FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler. 12-timers vagter er kun starten. Det hele er blevet nemmere

Transkript

1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 2 om lokale arbejdstidsaftaler LÆS OM 12-timers vagter er kun starten Det hele er blevet nemmere Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan

2 FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne på det amtslige og kommunale arbejdsmarked Redaktion: Henrik Würtzenfeld, KTO Trine Schiørring Plesner, KL Mik Dalsgaard Jacobsen, Amtsrådsforeningen 12-timers vagter er kun starten Tekst og foto: Journalist Claus Leick har ansvar for tekst, og fotojournalist Thomas Søndergaard har ansvar for casefotografier Tryk og layout: Sygeplejerskerne på skadestuen i Gentofte er glade for 12-timers vagter i weekenden. Det er hovedkonklussionen på en ekstern evaluering af forsøget, som samtidig viser et stort ønske om endnu mere fleksibilitet i arbejdstiden Schweitzer A/S Udgivelse: Få del i tiden er den anden af i alt fem nyhedsaviser om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler. De sidste tre aviser udkommer løbende i første halvdel af Nyhedsaviserne kan downloades på De er udgivet i fællesskab af: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Oplag: Forsøget med 12 timers vagter i weekenden på skadestuen på Gentofte Amtssygehus kom i stand efter pres fra sygeplejerskerne, der var trætte af at arbejde hver anden weekend. De forventede, at færre - men til gengæld længere - weekendvagter ville give et bedre samspil mellem arbejdslivet og familielivet. En ekstern evaluering efter et år med forsøget viser, at forventningerne er blevet opfyldt. Stort set alle sygeplejersker på 12 timers vagter føler, at de har fået styrket deres familieliv. Samtidig har ordningen givet dem en større arbejdsglæde. Evalueringen viser også, at medarbejderne har appetit på at gå endnu længere med at bløde de faste vagtlængder op, så alle kan få deres behov opfyldt. I dag er den faste vagtlængde på 7,5 timer og altså 12 timer i nogle weekendvagter. I en spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med evalueringen afsløres en stor interesse for 8 timers vagter. Og op mod halvdelen af personalet udtrykker interesse for 9, 10, og 12 timers vagter på hverdage. Andre ønsker kortere vagter på 6 timer. I alt er tre ud af fire sygeplejersker interesseret i at kombinere forskellige vagtlængder. Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse. 2 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

3 Sygeplejerskerne på Gentofte Amtssygehus skadestue er glade for 12 timers vagterne. Her er det Catrine Lenstrup på vagt Helst fri for treholdsskift I det hele taget viser evalueringen en hel række individuelle ønsker og behov, som ikke bliver tilgodeset i dag. Mange er for eksempel interesseret i at undgå treholds-skift ved enten kun at have dag- og aftenvagter eller dagog nattevagter. Samtidig er op mod hver tredje interesseret i kun at have aftenvagter i en periode, mens enkelte er interesseret i kun at have nattevagter i en periode. Evalueringen peger således fremad mod nye forsøg på at tilgodese medarbejdernes individuelle ønsker. Hvad der i sin tid startede med snævert fokus på 12 timers vagter, er på vej til at udvikle sig til en proces med fokus på arbejdstiden generelt. Ikke alle er tilfredse Det er et privat konsulentfirma, der har lavet evalueringen i samarbejde med skadestuen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering og Dansk Sygeplejeråd i Københavns Amt. Udover en spørgeskemaundersøgelse efter et halvt år og igen efter ét år, bygger evalueringen på personalets dagbogsnotater efter tre måneders forsøg, samt interviews med en stor del af afdelingens ansatte. Mens evalueringen viser en klar forbedring for de 18 sygeplejersker, der har været med i forsøget, er der malurt i bægeret fra nogle af afdelingens øvrige sygeplejersker. Således føler enkelte af de sygeplejersker med 7,5 timers vagterne, at deres sociale liv og deres arbejdsglæde er blevet forringet af projektet. Det skyldes især problemer med fordelingen af overarbejde, hvor der har været en tendens til, at 7,5 timers vagterne har båret den største byrde. 7,5 timers vagterne synes det er urimeligt, hvis 12 timers vagterne skal have overarbejde - så 7,5 erne tager det hele for at skåne de andre. Et andet problem for 7,5 timers vagterne er, at de har fået sværere ved at bytte deres weekendvagter, fordi der er blevet færre at bytte 7,5 timers vagter med efter at næste halvdelen af kollegerne er gået over til 12 timers vagter. FAKTA OM ORDNINGEN Det er frivilligt at deltage 18 ud af 38 ansatte har 12 timers vagter Der er en venteliste til at komme med i ordningen 12 timers vagterne arbejder hver tredje weekend De øvrige arbejder hver anden weekend LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 3

4 En lokal arbejdstidsaftale har både privat og på jobbet gjort hverdagen lettere for pædagogerne på et nordjysk børnehjem. Ingen behøver længere at spekulere på om det kan lade sig gøre at få fri til en familiefest eller tage på en længere udflugt med institutionens børn Det hele er blevet nemmere Noget af det bedste ved arbejdstidsaftalen på børnehjemmet, Søhuset, er, at både ledelse og ansatte nu slipper for hele tiden at skulle tænke på, om tingene kan lade sig gøre. Det gælder både familiefester, der kolliderer med vagtplanen, udflugter og arrangementer med beboerne, som strækker sig over længere tid end en normal vagt, eller om personalemøder, som det før var besværligt at deltage i. "Tidligere var det faktisk sådan, at ikke alle kunne deltage i personalemøderne, hvis man for eksempel havde en vagt før eller efter mødet. Det ville være strid med arbejdstidsreglerne. Konsekvensen var, at vi på skift var henvist til at nøjes med at læse referaterne fra møderne, fortæller Lillian Zimmer, der er fastansat pædagog på børnehjemmet Søhuset, der er et døgntilbud i Nordjyllands Amt for børn med varige fysiske og psykiske handicaps. Også når det gælder aktiviteterne med børnene, har arbejdstidsaftalen gjort mange ting meget nemmere. Nu behøver længden af udflugter til svømmehalen eller sommerlandet ikke længere blive styret af de centralt fastsatte arbejdstidsregler. I stedet er det børnenes behov og de faglige vurderinger, der får lov at bestemme, hvornår det rigtige tidspunkt er for at vende hjem til institutionen igen. "Det giver en helt anden faglig til- Pædagog Lillian Zimmer på arbejde på børnehjemmet Søhuset 4 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

5 FAKTA OM ARBEJDSTIDSAFTALEN Den daglige arbejdstid for alle ansatte er imellem 6 til 10 timer. Kan efter aftale afviges til min. 5 timer og op til 16 timer, max 20 gange årligt. Der må ikke være mere end 8 arbejdsdage imellem et fridøgn. Det skal tilstræbes, at der er så god en fordeling imellem arbejde, fridøgn og arbejdsfridøgn. Der vil ikke være nogen form for afspadsering, da den er modregnet i det antal timer, som skal præsteres. Overarbejde tilskrives med 50 % i timenormen. Der er tale om overarbejde, når der skalpræsteres flere timer end de planlagte med kortere varsel end 4 uger, dog ikke ved indkald på fridøgn og arbejdsfridøgn. Ved indkald på fridøgn og arbejdsfridøgn tilskrives normen time for time, og der udbetales et tillæg. Inddrages et fridøgn, vil erstatningsfridøgn blive ydet. Pålagt ændring af normaltjeneste med kortere varsel end 4 uger afregnes time for time. Der ydes et tillæg på 200,00 kr. pr. vagt, når mere end halvdelen af timerne er ændret. Arbejdstiden for en fuldtidsansat er 1924 timer - 177,0 som kompensation for afspadsering og 66,6 time for SH = i alt 1680,4 timer årligt. I normtallet indgår den faktiske arbejdstid, møder, kurser, koloni, ferie, feriefridage, sygdom m.v.. Særydelser udbetales som et fast månedligt beløb fredsstillelse, når vi på den måde ikke hele tiden skal regne på, om tingene kan lade sig gøre i forhold til vagtplaner og arbejdstidsregler", forklarer Lillian Zimmer. På den måde har arbejdstidsaftalen været med til at give en helt anden trivsel og et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Til gavn for pædagoger, børn og ledelsen. Stor frihed og mindre stres "Aftalen har givet de ansatte meget frihed til selv at tilrettelægge deres arbejde. Det har skabt en mere afslappet holdning og mindre stres på arbejdspladsen, fordi alle nu har fået nemmere ved at få arbejdsliv og familieliv til at gå op i en højere enhed", siger Børge Poulsen, der er leder på Søhuset. For ham er aftalen også et klart personalegode, der er med til at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdstidsaftalen har også gjort det meget lettere at administrere vagtplaner og aflønning. "Tidligere brugte jeg en masse tid at udregne og indberette de ansattes løn. Med arbejdstidsaftalen er det hele blevet meget nemmere, fordi vi arbejder med en årsnorm, hvor alt er indregnet også kompensation for afspadsering og betaling for søndage og helligdage", forklarer Børge Poulsen. Konkret betyder det, at de ansatte kan bytte vagter uden at tage hensyn til, at de forskellige vagter aflønnes forskelligt. I lønnen er der indregnet et beløb, der dækker ekstra vagter. Udgangspunktet er, at de ansatte vikarierer for hinanden, så man ikke behøver at tage vikarer ind ved sygdom og ferie. "Ordningen betyder, at afspadseringen er indregnet i årsnormen. På den måde kommer den enkelte til at arbejde lidt færre timer end normalt, hvilket er endnu en "gulerod" ved ordningen", forklarer Børge Poulsen. Længere vagter 20 gange om året Udgangspunktet for arbejdet med at lave en lokal arbejdstidsaftale for de 32 fastansatte pædagoger på Søhuset var, at forsøge at udnytte ressourcerne bedre til fordel for børnene på institutionen og til fordel for personalets psykiske arbejdsmiljø. Kernen i aftalen er, at den daglige arbejdstid som udgangspunkt er på mellem 6 og 10 timer. Dette kan afviges op til 20 gange pr. år hvor vagterne kan være fra 5 til 17 timer. Herefter fastlægges antallet af vagter for den enkelte medarbejder under hensyn til arbejdsmiljølovens regler således at medarbejderen opnår et givet antal timer i løbet af et år. Den økonomiske kompensation der tidligere blev givet for arbejde på skæve tidspunkter, gives nu i stedet som et fast tillæg til lønnen. Der var fra starten af enighed mellem ledelse og medarbejdere om, at aftalen skulle laves inden for den faste lønsum og ikke sammenblandes med ny løn. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 5

6 Hver anden laver sin egen arbejdstidsplan De ansatte i hjemmeplejen på ydre Østerbro har med et tilbud om fleksibel arbejdstidsplanlægning fået bedre mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Samtidig er sygefraværet faldet Ønsket om kun at arbejde hver tredje weekend, samt mulighed for at lave sin helt egen, fleksible arbejdstidsplan, fik medarbejderne i hjemmeplejen på ydre Østerbro til at sige "nej tak" til den klassiske tre-tremodel. Medarbejdere, ledelse og fagforening er i stedet blevet enige om at anbefale en mere fleksibel model, som medarbejderne kan tage udgangspunkt i, når de skal planlægge deres arbejde. Tidligere arbejdede medarbejderne efter eget ønske mellem 7 og 9 dage i træk hver tredje uge. Til gengæld havde de så andre perioder med 4 til 6 fridage i træk. Op mod 80 procent af al sygefravær lå i de lange arbejdsuger. Den ny model indebærer, at alle arbejdsdage (ca. 53) for en tre-måneders periode fastlægges i samarbejde mellem leder og medarbejder. Grundprincippet er, at man kun har weekendvagt hver 3. uge, og at man kun har maksimalt fem arbejdsdage i træk. Det vil dog altid være muligt at komme med ønsker til ændring af den enkeltes rulleplan. Samtidig står det enhver frit for selv at strikke sin egen model sammen. Og det har hver anden af de ca. 100 sosu-assistenter, sosu-hjælpere og sygehjælpere valgt at gøre. Lederen af hjemmeplejen, Anette Maj Billesbølle, tager det som et klart udtryk for, at den fleksible arbejdstidsplanlægning er blevet et værdsat personalegode. "Vi går i øjeblikket og venter på resultaterne af en trivselsundersøgelse, men jeg er sikker på, at det har haft en meget positiv indvirkning på arbejdspladsen, at medarbejderne i et halvt år selv har kunnet planlægge deres arbejdstid", siger hun. At der nu er langt bedre mulighed for at få familieliv og arbejdsliv til at gå op i en højere enhed, vil uden tvivl også smitte af på muligheden for at kunne fastholde medarbejdere. "Hjemmeplejen er et område, hvor der altid vil være stor udskiftning, men det nye tilbud til medarbejderne, er uden tvivl med til at gøre arbejdspladsen mere attraktiv", siger Anette Maj Billesbølle og tilføjer, at det er undtagelsen, når ledelsen er nødt til at afvise ønsker og fridage eller korte vagter. Ansatte og ledelse fælles interesse Erfaringerne fra det første halve år med fleksibel arbejdstidsplanlægning viser i øvrigt, at medarbejdernes interesser går hånd i hånd med ledelsens interesser. PRINCIPPER FOR TJENESTETIDSPLANLÆGNING Tjenestetidsplanlægning sker i en dialog mellem gruppeleder og medarbejderen. Gruppelederen er beslutningsdygtig omkring den endelige udformning af tjenestetidsplanen. Gruppelederen eller medarbejderen udarbejder et forslag til rulleplan og gruppelederen sikrer at den enkelte tjenestetidsplan er hensigtsmæssig i forhold til planlægning af arbejdsopgaver i gruppen. Der må ikke planlægges således, at medarbejderen har mere end 5 arbejdsdage i træk (5-dages-regel). Efter aftale med gruppelederen kan der dispenseres fra 5-dages-reglen, hvis medarbejderen har overarbejde, merarbejde, bytning af vagter, ekstra weekend eller lignende, således at medarbejderen undtagelsesvis kan komme til at arbejde max. 7 dage i træk. Den daglige arbejdstid er fra 7.30 og på 6-9 timer, alt efter hvilken aftale medarbejder og gruppeleder laver. Det er ikke hensigtsmæssigt, at dagvagter strækker sig ud over kl. 16. Afspadsering for søndage lægges ind i rulleplanen, således at det afvikles løbende. Der arbejdes fortrinsvis 7 timer i dagvagt i weekend og ikke mindre end 6 timer. Afvikling af kurser sidestilles med arbejdsdage og man må derfor heller ikke her arbejde mere end 5 dage i træk, medmindre gruppelederen har godkendt det og det er medarbejderens ønske. 6 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

7 TEMAMØDE OM ARBEJDSTID OG ARBEJDSMILJØ På tre regionale temamøder vil Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed (BAR SoSu) sætte fokus på arbejdstid, og komme med gode råd om, hvordan du kan komme i gang med at gøre noget ved din arbejdstid og forbedre arbejdsmiljøet. Udgangspunktet er, at arbejdstid har betydning for, hvordan du trives på arbejdet. Arbejdstiden kan påvirke dit helbred, kvaliteten i arbejdet, arbejdsmiljøet og dit familieliv. Temamøderne er målrettet ledelse og ansatte på sygehuse, daginstitutioner, døgninstitutioner, plejehjem og hjemmeplejen. Tilmeldingsfrist - 29/ Pris 400,00 kroner. 5 Tilmelding og program: Møderne finder sted i Århus den 5. marts, Middelfart den 19. marts og København den 25. marts I tilknytning til temamøderne er der udarbejdet et temahæfte, der kan bruges som inspiration for sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere på sygehuse, i ældreplejen og i dag- og døgninstitutioner. "For medarbejderne betyder det mest, at de selv kan vælge de dage, hvor de vil have enten korte eller lange vagter. Det betyder mindre, hvilke dage der skal være fridage", forklarer Anette Maj Billesbølle. "Og det passer perfekt til ledelsens ønsker. Vi kan fint leve med, at der nogle dage er lidt færre eller flere på arbejde sidst på dagen, fordi vi så blot indretter servicetilbudene efter det. I forhold til fridagene er det imidlertid ret vigtigt for os, at vi ved hvem der skal have fri hvornår". Indflydelse gavner arbejdsmiljøet Udgangspunktet for aftalen om fleksibel arbejdstidsplanlægning har blandt andet været lang tid med et relativt højt sygefravær. "Vi har i mange år haft et sygefravær på 6-7 procent, hvilket ikke er særlig højt for vores branche, men alligevel for højt", forklarer Anette Maj Billesbølle. Der har tidligere været gennemført arbejdspladsvurdering (APV), trivselsundersøgelser og iværksat forskellige udviklingstiltag alle med det formål at få sygefraværet bragt ned. Siden vi gik i gang med den nye arbejdstidsaftale, har sygefraværet holdt sig nede på omkring 4 procent. Faktisk faldt sygefraværet allerede, da vi startede med at tale om muligheden for at lave en lokal arbejdstidsaftale, fortæller en tilfreds Anette Billesbølle. AVISER OM LOKALE ARBEJDSTIDER Denne avis er den anden af i alt fem nyhedsaviser, som beskriver konkrete erfaringer med lokale arbejdstidsaftaler i kommuner og amter. Artiklerne i de fem aviser beskriver store og små projekter fra hele landet, og vil have fokus på forskellige emner i tilknytning til lokale arbejdstidsaftaler. I rammeaftalen om decentrale arbejdstidsaftaler fra 1999, som er indgået mellem KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere, er der givet de lokale parter mulighed for at fravige de centralt aftalte arbejdstidsregler. Som erstatning kan de lokale parter aftale deres egne spilleregler, så arbejdstidsreglerne matcher medarbejdernes og arbejdspladsens konkrete behov. Artiklerne er tænkt som inspiration til ledere, tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter m.v., der overvejer eller allerede er i gang med at lave en lokal arbejdstidsaftale på deres arbejdsplads. Aviserne er udgivet af parterne på det (amts)kommunale arbejdsmarked God læselyst LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 7

8 Tendens til at glemme arbejdsmiljøet Det er vigtigt at have arbejdsmiljøet med i overvejelserne, når der bliver indgået lokale arbejdstidsaftaler. Desværre er det ikke altid tilfældet. "Vi oplever tit, at der er for lidt fokus på de arbejdsmiljømæssige konsekvenser, når en arbejdsplads laver en lokal arbejdstidsaftale. Der er en tendens til, at det mest er de sociale hensyn til medarbejderne og arbejdspladsens behov, som bliver tilgodeset", siger læge Henrik Bøggild fra Center for Arbejdstidsforskning i Aalborg. Problemerne opstår især i forbindelse med lange vagter, nattevagter og skiftende vagter. Selvom de ansatte oplever, at de får nogle fordele ved en gang i mellem at tilrettelægge arbejdet på en umiddelbart tillokkende måde, kan det på sigt have nogle uheldige helbredsmæssige konsekvenser. "Kroppen reagerer som regel på disse vagter, og det er man nødt til at tage med i sine overvejelser, når man diskuterer lokale arbejdstidsaftaler", siger Henrik Bøggild, og henviser til, at der sjældent er én rigtig løsning, men som regel flere forskellige. "Derfor er det vigtigt, at medarbejdere og ledere diskuterer de forskellige modeller med arbejdsmiljøet i baghovedet. På den måde bliver de bevidstgjort om de eventuelle konsekvenser, som det kan få for arbejdsmiljøet, når de vælger en bestemt arbejdstidsmodel", forklarer Henrik Bøggild. Kender man de mulige konsekvenser for arbejdsmiljøet, bliver man alt andet lige bedre i stand til at træffe en velovervejet beslutning. Henrik Bøggild opfordrer samtidig til, at der altid er mulighed for at kunne vende tilbage til den oprindelige arbejdstidsordning, når man indgå aftale om lokale arbejdstidsaftaler. "De ansatte er nødt til at afprøve en ny arbejdstidsaftale på egen krop, før de er i stand til at bedømme, om der reelt er tale om forbedringer", pointer han. Læs mere om arbejdstid og arbejdsmiljø på hjemmesiden for Center for Arbejdstidsforskning: KL Frederiksberg Kommune Amtsrådsforeningen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Københavns Kommune