FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 5 LÆS OM. om lokale arbejdstidsaftaler perspektiver og muligheder

Transkript

1 FÅ DEL I TIDEN NYHEDSAVIS NR. 5 om lokale arbejdstidsaftaler perspektiver og muligheder LÆS OM Attraktivt med fleksible arbejdstider Arbejdstidsaftaler vigtig medicin for sygehusene Arbejdstiden skal bruges mere fornuftigt De fleste arbejdspladser vil få arbejdstidsaftaler Sundhedssektoren viser vejen

2 FÅ DEL I TIDEN Udgivet af parterne på det amtslige og kommunale arbejdsmarked Redaktion: Henrik Würtzenfeld, KTO Nanna Abildstrøm, KL Mik Dalsgaard Jacobsen, Amtsrådsforeningen Attraktivt med fleksible arbejdstider Tekst og foto: Journalist Claus Leick har ansvar for tekst, og fotojournalist Thomas Søndergaard har ansvar for casefotografier Tryk og layout: Schweitzer A/S Udgivelse: Få del i tiden er den femte af i alt fem nyhedsaviser om erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler. Nyhedsaviserne kan downloades på De er udgivet i fællesskab af: KL Amtsrådsforeningen Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Oplag: Eftertryk er tilladt, dog med tydelig kildeangivelse. Lokale arbejdstider er med til at gøre de (amts)kommunale arbejdspladser mere attraktive. Det er godt for den enkelte medarbejder og gavnligt for arbejdsgivernes kamp om arbejdskraften, pointerer formanden for KL s løn- og personaleudvalg, Kjeld Hansen Der er mindst to gode grunde til, at rammeaftalen om lokale arbejdstidsaftaler er både gavnlig og nødvendig for udviklingen af de amtslige og kommunale arbejdspladser. Dels er det nødvendigt i højere grad at tage individuelle hensyn til den enkelte medarbejder, hvis der skal ske en fortsat udvikling i kvaliteten af de offentlige ydelser. Dels kan lokale arbejdstidsaftaler være med til at sende et positivt signal om, at det er attraktivt at arbejde på amtslige og kommunale arbejdspladser. "En fortsat udvikling af den kommunale service og kvaliteten af denne kræver, at de enkelte arbejdspladser i højere grad får indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet herunder arbejdstiderne. Den tid er forbi, hvor den slags kan eller bør reguleres af centrale regler og beslutninger", siger formanden for KL s løn og personaleudvalg, borgmester Kjeld Hansen (A) fra Herlev Kommune. "Ændringer af arbejdets organisering skal ske i tæt dialog med medarbejderne på de enkelte arbejdspladser. Rammeaftalen giver mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden anderledes og dermed mulighed for og anledning til at organisere arbejdsgangene på andre måder, som bliver til fordel for de ansatte og for borgerne", forklarer Kjeld Hansen. Han ser en lang række muligheder for på én gang at sikre mere fleksible åbningstider på kommunale institutioner og kontorer, og samtidig sikre medarbejderne nogle arbejdstider, der matcher den enkeltes ønsker og behov. En sidegevinst vil være, at de amtslige og kommunale arbejdspladser formodentlig vil få nemmere ved at tiltrække nye medarbejdere og samtidig kan holde på flere af de nuværende ansatte. 2 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

3 Borgmester Kjeld Hansen (A) er formand for KL's løn- og personaleudvalg "Kampen om arbejdskraften vil blive forstærket i de kommende år, hvor store medarbejdergrupper vil gå på pension, samtidig med at vi har historisk små ungdomsårgange. Her bliver det vigtigt for kommuner og amter, at vi kan tilbyde attraktive arbejdspladser, hvor der bliver taget individuelle hensyn til medarbejderne", pointerer Kjeld Hansen. Spredning til alle arbejdspladser Det er primært social- og sundhedssektoren, der indtil nu har benyttet sig af mulighederne for at lave lokale arbejdstidsaftaler. Men Kjeld Hansen er overbevist om, at resten af de kommunale arbejdspladser snart vil følge efter. "Behovet for at lave fleksible arbejdstider, er mest fremherskende på de arbejdspladser, hvor der er døgndækning. Derfor er det naturligt, at sundheds-, ældre- og socialsektoren er først på banen med at udnytte de nye muligheder". "Men der er en lang række muligheder for, at rammeaftalen med fordel også kan anvendes på andre arbejdspladser i kommuner og amter. Da de lokale aftaler ikke alene vil være til gavn for de ansatte, men også kunne sikre bedre servicetilbud og mere kvalitet i serviceringen af borgerne", forklarer Kjeld Hansen. Han peger på daginstitutioner, biblioteker og andre lignende servicetilbud, som oplagte arbejdspladser, hvor hensynet til medarbejderne og brugerne nemt kan forenes ved at indføre mere fleksible arbejdstider. De ansatte vil i højere grad kunne arbejde på de tidspunkter, der passer sammen med deres familieliv. Samtidig vil brugerne få tilbud om åbningstider, der bedre matcher deres behov. Kommer ikke af sig selv Interessen for at bruge rammeaftalen er voksende, og selvom mange arbejdspladser allerede har eller er i gang med at lave lokale arbejdstidsaftaler, er de fleste arbejdspladser fortsat afventende. "Selvom mange arbejdspladser af sig selv vil begynde at bruge rammeaftalen, skal vi ikke regne med, at det hele går af sig selv. Der vil være et stort behov for både at motivere og skubbe lidt til de mange arbejdspladser, som ikke af sig selv vælger at benytte sig af mulighederne i rammeaftalen", forklarer Kjeld Hansen. I den forbindelse advarer han dog mod at lægge et for stort pres på de arbejdspladser, som ikke af sig selv går i gang. "Motivation er nøgleordet, når det gælder om at få flere til at benytte sig af rammeaftalens muligheder", fastslår Kjeld Hansen. "Vi må ikke trække noget ned over hovedet på de enkelte arbejdspladser, medarbejdere og ledere. De skal selv kunne se fordelene og selv formulere de lokale arbejdstidsaftaler, hvis aftalerne skal komme til at fungere positivt". Han mener derfor, at både fagforeninger og kommunernes ledelser har en stor opgave med at motivere de kommunale medarbejdere og deres lokale ledere. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 3

4 Arbejdstidsaftaler vigtig medicin for sygehusene En mere hensigtsmæssig og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet på sygehusene er én af nøglerne til et bedre sundhedsvæsen. Derfor er det vigtigt med lokale arbejdstidsaftaler overalt, pointerer formanden for regeringens rådgivende udvalg om sundhedssektoren, Kjeld Møller Pedersen UDDRAG AF ANBEFALINGER FRA 100 DAGES RAPPORTEN "Med udgangspunkt i en vurdering af enkelte centrale overenskomsters arbejdstidsregler og de muligheder, der allerede findes for lokalaftaler, der rækker ud over overenskomsternes muligheder, konkluderes det, at de eksisterende regelsæt rummer betydelige muligheder for mere fleksibel og effektiv arbejdstilrettelæggelse i dagtiden. At der således allerede i dag eksisterer et betydeligt lokalt råderum, er i sig selv en væsentlig konklusion. Den bør bl.a. bidrage til aflivning af sejlivede myter om, at regelsæt i sig selv er hovedårsagen til manglende effektivitet, herunder myter om 1981-overenskomsten for yngre læger. Samtidig ønsker udvalget at medvirke til at korrigere misforståelser vedr. arbejdsdelingen mellem faggrupper. Faggrænser er som hovedregel ikke fastlagt i overenskomster, og der bør i relation til effektiv arbejdstilrettelæggelse også tænkes i muligheder for ændringer i arbejdsdelingen mellem faggrupper. Det er afgørende for effektiviteten i sygehusvæsenet, at det lokale råderum anvendes i arbejdstilrettelæggelsen, og udvalget kan konstatere, at dette udnyttes uensartet." Hele rapporten kan læses på Sundhedsministeriets hjemmeside: Udbredelsen af lokale arbejdstidsaftaler på sygehusene, som har været i gang de sidste par år, er et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men der skal endnu mere fart på, og alle faggrupper på sygehusene skal i gang med at arbejde med fleksible arbejds- og mødetider. Sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er ikke i tvivl om, at en udbredelse af lokale arbejdstidsaftaler til alle hjørner af sundhedssektoren er en livsvigtig medicin, hvis det skal lykkes at forbedre effektiviteten og kvaliteten på sygehusene. Det var én af hovedkonklusionerne i den rapport, som regeringens rådgivende udvalg om sygehusvæsenet kom med sidste år den såkaldte 100 dages rapport. Kjeld Møller Pedersen er formand for udvalget, hvis opgave det blandt andet er, at påpege barrierer for mere effektiv arbejdstilrettelæggelse på sygehusene. "Det er utrolig vigtigt, at vi nu har fået en rammeaftale, der giver mulighed for helt at tilsidesætte de centrale arbejdstidsregler. På den måde er det nu muligt at lave en langt mere fornuftig tilrettelæggelse af arbejdet på sygehusene, der er med til at sikre en mere effektiv behandling af pati- 4 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

5 enterne", forklarer Kjeld Møller Pedersen. "Sygeplejersker og det øvrige plejepersonale er i stigende omfang gået i gang med en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet. Men vi skal have mange flere med også de andre faggrupper, hvis vi for alvor skal få gavn af rammeaftalen", forklarer Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at det især er vigtigt at få lægerne til at blive mere fleksible i deres arbejdstidstilrettelæggelse. "På sygehusene er det jo ofte lægernes arbejdstider og arbejdsplaner, der styrer, hvornår der er brug for de øvrige faggrupper. En fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet handler derfor også om, at de forskellige faggrupper bliver bedre til at koordinere deres arbejdstider og arbejdsopgaver. Det kræver, at alle faggrupper er fleksible", siger Kjeld Møller Pedersen. Han mener, at det især er ledelsen på sygehusene, der har et ansvar for at motivere de ansatte til en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Vigtigst med bedre patientforløb For den enkelte medarbejder giver brugen af rammeaftalen mulighed for at lave en arbejdstidstilrettelæggelse, der bedre matcher hensynet til familie og fritidsinteresser. Det er selvfølgelig en væsentlig motivationsfaktor for de ansatte. For Kjeld Møller Pedersen er det dog andre hensyn, som er langt vigtigere. "Overordnet set er det vigtigste, at vi med en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse kan sikre bedre patientforløb på vores sygehuse. Der er en naturlig grænse for, hvor meget vi med flere penge kan forbedre kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Desuden er der næppe råd til at betale væsentligt mere for driften af vores sundhedssystem", forklarer Kjeld Møller Pedersen og fortsætter: "En bedre arbejdstidstilrettelæggelse kan for de samme eller måske endda færre udgifter sikre et væsentlig løft i kvaliteten af servicen og behandlingen på sygehusene". "Lidt populært kan man sige, at en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse dybest set handler om at gøre tingene på en lidt mere smart måde not harder but smarter", konkluderer Kjeld Møller Pedersen. Kjeld Møller Pedersen er sundhedsprofessor og formand for regeringens rådgivende udvalg om sundhedssektoren LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 5

6 Arbejdstiden skal brug Arbejdsgangene på sygehusene skal organiseres på en helt anden måde, således at medarbejderne i højere grad arbejder, når der er behov for det. Lokale arbejdstidsaftaler kan blive en vigtig brik i denne omstilling, mener ph.d. Sidsel Vinge fra FLOS Der er behov for en ny og bedre måde at organisere arbejdet på sygehusene. Som det er i dag, sker der ikke en optimal udnyttelse af medarbejdernes viden, erfaring og arbejdskraft. Arbejdsgangene er tilrettelagt ud fra, at de fleste læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige medarbejdere møder ind mellem 7.00 og Sidst på eftermiddagen går de hjem igen, og frem til næste morgen foregår der meget få aktiviteter udover almindelig pleje og forplejning. "Størstedelen af arbejdet på sygehusene er organiseret på samme måde, som på en fabrik, hvor maskinerne kun er i gang indtil midt på eftermiddagen. Det er en dårlig udnyttelse af ressourcerne. Derfor er der behov for en reorganisering af arbejdsgangene på sygehuse", forklarer ph.d. Sidsel Vinge fra Forskningscenter for Ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet (FLOS). "Arbejdstiderne er ikke tilrettelagt ud fra at kunne levere den bedste og mest effektive behandling af patienterne. Det er vagtplanerne der styrer, hvornår de ansatte møder. Samtidig arbejder næsten alle på de samme tidspunkter, hvor det ofte kunne være en fordel at sprede mødetidspunkter". Rammeaftalen om lokale arbejdstidsaftaler kan ikke løse alle problemerne med arbejdets organisering på sygehusene, mener Sidsel Vinge, men den kan være med til at skubbe udviklingen i den rigtige retning. "Mere fleksible arbejdstider kan være med til at mindske "puklerne" på sygehusene, hvor mange patienter på samme tidspunkt har behov for en bestemt service, undersøgelse eller behandling. Længere vagter er ikke svaret Problemerne med organiseringen af arbejdet handler ikke om, at vagterne for personalet er for korte. Derfor advarer Sidsel Vinge mod at benytte de lokale arbejdstidsaftaler til at indføre længere vagter for de ansatte. "At man engang i mellem arbejder lidt længere end otte timer i træk, er ikke et problem. Men det bliver det, hvis vagtplanen generelt bliver lavet sådan, at det bliver almindeligt med længere vagter", siger Sidsel Vinge. 6 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

7 es mere fornuftigt Sidsel Vinge er ph.d. og arbejder for Forskningscenter for ledelse og Organisation i Sygehusvæsenet (FLOS). "Uanset hvad man beskæftiger sig med, falder produktiviteten, når vi arbejder i for mange timer i træk. Især i sundhedssektoren, hvor de ansatte behandler og plejer syge mennesker er det vigtigt, at de ikke bliver uopmærksomme og trætte på grund af for lange vagter. Det kan få alvorlige følger". Hun mener det er uhyre vigtigt, at der ikke bliver gået på kompromis i forhold til hensynet til patienterne. "Som udgangspunkt tror jeg ikke det er til gavn for patienterne, at sygehuspersonalet har lange vagter. Hvis sygehusene vil sikre øget kontinuitet i plejen og behandling, er det langt bedre at sørge for, at det er de samme personer, som patienterne møder i dagtimerne gennem en hel uge", pointerer Sidsel Vinge. Mere team-arbejde En af måderne at sikre en bedre organisering af arbejdet på sygehusene er, at medarbejdere fra forskellige faggrupper i højere grad begynder at arbejde i mere permanente og mindre grupper f.eks. teams. "At arbejde i teams giver en helt anden mulighed for at sikre kvalitet i arbejdet, fordi de ansatte på en helt anden måde kan udnytte den viden og erfaring, som de sammen har. Det gavner i sidste ende patienterne". "Som det er i dag arbejder læger, sygeplejersker og de andre faggrupper hele tiden sammen i "nye" hold. Det betyder, at det bliver svært at oparbejde og udvikle fælles erfaringer og viden", forklare Sidsel Vinge, og fortsætter: "Desuden gavner det ikke arbejdsmiljøet for de ansatte, at der er så lidt kontinuitet i arbejdsrelationerne i hverdagen." Også når det gælder oplæring af nye medarbejdere, er der store fordele ved at arbejde i teams, fordi det giver mulighed for en helt anden og langt mere effektiv vidensdeling. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 7

8 Om ganske få år vil de fleste arbejdspladser i sundhedssektoren have deres egen lokale arbejdstidsaftale, vurderer formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow De fleste arbejdspladser vil få arbejdstidsaftaler Der er åbenlyse fordele for både medarbejdere, ledelse og patienter ved at indgå lokale arbejdstidsaftaler. Derfor vil de fleste arbejdspladser i sundhedssektoren inden for en kort årrække indgå aftaler om en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden. Der er allerede blevet indgået mange spændende arbejdstidsaftaler på sygehuse og i den kommunale ældrepleje, og de bliver fulgt med meget stor interesse fra alle niveauer i sundhedssektoren. "Der er for mig ingen tvivl om, at den proces som nu er sat i gang med at lave lokale arbejdstidsaftaler, vil sprede sig hurtigt. Om fem år vil det være mere reglen end undtagelsen, at arbejdspladser i sundhedssektoren har deres egen lokale arbejdstidsaftale med mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet", siger Connie Kruckow. Og forklaringen er ganske enkel: "Rammeaftalen giver mulighed for at lave lokale arbejdstidsaftaler som alle både medarbejdere, ledere og patienter kan få noget positivt ud af. Ingen af parterne behøver at gå på kompromis, men kan hver især opnå fordele. Der er ikke mange aftaler, som giver mulighed for at opnå så mange fordele på én gang", forklarer Connie Kruckow. 8 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

9 Fordel for rekruttering og vikarkonto Også i forhold til en række konkrete problemstillinger, som især sundhedssektoren slås med i disse år, giver rammeaftalen mulighed for at påvirke udviklingen i positiv retning. "Der er gode muligheder for at koble de lokale arbejdstidsaftaler sammen med bestræbelserne på at holde de store udgifter til sygeplejerskevikarer nede. Flere steder er der allerede lavet lokale arbejdstidsaftaler, hvor sygeplejerskerne som en del af aftalen vikarierer for hinanden. Det kan være med til at frigøre ressourcer, som eksempelvis kan bruges til bedre normeringer eller kompetenceudvikling", forklarer Connie Kruckow. Hun peger også på det hastigt voksende rekrutteringsproblem, som især rammer sundhedssektoren. "Mere fleksible arbejdstider kan måske ikke løse problemet, men dog være med til at gøre arbejdspladserne mere attraktive for de unge. Samtidig bliver det nemmere at holde på de nuværende medarbejdere, fordi det bliver muligt at tilbyde dem arbejdstider, der er skræddersyede til den enkeltes ønsker", lyder det fra Connie Kruckow. Hun ser desuden store perspektiver i rammeaftalen om lokale arbejdstidsaftaler i forhold til et øget samspil mellem de forskellige faggrupper i sundhedssektoren Patienten skal være i centrum Selvom mere tilfredse medarbejdere er en vigtig grund til at indgå lokale arbejdstidsaftaler, er der for Connie Kruckow dog ingen tvivl om, at det altid skal være patienterne, som skal være udgangspunktet, når der skal laves arbejdstidsaftaler. "Det er vigtigt, at man lokalt altid tager udgangspunkt i patienternes situation, og hvilke muligheder der er for at sikre en bedre kvalitet i plejen og behandlingen. Det gode ved rammeaftalen er jo netop, at det skal være muligt at få alle hensyn til at gå op i en højere enhed", pointerer Connie Kruckow. Hun mener, at en række af de forsøg, der allerede er sat i gang med al tydelighed viser, at der ikke behøver at være modsætninger mellem patienternes og medarbejdernes interesser, når det gælder en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstider og arbejdsgange. "Patienterne oplever det som en stor fordel, når sygeplejerskerne i weekenderne er på vagt op til 12 timer, fordi det giver mulighed for større kontinuitet i plejen. Fordelen for sygeplejerskerne er samtidig, at de kun behøver at være på vagt hver 3. weekend". Grønt lys for 12-timers vagter Connie Kruckow lægger ikke skjul på, at der tidligere har været skepsis og bekymring i dele af hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd i forhold til 12- timers vagterne. "For en faglig organisation som Dansk Sygeplejeråd er det selvfølgelig vigtigt, at vi tænker meget på medlemmernes arbejdsmiljø. Derfor har vi haft mange overvejelser i forhold til, om vi kunne acceptere 12-timers vagter". "Men vi har både gennem praksis og især gennem undersøgelser fået vished for, at det at arbejde 12 timer i træk ikke automatisk betyder, at medarbejderne har større arbejdsmiljøproblemer end de ellers ville have", siger Connie Kruckow. Hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd er enige om, at der selvfølgelig altid skal tænkes på arbejdsmiljøet, når der bliver indgået lokale arbejdstidsaftaler. Connie Krukcow er formand for Dansk Sygeplejeråd LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 9

10 Sundhedssektoren viser vejen Erfaringer fra lokale arbejdstidsaftaler i sundhedssektoren kan også bruges i andre dele af den offentlige sektor. Det mener Dennis Kristensen, der er formand for både FOA og KTO Arbejdstidsaftaler, der tager hensyn til den enkelte ansatte, og som giver en øget service for borgerne fx i form af mere fleksible åbningstider i den offentlige sektor kan blive resultatet af den proces, som der med brugen af lokale arbejdstidsaftaler nu er sat i gang i sundhedssektoren. Det mener formanden for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Dennis Kristensen, der som formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) samtidig repræsenterer alle faggrupper i kommuner og amter. "Hvor arbejdstidstilrettelæggelsen i sundhedssektoren ofte har fået skyld for at være stiv og ufleksibel, tegner der sig helt nye perspektiver med rammeaftalen om lokale arbejdstidsaftaler". "Sundhedssektoren har både mulighed for at ryste sit dårlige image af sig, og kan samtidig inspirere resten af den offentlige sektor i forhold til fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse", siger han. "Navnlig på arbejdspladser med døgndækning er det oplagt at bruge aftalen, fordi der er mange mulighe- Dennis Kristensen er formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og KTO 10 LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER

11 der for at lave en bedre og mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse. Men der er ingen tvivl om, at andre arbejdspladser, hvor medarbejderne traditionelt har arbejdet fra 8 til 16, også vil kunne gøre brug af rammeaftalen". "Med rammeaftalen er der mulighed for at lave individuelle arbejdstider, der i højere grad matcher medarbejdernes individuelle ønsker. Og samtidig og det er måske det vigtigste er der også mulighed for at holde kontorer og institutioner åbne på de tidspunkter, hvor det passer borgerne bedst", forklarer Dennis Kristensen, der mener, at bruger- og medarbejderhensyn nemt kan gå hånd i hånd. Ved at give medarbejderne et større ansvar og indflydelse på arbejds- og arbejdstidstilrettelæggelsen vil man således også ofte opleve en forbedring af servicen for borgerne. Ting tager tid Selvom perspektiverne og behovet for øget fleksibilitet er store, vil hverken sundhedssektoren isoleret set eller resten af den offentlige sektor kunne bruge rammeaftalen som en snuptagsløsning til at forbedre arbejds- og arbejdstidstilrettelæggelsen. Ting tager tid og det gælder også for udbredelsen af arbejdstidsaftaler. Og det er ifølge Dennis Kristensen vigtigt, at der ikke bliver presset noget igennem. Det skal være medarbejderne og lederne på de enkelte arbejdspladser, som beslutter sig for at udarbejde lokale arbejdstidsaftaler. "Det er afgørende for succesen på lang sigt, at alle kan se og føler sig overbevist om fordelene ved at lave lokale arbejdstidsaftaler", forklarer Dennis Kristensen. Han advarer mod at undervurdere det arbejde og den tid, der er behov for, at kunne blive enige om at lave en god lokal arbejdstidsaftale. "Den store udfordring er, at der bliver taget hensyn til den enkelte medarbejder. Det tager tid. Både at alle bliver overbevist om, at der faktisk er fordele for den enkelte, men også at få de individuelle medarbejderhensyn til at spille sammen med borgernes og brugernes ønsker og behov", forklarer han. Arbejdsmiljø må ikke blive taber Problemer med arbejdsmiljøet har traditionelt været noget af det, som mange medarbejdere ikke mindst FOA s medlemmer har kæmpet med i sundhedssektoren. Der er derfor et naturligt fokus blandt medarbejderne i sundhedssektoren på, om forandringer kan komme til at virke negativt for arbejdsmiljøet. Og her er rammeaftalen om lokale arbejdstidsaftaler ingen undtagelse. "Mange tillidsvalgte vil naturligt være nervøse for, om de ansattes arbejdsmiljø risikerer at blive taberen i forsøget på at sikre mere fleksible arbejdstider og bedre brugerservice". "Derfor er det vigtigt, at der ikke bliver gået på kompromis med arbejdsmiljøet. Omvendt findes der så megen viden om emnet, så mange gode råd og vejledninger, at ingen behøver føler sig utrygge ved at sige "ja" til noget, som de ikke kender arbejdsmiljøkonsekvenserne af", siger Dennis Kristensen. Han opfordrer til, at man benytter sig af den megen viden om sammenhængen mellem arbejdsmiljø og arbejdstidstilrettelæggelse, som blandt andet er lavet af Center for Arbejds- Tidsforskning (CAT) i Aalborg. LOKALE ARBEJDSTIDSAFTALER 11

12 Hvis du vil vide mere Avisen du sidder med i hånden, er den sidste i en serie på fem temaaviser. Aviserne indeholder artikler og interviews, der både meget konkret og mere generelt fortæller om erfaringerne med at bruge lokale arbejdstidsaftaler på sygehuse, i den kommunale ældrepleje og på de sociale døgninstitutioner i amterne. Fik du ikke læst de fire første numre af "Få del af tiden", kan de alle inklusiv denne avis downloades fra (se under emner/arbejdstid). På samme hjemmeside kan du finde en folder om 10 rejsehold, der gennem en længere periode har haft deres egne arbejdstidsaftaler. Hvert rejsehold består af en leder og en tillidsrepræsentant, der efter anmodning kan komme på besøg på din arbejdsplads. Tilbudet er gratis. Det eneste I skal betale er rejseholdets transportudgifter. Har I derfor planer om at lave en lokal arbejdstidsaftale, er det måske er god ide at trække på erfaringerne fra et af rejseholdene. En anden mulighed er at rekvirere et temahæfte med særlig fokus på arbejdstid og arbejdsmiljø. Temahæftet er udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed, og kan bruges som inspiration for sikkerhedsrepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere på sygehuse, i ældreplejen og i dag- og døgninstitutioner. Hæftet koster 50 kroner og kan bestilles hos Arbejdsmiljørådets Service Center tlf eller på hjemmesiden: Der bliver også rig mulighed for at hente inspiration og høre om andre arbejdspladsers erfaringer, når der den 2. juni 2004 bliver afholdt Personalepolitisk Messe i Bella Centeret i København. Temaet for messen er "En god og attraktiv arbejdsplads", hvor erfaringerne med lokale arbejdstidsaftaler naturligt vil komme til at indtage en plads. Du kan læse mere om Den Personalepolitiske Messe på KL Frederiksberg Kommune Amtsrådsforeningen Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) Københavns Kommune