Bilag 1. Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters. Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters. Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid"

Transkript

1 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Bilag 1 Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid Oplæg afholdt på Copenhagen Business School d. 14. marts 2001 af Estrid Sørensen I sin bog Tid Rum, Individ og Kollektiv argumenterer, sandsynliggør og demonstrerer Johan Asplund, at individet er fremkommet historisk (Asplund 1985). At der ikke altid har fundets individ. I moderniteten, dvs. siden renæssancen har mennesker i den vestlige verden groft sagt været individer, men før det, f.eks. i middelalderens bondesamfund var mennesker ikke individer. For overhovedet at kunne følge sådan en forestilling, må man have en forståelse af, at hvad mennesket gør, og hvad samfundet er, er intimt forbundet. Det er to sider af samme sag. Det betyder også, at den måde, som vi som mennesker er på i dag de følelser, ønsker, interesser osv. vi har, er alt andet end naturlige, selvfølgelige og universelle. De er yderst specifikke for lige præcis det liv, vi lever lige her og nu, og om 50 år vil mennesker have meget svært ved at forstå hvordan vi er i dag, og de vil selv have helt andre følelser, glæder og sorger. De vil ikke bare blive glade for andre ting og kede af andre oplevelser, glæde og sorg vil være noget andet, føles anderledes. Ligesom vores forståelse af hvordan det har været at være menneske for 50 år siden er ekstremt præget af den måde, vi er og lever på i dag. Det mest intime psykiske liv, er ifølge denne tænkning specifikt historisk, og dermed foranderligt, flygtigt. Vi har det med at tro, at sådan som vi er det er nogenlunde normalt menneskeligt, i den betydning, at alt menneskeliv til alle tider er noget, vi i princippet kan sætte os ind i, fordi vi deler det at være menneske. Vi er klar over, at mennesker historisk har levet i forskellige samfund, under helt forskellige forhold tvang, frihed, rigdom, fattigdom, med få redskaber og med avanceret teknologi. Men vi har også tendens til at se de mennesker, som vi forestiller os lever under sådanne forhold, som nogenlunde ligesom os. Når vi læser Asplunds beretning (ibid. kap. 8), forestiller vi os, hvordan det ville være at spise med fingrene og en kniv ved et bord, som folk - og man selv - spyttede på. Uden at det var noget man tænkte over. Ligesom man i dag ikke tænker over at man sidder ned og spiser. Man står ikke eller ligger ikke. Men det er ligesom ikke noget, man tænker over. Det er bare noget man gør helt naturligt. Det 1

2 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters er svært at forestille sig selv spytte på bordet. Men det er måske endnu sværere at forestille sig et liv, hvor man aldrig tænkte over, om andre kunne lide én, hvor man ikke oplevede nogen forskel på de følelser, man havde indeni, og hvad andre kunne se på ens ydre fordi indreydre grænsen slet ikke fandtes. At man ikke havde skrupler over, hvad man skulle blive til her i livet, og hvor der ikke fandtes forelskelse, og hvor man derfor heller ikke beskæftigede sig med jagten på den eneste ene. Om man så kunne sætte sig ind i, at man spyttede på bordet, så ændrer det sjældent ret meget ved vores forestillinger om vores såkaldte indre, psykiske liv. For vi har tendens til at forestille os samfundet eller de ydre betingelser (indbefattet en del af vores handlinger) som historisk foranderlige, men menneskets psykiske væsen, som rimelig historisk stabilt. Asplunds ærinde er at fortælle os, at vores psykiske liv er mindst lige så foranderligt som den øvrige verden. Individet Vi kan tale om at mennesket har en værensform altså en generaliseret måde at være på, som går igen i en bestemt historisk periode. I det moderne samfund har vi en særlig værensform, som vi kalder individ. Vi skal se på, hvad der kendetegner denne værensform. Et kendetegn ved individer er, at de er født lige og frie, hvilket egentlig vil sige, at de ikke er noget ved fødslen andet end sig selv. Derfor har individet den tunge opgave gennem livet at blive til noget. Hvis man i middelalderen havde spurgt en lille pige, hvad hun skulle være når hun blev stor, ville hun efter al sandsynlighed have kigget mærkeligt på en og måske slet ikke have forstået spørgsmålet. For det var nemlig ikke noget spørgsmål. Det var givet på forhånd. I store træk var folk i middelalderen født til en bestemt beskæftigelse. Sådan er det ikke med individet. Han og hun må lære og udvikle sig og erhverve sig kompetencer og eksamensbeviser for at blive til noget bestemt. Individets udvikling er rettet mod et mål. Hvad målet præcis er, kan et stykke ad vejen være uklart, men at det skal ende med at man bliver et eller andet præst, snedker, lærer, brolægger, direktør det er klart. At det er sådan må ses i sammenhæng med, at stavnsbåndet blev ophævet i 1788, hvorefter den enkelte netop ikke længere var bundet til hverken det geografiske sted, hvor han eller hun var født, eller til den profession, han eller hun var født til at varetage. Som et nyudspruget individ stod man så dér med alle bånd kappede og spurgte: Hvem er jeg? Og hvad skal jeg 2

3 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters blive til? Da pointen i det moderne liv netop er, at der ikke på forhånd er givet noget svar på det spørgsmål, er det et vilkår for individet at finde sig selv og at finde sig en plads i verden. Og blive til noget. Det er her vigtigt at lægge mærke til, at for individet er der en plads i samfundet den rette hylde der passer bedre til en end andre. Tandlæge, nej, det er ikke lige mig jeg er mere sådan den kunstneriske type. Hvor værdier tidligere var knyttet til slægten, jorden og skæbnen, blev individet langt mere værdsat efter sine personlige, individuelle, selverhvervede egenskaber. Som Asplund beskriver, blev manéer, bordskik, takt og tone mv., betydningsfulde egenskaber i moderniteten. Og det er netop egenskaber, der er knyttet til det enkelte menneskes opførsel, til individet. Det frisatte individ kunne heller ikke søge arbejde på grundlag af, hvad hans far lavede, eller hvor mange afgrøder, der blev høstet sidste år. Dels på arbejdsmarkedet, men også i mange andre afkroge af det moderne liv, er det de individuelle, personligt erhvervede egenskaber der tæller. På arbejdsmarkedet er det hvilke eksaminer man har taget og hvilke karakterer, man har fået, hvilke personlige anbefalinger, man har fra tidligere arbejdsgivere, og så selvfølgelig den personlige ansættelsessamtale. Individet skal gerne kunne vise, at der er noget under den ydre skal, at han eller hun ikke er hul, men besidder en vis dybde. Det er ikke særlig flatterende at sige til et individ, at han er overfladisk. Derfor er det virkelig vigtigt for individet på en eller anden måde at kunne svare på spørgsmålet hvem er jeg? Som Asplund skriver, har individet til forskel fra mennesket i bondesamfundet en klar grænse mellem det indre liv og den ydre verden. Individet har et rigt følelsesliv, som han/hun oplever som sit eget, private domæne. Individet er derved også opmærksomt på, at andre individer har private tanker og følelser, som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre, og derfor kan man heller aldrig være helt sikker på, hvad andre individer tænker og føler om én selv, f.eks. Da individets værdier i høj grad beror på de individuelle egenskaber bliver det også meget smart at kunne fremstå som en, der har de eftertragtede egenskaber. Individet bliver god til at forstille sig, og dermed udadtil give udtryk for noget helt andet, end han/hun føler indeni. Det indre opfattes som ægte, mens masser af ordsprog mv. som f.eks. skindet bedrager, man skal ikke skue hunden på hårene fortæller os, at det ydre er falsk. I moderniteten skal man være noget særligt, man skal træde i karakter, og man må endelig ikke falde i med væggen. Svaret på individets spørgsmål hvem er jeg er ikke givet på forhånd. Men det ligger implicit i spørgsmålet, at der findes et svar. Og vel at mærke ét svar. 3

4 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Ligesom individet er optaget af at finde ud af, hvad der er indenfor indre-ydre grænsen, har det også være vanvittig optaget af at få kortlagt det ydre. Individet tror på videnskaben. På afdækningen af den objektive verden, på universelle sandheder. Ligesom individet selv har en dybde, har den ydre verden en skjult essens, som vi kan afdække og beskrive én gang for alle. Der findes lovmæssigheder i naturen, som er stabile og universelle uafhængig af tid og sted, humør og forgodtbefindende. Det faktuelle, regler, principper og lovmæssigheder er det stabile holdepunkt i individets liv. Ikke kun i naturen, men også i samfundet. Individet er selv indrulleret i denne proces, ikke kun som den, der foretager analyserne, men også som objektet for videnskabelig afdækning, kategorisering og normsætning. Ligesom den ydre verden, måtte man også finde ud af, hvordan individets sande væsen virkelig er. Individ bliver derfor lig med menneske, universelt, naturligt. Og derfor kan vi ud fra individets eget perspektiv heller ikke tale om det som historisk. Individet forstår sig selv som et unikt eksemplar af et universel, naturligt værensform. Situidet Jeg nærmer mig min pointe med hele denne fortælling. Pointen er nemlig ikke at fortælle om individet. Det er kun en forhistorie. Jeg har kun snakket om individet for at slå fast, at der er tale om en historisk værensform, ikke en naturlig eller universel. Og jeg har gået omvejen om individet for at gøre min egentlige interesse forståelig. For hvis man er blevet overbevist om, at individet er historisk, og at menneskets værensform ændrer sig med verdens forandring, så forstår man måske også dét, der egentlig optager mig, nemlig: hvad kommer efter individet? Vi hører megen tale om paradigmeskift, postmodernisme, senkapitalisme, osv. Vi har set en verdensorden, som man gennem det sidste halve århundrede har vænnet sig til, bryde sammen. Vi kan konstatere at en ny teknologi er blevet fremherskende i produktion af varer og i styringen af produktionen, i service og underholdning, i forvaltningen og i privat kommunikation og udfoldelse. Når man står midt i det, kan det være svært at se, om den forandring, man kan konstatere, i en større historisk sammenhæng vil blive vurderet som lille og ubetydelig eller som et skift, der f.eks. er værd at skrive om. Men der skrives meget om samfundets omvæltning, paradigmeskift osv. Man kan f.eks. nævne forfattere som Beck, Giddens, Sennet, Baudrillard osv. 4

5 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Hvis vi nu antager, at der er noget om snakken, og vi holder fast i forståelsen af, at menneskets værensform forandrer sig uadskilleligt med det øvrige samfund, så må vi forvente, at menneskets værensform også er midt i en forandring. Da jeg for nogle år siden arbejdede sammen med en anden psykolog, Tine Jensen, på at karakterisere denne post-individuelle værensform, valgte vi at give den et navn: situidet. Det kom til at hedde situ-id et fordi vi på det tidspunkt var meget optaget af teorier, der forstår mennesker ift. de situationer, de indgår i (f.eks. (Lave and Wenger 1991), (Eckert 2001)), til forskel fra at forstå mennesker som nogen, der har en fast identitet, et selv. Individet bryder sig ikke om at forstå sig selv som situeret. For hvis det skal se sig selv ud fra foranderlige situationer, kan det jo ikke svare på spørgsmålet hvem er jeg. Det kan ikke forholde sig til at skulle finde den rette hylde i samfundet, for som situeret er der ingen ret hylde, kun konstant forandring. Og endelig bliver individets helt grundlæggende grænse mellem ydre og indre udvisket, hvis vi skal til at forstå mennesket i forhold til specifikke situationer. Det giver derfor ikke mening at tale om individet som situeret. Vi snakker derfor om en anden værensform: situidet. Den verden, situidet lever, i forandrer sig hurtigt. Det, der er sikker viden i går, er måske hokus pokus om en uge. Som barn kan man drømme om forskellige professioner, men man skal ikke være ret gammel for at finde ud af, at de professioner, et barn kan forstille mig som attraktive i dag, måske slet ikke findes når han eller hun bliver voksen. Situidet fokuserer derfor heller ikke så meget som individet på at blive til noget, men går i højere grad op i at være til noget. Forskellen ligger i, at mens individets udvikling bestod i én gang for alle at blive brandmand, syerske eller advokat, og så være det resten af livet, så gælder det for situidet om hele tiden at kunne indgå i nye sammenhænge. Selv om et situid måske tager en uddannelse og blive advokat, må han eller hun blive ved at efteruddanne og nyorientere sig. Situidet vil nok aldrig få et guldur for 50 års tro tjeneste. Det er mere sandsynligt, at han eller hun bevæger sig fra virksomhed til virksomhed eller måske endda arbejder som fri agent i et netværk af frie agenter frem for i en verden af selskaber og virksomheder som knudepunkter, sådan som vi kender det fra industrisamfundet. Situidets udvikling er altså ikke rettet mod et bestemt mål som individets, men består af en konstant udvikling med en mere kortsigtet retning, en forandring. 5

6 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters I lighed med middelalder-mennesket giver det derfor ikke rigtig mening at spørge et lille situid-barn, hvad han vil være når han bliver stor. Men af en hel anden grund. Hvor spørgsmålet var tåbeligt i middelalderen fordi det var givet på forhånd, er spørgsmålet tåbeligt i en post-individuel tid, fordi situidet slet ikke skal blive til noget. Han skal være til noget. Spørgsmålet hvem er jeg? får en anden karakter for situidet end det havde for individet. Situidet spørger snarere: hvad kan jeg her? For verdenen forandrer sig og jeg i dag er derfor ikke den samme som jeg på onsdag. Ligesom en nomade ((Diken and Laustsen 1999)), der er kommet til et nyt land og kigger sig omkring for at få et overblik over, hvilke muligheder, der byder sig her. Situidet vil være og føle sig som én, der i denne specifikke sammenhæng, han eller hun indgår i, kan og gør noget bestemt, gør en særlig forskel, har en bestemt effekt. Spørgsmålet om identitet om hvem jeg er essentielt og over tid - træder i baggrunden for spørgsmålet om effekt om hvad jeg gør og hvilke konsekvenser det har hvilket altid vil være relationelt. Ikke inde i individet, men i sammenhængen, situationen. Det antyder også en forandring i grænsen mellem det indre i individet og det ydre i omverdenen, som er definerende for individet. Som vi kan se eksemplificeret i udsendelser som f.eks. Big Brother har det private koloniseret det offentlige rum. Det private er ikke længere noget, der hører til bag en hermetisk lukket hoveddør, men noget, som vi debatterer offentligt. Individer foretrækker nok serier med superhelte, millionærer og måske endda adelige. Serier, der fortæller noget om det rigtige, gode liv. Situider har ikke den samme normalitetsforståelse som individet, og er derfor heller ikke i samme grad nødt til at foregive at være på en bestemt måde. I den post-genome æra, som Nikolas Rose ((Rose 2001)) beskriver den, har vi fået en oplevelse af mennesket som bestående af et genom, hvor man ikke kan udpege det ene genom som mere normalt end det andet. Genomer er variable, og det er umuligt at pege på ét genom, der kunne udgøre forbilledet for alle. Men det gælder ikke kun genprofilen. Generelt bliver det ikke bare sværere at sige med skråsikker autoritet er noget er mere rigtigt en noget andet. Det er også ved at være lidt dumt. For på arbejdspladser, børsmarkeder, legepladser, cafeer osv. sker der efterhånden så mange forskellige ting, at det, man kunne sige var upassende i går, måske er passende i morgen. Situidet forstår mindre mennesker i forhold til begrebsparret normale eller afvigende, og mere simpelthen som forskellige, som nogen, der gør forskellige forskelle. Dermed bliver variationen i, hvordan mennesker håndterer deres liv forskelligt, som vi f.eks. kan se i underholdning som Big Brother, også mere interessant, end underholdning, der viser den bedste, rigtigste, smarteste 6

7 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters livsstil. Samfundsudvikling med stivnet individ I min gennemgang af såvel individets som situidets karakteristika har jeg prøvet at lægge vægt på at beskrive menneskets værensform som sammenhængende med hvordan verdens tager sig ud. Jeg har gjort mest ud af at få jer til at få en fornemmelse af forskellen på individ og situid, og jeg kunne godt have gjort mere ud af at forklare, hvordan man kan se de forskellige værensformer som effekter af og konstituerende for den verden, som mennesket er en del af. Men læg mærke til, at når jeg f.eks. siger, at situidet skal være til noget frem for at blive til noget, så siger jeg det i sammenhæng med, at vi lever i en foranderlig verden, hvor mål er noget flygtigt, og hvor det derfor ikke længere giver mening at rette sig mod et langsigtet mål. Og hvor jeg ikke har gjort det klart, kan man spørge sig selv: hvad er det for et samfund, hvor det ville være hensigtsmæssigt at være sådan eller omvendt: hvordan ville mennesker, der skulle klare sig godt i sådan et samfund være? Man kommer langt med forståelse af, hvilke menneskeformer, der konstitueres til hvilke tider ved at stille disse spørgsmål. Jeg må dog konstatere, at det tilsyneladende en meget svær øvelse at forstå, at menneskets værensform forandrer sig sammen historisk med samfundet. De forfattere, der skriver om samfundsforandringerne og disses betydning for mennesket, holder efter min opfattelse fast i forståelsen af mennesket som individ, og ser altså ikke menneskets værensform som en del af og konstituerende for samfundet. De ser verden forandre sig, og så spørger de, hvordan mennesket som individ oplever forandringerne. Og overser dermed, at mennesket også forandrer sig. Retfærdigvis vil jeg sige, at ligesom middelaldermenneskene ikke blev individer på en eftermiddag, bliver individer heller ikke situider uden videre. Der vil derfor være en periode, hvor mange mennesker primært er individer, og derfor har problemer med at færdes i et post-individuelt samfund. Og de forfattere, der mener at beskrive, hvordan mennesket har det i den nye samfundsorden, beskriver efter min opfattelse, hvordan individet har det i en periode, hvor det samfund, der var skabt af og til individer er under gennemgribende forandring. Et eksempel på en sådan analyse er Richard Sennett s bog The Corrotion of Character ((Sennet 1998)). Han beskriver den italienske immigrant i USA Enrico, der er arbejdede og opfostrede sin søn Rico sammen med hustruen Flavia. Sennett beskriver, hvordan verden har 7

8 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters forandret sig, og hvordan Rico som voksen lever et utilfredsstillende og frustrerende liv. Rico er konsulent, og Sennett beskriver, hvordan Rico mangler en bestemt rolle, som tillader ham at sige Dette er hvad jeg gør, dette er hvad jeg er ansvarlig for. I min forståelse ville jeg sige, at Rico lever i en verden, som er ved at passe bedre til situider, men han holder på gamle individ-værdier, som kræver, at der er en fast rolle til hver person, et fast holdepunkt i tilværelsen. Rico har desuden bekymringer overfor, hvordan han skal opdrage sine børn. Han savner sin fars etiske disciplin, der kan sikre, at hans børn ikke bliver mall rats (p. 21). Teamwork er destruktivt, hvis man anvender det i familien. Der er brug for den slags autoritet, som Rico s far havde. En autoritet, der kunne fastsætte loven, og sige nej. For mange børn bliver desorienterede pga. dette familie teamwork (p ). Her mener jeg også, der er tale om, at Rico som individ vil han gerne have, at hans børn bliver til noget. Hvor hans børn måske er godt i gang med at være til noget, altså at kunne indgå i forskellige sammenhænge uden nødvendigvis at have et mål med det. Rico kan ikke forstå værdien i deres nomadiske driven omkring. Som et individ sværger han til regler og en autoritet, der kan slå fast, hvad der er rigtigt og forkert. Børnene engagerer sig i teamwork og kvalificerer sig til at tage situeret stilling til specifikke situationer og problemstillinger. Og bliver måske meget bedre kvalificeret til det samfund de vokser op i end Rico er. Rico lider også under parolen no long term. Både han og hans hustru har skiftet job mange gange, og flyttet fra sted til sted. Sennett mener, at sådanne vilkår, som vi ser overalt i den vestlige verden i disse år, tærer tro, loyalitet, og gensidig forpligtelse væk. De personlige bånd, der ifølge Sennett er forudsætninger for sådanne følelser tager tid at udvikle, langsomt slår de rod i institutionerne (p. 24), skriver han. Kort-tids kapitalismen tærer ifølge Sennett på den identitet, der binder mennesker sammen og indretter hver af os med et holdbart selv (27). Igen har vi at gøre med en individ-norm om at mennesket skal have en sammenhængende identitet, og at disse kun udvikles ved at man arbejder eller lever sammen gennem længere tid. Igen er det stabiliteten, og de fastboendes præmisser, der lægges for dagen. Som om tillid og forpligtelse er afhængig af stabilitet og stilstand. En loyalitet, der er knyttet til institutioner i samfundet, som indplacerer individer på deres rette hylde, og dermed også stabiliserer relationen mellem dem. Jeg kan godt forestille mig gensidig forpligtelse, der består af, at man forandrer sig, hjælper hinanden videre og accepterer at folk vil søge nye græsgange. En sådan loyalitet kan Sennett ikke forestille sig, for forudsætter, at mennesker har brug for et 8

9 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters sammenhængende selv, hvilket absolut er sandt for individer, men i en verden, hvor forandring er det gennemgående, er et sammenhængende selv ikke nødvendigvis hverken sundt eller behageligt. Sennett s pointe er at den nye kapitalisme har skabt en konflikt mellem identitet og erfaring. Den hurtige udviklingstakt og stadige, nomadiske mobilitet giver en masse, ikke nødvendigvis sammenhængende, konsistente erfaringer, og de er dermed ikke er særlig velegnede til at stykke en sammenhængende identitet sammen, et selv. Hvis Sennett i stedet for at forstå menneske som synonymt individ, forstod at mennesket udvikler sig med samfundet, ville han måske opdage, at den konflikt mellem erfaring og identitet, som individet har, ikke eksisterer for situidet. For situidet har ikke brug for identitet, forstået som en sammenhængende indre kerne, et selv, men kan følge sine foranderlige erfaringer, nomadisk, netop fordi det er god til at flyde fra sammenhæng til sammenhæng. Min pointe med at kritisere Sennett s fremstilling af mennesket i senkapitalismen er, at demonstrer, hvordan han som så mange andre overser, at samfundet bl.a. består af mennesker, og når samfundet ændrer sig, så er det også fordi mennesker ændrer sig. Den værensform eller identitet, som vi indtager, er til enhver tid skabt af og i et samfund, der samtidig skaber og er skabt af mennesker (og andre ting og sager, se f.eks. Latour (1999)). Jeg har tegnet med en bred pensel, og det bliver selvfølgelig først rigtig interessant, hvis man anvender begreberne til at betragte specifikke sammenhænge og se, hvordan forskellige værensformer træder frem i forskellige sammenhænge. Som en grovpenslet opsummering kan jeg pege på, at individet lever i et samfund, hvor man er født frie og lige, og hvor opgaven består i at blive til noget i samfundet. Man bliver vurderet på individuelle egenskaber, oplever en skelnen mellem sit indre følelsesliv og den ydre verden, og man forstiller sig for at fremstå som en der besidder eftertragtede egenskaber. Man tror på videnskaben, på lovmæssigheder og social orden defineret omkring norm og afvig. Situidet lever i en verden af konstant foranderlighed, hvor grænsen mellem det selv og andre er mere flydende. Situidet indgår i mange forskellige situationer, formes efter situationerne og situationerne efter sig, frem for at bevæge sig som en fast kerne igennem foranderlige sammenhænge. Det private og det offentlige flyder sammen, og situidet skal ikke som individet disciplineres til en bestemt norm, men forholde sig til en variabilitet, som det selv er en variation af. Situidet har ikke noget udviklingsmål, men engagerer sig i mere kortsigtet forandring. Situidet skal ikke blive 9

10 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters til noget, men snarere være til noget, hvilket gælder såvel arbejds- som privatliv i den grad det overhovedet giver mening at trække en skarp skelnen. Jeg håber mit oplæg har kunnet bidrage med ideer til, hvordan I kan tænke videre over hvad mennesker er, og rystet lidt op i, om det at være noget nødvendigvis betyder, at man er bestandig, uforanderlig. Udfordringen består nu i at finde de rette spørgsmål at stille til, hvordan vi kan forstå virksomheders og organisationers forandring i relation til menneskers forandring, hvordan vi kan forstå virksomheder i samfundet osv. Hvis vi forstår menneskers værensform som intimt knyttet til samfundets forandring, må vi, hver gang vi kan konstatere en forandring det ene sted, spørge til forandring det andet, ja, mange steder. 10

11 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Referencer Asplund, J. Tid, rum, individ och kollektiv. Stockholm: Liber Förlag, Diken, B. and C.B.Laustsen "Den evige nomade - om dansk indvandrerpolitik set i lyset af globalisering og multikulturalisme." Visioner for religionsfrihed, demokrati og etnisk ligestilling. L.Christoffersen and J.B.Simonsen, eds. Copenhagen: Nævnet for Etnisk Ligestilling, Eckert, P. Jocks and Burnouts. Social Categories and Identity in the High School. Teachers College Press, Latour, B. "A Collective of Humans and Nonhumans." Pandoras Hope - Essays on the Reality of Science Studies, Cambridge, MA: Harvard University Press, Lave, J. and E.Wenger Situated learning. Ligitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press, Rose, N. "Normality and Pathology in a Biological Age: psychiatry, genetics, risk and control." Outlines. Critical Social Studies, inpress. Sennett, R. The Corrotion of Character. New York: W. W. Norton & Company, Kilde: Bilag 2 Projekt Cykelkultur Ny sponsoraftale skal udløse kædereaktion I parløb med en ny sponsor er startskuddet gået for et begivenhedsrigt 100-års-jubilæum for Dansk Cyklist Forbund. Overskriften er Projekt Cykelkultur, og målet er på én gang enkelt og ambitiøst: at få danskerne til at cykle mere. For selv om danskerne med mio. km i sadlen om året stadig hører til verdens mest cyklende folk, så er den tohjulede ved at tabe terræn til den firehjulede. Dansk Cyklist Forbund og Coca-Cola har derfor indgået et samarbejde, der har til formål at få flere til at cykle mere. 11

12 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters For at nå målet er Dansk Cyklist Forbund i gang med at planlægge aktiviteter, som skal få et meget stort antal danskere op på to hjul på én gang. Der vil være særligt fokus på at få de ældste teenagere til at cykle igen. Det skal være endnu mere trendy at bruge cyklen i dagligdagen og det er disse aktiviteter, som Coca-Cola som ny sponsor skal hjælpe med at gennemføre. Vender vi udviklingen, vil det give enorme gevinster for både miljøet og folkesundheden, siger Jens E. Pedersen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og fortsætter: Med sponsoraftalen med Coca-Cola har vi nu mulighed for at lave den type aktiviteter, der kan være med til at skubbe danskernes cykelkultur i en positiv retning. Alle ved, at det er sundt at cykle. Sammen vil vi minde danskerne om, at det også er sjovt. Det er vanedannende, og det smitter Det er især i landområderne, at cyklen må vige pladsen til fordel for bilen. Derfor vil der ifølge Jens E. Pedersen blive lagt vægt på lokale aktiviteter i hele landet. Filosofien er, at hvis man skal ændre på danskernes cykelkultur, skal så mange som muligt lokkes til at banke rusten af cyklen i garagen og hoppe i sadlen. For har man først genopdaget glæden ved at cykle, viser erfaringen, at det dels er stærkt vanedannende, og dels smitter det i omgangskredsen, hvor der som regel er nogle, der lader sig inspirere til at gøre det samme. Konkret er Dansk Cyklist Forbund ved at planlægge et omfattende nationalt arrangement: Den Store Cykeldag, der afholdes søndag den 12. juni, hvor målet er at få en kvart million danskere ud at cykle. Men ambitionerne rækker videre end det. Målsætningen er, at Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Coca-Cola i løbet af de kommende år gradvist vil udvide samarbejdet for at styrke den danske cykelkultur og sikre, at stadig flere danskere bruger pedalkraft. Sponsoratet er i virkeligheden udtryk for et langsigtet og værdibaseret samarbejde om et projekt, som også Coca-Cola er meget optaget af. Dansk Cyklist Forbund har 100 års erfaring med at hjælpe danskerne op på cyklerne og Coca-Cola har en betydelig marketingkompetence. Derfor tror vi, at vi kan gøre meget mere sammen, end vi ville kunne hver for sig, siger Kenth Kærhøg, kommunikationsdirektør for Coca-Cola Danmark. Bilag 3 Telefonsamtale med Troels Theill Eriksen pr. 24. juni 2005 Jeg (SH) har tidligere på ugen sendt en mail til IFF med en forespørgsel om indsigt i årsregnskab eller eventuelle brugerundersøgelser, fordi jeg i mit speciale skal redegøre for IFF rolle i samfundet, specifikt i forhold til virksomheder og finde ud af, hvor tungt deres ord vejer. Jeg fik en mail tilbage fra Troels Theill Eriksen (TTE), hvor han bad om en uddybning og ringer til ham den 24. juni kl. 13 for at forklare mig selv. Det viser sig, at deres regnskab ikke helt er offentligt tilgængeligt (TTE) og jeg spørger i stedet til hvor mange, der f.eks. deltager på deres kurser, bestiller foredrag eller consulting. SH: Det jeg skal finde ud af er hvor tungt jeres ord vejer sådan i forhold til virksomheder. TTE: Okay SH: Når I f.eks. udgiver bøger som Creative Man Kan I så mærke en stor respons? TTE: Ja, det kan vi især fra medierne SH: Nå det er medierne det er ikke virksomhederne? TTE: Jo.. det er der også vi har bl.a. holdt nogle gå-hjem-møder og der var da været mange Men det hænger jo meget sammen Vi aftaler, at han kontakter mig via mail og sender oplysninger om deltagerantal på kurser og gå-hjem-møder, samt hvor mange, der bestiller foredrag og medlemstal. 12

13 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Bilag 4 Interviewguide Praktisk Hvordan opstod ideen om Speedbusters? Hvordan kom samarbejdet med Tryg i stand? Hvordan fik I den første kontakt til de unge? Hvem og hvor mange sad i Speedbusters projektledelsen dagligt? Hvad lavede Anders Høj i Speedbusters sekretariatet? (Hvorfor valgte I at det var ham der skulle være medunderskriver?) Afklare om Westergaard er konsulent eller veteran Universet Hvad var din rolle på kampagnedagen? (Undervejs: Fortalte du nogensinde historier om egne erfaringer med kampagner eller lign., når der var krisesituationer) Hvordan søgte I at skabe et særligt Speedbusters univers? (Hvilke faktorer var mest vigtige for at det skulle lykkedes?) Kan se af din tekst, at du tænker i eventyr mht. opbygningen af kampagnedagen havde I en egentlig drejebog? (evt. også mht. hvilke følelser de skulle igennem hvornår) Der har været vanskeligheder i nogle af grupperne, som følge af at der ikke blev opbygget et fællesskab udenfor selve kampagnens formål (at de kører sikkert) Fællesskaber Hvad blev der gjort for at hjælpe de unge med at danne grupper? (Blev der gjort noget særligt for grupperne, da de var dannet (hyggeaftner osv.)?) (Kom der et sammenhold i grupperne af sig selv?) 13

14 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Afsendere Afsenderbilledet var indbyrdes modstridende Veteranerne var Høj og Spang Olsen men dermed blev fællesskabet opbygget over deres tragedie-historier Der er ret mange afsendere på denne kampagne Hvem ser du som hovedafsender? Hvorfor? (Hvordan har samarbejdet mellem de forskellige afsendere fungeret?) Hvordan tror du de unges så på trafikinformatør Anders Høj og stuntman Martin Spang Olsen? (Hvilken rolle spillede de i formidlingen af budskabet?) (Ser du Anders Høj og Martin Spang Olsen som afsendere?) Hvor meget deltog politi og kørelærer på kampagne dagen? (Var de fx med i diskussionerne eller til frokosten?) (Og var det de samme (politi) der deltog senere hen?) TrygFondens rolle TrygFondens rolle i kampagnen var suspekt Hvordan fungerede det med de billige bilforsikringer og mobiltelefoner? (Kunne man forestille sig ikke at have incitamenter med?) (Tror du der er nogen forskel på mobiltelefonerne og de billige bilforsikringer og at den ene blev skrottet fordi det ene har noget med kampagnen direkte at gøre og den anden mere noget med målgruppen?) Modtagere De unge Hvem var egentlig modtagere af kommunikationen fra kampagnen? De unge, der deltog i kampagnen eller dem der ikke gjorde? (Hvordan forholdt I jer til at de unge både var afsendere og modtagere af kommunikationen) 14

15 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Hvad var på forhånd vægtet højest i den præventive indsats - De unge, der deltog eller de unge, der skulle modtage den kommunikation de udførte? Ambassadørrollen Mange havde svært ved rollen som ambassadører hvad tror du det skyldtes? (Hvem klarede rollen bedst?) (Var der fx en tendens til at gruppeformændene klarede den bedst?) (Var der forskel på grupperne i deres evne til at være ambassadører? Altså alt efter hvilken gruppe de var i fx at førstehjælpsgruppen var bedre end politigrupper eller andre?) Budskab Et af problemerne i kampagnen er den manglende afklaring af de to formål, der dog til en vis grad er internt forbundne. (De unge lærer mere langvarigt ved at beskæftige sig med problemstillingen i lang tid) Kampagnen har jo et tvedelt budskab dels at de unge ikke skal køre for stærkt også at det skal være de unges egen kampagne hvad synes du var det vigtigste? Hvad har overrasket dig mest? Bilag 5 15

16 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Præsentation, forløb og resultater fra trafiksikkerhedsprojekt Speedbusters. Paper til Tryg i Danmark dagen, Af Projektleder Morten Mejsen Westergaard. Introduktion til Speedbusters. Speedbusters er et trafiksikkerhedsprojekt for og med unge mennesker. Formålet med dannelsen af Speedbuster projektet er at reducere antallet af trafikuheld, hvor unge er involveret. En Speedbuster er en ambassadør for trafiksikkerhed i alderen En Speedbuster yder en aktiv indsats for at gøre trafikken mere sikker. Ordet Speedbuster kan oversættes til fartbekæmper. I Speedbusterprojektets 4-årige funktionsperiode har det bevist sin eksistensberettigelse. Antallet af uheld med unge i Ejby Kommune er faldet med 36%, ingen unge i Ejby Kommune er blevet dræbt i trafikuheld, der er sket en generel reduktion i antallet af trafikuheld med 53%. Trygheden er øget i kommunen. Der har været 180 Speedbusters, hvilket skal sættes i relation til, at antallet af årige i kommunen hvert år er ca Af populationen er der en del, der ikke har kørekort. Derfor er det en ganske stor del af de årige, med kørekort, der har været engageret i Speedbusters. Samlet set er det omtrent %, af alle de unge i Ejby Kommune, der har været i Speedbusters på samme tid. Speedbuster projektet - baggrund og idé. For at give næring til en bedre trafikkultur i Ejby Kommune, og i særdeleshed blandt unge mennesker i den lille landkommune med ca indbyggere på Fyn, blev Speedbusterprojektet opfundet, planlagt og implementeret. Speedbusters var et 4-årigt demonstrationsprojekt. 16

17 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Baggrunden var en kedelig statistik med 6 trafikdræbte årige i 1999 og 2000 i Ejby Kommune. Det er et velkendt faktum, at unge mænd generelt er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne. Derfor behandler Speedbusterprojektet en målgruppe, som er interessant for færdselssikkerhedstiltag i almindelighed. Kongstanken i Speedbusterprojektet er, at det er de unges projekt. Derfor har arrangørerne fra Speedbusters begyndelse lagt vægt på, at det undgås at anvende løftede pegefingre i projektet. Arrangørerne var: Ejby Kommune, TrygFonden, Vejdirektoratet, Tryg forsikring, Politiet fra Middelfart, Fyns Amts færdselssikkerhedsudvalg, den lokale kørelærer og en stribe lokale kræfter. De helt centrale aktører er kommunens ungdom. Lokale kræfter, og i særdeleshed de unges, er centrale for projektets forankring og succes. Speedbusters - overordnet indledning til projektets 2 faser. Speedbusters består af to faser. Fase 1 er en spændende dag, hvor alle unge med kørekort i kommunen får mulighed for at beskæftige sig med trafiksikkerhed. Det sker på en flyvelandingsbane med bygninger og bunkeranlæg på den forhenværende militære Flyvestation Vandel. Flyvestationen er uden for lands lov og ret, hvilket betyder, at alle deltagere er uden for vante omgivelser. Her får de unge deltagere personlige fortællinger, erfaringer med bilkørsel og diskussioner med rollemodeller. Fase I gennemføres for maks. 96 deltagere pr. år i projektets 4-årige forsøgsperiode. Det er gratis at deltage. Fase II er de unges fase. Denne del kan de tilmelde sig efter aktiviteterne på projektdagen på flyvestationen. Tilmeldingen sker ved underskrift af et aftaledokument, som giver rettigheder, pligter og mulighed for at kalde sig Speedbuster. Pligterne indebærer blandt andet, at de tilmeldte unge, Speedbusters, skal gennemføre 2-3 aktiviteter, som skal gøre kommunen mere trafiksikker. Aktiviteterne skal gennemføres inden for 1 år. I løbet af 17

18 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters de 4 år har de unges aktivitetsniveau været ganske højt og der er gennemført over 50 konkrete kampagner. Den følgende del af artiklen vil indeholde en kort beskrivelse af de to faser samt enkelte evalueringsresultater 1 o.l. I beskrivelsen af hver fase præsenteres nogle af de strategiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med projektopbygningen. Fase 1. Lærings- og forandringsproces begynder Fase 1 på Flyvestationen med bilkørsel, fortællinger m.m. er i bund og grund den læringsfase, som er central ved organisationsopbygninger og forandringer i organisationer, hvor deltagerne/medarbejderne skal ændre adfærd og holdninger. I sådanne situationer er der tradition for, at ledelsen fokuserer og prioriterer facts og informationer frem for alt. Det gør vi ikke i Speedbusters. Her er udgangspunktet, at viden, vores måde at forholde os på til omverden og vores adfærd dannes i et sammenhængende netværk, der består af følelser, erfaringer og informationer. F l l Erfaringer Informationer 1 Projektet er evalueret i en samlet rapport, der kan ses på Den samlede evaluering udgøres af data og andre evalueringer. Disse er blandt andet gennemført af Alsted Research, politiet, Vejdirektoratet, Danmarks Statistik, Ejby Kommune med flere. 18

19 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Effekten af forandringspotentialet i læreprocessen ved udvikling af organisationer som Speedbusters er bedst, når kontakten mellem instruktør og deltager sker i et undervisningsmix med vægt på følelser og personlige erfaringer. Tempoet i indlæringen i Speedbusterprojektet er vigtig. Der er kun 1 projektdag på flyvestationen til rådighed, der skal vække de unges interesse for trafiksikkerhed. Derfor er doseringen af nævnte indlæringselementer sket med vægt på følelser og erfaringer frem for informationer. Kurset indeholder desuden træk fra et moderne eventyr. Der er fortid, nutid og fremtid. Fortid med beskrivelse af ubehagelige hændelser, nutid med svære kørselsudfordringer og perspektiv til en sikker fremtid, hvis der handles ansvarligt. Opbygningen som fortælling, og med fortællinger, er vigtig for etablering af Speedbusteruniverset. Speedbusteruniverset kan ses som en social konstruktion og har relation til den socialkonstruktivistiske videnskabs teoretiske tilgang til menneskets forståelse af virkeligheden. Mere konkret kan deltagerne opleve en dag med følgende indhold: Fortid: Følelsesorienteret beskrivelse af fortidens forkerte beslutninger, der fører til tragedie. En trafikinformatør, en person, der har et synligt handicap pga. et trafikuheld, beskriver sin ulykke på en meget følelsesbetonet facon. Trafikinformatørens fortælling er hverken bitter eller belærende. Fortællingen sker for små hold, hvor der er maks. 12 deltagere. Deltagerne har efterfølgende mulighed for at supplere med egne erfaringer og debattere trafik. Det sker under styring af en moderator, som sikrer en fordomsfri debat. Nutid: Erfaringer med bil på flyvestationens landingsbaner og arealer. Der er tale om reaktionsøvelser ved forskellige hastigheder helt op til

20 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters km/t. Øvelserne sker med og uden ballast i bagagerummet, hvilket ændrer på bilernes køreegenskaber. Det medfører, at 87 % erklærer, at de har haft oplevelsen af ikke at have kontrol over bilen. At miste herredømmet giver derfor deltagerne erfaring i, hvor farlig fart kan være. Selvom landingsbanen er 44 meter bred og der ikke er vejtræer, er der konstant professionelt tilsyn og kontrol over al kørsel. Der er permanent en ambulance på stedet. Det understreger alvoren i øvelserne. Øvelserne ville ikke ende godt på kommuneveje. Fremtid: Igennem hele dagen har de unge deltagere kontakt med stuntmanden Martin Spang Olsen. Martin afholder selv et undervisningsmodul og opfattes som rollemodel af de unge. Modulet indeholder forklaring af, hvor farlige bilstunts er og hvor meget forberedelse, der skal til for at gennemføre stunts. Trods det er det lysende klart, at noget af den færdsel, der udføres af unge mennesker i trafikken er langt, langt farligere. Martin Spang Olsen skaber en højtidelig stemning og tydeliggør på klar og personlig måde, hvordan hver enkelt deltager kan præge fremtiden og bidrage til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen. I løbet af hele projektdagen på Flyvestationen får deltagerne V.I.P. behandling. De modtager bl.a. jakker med Speedbuster logo og introduceres til Speedbusteruniversets Brand, der udgøres af logoer, artefakter, fortællinger med mere (Om artefakters m.m. betydning for organisationer se eksempelvis Edgar H. Schein). Den eksklusive behandling sker i lyset af, at det er de unge deltagere, der virkelig kan påvirke deres venner og familie til en mere ansvarlig kørsel. De opfordres derfor til at indtræde i samarbejde om trafikproblematikker. Fase I - Tilmelding til Speedbusters og resultater efter projektdagen. Valget om at indtræde i Speedbuster-organisationen træffes umiddelbart før afgang fra Flyvestationen i bus. Tilmeldingen foregår under nærmest 20

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 1 af 6; 08:30 15:30 De første spæde skridt Introduktion 2 Titel på præsentation DAGENS PROGRAM 08:30

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Bliv dit barns bedste vejleder

Bliv dit barns bedste vejleder mtalebog_2.indd 1 11/02/2019 16.4 Bliv dit barns bedste vejleder Samtaler om usikkerhed og drømme - og hvad der optager dit barn Som forælder vil du dit barn det bedste også når det gælder valg af uddannelse.

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

GØR DET, DER ER VIGTIGT

GØR DET, DER ER VIGTIGT HELLE GØR DET, DER ER VIGTIGT Forestil dig, at du har et indre kompas. Et kompas, der aldrig tager fejl, som kender kursen og ved, i hvilken retning du skal. Sådan forestiller jeg mig værdier. Når vi har

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

Forældreguide til Zippys Venner

Forældreguide til Zippys Venner Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på

Se læringsmål og tegn på læring for færdsel og dansk på Lærervejledning Klassetrin 8.-10. klasse Fag Færdsel og dansk Lektioner 2 lektioner Forberedelse Print opgaveark og sørg for, at eleverne har computer/tablets (min. én pr. gruppe) Om 360 360 handler om

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet?

Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du modulets relevans

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Sammenligningsrapport

Sammenligningsrapport Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt

Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Motivation, værdier og optimisme

Motivation, værdier og optimisme Motivation, værdier og optimisme AS3 2 Man kan definere ordet motivation som den mentale proces, der aktiverer vores handlinger, og som derfor har direkte indflydelse på vores resultater. Med andre ord

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere