MILJ0MINISTERIET \1T NOTAT. Basisnotat til Konkurrencestyrelsen vedr. grundlceggende. forhold omkring Kort og Matrikelstyrelsens virke

Transkript

1 ... \1T NOTAT MILJ0MINISTERIET Kort & Mrikelstyrelsen Konkurrencestyrelsen MAR Journalnr : Ref: tbh Tlf: Fax: post: tbh~kms. Basisnot til Konkurrencestyrelsen vedr. grundlceggende forhold omkring Kort og Mrikelstyrelsens virke Den KMS' ofjqaveqrundlaq KMS er oprettet ved lov om Kort- og Mrikelstyrelsen (Iov nr. 749 af 7. december 1988 ). Loven tradte i kraft den 1. januar 1989, hvor KMS blev etableret som stsvirksomhed. KMS' virksomhed er finansieret dels ved offentlige bevillinger, dels ved brugerbetaling. KMS er central myndighed for opmaling, kortlregning og mrikel- og landinspektl;~rvresen. KMS koordinerer kortlregning og registrering af stedbestemt informion. KMS' arbejdsomrader er Danmark, Gmnland, Frerl2lerne og farvandene heromkring. Af lovens bemrerkninger fremgar, der lregges " stor vregt pa, Kort- og Mrikelstyrelsen skal kunne virke samordnende og koordinerende for den samlede produktion og anvendelse af kort- og geodaprodukter". I foraret 2002 blev Finansministeriet, Miljl2lministeriets departement og KMS. Budgetanalysen (maj 2002) konkluderede bl.a., KMS varetager opgaver, der har stor betydning for det danske samfund, ikke mindst i forhold til potentia let i udviklingen af digital forvaltning. Lov om KMS er stadig grundlaget for KMS' virke, og KMS skal primrert fokusere pa den digitale infrastruktur pa kort- og geodaomradet. Med hensyn til fastlreggelse af den i loven nrevnte brugerbetaling, er rammerne for dette fastlagt i " Redegl2lrelse til Folketingets Boligudvalg om Kort- og Mrikelstyrelsens prispolitik" af 24. januar Heri er KMS' ydelser inddelt i dasamlinger, og til hver dasamling er tilknyttet en brugerbetalingsandel, som er et udtryk for, hvor stor en del af udgifterne for den enkelte dasamling, der skal drekkes ved brugerbetaling. Generelle bemrerkninqer ti/ KS not Notet opererer med et traditionelt syn pa kortproduktion og kortprodukter og forbigar i alt vresentligt den infrastrukturtilgang, som er lagt til grund for KMS' opgavevaretagelse. Drevet af behovene fra brugerne og af den teknologiske udvikling sker der i disse ar et grundlreggende skift indenfor kort- og geodaomradet. Det grelder bade for kravene til kort og geoda og til den made disse udbydes og til de samarbejder, der findes omkring tilvejebringelse og udnyttelse af kort og geoda. Milj0ministeriet Kort & Mrikelstyrelsen Rentemestervej K0benhavn NV Tlf Fax Cvr-nr.: EAN-nr.: kms(g)kms. www. kms.

2 Kortene gar fra vrere en visuel reprresention af tekniske og topografiske forhold til vrere administrionsgrundlag for den virkelige verdens objekter og spiller som sadan en central rolle i forbindelse med forvaltning. For adressere udviklingen proaktivt, blev Servicefrellesskabet for Geoda (Sf G) (www. xvz-geoda.dk). etableret i 2002 i regi af Projekt Digital Forvaltning, Den Digitale Taskforce. Kommunernes Landsforening (KL), Amtsradsforeningen, Erhvervs- og 0konomiministeriet, Fl2ldevareministeriet Trafikministeriet samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (MVTU) og Milj0ministeriet er medlemmer af SfG. Formandskabet varetages af Milj0ministeriet (oprindelig ved departementet, fra ultimo 2003 ved KMS). Servicefrellesskabet spiller en central rolle for udviklingen indenfor det offentliges kravstillelse til og samarbejdsforhold omkring kort- og geoda og for inddragelse af kort og geoda som en central del af digital forvaltning. Det grelder nurligvis ogsa for landkort, og via SfG er den dobbelte kortlregning, der hidtil er sket pa landkortomradet, ved blive afl0st af en frelles landkortlregning for kunne im0dekomme kravene om et frelles administrionsgrundlag. SfG' s initiiver omkring frelles infrastruktur blev bl.a. afrapporteret til Projekt Digital Forvaltning i december Bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning tog Servicefrellesskabets orientering til efterretning og tilsluttede sig arbejdet med etablere en frelles infrastruktur for geoda, herunder behovet for synligg0re perspektiverne og n0dvendigheden af en frelles infrastruktur pa omradet. Infrastrukturmodellen for qeoda Hidtil har tilgangen til kort og geografiske da vreret prreget af et sektorsyn (se figur 1) der betyder hver sektor administrerer pa grundlag af da genereret efter egne behov og til egne systemer. Det betyder, registrering af den samme fysiske virkelighed somme tider sker flere gange. Det grelder ofte ogsa de Fiaur 1 Sektorsvn grundlreggende da, som sektoren benytter som baggrund for registrering af de mere specifikke da. Koordinion sker sporadisk efter aftaler mellem to eller nogle fa parter, selvom der er et langt bredere behov for de samme registreringer. I de senere ar har der udviklet sig et nyt helhedssyn pa da, specielt basisda. Det er sket pa baggrund af den internionale udvikling generelt og i samklang med arbejdet pa europreisk niveau med det kommende INSPIRE-direktiv. Helhedssynet indebrerer, man gar fra betragte hver sektors behov for basisda for sig til betragte basisda som en del af en frelles infrastuktur. Side 2 af 7

3 Helhedssynet bygger pa den erkendelse, det er mere effektivt for aile parter vrere frelles om indsamle og vedligeholde basisda pa en koordineret sammenhrengende made. Herved undgas dobbeltarbejde, og der Figur 2 Helhedsyn - Infrastrukturmodellen kan opnas en hl2ljere dakvalitet for de sektorspecifikke da. Basisda omfter ogsa metada, som bestar af standardiserede informioner om, hvilke da der findes, hvilken kvalitet de har osv. Metada kan sammenlignes med en "vejviser", som hjrelper brugerne til finde frem til de da, der er egnede til formalet. Denne kegorisering af da indgar i den danske infrastrukturmodel, som er vist i figur 2. I modellen er basisda vist med bla farve (Iys og Infrastrukturmodellen bygger desuden pa en malsretning om pa sigt erstte den nuvrerende made strukturere vores geografiske da pa i kortvrerker, registre eller dasret med en strukturering i geografiske objekter Opdelingen i geografiske objekter, giver bedre muligheder for fordele ansvar og opgaver i relion til infrastrukturen og mere frit i forhold til, hvem der har de bedste forudsretninger for vedligeholde det enkelte objekt. Netop en af objekterne er af vital betydning for den digitale forvaltning. Et for en effektiv forvaltning, og mange rend ringer, initieres via en forvaltningsakt (f. eks. en byggesag). Den fotogrammetriske kortlregningsproces kan derfor kun betragtes som et element i kort- og geoda-grundlaget og altsa ikke som hele Infrastrukturbegrebet og objektorientering betyder, kort- og geodaomradet, der historisk blev opftet som et sammenhrengende fagfelt, er pa vej til blive opdelt i et antal felter, hvor opgavell2lsningen med fordel kan udfl2lres selvstrendigt. horisontale markedspladser med veldefinerede og gennemskuelige snitflader imellem (vertikal disintegrion). Nogle af disse markedspladser er velegnet til fri konkurrence, mens det for andre er en samfundsl2lkonomisk fordel foretage en regulering. 1 Objektorienteringen indebcerer, der skabes en damcessig reprcesention for den virkelige verdens objekter hver for sig (en selvstcendig reprcesention for en S0, en anden for en vej, en tredje for en skov osv.) i geografiske objekter, hvor objekternes geometriske og tekstbaserede egenskaber registreres og vedligeholdes samlet. De geografiske objekter kan anvendes isoleret eller kombineres alt efter behovene i den givne opgave. Da for et objekt i den virkelige verden, f.eks. en bygning, skal demned ikke lcengere s0ges i bade et kort og i BBR med risiko for, de to registreringer ikke passer sam men. Side 3

4 , " Fotogrammetrisk kortfremstilling er allerede for ar tilbage etableret som en sadan horisontal markedsplads, og fotogrammetriske kortlregningsopgaver sendes typisk i udbud, hvor mange firmaer konkurrerer om opgaverne. Geoda indgar i et af savel prive som offentlige produkter arbejdsprocesser, services og IT mressigt optimale effekt af dette er det afg0rende, geoda er til radighed pa lige og fair vilkar til aile de akt0rer, som producerer produkter og udvikler produkter og 10sninger Der skal med andre ord vrere en horisontal markedsplads omkring kort- og geoda- infrastrukturen. En sammenhrengende offentlig digital forvaltning er fuldstrendig afhrengig da er tilgrengelige som en frelles infrastruktur. Det samme grelder i 0vrigt hensynet til beredskabet, som har stigende betydning. Udviklingen fra sektorsyn til infrastruktur sker internionalt, og altsa ikke alene i Danmark. Spial Da Infrastructure (SDI) er den fagterm, der anvendes internionalt, og koncepterne omkring dette er under stadig udvikling i diverse faglige milj0er Udviklingen kan i 0vrigt betragtes som parallel til udviklingen indenfor andre omrader som f. eks. telekommunikion, elforsyning og jernbanedrift, hvor dereguleringen disse omrader bygger pa etablering af et antal horisontale markedspladser bygget rundt omkring en aben infrastruktur. KMS mile i forhold til infrastrukturen KMS er stens infrastrukturvirksomhed for kort og geoda, jf. budgetanalysen af KMS, maj KMS arbejder i samarbejde med partnerne i SfG pa opbygning af en geografisk infrastruktur savel pa europreisk som pa dansk niveau for opna en effektiv samfundsmressig ressourceanvendelse. Infrastrukturen vii vrere en frelles plform, som offentlige og prive parter kan anvende pa lige og fair vilkar ud fra igebehand I ingspri nci Pa europreisk plan arbejder EU pa etablering af INSPIRE direktivet, der forventes vedtaget i INSPIRE fastlregger krav til de nionale geografiske infrastrukturer. Disse b0r i hen udformes, sa det sikres, geoda oplagres, stilles til radighed og vedligeholdes pa det mest hensigtsmressige niveau geoda, der indsamles af en offentlig instans pa et niveau kan sta til radighed for andre offentlige instanser" og " geoda stilles til radighed pa vilkar, der ikke ubeh0rigt hremmer udstrakt brug af dem. Som anf0rt i direktivet medf0rer det, : "det (er) n0dvendigt etablere en vis samordning mellem brugere og leverand0rer af informioner, sa det bliver muligt sammenstille informioner og viden fra forskellige sektorer". KMS reprresenterer Danmark i det europreiske INSPIRE arbejde. Pa dansk niveau f01ger opbygning af den geografiske infrastruktur n0je de principper, som fastlregges i INSPIRE-direktivet. Det danske arbejde er centreret omkring Servicefrellesskabet for Geoda. KMS spiller en aktiv rolle omkring etablering af abne snitflader til geoda infrastrukturen, og netop etableringen af en horisontal markedsplads omkring kort- og geoda-infrastrukturen er et element, som KMS arbejder malrettet med. 2 " Fokuseringen indebcerer, KMS' s profil cendres i retning af en infrastrukturvirksomhed, der skaber sikkerhed for, de samfundsmcessige potentialer kan h0stes i takt med finansiering, organision og teknik udvikles og modnes hos de kommende brugere. Side 4

5 I forbindelse med den nrevnte budgetanalyse oph0rte KMS med udgive konsumentrettede produkter. I stedet har prive akt0rer taget over, bl.a. ved udbyde produkter, der erstter de konsumentprodukter, som KMS tidligere udb0d, ligesom andre produkter er kommet til. Produkterne baserer sig pa KMS' geoda inden for rammerne af infrastrukturen og tilbydes de prive akt0rer ud fra ligebehandlingsprincippet. KMS har i stedet opbygget samarbejder med prive akt0rer, der drekker dette segment pa markedsvilkar. Prive akt0rer udbyder saledes i dag produkter, der erstter de konsumentprodukter, som KMS tidligere udb0d ligesom andre produkter er kommet til. Produkterne baserer sig pa KMS' geoda inden for rammerne af infrastrukturen og tilbydes de prive akt0rer ud fra ligebehandlingsprincippet. I overensstemmelse med MVTU' s anbefalinger vedr. stens IT-infrastruktur tilbyder KMS i dag adgang til kort- og geoda- infrastrukturen i form af webservices. Det er kritisk for hele infrastrukturtankegangen, udvikling 10sninger, som anvender infrastrukturen, kan foretages af aile relevante akt0rer (og ikke f. eks. er begrrenset til en tilfreldig ophavsretholder til da). I forbindelse med opbygningen af web-service adgangen, er det derfor en del af designet, den etableres som et element i en horisontal markedsplads hvor adgangen sker pa en standardiseret og gennemskuelig made med lige adgang for de udbydere af 10sninger, der 0nsker g0re brug af disse webservices. Som en udm0ntning af dette er der etableret et partnerprogram, og der er i dag mere end 20 udviklingspartnere tilknyttet programmet. KS anf0rer, den "er enig i, der vii vrere effektivitetspotentiale i sam Ie frelles informioner i centrale dabaser, saledes frelles da kun skal registreres en gang. Af hensyn til de samfundsmressige behov er det vigtigt sikre, der udvikles en central infrastruktur, sa der i fremtiden er 100 % fangst af aile n0dvendige da, og da sa vidt muligt kun indberettes et sted. Endvidere b0r der vrere let og lige adgang til rada for aile, som 0nsker forredle disse. Opbygning af en geografisk infrastruktur pa savel europreisk som dansk niveau sker netop for opna en effektiv samfundsmressig ressourceanvendelse og for infrastrukturen kan anvendes som en frelles plform som offentlige og prive parter kan anvende pa lige og fair vilkar ud fra ligebehand I ngspri nci ppet. KMS 00 landkortlceoning KS' not beskriver ikke FOT-samarbejdet mellem sten (ved KMS) og kommunerne. Gennem dette samarbejde sker der en integrion kommunale tekniske kort og de stslige topografiske kort netop med det formal sikre en frelles infrastruktur og en effektiv samfundsmressig ressourceanvendelse. af I notet er anf0rt, problemomradet ligger omkring landkort, dvs. topografiske og tekniske kort, og de dasret, der findes indenfor dette omrade, er delvist substituerbare. Det, de tekniske kort overvejende er betalt af offentlige midler, og ejes af kommunerne eller kommunalt ejede selskaber (HNG og KortCenter. dk). Netop omradet omkring landkort er under forandring. Inden for rammerne SfG samarbejder sten (ved KMS) og kommunerne (ved KL og Kommunalteknisk Chefforening) om projektet FOTdanmark ( Side 5

6 Projektet skal skabe en sammenhrengende teknisk og topografisk kortlregning. Om projektets baggrund og idegrundlag hedder det: Servicefrellesskabet for Geoda arbejder for etablere en frelles infrastruktur for geoda med frelles basisda, som stilles til radighed for digital forvaltning i de forskellige sektorer via en serviceorienteret itarkitektur. I den forbindelse mener Servicefrellesskabet, der skal skabes en sammenhrengende teknisk og topografisk kortlregning i et samarbejde mellem de kommunale, regionale og stslige parter. Etableringen b0r i videst mulige omfang gennemf0res forud for implementeringen kommunalreformen mhp. undga fejlinvesteringer og dobbeltarbejde. Et initiiv som ogsa Bestyrelsen for Proiekt Digital Forvaltning bakker op. Et af resulterne af projektet er, der nu etableres en standard for daindholdet (objekterne) i den frelles tekniske og topografiske kortlregning. Ortofoto indgar som et element i denne kortlregning. Kort10 indgar som det topografiske element i det sammenhrengende tekniske og topografiske kortvrerk. 0konomisk set bygger FOT projektet pa Der er samfundsmressige besparelser ved gennemf0re en frelles standardiseret kortlregning uden un0dig dobbeltregistrering og dobbeltarbejde Der er et betydeligt effektiviseringspotentiale, nar forvaltningerne i st regioner og kommuner i som en 0get brug af geoda i digital forvaltning bruger Kommunalreformen betyder, der under aile omstrendigheder skal afholdes omkostninger til sammenlregning af de eksisterende tekniske kortvrerker til et ensartet grundlag i de nye kommuner, foruden de fleste kommuner ogsa 0nsker en forts udvikling og modernisering deres kortlregning. Koordineres de n0dvendige omlregninger med implementeringen af FOT -konceptet kan kommunernes samlede sammenlregnings- og moderniseringsomkostninger minimeres. I projektet er der udarbejdet en rapport med " 0konomisk vurdering implementering af FOT-konceptet i Danmark". Rapporten konkluderer, samfunds0konomisk set vii implementeringen af FOT-konceptet alene pa den driftsmressige side vrere srerdeles fordelagtigt. Hertil kommer det betydelige effektiviseringspotentiale som FOT- konceptet rummer, nar kommuner og st i geoda i den digitale forvaltning ifm. sagsbehandlingen... I projektet arbejdes der ogsa med etablering af den 0konomiske model omkring den frelles landkortlregning. Modellen er endnu ikke fastlagt. Afslutning Det er vigtigt, det igangvrerende arbejde med opbygning af den geografiske infrastruktur med ensartede standarder og 0get gennemskuelighed kan fortsrette. Et frelles digitalt kortgrundlag er et vresentligt element i den digitale forvaltning og en forudsretning for rionel og effektiv af en lang rrekke opgaver i bade offentlig og priv regi. Opdeling af det traditionelle kort- og geodamarked i en rrekke horisontale markedspladser, er et n0dvendigt element i en forts udvikling omkring muligheden for kunne konkurrenceudsrette vresentlige dele af omradet Side 6

7 og etableringen af infrastrukturelementet er afg0rende for sikre et frelles offentligt administrionsgrundlag. Den fotogrammetriske kortlregning er allerede etableret som en horisontal markedsplads, hvor der gennem udbud sikres aben konkurrence om opgaverne. Etablering af infrastrukturelementet sikrer, der kan etableres et abent marked omkring anvendelse af kort og geoda. Den teknologiske udvikling g0r kort og geoda, fra vrere bundet til proprietrere IT plforme, i dag kan nyttigg0res i generelle IT-milj0er. Dette betyder flere akt0rer kan konkurrere om udbyde ydelser, der bygger pa infrastrukturen (ogsa akt0rer, som ikke kommer fra den traditionelle geoda verden, hvilket vi allerede har set i forbindelse med vores partnerprogram omkring webservices). Der er efter vores opftelse tale om et srerdeles traktivt marked som abner for anvendelse af kort og geoda indenfor om rader, der gar langt bredere end de hidtidige anvendelser. Totalt set er der saledes mulighed for 0ge bade st0rrelsen af markedet for kort- og geodaanvendelse og samtidig forbedre konkurrencen indenfor denne sektor og tilgrrensende sektorer. Side 7