Scenarieberegninger. - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 2.1) RAPPORT

Transkript

1 Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden (Version 2.1) RAPPORT AF Andersen, et al. AGROTECH Januar 2014

2 Scenarieberegninger - Et diskussionsoplæg vedr. Månegrisstalden Af Mathias Andersen, Peter Kai og Martin Nørregaard Hansen, AgroTech 2

3 Indhold 1. Baggrund Formål med Scenarieberegninger Metode... 5 Beskrivelse af de enkelte scenarier... 8 Referencestalden... 8 Miljøstalden Den Klimavenlige stald V-stalden Velfærdsstalden Resultater

4 1. BAGGRUND Partnerskabet om fremtidens bæredygtige og effektive svinestald har sat sig som mål at skabe en miljø- og klimaoptimeret stald, som samtidig tager hensyn til driftsøkonomi og dyrevelfærd: Månegrisstalden. På vejen mod Månegrisstalden er det centralt at afveje og diskutere, hvordan eksisterende teknologier/metoder bedst suppleres med nye lovende teknologier, som er tæt på at kunne realiseres. For at skabe overblik og give grundlag for diskussion af forskellige teknologier og staldkoncepter er det nødvendigt at formulere et antal sammenhængende scenarier, hvor forskellige teknologier er introduceret og hvor nogle af de mange vekselvirkninger er illustreret. Formålet med arbejdet i denne rapport er derfor at opstille fem konkrete scenarier for en visionær svinestald med teknologier til reduktion og måling af emissioner. Scenarierne illustrerer forskellige kombinationer af teknologier og den afledte effekt på miljø, lugt og klima og giver indikationer af effekten på driftsøkonomi og dyrenes velfærd. De introducerede teknologier repræsenterer spektret fra velbeskrevne og veldokumenterede helt over til visionære og endnu ikke færdige teknologier og løsninger. Rapporten og de rapporterede scenarieberegninger betegnes Version 2.1 da scenarierne fortsat vil blive reformuleret, opdateret og genberegnet i forhold til ideer, kommentarer og nye forslag til kombinationer, der kommer frem i udviklingsprocessen. I forhold til Version 1.0, der blev udgivet i forbindelse med konferencen om Månegrisstalden den 25. september 2013, er rapporten nu opdateret ud fra kommentarer fra følgegruppen, økonomiberegninger fra IFRO samt velfærds- og sundhedsvurderinger fra AU og KU. 2. FORMÅL MED SCENARIEBEREGNINGER Formålet med scenarieberegningerne er at skabe overblik og tillade en sammenligning mellem forskellige staldkonceptsforslag. Da hvert forslag til staldkoncept indeholder indsættelse af teknologier, der ofte vekselvirker med hinanden mht. miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed samt driftsøkonomiøkonomi, mulighed for måling og præcision i målingen, m.v., beskrives de forskellige forslag til staldkoncepter i scenarier. De forskellige scenarier simuleres ud fra dokumenterede effekter, antagelser og teoretiske beregninger. Formålet med scenarieberegningen er at udtrykke scenariernes effekter i form af diagrammer og grafer der muliggør direkte sammenligning af de forskellige staldkoncepter. Det vil ligeledes være muligt at få præsenteret data på tabelform, hvor de aktuelle værdier vil kunne aflæses. Scenarieberegningerne skal i første omgang tjene som inspiration og diskussionsoplæg og giver 4 bud på, hvordan Månegrise-stalden kan designes. Modellen bag beregningerne kan efterfølgende belyse effekten ved integrering af forskellige teknologier i et staldkoncept og benchmarking de enkelte staldkoncepter (scenarier) mod hinanden inden for de forskellige parametre. Input fra virksomheder og videns institutioner kan således afprøves og integreres i et nyt scenarie på en fleksibel og dynamisk måde. 4

5 3. METODE Med henblik på at illustrere forskellige bud på en fremtidig miljøeffektiv svineproduktion er der udarbejdet 5 forslag til staldkoncepter (scenarier) til opdræt af slagtesvin. Udvælgelsen er baseret på input fra virksomheder og vidensinstitutioner nationalt såvel som internationalt. Scenarierne er udvalgt på baggrund af det koncept der bedst løser udfordringerne med at minimere miljø- og klimabelastningen, og samtidig sikre et højt niveau af dyrevelfærd og -sundhed samtidig med at driftsøkonomien holdes konkurrencedygtig. Scenarierne er udvalgt, så der er størst mulig bredde inden for de opstillede målparametre: miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed, driftsøkonomiøkonomi og dokumentation. Miljø omfatter parametrene ammoniakemission fra stald og lagring af husdyrgødning samt emissioner af lugt og støv fra stalden. I vurderingen benchmarkes de forskellige scenarier mod hinanden i forhold til miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed måling af emission etc. (jf. ovenstående) samt anskaffelses- og driftsøkonomiøkonomi. Under økonomi indregnes også værdien af energioptimering, salg af energi m.v. f.eks. i forbindelse med salg af restprodukter til biogasproduktion, samt en øget værdi at næringsstof ved bearbejdning af restproduktet. Beregningsmetode Som grundlag for benchmarking af de enkelte parametre er der gennemført en analyse af de enkelte scenarier, idet de enkelte parametre er forsøgt kvantificeret. Ammoniak Som grundlag for beregning af miljøparameteren ammoniak er der taget udgangspunkt i Normtal for husdyrgødning for gødningsåret (Poulsen et al med senere ændringer). Normtal for husdyrgødning estimerer mængden af udskilt kvælstof ved produktion af et slagtesvin og oplister i tillæg hertil emissionsestimater for ammoniak i stald og under lagring for almindeligt forekommende staldtyper til opdræt af slagtesvin. På baggrund af mængden af forbrugt kvælstof i foderet (N i foder) samt produktionen (N i kød) er kvælstofmængden i den udskilte husdyrgødning beregnet som: N i foder N i kød = N ab dyr (1) Dernæst er mængden af kvælstof i gyllen der forlader stalden estimeret: N ab stald = N ab dyr N-tab i stalden (2) N-tab i stalden omfatter i vores scenarier tab i form af ammoniakfordampning. N-tabet er estimeret som en fast andel af den udskilte mængde kvælstof ab dyr (N ab dyr): N-tab i stalden = N ab dyr x staldtype-specifik fordampningskoefficient (3) Fordampningskoefficienter for almindeligt forekommende staldsystemer er givet i Damgaard (2008). Ved anvendelse af kombinationer af teknologier er effekten af disse indarbejdet i en kronologisk rækkefølge, der følger emissionen fra kilde til afkast. Vekselvirkning tek- 5

6 nologierne imellem er vurderet og evt. korrigeret. Første tekniske mulighed for at reducere ammoniakfordampningen er at manipulere med mængden af kvælstof (N) som grisene udskiller. Dette opnås via foderoptimering, idet mængden af råprotein i foderet nedsættes og erstattes af specifikke aminosyrer. I scenarieberegningerne er ammoniakemissionen beregnet som en funktion af gulvprofilet (fastsat i Normtal for husdyrgødning) med fradrag for effekterne af anvendelse af miljøteknologi. Hvis det fx antages, at støbejernsriste i gødearealet af stalden giver 5 % reduktion og luftrensning giver 90 % reduktion i ammoniakemissionen fra en stald, er staldemissionen først beregnet med fradrag på 5 % for effekten af støbejernsriste og de restende: 100*(100-5) % = 95 % af ammoniakfordampningen er efterfølgende ledt gennem luftrenseren, som reducerer ammoniakemissionen med yderligere 90 %, hvilket giver en kombineret effektiv reduktion i ammoniakemissionen på: 95*(100-90) % = 90,5 %. Efter beregning af staldtab af ammoniak-n er mængden af kvælstof, der er overført til gyllelager beregnet, og ammoniakemissionen under lagring af gyllen er beregnet. N ab stald = N overført til lager (4) N ab lager = N overført til lager N-tab under lagring (5) N-tab fra lager = N ab stald x lagrings-specifik fordampningskoefficient (6) Fordampningskoefficienten for N-tab under lagring af husdyrgødning er baseret på Normtal for husdyrgødning. N-tab under lagring af afgasset gylle på biogasfællesanlæg er inkluderet i månegrisestaldens samlede N-tab. Den endelige effektive ammoniakemission fra hvert scenarie er beregnet som summen af ammoniaktab fra hhv. stald og under lagring af husdyrgødning. Enheden for ammoniakemission er kg NH 3 -N pr. produceret slagtesvin. Lugt Parameteren lugt er beregnet ved i første omgang at fastlægge standardemissionen fra staldtypen jf. Miljøstyrelsen (2006) og derefter fratrække effekten af anvendelse af miljøteknologi helt analogt fremgangsmåden for ammoniak. Enheden for lugtemission er OU E /s pr kg gris. Klima For så vidt angår klima er analysen baseret på beregninger af emissioner af drivhusgasser og CO 2 gevinster opnået ved anvendelse af miljøteknologi og energibesparelser, mens afledte effekter i form af land use change samt markeffekter ikke er inddraget i analysen. Drivhusgasserne er omregnet til CO 2 -ækvivalenter, idet der er regnet med at metan har et GWP (Global Warming Potential d.s.s. global opvarmningspotentiale) på 25, mens lattergas har et GWP på 298 (IPCC, 2007). Udledning af 1 ton metan svarer således til en udledning af 25 ton CO 2 -ækvivalenter set i et 100 års perspektiv. Enheden for klimapåvirkning er kg CO 2 -ækvivalenter per produceret slagtesvin. Ifølge nye tal fra Danish Crown er den gennemsnitlige CO 2 emissionen per produceret kg svinekød er 3,6 kg hvoraf største delen af CO 2 emissionen stammer fra foderet. I 6

7 modellen medregnes udelukkende Metanemission fra stald og lager samt energiforbrug og energiproduktion. Overvågning og dokumentation Scenarierne vurderes i forhold til muligheden for løbende overvågning af emissioner, velfærd og restprodukter. Sundhed kan måles ved antal af behandlinger per svin, antibiotikaforbrug, mavesår og dødlighed mm. Velfærd kan beskrives som en vægtning af flere velfærdsparametre så som procentvis halebid, halekupering, pladsforhold, luftkvalitet, lyd og lysforhold, grovfoder og aktivitetsmuligheder. Økonomiberegninger I nærværende version 2.1 er den økonomiske analyse baseret på beregninger gennemført af IFRO (separat notat forefindes). Der er således taget udgangspunkt i en basis-slagtesvinestald med 5000 stipladser til slagtesvin til en samlet pris på kr Der er endvidere regnet med et basis-dækningsbidrag på 166 kr. pr. produceret slagtesvin. I scenarieberegninger er der til basis-investeringen lagt inventering i miljøteknologier med deraf følgende omkostninger til forrentning og afskrivning samt driftsomkostninger. På samme vis er der korrigeret for besparelser eller indtægter. Der er regnet med en rente på 5 % og en afskrivningstid på 25 år på bygninger på og 12,5 år på inventar. Transportomkostninger til gylle er fastsat til 21,44 kr. per tons (Kurt Hjort Gregersen, 2011). Ved separering af gyllen reduceres mængden, der skal transporteres til biogasanlægget. Den mængde kvælstof der tilbageholden i gødningen som følge at brugen at miljøteknologi værdisættes til 7 kr. per kg N. I det tilfælde at der benyttes svovlsyre til binde ammoniak i gødningen, medregnes gødningsværdien af svovl. Driftsøkonomien beskrives som produktionsomkostninger per slagtesvin ved slagtevægt på 83 kg. Referencer Som grundlag for økonomioverslagene er indhentet information fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), Miljøstyrelsens Teknologiblade, DCA-rapporten: Miljøteknologier i det primære jordbrug driftsøkonomi og miljøeffektivitet (Hansen et al., 2013) samt Kurt Hjort Gregersen. 7

8 BESKRIVELSE AF DE ENKELTE SCENARIER De udvalgte scenarier er udarbejdet på baggrund af screeninger af state of the art i forhold til teknologier og konceptdesign lokalt og internationalt. De indsatte parametre for miljøeffektivitet og omkostninger af de indsatte teknologisystemer er nærmere beskrevet som separate teknologibeskrivelser på de enkelte teknologiområder. Hvert scenarie er beregnet som en selvstændig produktionsenhed, der vurderes ud fra et samlet holistisk perspektiv. Scenarierne er opdelt således, at det illustrerer 5 forskellige måder at producere slagtesvin på. De enkelte scenarier er udvalgt således, at der er størst mulig bredde inden for de parametre som stalden ønskes vurderet på (miljø, klima, dyrevelfærd, sundhed samt driftsøkonomiøkonomi). IKT indgår i alle scenarierne som et nødvendigt værktøj i forhold til løbende overvågning af emissioner og restprodukter med henblik på at opfylde visionerne for projekt Månegrisen. De forskellige scenarier er navngivet i forhold til staldkonceptets primære målsætning. De fem forskellige scenarier er således givet følgende titler. Referencestalden V-stalden Den klimaeffektive stald Den miljøvenlige stald Velfærdsstalden. De fem scenarier er beskrevet separat i det følgende. REFERENCESTALDEN Referencestalden er indrettet som en konventionel slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Stalden er fuldt sektioneret og baseret på ugedrift, dvs. der indsættes et hold grise i en ren sektion hver uge samtidig tømmes der en sektion hver uge og rengøres og klargøres til næste hold. Stierne måler ca. 2,5 x 5 m. Stiadskillelserne er åbne i gødearealet mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone. Referencestalden ventileres ved undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og luftudtag gennem i loftet. I tabel 1 vises en oversigt over den foreslåede referencestald. Gyllekanalen i referencestalden dækker hele stiens areal og har en dybde på 60 cm og såkaldt vakuumudslusning. Gyllekummerne tømmes efter behov. Det er ikke installeret nogen form for miljøteknologi i referencestalden. 8

9 Tabel 1. Oversigt over delelementernes udformning i referencestalden Delelement Gulvudformning Gyllekanal Udformning 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv 60 cm fuld kumme under stien med vakuumudslusning Inventar Inddeling i stier på ca. 2,5 x 5 m med 18 grise i hver sti. Lukket inventar i lejearealet og åben i gødearealet i hver anden sti. Ventilationsanlæg Fodringsanlæg Foder (Fodringsprincip er ens for alle scenarier) Undertryksventilation med diffust luftindtag og supplerende loftsventiler og luftudtag placeret i loftet. Tørfodring ad libitum Flerfasefodring Foder (vejledende værdier fra normtal 2013): proteinindhold 147,4 g/fe s og 4,8 g P/FE s (gennemsnit over hele perioden). Foderforbrug: 2,86 FE s /kg tilvækst Figur 1. Eksempel på traditionel svinestald 9

10 Figur 2. Referencestalden. Til venstre en plantegning af sti med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Til højre en illustration af samme stisystem STALDEN 2013 stalden er indrettet som en konventionel slagtesvinestald med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv præcis som referancestalden. Stalden er fuldt sektioneret og baseret på ugedrift, dvs. der indsættes et hold grise i en ren sektion hver uge samtidig tømmes der en sektion hver uge og rengøres og klargøres til næste hold. Stierne måler ca. 2,5 x 5 m. Stiadskillelserne er åbne i gødearealet mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone stalden ventileres ved undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og luftudtag gennem i loftet. Gyllekanalen i 2013 stalden dækker hele stiens areal og har en dybde på 60 cm og såkaldt vakuumudslusning. Gyllekummerne tømmes dagligt og behandles med svovlsyere i fortank/blandetank, hvorefter den forsurede gylle pumpes tilbage til stalden. Gyllestanden i gyllekanalen holdes på ca. 10. cm for at sikre høj udslusningshastighed. Overskydende forsuret gylle pumpes til lagertank. Det er installeret et forsuringsanlæg i 2013 stalden, hvilket muliggør en miljøgodkendelse på denne staldtype. Ud over dette gylleforsuringsanlæg er stalden forsynet med alle lovpligtige teknologier. 10

11 Teknologioversigt 1/3 spaltegulv, 2/3 fast gulv Gylleforsuring Figur 2. Eksempel på traditionel svinestald Figur stalden. Til venstre en plantegning af sti med 1/3 drænet gulv + 2/3 spaltegulv. Til højre en illustration af samme stisystem med gylleforsuring. 11

12 MILJØSTALDEN Miljøstalden er indrettet med teknologier som fokuserer på at kunne reducere emissionen af lugt og ammoniak mest muligt. Dette kan i et vist omfang samtidig føre til synergieffekter der øger luftkvaliteten, nedbringer udledningen af drivhusgasser og forbedrer staldmiljøet. De 5000 stipladser er fordelt på 13 sektioner, der muliggør ugentlig holddrift. Svinene indsættes i videst muligt omfang kuldvis eller i stabile grupper med grise, som de har gået sammen med i smågrisestalden. Det vil i praksis sige, at der skal ske en neddeling af flokken i forbindelse med overførslen til slagtesvinestalden. Der tildeles 30 gram halm per dag per svin. Miljøstalden er indrettet med stier på 2,5 x 5 m indeholdende 18 grise. Stiadskillelserne er udført med tremmer i gødearealet mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er tætte i 60 cm s højde og har tremmer i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone. Ventilationsanlægget i miljøstalden er udformet som undertryksventilation med diffust luftindtag gennem loftsfladen og supplerende loftsventiler til at øge lufthastigheden i grisenes opholdszone i de varme perioder. 20 % af luftkapaciteten trækkes ud via et gulvudsugningsanlæg og resten fra 20 % til 100 % af ventilationsbehovet suges ud af stalden via luftudtag placeret i loftet. Loftventilerne til supplerende luftindtag er placeret over spaltegulvet og blæser i retning mod lejet. På figur 4 vises en oversigt over den foreslåede miljøstald. Miljø Stierne er indrettet med 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv. Der i miljøstalden valgt støbejernsriste. Støbejernsriste har en beskeden effekt på ammoniakfordampningen men er valgt, fordi de i kombination med overbrusning er forbundet med en god hygiejne med meget lidt synlig gødning på spaltegulvet og deraf afledt mindre tendens til, at grisene slæber gødning fra spaltegulvet op på det faste gulv, hvilket er vigtigt i bestræbelserne på at undgå at grisene begynder at afsætte gødning på det faste gulv. Under spaltegulvet er der placeret et gødningsbånd (transportbånd) som tillader urin og andet flydende at dræne væk, mens faste bestanddele tilbageholdes på båndet. Én eller flere gange dagligt transporteres den faste gødningsfraktion ud af stalden. Ajlen løber i en lavere liggende kanal under det faste gulv, hvor den forsures med henblik på at fungere som skrubbervæske for luftrensning. Der er etableret gulvudsugning svarende til ca. 20% af staldens ventilationskapacitet. Luften trækkes fra staldrummet ned gennem støbejernsristene til den underliggende gødningskanal med gødningsbåndet og videre ud i en luftkanal beliggende under det faste gulv i stierne. Denne udsugningskanal er samtidig opsamlingskanal for det afdrænede urin. Urinen bliver her forsuret og opkoncentreret via fordampning. Den forsurede urin fungerer samtidig som en syreskrubber, der optager ammoniak fra ventilationsluften og binder det i den koncentrerede gødningsvæske. Fæces og halm bliver via gødningsbåndet tørret som følge af gulvudsugningen til et tørstof indhold på mellem %. Denne fraktion transporteres dagligt ud af stalden og videre til et biogasanlæg. 12

13 Figur 4. Illustration af et kildeseparering af fæces og urin under spaltegulvet ved hjælp af gødningsbælte. De faste bestanddele transporteres dagligt ud af stalden via bæltet. Klima Minimering af gylleoverflade og hyppig udslusning har ud over miljøeffekterne også den fordel at det kan mindske staldens metanudledning. Det højere tørstofindhold i den faste fraktion har samtidig et større biogaspotentiale end ikke separeret gylle. Ydermere reduceres udledningen af metan fra gyllelageret, da biomassen afgasses i et biogasanlæg uden forudgående lager. Dyrevelfærd og sundhed Sektionerne er klimaopdelt i zoner, således at der over spalterne er køligst og lunest i lejezonen. Den kølige zone over spalterne bliver kølet ned vha. hurtigere luftbevægelse samt overbrusning og højtrykskøling. Overbrusningen vil fortrinsvis blive brugt om sommeren til at køle svinene direkte og til at holde spalter rene og kølige. Højtrykskølingen vil derimod sænke temperaturen over spalterne, hvilket vil resultere i lavere ventilationsbehov, hvorved en større andel af luften passerer gennem luftrenseren. Dette vil samtidig virke stimulerende på svinenes gødeadfærd over spalterne. I aktivitetsarealet tildeles der beskæftigelses- og rodemateriale, så som snittet halm. Det er ligeledes her der er ad libitum adgang til foderautomaten. I lejezonen er der varmest 13

14 pga. tildeling af halm og lukkede stiadskillelser. Halm kan håndteres gennem det store åbningsareal på støbejernsristene og det mekaniske udmugningssystem. Teknologioversigt 1/3 spaltegulv, 2/3 fast gulv Støbejernsriste Kildeseparering med hyppig udslusning 20 % gulvudsugning med delvis luftrensning gennem gulvkanal over forsuret urin Overbrusning og højtrykskøling over spaltegulv Forsuring af urin og koncentrering af gødningsvæske Direkte overførsel af fiberfraktion til biogasanlæg Salg/bortskafning af fiberfraktion til biogasproduktion Løbende overvågning af luft flow, temperatur, fugtighed, CO 2, ammoniakkoncentration og syreforbrug. Figur 5 Plantegning af sti med 1/3 spaltegulv og 2/3 fast gulv 14

15 DEN KLIMAVENLIGE STALD Den klimavenlige stald eller klimastalden har fokus på reduktion af drivhusgasserne kuldioxid (CO 2 ), lattergas og metan. Samtidig vil stalden give mulighed for synergieffekter mht. øget luftkvalitet, lavere emission af ammoniak og nedbringelse af energiforbruget. Traditionel holddrift, stistørrelse ca. 2,5 x 5 m. Grisene indsættes i videst muligt omfang kuldvis eller i stabile grupper, sammen med grise de har gået sammen med i smågrisestalden. Det vil i praksis sige, at der skal ske en neddeling af flokken i forbindelse med overførslen til slagtesvinestalden. Der tildeles 30 gram halm/dag/svin. Der indgår ekstra isolering af loftflader og vægge for at reducere temperaturforskellene mellem sommer og vinter. Den klimavenlige stald er indrettet med stier på 2,5 x 5 m og 18 grise i hver sti. Stiadskillelserne i gødearealet skal være åbne mellem hver anden sti for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne skal være lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm af hensyn til ventilationen i grisenes opholdszone. Ventilationsanlægget i klimastalden er udformet som styret naturlig ventilation med luftindtag gennem vægventiler og luftudtag i kip. Mekanisk gulvudsugning svarende til minimumsventilationen er placeret under spaltegulvet og ventileres gennem en fælles luftkanal under det faste gulv. Gyllekanalen under spaltegulvet og det drænede gulv har en dybde på 60 cm. Gyllekanalen har såkaldt vakuumudslusning. Gyllekummerne tømmes efter behov. Miljø Kvælstoftabet reduceres i dette staldkoncept vha. gylleforsuring, der stort set eliminerer ammoniakemission fra gyllekanalen. Der kan samtidig være en lille effekt ved at trække staldluften hen over den forsurede gylleoverfalde, før den forlader stalden. Gyllen separeres og fiberfraktion forgasses. Fosforen der er opkoncentreret i biochar en efter forgasning kan tildeles marken efter behov, hvorved fosforoverskud i landbrugsjorden kan undgås. Klima Gylleforsuring er den mest effektive teknologi til at reducere metanemissionen fra stald og lager. Der udover er stalden energioptimeret mht. at reducere energiforbruget til ventilation og belysning. Det resterende strømforbrug dækkes af solceller. Velfærd og sundhed Minimumsventilationen er dækket af et gulvudsugsanlæg fra den gyllekanalen, der trækker luft ned gennem spalterne og gennem gyllekanalen til luftrenseren. På denne måde kan op mod 75 % af ammoniakken fjernes fra staldrummet. Minimeret fordampning fra gyllekanalen og punktudsug giver samlet en bedre luftkvalitet i stalden. Der er desuden friskluft fra naturlig ventilation og dagslys der komme ind gennem jalousispjæld i væggen. 15

16 Teknologier 1/3 fast gulv, 1/3 drænet gulv, 1/3 spaltegulv Naturlig ventilation med styret luftflow og 10 % gulvudsugning (Naturlig luftkøling med luftindtag gennem gulv) Højtrykskøling Diffust naturligt lysindfald gennem vægventiler Led belysning EC-ventilatorer Gylleforsuring Separering af gylle Tørring af gyllefibre evt. vha. solluftfanger Pyrolyse af fiberfraktion og produktion af biochar Solceller integreret i tag Løbende overvågning af temperatur, fugtighed, CO 2, ammoniakkoncentration, syreforbrug. Figur 6 Eksempel på en klimavenlig stald 16

17 Figur 7 Øverst en plantegning af sti med 2/3 spaltegulv og 1/3 fast gulv. Nederst en illustration af samme stisystem inklusiv teknologi. 17

18 V-STALDEN V-stald er en slagtesvinestald med mulighed for tilslutning af velafprøvet miljøteknologi med fokus på økonomisk optimering. I V- stald indsættes svinene i muligt omfang kuldvis eller i stabile grupper, med grise de har gået sammen med i smågrisestalden. Det vil i praksis sige, at der skal ske en neddeling af flokken i forbindelse med overførslen til slagtesvinestalden. Der tildeles 30 gram halm/dag/svin. V-stald er indrettet med stier på 2,5 x 5 m og 18 grise i hver sti. Stiadskillelserne er åbne mellem hver anden sti i gødearealet fra foderautomaten til inspektionsgangen for at styrke grisenes gødeadfærd. Resten af stiadskillelserne er lukkede i 60 cm s højde og åbne i de resterende 40 cm. Stalden ventileres ved undertryk med diffust luftindtag gennem loftsfladen og supplerende loftsventiler til at øge lufthastigheden i grisenes opholdszone i de varme perioder og luftudtag placeret i loftet samt under spalterne. Loftsventilerne er placeret over spaltegulvet og blæser i retning mod lejet. Figur 9 vises en oversigt over den foreslåede V-stald. Gyllekanalen dækker arealet under spalterne og har en dybde på 120 cm. Kanalerne er W-formede med en vinkel på 60 grader, de vakuumudsluses til lavere liggende gyllebeholder dagligt. Den udslusede gylle sendes til bioforgasning uden forudgående lagring. Miljø V-stalden håndterer miljøudfordringen via delvist fast gulv og W-formede gyllekanaler med gyllekøling under spaltegulvet. Ved daglig udslusning reduceres gylleoverfladen og gyllekøling sænker fordampningen af ammoniakken. Stalden er endvidere etableret med gulvudsugning svarende til ca. 20 % af ventilationskapaciteten. Denne del af luften indeholdende hovedparten af ammoniakken og lugten føres til en biologisk luftrenser, hvor den renses. Klima Emission af metan fra stalden reduceres ved hyppig udslusning af gyllen. Dette giver en dobbelt effekt, da man samtidig med reduktion af drivhusgasudledningen fra stalden også får et højere biogaspotentiale af gyllen. De W-formede kanaler betyder, at gylleoverfladen er reduceret, hvilket muliggør en billig form for gyllekøling af den nederste del at kanalen. Det vurderes, at gyllekølingen kan baseres på passiv jordkøling, hvor køleslangerne i staldens gyllekanaler står i forbindelse med køleslanger, der er nedgravet i jorden i området omkring stalden, hvor det opvarmede vand fra gyllekanalerne afgiver sin varme. Alternativt benyttes grundvandskøling som i korte træk går ud på, at kølingen af gyllekanaler baseres på oppumpet grundvand via en varmeveksler i et 2-strengssystem. Det forbrugte grundvand føres efterfølgende retur til grundvandet via en returbrønd. 18

19 Velfærd og sundhed Minimumsventilationen er dækket af et gulvudsugningsanlæg fra den W-formede kanal, der trækker luft ned gennem spalterne og gennem gyllekanalen til luftrenseren. På denne måde kan op mod 75 % af staldens udledning af ammoniak opsamles og renses. Minimeret gylleoverflade, hyppig udslusning, gyllekøling og punktudsugning af staldluft giver samlet en bedre luftkvalitet i stalden. Teknologier 1/3 fast gulv, 1/3 drænet og 1/3 spaltegulv 20 % gulvudsugning Biologisk luftrensning Hyppig udslusning af gylle W-formede gyllekanaler Passiv jordkøling eller grundvandskøling af gyllekanaler Gyllen afleveres til biogasanlæg Løbende overvågning af luftflow, temperatur, fugtighed, CO 2, og ammoniakkoncentration. Figur 8. Til venstre en plantegning af sti med 2/3 spaltegulv og 1/3 fast gulv. Til Højre en illustration af samme staldsystem med miljøteknologi. 19

20 VELFÆRDSSTALDEN Velfærdsstalden har fokus på dyrevelfærd og sundhed i form af større rådighedsareal, minimering af medicinforbrug, ingen halekupering, øgede mængder halm og rodemateriale og reduktion af dødligheden. Velfærdsstalden er indrettet som 13 sektionerede storstier med ca. 400 stipladser i hver. Storstierne tømmes og rengøres fuldstændig efter hver produktionscyklus. Nettoarealet per svin er ca. 0,75 m 2 /svin. Der tildeles ekstra meget halm per sivin. Figur 9 Plantegning af storstisystem 20

21 Miljø Stalden er indrettet med 2/3 fast gulv og 1/3 spaltegulv. Under spaltegulvet er der etableret et simpelt kildesepareringssystem, idet bunden af gødningskanalerne falder ind mod kanalmidten i kanalernes længderetning, hvor der findes dræningshuller eller en smal rende med henblik på kontinuerlig afdræning af ajle. Selve kanalen skrabes mekanisk dagligt ved hjælp af et linespilsanlæg. Det mekaniske udmugningssystem kan håndtere et større mængde halm end traditionelle gyllesystemer, og gyllen kommer hurtig ud af stalden, med henblik på at sikre lav emission af ammoniak, lugt og metan. Stalden er baseret på styret naturlig ventilation kombineret med gulvudsugning og delvis biologisk luftrensning. Gulvudsugningen sikrer minimumsventilationen i stalden og giver bedre luftkvalitet i stalden. Den øvrige ventilation dækkes af styret naturlig ventilation gennem automatisk justerbar kipåbninger og vægventiler. Gødningsadfærden søges kontrolleret via højtrykskøling over spaltearealet og speciel belysning med henblik på at mindske svineri på det faste gulvareal. Figur 10 Illustration af storstisystem inklusiv miljø- og helfærdsteknologi. 21

22 Klima Emission af metan fra gyllen reduceres gennem hyppig udslusning af gyllen. Dette giver en dobbelt effekt, da man samtidig med reduktion af drivhusgasudledningen fra stalden også opnår et højere biogaspotentiale. Tildeling af halm i stalden øger ligeledes gødningens indehold af tørstof, hvilket øger biogaspotentialet og gør det mere attraktivt for biogasanlæg at modtage gødningen. Naturlig ventilation og naturligt lysindfald reducerer endvidere staldens energiforbrug. Dyrevelfærd og Sundhed Et af dilemmaerne ved storstier er, at de stiller større krav til driftsledelse og opsyn, bl.a. i forhold til at tilse de enkelte svin, der nemt kan blive væk i mængden. Velfærdsstalden forventer at imødekomme dette ved at etablere overvågningssystemer bestående af RFID tags der identificerer og lokaliserer de enkelte dyr, samt via videoovervågning af aktivitetsniveau, måling af drikke- og ædemønster og registrering af overfladetemperatur for hurtig detektion af sygdom. RFID teknologien kan bruges til at følge og overvåge svinene fra fødsel til slagtning. Alle relevante informationer om hvert enkelt svin lagres. Registreringerne omfatter f.eks. indsættelsesdag, vægt, tilvækst, æde- og drikkemønster, overfladetemperatur, medicinering mm. Systemet opsættes til at give alarm i tilfælde af afvigelser. I velfærdsstalden efterstræbes det at indsætte smågrisene i intakte kuld, hvilket modsat de små stier er en mulighed. Storstier er umiddelbart billigere i etablering end traditionelle stisystemer, idet der kan spares på bl.a. stiadskillelser. Samtidig giver vejesystemet mulighed for at optimere svinenes vægt ved levering til slagtning, hvilket øger indtjeningen. Udvejnings- og registreringssystemet vil dog normalt modsvare besparelsen ved stiindretningen. Storstier giver mulighed for at øge grisenes effektive rådighedsareal. Begrundelsen herfor er, at grise, som ligger ned, ikke udnytter deres rådighedsareal. Storstier giver yderligere mulighed for at opdele stien i flere klimazoner til fordel for grisenes komfort. Overvågningen af klimaparametrene i stalden sikrer at styringen af den naturlige ventilation fungerer optimalt. Overvågningen vil desuden via en indbygget alarm give landmanden mulighed for at tage affære, hvis staldklimaet ikke er som det skal være. Videoovervågningen kan ligeledes opsættes til at give en alarm ved uønsket adfærd i stien. Differentieret tildeling af foder skal sikre at alle svin får en optimal fodersammensætning. Svinene vejes hyppigt og tildeles foder i større overensstemmelse med deres behov. Dette er ikke muligt i traditionelle stisystemer. Velfærdsstalden indrettes med 2 sygestier på 8 m 2 indrettet med gummimåtter i 2/3 af arealet. Dette areal er ikke en del af storstien. Der er i sygestien plads til 3 % af grisene svarende til ca. 10). Der tildeles ekstra halm i stalden afhængig af svinenes størrelse. Der tildeles ca. 1 gram halm per kg svin svarende til ca. 30 g per gris per dag ved indsættelse stigende til ca. 100 gram ved slagtning. Den forøgede halmmængde antages at reducere forekomsten af unormal adfærd i stalden og reducerer forekomsten af maveforandringer/mavesår. Halmen kan fint håndteres af gødningssystemet under spalterne. 22

23 En smal hængslet overdækning, der går ca cm ud fra bagvæggen vil hæve temperaturen og minimere træk i lejearealet i vinterhalvåret. I sommerhalvåret kan overdækningen klappes helt op, så luften kan ledes direkte ned i lejet i varme perioder. Teknologier Delvist spaltegulv med 2/3 fast gulv RFID mærkning Differentieret tildeling af foder Automatisk udvejning og vægtopdeling, Styret gødeadfærd (evt. specielt lys) Kildeseparering i form af optimeret skrabekanal med linespilsanlæg og kontinuerlig afdræning af ajle Gulvudsugning (20 % af ventilationskapacitet) Biologisk luftrensning Styret naturlig ventilation Videoovervågning af aktivitetsniveau og liggemønster Måling af æde-/drikkemønster Måling af overfladetemperatur (sygdomsdetektion) 3 klimazoner Diffust naturligt lysindfald gennem vægventiler Højtrykskøling og overbrusning over spalter Øgede mængde halm i aktivitetszone og hvilezone Fællesbiogasanlæg Løbende overvågning temperatur, fugtighed, CO 2 og ammoniakkoncentration 23

24 Figur 11 Eksempel fast gulv med ekstra halm 4. RESULTATER I følgende vises resultater for en teoretisk vurdering/beregning af scenarierne i forhold til miljø, klima, sundhed, velfærd og økonomi. Tabel 2 viser overblik over de teknologier der indgår i scenarierne. Stald med 1/3 spaltegulv, 2/3 fast Stald med 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv Stald med 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv Miljø Klimateknologi Støbejernsspalter Skrab og vask af spalter W-kanaler Hyppig udslusning Kildeseperation, bælte Kildeseparering, skraber Gylleforsuring Urinforsuring Højtrykskøling Gyllekøling Referencestalden stalden Miljøstalden V-stalden Klimastalden Velfærdsstalden 24

25 10-20 % opt. punktudsug, biologisk luftrensning 20 % syreskrubning gennem gulvkanal Gyllebeholder med fast overdækning Separering Overvågning af emissioner Velfærd og sundhed Storstier Gulvudsug Naturlig ventilation Ekstra halm Automatisk udvejning RFID Velfærdsovervågning differentieret fodring Naturligt lys Styret gødeadfærd Energiteknologi Solceller Pyrolyse Ekstra isolering Fælles biogasanlæg EC-ventilation Led belysning Solfanger Miljø Under miljø vil følgende underparametre indgå: Ammoniakemission, Kg N/produceret svin Lugtemission, OU E (eller tilsvarende enkeltlugtstofmåling)/sek./1000 kg dyr Støvemission, kg støv/produceret svin Fosfortab, Kg P/produceret svin 25

26 Miljø/klimateknologi Teknologivalg og begning af kvælstoftab ses i tabel 3. Tabel 3. Effekten på ammoniakemission for de forskellige miljøteknologier og konsekvens den for scenarierne. kvælstof red. Tab, kg N V- stalden Tab, kg N Referencestalden stalden Tab, kg N Miljøstalden Tab, kg N Klimastalden Tab, kg N Velfærdsstalden Tab, kg N % fast gulv 0,244 0,244 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv 0,320 0,320 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv 0,395 0,395 Staldtab uden teknologi 0,395 0,395 0,244 0,320 0,320 0,244 Støbejernsriste 5% 0,012 Skrab og vask af spalter 0% W-kanaler og daglig udmugning 23% 0,075 Hyppig udslusning 11% 0,027 Kildeseparering, bånd 31% 0,072 Kildeseparering, skraber 0% 0,000 Gylleforsuring 1/3 fast 2/3 spalte 68% 0,217 Gylleforsuring 1/3 drænet 2/3 spalte (60 %) 48% 0,188 Urinforsuring 0% Højtrykskøling 5% 0,008 0,005 0,011 Gyllekøling via. grundvand 21% 0, % opt. guldudsug, biologisk luftrensning 46% 0,088 0, % syreskrubning gennem gulvkanal 59% 0,089 Separering 0% Overvågning af emissioner 0% Lagertab tab % Lagertab inkl. flydelag, kg N svin 2% 0,049 0,017 Lagertab inkl. teltoverdæk/forsuret, kg N svin 1% 0,018 0,027 Lagertab afgasset gylle inkl telt, kg N svin 2% 0,055 Lagertab afgasset, separeret fiber inkl. telt, kg N svin 2% 0,031 0,037 Lagertab ajle, lukket beholder, kg N/svin 2% 0,025 0,017 Lagertab, 60 % forsuret, kg N/svin 4% Samlet N-tab, kg N/svin 0,444 0,242 0,119 0,125 0,160 0,167 Rangering

27 Lugt, OU/s/1000 kg svin Tab, kg N/svin 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 0,15 0,1 0,05 0 Ammoniakemission Figur 12 Diagram over kvælstoftabet i Kg N/svin for de 5 scenarier Lugtemission Figur 13 Diagram over Lugtemission i OU/s/1000 kg svin for de 5 scenarier 27

28 Fosforoverskud, kg P/svin Støvemission, g/svin 60 Støvemission Figur 14 Diagram over støvemissionen fra de 5 scenarier 0,16 0,14 0,12 0,10 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Fosforoverskud Figur 15 Diagram over fosforoverskuddet fra de 5 scenarier. 28

29 Tabel 4. Samlede emissionstal for miljøparametrene, reduktion og karakter for de 6 scenarier. Miljøparametre Referencestalden stalden V- stalden Miljøstalden Klimastalden Velfærdsstalden Ammoniak emission, kg N/svin 0,444 0,242 0,119 0,125 0,160 0,167 Ammoniakreduktion Rangering Lugtemission, OUE/s/1000 kg Lugtreduktion Rangering Støvemission, Tot g støv/svin Støvreduktion Rangering P-overskud, kg P 0,14 0,14 0,00 0,00 0,14 0,00 Reduktion i P-overskud, % Rangering Samlet rangering 1 1,25 4,75 3,75 3,5 4,5 En oversigt over miljøparametrene og scenariernes effekt på disse er vist i tabel 4. Ammoniak er traditionelt den vigtigste miljøfaktor, da den er direkte reguleret i forhold til en emissionsgrænse stalden lever lige præcis op til denne emissionsgrænse for en stald på 5000 stipladser. Miljøstalden har reduceret ammoniakemissionen med godt 50 % i forhold til 2013-stalden skarpt forfulgt af klimastalden, der med fuld gylleforsuring også har en god ammoniakreduktion. V-stalden og Velfærdsstalden benytter sig bl.a. af biologisk luftrensning, hvilket giver over 30 % reduktion af ammoniak og samtidig en flot lugtreduktion. Støv er ligesom lugt overvejende et problem i tæt befolkede områder. Der er i øjeblikket ikke nogen emissionsgrænse for støv. Der ses at der i de scenarier hvor der er installeret luftrensning også er en god effekt på støv. Fosfor overskuder ligger i gennemsnit på 140 gram per produceret svin med de harmoniregler der er gældende i dag. I de scenarier der er installeret en form for gylleseparation er det muligt at tilbageholde en del af fiberfraktionen og der ved undgå fosforoverskud på marken. Klima Under klima indgår følgende underparametre: Metanemission, Kg CO 2 -ækv./produceret svin Energiforbrug/Energiproduktion, Kg CO 2 -ækv./produceret svin GWP, Kg CO 2 -ækv./produceret svin 29

30 Miljø/klimateknologi Staldtab Tabel 5. Effekten på metanemission for de forskellige miljøteknologier og konsekvensen for scenarierne. V-stalden CH 4, kg CO2e Reduktion metan, % Referencestalden CH 4, kg CO 2 e stalden CH 4, kg CO 2 e Miljøstalden CH 4, kg CO 2 e Klimastalden CH 4, kg CO 2 e Velfærdsstalden CH 4, kg CO2e % fast gulv 13,99 13,99 2/3 spaltegulv, 1/3 fast gulv 13,99 13,99 2/3 spaltegulv, 1/3 drænet gulv 13,99 13,99 Staldtab uden teknologi 13,99 13,99 13,99 13,99 13,99 13,99 Støbejernsspalter Skrab og vask af spalter W-kanaler Hyppig udslusning 35% 4,90 4,90 4,90 Kildeseparering, bånd Kildeseparering, skraber Gylleforsuring 100 % 60% 8,39 Gylleforsuring 79 % 47% 6,63 Urinforsuring Højtrykskøling Gyllekøling via. grundvand 10% 0,91 10 % opt. guldudsug, biologisk luftrensning 20 % syreskrubning gennem gulvkanal Separering Overvågning af emissioner Naturligventilation Samlet staldtab 13,99 7,36 9,09 5,60 8,18 9,09 lagertab 11,44 11,44 11,44 11,44 11,44 11,44 Gylleforsuring 60% 6,86 Separation 16% 1,83 1,83 1,83 Fastoverdækning 15% 1,72 1,72 1,72 1,72 1,72 1,72 Samlet lager 9,72 9,72 7,89 1,03 9,72 7,89 Samlet metanemission, kg CO 2 e/svin 23,71 17,08 16,99 6,62 17,91 16,99 Rangering

31 kg CO2 ækv./svin kg CO2 ækv./svin 25 Metanemission fra stald og lager Figur 16 Diagram over metanemission fra stald lager og udbringning Netto energiforbrug/produktion Figur 17 Diagram over netto energiproduktionen. 31

32 Procent kg CO2 ækv./svin GWP Figur 18 Diagram over Global warming potential eller samlede CO 2-emission fra de 5 scenarier Samlet reduktion i GWP Miljøstalden Klimastalden V-stalden Velfærdsstalden Figur 19 Diagram over den samlede reduktion i GWP eller CO 2-emissionen i forhold til 2013-stalden. 32

33 Tabel 6 viser metanemission, netto energiforbrug samt GWP og reduktion. Klimaparametre Referencestalden stalden V- stalden Miljøstalden Klimastalden Velfærdsstalden Metanemission, kg CO 2 e/svin 23,7 17,1 17,0 6,6 17,9 17,0 Metanreuktion, % Rangering Netto energiforbrug, kg CO 2 e/svin 15,76 15,76 3,86 0,06 2,99 0,98 Reduktion i energiforbrug, % Rangering GWP, kg CO 2 e/svin 39,5 32,8 20,8 6,7 20,9 18,0 Reduktion i CO 2, % Rangering Ovenstående tabel viser, at det suverænt er klimastalden, der reducerer det samlede Global Warming Potential mest. Stalden er stort set energineutral med har stadig en del metan udledning. Reduktionen i metan fra stalden komme fortrinsvis fra gylleforsuring reduktionen i 2013-stalden sammenlignet med referancestalden. Netto energiforbrug reduceres i klimastalden og velfærdsstalden vha. styret naturlig ventilation og yderligere af el-produktion via solceller på klimastalden. Miljøstalden, V-stalden og velfærdsstalden ligger på niveau i samlet reduktion af CO 2 ækvivalenter. Det er først og fremmes reduktion af metan som følge af hyppig udslusning og reduktion af elforbrug vha. EC-ventilation der tæller her. 33

34 Sundhed Under sundhed indgår følgende sundhedsunderparametre: Infektionssygdomme Adfærdsbetingede sygdomme og skader Øvrige (mavesår, Brokkomplikationer og salmonella) Tabel 7 Sundhedsmæssig vurdering af de fem scenarier i Månegrisen, se mere i notatet: Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen Evaluering af staldteknologiers indflydelse på udvalgte sygdomme hos slagtesvin. Inge Larsen & Jens Peter Nielsen, KU. 34

35 Samlet karakter Sundhedsvurdering Figur 20 Diagram over den samlede sundhedsvurdering. Sundhedsvurderingen har fokus på infektionssygdomme, adfærdsbetingede sygdomme og skader samt mavesår, Brokkomplikationer og salmonella. Miljøstalden score her højest bl.a. pga. støvejernsristen der højner hygiejnen i nærmiljøet. I forhold til 2013-scenariet har de forskellige teknologier der er beskrevet i scenarierne har generelt en positiv effekt på sundheden. Velfærdsstalden score generelt lavere bl.a. grundet øget potentiale for smitteudveksling i storstierne. 35

36 Velfærd Vurdering af de velfærdsmæssige muligheder i 5 forskellige scenarier for månegrisestalden er foretaget i Tabel 8. Scenarierne er rangordnet i forhold til 2013 stalden på en skala fra 1 til 10, hvor 10 er bedst. Idet der er anmodet om en sammenligning mellem fire alternative scenarier og scenariet for 2013 stalden er karakteren for de velfærdsmæssige muligheder 2013 stalden sat til 5, således at der anvendes en relativ skala der både tillader en forbedring og forringelse af dyrevelfærden på de angivne elementer. Af tabellen fremgår, hvilke del-elementer af velfærden, der er indgået i vurderingen, og hvorledes disse er vægtet i forhold til hinanden (fra 1 til 5, hvor 1 er laveste vægtning). 36

37 Tabel 8. Velfærdsvurdering af de 5 scenarier i månegrisestalden gennemført af seniorforskere Lene Juul Pedersen og Karin H. Jensen, Århus Universitet 37

38 Karakter 1-10 a forudsat regulering af adgang til foder området og komplet IKT overvågning og produktionsstyring b Der mangler oplysninger om antal ædepladser og drikkenipler. Det er forudsat, at der er samme antal ædeog drikkepladser i alle scenarier. Desuden er det forudsat, at der er udgang fra foder arealet til den øvrige sti. c Det formodes at gruppedannelsen sker ad én gang ved samling af grise, der har gået sammen i klimastalden i flokke med flere intakte kuld. d Det større rådighedsareal og fast gulv åbner mulighed for tildeling af grovfoder og karakteren er givet under forudsætning af at denne mulighed anvendes e Det større rådighedsareal og gulvudsugning giver mulighed for områder med bedre luftkvalitet selv ved halmtildeling f De primære støjkilde i svinestalde er ventilationsanlægget og grisene selv. Desuden kan foderanlæg og låger til foderstationer/ vægte bidrage med en del høje og pludselige lyde i stalde med foderstationer. Støjafgivelsen i de angivne anlæg er ikke oplyst. g Velfærdstalden: scoren forudsætter at stalden kommer til at fungere som tiltænkt, men der er mange usikkerheder. h Scoren forudsætter at naturlig ventilation i samme grad som andre ventilationsformer kan opretholde en ens temperatur året rundt Velfærdsvurdering Figur 21 Diagram over den samlede velfærdsvurdering med karakter fra Som det ses ud fra figur 21 så er velværdsniveauet højest for velværdsstalden. Det der tæller positivt er bl.a. de hele haler, muligheden for fri bevægelse og termoregulering samt mere rodemateriale og muligheden for intakte kuld. Klimastalden ligger også højt da den ligesom velfærdsstalden har ladere støjniveau og bedre lys og luftkvalitet som følge af styret naturlig ventilation. Økonomi De driftsøkonomiske beregninger er baseret på en investeringsmodel, udført af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Beregningerne er gennemført af Mogens Lund, Mikkel Bojesen og Mikkel Vestby Jensen, mens Brian Jakobsen har medvirket ved redigering af notatet. Nutidsværdien af en investering i en ny slagtesvinestald ved brug af kapitalværdimetoden (betegnes som NPV) er beregnet. Nutidsværdien beregnes som den tilbagediskonterede værdi af alle ind- og udbetalinger i investeringens levetid. Der er tale om økonomiske konsekvensberegninger ved investering i ny slagtesvinestald på bar mark (dvs. rentabilitetsanalyse af staldinvesteringer). Beregningerne er 38

39 teoretiske i den forstand, at der ikke tages udgangspunkt i en konkret ejendom med svineproduktion. Beregningsforudsætningerne er derimod indhentet fra bl.a. AgroTech, Videncenter for Svineproduktion (VSP) og andre kilder. Overordnet set bygger investeringsmodellen på, at der indkøbes smågrise, som indsættes i en slagtesvinestald og opfedes indtil slagtevægt, hvorefter de leveres til slagteriet. Herefter indsættes nye smågrise, som så opfedes og sælges etc. En mere detaljeret afgrænsning af produktionssystemet er vist i figur 9. Det antages, at alle smågrise indkøbes ved en vægt på ca. 32 kg, og at slagtesvinene sælges, når de har en levende vægt på cirka 107 kg. I beregningerne er der forudsat, at staldanlægget kan udnyttes optimalt igennem hele anlæggets levetid, som er fastsat til 25 år. Endvidere antages det, at alt foder indkøbes og at al husgødningen overføres til andre bedrifter (evt. efter at være afgasset eller pyrolysebehandlet). En selvstændig model for planteproduktionen indgår ikke i de driftsøkonomiske beregninger. I økonomiberegningerne tages hensyn til indkøringstab ved etablering af en slagtesvineproduktion i en ny stald. Derimod tages der ikke hensyn til skattemæssige forhold, likviditet og finansieringsforhold. Derfor forudsættes det fx indirekte, at alle nyinvesteringer og de løbende likviditetsbehov altid kan finansieres. Se flere detaljer omkring de økonomiske beregninger i notatet vedr. driftsøkonomiske beregninger i Månegrisprojektet fra jan Figur 22 Produktionssystemet i de driftsøkonomiske beregninger 39

40 Net Present Value/produceret DKK/prod. svin 600 NPV per svin Figur 23 Diagrammet viser NPV for de samlede udgifter og indtægter for de 5 scenarier. Tabel 9 viser det samlede økonomiske resultat for de 5 scenarier samt karakteren stalden V- stalden Miljøstalden Klimastalden Velfærdsstalden NPV/produceret svin, kr./stk Rangorden Her over ses resultatet af de samlede udgifter og indtægter efter 25 års produktion for de 5 scenarier. Det ses at 2013-stalden generere det største overskud efterfulgt af V- stalden, Miljøstalden, klimastalden og til sidst Velfærdsstalden, der har den dårligste samlede økonomi. Det er især højere dødlighed og udgifter til velfærdsovervågning der trækker ned for velfærdsstalden. 40

41 SAMLET RESULTAT Her under en sammenfatning af resultaterne i forhold til rangorden for miljø, klima, sundhed velfærd og økonomi for de 5 scenarier; 2013-stalden, miljøstalden, klimastalden, V-stalden og Velfærdsstalden stalden Ammoniak 5 4 Driftskonomi Lugt 2013-stalden Velfærd GWP Sundhed Miljøstalden Driftskonomi Ammoniak Lugt Miljøstalden 2013-stalden Velfærd GWP Sundhed 41

42 Klimavenlig Driftskonomi Ammoniak Lugt Klimastalden 2013-stalden Velfærd GWP Sundhed V-stalden Ammoniak 5 4 Driftskonomi 3 2 Lugt 1 0 V-stalden 2013-stalden Velfærd GWP Sundhed 42

43 Velfærdsstalden Driftskonomi Ammoniak Lugt Velfærdsstalden 2013-stalden Velfærd GWP Sundhed Scenarier samlet Driftskonomi Ammoniak Lugt 2013-stalden Miljøstalden Klimastalden V-stalden Velfærd GWP Velfærdsstalden Sundhed Samlet set er der præsenteret 5 scenarier med hver deres styrker og svagheder stalden er klart det mest økonomiske optimerede staldkoncept, samtidig får den bundkarakter i de øvrige bedømmelseskriterier. Miljøstalden klare sig ikke overraskende bedst inden for reduktion af ammoniak, men får også topkarakter inden for sundhed og har en rigelig reduktion af lugt og CO2. Klimastalden har det mindste Global Warming Potential og ligger på en anden plads i forhold til ammoniakreduktion, sundhed og velfærd. V-stalden er det scenarie der klarer sig bedst økonomisk næst efter 2013-stalden. V- stalden har desuden en væsentlig lugtreduktion. Velfærdsstalden score højest inden og velfærd og reduktion af lugt, men klarer sig til gengæld dårligst hvad angår økonomi. 43