VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT"

Transkript

1 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009

2

3 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST 2009

4 Velfærd kræver arbejde Kort fortalt August 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Arbejdsmarkedskommissionen Christiansborg Slotsplads København K Omslag: BGRAPHIC Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 50 kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på nedenstående hjemmeside:

5 Velfærd kræver arbejde Foreslå arbejdsmarkedsreformer, der giver mindst 14 mia. kroner ekstra i de offentlige kasser! Vel at mærke 14 mia. kroner om året. Ud i al fremtid. Sådan lyder den korte version af den opgave, som regeringen i december 2007 bad Arbejdsmarkedskommissionen om at løse. Denne rapport indeholder Kommissionens forslag til reformer, der skaber den ønskede finansiering. Baggrunden for opgaven er, at der mangler penge til at finansiere de offentlige udgifter, som allerede er besluttet i regeringens 2015-plan. Hvis ikke der træffes beslutninger om at ændre på noget, vil de 14 mia. kr. mangle fremover år efter år. Hvis ikke man vil sende regningen videre til de næste generationer, skal der gennemføres reformer. Tre typer af reformer kan få indtægter og udgifter til at balancere. Man kan, som det ene, hæve skatter og afgifter, så indtægterne bliver større. Eller, som det andet, sænke niveauet for den offentlige service, så udgifterne bliver mindre. Endelig er der en tredje mulighed, nemlig at lave ændringer, der øger beskæftigelsen. Højere beskæftigelse bidrager til at finansiere den offentlige sektor på to måder: Færre modtager overførselsindkomster, så de offentlige udgifter reduceres. Og flere kommer i arbejde, så skatteindtægterne bliver større. Arbejdsmarkedskommissionen er ikke blevet bedt om at stille forslag om højere skat eller lavere offentlig service. Kommissionen har alene skullet koncentrere sig om at foreslå reformer, der sikrer, at borgere i Danmark hen over livet arbejder mere end i dag. Ubalance mellem krav og betaling Der er god grund til at gennemføre reformer, der får befolkningen til at arbejde mere. Problemstillingen er nemlig, at gennemsnitsborgeren hen over livet får mere fra den offentlige sektor, end han betaler via skatter og afgifter. Der er simpelthen en ubalance imellem den ret, man har til velfærd, og den skat, man betaler i kraft af sit arbejde. Det store flertal af befolkningen ønsker et skattefinansieret velfærdssystem, der er et af de mest udbyggede i verden. Samtidig har vi verdensrekord i skattetryk. Når pengene alligevel ikke passer, hænger det sammen med, at danskerne ikke hører til blandt de mest arbejdsomme folkefærd i verden. Det bliver ofte diskuteret, om danskerne arbejder meget eller lidt i sammenligning med andre lande. Svaret er: Både-og. Samlet set er danskernes arbejdsindsats ret gennemsnitlig i forhold til andre OECD-lande. Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er, relativt set, lav. Arbejdsugen er kortere, og ferierne længere end i mange andre lande. Til gengæld er en rigtig stor del af befolkningen aktive på arbejdsmarkedet. 3

6 Der er, i princippet, masser af plads til, at arbejdstiden kan sættes op i Danmark. Altså plads til, at der bliver arbejdet flere timer om ugen eller flere uger om året. Men der er intet, der tyder på, at de, der er på arbejdsmarkedet, har lyst til at arbejde mere end i dag. Kommissionen har da heller ikke nogen konkrete forslag til at øge arbejdstiden for de, der i forvejen arbejder. Arbejdstiden er hovedsagelig et resultat af, hvad arbejdsmarkedets parter bliver enige om. Flere skal arbejde Hvis man ikke kan øge arbejdstiden, er der kun én vej til at få flere skatteindtægter via arbejde: Man må sikre, at befolkningen i gennemsnit arbejder en lidt større del af livet end i dag. Figuren nedenfor illustrerer problemstillingen. Den viser, hvordan et menneskeliv fordeler sig mellem forskellige livssituationer. Man vokser op og bruger tid på at tage sin uddannelse. Man har et arbejdsliv. I løbet af den arbejdsdygtige alder har man måske perioder, hvor man er syg eller ledig. Og hvis helbredet svigter, får man måske førtidspension. Endelig trækker man sig på et tidspunkt tilbage fra arbejdsmarkedet som efterlønner eller pensionist. Figur 1: Fire livssituationer eksempel uden og med reformer Nu Reformer Opvækst og uddannelse Privat forbrug Arbejdsliv Efterløn og pension Ledighed, sygdom og førtidspension Efterløn og pension Opvækst og uddannelse Ledighed, sygdom og førtidspension Arbejdsliv Mennesker kan, i forhold til arbejdsmarkedet, være i fire livssituationer. I dag fylder arbejdslivet for lidt til, at den ønskede velfærd kan finansieres ved uændret skattetryk. Skal arbejdslivet fylde mere, må en eller flere af de tre andre livssituationer fylde mindre. Hvis arbejdslivet skal fylde en større del af livet, er der potentielt tre steder, tiden kan komme fra: Man kan skynde sig lidt mere med at blive færdig med en uddannelse. Man kan forkorte de perioder, hvor man står uden for arbejdslivet på grund af sygdom, sociale problemer eller ledighed. Eller man kan, som det tredje, udskyde det tidspunkt, hvor man trækker sig tilbage fra arbejdslivet. Dette er mulighederne. Der er i realiteten ikke andre. Det er da også netop i forhold til disse områder, at Arbejdsmarkedskommissionen kommer med en række forslag til reformer. 4

7 Aktuel lavkonjunktur fjerner ikke problemet Udfordringen med at finde ekstra penge til den offentlige sektor eksisterer, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. Som bekendt har konjunkturerne ændret sig til det værre siden efteråret Da Arbejdsmarkedskommissionen i 2007 fik stillet sin opgave, var der udbredt mangel på arbejdskraft. Men nu stiger ledigheden. Ændringen er måske nok kommet hurtigere og har været kraftigere end de fleste havde forestillet sig, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem: Nemlig, at vi i gennemsnit hen over høj- og lavkonjunkturer bruger flere penge på den offentlige sektor, end vi betaler til den. På den anden side er det klart, at klimaet for at diskutere arbejdsmarkedsreformer har ændret sig det seneste år. Det er lettere at foreslå reformer, som øger beskæftigelsen, i en situation, hvor der er udbredt mangel på arbejdskraft, end i en situation, hvor ledigheden stiger. Spørgsmålet rejser sig: Risikerer man ikke at skabe ekstra ledighed, hvis man midt under en lavkonjunktur med ét øger udbuddet af arbejdskraft voldsomt? Svaret er jo. Det sandsynlige udfald af en pludselig og stor udvidelse af arbejdsstyrken, vil være højere ledighed i en begrænset periode. Men som man vil se af de kommende sider: Ingen af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til langsigtede løsninger indeholder pludselige, store ændringer. Der er derimod tale om reformer, der indfases gradvist. Det vil typisk tage omkring ti år, før deres fulde virkning er slået igennem. Sådanne langsomme reformer vil på ingen måde føre til en højere ledighedsprocent. De vil derimod betyde, at beskæftigelsen under fremtidens lav- og højkonjunkturer bliver større, end den ellers ville have været. Vækst løser ikke problemet I et mere langsigtet perspektiv vil finansieringsbehovet såfremt der ikke gennemføres reformer bestå, uanset hvor rige vi måtte blive i samfundet. Det er en udbredt misforståelse, at problemet nok løser sig selv, når samfundet med tiden bliver rigere. Argumentet er velkendt, men det er forkert. 5

8 Figur 2: Vækst uden reformer skaber ikke balance i den offentlige økonomi Uden vækst Med vækst Offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentlige indtægter Offentlige udgifter Uanset, hvor stor vækst Danmark måtte komme til at opleve de kommende år, så vil væksten i sig selv ikke bringe balance i den offentlige økonomi. Om et antal år vil danskerne måske være dobbelt så rige som i dag. Det betyder, at der uden tvivl er mange ting, man har bedre råd til. Hvad enten det er ferier, biler, fjernsyn eller noget helt andet, man har lyst til at købe, så bliver der bedre råd. Men der er én ting, der med stor sikkerhed ikke er blevet bedre råd til: Den offentlige sektor. Forklaringen er som følger: Hvis murere, smede, advokater og alle andre i den private sektor til den tid tjener det dobbelte i forhold til i dag så vil det samme gøre sig gældende for pædagoger, lærere, sygeplejersker og alle andre ansatte i den offentlige sektor. På samme måde med modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre offentlige ydelser: Deres ydelse reguleres stort set med væksten i samfundet. Udgifter til det offentlige er i hovedsagen udgifter til mennesker. Hvis samfundet bliver rigere, bliver det lettere at købe ting. Men ikke mennesker. Deres løn er nemlig fulgt med, så de er blevet tilsvarende dyrere. End ikke den største vækst vil uden reformer kunne fjerne misforholdet mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. En balance kan kun genoprettes ved at træffe beslutninger om, at noget skal være anderledes end i dag. I denne kortfattede version af Velfærd kræver arbejde gennemgås de mest centrale forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen. Gennemgangen af samtlige 44 forslag og de tilhørende analyser findes i hovedrapporten. Listen med samtlige forslag findes også bag i denne publikation. 6

9 1. Ældre skal arbejde længere End ikke den største politiske modstand kan ændre ved, at justeringer i efterlønsordningen er den mest effektive måde at skaffe de nødvendige ekstra kroner i de offentlige kasser. Ordningen bør afskaffes over en ti-årig periode. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at efterlønsordningen afvikles gradvist. Efterlønsalderen øges med et halvt år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet. Med et folkeligt ønske om et i verdensklasse veludbygget velfærdssystem, er det nødvendigt, at danskerne leverer en større arbejdsindsats end i mange andre lande. Som det fremgår af nedenstående figur, ligger Danmark aldersgruppe for aldersgruppe højt i OECD, når det drejer sig om, hvor stor en del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet den såkaldte erhvervsdeltagelse. Men der er én undtagelse: De årige. I den aldersgruppe er det kun fire ud af ti, der er på arbejdsmarkedet. Det er under gennemsnittet i OECD og markant lavere end i fx Sverige. Figur 3: Andelen af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet Procent 100 Top tre i OECD Procent Danmark Alder Anm.: Top tre i OECD varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe. For årige ligger Island, New Zealand og Sverige i top. Kilde: OECD. En stor del af danskerne er på arbejdsmarkedet. Aldersgruppe for aldersgruppe ligger Danmark højt, sammenlignet med andre OECD-lande. Men det gælder ikke de årige danskere. Der er én forklaring: Efterløn. Efterlønsordningen betyder, at store grupper af overvejende raske, beskæftigede ældre med kvalifikationer og erfaring trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker til trods for, at vi har brug for, at de bliver på arbejdsmarkedet, betaler skat og udfører vigtige arbejdsopgaver. 7

10 Kommissionen anser det ikke for muligt markant at ændre tilbagetrækningsmønsteret for de årige uden at ændre i efterlønsordningen hvis ændringen samtidig skal styrke de offentlige finanser. De åriges anvendelse af efterlønsordningen er fortsat med at stige indtil de seneste års højkonjunktur, hvor der er sket et mindre fald. I dag er der på efterløn. I 1999 blev der gennemført en række ændringer, med henblik på at reducere tilgangen til efterløn. En analyse, som Arbejdsmarkedskommissionen har fået foretaget, viser, at effekten af 1999-reformen har haft to modsatrettede effekter: De fleste 61-årige, der ønsker at trække sig tilbage, venter, til de fylder 62 år. Til gengæld er der i forhold til tidligere færre, der venter, til de er 63 år. De to modsatrettede effekter betyder, at reformen kun har haft en meget lille effekt på det samlede antal af efterlønsmodtagere. Arbejdsmarkedskommissionen finder ikke, at der er nogen gyldig samfundsøkonomisk eller social begrundelse for at bruge skattekroner på at tilskynde raske mennesker til at trække sig frivilligt ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Flere undersøgelser peger på, at langt de fleste efterlønsmodtagere har et udmærket helbred. Og på, at alternativet til efterløn for langt den overvejende del vil være beskæftigelse. Der er altså ikke nogen sociale begrundelser for at bevare ordningen. Netop fordi alternativet til efterløn for de fleste er arbejde, er der tale om en særdeles dyr ordning for det offentlige. Dels er der udgiften til selve efterlønsydelsen, dels er der tabet af skattekroner. Men problemet er ikke alene økonomisk. Inden for en række fag herunder centrale velfærdsfunktioner er der stort set ingen ledighed. Det gælder fx for sygeplejersker, folkeskolelære og pædagoger. På de områder kan manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke løses ved en dagpengereform. Og heller ikke inden for en overskuelig tid gennem reformer på førtidspensionsområdet eller initiativer i uddannelsespolitikken. 8

11 Tabel 1: Ledige og efterlønsmodtagere, 2008 Ledige Efterlønsmodtagere Sygeplejersker m.fl. (DSA) Pædagoger (BUPL s a-kasse) Folkeskolelærere (DLF s a-kasse) Offentligt ansatte (FOA s a-kasse) Kilde: Danmarks Statistik. Der er meget få ledige på mange af de områder, hvor den offentlige sektor mangler arbejdskraft. Men inden for de samme områder er der mange, der har trukket sig tilbage på efterløn. Fx er over sygeplejersker på efterløn, mens mindre end 200 er ledige. Senere tilbagetrækning er den eneste mulighed for at afhjælpe den vedvarende mangel på arbejdskraft på disse områder. På sundhedsområdet skønnes der om 10 år at mangle omkring 20 pct. af det nuværende antal ansatte på sygehusene. Den mest effektive løsning er den foreslåede gradvise afvikling af efterlønsordningen. Det øger på lang sigt antallet af beskæftigede med personer og styrker de offentlige finanser med 18 mia. kr. årligt. Alternative forslag til ændring af efterløn Som alternativ til helt at afvikle efterlønnen har Kommissionen en række forslag til mindre vidtgående ændringer. Et forslag er at fremrykke de vedtagne forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen. I 2006 blev det med Velfærdsaftalen vedtaget, at efterløns- og folkepensionsalderen skal øges fra hhv og Disse ændringer betyder, at ældre på lang sigt får mulighed for at trække sig tilbage, så de i gennemsnit har 20 år på efterløn og folkepension. Det svarer til den tid, som ældregenerationerne fra slutningen af 1990 erne forventes at få på efterløn og folkepension. Men fordi man har valgt at udsætte indfasningen af de nye regler til 2019, er der én gruppe ældre, som får udsigt til et længere otium. Nemlig de, der er 60 år i dag, eller som bliver det inden for de næste ti år. Som det fremgår af figur 4, har de nuværende 60-årige udsigt til i gennemsnit knap 22 år med efterløn og folkepension. Og personer, der bliver 60 år inden for de næste 10 år, vil have op til 23 år med efterløn og folkepension. 9

12 Figur 4: En 60-årigs forventede periode med efterløn og folkepension, År År Velfærdsaftale Forslag om fremrykning 19 Langsigtsniveau Kilde: Egne beregninger. Af figuren fremgår, hvor lang tid en 60-årig kan forvente at være på efterløn og pension. Fx har en 60-årig i 2009 udsigt til knap 22 år, hvilket er mere end både tidligere og fremtidige generationer af ældre. Med Kommissionens forslag vil generationerne blive stillet mere lige. Kommissionen foreslår, at påbegyndelsen af de planlagte forhøjelser af efterlønsog folkepensionsalderen starter i 2011 i stedet for Efterlønsalderen kan hæves gradvist til 62 år med et halvt år årligt fra Folkepensionsalderen kan hæves gradvist til 67 år fra Dette forslag vil betyde, at de nuværende ældre i højere grad bliver ligestillet med fortidens og fremtidens ældre. Forslaget giver et midlertidigt løft i beskæftigelsen på op til personer. De offentlige finanser styrkes varigt med 5 mia. kr. årligt. Et andet alternativ er at ændre reglerne for beregning af efterløn, så der sker pensionsmodregning i hele efterlønsperioden for alle de, der har en pensionsordning. Det målretter i højere grad ordningen mod personer, som ikke selv kan finansiere tidlig tilbagetrækning. Det skønnes, at en sådan ændring vil øge beskæftigelsen med personer og forbedre de offentlige finanser med godt 1 mia. kr. årligt. 10

13 2. Ledige hurtigere i arbejde Den periode, ledige kan få dagpenge, bør forkortes. Konsekvensen af en kortere dagpengeperiode vil være højere beskæftigelse, uanset om konjunkturerne er gode eller dårlige. Forklaringen er, at ledige med en kortere dagpengeperiode i alle faser af ledighedsforløbet vil være mere aktive og målrettede i deres søgen efter nyt arbejde. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at dagpengeperioden afkortes fra fire til to år. I en lavkonjunktur bliver dagpengeperioden midlertidigt forlænget med op til to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre tre år. Grundidéen med dagpengesystemet er, at det giver både virksomhederne og arbejdstagerne nogle fordele. Virksomhederne har en fleksibel adgang til at afskedige og ansætte arbejdskraft. De ansatte har en sikker indkomst, hvis de bliver ramt af ledighed. Systemet finansieres hovedsageligt af skatteyderne. Der er imidlertid en risiko forbundet med retten til høje ydelser i lang tid: Risikoen er, at ledige ikke er aktive nok i deres jobsøgning. Som det fremgår af figur 5 har Danmark en særdeles lang dagpengeperiode sammenlignet med andre OECD-lande. Figur 5: Længden af dagpengeperioden i OECD-landene År År Storbritannien USA Tjekiet Slovakiet Italien Korea Canada Østrig Ungarn Japan Tyrkiet Tyskland Grækenland Luxembourg Sverige Irland Holland Polen Schweiz Finland Frankrig Norge Portugal Spanien Danmark Island Belgien Anm.: Figuren viser dagpengeperiodens længde i Da varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse i nogle lande afhænger af alder, forsørgerstatus og arbejdsmarkedserfaring, er angivet tal for en 40-årig ugift mand uden børn, med 22 års erfaring på arbejdsmarkedet. I Canada og USA forlænges dagpengeperioden i perioder med lavkonjunktur. Der er ikke nogen fast varighed på dagpengeperioden i Belgien. Kilde: OECD, Benefits and Wages 2007 og Danmark har en længere dagpengeperiode end langt de fleste andre OECD-lande. Kun i Belgien og Island kan man modtage dagpenge i en længere periode og her er selve dagpengeydelsen betydelig lavere end i Danmark. 11

14 En dagpengeperiode på to år vil ikke indebære væsentlige udfordringer for den danske model. Langt de fleste ledige finder nemlig arbejde inden for to år. Dagpengesystemet vil fortsat sikre et rimeligt indkomstgrundlag for personer, der ufrivilligt bliver ledige og fortsat i en længere periode end i de fleste af vores nabolande. For at bevare en god økonomisk sikring af langtidsledige, gøres dagpengeperioden fleksibel. Det vil sige, at den bliver længere, når ledigheden er høj. Der er et klart mål med at gøre dagpengeperioden fleksibel: Når ledigheden er lav, vil der være fokus på jobsøgning, og når ledigheden er høj, er der fokus på økonomisk sikkerhed for de grupper, der har mest brug for det. Figur 6: Arbejdsmarkedskommissionens forslag til kortere dagpengeperiode Dagpengeperiode, år 5 Nu 4 Forslag Dagpengeperiode, år ½ år ½ år Normal ledighed Høj ledighed Meget høj ledighed 0 Dagpengeperioden vil, med Kommissionens forslag, blive på to år i stedet for de fire år, den er i dag. Hvis ledigheden stiger tilstrækkeligt, forlænges dagpengeperioden automatisk med op til to gange et halvt år til i alt tre år. Forslaget indebærer, at dagpengeperioden automatisk forlænges fra to til to et halvt år, når ledigheden bliver høj. Det sker, når ledigheden inklusive aktiverede overstiger 7 pct., hvilket skete senest i I 2004 var der 5,7 pct. ledige og 1,7 pct. aktiverede, det vil sige i alt 7,4 pct. Bliver ledigheden meget høj 9 pct. inklusive aktiverede forlænges perioden med yderligere et halvt år. Det niveau for ledighed oplevede Danmark senest i midten af 1990 erne. Forlængelsen vil alene gælde ledige, der er tæt på at opbruge deres dagpengeret. 12

15 Øvrige tilpasninger af dagpenge og kontanthjælp Med henblik på at bevare den fleksible adgang til at ansætte og afskedige medarbejdere er det vigtigt, at alle med en væsentlig ledighedsrisiko fortsat har en klar tilskyndelse til at forsikre sig mod arbejdsløshed. Kommissionen foreslår derfor at halvere forsikringsbidraget til a-kassen for personer over 30 år og nedsætte forsikringsbidraget til en fjerdedel for unge under 30 år. Herudover bør der ske ændringer i de særlige dagpengeregler for nyuddannede. Som den eneste gruppe har nyuddannede ret til a-dagpenge, uden på forhånd at have ydet noget lønarbejde. Den ydelse, de kan få, er markant højere end den SU, de har været vant til. Nyuddannede bør have en øget tilskyndelse til at finde et job inden eller umiddelbart efter, den sidste eksamen er taget. I dag kan de få a- dagpenge i op til fire år forslaget er at afkorte perioden til ét år. Et yderligere forslag er at hæve aldersgrænsen for de særlige dagpenge- og kontanthjælpsregler for unge. Reglerne i dag går ud på, at unge under 25 år, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, får en særlig indsats og særlige ydelser. Men aldersgrænsen bør flyttes til 29 år. Hermed modvirkes, at unge fastholdes i ledighed frem for at uddanne sig eller komme i job. De særlige dagpengeregler for unge ændres samtidig, så de lave ungesatser ikke længere omfatter forsørgere. Reform af den aktive beskæftigelsesindsats I Danmark står ledige over for en række pligter, de skal leve op til, for at få en offentlig forsørgelsesydelse. De skal bl.a. aktivt søge job, de skal til samtaler i jobcentret og deltage i aktivering. Alle aktiviteterne som kaldes den aktive beskæftigelsesindsats har et mål: At bidrage til, at de ledige finder et job. Den aktive beskæftigelsesindsats er i dag massiv i Danmark efter halvandet årti, hvor den er blevet reformeret og opprioriteret. Faktisk bruger Danmark, relativt set, flere penge på dette formål end noget andet OECD-land. Det er tvivlsomt, om yderligere investeringer i den aktive beskæftigelsesindsats vil tjene sig hjem igen. Men de penge, der bruges i dag, kan bruges mere effektivt. Analyseresultaterne er klare: En tidlig og intensiv indsats virker, og det virker især, hvis aktivering sker i private virksomheder. Derfor foreslår Kommissionen, at den aktive indsats sættes i gang tidligere, og at den gøres mere jobnær. Forslagene om en tidligere aktiv beskæftigelsesindsats indebærer for det første, at alle ledige får ret og pligt til en uges jobsøgningsforløb efter tre måneders ledighed. Derudover skal der holdes samtaler mindst hver måned det første halve år, mod hver tredje måned i dag. Endelig fremrykkes den såkaldte ret-og-pligtaktivering for over 30-årige til seks måneder mod ni måneder i dag. 13

16 Disse forslag er dog betinget af, at dagpengeperioden forkortes. Uden en forkortelse vil fremrykningen kræve ekstra penge. Penge, der næppe vil give et ordentligt samfundsmæssige afkast. Hvis, derimod, dagpengeperioden forkortes, kan de penge, der i dag bruges til at aktivere sent i et ledighedsforløb, anvendes langt tidligere og dermed mere effektivt. Forslagene om en mere jobnær aktivering omfatter en anbefaling til kommunerne om at fokusere på korterevarende jobnær aktivering, inden man eventuelt sætter gang i en mere udvidet indsats, fx længerevarende uddannelsesforløb. Herudover foreslår Kommissionen, at opkvalificeringsforløb over seks ugers varighed kun kan tilbydes personer, som har været ledige i mere end et år. Endelig foreslås den nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffet. Ordningen medfører, at ledige er længere tid om at komme i arbejde. Kommissionens forslag på dagpenge- og aktivområdet skønnes samlet set at kunne øge beskæftigelsen med op til helårspersoner og styrke de offentlige finanser med op til 6 mia. kr. årligt. Hovedparten af det beløb kommer fra ændringerne i dagpengereglerne. 14

17 3. Tidligere færdig med uddannelse Unge skal have en tilskyndelse til at komme i gang med deres uddannelse. Jo tidligere de bliver færdige og bruger deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet, jo mere øges den samlede beskæftigelse i Danmark. Unge, der starter tidligt på studiet, bør derfor fremover have mulighed for at få en kontant belønning på skattefri kroner. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at studerende, der senest tre år efter adgangsgivende eksamen består første års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på kr. Til gengæld skal unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, have begrænset deres SU til den normerede studietid. I Danmark tager det meget lang tid for unge at blive færdige med deres uddannelse. Danske studerende er simpelthen en del ældre end udenlandske ditto. Fx har universitetsstuderende, i gennemsnit, for længst rundet deres 28-års fødselsdag den dag, de er færdiguddannede. Som det fremgår af figuren nedenfor, er de 4,6 år ældre, end de ville have været, hvis de var gået den lige vej efter 9. klasse. Figur 7: Universitetsstuderendes tidsforbrug fra 9. klasse til kandidateksamen Alder 30 Alder Studietid 20 Uddannelsespause 20 Ungdomsuddannelse 15 Nu 10. klasse 9. klasse Direkte vej 15 Anm.: Figuren viser tal for Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Den dag, universitetsstuderende får deres kandidatbevis, er de i gennemsnit 28,5 år. Hvis de siden 9. klasse var gået den lige vej, kunne de have fået deres eksamen omkring deres 24-års fødselsdag. 15

18 Det er ikke kun på landets universiteter, unge er forsinkede. I gennemsnit bruger unge 3,9 år ekstra på at få en uddannelse i forhold til, hvis de var gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. De knap fire år er et gennemsnit en meget stor del af de studerende bruger betydelig mere end fire år ekstra, før de er færdige. Den væsentligste årsag til det ekstra tidsforbrug er pauser i uddannelsesforløbet, som anvendes på fx arbejde, rejser og værnepligt. Men det betyder også en del, at ca. halvdelen af en årgang går i 10. klasse, og at mange især på de videregående uddannelser skifter studium undervejs. Mange unge bruger tid på ting rejser, arbejde eller fritidsinteresser som samfundet hverken skal eller kan blande sig i. Så længe de unge gør det for egen regning. Derfor er der også en grænse for, hvor effektivt man med politik kan påvirke de unges adfærd. Men samfundet kan og bør bruge studiestøtten til gøre forskel på de unge: De, der vælger de mest samfundsgavnlige veje, skal belønnes. Der er, blandt andet i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, blevet taget en række initiativer for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men ingen af dem retter sig mod de unges økonomi. Arbejdsmarkedskommissionen mener, at der under alle omstændigheder bør gøres mere, og foreslår derfor, at studiestøtten ændres som nævnt ovenfor. Målet med forslagene er ikke at spare penge forslagene hviler økonomisk i sig selv. Kommissionens forslag sigter på ingen måde mod at få unge til at gå den helt lige vej. Man får bonussen, hvis man læser og består et års pensum i løbet af tre år. Man kan få bonussen, selvom man bruger tid på efterskole, udlandsrejse, studieophold eller andre ting, før man læser videre. Derudover forslår Kommissionen, at 10. klasse i højere grad end nu målrettes unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, samt at værnepligten tilrettelægges, så den forsinker unge mindst muligt i uddannelsesforløbet. Det foreslås også, at voksenlærlingeforløb med tilskud forbeholdes personer over 30 år, hvor aldersgrænsen nu er 25 år. Målet er at forebygge, at unge udskyder deres uddannelse, fordi de, ved at vente, kan få en højere ydelse under uddannelsen. Mange forhold kan understøtte, eller hindre, at unge kommer tidligere i gang og hurtigere igennem deres studier. Fx uddannelsesinstitutionernes incitamenter og indretning. Derfor foreslår Kommissionen, at der fx med en uddannelseskommission sættes gang i en grundig undersøgelse af uddannelsesinstitutionernes indretning, optagesystemet, muligheden for meritoverførsel samt uddannelsernes indhold, tilrettelæggelse og normerede varighed. Det er usikkert hvor store effekter, det er muligt at opnå med de virkemidler, der er til rådighed. Hvis de unge i gennemsnit bliver færdige et halvt år før, vil det øge beskæftigelsen med personer og varigt styrke de offentlige finanser med omkring to mia. kr. årligt. 16

19 Flere i uddannelse? I regeringens globaliseringsstrategi er anført, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i Disse målsætninger må anses som ambitiøse. I de økonomiske fremskrivninger, der er udgangspunktet for Kommissionens opgave, er målsætningerne forudsat realiseret. Et øget uddannelsesniveau vil bidrage til at skabe øget vækst og øge den samlede velstand. Yderligere investeringer i at øge uddannelsesniveauet kan imidlertid ikke entydigt forventes at styrke finanspolitikkens holdbarhed. Da det er Arbejdsmarkedskommissionens opgave at komme med forslag til at styrke de offentlige finanser, fremsætter Kommissionen ikke forslag, der retter sig direkte mod at øge uddannelsesniveauet. 17

20 4. Personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedskommissionen foreslår to markante ændringer i forhold til personer med nedsat arbejdsevne på det danske arbejdsmarked. Det ene forslag skal forebygge, at så mange ender på førtidspension. Det andet skal bidrage til at målrette fleksjobordningen. Udgangspunktet for begge forslag er en erkendelse af, at nedsat arbejdsevne ikke behøver at være en permanent tilstand. For nogle er det tilfældet, men rigtig mange med en stærkt nedsat arbejdsevne vil senere i livet opleve forbedringer. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har for Arbejdsmarkedskommissionen undersøgt, hvordan funktionsevnen udvikler sig over tid. Personer, der i 1995 havde en funktionsevnenedsættelse, er geninterviewet i Undersøgelsen konkluderer, at knap halvdelen af personerne med en funktionsnedsættelse i 1995 har fået en bedre funktionsevne i En fjerdedel angiver, at de ikke længere har nogen funktionsnedsættelse. Figur 8: Udviklingen i funktionsevnen for personer med nedsat funktionsevne Ringere funktionsevne Uændret funktionsevne Bedre funktionsevne Pct. Anm.: Figuren viser funktionsevneudviklingen fra 1995 til Kilde: Larsen et al. 2009, Personer med handicap: Helbred, beskæftigelse og førtidspension , SFI. 46 pct. af de, der i 1995 havde nedsat funktionsevne, havde fået det bedre, da man spurgte dem igen 13 år senere. En fjerdedel mente ikke at have nogen funktionsevnenedsættelse længere. Der er andre indikationer på, at der kan være for lidt opmærksomhed på, at arbejdsevnen med tiden kan blive bedre. Psykiske lidelser er angivet som hoveddiagnose for omtrent halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension i Men mange af de hyppigt angivne lidelser kan ifølge læger helbredes. Det tager muligvis lang tid, men mange oplever en forbedring, og nogle bliver endda symptomfri. 18

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Oplæg til trepartsmøde

Oplæg til trepartsmøde Oplæg til trepartsmøde 28.8.2008 Arbejdsmarkedsreformer, der både forbedrer de offentlige finanser og øger arbejdsudbud og beskæftigelse på kortere sigt Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat af regeringen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE AUGUST 29 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS HVIS VI VIL HAVE, AT ALT SKAL

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen

Fremtidens velfærd. En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Fremtidens velfærd En undersøgelse af toplederes syn på efterlønsordningen Ledernes Hovedorganisation December 2005 Sammenfatning Denne rapport handler om hvilke forventninger danske virksomhedsledere

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Oplæg til trepartsmøde den 7. maj 2009

Oplæg til trepartsmøde den 7. maj 2009 Oplæg til trepartsmøde den 7. maj 2009 4. maj 2009 Fortsat behov for arbejdsmarkedsreformer 1. Indledning Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat i december 2007 og fremlægger til august 2009 sine samlede

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

FTF-forslag til et nyt refusionssystem

FTF-forslag til et nyt refusionssystem 13-0089 - Mela 30.05.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF-forslag til et nyt refusionssystem FTF foreslår et nyt refusionssystem, hvor kommunernes valg af beskæftigelsesindsats

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013

Myndighed/Afsender Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Lovens ikrafttrædelsesdato 1. januar 2013 Beskæftigelsesudvalget 2012-13 L 53 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G 30. oktober 2012 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets

1. Budgetbemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets NOTAT ØDC Økonomistyring 15-10- 1. bemærkninger - Arbejdsmarkedsudvalgets - 20 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob

forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December 2010 forebyggelse, fleksibilitet og rummelighed Reform af førtidspension og fleksjob Regeringen December

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere