Træk af handelsskolernes historie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af handelsskolernes historie"

Transkript

1 Træk af handelsskolernes historie Af JENS LAMPE Den danske skole dækker mere end folkeskolen og gymnasiet. Arbog for Dansk Skolehistorie bragte i 1969 en afhandling om de tekniske skolers udvikling. Nedenfor følger et bidrag til belysning af handelsskolernes historie, skrevet af handelsoverlærer Jens Lampe. Hvad forstås ved en handelsskole? Ved en handelsskole forstås i almindelighed en fagskole for undervisning i de for handels- og kontorfaget nødvendige forkundskaber og de specielle kommercielle færdigheder, som ikke kan opnås ved selve den praktiske oplæring i virksomhederne. Grunduddannelsen inden for handelsskolen - lærlingeuddannelsen - finder i almindelighed sted samtidig med den praktiske oplæring på arbejdspladsen, og loven om lærlingeforhold af 2. oktober 1956 foreskriver, at der skal oprettes en skriftlig kontrakt for alle unge mennesker mellem 14 og 18 år, der ansættes til fagligt arbejde inden for handel og kontorarbejde, håndværk og industri. Øvrigt bygger handelsundervisningen i Danmark på lov af23. juni 1920 om handelsskoler, lov af 4. juni 1964 om godkendelse af handelsskoler m. v. og tilskud til disse skoler. Alle handelsskoler giver lærlingeundervisning, i de fleste tilfælde såvel i butiks- som kontorlinjen. Begge linjer afsluttes med handelsmedhjælpereksamen, og beståelsen af denne er forudsætning for, at lærebrev kan udleveres. Men et større og større antal skoler giver desuden videregående undervisning til handelseksamen (populært kaldet handelens realeksamen), som ligger et trin højere end handelsmedhjælpereksamen, og 16 handelsskoler har handelsgymnasium, der forbereder til højere handelseksamen (H.H.), som kunne kaldes handelens studentereksamen. Endvidere er der til de fleste handelsskoler knyttet en mangfoldighed af kursusvirksomhed, der forbereder til de statskontrollerede prøver og højere fagprøver, til uddannelse af merkonomer, korrespondenter o. fl. a. De mindre handelslærlingeskoler er ikke i stand til at give den branchemæssige undervisning i de forskellige branchers varekundskab, og undervisningen i disse fag samt i faget kontorteknik er derfor hen- 7

2 lr~ års dagstudium eller 3 års 2-Arigt degstudium til cand. ng. l aftanstudium ti! cand. merc. merc. (Omfatter et hovedsprog og el bisprog). t 4-årigt aftensludium~) til diplom- 3-Arigt dagstudium 3) til den 2-årigt deltidsstudium til erhvervs- 2-lirgt dagsludium til erhvervsprøven (H. D.) i regnskabsvæsen almene erhvervsøkonomiske sproglig diplomprøve (E. D.). Om- sproglig afgangseksamen (E. A.). o. 8. specialer. eksemen (HA). fatter et sprog. (2 J( E. D. -'-' E.A). Omfatter to sprog. 2-lrig dagskole til højer. handelseksamen (hhx) HANDELSGYMNASET71 Sp"i,",,,,, (middl, m'''"m,o,), 1-, 2-,g 3-Arige aftenkurser j markedsføring. organjsat~on, databehandling m. m. (3 lir = nmerkonomh) 1 t i t 2-årigt aftenstudium j ) til ensproglig korrespondenteksamen j engelsk, tysk m. v. T '-, 1-årig l t r 2-Arigt dagstudium 6) til tresproglig korrespondenteksamen. i dagskole til højere handelseksamen, (hhx). HANDELSGYMNASET S 1 t t ~,-..r--, i '-'cig',h,ok",,, 'il..".k,o'",," hoj'" fagprøve (hfp) : fremmede sprog. regnskabslære, erhvervsret. matematik. Bogholderprøven (2 år). Nol..- De med pile forsynede forbindelseslinier angiver de.. normale" opstigningsliniar j handelsuddannelsessystemet. Det er af hensyn til overskueligheden ikke muligt at få alle tænkelige veje med skemaet. 1) Elever, der går ud af folkeskolen efter 7. eller 8. klasse. kan optages på lærlingeskolen, idel de dog skaf begynde med at gennemga et forberedelseskursus (240 timer) i dansk og regning. Dette ar en overgangsordning. som kun gælder indtil videre. 2) Adgang lif H.D.-studiet har den, der er fyldt 19.Ar, og som har bestået sx + hp i regnskabslære; hhx (hvis bestået i 1966 eller tidligere. kræves tillige hfp matematik); rx + hfp j engelsk, regnskabslære og matematik. 3) Adgang til HA-studiet giver sx eller hhx; endvidere er der adgang for den. der er fyldl 20.Ar eller har 3 års praksis saml har bestået rx + hfp i engelsk og i tysk eller fransk. 4) Adgang til det ensproglige korrespondenlsludium giver: hfp i pågældende ~prog med mindst mg+; hhx eller hxs med mindst mg+ j sproget; nysproglig sx med mindsl 7 i sproget; en særlig adgangsprøve sproget. 5) Adgang ti! det tresproglige korrcspondenlstudlum giver: nysproglig sx; hhx (med fransk lor vidare- komne); hxs + adgangsprøve i ransk; rx + hip eller adgangsprøver i engelsk. tysk og fransk. 6) Elever med afgangsprøve fra folkeskolens 9. klassa skal være fyldt 17.Ar senest den 31. oktober for al kunne optages på den -årige dagskole til handelseksamen. For elever med højere uddannelse er der ingen aldersgrænse. øvrigt kræves for optagelse i: Spco,-, linien linien linien linien (hxb) (hxa) (hxr) (hxs) Bol;k,- Alm,o- R""k'b,-' 1_ARG DAGSKOLE TL HANDELSEKSAMEN 6) i '_";9',h,ok"""i,""'k"",,,,,, f,,,,o., (lp) l suppl"dngalobligl1o,isk S'mtidig m,d ",k,i",0d'ni,0;og 'il h.nd.l.- medhjælparaksamen (hmx) pli butik.sskolan eller i: fremmede sprog, bogføring, stenografi, matematik, kontorskolen. unct.rvi, ning til hmx) dansk handelskorrespondanca m. m. LÆRLNG Z 12 TL : AR t T i i i t Al"og'p"" O) Afg,og'pco" R"',k"m," fra 9. klasse fre 10. klasse (rx) (Sl) folke 11 OG REALSKOLE Studentereksemen GYMNASESKOLE i t J hxb, l. semester: afgangsprøve fra 9. klasse ejler højere uddannelse. 2. semester: best.aet hmx fra butiksskolen. hxa ' 9. klasse med særlig gode karakterer i engelsk og tysk; 10. klasse med gode karakterar i engelsk og tysk; rx. hxr: 10. klasse; rx (med regning); hmx. hxs: 10. klasse mad særlig gode karakterer i engelsk og tysk; rx med gode karakterer i engelsk og tysk. 7) På den 2-årige dagskole til hhx optages elever, der har beslået: hmx mad engelsk og tysk (gruppe ) med mindst g disse to fag; hxa; hxr + lp det manglende fremmedsprog: rx + hxr; hxs; hxb med mindst g i engelsk og tysk (gruppe l). 8) PA den 1-Arige dagskole til hhx opteges elever med studentereksamen.

3 lagt til lærlingekostskoler i Mommark på Als, kast og Odder eller ved større handelsskoler, til hvilke eleverne fra de mindre skoler henvises. Handelsskolernes historie er endnu ikke udtømmende beskrevet, og denne afhandling, der først og fremmest beskæftiger sig med lærlingeskolernes historie, må kun betragtes som et temmelig ufuldkomment oplæg, men den kan forhåbentlig give tilskyndelse til, at emnet tages op til en grundigere behandling på videnskabelig basis. Fra middelalderen til næringsloven af 1857 Ved Erik af Pommerns (ca ) handelsforordning for de sjællandske købstæder af 15. februar 1422 træder den danske handelsstand frem i retslitteraturen som en erhvervsbeskyttet samfundsgruppe. Kun købmænd måtte drive købmandsskab og handel, og de bofaste købmænd privilegeredes. Hermed begynder også konturerne af en lærlingeundervisning at dukke op. Lige så længe der har været standsbevidste købmænd, har det været skik, at en principal sørgede for sit fags fremtid ved at uddanne lærlinge. FØr regler om uddannelse blev optaget i lavsvedtægterne, må det antages, at læreforholdet var et helt privat anliggende mellem mester og lærling. Som nu, gik den praktiske og teoretiske oplæring hånd i hånd. Den såkaldte mesterlære, som i de sidste årtier har været under debat, har sin oprindelse i og 1500-årene, hvor reglerne om uddannelsen af lærlinge var fastsat i de enkelte gilders og lavs artikler eller skråer, som de oprindelig kaldtes. Disse gilder og lav var sammenslutninger af næringsdrivende inden for samme fag, som kom til at spille en fremtrædende rolle i byernes liv og hurtigt fik en monopolstilling, idet ingen kunne drive handel eller håndværk uden at være medlem af et lav, der til gengæld værnede og sikrede fagets interesser på bedste måde. Kongerne forsøgte adskillige gange at ophæve lavene, men det mislykkedes hver gang. Flensborg havde man således et St. Knudsgilde, som i øvrigt stadig eksisterer. Dets skrå foreligger i en afskrift fra ca. 1400, men det må være betydeligt ældre. Endvidere havde man et St. Gjertrudsgilde, Hellig Legemsgilde og Vor Frue købmandsgilde. Meget oplysende er også skråerne fra Odense og MalmØ. Fra 1431 kendes fra Alborg et købmandsgilde kaldet Guds Legems lav, i hvis vedtægter af 1680 fastsloges nærmere regler for antagelse af lærlinge, og læretidens længde var her ansat til mindst 8 år. 9

4 lavs artiklerne for kræmmerne i HelsingØr, som Christian V udstedte i 1744, var læretiden 7 år, undtagen for kræmmersønner. Når læretiden var udløbet, skulle de unge mænd i magistratens overværelse eksamineres af lavets oldermand og fire lavsbrødre om»bogholderie, om vexelstiil og pengecours af indenlandske og udenlandske, desliges te om handelens natur og egenskab, samt hvorledes varerne fåes fra første hånd af alle sorternenter; dernæst måtte han kunde viide at giøre forskiælog sige differencen mellem vores og den udenlandske vægt og mål.«næsten hele lavsperioden foregik lærlingenes undervisning på den måde, at købmanden selv overvågede indlæringen og læsningen med lærlingene og førte disse op til den teoretiske prøve. Kun i nogle tilfælde overlodes undervisningen til private informatorer. oplysningstiden, hvor uddannelsen af ungdommen som en samfundsgavnlig foranstaltning føltes som et stærkere og stærkere behov, og da borgerne blev sig bevidst som stand og fik forståelsen af, at købmandens, håndværkerens og sømandens uddannelse krævede et bedre teoretisk grundlag i pagt med tidens krav, pegede en fremtrædende embedsmand, Grev Otto Thatt, på nødvendigheden af at skaffe vordende købmænd en bedre skoling, ligesom den fhv. statsminister Ove Høegh-Guldberg i 1787 gav et oplæg til en reform af skolevæsenet, hvori han betonede vigtigheden af, at»der sørges for at bringe en fond til veje, at der i hvert stift kan blive en handelsskole velindrettet«. deerne blev dog ikke realiseret. stedet for satte tankerne frugt i form af de såkaldte»søndagsskoler«, som ikke må forveksles med nutidens forkyndende skoler. De hed således, fordi undervisningen foregik om søndagen, selvfølgelig uden for kirketiden, og omfattede udelukkende den konfirmerede ungdom af handels- og håndværkerstand, som ønskede at udbygge de ret sparsomme kundskaber, der var erhvervet i den offentlige skole. Kendt er pastor N. H. Massmanns søndagsskole i hovedstaden, der oprettedes Tønder startedes en i 1803, i Flensborg 1815, og snart var de udbredt i de fleste større stæder. Det var oftest de fattige, som søgte søndagsskolerne. Velhavende folks børn søgte som regel informatorer eller privatlærere, som gav kursus i bogholderi, korrespondance, regning eller sprog. Således averterede en translatør og sproglærer Mayson fra England i Viborg 1821 med, at han gav undervisning i bogholderi, korrespondance og regning 10

5 efter en»letfattelig og behagelig læremetode.«og i Sønderborg annoncerede en F. C. Kunze i oktober 1828, at han ville give undervisning i bl. a. fransk, ortografi og brev- og konversationsstil. København oprettedes i begyndelsen af 1800-årene mindre private institutter, som satte en handelsundervisning i system, og i 1838 begyndte urtekræmmerlavet i KØbenhavn en handelsaftenskole. Den synes at have haft en vanskelig start og måtte efter mange heftige diskussioner blandt principalerne ophøre i oktober Sønderjyden Svenne Langkjer ( ) havde mere held, da han i 1842 startede det første københavnske»handelsakademi«, som til tider var stærkt besøgt. Langkjer skrev selv en del af de lærebøger, der benyttedes i undervisningen. Året efter begyndte Haldur Grliners handelsakademi. Af andre private handelsskoler kan nævnes Nehms Kursus AS, oprettet 1865, Københavns Handelsakademi, oprettet 1894, Frederiksberg, Østerbros og Byens Handelsgymnasium og Sproginstitut, opr Ålborg oprettedes 1875 Justitsråd Møllers handelshøjskole og i 1901 Færgemanns handelsskole. Begge blev 1953 overtaget af Ålborg Handelsstandsforening. Fra nyere tid kan endvidere nævnes Freys Handelsskole i Frederikshavn, som forberedte sine elever til handelseksamen. Odense oprettedes Den fynske Handelsdagskole 1908 og Odense Købmandsskole 1911, men også i andre købstæder har der fra tid til anden været drevet private handelsskoler. H andelstandsjoreningerne tager initiativet Med næringsloven af 1857 blev lavsvæsenet endelig ophævet (1862) og næringsfriheden gennemførtes. Men samtidig ophævede man de i lavsartiklerne indeholdte krav om en uddannelse af svende og drenge og reglerne for eksamination af disse. De handlende følte hurtigt ulemperne ved, at et hensigtsmæssigt oplæringssystem, som var bygget op gennem århundreder, var forsvundet, uden at noget andet og bedre var sat i stedet, og man forudså, som det blev sagt,»at den næste generation af købmænd ville gøre handelen skam.«ndustrialiseringen, som begyndte i England i slutningen af 1700årene og for alvor gjorde sig gældende i Danmark et sekel senere, bevirkede en rivende udvikling ikke blot i produktionen, men også i samfærdselsmidlerne og gav handel og SØfart et vældigt opsving. Hermed blev der også et behov for en tidssvarende uddannelse. de han11

6 delsforeninger, eller, som de senere blev kaldt, handelsstandsforeninger, som dannedes efter næringslovens ikrafttræden 1857, rejste der sig snart krav om en ordnet, systematisk og teoretisk lærlingeuddannelse under handelsstandsforeningernes ledelse og ansvar. nitiativet kom fra Jylland, hvor Arhus var den første by, som fik virkeliggjort tanken herom. Man havde her indset, at undervisningen i en skole blev billigere og bedre, end når de unge mennesker skulle have privat undervisning i enkelte fag. 1865, samme år som velocipederne dukker op, oprettes Arhus Handelsstandsforenings aftenskole. Fagene, der undervistes i, var dansk, regning, skrivning, tysk og engelsk. Der holdtes skole fire timer om ugen fordelt på to aftener fra kl i vinterhalvåret. Abenrå (der som nordslesvigsk købstad hørte til Preussen) fik sin»gewerbeschule«1868, Horsens og Roskilde fulgte efter i 1869, Kolding 1871, Hjørring 1872, Alborg og Fredericia 1876, Odense og Randers 1877, og inden sekel skiftet havde handelsstandsforeningerne i de fleste andre større købstæder løst deres handelsskoleproblemer nogenlunde tilfredsstillende. København kom relativt sent med. Her blev initiativet taget af Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, der stiftedes i 1880, og af hvis tidligere formænd særlig grosserer Holger Petersen fortjener at nævnes. Her påbegyndtes i 1881 en undervisning for handelslærlinge,»fornemmelig i sprog for yngre handelscontorister «. Der undervistes om aftenen fra kl , og der begyndtes med 73 elever. Men også c. F. Tietgen ( ) må nævnes i denne forbindelse. Han arbejdede ivrigt for at skaffe unge handelsmænd en god uddannelse og skænkede derfor store gaver til skole for handelsstanden. Niels Brocks Handelsskole i København, som økonomisk baseredes på bl. a. et legat på rdlr., stiftet af storkøbmanden Niels Brock ( ), begyndte sin virksomhed 1888 og kom efterhånden til at danne mønster for en række højere handelsskoler, som senere er vokset op trindt om i landet. De forskellige handelsskoler udarbejdede selv pensum og planer og sørgede også selv for at afholde eksamen, men med lærlingeloven af 1889, den første egentlige lærlingelov, indførtes en pligt for principalen til at sende lærlingen på handelsskole. Da der på dette tidspunkt eksisterede lærlingeskoler i de fleste større byer, baserede myndighederne derfor undervisningspligten på disse bestående skoler. Som nævnt af Erik Langsted er dette årsagen til, at vi i Danmark ikke fik 12

7 - og heller ikke senere har fået - statslige eller kommunale handelsskoler som i de andre nordiske lande og flere andre steder, men at handelens ungdom fik en uddannelse i skoler, der ejedes og blev drevet af erhvervenes egne organisationer. Lærlingeloven af 1889 Handelsskolerne fik med den ny lærlingelov en chance, der betød et betydeligt opsving i elevantal, og dette medførte, at konsul Kaalund, Kolding, som repræsenterede provinshandelsforeningerne, fremkom med et forslag til en fælles afgangseksamen for samtlige lærlingeskoler. Forslaget blev vedtaget af de jyske handelsskoler 1899, Sjælland fulgte efter, i 1901 kom Fyn og Lolland-Falster med og endelig sluttede København sig til i hovedstaden oprettedes en 3-årig lærlingeundervisning i overensstemmelse med den, man havde ved hande1saftenskolerne i provinserne. Købmandsskolen og dens mange afdelinger samlede efterhånden al handelsskoleundervisning i København under sig. Da der nu var kommet fælles retningslinjer over handelsskolernes undervisning og eksamen, gik man til rigsdagen med et andragende om tilskud, dels til skolernes drift, dels til afholdelse af lærerkursus. Men andragendet blev afslået med den begrundelse,»at handelsstanden godt kunne klare sig selv, idet den var den eneste af de næringsdrivende klasser, der tjente noget.«1893 opnåedes dog en bevilling på kr. til fordeling blandt handelsskolerne. En konsekvens af tilskuddet blev, at myndighederne i 1899 udnævnte en undervisningsinspektør, og det blev dr. phil. H. L. Møller ( ), der havde været leder af de Brockske handelsskoler i København. MØller blev senere folketingsmand for HØjre i Københavns 2. kreds. Han virkede til 1928 og afløstes af kontorchef i handelsministeriet, cand. jur. Greve Ernst Moltke, som atter vendte tilbage til handelsministeriet i 1929 og som efterfølger fik lektor ved Metropolitanskolen, cand. mag. Osvald Larsen (f. 1889), som virkede til l oprettedes Provinshandelsforeningens Fællesudvalg for Skolevæsen, der kom til at bestå af tre købmænd og to lærere. Konsul Kaalund var selvskreven som formand. Udvalget fastsatte undervisningsplan og eksamensfordringer for de skoler, som stod under til- 13

8 synet, samt udarbejdelsen af de skriftlige opgaver ved handelsmedhjælpereksamen, alt i samråd med undervisningsinspektøren. Den vedtagne undervisningsplan gik ud på, at der skulle være 3 klasser med 25 undervisningsuger a 6 timer årlig. Der skulle undervises i dansk, skrivning, handelskorrespondance, handelsgeografi, handels- og vekselret, dobbelt bogføring og handelsregning. Engelsk og tysk kunne medtages som tillægsfag. For handelsskolelærerne, der kun var ansat som timelærere og for de flestes vedkommende kom fra folkeskolen, blev der oprettet særlige feriekursus. Kvinder på handelsskolerne? ndtil omkring 1890 havde handelsskolerne kun mandlige elever, men kvindesagens virke var begyndt at gøre sig gældende. Dansk Kvindesamfund var blevet stiftet i 1871, og i 1875 fik kvinder adgang til universitetet. Lige så stille åbnede enkelte handelsskoler en dør på klem, nogle steder dog med en vis ængstelse var der således 5 piger på handelsskolen i Viborg. Et forslag fra bogholder Tychsen i 1896 om optagelse af kvindelige elever i Fredericia handelsskole gav anledning til en længere diskussion, men det blev dog vedtaget, og i handelsforeningens protokol bemærkes, at»denne foranstaltning har sikkert været til gavn for skolen både ved at fremkalde en bedre tone blandt eleverne indbyrdes og ved at fremme kappelysten.«for eventuelle modstandere af kvindernes optagelse må det have været lidt af en bitter pille i 1898 at konstatere: handelsskolen dimitterede 11 elever, heraf 3 med udmærkelse. Det var alle piger. Endnu i 1904 var Svendborg handelsforenings daværende formand stærkt imod at give kvindelige lærlinge adgang, fordi han frygtede»at arbejdsalvoren skulle lide ved, at kvinder kom ind på skolen.«siden er udviklingen jo unægtelig gået i en anden retning, eftersom de kvindelige lærlinge i dag er i flertal på næsten alle handelsskoler. Bortset fra undervisningsinspektørens tilsyn og statstilskuddet var handelsskolerne lige til 1920 under privat ledelse, nemlig af Provinshandelsforeningens Fællesudvalg for skolerne - fra 1914 Provinshandelsforeningens Skoleudvalg. Dette udvalg sørgede også for eksamensopgaver og for censorer. ndtil 1883 blev handelsskolerne i de fleste byer drevet alene for handelsforeningernes regning, således at disse dækkede underskud ved skolernes drift, fortrinsvis ved opkræv14

9 ning af skolepenge. de fleste byer betaltes skolepengene af principalerne. Efter at der fra 1883 var blevet givet statstilskud, var det naturligt, at man ved lærlingeloven af 1889 pålagde købmændene pligt til at tilstå deres lærlinge den fornødne tid til at gå på handelsskole om aftenen. almindelighed gav kommunerne gratis lokaler, lys og varme, og enkelte kommuner gav endog tilskud til lærere, som tog på kursus for at dygtiggøre sig til gerningen i handelsskolen. De fleste præsterede en solid indsats i aftentimerne for en relativ lille betaling og veg ikke tilbage for at tage kursus efter kursus. Eksempelvis kan nævnes, at Anton Pedersen Kjølbye efter at have taget lærereksamen fra Ranum i 1907 efter to års uddannelse på Niels Brocks handelshøjskole tog afgangseksamen i 1910 med 1. karakter. Et antal tekniske skoler, især i stationsbyerne, oprettede handelsskoleafdelinger under Tilsynet med handelsskolerne. Handelsskolens»grundlov«Ved handelsskoleloven af 23. juni 1920 blev der skabt helt klare rammer for handelsskolernes opbygning og videre udvikling. Den lov, der stadig må kaldes handelsskolens»grundlov«, gjorde handelsskolerne til et lige så ensartet område som f. eks. realskolen og gymnasieskolen. Tilsynet med de handelsskoler, som modtog statsstøtte, blev nu underlagt en under handelsministeriet hørende direktør, og undervisningsplaner, eksamenskrav, læreruddannelse, kontrol med skolerne m.m. tillagdes direktoratet. Til støtte for tilsynet blev der oprettet et rådgivende organ, et skoleråd, for hvilket tilsynet kunne forelægge ethvert spørgsmål vedrørende handelsskoleundervisningen. Sønderjylland, FærØerne, Grønland genforeningsåret 1920 vedtoges det på et møde i Kolding, hvor alle handelsstandsforeninger i den genvundne del af Sønderjylland var repræsenteret, at omdanne de nordslesvigske handelsskoler efter dansk norm og mønster. De sønderjyske skoler nåede relativt hurtigt op på en lignende standard som dem nordenå. På FærØerne blev den første handelsskole oprettet på aftenskolebasis i Torshavn. Skolen fik eksamensret i Siden oprettedes handelsskoler i Klaksvig, Tværå og Vågø. 15

10 HANDELSSKOLERNE DANMARK SO km KAGEN EDERKSHAYN RENt OBjerringbro "Ryomgoor.Hl1dsltn Pindslfup O(Jl!ll!rup "A Sltl oaulum OHamme l ;-Æ H6 ti SL~RG use...f2o,ebelroft RNGKØ8NG.Vldeb~k ~ Olkosl ~ - O 5KA~DERBORG ~~~ \ ~ \ o. i '~~";NGSVJG!,~.,.~l ~NG'R ELEVTAL :11-96S (GAMMEL ORDNNG) 0-50 el e v.,,' efyh o elev"r elft'~er i O 100 ~ 150 elever avu 500 elever ~~~-- o slalskontr. pr.~er 1";,. llond.lsllksomen \l liljer" loldelseluamflll EX' Handelsundervisningen på GrØnland fik først sin faste form i På grund af de store afstande fandt man det mest hensigtsmæssigt foreløbig at lade undervisningen finde sted i Syd-Danmark på kostskoler. De første år holdt man til på Balle Ungdomsskole ved Vejle, dernæst på Hald Hovedgård ved Viborg og Mommark handelskostskole på Als, men i 1966 oprettedes kast Handelskostskole som selv- 16

11 ejende institution med det hovedformål, at denne skole skulle forestå uddannelsen af butiks- og kontorlærlinge fra GrØnland begyndte Mommark handelskostskole undervisningen i kontorteknik og branche- og varekundskab. Til samme formål blev Odder handelskostskole taget i brug kom der en ny lov om lærlingeforhold, hvori der stilledes krav om, at der for alle fag skulle fastsættes uddannelsesregler, ligesom loven gjorde den obligatoriske dagskoleundervisning til en realitet. Dette medførte bl. a., at de handelsskoler, der hidtil havde lejet lokaler (oftest i kommuneskoler eller tekniske skoler), måtte tænke på at skaffe egne lokaler og ansætte fast forstander (direktør) og et passende antal faste lærere. Hidtil havde man de fleste steder klaret sig med timelærere fra folkeskolen og gymnasiet samt advokater og fagfolk fra de praktiske erhverv, såsom bogholdere, revisorer, dekoratører og branchefolk. Overgangen til dagskole betød, at handelsskolerne skulle have et antal særligt uddannede heltidsbeskæftigede lærere. Endvidere betød nyordningen, at man måtte begynde en sammenlægning og centralisering af handelsskolerne for at kunne opfylde lovens krav. Siden er udviklingen gået slag i slag, og en historisk vurdering er næppe mulig. Blot skal det nævnes, at i blev handelsskolerne overflyttet fra handelsministeriet til undervisningsministeriet. Statens Tilsyn med Handelsskolerne blev indlemmet i det nyoprettede Direktorat for Erhvervsuddannelserne, hvorunder også hører teknika, tekniske skoler, maskinmesterskoler, teknologiske institutter og lærlinges ager m. m. Direktør, cand. jur. Erik Langsted (f. 1915), som havde virket fra , fratrådte som leder af tilsynet og afløstes af undervisningsdirektør, cand. jur. O.. Mikkelsen (f ). Pr. 1. januar 1964 fandtes der 180 lærlingeskoler med elever. Pr. 1. januar 1965 fandtes der 142 lærlingeskoler med elever. Siden er antallet af handelsskoler gået ned til ca. 65. Tilgangen til lærlingeskolerne er svagt dalende, til gengæld er tilgangen til de skoler, som forbereder til handelseksamen og højere handelseksamen, stigende var der 28 af disse, 1969: 50 skoler. Af handelsgymnasier fandtes i med 1803 elever. Handelshøjskoleafdelinger er i øjeblikket oprettet som selvstændige selvejende institutioner i tilslutning til handelsskolerne i Alborg (oprettet 1940), Odense (1942), Kolding (1948), Sønderborg (1961) og 17 2 Årbog for Dansk Skolehistorie 1970

12 Højere fagprøver (statskontroljerede prøver) Fagprøver ~ ~-- Forberedelseskursus Handelshøjskole Handelsgymnasium HANDELS EKSAMEN LÆRLNGE SKOLE handelsmedhjælpereksamen 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. real. kl. 18

13 Esbjerg-Varde (1966). Handelshøjskoler findes kun i København (oprettet 1917) og Arhus (1929). Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, der i sin tid oprettede KØbmandsskolen og Handelshøjskolen i hovedstaden, har gennem en årrække drevet kursusundervisning i London og Bremen og fra 1968 i Paris. På disse skoler kan de unge med handelsmedhjælpereksamen som mindste grundlag og særlige kvalifikationer i sprog få udbygget deres viden og færdighed i henholdsvis engelsk, tysk og fransk. Afsluttende bemærkninger Fra 1834 til 1940 har befolkningsandelen været stærkt voksende i handel og omsætning samt transporterhvervene. Tendensen synes at være, at en stadig mindre del af befolkningen beskæftiges ved egentlig vareproduktion, medens en større og større andel beskæftiges i tjenesteydende erhverv. Udviklingen inden for alle grene af erhvervs- og samfundslivet har nødvendiggjort en gennemgribende omlægning og udbygning af den faglige uddannelse. For handels- og kontoruddannelsernes vedkommende er der blevet gennemført ændrede og mere specialiserede lærlingeuddannelser, ligesom uddannelserne til handelseksamen, højere handelseksamen og statskontrollerede prøver er blevet udbygget og omlagt. Der er endvidere i de seneste år i stigende omfang indført specialkursus, f. eks. EDB og systembeskrivelse, ligesom undervisningen i fremmedsprog er blevet tilgodeset med et større timetal, og moderne undervisningsmateriale er blevet indført. Denne rivende udvikling inden for handelsskolerne, som ventes at ville fortsætte og accelerere i de kommende år, har sammen med den Øgede tilgang især til de mere videregående uddannelser medført, at staten ved gennemførelsen af ændrede tilskudsordninger inden for alle områder har overtaget en større del af driftsudgifterne, der for eksamensundervisningens vedkommende nu dækkes fuldt ud af staten. Udviklingen har endvidere medført og vil i de kommende år fortsat medføre en stigende statsinvestering i byggeri og anskaffelse af udstyr og inventar til handelsskolerne for at muliggøre gennemførelse af den ændrede uddannelse. Med den placering handel, omsætning og administration har fået 19

14 i vort moderne samfund, og den udvikling og vækst handelsskolerne har haft de seneste år, er der ingen tvivl om, at de vil komme til at hævde deres stilling i det samlede skole billede med mere og mere markante træk. Litteratur Betænkning angående undervisning i lærlingeskolen til handelsmedhjælpereksamen. Betænkning nr. 302, Betænkning vedrørende den obligatoriske undervisning på handelsskolerne af butiks-, kontor- og engroshandelslærlinge. Betænkning nr. 351, Bjerre, Gustav og Østerby, Ole: Ungdoms- og Voksenundervisning, Kbh Bøtefyhr, K. og Sjøgren Nielsen, E.: Lærlingeloven, Kbh Den danske Handelsskole. Medlemsblad for Danmarks Handelsskoleforening Dahl, Svend (red.): Danmarks Kultur ved Aar 1940, Kbh. 1942, bd. 5 s De danske Erhverv (red. Tage Uhrskov) Kbh. 1967, s Den danske Skolehåndbog (red. Claus Moldt) Kbh. 1969, s Hages Håndbog for Handel og ndustri. Kbh. 1944, bd. s Handels-Nyt. Provinshandelskammerets Månedsblad, Handelsskolebladet. Udgivet af Landsforeningen af Lærere ved Danmarks Handelsskoler Handelsskolen. Udgivet af Foreningen af fastansatte Lærere ved Danmarks Handelsskoler og Danmarks Handelsskoleforening Handelsskolenyt. Udgivet af Landsforeningen af Timelærere ved Danmarks Handelsskoler, nr. 1-4, Handelsundervisning i Danmark, Finland, sland, Norge, Sverige. Frederiksstad, Norge Handelsskoleundervisning i Danmark, Finland, Norge og Sverige, Kolding u.å. Handelsskolerne. Telefonliste, adresseliste og statistisk materialesamling. Udg. af Direktoratet for Erhvervsudd. Kbh Hansen, Flemming Lind: Horsens Handelsskole , Horsens Hirschsprungs Handels Håndbog. Kbh. 1947, s KlOcker-Larsen, Flemming: Lærlingeuddannelsen i Danmark. Kbh Kundskaber til anvendelse for handelsfaget. Aarhus Handelsstandforenings handelsskole Arhus Lampe, Jens: Træk af de sønderjyske handelsskolers historie. (Flensborg Avis den ). Langsted, Erik: Handelsskolebogen, Kolding Larsen, Kai Edvard: Sønderborg Handelsstandsforening Sønderborg, Larsen, Osvald: Undervisningslære for Handelsskolen. 2. udgave, Kolding 1955, s

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 8. januar 1997. 95-135.321 Spørgsmål om teoretisk uddannelse (regnskabslære/driftsøkonomi) for optagelse i revisorregistret. Bekendtgørelse nr. 493 af 21. september 1978 1, nr. 5 og 2. (Morten

Læs mere

BETÆNKNING II. forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler

BETÆNKNING II. forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler BETÆNKNING II vedrørende forslag til lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler og forslag til revision af de videregående uddannelser for handels- og kontorfagene m. v. Afgivet af et af undervisningsministeriet

Læs mere

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling.

K har ikke i sin ansøgning dokumenteret at have bestået eksaminer eller prøver vedrørende teoretisk viden om forsikringsmægling. Kendelse af 20. september 2002. 01-234.862 Klageren, der ikke havde nogen forsikringsteoretisk uddannelse, skulle gennemføre den teoretisk uddannelse til forsikringsmægler for at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-152-0421 Dok.: MHH40258 Besvarelse af spørgsmål nr. S 822 fra medlem af Folketinget Christine Antorini (S). Spørgsmål:

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-78.302. Advokat kunne ikke optages i Ejendomsmæglerregistret. Lov om omsætning af fast ejendom 25, stk. 2, nr. 6. (Morten Iversen, Christen Sørensen og Vagn Joensen) Advokat

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Ti år efter kursusloven

Ti år efter kursusloven Ti år efter kursusloven Rids af enlæltfagskursernes historie Af Henning Nielsen Fra den l. august 1978 overtog amtskommunerne ved Lov om prøveforberedende enkeltfagsundervisning m.v. for voksne (også kaldet

Læs mere

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark.

Vedtægter. for. 1 Navn og hjemsted. Stk. 1 Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. Vedtægter for Den selvejende institution Teatercentrum i Danmark 1 Navn og hjemsted Institutionens navn er Den Selvejende Institution Teatercentrum i Danmark. DSI Teatercentrum i Danmark er undtaget fra

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn]

Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Vedtægter for den erhvervsdrivende fond [fondens navn] Navn og hjemsted 1 Fondens navn er [skriv navn på fonden] Fondens hjemsted er [skriv hjemstedskommune for fonden] Fonden er stiftet af Assens, Billund,

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013

Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Fusioner mellem ungdomsuddannelsesinstitutioner 1999-2013 Tabellen viser, hvilke fusioner ungdomsuddannelsesinstitutionerne har foretaget fra 1999-2013. Tabellen er ordnet alfabetisk efter den bestående

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering

www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering www.gsdanmark.dk 2009 / 2010 Gymnasial Supplering Gymnasial Supplering Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ

HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ HVAD BLIVER DER AF DE STUDERENDE PÅ PASTORALSEMINARIERNE? EN UNDERSØGELSE AF, HVORDAN DET GÅR DEM, DER GENNEMFØRER PASTORALSEMINARIERNES 17 UGERS KURSUS, SOM FORBEREDER DEM TIL ET JOB SOM PRÆST I DEN DANSKE

Læs mere

Matematikcenter på 2 minutter

Matematikcenter på 2 minutter Årsberetning 2014 1 Matematikcenter på 2 minutter Lektiehjælp i matematik Til kamp mod manglende matematiske kvalifikationer Gratis og for alle Hvad vil vi? Matematikcenter vil motivere og inspirere danske

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER

UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER UDFLYTNING AF STATSLIGE ARBEJDS- PLADSER Toprække UDFLYTNING SKAL STYRKE ARBEJDS- MARKEDET FOR HØJTUDDANNEDE UDEN FOR DE STORE BYER Den 27. januar besøgte 30 medlemmer af REG LAB Christiansborg til en

Læs mere

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til

Forslag. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 22. april til 2007/2 LSV 56 (Gældende) Udskriftsdato: 31. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., Afdelingen for gymnasiale uddannelser, j.nr. 044.142.021 Vedtaget af Folketinget ved 3.

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014

Vejledning om udarbejdelse af. Målrapportering 2014 Vejledning om udarbejdelse af Målrappering 2014 for statsfinansierede selvejende institutioner under Undervisningsministeriet Erhvervsrettede uddannelser (med undtagelse af Social- og Sundhedsskoler) Kvalitets-

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2010 / 2011 GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2010 / 2011 GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

2 hhx who is the boss? you are

2 hhx who is the boss? you are 2 hhx who is the boss? you are Klar til et liv med udfordringer Du har afsluttet 9. eller 10. klasse med et godt resultat, og du ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse og derefter at uddanne dig videre.

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Benchmarking. eud hovedforløb

Benchmarking. eud hovedforløb Benchmarking Netværk E eud hovedforløb efterår 2008 D. 28.4.2009 1 INDLEDNING... 3 UDDANNELSESOMRÅDERNE SPØRGERAMMEN RAPPORTENS OPBYGNING EGEN INDSATS... 3... 3... 4... 4 KONTOR... 5 DETAIL... 11 HANDEL...

Læs mere

Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser BEK nr 216 af 10/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, j.nr.

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA 2011

ANSØGNINGSSKEMA 2011 ANSØGNINGSSKEMA 2011 Når du ansøger: 1. Dette skema skal udfyldes af enhver, der søger optagelse på Menighedsfakultetets 4-årige bacheloruddannelse i teologi. Der gøres opmærksom på, at du samtidig med

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Ansættelse af elever

Ansættelse af elever Gode råd om Ansættelse af elever Det er en dejlig udfordring at uddanne elever, men det er nødvendigt at kende det regelsæt, der regulerer, hvordan elever skal ansættes og hvilke vilkår, de må arbejde

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 173 Offentligt Svar på spørgsmål 172. Bilag 3. Andel og antal elever, som ikke opfylder adgangskrav på mindst 6 i bundne prøvefag

Læs mere

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til

Handelsgymnasiet HHX. Varde Handelsskole og Handelsgymnasium. Klar til livet. Velkommen til Handelsgymnasiet HHX Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Klar til livet Velkommen til Varde Handelsskole og Handelsgymnasium Handelsgymnasiet HHX Velkommen på handelsgymnasiet HHX Tættere på virkeligheden

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

Tidligere fremmedsprog

Tidligere fremmedsprog Tidligere fremmedsprog Almindelige bemærkninger til temaindgangen Tidligere fremmedsprog 2.1.1. Mere undervisning i fagene ( ) Undervisningen i fremmedsprog skal styrkes. Den stigende internationalisering

Læs mere

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København

R E F E R A T. møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00. på Axelborg, København Mejerifagets FællesUdvalg R E F E R A T af møde i Mejerifagets FællesUdvalg tirsdag den 26. oktober 2010 kl. 10.00 på Axelborg, København I mødet deltog: Lars Gram Thomas Johansen Poul Erik Faarkrog Vagn

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven

Forslag. Lov om ændring af retsplejeloven Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2014-15 Fremsat den 24. april 2015 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Mai Mercado (KF) Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Konkursanalyse april 2015

Konkursanalyse april 2015 April 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i il 20 været 394 konkurser, hvilket er en stigning på hele 34,9 % sammenlignet med il 20, hvor der var 292 konkurser. For 3. måned i træk viser antallet

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk

www.gsdanmark.dk Gymnasial Supplering 2011 / 2012 GYMNASIAL SUPPLERING Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk GYMNASIAL SUPPLERING Vejledning og optagelse GS-koordinatorer www.gsdanmark.dk Information Regionale Studievalgcentre www.studievalg.dk www.gsdanmark.dk Nørresundby Gymnasium og HF Studievej 14, 9400 Nørresundby

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Inspiring Denmark (herefter Inspiring Denmark eller fonden ).

Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Inspiring Denmark (herefter Inspiring Denmark eller fonden ). VEDTÆGTER for Den erhvervsdrivende fond Inspiring Denmark 1 FONDENS NAVN OG HJEMSTED: Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Inspiring Denmark (herefter Inspiring Denmark eller fonden ). Fondens hjemsted

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser

Lovtidende A. Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede deltagerbetaling ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser Lovtidende A Bekendtgørelse om den almindelige og forhøjede ved almen voksenuddannelse og almengymnasiale uddannelser I medfør af 47, stk. 1 og 4, 48, stk. 1, 2, 4 og 5, 49 a, stk. 1, og 55 i lov om institutioner

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt Kilde (Alle) Sum af Elevuger ÅR INST_NR inst_navn opr_navn 2000 2001 2002 2003 2004 2005 621.407 AMU SYD AMU-Trekant JUR 24.003 26.139 25.392 22.492

Læs mere

Bilag: Erhvervsuddannelserne

Bilag: Erhvervsuddannelserne Bilag: Erhvervsuddannelserne Dette bilag viser hvordan tilmeldingen til erhvervsuddannelserne fordeler sig på erhvervsuddannelsesinstitutionerne for 2014 og 2015. Bilaget indeholder 26 tabeller. Tabel

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 110 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Tale til åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU alm. del, spørgsmål K og L. Spørgsmålene

Læs mere

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16

Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 Evalueringsplan for IBC Handelsgymnasiet Kolding 2015-16 IBC s evalueringsplan for hhx-uddannelsen er udarbejdet på baggrund af nedenstående bekendtgørelser: LBK nr. 691 Bekendtgørelse om uddannelsen til

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser

Forslag. Lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser 2007/2 LSV 143 (Gældende) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 052.017.021 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2008 Forslag

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark

Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD I VEDERSØ

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD I VEDERSØ VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION KAJ MUNKS PRÆSTEGÅRD I VEDERSØ 1 Navn og hjemsted 1.1 Den selvejende institution Kaj Munks Præstegård i Vedersø drives på almennyttigt grundlag. 1.2 Den selvejende

Læs mere

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1

Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Tivoliklubben ------------------ Side 2

Tivoliklubben ------------------ Side 2 Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til

Læs mere

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Finans. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: Finans. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Finans Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: Finans Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse inden

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015

Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse Danmarks biblioteksforening, juni 2015 Danmarks Biblioteksforening: Befolkningsundersøgelse 2015 Danmarks biblioteksforening, juni 2015 1 Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Bibliotekets betydning i landdistrikter og for bosætning 3. Kan biblioteker

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny

Læs mere

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere