Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Transkript

1 Kendelse af 27. november Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed 1, stk. 1. (Mads Bryde Andersen, Finn Møller Kristensen, Gert Kristensen, Connie Leth og Niels Larsen) Advokat A har i skrivelse af 27. juni 1996 på vegne K klaget over, at Finanstilsynet ved skrivelse af 31. maj 1996 (j.nr ) bestemte, at dele af selskabets garantiordning er forsikringsvirksomhed og derfor må ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab. Sagens omstændigheder: Med henvisning til tidligere korrespondance sendte advokat A den 30. april 1996 på vegne K et eksemplar af selskabets kontraktsformular (vedhæftet kendelsen som bilag 1), som benyttes ved tegning af "K Ekstra Garanti", til Finanstilsynet og anmodede tilsynet om at tage stilling til, om der forelå forsikringsvirksomhed. I den påklagede afgørelse udtalte tilsynet, at dele af kontrakten måtte anses for at have karakter af forsikringsvirksomhed. Afgørelsen lyder således: "... Det fremgår af kontraktformularen, at hvad angår reparationsudgifter er der tale om et tillæg til den almindelige 12 måneders reklamationsperiode, således der alene ydes ekstra dækning for alle vognens vitale fabriksmonterede komponenter såfremt fejlen skyldes fabrikations- eller materialefejl. Finanstilsynet er enige i, at der alene er tale om en garanti, der ikke kræver afdækning i et forsikringsselskab. Hvad derimod angår den del af aftalen vedrørende dækning af udgifter til billeje samt bugsering er det tilsynets opfattelse, at der her er tale om en aftale om overtagelse af en økonomisk risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk. Denne del af ordningen må derfor anses at have karakter af forsikringsvirksomhed. For den del af virksomheden der vedrører dækning af udgifter til billeje samt bugsering må denne virksomhed ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab, jf. også nævnte skrivelse herfra af 22. april " Af klageskrivelsen af 27. juni 1996 fremgår det: "Som advokat for K skal jeg herved påklage Finanstilsynets afgørelse af 31. maj for så vidt angår den del, hvori det bestemmes:

2 "For den del af virksomheden der vedrører dækning af udgifter til billeje og bugsering må denne virksomhed ophøre eller afdækkes i et forsikringsselskab, jf. også nævnte skrivelse herfra af 22. april 1996." På K's vegne skal jeg nedlægge påstand om, at en garantimæssig forpligtelse om refundering af udgifter til billeje og bugsering ikke har karakter af forsikringsvirksomhed, når der alene er tale om en accessorisk ydelse i forbindelse med opfyldelse af garantikrav under en service- og garantiordning mod fabrikations- eller materialefejl indgået i tilknytning til køb af biler. Til støtte for min påstand gøres det gældende, at forpligtelsen til dækning af udgifter i forbindelse med bugsering og billeje udgør en yderst begrænset del af K's samlede økonomiske forpligtelse under service- og garantiordningen betegnet "K Ekstra Garanti". Det fremgår således af garantibetingelserne, at der kun ydes erstatning for billeje, hvis udbedring af en fejl ikke kan udføres inden for 24 timer og hvis vognen ikke kan anvendes og maksimalt i tre dage. Endvidere at der kun erstattes udgift til bugsering til nærmeste K forhandler. Det bemærkes, at forpligtelsen til at erstatte udgift til bugsering ofte bortfalder som dækket af kundens serviceabonnement eller forsikring. Tilbuddet om at erstatte udgift til billeje og bugsering udgør således ikke noget væsentligt element eller nogen væsentlig økonomisk forpligtelse i garantiordningen, idet der alene er tale om accessoriske ydelser som tilbydes under hensyn til det serviceniveau, som moderne automobilkøbere forventer, og som derfor er medtaget af markedsføringsmæssige årsager. For så vidt angår kravet om, at bugsering skal afdækkes i et forsikringsselskab bemærkes, at det ved Erhvervsankenævnets afgørelse bør tages i betragtning, at den væsentligste udbyder i det danske marked af dette produkt, Falcks Redningskorps A/S, ikke har koncession som forsikringsselskab. Jeg skal derfor opfordre Erhvervsankenævnet til at ændre Finanstilsynet's afgørelse i overensstemmelse med min påstand." I en redegørelse for sagen af 27. august 1996 har Finanstilsynet fastholdt afgørelsen og blandt andet udtalt: "Udtalelse: Ved i kontraktformularen at indgå en aftale om forsikringsmæssig dækning om, at K dækker udgifter til billeje samt bugsering, er det tilsynets opfattelse, at K udøver forsikringsvirksomhed omfattet af lov om forsikringsvirksomhed 9. En sådan forsikringsvirksomhed kan ifølge lov om forsikringsvirksomhed 5 kun udøves af et selskab, der har modtaget koncession hertil af Finanstilsynet. I modsat fald må virksomheden afdækkes i et koncessioneret forsikringsselskab eller ophøre....

3 Retlige omstændigheder: Lov om forsikringsvirksomhed indeholder ingen definition af forsikringsvirksomhed. I "Dansk Forsikringsret" af Preben Lyngsø 7. udgave, side 22, defineres en forsikringsaftale som en aftale om overtagelse af en risiko for en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk. Forsikringsvirksomhed kan alene udøves af - aktieselskaber, gensidige selskaber og tværgående pensionskasser, der har fået Finanstilsynets tilladelse (koncession), - udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet, - Krigsforsikring for Danske Skibe, jf. lov om forsikringsvirksomhed 5. Overtrædelse heraf straffes med bøde, jf. lov om forsikringsvirksomhed 260. I selskabets klage af 27. juni 1996 til Erhvervsankenævnet nedlægges der påstand om, at en garantimæssig forpligtelse om refundering af udgifter til billeje og bugsering ikke har karakter af forsikringsvirksomhed, når der alene er tale om en accessorisk ydelse i forbindelse med opfyldelse af garantikrav under en service- og garantiordning mod fabrikations- og materialefejl indgået i tilknytning til køb af biler. Børge Dahl og Peter Møgelvang-Hansen har i bogen "Garantier, forbrugerbeskyttelse og forbrugerproblemer i nordiske lande" side 113 bl.a. nærmere behandlet spørgsmålet om, hvornår et garantitilsagn vil være at anse for at være forsikringsvirksomhed i forsikringslovgivningens forstand. Det anføres, at selvom de fleste standardiserede varer og tjenestegarantier i praksis har forsikringslignende træk, og der efter omstændighederne kan være behov for at sikre, at garantigiver er i stand til at opfylde sine forpligtelser, er holdningen den, at der normalt ikke er tale om forsikringsvirksomhed i forsikringslovgivningens forstand. Hvis derimod garantiordningen udløses ved udefrakommende pludselig skade antages det, at dette i almindelighed udgør forsikringsvirksomhed, når ordningen ikke har underordnet økonomisk betydning. Endvidere anføres det, at har garantigiver alene påtaget sig at erstatte forbrugerens udgifter til udbedring af slitageskader m.v., uden selv at drive reparationsvirksomhed, og dermed have mulighed for selv at påvirke den risiko som overtages, er der en tendens til at antage forholdet som forsikringsvirksomhed.

4 Den del af K's kontraktsformular der vedrører billeje samt bugsering er at anse som forsikringsvirksomhed omfattet af 5 og 9 i lov om forsikringsvirksomhed. Tilsynet har herved især lagt vægt på, at K ved sin garantistillelse har påtaget sig en økonomisk risiko som garantistiller ingen mulighed har for at påvirke, samt at der er tale om en uvis begivenheds indtræden mod et vederlag, der kan beregnes statistisk. Tilsynet finder ikke, at det forhold, at forsikringen til dækning af udgifter i forbindelse med billeje og bugsering udgør en begrænset del af K's samlede økonomiske forpligtelser, ændrer ved, at denne del af K's udøvede virksomhed er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Ved den beskrevne billeje og bugseringsgarantiordning har K uomtvisteligt overtaget risikoen for en uvis begivenheds indtræden, nemlig skade på kundernes biler så billeje eller bugsering blive aktuel." I anledning af tilsynets redegørelse er klagerens advokat i skrivelse af 24. september 1996 fremkommet med følgende supplerende indlæg: "Finanstilsynet citerer Børge Dahl og Peter Møgelvang-Hansen's bog "Garantier, forbrugerbeskyttelse og forbrugerproblemer i nordiske lande" og tilslutter sig disse forfatteres fortolkning af, at standardiserede varer og tjenestegarantier - til trods for forsikringslignende træk - ikke anses for forsikringsvirksomhed i forsikringslovgivningens forstand. Det anføres i modsætning hertil, at ordninger, der udløses ved udefrakommende pludselig skade, antages at udgøre forsikringsvirksomhed, når ordningen ikke har underordnet økonomisk betydning (mine understregninger). Under henvisning hertil gøres det gældende, at K's forpligtelse i henhold til garantien til dækning af udgifter i forbindelse med bugsering og billeje ikke udløses ved en udefrakommende pludselig skade, men som følge af et mekanisk svigt der er omfattet af den garanti, som K i henhold til ordningen yder for sit produkt. Disse ydelser har således karakter af erstatning i kontraktsforhold og er ikke forårsaget af forhold, som K ikke har haft mulighed for selv at påvirke. Subsidiært gøres det gældende, at forpligtelserne til at erstatte bugsering og billeje har underordnet økonomisk betydning sammenlignet med K's samlede økonomiske forpligtelse under garantien, hvorfor ordningen også og alene af denne grund falder uden for sådanne ydelser, som omfattes af lov om forsikringsvirksomhed. Det bør som nævnt herved tages i betragtning, at den væsentligste udbyder af bugsering på det danske marked er Falcks Redningskorps A/S, som i henhold til undtagelse i 1. skadesforsikringsdirektiv ikke er forpligtet til at have og ikke har koncession som forsikringsselskab.

5 Finanstilsynet har i sine bemærkninger ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt K i tilfælde af, at Erhvervsankenævnet opretholder Finanstilsynet's påbud, kan afdække sin risiko vedrørende bugsering hos det ikke-koncessionerede Falcks Redningskorps A/S. Det kan tilføjes, at det eneste danske forsikringsselskab, som tilbyder dækning for bugsering som forsikringsprodukt, er B Forsikring, der alene sælger produktet "...hjælp" til kunder som samtidig tegner en automobilforsikring hos selskabet." 4 medlemmer af ankenævnet, Finn Møller Kristensen, Gert Kristensen, Connie Leth og Niels Larsen udtaler: "K Ekstra Garanti" må forstås således, at K refunderer udgifter til bugsering og leje af bil, som en kunde har haft som følge af fabrikations- eller materialefejl ved visse af en vogns komponenter. K overtager således ikke ved garantien risikoen for en uvis begivenheds indtræden (som f.eks. trafikulykke m.v.), men alene et økonomisk ansvar for følger af, at de leverede produkter er behæftet med fejl, hvis omfang kan påvirkes ved produktions/modtagekontrol. Tilsagnet i "K Ekstra Garanti" kan derfor ikke anses for at være omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Med denne begrundelse stemmer disse medlemmer for at ophæve Finanstilsynets afgørelse af 31. maj Et medlem af ankenævnet, Mads Bryde Andersen, finder, at K kun har begrænset praktisk mulighed for at påvirke risikoen for fejl gennem produktions/modtagekontrol, og at selskabet derfor ved "K Ekstra Garanti" påtager sig en risiko for en uvis begivenheds indtræden, der i princippet må betragtes som forsikringsvirksomhed. Dette medlem finder imidlertid, at ordningen vedrørende bugseringsudgifter og leje af bil må betragtes som en accessorisk ydelse i forbindelse med opfyldelse af garantikrav under en service- og garantiordning, der i denne sammenhæng derfor ikke kan betragtes som forsikringsvirksomhed. Med denne begrundelse stemmer medlemmet ligesom flertallet for at ophæve Finanstilsynets afgørelse af 31. maj Herefter ophæves Finanstilsynets afgørelse af 31. maj 1996.