Handlingsplan til opfølgning på IGN 2016

Transkript

1 Handlingsplan til opfølgning på IGN Indledning tværgående indsatser Baseret på strategien IGN 2016 fremlægges hermed IGN s handlingsplan, som er inddelt i de samme kapitler som strategien: 2. Udvikling af instituttet som organisation, 3. Uddannelse, 4. Forskning, 5. Styrket eksternt samarbejde, 6. Infrastruktur og 7. Dialog og kommunikation. Under disse overskrifter er listet en række punkter, som til sammen udgør skelettet i handlingsplanen. En række af punkterne har samme fællesnævner, selvom de er listet under forskellige overskrifter. Disse tværgående elementer er centrale for handlingsplanen. De vil derfor udgøre en væsentlig del af fokus for IGN i de kommende år og have høj prioritet. Med henvisning til de enkelte kapitler og handlinger er de tværgående elementer i handlingsplanen identificeret til at være: Rekruttering Der skal være fokus på implementering og løbende revision af stillingsplanen, idet IGN har brug for stærke forskningsprofiler på internationalt niveau til at udvikle forskning, uddannelse og myndighedsbetjening/erhvervssamarbejde på højeste niveau og til at hjemtage forskningsbevillinger (3.2; 3.4; 4.1 3; 5.1 2). Samtidig skal der fokus på karriereveje for yngre talentfulde forskere (4.1). Internationalisering IGN er afhængig af internationalt samarbejde, og behovet for internationalt samarbejde vil være stigende. IGN vil have fokus på styrkelse af internationalt samarbejde i takt med, at forskningsprojekter bliver større, har international forankring, og forskningsmidler i stigende grad skal søges internationalt (f.eks. gennem Horizon2020-programmet) (4.2). Et internationalt uddannelsesmiljø er ligeledes mere inspirerende og udviklende. Ved at tiltrække dygtige internationale studerende og ansætte forskere med fokus på dette skal vi øge niveauet på vores uddannelser generelt (3.4; 4.2; 4.3; 7.3). På det internationale område stiller samarbejdet med udviklingslandene særlige krav om integration af forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening med den implementerende udviklingsbistand (2.1.6, 2.2.9, 3.4, 4.2,5.1.5, 5.2.3, 7.1, 7.3, 7.4 ). Eksternt samarbejde Samarbejde med erhverv og myndigheder forventes at få stigende betydning og skal styrkes, f.eks. gennem EUinitiativer, deltagelse i programmer under INNO+ og direkte kontakter mellem enkeltforskere eller forskergrupper og virksomheder (4.3, 5.1 2). Uddannelse styrkes ved vidensdeling, praktikophold i virksomheder og inddragelse af gæsteforelæsere fra eksterne partnere i undervisningen (5.2). Løbende prioritering af denne indsats i forhold til instituttets strategiske satsninger er vigtig. Understøttelse af kerneområder IGN s kerneområder er forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening/erhvervssamarbejde. IGN skal som organisation understøtte disse kerneområder bedst muligt ved at udvikle en administration, der er overskuelig og tilgængelig for medarbejderne og har kompetencer til at understøtte kerneområderne, herunder løfte opgaverne relateret til kursusudbud og studieordninger og levere effektiv budgetstyring og projektsupport (2.2; 3.1; 3.3). IGN skal sikre, at den nødvendige infrastruktur er til stede på tværs af adresser i de relevante laboratorier, undervisningslokaler, feltstationer og fællesområder (6.1 3), og at hjemmesider samt publikationer til formidling af forskningsresultater og dialog med myndigheder og erhverv udvikles og synliggøres (7.1 4). Medarbejderinddragelse, dialog og transparens IGN lægger vægt på medarbejderinddragelse, dialog og transparens til sikring af en kreativ og frugtbar udvikling inden for instituttets kerneområder og understøttelse af disse (alle afsnit, men særligt fremhævet i: 2.1 4; 3.2 4; 4.1 3; 5.1 2; 7.1). Beslutningsprocesser og implementering af arbejdsgange skal fremlægges og åbent diskuteres i de relevante udvalg og råd med respekt for de indstillinger, som disse udvalg og råd har givet (alle afsnit, men særligt fremhævet i: 2.3; 3.2 5; 4.1 3; 5.1 2; 7.1). Løbende opfølgning Der vil blive gjort status for handlingsplanen hvert kvartal af IGN s lederteam, og den vil blive revideret årligt med inddragelse af LSU og IR. 1

2 2. Udvikling af instituttet som organisation: 1. Sikre, at vores kerneydelser (forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening) understøttes af en kompetent, overskuelig og tilgængelig administration, som har klare roller og opgaveprioriteringer. 1. Løbende ledelsesmæssig supervision af de ca. 30 medarbejdere i Sekretariatet. Fokus på at tydeliggøre opgaverne og prioriteringen af løsningen af disse for medarbejderne. 2. Etablering af faglige teams i Sekretariatet indenfor Bygningsdrift, HR/Personale, Økonomi, Kommunikation mv. 3. Øget fokus på at studieadministrationen normeres korrekt og har en central og vigtig funktion på instituttet. 4. Kontakt og tæt dialog med medarbejdere, der har snitfladeopgaver til Sekretariatet og som er lokaliseret i de enkelte sektioner. 5. Fokus på roller, opgaver og teams i udviklingen af Sekretariatet. Afholdelse af seminar med fokus på disse temaer, opfølgning på seminar samt synliggørelse via Intranettet af roller og opgavefordeling i Sekretariatet. 6. Understøtte internationaliseringen af instituttets forskning og uddannelse ved at lave en oversigt over relevante ressourcepersoner i universitets øvrige administration samt eksternt og ved at fremme dialog og kommunikation på både dansk og engelsk. 7. Italesættelse på fællesmøder, sekretariatsmøder, tværgående TAP-netværk mv. af TAP-rollen i understøttelsen af kerneydelser indenfor forskning, uddannelse, formidling og myndighedsbetjening. 2. Tilvejebringe faciliteter, der understøtter integrationen mellem de forskellige geografiske lokaliteter og samarbejde med eksterne parter, f.eks. fleksible arbejdspladser for kortere ophold, fælles møder på tværs og undervisning, der inddrager forskning og praktik på tværs af sektioner. 1. Etablering af fleks-kontorer på Øster Voldgade 10 (ØV10), Rolighedsvej 23 (R23), Nødebo og Eldrupgaard. 2. Fællesmøder og netværk på tværs af lokaliteter for hhv. ansatte og studerende. Socialt samvær under disse aktiviteter skal prioriteres. 3. Personlige møder fremfor mails ved risiko for konflikt. 4. Mulighed for at ansøge om i perioder at arbejde hjemmefra. 5. Åbenhed og indsigt i de forskellige arbejdsvilkår knyttet til den enkelte lokalitet og det faglige indhold. 6. Investere i infrastruktur, der kan benyttes på tværs af sektionerne i undervisning og forskning, f.eks. Skovskolen, Arboretet, feltstationerne og de langsigtede feltforsøg. 7. Der udvikles en sprogpolitik, så det er klart, hvornår man skal forvente, at f.eks. møder foregår på engelsk, dansk eller begge disse sprog. 8. Støtte til forskningsansøgninger i dialog og samarbejde med fakultetets ressourcer på området. 9. Understøtte international udveksling af medarbejdere og studerende. 3. Fokusere på ansvarlig, synlig og transparent ledelse på alle niveauer, hvor beslutninger træffes i åbenhed og i dialog med medarbejdere og studerende. 1. Ledelsen på IGN har fokus på at efterleve IGN s mission, vision og værdier i ord og handling. 2. Aktivt bruge møder i LSU, Institutråd, IAMU, Sekretariatsmøder, Sektionsmøder mv., som en platform for reel medarbejderinddragelse og gensidig information mellem ledelse og medarbejdere. 3. Anvendelse af Intranettet (IGNnet) til information fra ledelsen og mellem medarbejdere. 4. Ledelsen på IGN har fokus på åbenhed om afgørelser, beslutninger og information fra institutledelse, dekanat og rektorat. 4. Arbejde for et godt og tillidsfuldt samarbejde med fakultetet (SCIENCE), hvor vi skaber forståelse for rammen og organisationen på KU hos de ansatte og de studerende på IGN samtidig med, at vi opbygger mandat og rum til lokal udvikling på institutniveau. 1. Netværksopbygning, deltagelse i netværk på Institutleder-, Administrationschef-, VILF- og VILU-niveau. 2. Åbenhed om instituttets hverdag ved møder på fakultetet. 3. Fokus på personligt fremmøde fra IGN side ved drøftelser og opgaveløsning med Fakultetet. 2

3 3. Uddannelse: 1. Sikre, at uddannelsesområdet bliver understøttet af en kompetent og tilgængelig administration, som har klare roller og opgaveprioriteringer. 1. Oprettelse af en uddannelsesadministrativ mini-enhed på R23 tilsvarende den på ØV Evaluering af og opfølgning på fakultetets kortlægning af uddannelsesområdet og identifikation af særlige indsatser inden for dette. 3. Identifikation af indsatsområder for de uddannelsesadministrative mini-enheder og løbende opfølgning herpå. 2. Sikre forskningsbaseret undervisning ved at konvertere midlertidigt ansat personale til permanente stillinger, hvor dette er økonomisk muligt, samt sikre, at kravene til undervisningskompetencer afspejles i planerne for medarbejderudvikling, sideløbende med kravene til forskningen. 1. Opgørelse af fast VIP undervisning. 2. Opgørelse over DVIP undervisning og lønudgifter. 3. VILU går i dialog med VILF, sektionsledere og studieledere om udmøntning af stillingsplanen. 3. Etablere ad hoc-grupper, der skal undersøge mulighederne for synergi mellem uddannelserne samt evt. oprettelse af nye uddannelser/specialiseringer i forbindelse med den planlagte omlægning af bachelor- og kandidatuddannelserne koordination og overblik over vores samlede udbud af kurser. 1. Nedsættelse af fagspecifikke studieretningsudvalg, der mindst hvert andet år inviterer underviserne inden for et studium til drøftelse af studiets sammenhæng og videre udvikling. 2. Identifikation af fagområder og kurser med elementer af redundans og mulighed for synergi i regi af Undervisningsudvalget. 3. Øge deltagelsen i undervisningen for forskere fra Sektionen for Skov, natur og biomasse. 4. Uddannelsesbaseret forskning: Der etableres et forum/en hjemmeside for gode forskningsideer, som studerende kan anvende i BSc projekter og specialer. 4. Sikre internationalisering af uddannelserne, hvor det er nødvendigt, dels gennem udvikling af uddannelserne, dels gennem sikring af de rigtige udvekslingsaftaler. 1. Bottom-up proces fra VIP mhp. identifikation af eksisterende og nye internationale samarbejdspartnere. 2. Indgåelse af samarbejdsaftaler koordineret med SCIENCE. 3. Fokus på internationalisering ved rekruttering af nye VIP. 4. Udvikle e-learningskurser på de strategisk rigtige platforme. 5. Fremme løbende kvalitetsudvikling af de uddannelser, vi har ansvar for, med studielederne som centrale aktører og underviserne som aktive medspillere. 1. Afholdelse af uddannelsesdage med gennemgang af studieordninger og inspiration af nye retninger/kurser/ specialiseringer. 2. Aktiv opfølgning på undervisningsevalueringsrapporter. 3. Løbende dialog med studerende i Undervisningsudvalget, studieretningsudvalg og med studenterforeningerne. 4. Systematisk anvendelse af ledelses-information og -statistik vedr. undervisning. 5. Vurdere konsekvenser og mulige tiltag i forbindelse med Studiefremdriftsreform i tæt dialog med de studerende og undervisere. 4. Forskning: 1. Implementering og udvikling af stillingsplan. Der skal være fokus på stærke forskningsprofiler, som kan udvikle forskning, undervisning, formidling og myndighedsbetjening på højeste niveau og har dokumenteret erfaring med hjemtagning af forskningsbevillinger. Stillingerne må meget gerne tænkes ind, så de går på tværs af forskergrupper, således at tværfaglige aspekter fremmes, hvor det er relevant. 1. Stillingsopslag for lektorater og professorater diskuteres i Forskningsudvalget, der indstiller til IGN s Lederteam. 2. Der skal beskrives karriereveje for talentfulde ph.d. og post docs, som stiler efter en forskerkarriere. 2. Internationaliseringen og oprettelsen af et Internationalt Akademi på IGN. 3

4 Der nedsættes en Search Committee i regi af Forskningsudvalget med repræsentation fra de fire sektioner. Der udføres løbende scouting for at forsøge at tiltrække udvalgte, meget stærke og førende internationale profiler, som kan ansættes på IGN i kortere eller længere tid. 1. Videreudvikle samarbejdet med relevante nationale og internationale forsknings- og udviklingsinstitutioner bl.a. mhp. at etablere netværk og konsortier for at tiltrække finansiering fra bl.a. EU. 2. Drøftelse af akademiets formål og udformning i Forskningsudvalget samt udarbejdelse af et kommissorium for dette arbejde efter videre inspiration fra NBI. 3. Udarbejdelse af en opsparingsplan til finansiering af det Internationale Akademi på IGN. 4. Search Committee nedsættes i regi af Forskningsudvalget. 5. Løbende search efter mulige emner og tilbagemelding til Forskningsudvalget. 6. Forskningsudvalget indstiller mulige emner til IGN s Lederteam, der træffer afgørelse om evt. opfølgning og finansiering. 7. Fremme mulighederne for sabbaticals for senior VIP. 3. Forskningsbaseret undervisning og myndighedsbetjening. Undervisning og myndighedsbetjening bygger på og udvikles ud fra forskning. Vi skal styrke og udvikle vores undervisning og myndighedsbetjening og styrke forankringen af disse aktiviteter på IGN. Tæt dialog med forskergruppeledere og studieledere om, hvordan nyansættelser af videnskabelige medarbejdere påvirker kursusudbud og studieordninger samt muligheden for at styrke den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Der skal fokus på forskningsforankringen af myndighedsbetjening, f.eks. ved at fokusere på større satsninger, som løber over længere perioder og giver mulighed for og ro til forskningsmæssig fordybelse. 1. Regelmæssige møder i sektioner med fokus på integration af forskning, undervisning, formidling og myndighedsbetjening med deltagelse af forskergruppeledere og studieledere. 2. Kritisk gennemgang af studieordninger med input fra alle relevante forskergrupper. 3. Kritisk gennemgang af kapaciteten til at styrke den forskningsbaserede myndighedsbetjening med input fra alle relevante forskergrupper. 5. Styrket eksternt samarbejde: 1. Forskningsbaseret myndighedsbetjening. 1. Fortsætte og yderligere forstærke det tætte og gode samarbejde mellem Miljøministeriet og Skov & Landskab. 2. Fastholdelse og videreudvikling af faglige kompetencer vedrørende forskningsbaseret myndighedsbetjening. 3. Understøtte og bidrage til at der på fakultetsniveau udarbejdes adfærdskodeks for best practice i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening med fokus på emner som: Vilkår, krav, rettigheder. 4. Opslå professorater med særlige kompetencer i forskningsbaseret myndighedsbetjening. 5. Styrke det traditionelle, men vigende udviklings samarbejde med Danida, ved øget engagement med andre nationale og internationale udviklingsorganisationer. 2. Styrke eksternt samarbejde. 1. Fortsætte og yderligere forstærke det tætte og gode samarbejde i Geocenter Danmark. 2. Fastholde samarbejde i tværgående centre. 3. Indgå aktivt i samarbejdet omkring udvikling af initiativer og partnerskaber med fonde, myndigheder og virksomheder, i Danmark og internationalt. 4. Styrke samarbejde og dialog med erhverv gennem inddragelse som gæsteforelæsere i undervisning og på ekskursioner. 5. Fremme dialog med erhverv privat som offentlig gennem flere studieopgaver/specialer/praktikophold, herunder synliggøre dette bedre for studerende og eksterne samarbejdspartnere. 6. Fastholde og øge antal erhvervs ph.d. er og erhvervs post docs. 6. Infrastruktur: 1. Drage fordel af fusionen og lette sammenflytningen af de geografisk spredte faglige sektioner ved at indlede en proces med detaljeret planlægning af en effektiv flytning sammen med GEUS af faciliteterne fra ØV10 til bedre faciliteter på R23 med særlig fokus på laboratorier, undervisningsfaciliteter og studiemiljøer. 4

5 1. Visioner sammen med GEUS for, hvilket fælles hus vi gerne vil have til vores fremtidige aktiviteter, idet huset skal afspejle vores geo-fagområder, principperne i Grøn Campus og være funktionelt og af arkitektonisk og arbejdsmiljø-mæssig høj kvalitet. 2. Nedsættelse af brugergruppe bestående af VIP'ere, TAP'ere og studerende sammen med GEUS til at beskrive behov, herunder for fællesfaciliteter. 3. Indgåelse af kontrakt med ekstern rådgiver, der kan bistå i processen. 4. Standarder for faciliteter i nye undervisningslokaler, kontorer, laboratorier, fællesområder mv. 5. Budget og opsparingsplan for finansiering af aptering af nye bygning og flytningen. 6. Udarbejdelse af ansøgning sammen med GEUS om ekstern finansiering af fællesfaciliteterne. 7. Udarbejdelse af tidsplan. 2. Sikre en effektiv infrastruktur og den nødvendige finansiering til at understøtte IGN s ambitioner for de eksisterende og de fremtidige forsknings- og undervisningsaktiviteter ved at støtte den nødvendige vedligeholdelse, fornyelse og udvidelse af faciliteterne baseret på grundige vurderinger af deres fremtidige relevans og potentiale. 1. Information på intranet med beskrivelse af forskningsfaciliteter (laboratorier mv.) mhp. at understøtte mulighederne for at benytte disse på tværs af sektioner og forskergrupper. 2. Årlig kortlægning i Forskningsudvalget af behov for nye forskningsfaciliteter. 3. Forbedring af studiemiljøet på ØV10, herunder etablering af flere studenterarbejdspladser, cykelstativer m.v. 4. Forbedring af studiemiljøet på Skovskolen i Nødebo ved opførelse af nyt undervisningshus og andre tiltag i samarbejde med Signal arkitekter. 5. Vedligeholdelse og fortsat forbedring af studiemiljøet på R Der indføres en årlig aktivitetsdag på ØV10 og R23 efter modellen på Skovskolen, hvor de studerende og ansatte inddrages i en forårsrengøring af fællesfaciliteter for derved at bidrage til at vedligeholde dem og passe bedre på dem i dagligdagen. 7. Analyse af brugen og driften af de feltstationer, IGN har ansvaret for, mhp. fortsat optimering og videreudvikling heraf til gavn for Københavns Universitet. 3. Vedligeholde et tæt samarbejde mellem IGN s IT-udvalg og SCIENCE-IT for at sikre, at alt it-udstyr vedligeholdes og opdateres regelmæssigt, og at der er etableret effektive procedurer og støtte til kommunikation, databehandling, itanskaffelse, etc. 1. Fastlæggelse af strategi for bedre IT-support til forskningen. Skal dette ske ved styrkelse af SCIENCE-IT s rolle på forskningssiden, etablering af alternative centre i samarbejde med andre institutter på SCIENCE, eller ved etablering af en in-house Core Facility? 2. Jævnlige møder med SCIENCE-IT med fokus på serviceniveau og -udvikling, samt procedurer for løbende vedligehold og udskiftning. En velfungerende lokal IT-support skal prioriteres højt. 3. Løbende check af undervisnings-it og hurtig afhjælpning af opståede problemer. 7. Dialog og kommunikation: 1. Udvikle en ny, fælles hjemmeside, som skal levere højkvalitets formidling, målrettet i struktur, indhold og grafisk udtryk, og som skal opdateres og justeres løbende i forhold til behovet hos vores målgrupper og den teknologiske udvikling. 1. IGN s forskning skal være i fokus på hjemmesiden. Forskningen og forskerne skal præsenteres og formidles på hjemmesiden. 2. Formidlingen af de efteruddannelser og uddannelser, der kun beskrives på IGNs hjemmeside, skal bakkes op af indbydende, brugervenlige og opdaterede uddannelsesbeskrivelser. 3. Internationalt samarbejde og myndighedsbetjening bør illustreres med eksempler der viser samfundsmæssig effekt 4. Det skal sikres, at hjemmesidens definerede målgrupper finder hjemmesiden brugervenlig og relevant. Brugervenligheden og relevansen undersøges og forbedres med usabilty-tests og analyse af statistik for hjemmesiden. 5. Det skal afklares, om og hvordan IGN som institut skal spille en rolle i de sociale medier. 6. Udarbejdelse af IGN s mediestrategi og branding. 2. Færdiggøre strukturen i intranettet, IGNnet, og forankre det hos medarbejderne suppleret med løbende støtte fra Sekretariatet. 5

6 1. IGNnet skal være medarbejdernes foretrukne redskab til deling af interne meddelelser og brugen af alle - mails er væsentligt reduceret. 2. Menupunktet Økonomi er gennemarbejdet og velbeskrevet. 3. Ydelseskatalog for Sekretariatet er udarbejdet og let tilgængeligt for IGN s medarbejdere. 4. IGNnet er præsenteret på fællesmøde på hhv. Skovskolen, R23 og ØV Styrke rekrutteringen af studerende nationalt og internationalt i tæt samarbejde med SCIENCE og KU, baseret på IGN s omfattende kendskab til vores egne uddannelser og studerende. 1. Optimering af den gode kontakt med gymnasierne ved at kombinere de mange hidtidige aktiviteter. 2. Identifikation af relevante og stærke forskningsmiljøer på udenlandske universiteter og internationale institutioner med henblik på oprettelse af udvekslingsaftaler i såvel i- som u-lande. 3. Dialogmøder med DK universiteter med beslægtede uddannelser og koordination af faglig uddannelsesprofil. 4. (Gen)etablering af en standard vifte af foredragsemner/hands-on øvelser rettet mod gymnasieskolen. 5. Etablere IGN kontakt/beredskab rettet mod gymnasieskolens SRP opgaver. 6. Løbende opdatering og fokus på og 7. Udarbejde informationsmateriale på engelsk om de enkelte kandidatuddannelser og sikre informationsmateriale om alle uddannelser på både dansk og engelsk. 4. Styrke synligheden og nyttiggørelsen af IGN s forskning overfor praktikere, fagfolk, gymnasielærere, myndigheder, beslutningstagere, den brede befolkning og internationalt gennem eksempelvis: 1. Nyheder på IGN s hjemmeside baseret på aktuelle og relevante forskningsresultater og ph.d.- projekter. 2. Artikler i faglige tidsskrifter og Videnblade fra Videntjenesten. 3. Nyhedsbreve fra Videntjenesten. 4. Udarbejdelse af bøger, hæfter, rapporter og undervisningsmateriale, bl.a. i regi af Geocenter Danmark. 5. Katalog, der samlet beskriver og markedsfører IGN s faglige arrangementer samt praktisk og logistisk understøttelse af disse. Forkortelser: IAMU Institut Arbejds Miljø Udvalg VILF Viceinstitutleder for forskning Der henvises for resten af forkortelserne til forkortelseslisten på side 27 i IGN