Gruppeopgave. Kursusnummer: Afleveringsdato: 5. december Gruppemedlemmer og studienummer: Christina Wøhlk Nielsen s001839

Transkript

1 Gruppeopgave Kursusnavn: Grundkursus i økonomi Kursusnummer: Afleveringsdato: 5. december 2002 Hjælpelærer: Henrik Rasmussen Gruppemedlemmer og studienummer: Christina Wøhlk Nielsen s Lærke Jo Ernlund Nielsen c Hans Jacob Simonsen c973782

2 Indledning Fuldkommen konkurrence på alle markeder sikre en effektiv ressourceallokering. Det vil sige, ressourcerne anvendes, så ingen vil kunne stilles bedre, hvis ressourcerne blev fordelt på en alternativ måde. Altså er ressourcerne uddelt på den optimale måde, hvis alle skal have så meget som muligt ud af dem. En sådan tilstand kaldes også Pareto-optimal, opkaldt efter den indflydelsesrige italienske økonom Vilfredo Pareto ( ). Mange markeder opfylder dog ikke betingelserne for fuldkommen konkurrence, hvorfor markedet svigter som effektiv allokeringsmekanisme. Markedssvigt er altså et resultat af mangel på fuldkommen konkurrence, men også af at beslutningstagerne ikke inddrager alle fordele og ulemper, hvilket gør, at et valg ikke bliver Pareto-optimalt. I denne rapport vil nogle af de betingelser, som fører til markedssvigt blive diskuteret. Hvordan offentlig regulering kan føre allokering i mere effektive og Pareto-optimale retninger vil blive anført og diskuteret. Til slut vil andre økonomisk politiske målsætninger end effektiv allokering, set fra et samfundsmæssigt syn, blive diskuteret og sammenlignet med Pareto-optimaliteten. 2

3 A) Der er i den økonomiske teori, som i så mange andre teorier, gjort mange tilnærmelser. I de forsimplede modeller vi i dette kursus har arbejdet med er en central antagelse, at der hersker fuldkommen konkurrence. Denne antagelse er dog til tider ret grov. I det følgende afsnit ses der lidt på hvorledes forskellige effekter har en virkning der gør konkurrencen ufuldkommen. Der er selvfølgelig utrolig mange, og der er derfor i det efterfølgende udvalgt enkelte betydningsfulde, aktuelle eller interessante emner. Reklamens magt og vanernes hårde greb. Særligt i denne juletid bombarderes vi som forbrugere af reklamer for diverse legetøj, tøj og andre oplagte julegavemuligheder. Producenterne er selvfølgelig udmærket klar over den kraftige effekt reklamerne har på den gennemsnitlige forbruger. Reklamens magt kædes tæt sammen med folks vaner og tryghedsfornemmelse: generelt er folk mere trykke ved et produkt de mener de kender, da de nu har set det i eksempelvis tv. Denne længsel efter tryghed som udmundes i en præference af et givent produkt, gør at forbrugeren ikke nødvendigvis overvejer, om produktet i virkeligheden er det bedste til sin pris, men tager andre ikke produktorienterede faktorer med i vurderingen. Faktorerne kunne eksempelvis være: kendskab til produktet, image, antagelse om høj kvalitet. Da produkterne herved ikke vurderes ligeligt må der siges at herske markedssvigt. Reklamer og lancering heraf er meget dyre, hvorfor virksomheder med en stor omsætning er lang bedre stillet end mindre virksomheder med mindre omsætning. Det kan derfor være svært for små virksomheder at komme ind på et marked, hvor store virksomheder allerede er godt etableret i folks bevidsthed. Et eksempel herpå kan være øl-branchen som på det danske marked er ubetinget domineret af den nyligt fusioneret Tuborg-Carlsberg virksomhed. Det er meget svært for mindre bryggerier som Vestfyns bryggeriet at komme ind på markedet; alle mennesker kender Tuborg og Carlsberg og bliver konstant påmindet om deres eksistens ved reklamer på for eksempel fodboldspilleres trøjer, tv reklamer mm. Samtidig kan Vestfyn lave en øl der i kvalitet og smag er på højde med Tuborg og Carlsberg, men oven i købet er billigere. Herskede der fuldkommen konkurrence ville forbrugerne vælge Vestfyns pilsner frem for Tuborg/Carlsberg hvorved sidstnævnte ultimativt blev tvunget til en 3

4 prisnedsættelse til gavn for forbrugerne. Det kan så diskuteres hvorvidt Tuborg/Carlsberg tillige med øllen sælger et bestemt image og om forbrugeren er bevidst om imaget er en del af produktet. Reklamerne bevirker, at ressourcerne bliver anderledes allokeret i forholdt til en tænkt situation, hvor ingen reklamer er. Som argumenteret for eksemplet ovenfor ville fuldkommen konkurrence bevirke, at prisniveauet vil falde. Herved vil der i kraft af den lavere pris også blive efterspurgt mere. Ressourcerne vil blive allokeret på den måde, at folk der før købte de dyre øl nu vil have penge til flere øl efter prisfaldet. Derimod vil folk der tidligere købte den billige øl ikke være bedre stillet, idet de vil købe øl til den samme pris. Enkelte vil sige, at de er stillet bedre, idet de nu vil have råd til en bedre øl til billigere penge. Afvikling af reklamer vil under alle omstændigheder, fra forbrugernes synspunkt stille en del flere bedre og ingen værre. Herved er markedet tættere på en Pareto-optimalitet. Dette følger også umiddelbart af, at afviklingen af reklamer vil bevæge markedet mod fuldkommen konkurrence. Reklamer har i nogle tilfælde en tendens til at hæve folks forbrug over det de ville forbruge i en situation uden reklamer. Således kan nævnes julegave reklamer specielt henvendt til børn og unge. Umiddelbart har børn og unge ikke et naturligt behov for det nyeste legetøj eller legetøj i store mængder. Reklamerne er her med til at påvirke børns bevidsthed om, at de skal have mere legetøj. Tilvænning og arbejdsvaner er en anden faktor der gør sig meget gældende i forbrugernes valg af produkter. Idet det er meget ressourcekrævende at omstille sig fra et produkt, eller i arbejdshenseende, et værktøj, til et andet produkt med et andet arbejdsprincip har virksomheder stor gavn af at vænne forbrugerne til netop deres produkt. Produktet er ikke nødvendigvis det bedste, blot fordi forbrugeren har vænnet sig hertil, men brugerens præference bunder i simpel dovenskab. Dovenskab, da tilvænning til det nye, anderledes produkt tager tid og ressourcer, men måske kan have mange fordele i forskellige former eksempelvis pris. Effekten er særligt udtalt inden for software branchen, hvor markedet domineres af Microsoft, der med over 90% af markedsandelen næsten har opnået monopol. Der findes flere alternativer til Microsofts produkter, som alle har noget at byde på. Et 4

5 særligt bemærkelsesværdigt alternativ er Open Source, som er en betegnelse for programmer der er skrevet af frivillige programmører i fritiden. Programmerne er som regel gratis og udgør derfor et stærk alternativ til de dyre Microsoft programmer. Hindringen for et skift til de gratis Open Source programmer er bl.a. folks tilvænning til de vidt udbredte Microsoft produkter. Antages det, at hindringen fjernes ville der være bedre plads på markedet til øvrige konkurrenter. Samtidig vil fjernelse af hindringen også bevirke at folk oftere og nemmere skifter produkt i tilfælde af forbedringer heraf. Markedssvigtet der kommer af folks tilvænning til et produkt medfører i mange tilfælde markedsdominans af en eller flere producenter, mono- eller oligopol. Ressourcerne bliver derfor ikke allokeret på en optimal måde, idet det vides, at monopolisme hæver prisen på markedet. Ved at fjerne markedssviget vil prisen falde og folk vil kunne købe flere produkter for samme pris. Hvis der er tale om en næsten fuldstændigt monopol, som ved eksemplet med software, kan forbrugerne også opnå større kvalitet af deres produkter, idet et marked med fuldstændig konkurrence også tvinger producenterne til fornyelse og udvikling i større grad en ved et monopolistisk marked. 5

6 B) En offentlig regulering der har været med til at ændre allokeringen af ressourcerne i en mere effektiv retning (mod Pareto-optimalitet) er det forbud mod børnereklamer, som den tidligere regering indgik med bl.a. TV 2 og TvDanmark. Aftalen omfattede et reklame-frirum på 1½ minut før og efter børneudsendelser, der var rettet mod de mindste børn. Desuden betød aftalen, at de TV-stationer, som aftalen blev indgået med, ikke måtte sende børnereklamer før kl i weekenderne. Man følte, at der var et behov for at lave en begrænsning af børnereklamerne, da især børn, der endnu ikke har dannet deres normer, vil knytte deres identitet til ting, som de kan købe. Dette gælder, ifølge Birgitte Tufte, der er Danmarks førende forsker indenfor børn og medier, først og fremmest for små børn, men også børn der ikke har faste holdninger og normer på plads. Jo dårligere børnenes identitet er på plads, jo mere kan de føle behov for ting, der kan gøre dem til medlem af klubben. Derfor vil bl.a. socialt belastede børn, der har færrest penge, føle, at de har brug for at følge reklamernes råd. Der findes en bekendtgørelsen, hvis formål er, at beskytte børn og unge under 18 år fra reklamer. I bekendtgørelsen står der bl.a. at reklamer ikke må skade eller udnytte, spille på farlige situationer, appellere til at børn overtaler andre, underminere sociale værdier, angive at chokolade, slik, sodavand og lignende kan erstatte almindelige måltider samt at man ikke må bruge børn under 14 år til at anbefale produkter. Alle de i denne bekendtgørelsen anførte punkter skal være med til at beskytte børn og unge, og det var med den samme intension den forrige regering i sin tid indgik den tidligere nævnte aftale om, hvornår det var forbudt at sende reklamer rettet mod børn. Forbrugerrådet mente kun om begrænsningen af reklamer rettet mod børn, at det var et lille skridt i den rigtige retning. De mente, at det ville have været meget bedre at gennemføre det forbud mod reklamer rettet om børn og reklamer for produkter til børn 5 minutter før og efter børneudsendelser, som den daværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen foreslog i sit udkast til en ny radio- og fjernsynslov. Det er klart, at hvis denne frivillige aftale skulle have nogen mening, så ville det kræve en meget håndfast kontrol med, at reglerne blev overholdes, og at der var mærkbare sanktioner, hvis det ikke skete. Man kan derfor spørge sig selv, hvorfor TVstationerne skulle indgå denne frivillige aftale med regeringen, og derved højst sandsynligt tabe penge ved mistede reklameindtægter. Den daværende kulturminister 6

7 svarede til dette, at hun mente, at der var et behov for at beskytte børn bedre mod kommercielle budskaber i navnlig fjernsynet, idet fjernsynet har en særlig påvirkningseffekt. Hun ønskede derfor at indføre et forbud mod TV-reklamer rettet mod børn, og at etablere reklamefri zoner omkring børneprogrammer. Denne regulering mente hun, før aftalen blev indgået med bl.a. TV 2 og TvDanmark, skulle omfatte alle danske tv-stationer, men det ved vi selvfølgelig på nuværende tidspunkt, at den ikke kom til at gøre; højst sandsynligt fordi nogle TV-stationer vurderede, at omkostningerne i form af mistede reklameindtægter ville være for store. Elsebeth Gerner Nielsen forklarede, at hun godt var klar over, at der ikke gælder en tilsvarende regulering i alle lande eller i forhold til andre medier, og at dette naturligvis havde en konkurrencemæssig betydning, men hun mente ikke, at dette forhold fritog Danmark for at udvise ansvarlighed i forhold til vores børn og dermed fastsætte særlige regler for de danske TV-stationer. Også i Sverige har der været stor debat om forbud mod børnereklamer. Der var allerede i 1991 et klart flertal i det svenske Landsting for et forbud mod reklamer rettet om børn, og der blev derfor også vedtage et forbud, men det viste sig ret hurtigt, at dette forbud var svært at håndtere. For hvor går grænsen mellem reklamer til små og store børn, teenagere og voksne? Det svenske forbud mod reklamer gjaldt for børn op til 12 år, hvilket betød, at den enkelte reklame ikke måtte henvende sig til børn op til 12 år; hverken når det gjaldt den vare, der skulle sælges, eller det formsprog som reklamen brugte. Desuden måtte der ikke sendes reklamer før og efter udsendelser til børn i den aldersgruppe. Et eksempel på hvor svært forbudet var at håndtere stammer fra en reklame for Lillebror minidesserter og en reklame for Kellogg s Frosties. Reklamen for Lillebror minidesserter blev bremset, selvom TV-stationen ikke mente, at reklamen reklamerede for et typisk børneprodukt. Børn køber ikke yoghurt for deres lommepenge, var TV-stationens argument. Reklamen for Kellogg s Frosties slap derimod igennem forbuddet, hvilket det svenske Radio- og TV Reklamenævn begrundede med, at produktet ikke rettede sig direkte mod børn under 12 år, bl.a. fordi drengen i reklamen kører på skateboard, hvilket efter Radio- og TV Reklamenævnets mening er en sportsgren for ældre børn. Det var de store problemer med at håndtere forbudet mod reklamer mod børn, der fik en dansk medieforsker med speciale i reklamer til at anbefale, at man i den danske aftale indførte reklamefri zoner før og efter TV-udsendelser for børn. 7

8 Med tiltrædelsen af den nuværende regering, blev begrænsningerne for reklameringen for produkter til børn ophævet. Regeringens begrundelse for ophævelsen var, at børn i forvejen ser et væld af TV-reklamer på andre TV-kanaler, og regeringen mente derfor, at børn sagtens kan forholde sig kritisk til reklamerne. Regeringen mente endvidere, at det var uhensigtsmæssigt at underlægge bl.a. TV 2 og TvDanmark særlige regler, der ifølge regeringen påførte dem store økonomiske tab, og dermed gik ud over kvaliteten i deres programflade. Det burde i stedet være forældrenes pligt, at snakke med deres børn om reklamer og give dem et sundt forhold til dem, mente regeringen. Ligesom danskerne foretrækker øl fra Tuborg og Carlsberg frem for f.eks. Vestfyns Pilsner, er Microsoft også betydelig mere udbredt end Linux. At en vare er foretrukket i forhold til en anden, selvom de to egentlige er ens, skyldes primært et kendskab til netop den ene varer. Kendskab fører til tilvænning, hvilket betyder, at den anden vare, selvom den er ligeså god eller brugbar, aldrig får en chance. Det er i dag næsten umuligt at købe en computer uden Microsoft Windows er installeret herpå, hvorfor Microsoft har fået et monopol lignende marked både hos de private men også hos de offentlige forbrugere. Der er altså ikke fuldkommen konkurrence inden for styresystemer til computere. Hvis forbrugeren skulle have behov for andet end Windows, er det ikke muligt at vælge det fra, da Microsoft har en aftale med computerforhandlerne om, at deres pakke skal indgå i handlen. Selvom forbrugeren ender med ikke at installere Windows, og vil aflevere den direkte tilbage til Microsoft, er det ikke muligt. Derfor er det meget svært for andre udbydere at konkurrere mod Microsoft, da det ikke kan betale sig for forbrugeren økonomisk set at bruge andre udbydere. Kurt Westh Nielsen skrev d i Ingeniøren, at Teknologisk råd har lavet en undersøgelse, som viser, at det offentlige kan spare milliarder, ved at skifte fra Microsoft-servere, Windows og Office-pakken til åben software som Linux, Apache og Open Office. Da det offentlige har et stort forbrug mht. computere og dermed styresystemer, er de en betydningsfuld kunde for Microsoft. Hvis det offentlige skulle vælge at gå over til 8

9 Linux, skal der selvfølgelig være tid til en ny tilvænning, men i det lange løb vil det kunne betale sig både økonomisk men også allokeringsmæssigt. Hvis det offentlige lader andre udbydere komme på markedet, vil Microsoft miste en stor kunde, og dermed også deres monopol lignende marked, hvilket vil få markedet til at gå mod fuldkommen konkurrence. Desuden vil det offentlige stå i spidsen for at ændre befolkningens vaner, hvilket kan medføre, at de private brugere får øjnene op for endnu andre udbydere. Udbydere som egentlig har mere at tilbyde end Microsoft. Set fra et Pareto-optimalt synspunkt, er der én som bliver stillet ringere, nemlig Microsoft. Alle andre, både forbruger og udbyder, bliver stillet bedre. Situationen kan altså ikke siges at være Pareto-optimal. 9

10 C) En af de økonomiske politiske målsætninger samfundet kan have andet end en effektiv ressourceallokering kan være overskud på betalingsbalancen. Hvis man importerer varer for flere kroner end man eksporterer varer for, vil man få underskud på betalingsbalancen, hvilket er uønsket. At der importeres meget af den pågældende vare kan enten skyldes, at man i landet simpelthen ikke producerer varen selv, og derfor bliver nødt til at importere varen, men det kan også skyldes, at varen produceret i udlandet er billigere end en tilsvarende vare, man selv producerer i landet. Derfor vil man importere den i udlandet producerede billigere vare. Dette kan forhindres ved at pålægge de importerede varer afgifter såsom moms, skat, transportafgift, punktafgift m.v. I og med at den importerede vare pålægges en afgift, stiger salgsprisen i det importerende land, og efterspørgslen efter den importerede vare vil falde. Dette vil virke positivt på betalingsbalancen, og underskuddet vil minimeres. Skatter og afgifter på indenlandske varer kan bruges som en regerings økonomiske redskab til at hæve bruttonationalproduktet. Samtidig bruges de til at styre befolknings forbrugsmønstre i en bestemt ønskelig retning. Tages eksemplet med øllet op på ny er der en høje afgifter på alkoholiske drikke. Det er dels ud fra et ønske om lavere alkoholforbrug blandt den danske befolkning, men samtidig giver afgifter også et ekstra bidrag til statskassen. Et andet økonomisk argument er, at den generelle helbred blandt befolkningen hæves og de økonomiske udgifter til sundhedssektoren derfor falder. Hvis der påtrykkes skatter og afgifter hersker der ikke et Pareto-optimal idet der ved fjernelse af afgifterne vil være en række mennesker der vil være bedre stillet, i hvert fald i en kort periode. De vil kunne købe mere alkohol til en lavere pris. 10