Notat om Arbejdsmarkedskommissionens slutrapport og anbefalinger

Transkript

1 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: Notat om Arbejdsmarkedskommissionens slutrapport og anbefalinger De forslag, som Arbejdsmarkedskommissionen i dag har fremlagt til at øge beskæftigelsen, vil på et tidspunkt blive en del af den politiske dagsorden. Den økonomiske krise fjerner ikke arbejdskraftudfordringen. Derfor skal man forholde sig seriøst til kommissionens analyser og forslag, men FTF er dog kritisk over for flere af kommissionens forslag, fordi de indebærer forringelser af ydelser og rettigheder uden positive effekter. FTF foreslår i stedet en mere balanceret reformdagsorden med fokus på at skaffe kvalificeret arbejdskraft. _ Regeringens Arbejdsmarkedskommission har i dag offentliggjort sin slutrapport med 44 anbefalinger til, hvorledes beskæftigelsen kan øges. Målet for kommissionen har været at finde de 14 mia. kr. til forbedring af de offentlige finanser, som skal sikre holdbarheden i regeringens økonomiske politik. Det har længe stået klart, at begrænsninger i efterlønsordningen og forkortelse i dagpengeperioden ville være blandt hovedbudskaberne fra Arbejdsmarkedskommissionen. Initiativer på disse områder er ifølge kommissionen nødvendige, hvis den skal finde de 14 mia. kr. til forbedring af de offentlige finanser, som regeringen har bedt kommissionen om at finde. Dette bekræftes i den rapport, som Arbejdsmarkedskommissionen i dag har fremlagt. Kommissionen har endog på nogle områder skærpet sine forslag. Således foreslår kommissionen nu, at dagpengeperioden til dimittender afkortes til 1 år, samt at efterlønsordningen helt afvikles over en tiårig periode. Med henvisning til den økonomiske krise har finansminister Claus Hjort Frederiksen allerede inden kommissionen offentliggjorde sine endelige forslag afvist reformer på nuværende tidspunkt af dagpenge, efterløn og førtidspension. Dermed vil kommissionens anbefalinger ikke umiddelbart føre til politiske initiativer. FTF er enig i, at den økonomiske nedtur har ændret rammerne for kommissionens arbejde. Men den økonomiske krise fjerner ikke arbejdskraftudfordringen. Den gør det derimod lysende klart, at udfordringen handler om at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. Nedgangen i beskæftigelsen rammer først og fremmest de grupper, der har de dårligste kvalifikationer. Mens de fremtidige beskæftigelsesmuligheder ligger på områder, der kræver uddannet arbejdskraft. Hertil kommer at der trods den aktuelle økonomiske krise fortsat er områder, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft fx på velfærdsområderne i den offentlige sek- Notat Side 1

2 tor. Der er derfor brug for initiativer nu, der kan afbøde konsekvenserne af den stigende ledighed og som peger frem mod løsning af de langsigtede strukturelle udfordringer på arbejdsmarkedet. FTF har specifikt peget på en målrettet prioritering af velfærduddannelserne. en målretning af beskæftigelsespolitikken herunder en ordning med voksenuddannede, hvor voksne får mulighed for at tage en ordinær uddannelse inden for de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. en indsats for at nedbringe frafald i uddannelsessystemet. en forebyggende indsats, der nedbringer sygefravær og begrænser tilgangen til fleksjob og førtidspension. Selv om Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger ikke får en umiddelbar politisk opfølgning vil forslagene givet blive en del af den politiske dagsorden, når en kommende konjunkturopgang igen vil synliggøre mangel på arbejdskraft. Arbejdsmarkedskommissionen har anbefalinger inden for syv temaer, der omhandler højere arbejdstid, ledige hurtigere i arbejde, øget beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne, ny styring af beskæftigelsesindsatsen, tidligere færdiggørelse af uddannelse, øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft samt ændringer i efterløn. FTF afviser ikke på forhånd reformer af de sociale og arbejdsmarkedsmæssige sikringsordninger. Der er fx behov for at modernisere dagpengesystemet og gøre det mere attraktivt at forsikre sig. Men der skal være tale om balancerede løsninger med udgangspunkt i en høj social sikring og en aktiv beskæftigelsespolitik med fokus på opkvalificering, som kan sikre et velfungerende arbejdsmarked. I det følgende gennemgås og kommenteres kommissionens temaer og forslag. Højere arbejdstid for beskæftigede Der er ingen nye politiske initiativer i kommissionens rapport om øget gennemsnitlig arbejdstid. Derimod anbefaler kommissionen: at der ikke ved de kommende offentlige og private overenskomster skal der ikke indgås aftaler, der samlet set indebærer kortere arbejdstid. Notat Side 2

3 at overenskomsterne skal give adgang til at den enkelte kan arbejde mere end 37 timer om ugen til samme timeløn. Som forventet er kommissionen ikke initiativrig omkring arbejdstid, da den helt i tråd med FTF vurderer, at man ikke via lovgivningsinitiativer direkte kan øge den gennemsnitlige arbejdstid. Det er dog FTF s opfattelse, at der bør igangsættes indsatser, der forbedrer sammenhængen mellem familie- og arbejdsliv. Det vil øge mulighederne for at lønmodtagerne kan arbejde længere. Aftaler om arbejdstid fastlægges af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med kollektiv overenskomstindgåelse den danske aftalemodel. Kommissionens forslag kan derfor alene afgøres af de forhandlings- og aftaleberettigede parter. Ved Trepartsaftalerne i 2007 og Overenskomstforhandlingerne 2008 i den offentlige sektor og i finanssektoren er der på en række områder indgået aftaler om, at enkelte efter konkret aftale kan arbejde længere, hvis den ansatte ønsker det. Det er derfor FTF s opfattelse, at der allerede i de nuværende aftaler på FTF-området ikke er aftalemæssige begrænsninger for den enkeltes arbejdsudbud. Ledige hurtigere i arbejde Kommissionen foreslår en omfattende reform af dagpengesystemet: Dagpengeperioden afkortes fra 4 til 2 år. I en lavkonjunktur kan dagpengeperioden midlertidigt forlænges med 2 gange ½ år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre op til 3 år. Beskæftigelseskravet ved genoptjening af dagpengeret øges fra 26 til 52 uger inden for 3 år (harmonisering). Perioden for beregning af dagpengesatsen udvides fra 13 uger til 52 uger. For unge under 30 år nedsættes det årlige forsikringsbidrag med 75 pct. fra kr. til 870 kr. (2009-priser). For personer over 30 år (ekskl. efterlønnere) halveres det årlige forsikringsbidrag fra kr. til kr. (2009-priser). Samtidig forøges efterlønsbidraget fra kr. til kr. årligt (2009-priser). Notat Side 3

4 A-kassens administrationsbidrag opdeles, således at mindst ¼ betales af de a- kassemedlemmer, der er tilmeldt efterlønsordningen. Aldersgrænsen for de særlige ungesatser hæves til at omfatte årige uden børn. Dagpengeperioden afkortes til 1 år for dimittender. Dimittender skal have forudgående a-kassemedlemskab i 1 år for at have dagpengeret efter afslutning af uddannelse. Det er en væsentlig del af den danske arbejdsmarkedsmodel, at lønmodtagerne er forsikret i forbindelse med arbejdsløshed. De seneste år er forsikringsgraden faldet markant - ikke mindst blandt de unge på arbejdsmarkedet. Der er derfor behov for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig. Kommissionens forslag gør det - med undtagelse af sænkningen af medlemsbidragene mindre attraktivt at være arbejdsløshedsforsikret. Særligt for dimittenderne vil incitamentet til at melde sig ind i arbejdsløshedsforsikringssystemet falde markant. Kombineret med kommissionens forslag til udvidelse af ungeindsatsen vil mange nyuddannede undlade at lade sig arbejdsløshedsforsikre. Kommissionen leverer ingen dokumentation for den generelle opstramning i forhold til dimittenderne. Ledigheden på dimittendområderne er bestemt af efterspørgslen efter nyuddannede. Således var der på FTF-området i april 2009 kun 268 dimittender med en ledighed over 6 måneder. Kun blandt dimittender inden for IT og blandt bygningskonstruktører, hvor der er en generel høj ledighed, er der en nævneværdig dimittendledighed. Kommissionen argumenterer for, at udsigten til dimittendsats frem for SU medvirker til at fastholde dimittender i ledighed. For unge, der har gennemført en lang uddannelse med mulighed for fuldtidsbeskæftigelse, synes ledighed med en dagpengesats på 595 kr. dog ikke at være et attraktivt alternativ. Kommissionen henviser i sine analyseafsnit til en særlig høj dimittendledighed for visse akademikergrupper. Eventuelle problemer på disse områder bør løses gennem en særskilt indsats og ikke gennem generelle regelændringer, der rammer samtlige dimittender og gør det langt mindre attraktivt at være medlem af en a-kasse. Reduceret medlemsbidrag giver isoleret set en øget tilskyndelse til at lade sig arbejdsløshedsforsikre, men når kommissionen i sammenhæng foreslår en næsten dobbelt så stor forhøjelse af efterlønsbidraget vil den samlede virkning for langt de fleste lønmodtagere indebære et mindre incitament til at forsikre sig. Notat Side 4

5 Der er behov for at modernisere arbejdsløshedsforsikringssystemet, således at det bliver mere attraktivt at forsikre sig. Men det kræver, at andre håndtag end begrænsninger i ydelser og dagpengerettigheder, bringes i spil. En tidligere og mere jobnær beskæftigelsesindsats Kommissionen foreslår: Alle ledige har ret og pligt til en uges jobsøgningsforløb senest efter 3 måneder. Kontaktforløbet intensiveres, så der afholdes samtaler mindst hver måned i de første 6 måneder. Aktiveringstilbud senest efter 6 måneder for alle ledige over 30 år. Der bør fokuseres på jobnær aktivering, inden der igangsættes en mere udvidet indsats. Opkvalificerings- og vejledningsforløb over 6 ugers varighed kan kun tilbydes personer, som har været ledige i mere end et år. Forsikrede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse afskaffes. Kommissionens forslag vedrørende en mere jobrettet indsats er formuleret som henstillinger til jobcentrene frem for forslag til lovgivning. FTF er enig i, at kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen gør det relevant at overveje, hvilke tiltag, der skal gennemføres lovgivningsmæssigt, og hvilke tiltag der bedst udbredes gennem forsøg og best practise i kommunerne. Dette bør også ses i sammenhæng med kommissionens forslag om ny refusionsmodel. FTF er endvidere enig i kommissionens forslag om behovet for at styrke den tidlige og mere jobrettede indsats. Men det bør ske, således at der sikres en høj grad af fleksibilitet i forhold til anvendelse af redskaber og indsatsen for forskellige målgrupper. Der er ikke holdbar dokumentation for de differentieringer kommissionen foreslår vedrørende redskabsvalg og målgrupper. Derfor bør anvendelsen af opkvalificering og uddannelse afhænge af jobperspektivet og ikke af, hvor længe personen har været ledig. Anvendelse af uddannelsesredskabet bør heller ikke være reserveret til bestemte grupper fx kortuddannede, men bør i stedet afhænge af job- Notat Side 5

6 perspektivet. Med mindre der sker en generel udvidelse af mulighederne for opkvalificering af de ledige, bør ordningen med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse opretholdes. Øget beskæftigelse for personer med nedsat arbejdsevne Kommissionen foreslår: Nyt udviklingsforløb til personer, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre. Beskæftigelsesfradrag til deltagere i udviklingsforløb som kommer i ustøttet beskæftigelse Mulighed for førtidspension med genoptagelsesfrist afskaffes Førtidspensionsbevis til førtidspensionister på ny ordning Kommissionen foreslår indført et nyt udviklingsforløb til personer, der aktuelt har en ubetydelig arbejdsevne, men hvor arbejdsevnen potentielt kan blive bedre. Udviklingsforløbet skal begrænse tilgangen til førtidspension og bruges i de tilfælde, hvor det er usikkert om arbejdsevnen er varig eller mere midlertidig. Kommissionen betragter udviklingsforløbet som en mellemstation til enten fleksjob, førtidspension eller arbejde på ordinære vilkår. Personer på et udviklingsforløb skal have en fast kontaktperson. Kommissionen fremfører, at målgruppen for et udviklingsforløb fx kan være personer, der blot har brug for en pause til at komme sig over sygdom, mens andre kan have brug for en mere omfattende indsats. Kommissionen forslag til ydelse på et udviklingsforløb er at deltagerne - som udgangspunkt beholder den ydelse, de er berettiget til men som minimum en ydelse, der svarer til kontanthjælpssatserne for voksne. Der modregnes ikke for evt. formue eller ægtefællens indkomst. Den eksisterende lovgivning om førtidspension, hvor man kan tilkende førtidspension med revision betyder, at pågældende får den samme ydelse som andre førtidspensionister i perioden inden, der skal ske en genvurdering. En forsørgelsesydelse, der svarer til dagpengesatsen. Det er bl.a. denne gruppe, som kommissionens forslag om et udviklingsforløb er rettet imod - nu blot med en væsentlig lavere ydelse. Notat Side 6

7 FTF har undersøgt omfanget af ikke-kroniske psykiske lidelser blandt førtidspensionister og sammenholdt det med omfanget af tilkendelser med revision, og det viser sig, at andelen af nye førtidspensionister med en ikke-kronisk psykisk lidelse har været konstant stigende siden 2004 samtidig med at ganske få førtidspensionister, i den samme periode, har fået tilkendt førtidspension med revision og at andelen i perioden er faldet. Det er kommissionens egen vurdering, at udviklingsforløbets effekter er ret usikre. Den skønner at der kan flyttes personer over på et udviklingsforløb og at man derved kan begrænse antallet af førtidspensionister med personer. FTF vurderer således, at den eksisterende lovgivning giver rig mulighed for at tilkende langt flere førtidspensioner med revision til personer med en ikke-kronisk psykisk sygdom, hvilket vil kunne give det samme arbejdsudbud, som kommissionen peger på. Hvis man samtidig indfører kommissionens forslag til udviklingsforløb i den tidsperiode, der går forud for revisionen, kan det medvirke til et mere systematisk forsøg på at forbedre arbejdsevnen, hvor de er sikret en ydelse svarende til dagpengesatsen. FTF er ikke tilhænger af at indføre en ny forsørgelsesydelse på en lavere sats til personer, der ikke kan arbejde, deltage i ordinær uddannelse eller stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Udviklingsforløbet på en lav ydelse kan udvikle sig til en ny og lang parkering, hvor ganske få kan opnå en lidt højere ydelse end i dag og mange flere vil blive visiteret til en meget lavere ydelse. Det er positivt, at kommissionen foreslår at udstede et førtidspensionsbevis til alle førtidspensionister. Det er et forslag, som FTF har fremsendt til kommissionen. Det er FTF s samlede vurdering, at det foreslåede udviklingsforløb vil udvikle sig til en ny tidsubegrænset parkering for ca af de svageste, med en betragtelig nedsat arbejdsevne, blot nu på en lavere ydelse og dermed et betydeligt forringet forsørgelsesgrundlag. FTF mener, at ydelsen på et udviklingsforløb skal svare til dagpengesatsen. En målrettet fleksjobordning Kommissionen foreslår en reform af fleksjobordningen: Løntilskuddet omlægges, så fleksjobordningen bliver mere målrettet og dynamisk Den statslige udligningsordning for fleksjob omlægges, så den kun omfatter indslusningsfleksjob og ikke fastholdelsesfleksjob. Ved et i øvrigt uændret refusionssystem nedsættes refusionsprocenten for fleksjobtilskud fra 65 pct. til 35 pct. (svarende til refusionsprocenten for førtidspension) Notat Side 7

8 Samme rettigheder og pligter i forhold til den aktive beskæftigelsesindsats for ledighedsydelsesmodtagere som for dagpengemodtagere Arbejdsmarkedets parter opfordres til at bidrage til at øge psykisk syges muligheder for at finde plads på arbejdsmarkedet Kommissionen foreslår en radikal omlægning af fleksjobordningen, hvor løntilskuddet skal målrettes de svageste personer med begrænset arbejdsevne og lav løn. Kommissionen forestiller sig, at fleksjobordningen skal være for personer, der i starten kun kan arbejde ganske få timer om ugen og hvis arbejdsevnen forbedres, skal fleksjobberen aftale sig frem til en indkomstfremgang via løn fra arbejdsgiveren. Konkret peges på en model, hvor personer med en arbejdsevnenedsættelse på mindst 50 pct. får ret til et løntilskud svarende til dagpenge. Løntilskuddet aftrappes gradvist i forhold til, hvad en arbejdsgiver er villig til at betale i løn ved siden af løntilskuddet. Kommissionen mener således, at en fleksjobber kan opnå en økonomisk gevinst ved at øge sin arbejdsindsats. Hvis en arbejdsgiver fx kun vil betale kr. om måneden i løn forbedres fleksjobberens samlede indkomst, hvilket kommissionen mener, vil give den enkelte et økonomisk incitament til at øge sin arbejdsindsats. Med en løn fra arbejdsgiveren på kr. bortfalder løntilskuddet, da denne løn betragtes som et almindeligt ustøttet job. Forslaget forringer den nugældende fleksjobordning i væsentlig grad. Den foreslåede omlægning til et fast løntilskud nedsætter samlet set forsørgelsesgrundlaget for fleksjobbere og især for dem med en højere løn. Forslaget hviler på en forudsætning om, at den fastsatte varige arbejdsevnenedsættelse kan forbedres, dels gennem arbejde dels gennem det nye udviklingsforløb. Den antagelse, som forudsætning for at forbedre sin indkomst over dagpengeniveau i fleksjob, tror FTF ikke er holdbar. For de fleksjobbere, der ikke kan forbedre arbejdsevnen, vil det lavere forsørgelsesgrundlag blive permanent og mange flere vil forblive på ledighedsydelse eller på et udviklingsforløb. Når hertil kommer, at statens refusion for fleksjob foreslås nedsat fra 65 pct. til 35 pct., kan forslaget medføre en stærkt begrænset tilgang til fleksjob uden et holdbart beskæftigelsesrettet alternativ. Alle fleksjobbere i dag har en arbejdsevnenedsættelse på mindst 50 pct. af varig karakter. Ellers ville de ikke være visiteret til ordningen. Det er vanskeligt at se, hvilket økonomisk incitament arbejdsgiveren har til at lade fleksjobberen stige i løn, når løntilskuddet i så fald vil blive mindre. FTF er tilhænger af at smidiggøre fleksjobordningen med mulighed for at ændre løntilskudsdelen i nedadgående retning og har derfor foreslået at genindføre 1/3 løntilskud, så Notat Side 8

9 personer, der forbedrer deres arbejdsevne gradvist kan overgå til et lavere løntilskud eller ordinær beskæftigelse. Det virker besynderligt, når kommissionen understreger, at løntilskudskronerne nu skal målrettes personer med begrænset arbejdsevne og lav løn. Nedsat arbejdsevne rammer alle, uanset status, stilling og løn. Det er ikke FTF s opfattelse, at arbejdsgiverne vil være mere villige til at betale for en nedsat arbejdsevne, når det drejer sig om de højere lønnede. Den tilskudsmodel som kommissionen foreslår, vil have negative økonomiske konsekvenser for fleksjobbere som har en samlet bruttoløn inkl. pension og løntilskud over kr. om måneden, hvis vedkommende har 50 pct. nedsat arbejdsevne og arbejdsevnen ikke forbedres. Hvis fleksjobberen modtager 2/3 løntilskud vil kommissionens tilskudsmodel indebærer lavere indkomst, hvis bruttolønnen overstiger ca kr. om måneden. Kommissionens forslag betyder, at personer med den største nedsatte arbejdsevne og de mindste muligheder for at øge indtægten ved en evt. forbedring af arbejdsevnen, vil blive hårdest ramt af forslaget. Ændringen af løntilskuddet ville indebære, at udgiften til fleksjobtilskud reduceres med ca. ¾ mia. kr., hvis der tages udgangspunkt i den nuværende bestand af fleksjobbere. FTF undrer sig over, at kommissionen tilsyneladende slet ikke har interesseret sig for kommunens opfølgning på fleksjobansatte og visitationen til fleksjob, herunder at undgå de svigt i dokumentationen, som er påvist i Ankestyrelsens praksisundersøgelser. Arbejdsmiljø og risiko for afgang fra arbejdsmarkedet Kommissionen foreslår: Dokumentationen af sammenhæng mellem arbejdsmiljø- og livsstilsfaktorer og afgangen fra arbejdsmarkedet skal styrkes. Effekterne af den eksisterende forebyggelsesindsats skal evalueres systematisk. FTF-bemærkninger Det er alt for uambitiøst, at Arbejdsmarkedskommissionen ikke har egentlige forslag på dette område. Arbejdsudbudspotentialet ved forebyggelse og tidlig indsats på dette område er meget stort. NFA (Nationale Center For Arbejdsmiljøforskning) skønner, at 1/3 af alt sygefravær har baggrund i dårligt arbejdsmiljø. Hvidbogen om Sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær peger derudover bl.a. på, at fravær af en systematisk arbejdsmiljøpolitik er en barriere for tilbagevenden til arbejdspladsen efter sygefravær. Notat Side 9

10 FTF er enig i, at der er behov for en bedre kortlægning af, hvilke forebyggende indsatser, der har en blivende effekt. Det er imidlertid betænkeligt, hvis der med kommissionens forslag ligger en forventning om, at arbejdsmiljøindsatsen efterfølgende alene skal fokuseres på de indsatser, der har den største beskæftigelsesmæssige effekt. Arbejdsmiljøindsatsen skal have den bredde, der sikre gode og attraktive arbejdspladser for alle. Ny styring af beskæftigelsesindsatsen Kommissionen foreslår: Ny refusionsmodel: Den statslige refusion til kommunernes forsørgelsesudgifter udgør 100 pct. i den første måned en person har været offentligt forsørget, 65 pct. fra måned, 35 pct. mellem 1-3 år og bortfalder efter en periode på 3 år. Kommunernes administrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen løftes ud af servicerammen. Driftsudgifter til opfølgningssamtaler behandles som udgifter til aktivering. Udgifterne budgetgaranteres. Samspillet mellem a-kasser og kommuner skal styrkes. Kommunerne skal have mulighed for at anke a-kassernes afgørelser om rådighed mv. Den individuelle plan for jobsøgning skal være tilgængelig for jobcentret. Der oprettes en jobkonsulentuddannelse. FTF er enig med kommissionen i, at det eksisterende refusionssystem indeholder uhensigtsmæssige incitamenter i forhold til kommunernes prioritering af indsatsen mellem forskellige målgrupper og anvendelse af aktivering. Eksempelvis har kommunerne i dag et større økonomisk incitament til en indsats over for ledige kontanthjælpsmodtagere end over for ledige dagpengemodtagere. Kommunerne har også uanset effekten et økonomisk incitament til aktivering. Der er derfor gode grunde til at overveje en ny finansieringsmodel for kommunernes forsørgelsesudgifter. Kommissionens forslag må analyseres nærmere og bl.a. ses i sammenhæng med regelsættet i aktiveringsindsatsen og de byrdefordelingsmæssige konsekvenser mellem kommunerne, men udspillet er et godt udgangspunkt for sådanne overvejelser. Det kan vise sig at være et problem for en prioritering af beskæftigelsesindsatsen, at området i kommunerne er i konkurrence med andre serviceområder med større politisk bevågenhed. Er dette tilfældet kan det være en løsning, som kommissionen foreslår at løfte kommunens ad- Notat Side 10

11 ministrative udgifter til beskæftigelsesindsatsen ud af servicerammen. FTF finder dog, at forslagets gennemførelse bør afvente erfaringerne med kommunernes indsats på beskæftigelsesområdet, og på det tidspunkt overvejes i sammenhæng med andre mulige løsninger. Forslaget om at ligestille driftsudgifter til opfølgningssamtaler med udgifter til aktivering og dermed ligestille med den refusion, der gives, når andre aktører gennemfører samtalerne, er velbegrundet. FTF er enig i, at der er behov for at styrke samarbejdet i beskæftigelsesindsatsen mellem a- kasser og kommuner i forbindelse med at kommunerne overtager statens opgaver i forhold til de forsikrede ledige. FTF kan derimod ikke støtte, at kommunerne får adgang til at anke a- kassernes afgørelser om rådighed mv. Der er ikke argumenter for en ny klageprocedure ud over det eksisterende tilsyns- og rådighedssystem i arbejdsdirektoratets regi. Det er vigtigt, at der er kompetencer i jobcentrene, der kan sikre et stærkt fagligt miljø i løsningen af de beskæftigelsespolitiske opgaver. Det vil imidlertid være både hurtigere og mere målrettet, at sikre dels de tilstrækkelige ressourcer til jobcentrene, dels en omfattende efterog videreuddannelse. Tidligere færdiggørelse af uddannelse Kommissionen foreslår: Studerende, der senest tre år efter den adgangsgivende uddannelse består første års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på kr. SU-perioden begrænses til normeret studietid for unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen. Der skal ske en målretning af 10. klasse og offentlige tilskud til efterskoleophold på 10. klasseniveau mod unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. At der sættes en grundig undersøgelse i gang fx gennem en uddannelseskommission således at uddannelsernes indretning tilpasses med henblik på at få unge hurtigere gennem uddannelsessystemet. Voksenlærlingeforløb med tilskud forbeholdes personer over 30 år, hvor uddannelsesgrænsen nu er 25 år. Værnepligten skal tilrettelægges, så den forsinker unge mindst muligt i uddannelsessystemet. Notat Side 11

12 Det er vigtigt, at flere unge og voksne søger og gennemfører uddannelser på bl.a. FTFområderne for herigennem at sikre forsyningen af kvalificerede medarbejdere både til den offentlige og private sektor. Der kan derfor være god grund til at sætte fokus på mulighederne at få flere hurtigere igennem uddannelserne. Det er derfor overraskende, at Arbejdsmarkedskommissionen ikke forholder sig til, at de unge i dag starter markant tidligere på de videregående uddannelser, end de gjorde for bare fem år siden. I perioden er studiestartsalderen faldet med i gennemsnit 9 måneder. Det skyldes både, at de unge starter tidligere og at færre starter i en højere alder. Arbejdsmarkedskommissionen forholder sig heller ikke til, at den fremtidige arbejdskraftmangel stort set udelukkende vil være en mangel på uddannet arbejdskraft. Det giver en grundlæggende skævhed i Kommissionens anbefalinger på SU-området. Fremskrivninger fra bl.a. AKF og FTF dokumenterer, at ubalancerne vil øges de kommende år. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har desuden beregnet, at der i 2018 vil mangle personer med videregående uddannelse. Samtidig vil der være stort overskud af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er akut brug for initiativer, der sikrer at flere får en uddannelse. Omlægninger af SU en indebærer imidlertid en risiko for at resultere i, at færre får en uddannelse (om end muligvis hurtigere). Forslaget om bonus til tidlige studiestartere vil i vid udstrækning belønne studerende, der har en stærk uddannelsesmæssig (personligt og familiemæssigt baggrund). Disse personer vil i høj grad uddanne sig uafhængigt af en eventuel SU-omlægning. Der vil altså være et meget stort dødvægtstab forbundet med forslaget. Forslaget om at begrænse SU-perioden til normeret tid for sene studiestartere vil på den anden side i høj grad ramme den marginale studerende. Studieskiftere der tidligere har afbrudt en uddannelse (det gælder hver femte på de videregående uddannelser) eller personer, der efter en årrække på arbejdsmarkedet ønsker at opkvalificere sig, vil få ringere økonomiske vilkår under uddannelse og dermed mindre incitament til at uddanne sig videre. Disse grupper er særligt følsomme i forhold til økonomiske barrierer for at uddanne sig. De har fx brugt dele af SU en, har forsørgerforpligtelser etc. Der er stor risiko for at de foreslåede SU-omlægninger samlet vil føre til, at færre får en uddannelse. Notat Side 12

13 Der er i stedet for kommissionens forslag behov for initiativer, der styrker både rekrutteringen til og gennemførelsen af uddannelserne. FTF har foreslået en målrettet indsats for at styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelsers attraktivitet gennem bl.a. information og oplysningsaktiviteter, nedbringelse af frafald og bedre samspil mellem teori og praktik. Der er i dag en klar tendens til at færre unge søger 10. klasse i folkeskolen. Ud over det er der allerede gennemført lovinitiativer, som medfører at 10. klasse målrettes unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse. Så den ønskede udvikling er allerede igangsat. Kommissionens forslag om grundige analyser af bl.a. uddannelsernes indretning, optagelsessystem m.m. er uklart. FTF støtter selvfølgelig analyser, at kan bidrage til at styrke kvalitet og effektivitet i uddannelsesinstitutionerne, og vil bl.a. pege på frafaldsproblemet som en af de nødvendige analysedele. Til gengæld kan man frygte, at analyser med vægten lagt på temaet hurtige gennem uddannelsessystemet fortrinsvis vil fokusere på muligheden for at forkorte uddannelseslængden (varighed af uddannelserne fremhæves eksplicit som en del af den ønskede uddannelsesanalyse). Det er efter FTF s opfattelse uhensigtsmæssigt, at forbeholde voksenlærlingeforløb med tilskud til personer over 30 år. Der er ikke dokumentation for, at 25 års-grænsen betyder at unge bevidst spekulerer i ordningen. FTF er positiv overfor at tilrettelægge værnepligten, så den forsinker de unge mindst muligt rent uddannelsesmæssigt. Øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft Kommissionen foreslår: Indkomstgrænsen i beløbsordningen nedsættes fra kr. til kr. Positivlisten udvides med grupper med korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. FTF støtter rekruttering af udenlandsk arbejdskraft på mangelområder og er derfor positiv over for, at udvide positivlisten til også at omfatte grupper med korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelser. Notat Side 13

14 FTF er desuden enig med kommissionen i, som den anfører i sin analyserapport, at øget tilgang og fastholdelse af udenlandske studerende, der har fuldført en uddannelse i Danmark vil kunne yde et bidrag til at løse arbejdskraftudfordringen. Derimod kan nedsættelsen af indkomstgrænsen i beløbsordningen ikke støttes, da ordningen ikke er målrettet mangelområder. Ændringer i efterløn Kommissionen foreslår: Efterlønsordningen afvikles gradvist. eller Påbegyndelsen af de planlagte forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes fra 2019 til Pensionsmodregning i hele efterlønsperioden. Arbejdsmarkedskommissionen opfordrer a-kasserne til at forbedre medlemmernes muligheder for at vurdere de økonomiske konsekvenser af deltidsarbejde ved siden af efterløn. Midlertidig mulighed for at træde ud af efterlønsordningen og få tilbagebetalt indbetalte efterlønsbidrag skattefrit. En senere eller mere gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil være med til at sikre mere arbejdskraft. FTF vil ikke som et led i en reformpakke, der blandt andet også indeholder markante løft i den generelle uddannelses- og beskæftigelsesindsats udelukke, at der kan indgå balancerede ændringer i efterlønsordningen. Dette indebærer bl.a. at der ikke sker særreguleringer over for bestemte grupper fx med udgangspunkt i uddannelse, pensionsforhold eller medlemsanciennitet. Kommissionens samlede pakke af forslag indeholder dog ikke elementerne til en balanceret løsning. Kommissionen anfører i sin rapport, at der inden for en række af de centrale velfærdsfunktioner ikke inden for en overskuelig tid findes alternative løsninger til at afskaffe efterlønnen, hvis manglen på kvalificeret arbejdskraft skal løses. Her foreslår FTF en særlig ordning, der Notat Side 14

15 som en parallel til den eksisterende voksenlærlingeordning giver voksne mulighed for at tage en ordinær KVU- eller MVU- uddannelse inden for mangelområder. Kommissionen er inde på mulighederne for en større anvendelse af den fleksible efterløn bl.a. gennem en øget indsats i a-kasserne. Kommissionen undervurderer efter FTF s opfattelse potentialet i en øget anvendelse af den fleksible efterløn. En FTF-analyse viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på personer. Derfor foreslår FTF, sammen med mindre justeringer i det eksisterende regelsæt, en massiv markedsføring af mulighederne for fleksibel efterløn inden for områderne med arbejdskraftmangel. Notat Side 15