Forsikring - Gode råd

Transkript

1 Forsikring - Gode råd Henrik Westergaard Download free books at

2 Forsikring Gode råd Henrik Westergaard

3 2006 Henrik Westergaard og OnLibri Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives, lagres i et søgesystem eller transmitteres i nogen form eller med nogen midler grafisk, elektronisk, mekanisk, fotografisk, indspillet på plade eller bånd, overført til databanker eller på anden måde, uden forlagets skriftlige tilladelse. Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. ISBN udgave

4 Forord Forord Denne bog omhandler privatlivets forsikringer (privatforsikringer). Mit formål med bogen er, at give dig, som privat forsikringstager, et bedre indblik i de forsikringsmæssige forhold, set ud fra dine interesser, som privatperson og dermed forsikringstager. Bogen er dermed ikke skrevet for at for tilgodese forsikringsbranchens interesser eller for at markedsføre den. Jeg har gjort mit bedste for at sikre, at bogen er nem at læse og indholdet er til at forstå. Flere steder i bogen har jeg anført nogle nyttige oplysninger forhold, som du bør være opmærksom på, både inden du opretter forsikringer og hvis du allerede har oprettet dem. Traditionelt har de fleste det svært med forsikring. Sådan har det vist altid været. Forstået på den måde, at mange forlods opgiver at sætte sig ind i det. Forsikring drejer sig også om ord jura om man vil nemlig at kunne forstå og fortolke betydningen af de ord, som findes i forsikringsvilkår og betingelser, i policer, i tillæg til policer med videre. Alle disse ord og tekster, som blandt andet også kendes fra købekontrakter, fra lånedokumenter og så videre, har mange svært ved at håndtere. De fleste er dog klar over, at det er vigtigt at have de private forsikringer og det er det i høj grad for ens egen og familiens skyld, men mange er ikke klar over, hvad forsikringer egentlig kan bruges til og dækker eller ikkedækker. Derfor bliver dét med forsikring som oftest et spørgsmål om hvad koster det det skal bare være billigt, uden tanke for, om man så får et dårligt eller et godt forsikringsprodukt. En bedømmelse af sidstnævnte vil i sagens natur forudsætte, at man er interesseret og blandt andet læser forsikringsvilkårene og kan udlede forskelle eller generelt skrevet, at være nysgerrig. Alle har jo adgang til at kontakte sit forsikringsselskab, hvis man er i tvivl om noget i produkterne. Forsikringsselskaberne er klar over, at folk i almindelighed ikke er med på vognen og det faktum kan de udnytte til ugunst for forsikringskunderne, hvis de ønsker det. Det gør visse forsikringsselskaber gennem at lokke kunder til ved brug af umiddelbart lave priser som i forsikringssprog hedder præmier. Imidlertid er det den enkelte forsikringskunde, som i den sidste ende kan blive skuffet. For hvad hjælper en lav pris, hvis forsikringen alligevel ikke dækker eller har en så høj selvrisiko, at de almindeligt forekommende skader alligevel ikke dækkes. Så kan den lavere pris ikke bruges til noget i praksis. Dermed ikke skrevet, at der findes en sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det gør der ikke, men kundens fokusering på forsikringsproduktet bør ske i en kombination mellem hvad dækker forsikringen, ikke-dækker, dens selvrisikobestemmelser, forsikringsselskabets serviceniveau samt prisen for forsikringen. De fleste tror, at forsikring er det samme alt sammen uanset, hvilket forsikringsselskab man måtte vælge. De tager grueligt fejl. Der kan være stor forskel på forsikringsprodukterne fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Mange tror også, at forsikringsselskaberne er en form for offentlige tryghedsvirksomheder a la de offentlige ydelser vi alle opnår eller kan opnå, blandt andet gennem vore skatteindbetalinger til staten, men nej. Forsikringsselskaberne er private kapitalvirksomheder, hvor det for dem drejer sig om økonomiske overskud samt hos forsikringsaktieselskaberne overskud til selskabernes aktionærer (ejere). Cool business, om man vil. Imidlertid er den kapital, som forsikringsselskaberne råder over, blandt andet gennem forsikringstagernes præmieindbetalinger, af meget stor betydning for hele det danske samfund. Præmieindbetalingerne anvendes ikke kun til dækning af skete skader, men investeres tillige i værdipapirer - obligationer og aktier samt til finansiering af ejendomme bolig- og erhvervsbyggeri, mv. Det er de færreste forsikringskunder, som anmelder skader umiddelbart efter at forsikringspræmien er indbetalt. Og derfor råder forsikringsselskaberne over relativt store beløb, som kan investeres flere steder, dag efter dag. Når vi til stat og kommune indbetaler vore direkte eller indirekte skatter (afgifter), får vi alle dagligt glæde af disse indbetalinger veje, broer, biblioteker, sygehuse, efterløn, pensioner, osv. osv. Når vi indbetaler vore forsikringspræmier er det i sagens natur kun dem, som kommer ud for skade, som får glæde af præmieindbe- 4

5 Forord præmieindbetalingerne. Dem, som slipper for kedelige skadeoplevelser kan så glæde sig over, at man ikke er skaderamt samt den tryghed der ligger i, at være forsikret, hvis uheldet skulle være ude. Totalt set udbetaler forsikringsselskaberne langt mere i skadeerstatninger end de fleste umiddelbart tror. Flere undersøgelser har i tidens løb vist, at der er forventninger om, at kun omkring % af de indbetalte præmier kommer retur til kunderne i form af erstatningsudbetalinger, men sandheden er, at erstatningsudbetalingerne repræsenterer omkring % af de indbetalte forsikringspræmier, set over flere år. Nogle år er så bedre end andre, set med forsikringsselskabernes øjne, medens det andre år, går helt skævt. For eksempel i forbindelse med de efterhånden mange stormskader i Danmark, mange og dyre brandskader, tyveriudviklingen, og så videre. Personligt er jeg absolut ikke farvet af forsikringsbranchen. Så denne bog er bestemt ikke skrevet med det formål, at tilgodese forsikringsselskaberne. Den er skrevet til gavn for forsikringskunderne, ud fra objektive synsvinkler. Med min erfaring i branchen vil jeg også forsøge at advare forsikringskunderne om negative forhold i forsikringsbranchen forhold, hvor forsikringskunderne skal have antennerne ude inden man binder sig til en forsikringsaftale. Derimod vil jeg ikke anbefale bestemte forsikringsselskaber reklame, nej, ikke i denne bog. Det er mit håb, at bogen er medvirkende til, at gøre det forsikringsmæssige lidt lettere for ikke-forsikringseksperter. Med venlig hilsen Forfatteren Henrik Westergaard September

6 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1. Tanken bag forsikring grundprincippet samt lidt historie 2. Forsikringsbranchen i dag Selskabsformer Skadeforsikring eller livs- og pensionsforsikringer Nogle tal om forsikringsbranchen Skadeprocent og combined ratio Selskabernes indtægtskilder Antallet af medarbejder i forsikringsbranchen Organisationen Forsikring & Pension Forsikringsoplysningen Forsikringsselskaber beregnet for udvalgte kundegrupper Lovgivning og tilsyn med forsikringsbranchen 3. Forsikringsvilkår, salg af forsikringer, konkurrenceforhold og prisfastsættelse Hvem sælger privatforsikringerne Konkurrencen på markedet mellem forsikringsselskaberne Forsikringsselskabernes priser (præmier) for forsikringer Mikrotarifering Helkunde- og kernekunderabatter mv. Forsikringsbranchens image

7 Indholdsfortegnelse 4. Dig og dine forsikringer når du skal vælge forsikringsselskab Når et forsikringsselskab ser på dig Når du køber en forsikring eller overvejer, at gøre det Selvrisiko Fortrydelsesret, når nye privatforsikringer er oprettet Opsigelse af ellers ikraftværende privatforsikringer Generhvervelse i forbindelse med opsigelse af forsikringer Hvis du vil klage over dit forsikringsselskab Voldgift Ankemulighed i forbindelse med personlige ulykkesforsikringer Diverse afgifter (skatter) til staten De enkelte privatforsikringer Indboforsikringen Forsikringssum, nyværdi og dagsværdi Dokumentation Særligt privat indbo, Særlige private værdigenstande, Særligt værdifulde ting, Særligt indbo De enkelte dækninger under indboforsikringen Bagagedækning ved udlandsrejser Den private ansvarsforsikring, som indgår under indboforsikringen Den private retshjælpsforsikring Hvem er omfattet af indbo, bagage-, ansvars- og retshjælpsforsikringen og hvor dækkes Parcelhusforsikringen Få råd til en ekstra ferie hvert år! Vil du spare penge og have råd til at leve livet? Basisbank er kåret til Danmarks billigste bank 3 år i træk af Penge & Privatøkonomi og kåret til banken med den bedste kundeservice 3 år i træk af Teleperformance A/S. Få råd til livet Ring eller skriv til os og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig. Basisbank er udelukkende en internetbank. Det er nemt og enkelt at blive kunde. Du skal blot klikke dig ind på vores hjemmeside og tilmelde dig som kunde, så klarer vi det praktiske. 7

8 Indholdsfortegnelse Hvilke dækninger indgår i parcelhusforsikringen Fritidshusforsikring Ejerskifteforsikring Bilforsikring for personbiler Forsikring for campingvogne og trailere Motorcykel og knallertforsikring Personlig ulykkesforsikring, herunder børneulykkesforsikring Lovpligtig hundeansvarsforsikring Hundesyge- og kattesygeforsikring samt forsikring af andre kæledyr i husstanden De private ferierejseforsikringer Forsikringer i forbindelse med køb af elektronisk udstyr Livs- og pensionsforsikringer 6. Dine privatforsikringer i livsforløbet 7. Nogle ord og udtryk, der anvendes i forsikringsbranchen Om forfatteren Tag skridtet! Find jobbet hos StepStone StepStone s Jobagent Du opretter din Jobagent ved at indtaste oplysninger som branche, geografisk område, stillingstype m.v.. Med StepStone s Jobagent har du mulighed for automatisk at få tilsendt stillinger, som kan være interessante for dig. CV Opret dit CV på og brug det hvis du skal søge en stilling online. Mange virksomheder scanner ofte vores CV database for spændende kandidater. Klik ind på og se de mange muligheder 8

9 Tanken bag forsikring grundprincippet samt lidt historie Kapitel 1 Tanken bag forsikring grundprincippet samt lidt historie Forsikring er et spørgsmål om risikodeling og solidaritet, knyttet til de store tals lov, hvilket vil sige, at det er mængden af deltagere (forsikringstagerne) i forsikringsordningen der gør, at den kan eksistere. Man kan også skrive én for alle og alle for én eller at det er de mange, der økonomisk hjælper de få, som udsættes for skader. I virkeligheden en form for kollektivisering. Det er så op til de enkelte forsikringsselskaber at fastsætte en forsikringspræmie, som svarer til den forventede skaderisiko for dem, som har skader. Ideen med forsikring går mange hundrede år tilbage i tid og de første tanker om at gå sammen i kollektive ordninger opstod dels i det forhistoriske Kina, dels i Grækenland. Disse lande udgjorde i uensartede tidsperioder datidens handels- og eksportcentre. Fortiden havde vist, at flere storkøbmænd måtte bukke under, fordi de med ét slag mistede alt varelagre eller skibe ved enkelte skadebegivenheder brand-, røveri eller skibsforligs, med videre. For fremover at hindre, at enhver var sin egen lykkes smed, opstod ideen om kollektivet, hvor de ikkeskaderamte hjalp de skaderamte ved, at alle i ordningen indskød, hvad vi i dag vil kalde for pengerepræsentativer, herunder varer i en fælles pulje. I princippet er der ikke den dag i dag forskel på disse forhistoriske tankebaner og nutidens tankebaner om forsikring. Principperne er præcist de samme. I Danmark opstod det første forsikringsselskab på en noget dyster baggrund. Onsdag den 20. oktober 1728 udbrændte omkring 30 % af den daværende Københavnske by. Det blev startskuddet til forsikringstanken i Danmark. 3 år senere så det første forsikringsselskab dagens lys i form af Kjøbenhavns Brandforsikring. Senere fulgte oprettelsen af et forsikringsselskab, der skulle tage sig af de danske købstæder efter kongelig anordning (som det hedder i fagsproget) af den 13. januar 1761 og senere igen udskiltes et forsikringsselskab, som skulle tage sig af Danmarks landbygninger. Sidstnævnte skete med virkning fra den 29. februar Imidlertid drejede det sig dengang om bygningsbrandforsikringer og kun disse få selskaber have ret til (koncession) at oprette disse forsikringer. I årenes løb derefter dukkede flere og flere nye forsikringsselskaber op. Det var især små lokale brandkasser (medlemsejede foreninger), som tilbød oprettelse af brandløsøreforsikringer (ikke bygningsbrandforsikringer eller andre former for bygningsforsikringer). Løsøre er ordet, som betegner alt det andet end bygninger og bygningskonstruktioner landbrugsudbo, det private indbo, handelsvarer, maskiner, med videre. Helt op til Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber den 1. januar 1972 (dengang EF), var der kun 11 forsikringsselskaber som havde ret (koncession) til, at oprette brandforsikringer for bygninger. Som en konsekvens af de harmoniseringsregler, der også ligger bag ideen om EU, fik flere og flere forsikringsselskaber hvis de søgte om at få koncession ret til, at oprette disse forsikringer. Og i dag er det stort set kun nogle få af de gamle og lokale løsørebrandforsikringsselskaber, som ikke har tilladelse til at oprette bygningsbrandforsikringer. 9

10 Forsikringsbranchen i dag Kapitel 2 Forsikringsbranchen i dag Til trods for Danmarks beskedne størrelse og relativt få indbyggere er der i dag registreret godt 120 forsikringsselskaber i Danmark danske som udenlandske. De fleste af dem er aktive, forstået på den måde, at de dagligt tilbyder oprettelse af forsikringer. Mange af selskaberne er de små, men efterhånden også lidt større lokale selskaber, som dengang alene kunne oprette løsøreforsikringer (det begyndte med løsørebrandforsikringer), men hvoraf flere i årenes løb også har fået tilladelse til, at oprette andre former for forsikringer. Andre af disse lokale selskaber er i årenes løb fusioneret med hinanden (slået sig sammen) og andre igen har, samarbejder med de store selskaber. Alligevel udgør disse lokale selskaber et relativt stort antal i det samlede antal af forsikringsselskaber. Ser man på antallet af forsikringsselskaber hos vore nordiske brødre-lande, er der både i Sverige, Norge og Finland kun ganske få selskaber 7 9 selskaber pr. land. Imidlertid burde det være en fordel for de danske forsikringstagere, at der er så mange selskaber i Danmark. Det skulle kunne give grobund for bedre konkurrence. I Danmark repræsenterer de 5 største forsikringsselskaber cirka 65 % af markedet. Opgørelse af selskabernes markedsandele er en noget vanskelig sag og ingen kan i virkeligheden give det rigtige svar på, de enkelte selskabers markedsandele. Forholdet er det, at man ikke har andre værktøjer end selskabernes samlede bruttopræmieindtægter, som så sættes i forhold til de samlede bruttopræmieindtægter på hele forsikringsmarkedet. Derved udregnes selskabernes markedsandele. Systemet har den svaghed men er i praksis den eneste mulige måde, at opgøre det på at nogle selskaber kan have meget høje forsikringspræmier eller i givne år have gennemført ekstraordinære præmieforhøjelser, som så får deres andel af de samlede bruttopræmier på markedet til at fremstå, som om, at de har en større markedsandel end virkeligheden er. Forbrug: EU-norm 9,4-13,7 km/l. CO 2 (g/km): *Ekskl. lev kr., evt. metallak, ekstraudstyr og moms. **Ekskl. lev kr., evt. metallak og ekstraudstyr. Forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Når drenge bli r til mænd. Og omvendt. Ny Santa Fe Van fra kun kr. ekskl. moms * Masser af muskler, et firehjulstræk, der frister legebarnet og en motorhjelm spændt til bristepunktet af 150 eller 189 hestekræfter. Dobbelt udstødning og 18" alufælge. Og en udstyrsliste så lang, at du må ned og se den selv. Sådan er det bare med den nye Santa Fe. Prøv den, hvis du tør. Santa Fe Van fra kun kr. * Santa Fe SUV på hvide plader fra kun kr. ** Der er nogen der kan 10

11 Forsikringsbranchen i dag Hvis man skulle opgøre det på en anden måde, skulle man tælle hoveder, nemlig hvor har Jensen sine forsikringer. Men det har også den svaghed, at Jensen kan have bilforsikringen i et selskab, indboforsikringen i et andet, parcelhusforsikringen i et tredje, osv. osv. I forbindelse med selskabernes årsberetninger, er der næppe nogen selskaber som ønsker at skrive vi taber markedsandele. Det ville være et farligt signal for selskabernes direktioner, at sende til bestyrelsesmedlemmerne, de delegerede eller, hvis det drejer sig om et aktieselskab til selskabets aktionærer. Kursen på aktierne ville formentlig straks falde og en negativ udvikling ville blive sat i gang. Direktionsmedlemmerne i de forskellige selskaber ønsker naturligvis ikke at skyde sig selv i foden og derfor er det sædvanen, at man markedsfører en succeshistorie, nemlig vi er i vækst og tager markedsandele fra de andre selskaber. Så er alle glade og direktionsmedlemmerne kan ånde lettede op, ligesom man kan drage fordel af, at erhvervsjournalisterne måske vil skrive positivt om selskabet og dets ledelse. Selskabsformer Forsikringsselskaberne er opdelt i 2 typer af selskaber. Dels aktieselskaber, dels gensidige selskaber. Antallet af de gensidige selskaber er i det senere år blevet mindre set i forhold til antallet af aktieselskaberne. Forskellen på de 2 typer af selskabsformer ligger i, at aktieselskaberne ejes af aktionærerne, medens de gensidige selskaber ejes af forsikringstagerne forsikringskunderne. Aktionærerne vil i sagens natur have afkast af deres investeringer, for ellers risikeres det, at de sælger deres aktier. Dette faktum burde i praksis medføre, at aktieselskaberne har pligt til at generere større overskud end de gensidige selskaber, fordi aktieselskaberne skal være mere lønsomme. Der skal ikke kun være midler til at dække de anmeldte skader og administrationsomkostninger med videre, men også være midler til at give aktionærerne løbende afkast eller andre formuegoder. Det kan så igen betyde, at aktieselskaberne har højere forsikringspræmier, ringere forsikringsvilkår, har mere restriktive skadepraktika (til ugunst for forsikringstagerne) eller anvender høje selvrisikobeløb, set i forhold til de gensidige og medlemsejede forsikringsselskaber, fordi man i disse sidstnævnte selskaber kun skal tænke på, at der stort set alene skal være økonomiske midler til at dække skadeudgifter samt administration, med videre. Imidlertid har al erfaring gennem mange, mange år vist, at de gensidige forsikringsselskaber stort set ikke har evnet at drage nogen fordel af, at de kun skal tænke på forsikringsdriften. I modsat fald burde de synlige tegn herpå ligge i bedre forsikringsprodukter, lavere forsikringspræmier, bedre kundeservice og lignende. I praksis burde disse selskaber kunne drage fordel af, at være kunde/medlemsejede. Skadeforsikring eller livs- og pensionsforsikring Ud over opdelingen i de 2 selskabsformer aktieselskaber og gensidige selskaber opdeles forsikringsselskaberne i 2 andre parametre skadeforsikringsselskaber og livs- og pensionsselskaber. Kort skrevet ligger forskellen i, at skadeforsikringsselskaber her og nu erstatter de skete skader på personer og ting, medens liv- og pensionsselskaber har det største element i opsparingsordninger, beregnet for vore tilværelser som pensionister. I livs- og pensionsforsikringer ligger dog også en del skadeforsikring, fordi en livsforsikring straks vil komme til udbetaling ved forsikredes død, ligesom tab af erhvervsevne også kan medføre en relativ hurtig skadeudbetaling. Flere forsikringsselskaber er nu om dage både skadeforsikringsselskaber og liv- og pensionsforsikringsselskaber. Lovgivningsmæssigt må man dog ikke blande pengekasserne sammen. Nogle tal om forsikringsbranchen Hvert eneste år er det meget store pengebeløb, som skifter ejere, forstået på den måde, som indbetales til forsikringsselskaberne enten til skadeforsikringer eller til livs- og pensionsforsikringer, herunder til pensionsopsparingsordninger. 11

12 Forsikringsbranchen i dag For skadeforsikringer indbetales til forsikringsbranchen godt 46 milliarder kroner årligt og for livs- og pensionsforsikringer godt 64 milliarder kroner. Eller alt i alt omkring 110 milliarder kroner. Det er ganske store pengebeløb, der her er tale om set i forhold til den samlede stats-husholdnings-kasse. Hertil kommer endnu flere milliarder af kroner for indbetaling af præmier til lovpligtige arbejdsskadeforsikringer. Godt 70 % totalt set (det svinger fra år til år, men niveauet er rimeligt konstant) af indbetalingerne fra forsikringstagerne for skadeforsikringer returneres til selskabernes forsikringstagere eller andre, som har krav på erstatning. Nogle typer af forsikringsprodukter har små erstatningsudbetalinger, medens andre har meget høje udbetalinger. Eller skrevet på en anden måde. På nogle forsikringsprodukter tjener selskaberne rigtig mange penge, medens andre traditionelt giver underskud. Selskaberne skal også betale for administration lønninger, pensioner til de ansatte huslejer, med videre. Administrationsudgifterne naturligvis svingende fra selskab til selskab ligger i niveau 20 % i forhold til de indbetalte forsikringspræmier. Herudover skal der årligt på privatforsikringsområdet anvendes cirka 4 % til dækning af reassuranceomkostninger. Forholdet er det, at selskaberne ikke altid er i stand til at bære skaderisiciene selv, eller skrevet populært betale skaderne af egen lomme. Hvis for eksempel en kraftig storm berører mange af et selskabs forsikringstagere vil kassebeholdningen meget hurtigt forsvinde og/eller selskabet må dreje nøglen om, og måske med den konsekvens, at de skaderamte forsikringstagere ikke får erstatning. Derfor går forsikringsselskaberne i byen primært blandt udenlandske forsikringsselskaber for at få dem med til, at bære en del af risiciene. Men der er også udenlandske forsikringsselskaber, som går i byen blandt danske forsikringsselskaber, hvorved de ikke alene har udgifter til reassurance, men også har præmieindtægter herfra. Det normale billede er dog, at de danske selskaber anvender udenlandske reassurandører. 12

13 Forsikringsbranchen i dag Den del af et selskabs egen risiko, som ikke er reassureret, kaldes for selskabets selvbehold. Et selskab kan reassurere en bestemt risiko, for eksempel en meget stor og dyr bygning og/eller generelt ved brand- og stormskader med videre. Fx, hvis en storm resulterer i skadeudgifter på over 100 millioner kroner, kan selskabet fx vælge at lade det beløb, som overstiger 100 mio. kr. være reassureret eller genforsikret, som det også hedder i fagsproget. Jo mere et selskab råder over i egenkapital, jo større skaderisiko kan selskabet selv påtage sig og dermed spare udgifter til reassuranceselskaber, hvis selskabet ønsker det. De sparede reassuranceomkostninger kan derfor i princippet i stedet anvendes til fx bedre forsikringsprodukter og lavere forsikringspræmier. Men sådan virker verden desværre ikke i praksis, fordi et selskab kan vælge at anvende den økonomiske besparelse på andre måder. Forsikringsselskabernes offentlige tilsynsmyndighed Finanstilsynet holder løbende øje med selskabernes dispositioner også med hensyn til selskabernes reassurancekontrakter. Det giver forsikringstagerne en vis tryghed for, at selskaberne er kapitalværdige. Forsikringsselskaberne skal også anvende en vis del af præmieindtægterne for opbygning af det, der i fagsproget kaldes reserver. Disse reserver skal tillige anvendes, hvis store eller mange skader måtte ske. Ligesom i alle andre husholdninger skal pengebeholdningen helst ikke falde, men stige. Det er præcist de samme forhold, som gælder for forsikringsselskaberne. Hvis det samlede forløb af privatforsikringer, det vil sige, at omkring 70 % af de indbetalte præmier går til dækning af anmeldte skader, 20 % går til administration og 4 % går til reassuranceomkostninger, har forsikringsselskabet en særdeles god økonomisk oplevelse. Der er plads til gode reservehensættelser. Alle er tilfredse, men det er ikke sikkert, at man offentligt udtrykker glæde. Skadeprocent og combined ratio Ordet skadeprocent står blot for, hvor mange procent af den indbetalte forsikringspræmie, der efterfølgende er udbetalt i erstatninger. Når selskaberne jf. foregående afsnit i gennemsnit udbetaler godt 70 % i skadeerstatninger, er skadeprocenten de godt 70 %. Skadeprocent-begrebet anvendes kun på skadeforsikringer og ikke på livs- og pensionsforsikringsmarkedet. Sidstnævnte er jo primært opsparingsordninger. Combined ratio er et relativt moderne udtryk, som erhvervsmæssigt anvendes for at bedømme (myndighederne skulle findes en fællesnævner, hvorved man kunne sammenligne selskaberne), hvor dygtigt et forsikringsselskab drives og/eller ledes. Combined ratio er en sammenlægning af skadeudgifterne og administrationsudgifterne set i forhold til de samlede præmieindtægter. Selskaberne kan, hvis de ønsker det, selv styre combined ratio, blandt andet gennem at ned- eller opjustere erstatningsreserver det vil sige de pengebeløb man afsætter til dækning af endnu ikke afsluttede skadesager. Så der er en del elastik i begrebet. Har et selskab en lav combined ratio, får selskabets ledelse ros af investorer, aktionærer med videre og af erhvervsjournalister. Dygtig ledelse, kan overskriften være, men en lav combined ratio, går i virkeligheden ud over forsikringskunderne. Forklaringen er den, at man for at opnå en lav combined ratio kan spille med flere kunde-uvenlige parametre, som kan kombineres gennem høje forsikringspræmier, restriktive skaderegler, forsikringsprodukter som er ringe eller anvendelse af store selvrisikobeløb, vendt, naturligvis mod kunderne. Idet administrationsudgifterne (der gælder den samme fagforeningsoverenskomst i hele forsikringsbranchen, ligesom udgifter til It, nærmest er ensartede) stort set er de samme fra selskab til selskab, er det åbenlyst at et selskab med lavere combined ratios end øvrige selskaber kun har kunnet opnå dette gennem for høje præmier, dårlige produkter og hårde skadepraktika eller disse forhold i kombination. Nogle af lav-combined ratio-selskaberne vil kunne påstå, at de er bedre til at fremlede de rigtige og lønsomme kunder i markedet. Imidlertid er det i givet fald en ganske søgt argumentation i et land som Danmark, hvor borgerne er meget ensartede. For forsikringsaktieselskaberne er målet at opnå combined ratios under 100 %, medens det for de gensidige selskaber, som ikke skal andet end at drive forsikringsvirksomhed, er fuldt ud tilstrækkeligt med en combined ratio på omkring de 100 %. 13

14 Forsikringsbranchen i dag Selskabernes indtægtskilder De 2 væsentlige kilder består i indtjening via forsikringskundernes præmieindbetalinger samt af finansindtægter. Igennem rigtig mange år har finansindtægterne i ekstremt voldsomt grad oversteget indtægterne via præmieindbetalinger, fratrukket skadeudgifter og administrationsudgifter, mv. Hvis forsikringsselskaberne alene skulle leve af differencen mellem præmieindbetalingerne og skade- og administrationsomkostningerne mv., kunne selskaberne næppe overleve. Det ville aldrig kunne løbe rundt. Den bedste situation for ethvert selskab er naturligvis, både at have overskud på forsikringsdriften og på finansindtægterne eller, hvis det ene måtte svigte, så skal det andet lykkes. Hvis et forsikringsselskab har overskud på selve forsikringsdriften (og ikke alene via finansindtægterne) beskrives det som afkast på den forsikringstekniske rente. Finansafkastet eller indtægterne er dog en usikker spiller. Stiger kursen på aktier, obligationer, værdien af de ejendomme selskabet ejer, ændres verdensøkonomien, ændrer kapitalmarkederne troen på dette og hint. Disse forhold kan være nogle usikre områder, når man besidder store kapitalbeløb der skal placeres og forrentes. I nyere tid skal man i hvert fald ikke sætte pengene ind i et pengeinstitut. Så vil de blot blive mindre værd, på grund af den dårlige forrentning i pengeinstitutterne og selv en lav inflation er større end renten fra et pengeinstitut. Så penge i pengeinstituttet er lig tab af penge. Behovet for at placere de store kapitalmængder, er ikke mindst en stor opgave for livs- og pensionsforsikringsselskaber, fordi forsikringstagerne jo sparer op til deres alderdom. Og forsikringstagerne forventer det bedst opnåelige renteafkast af deres opsparede midler, men også med rette, den laveste administrationsomkostning hos det valgte forsikringsselskab. Selskabernes kapitalgrundlag er naturligvis skabt gennem forsikringstagernes præmieindbetalinger nu og igennem årenes løb. Og det er de færreste kunder, som anmelder skader umiddelbart efter at præmierne er indbetalt til forsikringsselskabet. Derved er der hver eneste dag kapitalmidler, som skal anbringes til forrentning det ene eller andet sted. Få råd til en ekstra ferie hvert år! Vil du spare penge og have råd til at leve livet? Basisbank er kåret til Danmarks billigste bank 3 år i træk af Penge & Privatøkonomi og kåret til banken med den bedste kundeservice 3 år i træk af Teleperformance A/S. Få råd til livet Ring eller skriv til os og få en snak om, hvad vi kan gøre for dig. Basisbank er udelukkende en internetbank. Det er nemt og enkelt at blive kunde. Du skal blot klikke dig ind på vores hjemmeside og tilmelde dig som kunde, så klarer vi det praktiske. 14

15 Forsikringsbranchen i dag Men som anført er finansindtægterne så langt fra i alle tilfælde helt sikre indtægter, forstået på den måde, hvilket er fuldt lovligt ja, det er et krav fra Finanstilsynet at værdien af urealiserede aktier, det vil sige aktier man ejer, og som ikke er solgt på tidspunktet for regnskabets opgørelse, indgår i selskabets overskud. Det er jo ikke givet, at kursen på aktier selskabet ejer er den samme gunstige kurs på det tidspunkt, hvor man havde tænkt sig at sælge aktierne. Derfor er der en hel del luft, når man taler om at et selskab har haft et stort overskud. For sælger man en stor portion aktier fx i en bestemt virksomhed, vil kursen på aktierne falde, fordi mange aktier kommer i udbud. To af de større forsikringsselskaber spiller i høj grad på værdien af egne aktier. Det vil sige, at selskaberne for forsikringskundernes penge (overskud på driften) opkøber store portioner af egne aktier, for at annullere en del af dem. Når der er færre aktier på markedet stiger kursen stort set altid. Og kursen på de aktier, som selskaberne ikke har solgt, vil naturligvis også stige, hvorefter selskaberne i årenes løb, kan fremlægge endnu bedre resultater, selv om overskuddene også er fremkommet via værdien af egne aktier. Shareholder value, kaldes en sådan økonomisk og strategisk tankegang, fordi man i stedet for at give aktionærerne årlige udbytter, sørger for, at aktien i stedet stiger i værdi. Værdistigningen skal så helst være større end et traditionelt aktieudbytte ville være. Man kan have moralske overvejelser om, hvorvidt der i virkeligheden er tale om udnyttelse af en lovgivning, som ikke findes, eller ej. Givet er det, at selskabernes overskud også har en sammenhæng med ledelsernes lønniveauer, bonusordninger, aktieoptioner, mv. Måske er de kreative løsninger i virkeligheden skabt for, om muligt, at give ledelserne hos disse selskaber adgang til personlige lønforhøjelser, mv. Forfatteren vil lade spørgsmålet være ubesvaret. Ser man på, hvilke forretningsområder hos skadeforsikringsselskaberne privatområdet, erhvervsområdet, søog industriområdet eller landbrugsområdet er det evident, at selskabernes primære lønsomhed (bedste indtjening) kommer fra privatområdet. Her gælder det som i finansverdenen i øvrigt, at det er de private kunder, som er de største bidragydere, men det er samtidig de kunder, som formentlig opnår den ringeste service. Da de private kunder er mange i antal, må de ofte stå for skud, når regninger skal betales. Antallet af medarbejdere i forsikringsbranchen Der er alt i alt i den danske forsikringsbranche fastansat godt personer. Ligesom inde for andre fag, hvor der er relativt få beskæftiget, gælder det også i forsikringsbranchen, at det ofte er de samme medarbejdere, som går igen fra selskab til selskab. Der skriftes fra ét selskab til et andet og måske tilbage igen. Mange forsikringsfolk kender derfor kolleger hos andre selskaber. Kendskabet til hinanden opbygges også gennem branchens fællesorganisation Forsikring & Pension, hvorigennem der er nedsat et utal af fagudvalg med deltagere fra de forskellige forsikringsselskaber. Ligeledes mødes forsikringsfolkene på Forsikrings Akademiet (tidligere Forsikringshøjskolen), som er en læreranstalt for branchens ansatte. Organisationen Forsikring & Pension Det er forsikringsselskabernes brancheorganisation og den har til huse i Amaliegade 10, 1256 København K. Hos F & P (som organisationen kaldes i daglig tale) samstemmer selskaberne de politiske holdninger overfor samfundet, det folketingspolitiske system, ministerier med videre, ligesom man via F & P har nedsat en række arbejdsudvalg for løsning af fælles ad hoc-opgaver i branchen. Der er også nedsat permanente udvalg (faste udvalg) fx Privatforsikringsudvalget, Erhvervsforsikringsudvalget, osv. F & P må antages at være en stærk organisation, fordi selskaberne jo forvalter mange milliarder af kroner i form af præmieindtægter, forrentninger af egenkapitaler, investeringer i aktier og obligationer, nybyggerier, osv. F & P s bestyrelse består primært af administrerende direktører fra de store selskaber. Nogle direktører fra et par mindre gensidige forsikringsselskaber er også kommet med ind i varmen i F & P s bestyrelse. De mange samarbejder, der er mellem forsikringsselskaberne via blandt andet F & P, kunne man godt fristes til at anse for at være konkurrencehæmmende, set med forbrugerøjne. I et marked, hvor det burde dreje sig om konkurrence mellem selskaberne, kan det forekomme overraskende, at selskaberne arbejder så tæt sammen. Det 15

16 Forsikringsbranchen i dag svarer jo til, at stærkt konkurrerende bilfabrikanter afstemmer deres produkter med hinanden. Flere forsikringsselskaber er ikke aktive i de udvalgsarbejder der foregår hos F & P, selvom de er medlemmer af organisationen. Det er evident, at F & P styres af de store forsikringsselskaber, hvilken i sagens natur også gælder for branchens andre fælles aktiviteter. Jo større et forsikringsselskab er, jo større er selskabets medlemsbidrag og dermed også indflydelse. Under F & P hører også Forsikringsoplysningen. Det er en slags pressetjeneste for forsikringsselskaberne. Forsikringsoplysningen ses og læses der ofte om i medierne. Da Forsikringsoplysningen er ejet af forsikringsbranchen skal man naturligvis være klar over, at diverse udmeldinger om dette og hint, fx via pressemeddelelser formentlig ikke har som formål, at kritisere forsikringsselskaberne. Fx ville det nok være ren fantasi at forestille sig, at Forsikringsoplysningen udsendte en pressemeddelelse om, at forsikringsselskaberne tjener tykt på personbilforsikringer. Derimod vil en pressemeddelelse om, at huske, at rydde sne på fortovet have langt bedre muligheder for at blive udsendt. Medarbejderne i en brancheorganisation skal naturligvis tjene organisationen der er principielt intet forkert heri. Forsikringsoplysningen har også en informationsafdeling, hvor alle kan rette spørgsmål om forsikringsforhold, herunder hvis man er utilfreds med sit forsikringsselskab fx i forbindelse med anmeldte skader, ligesom Forsikringsoplysningen har en skoletjeneste. Du kan læse om forsikringsbranchen, herunder se statiske oplysninger på adressen Forsikringsselskaber beregnet for udvalgte kundegrupper Nogle forsikringsselskaber opretter kun forsikringer for bestemte kundegrupper. Hvis man ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, må man finde et andet forsikringsselskab. Således er der et forsikringsselskab for tjenestemænd, for skolelærer, for sygeplejersker, for politifolk, og så videre. Også fagforbundene har deres eget forsikringsselskab. Tag skridtet! Find jobbet hos StepStone StepStone s Jobagent Du opretter din Jobagent ved at indtaste oplysninger som branche, geografisk område, stillingstype m.v.. Med StepStone s Jobagent har du mulighed for automatisk at få tilsendt stillinger, som kan være interessante for dig. CV Opret dit CV på og brug det hvis du skal søge en stilling online. Mange virksomheder scanner ofte vores CV database for spændende kandidater. Klik ind på og se de mange muligheder 16

17 Forsikringsbranchen i dag Flere af de etablerede fagforbundsselskaber mv. er skabt for mange år siden af nogle igangsættere inden for de forskellige faggrupper. Grundideerne gik ud på, at man ved at gøre det selv for egne medlemmer kunne tilbyde bedre forsikringsprodukter og til lavere priser. Imidlertid viser det sig i praksis, i hvert fald nu om dage, at der er ofte en stor afstand mellem de dengang værende visionære tankebaner og de forsikringsprodukter og priser disse selskaber i dag udbyder. Med andre ord objektivt bedømt er der ingen kundemæssige fordele ved, at anvende disse specialselskaber, hvis man bedømmer kvaliteten af forsikringsprodukterne. Lovgivning og tilsyn med forsikringsbranchen I sagens natur er der flere love, som regulerer forsikringsområdet, men især 2 love er mere fremtrædende end andre. Det drejer sig om Lov om Forsikringsaftaler og Lov om Forsikringsvirksomhed. Den første lov indeholder spillereglerne mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber, medens den anden lov, regulerer spillereglerne for forsikringsselskaberne krav stillet af staten. I forsikringsvilkår/betingelser er det altid anført, at der ud over forsikringsvilkårene også gælder de 2 nævnte love. Alle andre love, som gælder i Danmark, gælder naturligvis også for forsikringstagere og selskaber fx i forbindelse med skader på bygninger Byggelovgivning, Miljølovgivning, Skattelovgivning, og så videre. Vi er alle underlagt landets love. I dansk restvæsen er det i øvrigt sådan ved sammenstød mellem flere love at en højere bestemmelse gælder forud for en lavere, således fortrænger Grundloven almindelige love, disse fortrænger bekendtgørelser, osv. En nyere lov gælder forud for en ældre lov, selvom denne ikke er ophævet. Hvis to regler i samme lov strider imod hinanden, vil den specielle lov (en lov for et bestemt emne/område) gælde frem for den anden. Lov om Forsikringsaftaler, der går tilbage til 1930, betragtes af nogen som en form for forbrugerbeskyttelseslov, men det er den egentlig ikke. Den beskytter i lige så høj grad forsikringsselskaberne og indeholder på flere områder gode afgrænsninger mellem forsikringstageres pligter og forsikringsselskabers. Forsikringsvirksomhed hører under Erhvervsministeriet, selvom meget i forsikring er jura, hvorfor man i stedet kunne have valgt Justitsministeriet. Under Erhvervsministeriet hører Finanstilsynet, der til daglig har til opgave at føre tilsyn med forsikringsbranchen samt den øvrige finansielle sektor fx pengeinstitutter. Ud over de nævnte væsentlige love, blev der for ganske få år siden via Finanstilsynet, udarbejdet nogle etiske regler for den finansielle sektor. Heri ligger en del forbrugerbeskyttelse, blandt andet regler om, at hvis du skifter forsikringsselskab har det nye selskab pligt til at oplyse dig om eventuelle væsentlige forringelser af forsikringsaftalen, set i forhold til den forsikringsaftale, det nye selskab opsiger på dine vegne. Personligt tror forfatteren ikke på, at dette sker i praksis. Fortolkningen af væsentlige er så gummiagtig, at stort set alle vil kunne omgå lovbestemmelsen. Finanstilsynet udfører tilsynet med forsikringsselskaberne med baggrund i en række bekendtgørelser for eksempel Bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabernes oprettelse af bygningsbrandforsikring. Finanstilsynet fører også tilsyn med om, hvorvidt forsikringsselskabernes regnskaber er opstillet i overensstemmelse med bekendtgørelsen herfor. Officielt er Finanstilsynet i bogstavelig forstand et tilsyn, nemlig som på statens vegne skal tilse, at alle forsikringsselskaber overholder de love og regler, som til enhver tid måtte gælde. Finanstilsynet ser naturligvis meget på selskabernes skadebetalingsevner/kapitalforhold det vil sige om deres likviditet er tilstrækkelig god, så der er plads til at dække de skader forsikringstagerne anmelder eller måtte anmelde. Derimod har Finanstilsynet ikke nogen råderet over for eksempel, hvordan de enkelte forsikringsvilkår skal fortolkes og udarbejdes, om det er dårlige eller bredt dækkende forsikringer et selskab udbyder på markedet, om priserne for forsikringerne afspejler de faktiske skaderisici herunder om et selskab korrigerer priserne, når skadeforløb udviser et tilfredsstillende forløb, om et selskab selekterer i sin kundemasse eller om foretagne ekstraordinære prisforhøjelser er nødvendige. Sådanne og lignende forhold er helt overladt til markedsbetingelserne og dermed til de enkelte selskaber, svarende til om kunderne måtte ønske at købe et stykke tøj af det ene eller andet fabrikat. 17

18 Forsikringsbranchen i dag Finanstilsynet er også stedet, hvor forsikringsselskaberne skal søge om koncession (ret til at drive forsikringsvirksomhed). Der skal også søges om koncession til at oprette og tilbyde de lovpligtige forsikringstyper samt bygningsbrandforsikringer. På privatforsikringsområdet er de lovpligtige forsikringer lovpligtig motorkøretøjsforsikring samt lovpligtig hundeansvarsforsikringer. På virksomhedsområdet er der tillige en lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Derimod er brandforsikringer for bygninger ikke lovpligtige, men kræver alligevel en koncession (tilladelse fra Finanstilsynet). Det er långivere i ejendomme, som sædvanligt kræver, at de belånte bygninger er brandforsikret realkreditvirksomheder. Underligt nok, kræver de ikke, at bygningerne for eksempel er omfattet af en rørforsikring eller andre typer af bygningsforsikringer. Forholdet er det, at det kun er omkring 10 % af skadeudbetalingerne der anvendes til dækning af brandskader på ejendomme, hvorimod de andre typer af skadehændelser repræsenterer omkring de 90 % af skadeudbetalingerne. Når et forsikringsselskab har koncession til at udbyde/tilbyde de typer af forsikringer, som kræver koncession, må selskabet ikke nægte/afvise at oprette disse forsikringer, men Finanstilsynet interesserer sig ikke for, om forsikringspræmierne og/eller eventuelle selvrisikobeløb den enkelte forsikringstager skal betale, er rimelige eller ej. Med andre ord er det fuldstændigt overladt til de enkelte forsikringsselskaber at bestemme disse ting. I tidens løb er der set flere eksempler på, at visse forsikringsselskaber ønsker, fx at slippe af med bygningsbrandforsikringer, hvis kunderne ikke er såkaldte helkunder. Selskaberne anvender den metode, at man varsler kunderne om meget høje forsikringspræmier fremover eventuelt kombineret med urimeligt høje selvrisikobeløb. Derved håber man på, at de berørte forsikringstagere selv forsvinder over til et andet forsikringsselskab. Finanstilsynet offentliggør selskabernes regnskaber og udarbejder anden form for statistik. Du kan på se de enkelte forsikringsselskabers regnskaber (hovedtal) samt se forløb med videre for hele forsikringsbranchen. 18

19 Forsikringsvilkår, salg af forsikringer, konkurrenceforhold... Kapitel 3 Forsikringsvilkår, salg af forsikringer, konkurrenceforhold og prisfastsættelse Nogle selskaber anvender ordet forsikringsvilkår, medens andre selskaber anvender ordet forsikringsbetingelser. Men ordene dækker over det samme. Forsikringsvilkårene udgør den væsentligste del af den aftale, du har indgået med forsikringsselskabet. Det er kontrakten, sammen med policen og eventuelle policetillæg. Der kan på police og i policetillæg være anført supplerende oplysning eller foretaget særlige udvidelse eller indskrænkninger i forhold til de trykte eller udprintede forsikringsvilkår/betingelser. Er der på policen og/eller i policetillæg anført særlige klausuler/udvidelser/indskrænkninger har disse større betydning end det, der er anført i de trykte eller udprintede vilkår/betingelser. Der kan fx være tale om, at forsikringen ikke erstatter under bestemte omstændigheder, at noget slet ikke er omfattet af forsikringen, at forsikringen til trods for de trykte forsikringsvilkår også vil dække ved fx faldskærmsudspring, at forsikringen dækker i en længere tidsperiode i udlandet end anført i det trykte vilkår, og så videre. Nyttige oplysninger: Du bør aldrig oprette en forsikring uden at have gennemgået forsikringsvilkårene og de skal også fremsendes til dig, hvis du modtager et skriftligt tilbud fra et selskab, ligesom du skal have dem udleveret, hvis du får besøg af en forsikringssælger. Forsikringsselskaberne svigter ofte på dette område, nemlig ved ikke at sørge for, at den potentielle forsikringstager får eller får fremsendt forsikringsvilkårene. Du bør ikke oprette forsikringer i et forsikringsselskab, som ikke forlods vil udlevere forsikringsvilkårene til dig. Forsikringsvilkårene er jo den væsentligste del af aftalen mellem dig og selskabet. Du køber jo fx heller ikke en bil eller et hus uden at have set det. Hvem sælger privatforsikringerne De medarbejdere som forsikringsselskaberne lader besøge forsikringstagere eller potentielle sådanne har navnet assurandører. Det er medarbejdere som lever af at sælge forsikringer. Det har typisk en fast grundløn og skal derefter selv supplere grundlønnen med provisioner ved salg af forsikringer. Ud over assurandørerne findes der såkaldte forsikringsmæglere. Det er helt private forsikringsfolk, som lever af, at rådgive deres kunder om valg af forsikringer. Forsikringsmæglerne er også omfattet af love og regler og de skal blandt andet rådgive deres kunder på et objektivt grundlag. Med andre ord skal de fremlægge forskellige forslag af mulige forsikringsløsninger over for deres kunder. De må ikke kun omtale ét forsikringsselskab, som en mulighed, men gennemgå vilkår og priser fra selskab til selskab typisk mindst fra 3 selskaber. Flokken af forsikringsmæglere er ligeså broget som flokken af forsikringsselskaber og deres assurandører. Mange er seriøse, mindst lige så mange er useriøse. En person, der i væsentlig grad lever af at sælge omtaler i sagens natur kun produkternes positive sider og ikke de negative, ligesom man vel ikke kan se bort fra, at fx en forsikringsmægler vil anbefale sine kunder det eller de selskaber, hvor vedkommende har det lettest måske også økonomisk. Det er så ikke altid ensbetydende med, at løsningen er tilfredsstillende for forsikringstageren. Også pengeinstitutter og visse realkreditinstitutter sælger forsikringer. Der er tale om ikke-fagfolk, som ofte personligt modtager provisionen fra det forsikringsselskab, man sælger forsikringer for. Nogle forsikringsselskaber betaler endog meget store beløb i form af provisioner til disse salgssteder. 19

20 Forsikringsvilkår, salg af forsikringer, konkurrenceforhold... De pengeinstitutansatte eller realinstitutansatte har sjældent nogen voldsom stor indsigt i forsikringsprodukterne de sælger, og har derfor svært ved at svare på konkrete spørgsmål om dækninger, med videre. Det samme gælder for ejendomsformidlere, som også modtager provisioner for at sælge forsikringer i forbindelse med deres primære erhverv. Desværre sker det ofte, at de potentielle forsikringskunder føler sig presset til at oprette forsikringer i det forsikringsselskab, som den ansatte i pengeinstituttet eller realkreditinstituttet eller ejendomsformidleren anbefaler, fordi spørgsmålet om forsikring kædes sammen med behovet for at låne penge. Lovgivningsmæssigt er det ikke tilladt at sammenblande disse forhold, men det sker formentlig, mange gange hver dag. Mange forsikringsselskaber ser helst, at de private forsikringer sælges gennem de alternative salgskanaler og ikke af egne fastansatte assurandører, ud fra en ide om, at det ikke kan betale sig at lade en højtlønnet assurandør aflægge en privatkunde et besøg på vedkommendes privatadresse. Hertil kommer, at de private kunder normalt først er hjemme om aftenen, hvor assurandørerne jo også helst skal have fri. Imidlertid tager mange forsikringsselskaberne fejl i denne antagelse, om de ringere økonomiske indtjeningsmuligheder hos de private kunder, hvorfor assurandørbesøg ikke kan betale sig, fordi det i virkeligheden er fra privatkunderne, at lønsomheden kommer til gavn for selskaberne. De private kunder har desuden en længere levetid som kunder, i de selskaber de har valgt end fx erhvervsvirksomheder. Det årlige præmieniveau for en privatfamilie i parcelhus og uden livs- og pensionsopsparinger, ligger i niveau kr. årligt. Med en gennemsnitlig levetid af forsikringen på blot 9 år og fratrukket de gennemsnitlige skadeudgifter med videre, vil selskabet alt i alt i gennemsnit kunne tjene godt kr. på en privatkunde fx mod blot 2 timers assurandørbesøg på privatadressen, da forsikringerne blev oprettet. Det er da en god timeløn. Forbrug: EU-norm 9,4-13,7 km/l. CO 2 (g/km): *Ekskl. lev kr., evt. metallak, ekstraudstyr og moms. **Ekskl. lev kr., evt. metallak og ekstraudstyr. Forbehold for pris- og afgiftsændringer samt trykfejl. Når drenge bli r til mænd. Og omvendt. Ny Santa Fe Van fra kun kr. ekskl. moms * Masser af muskler, et firehjulstræk, der frister legebarnet og en motorhjelm spændt til bristepunktet af 150 eller 189 hestekræfter. Dobbelt udstødning og 18" alufælge. Og en udstyrsliste så lang, at du må ned og se den selv. Sådan er det bare med den nye Santa Fe. Prøv den, hvis du tør. Santa Fe Van fra kun kr. * Santa Fe SUV på hvide plader fra kun kr. ** Der er nogen der kan 20