Træk af handelsskolernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af handelsskolernes historie"

Transkript

1 Træk af handelsskolernes historie Af JENS LAMPE Den danske skole dækker mere end folkeskolen og gymnasiet. Arbog for Dansk Skolehistorie bragte i 1969 en afhandling om de tekniske skolers udvikling. Nedenfor følger et bidrag til belysning af handelsskolernes historie, skrevet af handelsoverlærer Jens Lampe. Hvad forstås ved en handelsskole? Ved en handelsskole forstås i almindelighed en fagskole for undervisning i de for handels- og kontorfaget nødvendige forkundskaber og de specielle kommercielle færdigheder, som ikke kan opnås ved selve den praktiske oplæring i virksomhederne. Grunduddannelsen inden for handelsskolen - lærlingeuddannelsen - finder i almindelighed sted samtidig med den praktiske oplæring på arbejdspladsen, og loven om lærlingeforhold af 2. oktober 1956 foreskriver, at der skal oprettes en skriftlig kontrakt for alle unge mennesker mellem 14 og 18 år, der ansættes til fagligt arbejde inden for handel og kontorarbejde, håndværk og industri. Øvrigt bygger handelsundervisningen i Danmark på lov af23. juni 1920 om handelsskoler, lov af 4. juni 1964 om godkendelse af handelsskoler m. v. og tilskud til disse skoler. Alle handelsskoler giver lærlingeundervisning, i de fleste tilfælde såvel i butiks- som kontorlinjen. Begge linjer afsluttes med handelsmedhjælpereksamen, og beståelsen af denne er forudsætning for, at lærebrev kan udleveres. Men et større og større antal skoler giver desuden videregående undervisning til handelseksamen (populært kaldet handelens realeksamen), som ligger et trin højere end handelsmedhjælpereksamen, og 16 handelsskoler har handelsgymnasium, der forbereder til højere handelseksamen (H.H.), som kunne kaldes handelens studentereksamen. Endvidere er der til de fleste handelsskoler knyttet en mangfoldighed af kursusvirksomhed, der forbereder til de statskontrollerede prøver og højere fagprøver, til uddannelse af merkonomer, korrespondenter o. fl. a. De mindre handelslærlingeskoler er ikke i stand til at give den branchemæssige undervisning i de forskellige branchers varekundskab, og undervisningen i disse fag samt i faget kontorteknik er derfor hen- 7

2 lr~ års dagstudium eller 3 års 2-Arigt degstudium til cand. ng. l aftanstudium ti! cand. merc. merc. (Omfatter et hovedsprog og el bisprog). t 4-årigt aftensludium~) til diplom- 3-Arigt dagstudium 3) til den 2-årigt deltidsstudium til erhvervs- 2-lirgt dagsludium til erhvervsprøven (H. D.) i regnskabsvæsen almene erhvervsøkonomiske sproglig diplomprøve (E. D.). Om- sproglig afgangseksamen (E. A.). o. 8. specialer. eksemen (HA). fatter et sprog. (2 J( E. D. -'-' E.A). Omfatter to sprog. 2-lrig dagskole til højer. handelseksamen (hhx) HANDELSGYMNASET71 Sp"i,",,,,, (middl, m'''"m,o,), 1-, 2-,g 3-Arige aftenkurser j markedsføring. organjsat~on, databehandling m. m. (3 lir = nmerkonomh) 1 t i t 2-årigt aftenstudium j ) til ensproglig korrespondenteksamen j engelsk, tysk m. v. T '-, 1-årig l t r 2-Arigt dagstudium 6) til tresproglig korrespondenteksamen. i dagskole til højere handelseksamen, (hhx). HANDELSGYMNASET S 1 t t ~,-..r--, i '-'cig',h,ok",,, 'il..".k,o'",," hoj'" fagprøve (hfp) : fremmede sprog. regnskabslære, erhvervsret. matematik. Bogholderprøven (2 år). Nol..- De med pile forsynede forbindelseslinier angiver de.. normale" opstigningsliniar j handelsuddannelsessystemet. Det er af hensyn til overskueligheden ikke muligt at få alle tænkelige veje med skemaet. 1) Elever, der går ud af folkeskolen efter 7. eller 8. klasse. kan optages på lærlingeskolen, idel de dog skaf begynde med at gennemga et forberedelseskursus (240 timer) i dansk og regning. Dette ar en overgangsordning. som kun gælder indtil videre. 2) Adgang lif H.D.-studiet har den, der er fyldt 19.Ar, og som har bestået sx + hp i regnskabslære; hhx (hvis bestået i 1966 eller tidligere. kræves tillige hfp matematik); rx + hfp j engelsk, regnskabslære og matematik. 3) Adgang til HA-studiet giver sx eller hhx; endvidere er der adgang for den. der er fyldl 20.Ar eller har 3 års praksis saml har bestået rx + hfp i engelsk og i tysk eller fransk. 4) Adgang til det ensproglige korrespondenlsludium giver: hfp i pågældende ~prog med mindst mg+; hhx eller hxs med mindst mg+ j sproget; nysproglig sx med mindsl 7 i sproget; en særlig adgangsprøve sproget. 5) Adgang ti! det tresproglige korrcspondenlstudlum giver: nysproglig sx; hhx (med fransk lor vidare- komne); hxs + adgangsprøve i ransk; rx + hip eller adgangsprøver i engelsk. tysk og fransk. 6) Elever med afgangsprøve fra folkeskolens 9. klassa skal være fyldt 17.Ar senest den 31. oktober for al kunne optages på den -årige dagskole til handelseksamen. For elever med højere uddannelse er der ingen aldersgrænse. øvrigt kræves for optagelse i: Spco,-, linien linien linien linien (hxb) (hxa) (hxr) (hxs) Bol;k,- Alm,o- R""k'b,-' 1_ARG DAGSKOLE TL HANDELSEKSAMEN 6) i '_";9',h,ok"""i,""'k"",,,,,, f,,,,o., (lp) l suppl"dngalobligl1o,isk S'mtidig m,d ",k,i",0d'ni,0;og 'il h.nd.l.- medhjælparaksamen (hmx) pli butik.sskolan eller i: fremmede sprog, bogføring, stenografi, matematik, kontorskolen. unct.rvi, ning til hmx) dansk handelskorrespondanca m. m. LÆRLNG Z 12 TL : AR t T i i i t Al"og'p"" O) Afg,og'pco" R"',k"m," fra 9. klasse fre 10. klasse (rx) (Sl) folke 11 OG REALSKOLE Studentereksemen GYMNASESKOLE i t J hxb, l. semester: afgangsprøve fra 9. klasse ejler højere uddannelse. 2. semester: best.aet hmx fra butiksskolen. hxa ' 9. klasse med særlig gode karakterer i engelsk og tysk; 10. klasse med gode karakterar i engelsk og tysk; rx. hxr: 10. klasse; rx (med regning); hmx. hxs: 10. klasse mad særlig gode karakterer i engelsk og tysk; rx med gode karakterer i engelsk og tysk. 7) På den 2-årige dagskole til hhx optages elever, der har beslået: hmx mad engelsk og tysk (gruppe ) med mindst g disse to fag; hxa; hxr + lp det manglende fremmedsprog: rx + hxr; hxs; hxb med mindst g i engelsk og tysk (gruppe l). 8) PA den 1-Arige dagskole til hhx opteges elever med studentereksamen.

3 lagt til lærlingekostskoler i Mommark på Als, kast og Odder eller ved større handelsskoler, til hvilke eleverne fra de mindre skoler henvises. Handelsskolernes historie er endnu ikke udtømmende beskrevet, og denne afhandling, der først og fremmest beskæftiger sig med lærlingeskolernes historie, må kun betragtes som et temmelig ufuldkomment oplæg, men den kan forhåbentlig give tilskyndelse til, at emnet tages op til en grundigere behandling på videnskabelig basis. Fra middelalderen til næringsloven af 1857 Ved Erik af Pommerns (ca ) handelsforordning for de sjællandske købstæder af 15. februar 1422 træder den danske handelsstand frem i retslitteraturen som en erhvervsbeskyttet samfundsgruppe. Kun købmænd måtte drive købmandsskab og handel, og de bofaste købmænd privilegeredes. Hermed begynder også konturerne af en lærlingeundervisning at dukke op. Lige så længe der har været standsbevidste købmænd, har det været skik, at en principal sørgede for sit fags fremtid ved at uddanne lærlinge. FØr regler om uddannelse blev optaget i lavsvedtægterne, må det antages, at læreforholdet var et helt privat anliggende mellem mester og lærling. Som nu, gik den praktiske og teoretiske oplæring hånd i hånd. Den såkaldte mesterlære, som i de sidste årtier har været under debat, har sin oprindelse i og 1500-årene, hvor reglerne om uddannelsen af lærlinge var fastsat i de enkelte gilders og lavs artikler eller skråer, som de oprindelig kaldtes. Disse gilder og lav var sammenslutninger af næringsdrivende inden for samme fag, som kom til at spille en fremtrædende rolle i byernes liv og hurtigt fik en monopolstilling, idet ingen kunne drive handel eller håndværk uden at være medlem af et lav, der til gengæld værnede og sikrede fagets interesser på bedste måde. Kongerne forsøgte adskillige gange at ophæve lavene, men det mislykkedes hver gang. Flensborg havde man således et St. Knudsgilde, som i øvrigt stadig eksisterer. Dets skrå foreligger i en afskrift fra ca. 1400, men det må være betydeligt ældre. Endvidere havde man et St. Gjertrudsgilde, Hellig Legemsgilde og Vor Frue købmandsgilde. Meget oplysende er også skråerne fra Odense og MalmØ. Fra 1431 kendes fra Alborg et købmandsgilde kaldet Guds Legems lav, i hvis vedtægter af 1680 fastsloges nærmere regler for antagelse af lærlinge, og læretidens længde var her ansat til mindst 8 år. 9

4 lavs artiklerne for kræmmerne i HelsingØr, som Christian V udstedte i 1744, var læretiden 7 år, undtagen for kræmmersønner. Når læretiden var udløbet, skulle de unge mænd i magistratens overværelse eksamineres af lavets oldermand og fire lavsbrødre om»bogholderie, om vexelstiil og pengecours af indenlandske og udenlandske, desliges te om handelens natur og egenskab, samt hvorledes varerne fåes fra første hånd af alle sorternenter; dernæst måtte han kunde viide at giøre forskiælog sige differencen mellem vores og den udenlandske vægt og mål.«næsten hele lavsperioden foregik lærlingenes undervisning på den måde, at købmanden selv overvågede indlæringen og læsningen med lærlingene og førte disse op til den teoretiske prøve. Kun i nogle tilfælde overlodes undervisningen til private informatorer. oplysningstiden, hvor uddannelsen af ungdommen som en samfundsgavnlig foranstaltning føltes som et stærkere og stærkere behov, og da borgerne blev sig bevidst som stand og fik forståelsen af, at købmandens, håndværkerens og sømandens uddannelse krævede et bedre teoretisk grundlag i pagt med tidens krav, pegede en fremtrædende embedsmand, Grev Otto Thatt, på nødvendigheden af at skaffe vordende købmænd en bedre skoling, ligesom den fhv. statsminister Ove Høegh-Guldberg i 1787 gav et oplæg til en reform af skolevæsenet, hvori han betonede vigtigheden af, at»der sørges for at bringe en fond til veje, at der i hvert stift kan blive en handelsskole velindrettet«. deerne blev dog ikke realiseret. stedet for satte tankerne frugt i form af de såkaldte»søndagsskoler«, som ikke må forveksles med nutidens forkyndende skoler. De hed således, fordi undervisningen foregik om søndagen, selvfølgelig uden for kirketiden, og omfattede udelukkende den konfirmerede ungdom af handels- og håndværkerstand, som ønskede at udbygge de ret sparsomme kundskaber, der var erhvervet i den offentlige skole. Kendt er pastor N. H. Massmanns søndagsskole i hovedstaden, der oprettedes Tønder startedes en i 1803, i Flensborg 1815, og snart var de udbredt i de fleste større stæder. Det var oftest de fattige, som søgte søndagsskolerne. Velhavende folks børn søgte som regel informatorer eller privatlærere, som gav kursus i bogholderi, korrespondance, regning eller sprog. Således averterede en translatør og sproglærer Mayson fra England i Viborg 1821 med, at han gav undervisning i bogholderi, korrespondance og regning 10

5 efter en»letfattelig og behagelig læremetode.«og i Sønderborg annoncerede en F. C. Kunze i oktober 1828, at han ville give undervisning i bl. a. fransk, ortografi og brev- og konversationsstil. København oprettedes i begyndelsen af 1800-årene mindre private institutter, som satte en handelsundervisning i system, og i 1838 begyndte urtekræmmerlavet i KØbenhavn en handelsaftenskole. Den synes at have haft en vanskelig start og måtte efter mange heftige diskussioner blandt principalerne ophøre i oktober Sønderjyden Svenne Langkjer ( ) havde mere held, da han i 1842 startede det første københavnske»handelsakademi«, som til tider var stærkt besøgt. Langkjer skrev selv en del af de lærebøger, der benyttedes i undervisningen. Året efter begyndte Haldur Grliners handelsakademi. Af andre private handelsskoler kan nævnes Nehms Kursus AS, oprettet 1865, Københavns Handelsakademi, oprettet 1894, Frederiksberg, Østerbros og Byens Handelsgymnasium og Sproginstitut, opr Ålborg oprettedes 1875 Justitsråd Møllers handelshøjskole og i 1901 Færgemanns handelsskole. Begge blev 1953 overtaget af Ålborg Handelsstandsforening. Fra nyere tid kan endvidere nævnes Freys Handelsskole i Frederikshavn, som forberedte sine elever til handelseksamen. Odense oprettedes Den fynske Handelsdagskole 1908 og Odense Købmandsskole 1911, men også i andre købstæder har der fra tid til anden været drevet private handelsskoler. H andelstandsjoreningerne tager initiativet Med næringsloven af 1857 blev lavsvæsenet endelig ophævet (1862) og næringsfriheden gennemførtes. Men samtidig ophævede man de i lavsartiklerne indeholdte krav om en uddannelse af svende og drenge og reglerne for eksamination af disse. De handlende følte hurtigt ulemperne ved, at et hensigtsmæssigt oplæringssystem, som var bygget op gennem århundreder, var forsvundet, uden at noget andet og bedre var sat i stedet, og man forudså, som det blev sagt,»at den næste generation af købmænd ville gøre handelen skam.«ndustrialiseringen, som begyndte i England i slutningen af 1700årene og for alvor gjorde sig gældende i Danmark et sekel senere, bevirkede en rivende udvikling ikke blot i produktionen, men også i samfærdselsmidlerne og gav handel og SØfart et vældigt opsving. Hermed blev der også et behov for en tidssvarende uddannelse. de han11

6 delsforeninger, eller, som de senere blev kaldt, handelsstandsforeninger, som dannedes efter næringslovens ikrafttræden 1857, rejste der sig snart krav om en ordnet, systematisk og teoretisk lærlingeuddannelse under handelsstandsforeningernes ledelse og ansvar. nitiativet kom fra Jylland, hvor Arhus var den første by, som fik virkeliggjort tanken herom. Man havde her indset, at undervisningen i en skole blev billigere og bedre, end når de unge mennesker skulle have privat undervisning i enkelte fag. 1865, samme år som velocipederne dukker op, oprettes Arhus Handelsstandsforenings aftenskole. Fagene, der undervistes i, var dansk, regning, skrivning, tysk og engelsk. Der holdtes skole fire timer om ugen fordelt på to aftener fra kl i vinterhalvåret. Abenrå (der som nordslesvigsk købstad hørte til Preussen) fik sin»gewerbeschule«1868, Horsens og Roskilde fulgte efter i 1869, Kolding 1871, Hjørring 1872, Alborg og Fredericia 1876, Odense og Randers 1877, og inden sekel skiftet havde handelsstandsforeningerne i de fleste andre større købstæder løst deres handelsskoleproblemer nogenlunde tilfredsstillende. København kom relativt sent med. Her blev initiativet taget af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, der stiftedes i 1880, og af hvis tidligere formænd særlig grosserer Holger Petersen fortjener at nævnes. Her påbegyndtes i 1881 en undervisning for handelslærlinge,»fornemmelig i sprog for yngre handelscontorister «. Der undervistes om aftenen fra kl , og der begyndtes med 73 elever. Men også c. F. Tietgen ( ) må nævnes i denne forbindelse. Han arbejdede ivrigt for at skaffe unge handelsmænd en god uddannelse og skænkede derfor store gaver til skole for handelsstanden. Niels Brocks Handelsskole i København, som økonomisk baseredes på bl. a. et legat på rdlr., stiftet af storkøbmanden Niels Brock ( ), begyndte sin virksomhed 1888 og kom efterhånden til at danne mønster for en række højere handelsskoler, som senere er vokset op trindt om i landet. De forskellige handelsskoler udarbejdede selv pensum og planer og sørgede også selv for at afholde eksamen, men med lærlingeloven af 1889, den første egentlige lærlingelov, indførtes en pligt for principalen til at sende lærlingen på handelsskole. Da der på dette tidspunkt eksisterede lærlingeskoler i de fleste større byer, baserede myndighederne derfor undervisningspligten på disse bestående skoler. Som nævnt af Erik Langsted er dette årsagen til, at vi i Danmark ikke fik 12

7 - og heller ikke senere har fået - statslige eller kommunale handelsskoler som i de andre nordiske lande og flere andre steder, men at handelens ungdom fik en uddannelse i skoler, der ejedes og blev drevet af erhvervenes egne organisationer. Lærlingeloven af 1889 Handelsskolerne fik med den ny lærlingelov en chance, der betød et betydeligt opsving i elevantal, og dette medførte, at konsul Kaalund, Kolding, som repræsenterede provinshandelsforeningerne, fremkom med et forslag til en fælles afgangseksamen for samtlige lærlingeskoler. Forslaget blev vedtaget af de jyske handelsskoler 1899, Sjælland fulgte efter, i 1901 kom Fyn og Lolland-Falster med og endelig sluttede København sig til i hovedstaden oprettedes en 3-årig lærlingeundervisning i overensstemmelse med den, man havde ved hande1saftenskolerne i provinserne. Købmandsskolen og dens mange afdelinger samlede efterhånden al handelsskoleundervisning i København under sig. Da der nu var kommet fælles retningslinjer over handelsskolernes undervisning og eksamen, gik man til rigsdagen med et andragende om tilskud, dels til skolernes drift, dels til afholdelse af lærerkursus. Men andragendet blev afslået med den begrundelse,»at handelsstanden godt kunne klare sig selv, idet den var den eneste af de næringsdrivende klasser, der tjente noget.«1893 opnåedes dog en bevilling på kr. til fordeling blandt handelsskolerne. En konsekvens af tilskuddet blev, at myndighederne i 1899 udnævnte en undervisningsinspektør, og det blev dr. phil. H. L. Møller ( ), der havde været leder af de Brockske handelsskoler i København. MØller blev senere folketingsmand for HØjre i Københavns 2. kreds. Han virkede til 1928 og afløstes af kontorchef i handelsministeriet, cand. jur. Greve Ernst Moltke, som atter vendte tilbage til handelsministeriet i 1929 og som efterfølger fik lektor ved Metropolitanskolen, cand. mag. Osvald Larsen (f. 1889), som virkede til l oprettedes Provinshandelsforeningens Fællesudvalg for Skolevæsen, der kom til at bestå af tre købmænd og to lærere. Konsul Kaalund var selvskreven som formand. Udvalget fastsatte undervisningsplan og eksamensfordringer for de skoler, som stod under til- 13

8 synet, samt udarbejdelsen af de skriftlige opgaver ved handelsmedhjælpereksamen, alt i samråd med undervisningsinspektøren. Den vedtagne undervisningsplan gik ud på, at der skulle være 3 klasser med 25 undervisningsuger a 6 timer årlig. Der skulle undervises i dansk, skrivning, handelskorrespondance, handelsgeografi, handels- og vekselret, dobbelt bogføring og handelsregning. Engelsk og tysk kunne medtages som tillægsfag. For handelsskolelærerne, der kun var ansat som timelærere og for de flestes vedkommende kom fra folkeskolen, blev der oprettet særlige feriekursus. Kvinder på handelsskolerne? ndtil omkring 1890 havde handelsskolerne kun mandlige elever, men kvindesagens virke var begyndt at gøre sig gældende. Dansk Kvindesamfund var blevet stiftet i 1871, og i 1875 fik kvinder adgang til universitetet. Lige så stille åbnede enkelte handelsskoler en dør på klem, nogle steder dog med en vis ængstelse var der således 5 piger på handelsskolen i Viborg. Et forslag fra bogholder Tychsen i 1896 om optagelse af kvindelige elever i Fredericia handelsskole gav anledning til en længere diskussion, men det blev dog vedtaget, og i handelsforeningens protokol bemærkes, at»denne foranstaltning har sikkert været til gavn for skolen både ved at fremkalde en bedre tone blandt eleverne indbyrdes og ved at fremme kappelysten.«for eventuelle modstandere af kvindernes optagelse må det have været lidt af en bitter pille i 1898 at konstatere: handelsskolen dimitterede 11 elever, heraf 3 med udmærkelse. Det var alle piger. Endnu i 1904 var Svendborg handelsforenings daværende formand stærkt imod at give kvindelige lærlinge adgang, fordi han frygtede»at arbejdsalvoren skulle lide ved, at kvinder kom ind på skolen.«siden er udviklingen jo unægtelig gået i en anden retning, eftersom de kvindelige lærlinge i dag er i flertal på næsten alle handelsskoler. Bortset fra undervisningsinspektørens tilsyn og statstilskuddet var handelsskolerne lige til 1920 under privat ledelse, nemlig af Provinshandelsforeningens Fællesudvalg for skolerne - fra 1914 Provinshandelsforeningens Skoleudvalg. Dette udvalg sørgede også for eksamensopgaver og for censorer. ndtil 1883 blev handelsskolerne i de fleste byer drevet alene for handelsforeningernes regning, således at disse dækkede underskud ved skolernes drift, fortrinsvis ved opkræv14

9 ning af skolepenge. de fleste byer betaltes skolepengene af principalerne. Efter at der fra 1883 var blevet givet statstilskud, var det naturligt, at man ved lærlingeloven af 1889 pålagde købmændene pligt til at tilstå deres lærlinge den fornødne tid til at gå på handelsskole om aftenen. almindelighed gav kommunerne gratis lokaler, lys og varme, og enkelte kommuner gav endog tilskud til lærere, som tog på kursus for at dygtiggøre sig til gerningen i handelsskolen. De fleste præsterede en solid indsats i aftentimerne for en relativ lille betaling og veg ikke tilbage for at tage kursus efter kursus. Eksempelvis kan nævnes, at Anton Pedersen Kjølbye efter at have taget lærereksamen fra Ranum i 1907 efter to års uddannelse på Niels Brocks handelshøjskole tog afgangseksamen i 1910 med 1. karakter. Et antal tekniske skoler, især i stationsbyerne, oprettede handelsskoleafdelinger under Tilsynet med handelsskolerne. Handelsskolens»grundlov«Ved handelsskoleloven af 23. juni 1920 blev der skabt helt klare rammer for handelsskolernes opbygning og videre udvikling. Den lov, der stadig må kaldes handelsskolens»grundlov«, gjorde handelsskolerne til et lige så ensartet område som f. eks. realskolen og gymnasieskolen. Tilsynet med de handelsskoler, som modtog statsstøtte, blev nu underlagt en under handelsministeriet hørende direktør, og undervisningsplaner, eksamenskrav, læreruddannelse, kontrol med skolerne m.m. tillagdes direktoratet. Til støtte for tilsynet blev der oprettet et rådgivende organ, et skoleråd, for hvilket tilsynet kunne forelægge ethvert spørgsmål vedrørende handelsskoleundervisningen. Sønderjylland, FærØerne, Grønland genforeningsåret 1920 vedtoges det på et møde i Kolding, hvor alle handelsstandsforeninger i den genvundne del af Sønderjylland var repræsenteret, at omdanne de nordslesvigske handelsskoler efter dansk norm og mønster. De sønderjyske skoler nåede relativt hurtigt op på en lignende standard som dem nordenå. På FærØerne blev den første handelsskole oprettet på aftenskolebasis i Torshavn. Skolen fik eksamensret i Siden oprettedes handelsskoler i Klaksvig, Tværå og Vågø. 15

10 HANDELSSKOLERNE DANMARK SO km KAGEN EDERKSHAYN RENt OBjerringbro "Ryomgoor.Hl1dsltn Pindslfup O(Jl!ll!rup "A Sltl oaulum OHamme l ;-Æ H6 ti SL~RG use...f2o,ebelroft RNGKØ8NG.Vldeb~k ~ Olkosl ~ - O 5KA~DERBORG ~~~ \ ~ \ o. i '~~";NGSVJG!,~.,.~l ~NG'R ELEVTAL :11-96S (GAMMEL ORDNNG) 0-50 el e v.,,' efyh o elev"r elft'~er i O 100 ~ 150 elever avu 500 elever ~~~-- o slalskontr. pr.~er 1";,. llond.lsllksomen \l liljer" loldelseluamflll EX' Handelsundervisningen på GrØnland fik først sin faste form i På grund af de store afstande fandt man det mest hensigtsmæssigt foreløbig at lade undervisningen finde sted i Syd-Danmark på kostskoler. De første år holdt man til på Balle Ungdomsskole ved Vejle, dernæst på Hald Hovedgård ved Viborg og Mommark handelskostskole på Als, men i 1966 oprettedes kast Handelskostskole som selv- 16

11 ejende institution med det hovedformål, at denne skole skulle forestå uddannelsen af butiks- og kontorlærlinge fra GrØnland begyndte Mommark handelskostskole undervisningen i kontorteknik og branche- og varekundskab. Til samme formål blev Odder handelskostskole taget i brug kom der en ny lov om lærlingeforhold, hvori der stilledes krav om, at der for alle fag skulle fastsættes uddannelsesregler, ligesom loven gjorde den obligatoriske dagskoleundervisning til en realitet. Dette medførte bl. a., at de handelsskoler, der hidtil havde lejet lokaler (oftest i kommuneskoler eller tekniske skoler), måtte tænke på at skaffe egne lokaler og ansætte fast forstander (direktør) og et passende antal faste lærere. Hidtil havde man de fleste steder klaret sig med timelærere fra folkeskolen og gymnasiet samt advokater og fagfolk fra de praktiske erhverv, såsom bogholdere, revisorer, dekoratører og branchefolk. Overgangen til dagskole betød, at handelsskolerne skulle have et antal særligt uddannede heltidsbeskæftigede lærere. Endvidere betød nyordningen, at man måtte begynde en sammenlægning og centralisering af handelsskolerne for at kunne opfylde lovens krav. Siden er udviklingen gået slag i slag, og en historisk vurdering er næppe mulig. Blot skal det nævnes, at i blev handelsskolerne overflyttet fra handelsministeriet til undervisningsministeriet. Statens Tilsyn med Handelsskolerne blev indlemmet i det nyoprettede Direktorat for Erhvervsuddannelserne, hvorunder også hører teknika, tekniske skoler, maskinmesterskoler, teknologiske institutter og lærlinges ager m. m. Direktør, cand. jur. Erik Langsted (f. 1915), som havde virket fra , fratrådte som leder af tilsynet og afløstes af undervisningsdirektør, cand. jur. O.. Mikkelsen (f ). Pr. 1. januar 1964 fandtes der 180 lærlingeskoler med elever. Pr. 1. januar 1965 fandtes der 142 lærlingeskoler med elever. Siden er antallet af handelsskoler gået ned til ca. 65. Tilgangen til lærlingeskolerne er svagt dalende, til gengæld er tilgangen til de skoler, som forbereder til handelseksamen og højere handelseksamen, stigende var der 28 af disse, 1969: 50 skoler. Af handelsgymnasier fandtes i med 1803 elever. Handelshøjskoleafdelinger er i øjeblikket oprettet som selvstændige selvejende institutioner i tilslutning til handelsskolerne i Alborg (oprettet 1940), Odense (1942), Kolding (1948), Sønderborg (1961) og 17 2 Årbog for Dansk Skolehistorie 1970

12 Højere fagprøver (statskontroljerede prøver) Fagprøver ~ ~-- Forberedelseskursus Handelshøjskole Handelsgymnasium HANDELS EKSAMEN LÆRLNGE SKOLE handelsmedhjælpereksamen 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. real. kl. 18

13 Esbjerg-Varde (1966). Handelshøjskoler findes kun i København (oprettet 1917) og Arhus (1929). Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, der i sin tid oprettede KØbmandsskolen og Handelshøjskolen i hovedstaden, har gennem en årrække drevet kursusundervisning i London og Bremen og fra 1968 i Paris. På disse skoler kan de unge med handelsmedhjælpereksamen som mindste grundlag og særlige kvalifikationer i sprog få udbygget deres viden og færdighed i henholdsvis engelsk, tysk og fransk. Afsluttende bemærkninger Fra 1834 til 1940 har befolkningsandelen været stærkt voksende i handel og omsætning samt transporterhvervene. Tendensen synes at være, at en stadig mindre del af befolkningen beskæftiges ved egentlig vareproduktion, medens en større og større andel beskæftiges i tjenesteydende erhverv. Udviklingen inden for alle grene af erhvervs- og samfundslivet har nødvendiggjort en gennemgribende omlægning og udbygning af den faglige uddannelse. For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er der blevet gennemført ændrede og mere specialiserede lærlingeuddannelser, ligesom uddannelserne til handelseksamen, højere handelseksamen og statskontrollerede prøver er blevet udbygget og omlagt. Der er endvidere i de seneste år i stigende omfang indført specialkursus, f. eks. EDB og systembeskrivelse, ligesom undervisningen i fremmedsprog er blevet tilgodeset med et større timetal, og moderne undervisningsmateriale er blevet indført. Denne rivende udvikling inden for handelsskolerne, som ventes at ville fortsætte og accelerere i de kommende år, har sammen med den Øgede tilgang især til de mere videregående uddannelser medført, at staten ved gennemførelsen af ændrede tilskudsordninger inden for alle områder har overtaget en større del af driftsudgifterne, der for eksamensundervisningens vedkommende nu dækkes fuldt ud af staten. Udviklingen har endvidere medført og vil i de kommende år fortsat medføre en stigende statsinvestering i byggeri og anskaffelse af udstyr og inventar til handelsskolerne for at muliggøre gennemførelse af den ændrede uddannelse. Med den placering handel, omsætning og administration har fået 19

14 i vort moderne samfund, og den udvikling og vækst handelsskolerne har haft de seneste år, er der ingen tvivl om, at de vil komme til at hævde deres stilling i det samlede skole billede med mere og mere markante træk. Litteratur Betænkning angående undervisning i lærlingeskolen til handelsmedhjælpereksamen. Betænkning nr. 302, Betænkning vedrørende den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor- og engroshandelslærlinge. Betænkning nr. 351, Bjerre, Gustav og Østerby, Ole: Ungdoms- og Voksenundervisning, Kbh Bøtefyhr, K. og Sjøgren Nielsen, E.: Lærlingeloven, Kbh Den danske Handelsskole. Medlemsblad for Danmarks Handelsskoleforening Dahl, Svend (red.): Danmarks Kultur ved Aar 1940, Kbh. 1942, bd. 5 s De danske Erhverv (red. Tage Uhrskov) Kbh. 1967, s Den danske Skolehåndbog (red. Claus Moldt) Kbh. 1969, s Hages Håndbog for Handel og ndustri. Kbh. 1944, bd. s Handels-Nyt. Provinshandelskammerets Månedsblad, Handelsskolebladet. Udgivet af Landsforeningen af Lærere ved Danmarks Handelsskoler Handelsskolen. Udgivet af Foreningen af fastansatte Lærere ved Danmarks Handelsskoler og Danmarks Handelsskoleforening Handelsskolenyt. Udgivet af Landsforeningen af Timelærere ved Danmarks Handelsskoler, nr. 1-4, Handelsundervisning i Danmark, Finland, sland, Norge, Sverige. Frederiksstad, Norge Handelsskoleundervisning i Danmark, Finland, Norge og Sverige, Kolding u.å. Handelsskolerne. Telefonliste, adresseliste og statistisk materialesamling. Udg. af Direktoratet for Erhvervsudd. Kbh Hansen, Flemming Lind: Horsens Handelsskole , Horsens Hirschsprungs Handels Håndbog. Kbh. 1947, s KlOcker-Larsen, Flemming: Lærlingeuddannelsen i Danmark. Kbh Kundskaber til anvendelse for handelsfaget. Aarhus Handelsstandforenings handelsskole Arhus Lampe, Jens: Træk af de sønderjyske handelsskolers historie. (Flensborg Avis den ). Langsted, Erik: Handelsskolebogen, Kolding Larsen, Kai Edvard: Sønderborg Handelsstandsforening Sønderborg, Larsen, Osvald: Undervisningslære for Handelsskolen. 2. udgave, Kolding 1955, s

BETÆNKNING II. forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler

BETÆNKNING II. forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler BETÆNKNING II vedrørende forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler og forslag til revision af de videregående uddannelser for handels- og kontorfagene m. v. Afgivet af et af undervisningsministeriet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB

VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB VEDTÆGTER FOR DET DANSKE HEDESELSKAB 3 1. NAVNE OG HJEMSTED Den selvejende institutions navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten

Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Institution Att. XX Adresse Postnr. By 24/6-2014 Til ledelsen Indførelse af brugerbetaling for WAYF tjenesten Jeres institution er tilsluttet tjenesten WAYF, der giver brugerne på de tilsluttede institutioner

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. Anne Weimar Rasmussen 3. hhx - Jeg har været i praktik inden for bunkertrading og

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004

Appendiks. Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 Appendiks Kompetenceudviklingsprogrammet 2002-2004 2005 Indhold Appendiks 2005 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere

Tabel 2 - hele 2010 - Kernemålsaktivitet på FKB'ere og godkendte udbydere og andre udbydere Godkendt institution Afholdende institution Samlet 2010 (ÅE) FKB 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København Vest 183407 CPH WEST - Uddannelsescenter København

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING

VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING VEDTÆGTER GEOGRAFISK HAVE I KOLDING / INDHOLDSFORTEGNELSE Side 2 1. NAVN OG HJEMSTED... 3 2. FORMÅL... 3 3. FORMUE, DRIFT OG HÆFTELSE... 4 4. BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING OG VALGMÅDE... 4 5. BESTYRELSENS

Læs mere

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013

14. december 2012 Sags nr.: 006.62M.391. Kvoter til skolepraktik i 2013 Til skoler, der udbyder erhvervsuddannelse Kopi til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, de faglige udvalg for de pågældende uddannelser og Danske Erhvervsskoler - Lederne Afdeling for

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Antal med under 7. Antal med over 7

Antal med under 7. Antal med over 7 Undervisningsministeriet 13. februar 2014 Oversigt over, hvor mange af de nuværende gymnasieelever, der ikke ville være blevet optaget, hvis der havde været adgangskrav på karakteren 7 - Fordelt på de

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012

Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Vedtægter for Det danske Hedeselskab 2012 Det danske Hedeselskab Vedtægter 2 1. Navne og hjemsted Selskabets navn er Det danske Hedeselskab. Det danske Hedeselskab ( Hedeselskabet ) er en selvejende institution

Læs mere

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen)

(Merete Cordes, Christen Sørensen, Finn Møller Kristensen, Peter Erling Nielsen og Niels Larsen) Kendelse af 20. september 1996. 96-13.093. Praktisk uddannelse i pengeinstituts revisionsafdeling godkendt. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 4 og 1, stk. 2, nr. 5 (Merete Cordes, Christen Sørensen,

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

VEJLEDNING TIL "Ansøgning om godkendelse som forening" Folkeoplysende voksenundervisning.

VEJLEDNING TIL Ansøgning om godkendelse som forening Folkeoplysende voksenundervisning. Foreninger, hvis hovedformål er at drive folkeoplysende voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 medlemmer samt vedtægter med et formuleret formål. Formålet med den folkeoplysende voksenundervisning

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Fælles museumsmagasiner

Fælles museumsmagasiner Vedtægter for den selvejende institution Fælles museumsmagasiner 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fælles museumsmagasiner. Dens hjemsted er Vejle. 2. Institutionens formål Institutionens

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 7. november 2012 (J.nr. 2012-0026847) Afslag på

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015

VÆKST BAROMETER. Mangel på arbejdskraft koster på omsætningen. Maj 2015 VÆKST BAROMETER Maj 2015 Mangel på koster på omsætningen Det begynder at koste for de små- og mellemstore syddanske virksomheder, at det fortsat er svært at rekruttere kvalificeret. Hver fjerde virksomhed

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole.

Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. Vedtægter for den selvejende institution Vestbirk Musik- og Sportsefterskole. 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Vestbirk Musik- og Sportsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Stk.

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591.

Margaret Nielsen. NNF, okt 198A. Tilgængeligt. Trykte beretninger, jubilæumsskrifter. forbund. Københavns afd. : Arkivnr. 591. AF: Margaret Nielsen NAVN: Dansk Slagteriarbejder, ARKIVNR.:637 COMPACTNR.:9 a forbund. PERIODE: 1917 1980 OMFANG:llo kasser AFLEVERING: NNF, okt 198A TILGÆNGELIGHED: Tilgængeligt REGISTRERING: Indbunden

Læs mere

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning

UU Skive Ungdommens Uddannelsesvejledning Erhvervsuddannelser og unge i Skive Kommune Fra august 2015 træder den nye EUD-reform i kraft. Derfor kan det være interessant at kigge på en status inden start. UU Skive har tal på alle unge under 25

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen

Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 03.12.2009.2008/version 1.3/Steen Eske Christensen Skoleperiodernes koder Sidst opdateret 0.1.009.008/version 1./Steen Eske Christensen Indhold Denne administrative vejledning beskriver kodestrukturen for skoleperioder på fuldtidsuddannelser. Vejledningen

Læs mere

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd.

AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07 0,403746202 11 AMU-Vest 13,83 0,403746202 7 CELF - Center for erhv.rettede udd. Bilag 1: Korrigerede institutionsfordelte kvoter til skolepraktik i 2015 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger Beregningsgrundlag absolutte tal AARHUS TECH 17,75 0,403746202 9 AMU Nordjylland 22,07

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne 9. og 10. klasseelevernes tilmelding til ungdomsuddannelserne Af Susanne Irvang Nielsen De uddannelsesvalg, eleverne i 9. og 10. klasse har foretaget pr. 15. marts, viser, at de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium. Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium

Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium. Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium Eksamensbevis Afsluttet 9. / 10. klasse Hvad skal du så?? HG HHX Praktik 4. år Praktik 3. år HH 3.år HG 2. år HH 2. år HG1. år HH 1. år HG uddannelsen HG HG 2.

Læs mere

Vedtægter for Erhverv Aarhus

Vedtægter for Erhverv Aarhus Oversigt 1 Foreningens navn og hjemsted 2 Foreningens formål 3 Medlemmer 4 Medlemskabets ophør 5 Generalforsamlingen 6 Bestyrelsen 7 Regnskab og revision 8 Foreningens opløsning 9 Foreningens kontor og

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 4. oktober 2013 (J.nr. 2013-0033525). Tilladelse til at

Læs mere

Aftale om udlagt undervisning 2014

Aftale om udlagt undervisning 2014 Aftale om udlagt undervisning 2014 Aftalens parter: Der indgås hermed aftale om udlagt undervisning mellem: Godkendte skole Afholdende skole Skolens navn IBC Kurser Haderslev Handelsskole, Udviklingscenter

Læs mere

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

2014 Udgivet den 25. april 2014. 23. april 2014. Nr. 393. VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Lovtidende A 2014 Udgivet den 25. april 2014 23. april 2014. Nr. 393. Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

Læs mere

Århus Købmandsskoles Fond CVR nr. 11 71 55 32

Århus Købmandsskoles Fond CVR nr. 11 71 55 32 Lett Advokatfirma Adv. Jan Børjesson J.nr. 260812-SVK VEDTÆGTER Århus Købmandsskoles Fond CVR nr. 11 71 55 32 København Århus Kolding 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er: Århus Købmandsskoles Fond.

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland

Vedtægter. for. Foreningen Destination Sønderjylland Jura og Byrådssekretariatet Udkast 3-11-2014 Sags nr.: 14/42287 Vedtægter for Foreningen Destination Sønderjylland 1. Navn, hjemsted 1.1 Foreningens navn er Destination Sønderjylland 1.2 Foreningen har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE

VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE VEDTÆGTER FOR HALVORSMINDE EFTERSKOLE OG HALVOR FRI FAGSKOLE Vedtaget på ordinær generalforsamling den 22. april 2015 1 HJEMSTED, FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG Halvorsminde Efterskole og Halvor Fri Fagskole

Læs mere

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole

Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Lunderskov Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Lunderskov Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Hver anden syddansk virksomhed har forsat svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft Virksomhederne i Region Syddanmark har fortsat vanskeligt ved at finde de rette medarbejdere

Læs mere

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik

Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik Efterår 2014 Forår 2015 VPC-ERHVERV 2 formål Uddannelsen i voksenundervisning, faglig formidling og didaktik AKADEMIUDDANNELSEN MODUL 1 120

Læs mere

Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse

Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse Tema: Uddannelse og jobmuligheder Klassetrin 4., 5. og 6. klasse Elevopgaver: 1. Job og uddannelse Gruppeopgave: Find billeder af mennesker på job. Lim billedmaterialet op på karton. Undersøg jobtitlen.

Læs mere

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE

Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution TOMMERUP EFTERSKOLE 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Stk. 1. Tommerup Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2.

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring

Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Bestyrelses- og ledelsesansvarsforsikring Foreninger, ikke-erhvervsdrivende fonde, selvejende institutioner, stiftelser mv. Almindelige betingelser DFO99-01 Indholdsfortegnelse Definitioner Pkt. Side hvem

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation

Uddannelsesparathed. Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Motivation Uddannelser efter 9. og 10. klasse Job eller uddannelse Erhvervsuddannelser 1½ - 5 år Fx murer, smed, bager, elektriker, salgsassistent, social- og sundhedsassistent EUX Gymnasiale uddannelser 3 år STX

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere