Chef- og direktørnetværk referat

Transkript

1 Chef- og direktørnetværk referat Dato: Tid: 9.00 til Sted: Thy Produktionsskole, Gl. Sjørringvej 34A, Thisted Mødeleder: Birgitte Ahlman Pedersen Ref.: Sandie Steenberg Mødt: Lars Graubæk, Thy Produktionsskole, Hanne Korsgaard, Børne- og familierådgivningen, Jens Otto Madsen, Thy-Mors HF & VUC, Ellen Kirk Jensen, Handicap- og psykiatriafdelingen, Hanne Toft Andersen, Børne- og familieforvaltningen, Ann Frederiksen, Jobcentret, Lise Ørbæk Knudsen, Thisted Sprogcenter, Birgitte Ahlman Pedersen og Sandie Steenberg, UU Thy Afbud: Gitte Blaabjerg, SOSU, Thilde Hedemann, EUC, Søren Christensen, Thisted Gymnasium. Flemming West, Thyland Idrætsefterskole var ikke til stede. 1. Velkomst og præsentationsrunde. v/birgitte Ahlman Pedersen Birgitte takkede Thy Produktionsskole for værtskabet herefter en kort præsentationsrunde. 2. Præsentation af Thy Produktionsskoles organisatoriske opbygning og nye tiltag. (Eventuel opdatering af landkortet). v/lars Graubæk. Lars bød velkommen til Produktionsskolen og informerede om målgruppe, linjer, undervisningsform m.m. Produktionsskolen har eksisteret omkring 22 år hvoraf de 5 år har været her på adressen. Kernen på stedet er at eleverne er med i det hele. På skolen er der følgende linjer: Håndværk - Motion, idræt og natur - Design og håndværk - Køkken - dyrepasser. Der er samarbejde med VUC om ordblindeundervisning. Ifølge lovgivningen skal undervisningen på Produktionsskolen foregå via praktisk arbejde og er integreret i de forskellige værksteder. For at komme på Produktionsskolen skal man henvende sig til UU Thy og få udarbejdet en målgruppevurdering sammen med sin vejleder. Man skal være mellem Man må ikke have gennemført en ungdomsuddannelse. Man har ikke umiddelbart forudsætninger for at kunne starte en uddannelse. Man har ikke arbejde. Man har opfyldt undervisningspligten og dermed gået 9 år i skole. Man kan samlet være på Produktionsskolen i maks. 1 år. Pt. er gennemsnitsalderen omkring der er opmærksomhed på, at den helt unge ikke skal falde i dårlig selskab med en ældre. Men ellers fungerer kombinationen af helt ung/ældre rigtig god. Der var en længere drøftelse/dialog i netværket om hvordan overgangen fra Produktionsskolen til eksempelvis en ungdomsuddannelse bliver så god som mulig. Hvordan gøres de unge klar til at komme videre frem for først at mellem lande i Jobcentret. Der kom bl.a. følgende input:

2 De personlige relationer er meget vigtige. Ønske om at afkorte uddannelsespålægget. Fra 1. januar bruges der flere ressourcer på at hjælpe de frafaldstruede. I sommers blev 45 unge udsluset fra Produktionsskolen så der er også succes. Kunne der laves forløb med at Jobcentret kom til Produktionsskolen? Kunne der laves tryghedsklasse á la gymnasiet? F.eks. ved at ansætte mentorer til at følge den unge med videre i uddannelsesforløbet. I den forbindelse blev det nævnt, at det er ønskeligt at der blev lavet en kortlægning af kommunens mentorer /støtte- og kontaktpersoner. En langvarig relation til en tværfaglig mentor ville være et langt bedre udgangspunkt for den unge frem for flere forskellige mentorer. Vigtigt med fælleszone Produktionsskolen vil arbejde videre med det de allerede gør. De unge som kører videre med succes er dem som glider ind i billedet. Problemet er dem som falder igennem og det er dem som mangler noget at komme videre med. Selv om relationer ikke kan overføres, er det vigtigt at opmærksomhed er rette på præmisserne til relation. Der skal oparbejdes kompetencer til at udarbejde relationer. Der opleves barrierer imellem skolerne som ikke bør være. Der bør være få personer som skal være gennemgående. Gode erfaringer med fra mentorstøtten fra UU Thy. UU Thy s mentor betyder en stor del i den fastholdelse. Det handler om prioritering og handlingsplan. Der skal altid arbejdes på at gøre det endnu bedre. Der skal være ansvarlighed fra lærerteams til fastholdelse. En kommune har haft succes med et mentorkorps - et frivilligt korps af ressourcestærke forældre. Det vil nok ikke være muligt med dem som har massive problemer. Her vil en gennemgående person være en bedre løsning. Det er ikke meningen at det frivillige korps skal arbejde med den unge, men være ordentlig med dem. Kan man åbne op lade sig inspirere ved at høre fra andre? Så længe de indbyrdes roller her i netværket er ukendte, kan den frivillige komme til at stå alene. Det er vigtigt at roller er kendte. Det vil være nemmere for den unge at relatere sig. Emnet tages med til næste møde som arbejdspunkt der undersøges i forhold til lovgivning. Hvor mange har vi hver især som arbejder med disse unge. Det gøres op til næste gang. Hvis man har kendskab til nogen som eventuelt kan komme med et oplæg, gives der besked til Birgitte. Problemstilling er overgangsfasen. Hvordan bliver de undervisningsparate vigtigt punkt som tages op til næste gang. 3. Præsentation af Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU). v/ann Skouboe. KUU er en 2-årig uddannelse for elever som ikke kan starte på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Den unge har oftest personlige, faglig eller sociale udfordringer. Der er en del erhvervstræning i uddannelsen.

3 Der er 19 elever i alderen fra Der har ikke været frafald endnu. Der er 111 pladser i hele Nordjylland. 20 tovholderskoler i hele Danmark. EUC er tovholder for KUUNO. Uddannelsen samarbejder bl.a. Produktionsskolen, VUC og SOSU. For at begynde på KUU skal en UU-vejleder have vurderet at tilbuddet passer til den unge. Man må ikke være fyldt 25. Man må ikke have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse i forvejen, skal have afsluttet 9. eller 10. klasse og være motiveret for en uddannelse. Uddannelsen er SPS- og SU-berettiget. Man er i praktik mellem uger. Der er Ikke løbende optag, men hvert halve år. Drøftelse af hvad målet er for eleverne når de er færdige på KUU. Hvad er næste skridt for den unge hvad er fremtiden? Også et punkt på næste møde. Forslag om udviklingspunkt - kunne der laves kombination med STU? Kunne det være en mulighed for 2-sprogede at komme på KUU? Opmærksomhed på en kombination/et samarbejde mellem EUC og Jobcentret, da begge steder har virksomhedspraktikker ligeledes har UU Thy EGU. Ann, Jobcentret: der arbejdes på at indkalde til møde om samarbejde hertil bl.a. for at undgå at vi alle render kommunens virksomheder på dørene. 4. Uddannelsesgarantien i praksis status på samarbejds- og formidlingsmodel (ambassadørkorps og road-show). v/trine Overgaard. Ambassadørkorpset er nedsat for at få UGT formidlet videre ud til alle kroge af vores netværk. Korpset er i gang med at blive uddannet og klædt på så de kan komme ud og fortælle om UGT på eksempelvis personalemøder hos ungdomsuddannelser og andre samarbejdspartnere i vores netværk. Der forventes afholdt et opfølgende møde i november herefter er korpset klar til at komme ud. Man forpligtiger sig til at modtage et besøg fra en-to personer fra korpset en gang årligt. Opfordringen lyder derfor: at ambassadørerne skal tænkes ind i et besøg på et personalemøde. Ambassadørerne vil gerne have ideer og inspiration med hjem til hvordan dette område også kan gribes an så besøgene bliver handlingsorienteret. 5. SU reformen. v/trine Overgaard SU til videregående uddannelser er justeret til løbende, men det er SU til ungdomsuddannelser ikke. Tidligere var der ikke begrænsninger på hvor mange ungdomsuddannelser man måtte påbegynde, ligesom der heller ikke har været begrænsning på hvor længe en uddannelse måtte vare. Det er der kommet nu. Nu må den unge kun have påbegyndt 5 ungdomsuddannelser. Det specielle er, at det er med tilbagevirkende kraft. Man kan se det antal gange man har søgt SU ved at logge ind på SU.dk Hvis man har været meldt ind og søgt SU 5 gange og ønsker at komme i gang med en 6. uddannelse, kræver det uddannelsespålæg, kun på denne måde kan man få muligheden for at søge SU til den 6. uddannelse. Det undersøges om, en ung kan gå ud og tjene egen løn indtil der er optag på en uddannelse, hvis den unge har fået et uddannelsespålæg og dermed kan søge SU for 6. gang også. Vil den unge stadig være SU-berettiget eller skal der gives et ny pålæg?

4 Der er forskel på hjemmeboende og udeboende. Hvis man er mellem år er det forældreindkomstbestemt. Beløbet er faldet fra over kr. til 916 kr. Man kan få tillæg op til maks kr. Hvis den unges forældre er skilt er beløbet afhængig af husstandsindkomst. Hvis der eksempelvis er flyttet en ny samlever ind på adressen, er størrelsen af SU også afhængig af vedkommendes indkomst. Som nævnt tidligere er KUU også SU berettiget, hvis man er 18. Men det er ikke en erhvervsuddannelse og giver derfor ikke adgang til at bo på skolehjemmet. Måske et punkt fremadrettet. 6. Uddannelsespuljen Region Nord. v/susanne Birk. I forlængelse af vejledningsreformen, er der opstået en slags vakuum da forældre nu selv skal vejlede deres unge mennesker. Derfor er der igangsat et projekt i Region Nord. Projektet indeholder 5 delprojekter og et af dem er Forældreinddragelse i vejledningen, hvor UU Thy deltager. Forældreinddragelse i vejledningen er delt op som beskrevet herunder: Delprojekt 2a: Vi inviterer specifikt 8.klasses forældre og elever til Åben Gade med henblik på, at kvalificere deres valg til Introugerne. Dette projekt uddybes. Delprojekt 2b: Omhandler forældreinddragelse i forhold til uddannelsesparathedsbegrebet: Hvordan kan jeg som forælder være med til at gøre mit barn uddannelsesparat? Delprojekt 2c : Vi vil invitere 9. kl. forældre fra hele kommunen ind på ungdomsuddannelserne hvor skolerne er levendegjort. Det vil sige, man kan prøve at svejse, snedkerere, lave mad eller deltage i realistiske undervisningssituationer på de gymnasiale ungdomsuddannelser Delprojekt 2a, er mundet ud i det som hedder Åben Gade et arrangement som løber af stablen den 14. november 2015, kl Det handler bl.a. om at udfordre 8. klasserne i forbindelse med deres besøg på 5 forskellige ungdomsuddannelser i foråret Disse besøg kaldes Introduktionskurser. Meningen er, at 8.klasses eleverne så vidt muligt skal rundt og besøge alle uddannelsessteder på dagen. Vi ved godt det kan være svært at overtale nogen til at besøge et sted de ikke selv har overvejet og derfor har vi inviteret dem til at starte i UU Thy s vejledertelt, som befinder sig i Campus området. Her vil vi udfordre dem på deres valg. For ungdomsuddannelserne handler det ikke at konkurrere om eleverne, men det ses som et fælles ansvar at samarbejde om, at få de rette unge til de rette ungdomsuddannelser. I sær er det vigtigt for UU Thy, at tydeliggøre vores neutrale position og signalere vores kerneydelse: vejledning. Der er udarbejdet refleksionsspørgsmål som er placeret rundt om i Campus området. De skal fungere som dialogværktøj til Åben Gade arrangementet. Ligeledes er der lavet arbejdssedler til elever og forældre, der skal hjælpe dem med at sikre, de får svar på det, de kom efter. Det betyder ikke mindre arbejde i UU Thy, at man ikke har de individuelle vejledningssamtaler og at optagelsesproceduren ikke mere er UU centrernes ansvar. Den kollektive vejledning skal nu stå alene for de uddannelsesparate elever og dette stiller andre krav til indholdet og mulighederne. Hvilket bl.a. betyder at UU-vejlederne bruger meget tid på forberedelse både til kollektiv vejledning og faget Uddannelse og Job. Desuden er det øgede vejledningsbehov, herunder obligatorisk brobygning i forhold til ikke-

5 uddannelsesparate elever, tidskrævende idet det er individuelle løsninger der skal findes i hvert tilfælde. Herefter kort drøftelse om uddannelsesparathed generelt. Er det det samme man mener i UU Thy og i Jobcentret når man snakker om uddannelsesparat?? 7. Bordet rundt. Hanne A. Udfordret af struktur på folkeskoleområdet. Der har manglet en retning. 2. år af folkeskolereformen der er lavet en evaluering som ser fornuftig ud. Der bygges på sejrene. Skolelederne har været arbejdsmæssigt presset. Opgaven lige nu er man ikke kan honorere alle de nye projekter, men det nye som er sat i gang er: Program for læringsledelse. Håber at kunne se effekten og lyset om ½ år. Ann: Optaget af ny strategiplan på beskæftigelsesområdet. Glade for en 4-års plan og for at der er en retning. Kommer til at kræve noget af alle medarbejdere. Fokus på kerneopgaver fremfor projekter. Andelen af svage unge er meget stor. Jobcentret kommer gerne til UU og fortæller om fremtidige rammer/kriterier. Ellen: Hvordan kan der samarbejdes med Jobcentret. Hvordan kommer de unge videre? Fælles finansiering giver fælles målsætning. Optaget af ny udsatte- og misbrugspolitik. Optaget af den gode grundstruktur som er godt på plads efter 7 år. Jens Otto: Massiv tilgang på almen voksenuddannelse. Fremtiden indenfor vejledningsområdet vi har brug for vejledere som er dedikeret til at være vejledere. Prøver at oprette tilbud af sommerkurser. Lise: Strøm af nye, unge, forskellige borgere. En del er målrettede og kan. Der skal være større samarbejde for at finde muligheder for de unge. Optaget af at lave fællesskaber kulturerne imellem gerne via samarbejde med foreninger. Brug for at UU kommer på banen før. Gruppen af tosprogede er vokset. Lars: Kombinationen af forbrug af ulovlige stoffer og tilgængelighed af samme og boligsituationen. Kommunens tilbud er mangelfulde. Unge hjemløse, stofmisbrugere timer til snak med en misbrugskonsulent er ikke nok til at ændre noget. Samarbejdsrelationer med Thisted Kommune/jobcentret idv-elever, flexjobber, jobpraktik, løntilskud. Hvordan laves en projektbeskrivelse. Tilgangen til de 2-sprogede 8. Emner til samt værtskab for næste møde Anbringelsesgrundlag punkt fra Hanne Korsgaard som i øvrigt påtog sig rollen som vært til næste møde i chef- og direktørnetværket. De gode overgange gerne med oplægsholder. Arbejdspunkt indeholdende statistik. Ann Jobvækst Thy sektionsleder eller medarbejdere fortæller minutter. Lars/VUC tilgangen til misbrugsunge Lars laver oplæg arbejdspunkt.

6 9. Eventuelt. Statistik overgangsfrekvens på 9. og 10. klasse. Erhvervsuddannelse målet var at 33% begyndte. Tallet er 22,58. 69,68% er begyndt på gymnasial uddannelse. Udfordringen er at mange tager den gymnasiealle vej og vælger fra og laver omvalg. STU, KUU og Fiskeriskolen - 1,9% Fiskeriskolen har ikke karakterkrav. Optaget på Produktionsskolen og STU er opadgående. Der skal være megen opmærksomhed på, hvad der skal ske med dem bagefter. Fremgang på 68% på VUC i år. Forventes at det er unge mennesker som vil videre i erhvervsuddannelser.