VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT"

Transkript

1 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009

2

3 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST 2009

4 Velfærd kræver arbejde Kort fortalt August 2009 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Arbejdsmarkedskommissionen Christiansborg Slotsplads København K Omslag: BGRAPHIC Tryk: Schultz Grafisk Oplag: Pris: 50 kr. inkl. moms Publikationen kan hentes på nedenstående hjemmeside:

5 Velfærd kræver arbejde Foreslå arbejdsmarkedsreformer, der giver mindst 14 mia. kroner ekstra i de offentlige kasser! Vel at mærke 14 mia. kroner om året. Ud i al fremtid. Sådan lyder den korte version af den opgave, som regeringen i december 2007 bad Arbejdsmarkedskommissionen om at løse. Denne rapport indeholder Kommissionens forslag til reformer, der skaber den ønskede finansiering. Baggrunden for opgaven er, at der mangler penge til at finansiere de offentlige udgifter, som allerede er besluttet i regeringens 2015-plan. Hvis ikke der træffes beslutninger om at ændre på noget, vil de 14 mia. kr. mangle fremover år efter år. Hvis ikke man vil sende regningen videre til de næste generationer, skal der gennemføres reformer. Tre typer af reformer kan få indtægter og udgifter til at balancere. Man kan, som det ene, hæve skatter og afgifter, så indtægterne bliver større. Eller, som det andet, sænke niveauet for den offentlige service, så udgifterne bliver mindre. Endelig er der en tredje mulighed, nemlig at lave ændringer, der øger beskæftigelsen. Højere beskæftigelse bidrager til at finansiere den offentlige sektor på to måder: Færre modtager overførselsindkomster, så de offentlige udgifter reduceres. Og flere kommer i arbejde, så skatteindtægterne bliver større. Arbejdsmarkedskommissionen er ikke blevet bedt om at stille forslag om højere skat eller lavere offentlig service. Kommissionen har alene skullet koncentrere sig om at foreslå reformer, der sikrer, at borgere i Danmark hen over livet arbejder mere end i dag. Ubalance mellem krav og betaling Der er god grund til at gennemføre reformer, der får befolkningen til at arbejde mere. Problemstillingen er nemlig, at gennemsnitsborgeren hen over livet får mere fra den offentlige sektor, end han betaler via skatter og afgifter. Der er simpelthen en ubalance imellem den ret, man har til velfærd, og den skat, man betaler i kraft af sit arbejde. Det store flertal af befolkningen ønsker et skattefinansieret velfærdssystem, der er et af de mest udbyggede i verden. Samtidig har vi verdensrekord i skattetryk. Når pengene alligevel ikke passer, hænger det sammen med, at danskerne ikke hører til blandt de mest arbejdsomme folkefærd i verden. Det bliver ofte diskuteret, om danskerne arbejder meget eller lidt i sammenligning med andre lande. Svaret er: Både-og. Samlet set er danskernes arbejdsindsats ret gennemsnitlig i forhold til andre OECD-lande. Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er, relativt set, lav. Arbejdsugen er kortere, og ferierne længere end i mange andre lande. Til gengæld er en rigtig stor del af befolkningen aktive på arbejdsmarkedet. 3

6 Der er, i princippet, masser af plads til, at arbejdstiden kan sættes op i Danmark. Altså plads til, at der bliver arbejdet flere timer om ugen eller flere uger om året. Men der er intet, der tyder på, at de, der er på arbejdsmarkedet, har lyst til at arbejde mere end i dag. Kommissionen har da heller ikke nogen konkrete forslag til at øge arbejdstiden for de, der i forvejen arbejder. Arbejdstiden er hovedsagelig et resultat af, hvad arbejdsmarkedets parter bliver enige om. Flere skal arbejde Hvis man ikke kan øge arbejdstiden, er der kun én vej til at få flere skatteindtægter via arbejde: Man må sikre, at befolkningen i gennemsnit arbejder en lidt større del af livet end i dag. Figuren nedenfor illustrerer problemstillingen. Den viser, hvordan et menneskeliv fordeler sig mellem forskellige livssituationer. Man vokser op og bruger tid på at tage sin uddannelse. Man har et arbejdsliv. I løbet af den arbejdsdygtige alder har man måske perioder, hvor man er syg eller ledig. Og hvis helbredet svigter, får man måske førtidspension. Endelig trækker man sig på et tidspunkt tilbage fra arbejdsmarkedet som efterlønner eller pensionist. Figur 1: Fire livssituationer eksempel uden og med reformer Nu Reformer Opvækst og uddannelse Privat forbrug Arbejdsliv Efterløn og pension Ledighed, sygdom og førtidspension Efterløn og pension Opvækst og uddannelse Ledighed, sygdom og førtidspension Arbejdsliv Mennesker kan, i forhold til arbejdsmarkedet, være i fire livssituationer. I dag fylder arbejdslivet for lidt til, at den ønskede velfærd kan finansieres ved uændret skattetryk. Skal arbejdslivet fylde mere, må en eller flere af de tre andre livssituationer fylde mindre. Hvis arbejdslivet skal fylde en større del af livet, er der potentielt tre steder, tiden kan komme fra: Man kan skynde sig lidt mere med at blive færdig med en uddannelse. Man kan forkorte de perioder, hvor man står uden for arbejdslivet på grund af sygdom, sociale problemer eller ledighed. Eller man kan, som det tredje, udskyde det tidspunkt, hvor man trækker sig tilbage fra arbejdslivet. Dette er mulighederne. Der er i realiteten ikke andre. Det er da også netop i forhold til disse områder, at Arbejdsmarkedskommissionen kommer med en række forslag til reformer. 4

7 Aktuel lavkonjunktur fjerner ikke problemet Udfordringen med at finde ekstra penge til den offentlige sektor eksisterer, uanset om der er høj- eller lavkonjunktur. Som bekendt har konjunkturerne ændret sig til det værre siden efteråret Da Arbejdsmarkedskommissionen i 2007 fik stillet sin opgave, var der udbredt mangel på arbejdskraft. Men nu stiger ledigheden. Ændringen er måske nok kommet hurtigere og har været kraftigere end de fleste havde forestillet sig, men det ændrer ikke ved det grundlæggende problem: Nemlig, at vi i gennemsnit hen over høj- og lavkonjunkturer bruger flere penge på den offentlige sektor, end vi betaler til den. På den anden side er det klart, at klimaet for at diskutere arbejdsmarkedsreformer har ændret sig det seneste år. Det er lettere at foreslå reformer, som øger beskæftigelsen, i en situation, hvor der er udbredt mangel på arbejdskraft, end i en situation, hvor ledigheden stiger. Spørgsmålet rejser sig: Risikerer man ikke at skabe ekstra ledighed, hvis man midt under en lavkonjunktur med ét øger udbuddet af arbejdskraft voldsomt? Svaret er jo. Det sandsynlige udfald af en pludselig og stor udvidelse af arbejdsstyrken, vil være højere ledighed i en begrænset periode. Men som man vil se af de kommende sider: Ingen af Arbejdsmarkedskommissionens forslag til langsigtede løsninger indeholder pludselige, store ændringer. Der er derimod tale om reformer, der indfases gradvist. Det vil typisk tage omkring ti år, før deres fulde virkning er slået igennem. Sådanne langsomme reformer vil på ingen måde føre til en højere ledighedsprocent. De vil derimod betyde, at beskæftigelsen under fremtidens lav- og højkonjunkturer bliver større, end den ellers ville have været. Vækst løser ikke problemet I et mere langsigtet perspektiv vil finansieringsbehovet såfremt der ikke gennemføres reformer bestå, uanset hvor rige vi måtte blive i samfundet. Det er en udbredt misforståelse, at problemet nok løser sig selv, når samfundet med tiden bliver rigere. Argumentet er velkendt, men det er forkert. 5

8 Figur 2: Vækst uden reformer skaber ikke balance i den offentlige økonomi Uden vækst Med vækst Offentlige indtægter Offentlige udgifter Offentlige indtægter Offentlige udgifter Uanset, hvor stor vækst Danmark måtte komme til at opleve de kommende år, så vil væksten i sig selv ikke bringe balance i den offentlige økonomi. Om et antal år vil danskerne måske være dobbelt så rige som i dag. Det betyder, at der uden tvivl er mange ting, man har bedre råd til. Hvad enten det er ferier, biler, fjernsyn eller noget helt andet, man har lyst til at købe, så bliver der bedre råd. Men der er én ting, der med stor sikkerhed ikke er blevet bedre råd til: Den offentlige sektor. Forklaringen er som følger: Hvis murere, smede, advokater og alle andre i den private sektor til den tid tjener det dobbelte i forhold til i dag så vil det samme gøre sig gældende for pædagoger, lærere, sygeplejersker og alle andre ansatte i den offentlige sektor. På samme måde med modtagere af a-dagpenge, kontanthjælp, førtidspension og andre offentlige ydelser: Deres ydelse reguleres stort set med væksten i samfundet. Udgifter til det offentlige er i hovedsagen udgifter til mennesker. Hvis samfundet bliver rigere, bliver det lettere at købe ting. Men ikke mennesker. Deres løn er nemlig fulgt med, så de er blevet tilsvarende dyrere. End ikke den største vækst vil uden reformer kunne fjerne misforholdet mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor. En balance kan kun genoprettes ved at træffe beslutninger om, at noget skal være anderledes end i dag. I denne kortfattede version af Velfærd kræver arbejde gennemgås de mest centrale forslag fra Arbejdsmarkedskommissionen. Gennemgangen af samtlige 44 forslag og de tilhørende analyser findes i hovedrapporten. Listen med samtlige forslag findes også bag i denne publikation. 6

9 1. Ældre skal arbejde længere End ikke den største politiske modstand kan ændre ved, at justeringer i efterlønsordningen er den mest effektive måde at skaffe de nødvendige ekstra kroner i de offentlige kasser. Ordningen bør afskaffes over en ti-årig periode. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at efterlønsordningen afvikles gradvist. Efterlønsalderen øges med et halvt år om året fra 2011, indtil ordningen er afviklet. Med et folkeligt ønske om et i verdensklasse veludbygget velfærdssystem, er det nødvendigt, at danskerne leverer en større arbejdsindsats end i mange andre lande. Som det fremgår af nedenstående figur, ligger Danmark aldersgruppe for aldersgruppe højt i OECD, når det drejer sig om, hvor stor en del af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet den såkaldte erhvervsdeltagelse. Men der er én undtagelse: De årige. I den aldersgruppe er det kun fire ud af ti, der er på arbejdsmarkedet. Det er under gennemsnittet i OECD og markant lavere end i fx Sverige. Figur 3: Andelen af befolkningen, der er på arbejdsmarkedet Procent 100 Top tre i OECD Procent Danmark Alder Anm.: Top tre i OECD varierer fra aldersgruppe til aldersgruppe. For årige ligger Island, New Zealand og Sverige i top. Kilde: OECD. En stor del af danskerne er på arbejdsmarkedet. Aldersgruppe for aldersgruppe ligger Danmark højt, sammenlignet med andre OECD-lande. Men det gælder ikke de årige danskere. Der er én forklaring: Efterløn. Efterlønsordningen betyder, at store grupper af overvejende raske, beskæftigede ældre med kvalifikationer og erfaring trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker til trods for, at vi har brug for, at de bliver på arbejdsmarkedet, betaler skat og udfører vigtige arbejdsopgaver. 7

10 Kommissionen anser det ikke for muligt markant at ændre tilbagetrækningsmønsteret for de årige uden at ændre i efterlønsordningen hvis ændringen samtidig skal styrke de offentlige finanser. De åriges anvendelse af efterlønsordningen er fortsat med at stige indtil de seneste års højkonjunktur, hvor der er sket et mindre fald. I dag er der på efterløn. I 1999 blev der gennemført en række ændringer, med henblik på at reducere tilgangen til efterløn. En analyse, som Arbejdsmarkedskommissionen har fået foretaget, viser, at effekten af 1999-reformen har haft to modsatrettede effekter: De fleste 61-årige, der ønsker at trække sig tilbage, venter, til de fylder 62 år. Til gengæld er der i forhold til tidligere færre, der venter, til de er 63 år. De to modsatrettede effekter betyder, at reformen kun har haft en meget lille effekt på det samlede antal af efterlønsmodtagere. Arbejdsmarkedskommissionen finder ikke, at der er nogen gyldig samfundsøkonomisk eller social begrundelse for at bruge skattekroner på at tilskynde raske mennesker til at trække sig frivilligt ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Flere undersøgelser peger på, at langt de fleste efterlønsmodtagere har et udmærket helbred. Og på, at alternativet til efterløn for langt den overvejende del vil være beskæftigelse. Der er altså ikke nogen sociale begrundelser for at bevare ordningen. Netop fordi alternativet til efterløn for de fleste er arbejde, er der tale om en særdeles dyr ordning for det offentlige. Dels er der udgiften til selve efterlønsydelsen, dels er der tabet af skattekroner. Men problemet er ikke alene økonomisk. Inden for en række fag herunder centrale velfærdsfunktioner er der stort set ingen ledighed. Det gælder fx for sygeplejersker, folkeskolelære og pædagoger. På de områder kan manglen på kvalificeret arbejdskraft ikke løses ved en dagpengereform. Og heller ikke inden for en overskuelig tid gennem reformer på førtidspensionsområdet eller initiativer i uddannelsespolitikken. 8

11 Tabel 1: Ledige og efterlønsmodtagere, 2008 Ledige Efterlønsmodtagere Sygeplejersker m.fl. (DSA) Pædagoger (BUPL s a-kasse) Folkeskolelærere (DLF s a-kasse) Offentligt ansatte (FOA s a-kasse) Kilde: Danmarks Statistik. Der er meget få ledige på mange af de områder, hvor den offentlige sektor mangler arbejdskraft. Men inden for de samme områder er der mange, der har trukket sig tilbage på efterløn. Fx er over sygeplejersker på efterløn, mens mindre end 200 er ledige. Senere tilbagetrækning er den eneste mulighed for at afhjælpe den vedvarende mangel på arbejdskraft på disse områder. På sundhedsområdet skønnes der om 10 år at mangle omkring 20 pct. af det nuværende antal ansatte på sygehusene. Den mest effektive løsning er den foreslåede gradvise afvikling af efterlønsordningen. Det øger på lang sigt antallet af beskæftigede med personer og styrker de offentlige finanser med 18 mia. kr. årligt. Alternative forslag til ændring af efterløn Som alternativ til helt at afvikle efterlønnen har Kommissionen en række forslag til mindre vidtgående ændringer. Et forslag er at fremrykke de vedtagne forhøjelser af efterløns- og folkepensionsalderen. I 2006 blev det med Velfærdsaftalen vedtaget, at efterløns- og folkepensionsalderen skal øges fra hhv og Disse ændringer betyder, at ældre på lang sigt får mulighed for at trække sig tilbage, så de i gennemsnit har 20 år på efterløn og folkepension. Det svarer til den tid, som ældregenerationerne fra slutningen af 1990 erne forventes at få på efterløn og folkepension. Men fordi man har valgt at udsætte indfasningen af de nye regler til 2019, er der én gruppe ældre, som får udsigt til et længere otium. Nemlig de, der er 60 år i dag, eller som bliver det inden for de næste ti år. Som det fremgår af figur 4, har de nuværende 60-årige udsigt til i gennemsnit knap 22 år med efterløn og folkepension. Og personer, der bliver 60 år inden for de næste 10 år, vil have op til 23 år med efterløn og folkepension. 9

12 Figur 4: En 60-årigs forventede periode med efterløn og folkepension, År År Velfærdsaftale Forslag om fremrykning 19 Langsigtsniveau Kilde: Egne beregninger. Af figuren fremgår, hvor lang tid en 60-årig kan forvente at være på efterløn og pension. Fx har en 60-årig i 2009 udsigt til knap 22 år, hvilket er mere end både tidligere og fremtidige generationer af ældre. Med Kommissionens forslag vil generationerne blive stillet mere lige. Kommissionen foreslår, at påbegyndelsen af de planlagte forhøjelser af efterlønsog folkepensionsalderen starter i 2011 i stedet for Efterlønsalderen kan hæves gradvist til 62 år med et halvt år årligt fra Folkepensionsalderen kan hæves gradvist til 67 år fra Dette forslag vil betyde, at de nuværende ældre i højere grad bliver ligestillet med fortidens og fremtidens ældre. Forslaget giver et midlertidigt løft i beskæftigelsen på op til personer. De offentlige finanser styrkes varigt med 5 mia. kr. årligt. Et andet alternativ er at ændre reglerne for beregning af efterløn, så der sker pensionsmodregning i hele efterlønsperioden for alle de, der har en pensionsordning. Det målretter i højere grad ordningen mod personer, som ikke selv kan finansiere tidlig tilbagetrækning. Det skønnes, at en sådan ændring vil øge beskæftigelsen med personer og forbedre de offentlige finanser med godt 1 mia. kr. årligt. 10

13 2. Ledige hurtigere i arbejde Den periode, ledige kan få dagpenge, bør forkortes. Konsekvensen af en kortere dagpengeperiode vil være højere beskæftigelse, uanset om konjunkturerne er gode eller dårlige. Forklaringen er, at ledige med en kortere dagpengeperiode i alle faser af ledighedsforløbet vil være mere aktive og målrettede i deres søgen efter nyt arbejde. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at dagpengeperioden afkortes fra fire til to år. I en lavkonjunktur bliver dagpengeperioden midlertidigt forlænget med op til to gange et halvt år, så den i perioder med meget høj ledighed kan udgøre tre år. Grundidéen med dagpengesystemet er, at det giver både virksomhederne og arbejdstagerne nogle fordele. Virksomhederne har en fleksibel adgang til at afskedige og ansætte arbejdskraft. De ansatte har en sikker indkomst, hvis de bliver ramt af ledighed. Systemet finansieres hovedsageligt af skatteyderne. Der er imidlertid en risiko forbundet med retten til høje ydelser i lang tid: Risikoen er, at ledige ikke er aktive nok i deres jobsøgning. Som det fremgår af figur 5 har Danmark en særdeles lang dagpengeperiode sammenlignet med andre OECD-lande. Figur 5: Længden af dagpengeperioden i OECD-landene År År Storbritannien USA Tjekiet Slovakiet Italien Korea Canada Østrig Ungarn Japan Tyrkiet Tyskland Grækenland Luxembourg Sverige Irland Holland Polen Schweiz Finland Frankrig Norge Portugal Spanien Danmark Island Belgien Anm.: Figuren viser dagpengeperiodens længde i Da varigheden af arbejdsløshedsunderstøttelse i nogle lande afhænger af alder, forsørgerstatus og arbejdsmarkedserfaring, er angivet tal for en 40-årig ugift mand uden børn, med 22 års erfaring på arbejdsmarkedet. I Canada og USA forlænges dagpengeperioden i perioder med lavkonjunktur. Der er ikke nogen fast varighed på dagpengeperioden i Belgien. Kilde: OECD, Benefits and Wages 2007 og Danmark har en længere dagpengeperiode end langt de fleste andre OECD-lande. Kun i Belgien og Island kan man modtage dagpenge i en længere periode og her er selve dagpengeydelsen betydelig lavere end i Danmark. 11

14 En dagpengeperiode på to år vil ikke indebære væsentlige udfordringer for den danske model. Langt de fleste ledige finder nemlig arbejde inden for to år. Dagpengesystemet vil fortsat sikre et rimeligt indkomstgrundlag for personer, der ufrivilligt bliver ledige og fortsat i en længere periode end i de fleste af vores nabolande. For at bevare en god økonomisk sikring af langtidsledige, gøres dagpengeperioden fleksibel. Det vil sige, at den bliver længere, når ledigheden er høj. Der er et klart mål med at gøre dagpengeperioden fleksibel: Når ledigheden er lav, vil der være fokus på jobsøgning, og når ledigheden er høj, er der fokus på økonomisk sikkerhed for de grupper, der har mest brug for det. Figur 6: Arbejdsmarkedskommissionens forslag til kortere dagpengeperiode Dagpengeperiode, år 5 Nu 4 Forslag Dagpengeperiode, år ½ år ½ år Normal ledighed Høj ledighed Meget høj ledighed 0 Dagpengeperioden vil, med Kommissionens forslag, blive på to år i stedet for de fire år, den er i dag. Hvis ledigheden stiger tilstrækkeligt, forlænges dagpengeperioden automatisk med op til to gange et halvt år til i alt tre år. Forslaget indebærer, at dagpengeperioden automatisk forlænges fra to til to et halvt år, når ledigheden bliver høj. Det sker, når ledigheden inklusive aktiverede overstiger 7 pct., hvilket skete senest i I 2004 var der 5,7 pct. ledige og 1,7 pct. aktiverede, det vil sige i alt 7,4 pct. Bliver ledigheden meget høj 9 pct. inklusive aktiverede forlænges perioden med yderligere et halvt år. Det niveau for ledighed oplevede Danmark senest i midten af 1990 erne. Forlængelsen vil alene gælde ledige, der er tæt på at opbruge deres dagpengeret. 12

15 Øvrige tilpasninger af dagpenge og kontanthjælp Med henblik på at bevare den fleksible adgang til at ansætte og afskedige medarbejdere er det vigtigt, at alle med en væsentlig ledighedsrisiko fortsat har en klar tilskyndelse til at forsikre sig mod arbejdsløshed. Kommissionen foreslår derfor at halvere forsikringsbidraget til a-kassen for personer over 30 år og nedsætte forsikringsbidraget til en fjerdedel for unge under 30 år. Herudover bør der ske ændringer i de særlige dagpengeregler for nyuddannede. Som den eneste gruppe har nyuddannede ret til a-dagpenge, uden på forhånd at have ydet noget lønarbejde. Den ydelse, de kan få, er markant højere end den SU, de har været vant til. Nyuddannede bør have en øget tilskyndelse til at finde et job inden eller umiddelbart efter, den sidste eksamen er taget. I dag kan de få a- dagpenge i op til fire år forslaget er at afkorte perioden til ét år. Et yderligere forslag er at hæve aldersgrænsen for de særlige dagpenge- og kontanthjælpsregler for unge. Reglerne i dag går ud på, at unge under 25 år, som ikke har nogen kompetencegivende uddannelse, får en særlig indsats og særlige ydelser. Men aldersgrænsen bør flyttes til 29 år. Hermed modvirkes, at unge fastholdes i ledighed frem for at uddanne sig eller komme i job. De særlige dagpengeregler for unge ændres samtidig, så de lave ungesatser ikke længere omfatter forsørgere. Reform af den aktive beskæftigelsesindsats I Danmark står ledige over for en række pligter, de skal leve op til, for at få en offentlig forsørgelsesydelse. De skal bl.a. aktivt søge job, de skal til samtaler i jobcentret og deltage i aktivering. Alle aktiviteterne som kaldes den aktive beskæftigelsesindsats har et mål: At bidrage til, at de ledige finder et job. Den aktive beskæftigelsesindsats er i dag massiv i Danmark efter halvandet årti, hvor den er blevet reformeret og opprioriteret. Faktisk bruger Danmark, relativt set, flere penge på dette formål end noget andet OECD-land. Det er tvivlsomt, om yderligere investeringer i den aktive beskæftigelsesindsats vil tjene sig hjem igen. Men de penge, der bruges i dag, kan bruges mere effektivt. Analyseresultaterne er klare: En tidlig og intensiv indsats virker, og det virker især, hvis aktivering sker i private virksomheder. Derfor foreslår Kommissionen, at den aktive indsats sættes i gang tidligere, og at den gøres mere jobnær. Forslagene om en tidligere aktiv beskæftigelsesindsats indebærer for det første, at alle ledige får ret og pligt til en uges jobsøgningsforløb efter tre måneders ledighed. Derudover skal der holdes samtaler mindst hver måned det første halve år, mod hver tredje måned i dag. Endelig fremrykkes den såkaldte ret-og-pligtaktivering for over 30-årige til seks måneder mod ni måneder i dag. 13

16 Disse forslag er dog betinget af, at dagpengeperioden forkortes. Uden en forkortelse vil fremrykningen kræve ekstra penge. Penge, der næppe vil give et ordentligt samfundsmæssige afkast. Hvis, derimod, dagpengeperioden forkortes, kan de penge, der i dag bruges til at aktivere sent i et ledighedsforløb, anvendes langt tidligere og dermed mere effektivt. Forslagene om en mere jobnær aktivering omfatter en anbefaling til kommunerne om at fokusere på korterevarende jobnær aktivering, inden man eventuelt sætter gang i en mere udvidet indsats, fx længerevarende uddannelsesforløb. Herudover foreslår Kommissionen, at opkvalificeringsforløb over seks ugers varighed kun kan tilbydes personer, som har været ledige i mere end et år. Endelig foreslås den nuværende ret til seks ugers selvvalgt uddannelse afskaffet. Ordningen medfører, at ledige er længere tid om at komme i arbejde. Kommissionens forslag på dagpenge- og aktivområdet skønnes samlet set at kunne øge beskæftigelsen med op til helårspersoner og styrke de offentlige finanser med op til 6 mia. kr. årligt. Hovedparten af det beløb kommer fra ændringerne i dagpengereglerne. 14

17 3. Tidligere færdig med uddannelse Unge skal have en tilskyndelse til at komme i gang med deres uddannelse. Jo tidligere de bliver færdige og bruger deres kvalifikationer på arbejdsmarkedet, jo mere øges den samlede beskæftigelse i Danmark. Unge, der starter tidligt på studiet, bør derfor fremover have mulighed for at få en kontant belønning på skattefri kroner. Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at studerende, der senest tre år efter adgangsgivende eksamen består første års eksamener på en kompetencegivende uddannelse, skal have en skattefri bonus på kr. Til gengæld skal unge, der starter senere end to år efter adgangsgivende eksamen, have begrænset deres SU til den normerede studietid. I Danmark tager det meget lang tid for unge at blive færdige med deres uddannelse. Danske studerende er simpelthen en del ældre end udenlandske ditto. Fx har universitetsstuderende, i gennemsnit, for længst rundet deres 28-års fødselsdag den dag, de er færdiguddannede. Som det fremgår af figuren nedenfor, er de 4,6 år ældre, end de ville have været, hvis de var gået den lige vej efter 9. klasse. Figur 7: Universitetsstuderendes tidsforbrug fra 9. klasse til kandidateksamen Alder 30 Alder Studietid 20 Uddannelsespause 20 Ungdomsuddannelse 15 Nu 10. klasse 9. klasse Direkte vej 15 Anm.: Figuren viser tal for Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Den dag, universitetsstuderende får deres kandidatbevis, er de i gennemsnit 28,5 år. Hvis de siden 9. klasse var gået den lige vej, kunne de have fået deres eksamen omkring deres 24-års fødselsdag. 15

18 Det er ikke kun på landets universiteter, unge er forsinkede. I gennemsnit bruger unge 3,9 år ekstra på at få en uddannelse i forhold til, hvis de var gået den lige vej gennem uddannelsessystemet. De knap fire år er et gennemsnit en meget stor del af de studerende bruger betydelig mere end fire år ekstra, før de er færdige. Den væsentligste årsag til det ekstra tidsforbrug er pauser i uddannelsesforløbet, som anvendes på fx arbejde, rejser og værnepligt. Men det betyder også en del, at ca. halvdelen af en årgang går i 10. klasse, og at mange især på de videregående uddannelser skifter studium undervejs. Mange unge bruger tid på ting rejser, arbejde eller fritidsinteresser som samfundet hverken skal eller kan blande sig i. Så længe de unge gør det for egen regning. Derfor er der også en grænse for, hvor effektivt man med politik kan påvirke de unges adfærd. Men samfundet kan og bør bruge studiestøtten til gøre forskel på de unge: De, der vælger de mest samfundsgavnlige veje, skal belønnes. Der er, blandt andet i forbindelse med Velfærdsaftalen fra 2006, blevet taget en række initiativer for at få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Men ingen af dem retter sig mod de unges økonomi. Arbejdsmarkedskommissionen mener, at der under alle omstændigheder bør gøres mere, og foreslår derfor, at studiestøtten ændres som nævnt ovenfor. Målet med forslagene er ikke at spare penge forslagene hviler økonomisk i sig selv. Kommissionens forslag sigter på ingen måde mod at få unge til at gå den helt lige vej. Man får bonussen, hvis man læser og består et års pensum i løbet af tre år. Man kan få bonussen, selvom man bruger tid på efterskole, udlandsrejse, studieophold eller andre ting, før man læser videre. Derudover forslår Kommissionen, at 10. klasse i højere grad end nu målrettes unge, der ikke er klar til en ungdomsuddannelse, samt at værnepligten tilrettelægges, så den forsinker unge mindst muligt i uddannelsesforløbet. Det foreslås også, at voksenlærlingeforløb med tilskud forbeholdes personer over 30 år, hvor aldersgrænsen nu er 25 år. Målet er at forebygge, at unge udskyder deres uddannelse, fordi de, ved at vente, kan få en højere ydelse under uddannelsen. Mange forhold kan understøtte, eller hindre, at unge kommer tidligere i gang og hurtigere igennem deres studier. Fx uddannelsesinstitutionernes incitamenter og indretning. Derfor foreslår Kommissionen, at der fx med en uddannelseskommission sættes gang i en grundig undersøgelse af uddannelsesinstitutionernes indretning, optagesystemet, muligheden for meritoverførsel samt uddannelsernes indhold, tilrettelæggelse og normerede varighed. Det er usikkert hvor store effekter, det er muligt at opnå med de virkemidler, der er til rådighed. Hvis de unge i gennemsnit bliver færdige et halvt år før, vil det øge beskæftigelsen med personer og varigt styrke de offentlige finanser med omkring to mia. kr. årligt. 16

19 Flere i uddannelse? I regeringens globaliseringsstrategi er anført, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 50 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i Disse målsætninger må anses som ambitiøse. I de økonomiske fremskrivninger, der er udgangspunktet for Kommissionens opgave, er målsætningerne forudsat realiseret. Et øget uddannelsesniveau vil bidrage til at skabe øget vækst og øge den samlede velstand. Yderligere investeringer i at øge uddannelsesniveauet kan imidlertid ikke entydigt forventes at styrke finanspolitikkens holdbarhed. Da det er Arbejdsmarkedskommissionens opgave at komme med forslag til at styrke de offentlige finanser, fremsætter Kommissionen ikke forslag, der retter sig direkte mod at øge uddannelsesniveauet. 17

20 4. Personer med nedsat arbejdsevne Arbejdsmarkedskommissionen foreslår to markante ændringer i forhold til personer med nedsat arbejdsevne på det danske arbejdsmarked. Det ene forslag skal forebygge, at så mange ender på førtidspension. Det andet skal bidrage til at målrette fleksjobordningen. Udgangspunktet for begge forslag er en erkendelse af, at nedsat arbejdsevne ikke behøver at være en permanent tilstand. For nogle er det tilfældet, men rigtig mange med en stærkt nedsat arbejdsevne vil senere i livet opleve forbedringer. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har for Arbejdsmarkedskommissionen undersøgt, hvordan funktionsevnen udvikler sig over tid. Personer, der i 1995 havde en funktionsevnenedsættelse, er geninterviewet i Undersøgelsen konkluderer, at knap halvdelen af personerne med en funktionsnedsættelse i 1995 har fået en bedre funktionsevne i En fjerdedel angiver, at de ikke længere har nogen funktionsnedsættelse. Figur 8: Udviklingen i funktionsevnen for personer med nedsat funktionsevne Ringere funktionsevne Uændret funktionsevne Bedre funktionsevne Pct. Anm.: Figuren viser funktionsevneudviklingen fra 1995 til Kilde: Larsen et al. 2009, Personer med handicap: Helbred, beskæftigelse og førtidspension , SFI. 46 pct. af de, der i 1995 havde nedsat funktionsevne, havde fået det bedre, da man spurgte dem igen 13 år senere. En fjerdedel mente ikke at have nogen funktionsevnenedsættelse længere. Der er andre indikationer på, at der kan være for lidt opmærksomhed på, at arbejdsevnen med tiden kan blive bedre. Psykiske lidelser er angivet som hoveddiagnose for omtrent halvdelen af alle tilkendelser af førtidspension i Men mange af de hyppigt angivne lidelser kan ifølge læger helbredes. Det tager muligvis lang tid, men mange oplever en forbedring, og nogle bliver endda symptomfri. 18

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE AUGUST 29 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS HVIS VI VIL HAVE, AT ALT SKAL

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet

Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Handicaprådet Referat Møde 18. marts 2013 kl. 16:00 i Ikke angivet Pkt. Tekst Side 11 Orientering om den ny reform vedr. fleksjob og førtidspension 1 12 Godkendelse af referat 4 13 Indkommet post 4 14

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018

1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 NOTA ØDC Økonomistyring 3-11-2014 1. Arbejdsmarkedsudvalgets budgetdokument 2015 2018 Udvalgets ansvarsområder og opgaver Udvalget består af ét politikområde: Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN

ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN ANALYSE AF FLEKSJOBORDNINGEN 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING...3 1.1 Indledning...3 1.2 Sammenfatning af analysens resultater...3 2. UDVIKLINGEN I FLEKSJOBORDNINGEN...12 2.1. Udviklingen i brugen af ordningen...12

Læs mere

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50).

Vedlagt sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 af 15. november 2006 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. (Alm. del - bilag 50). Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 40 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Ved Stranden 8 1061 København K Tlf. 33 92 59 00 Fax 33 12 13 78

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv

Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv Enhed Forvaltningsjura Sagsbehandler KUB Koordineret med Sagsnr. 2013-10944 Doknr. 164519 Dato 20-12-2013 Notat om samspillet mellem regler om overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob

14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob 14 forslag til ændringer af lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob (Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr.

Bilag 3 Regnskabsår 2013 Hele kr. Regnskabsår 2013 Hele kr. budget Arbejdsmarkedsudvalget i alt Social sikring Udgifter uden overførselsadgang Positive tal = mindreudgifter 126.073.002 301.444.717 175.371.715 42 3.130.205 Negative tal

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer:

En målrettet fleksjobordning skal skabe plads til personer med færrest ressourcer: Fakta om regeringens 16 initiativer En forstærket indsats skal forebygge førtidspension: 1. Udviklingsforløb for unge 2. Kampagne, guide og forsøg med udviklingsforløb 3. Efteruddannelse for medarbejdere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Uddannelsesreformen 2013

Uddannelsesreformen 2013 Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob

sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob sm.dk En del af fællesskabet Reform af førtidspension og fleksjob Februar 2012 En del af fællesskabet reform af førtidspension og fleksjob 3 Indhold En del af fællesskabet 4 Regeringens initiativer 9 Unge

Læs mere