Bilag 1. Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters. Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1. Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters. Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid"

Transkript

1 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Bilag 1 Menneskets historisk foranderlige værensform fra middelaldermenneske over individ til situid Oplæg afholdt på Copenhagen Business School d. 14. marts 2001 af Estrid Sørensen I sin bog Tid Rum, Individ og Kollektiv argumenterer, sandsynliggør og demonstrerer Johan Asplund, at individet er fremkommet historisk (Asplund 1985). At der ikke altid har fundets individ. I moderniteten, dvs. siden renæssancen har mennesker i den vestlige verden groft sagt været individer, men før det, f.eks. i middelalderens bondesamfund var mennesker ikke individer. For overhovedet at kunne følge sådan en forestilling, må man have en forståelse af, at hvad mennesket gør, og hvad samfundet er, er intimt forbundet. Det er to sider af samme sag. Det betyder også, at den måde, som vi som mennesker er på i dag de følelser, ønsker, interesser osv. vi har, er alt andet end naturlige, selvfølgelige og universelle. De er yderst specifikke for lige præcis det liv, vi lever lige her og nu, og om 50 år vil mennesker have meget svært ved at forstå hvordan vi er i dag, og de vil selv have helt andre følelser, glæder og sorger. De vil ikke bare blive glade for andre ting og kede af andre oplevelser, glæde og sorg vil være noget andet, føles anderledes. Ligesom vores forståelse af hvordan det har været at være menneske for 50 år siden er ekstremt præget af den måde, vi er og lever på i dag. Det mest intime psykiske liv, er ifølge denne tænkning specifikt historisk, og dermed foranderligt, flygtigt. Vi har det med at tro, at sådan som vi er det er nogenlunde normalt menneskeligt, i den betydning, at alt menneskeliv til alle tider er noget, vi i princippet kan sætte os ind i, fordi vi deler det at være menneske. Vi er klar over, at mennesker historisk har levet i forskellige samfund, under helt forskellige forhold tvang, frihed, rigdom, fattigdom, med få redskaber og med avanceret teknologi. Men vi har også tendens til at se de mennesker, som vi forestiller os lever under sådanne forhold, som nogenlunde ligesom os. Når vi læser Asplunds beretning (ibid. kap. 8), forestiller vi os, hvordan det ville være at spise med fingrene og en kniv ved et bord, som folk - og man selv - spyttede på. Uden at det var noget man tænkte over. Ligesom man i dag ikke tænker over at man sidder ned og spiser. Man står ikke eller ligger ikke. Men det er ligesom ikke noget, man tænker over. Det er bare noget man gør helt naturligt. Det 1

2 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters er svært at forestille sig selv spytte på bordet. Men det er måske endnu sværere at forestille sig et liv, hvor man aldrig tænkte over, om andre kunne lide én, hvor man ikke oplevede nogen forskel på de følelser, man havde indeni, og hvad andre kunne se på ens ydre fordi indreydre grænsen slet ikke fandtes. At man ikke havde skrupler over, hvad man skulle blive til her i livet, og hvor der ikke fandtes forelskelse, og hvor man derfor heller ikke beskæftigede sig med jagten på den eneste ene. Om man så kunne sætte sig ind i, at man spyttede på bordet, så ændrer det sjældent ret meget ved vores forestillinger om vores såkaldte indre, psykiske liv. For vi har tendens til at forestille os samfundet eller de ydre betingelser (indbefattet en del af vores handlinger) som historisk foranderlige, men menneskets psykiske væsen, som rimelig historisk stabilt. Asplunds ærinde er at fortælle os, at vores psykiske liv er mindst lige så foranderligt som den øvrige verden. Individet Vi kan tale om at mennesket har en værensform altså en generaliseret måde at være på, som går igen i en bestemt historisk periode. I det moderne samfund har vi en særlig værensform, som vi kalder individ. Vi skal se på, hvad der kendetegner denne værensform. Et kendetegn ved individer er, at de er født lige og frie, hvilket egentlig vil sige, at de ikke er noget ved fødslen andet end sig selv. Derfor har individet den tunge opgave gennem livet at blive til noget. Hvis man i middelalderen havde spurgt en lille pige, hvad hun skulle være når hun blev stor, ville hun efter al sandsynlighed have kigget mærkeligt på en og måske slet ikke have forstået spørgsmålet. For det var nemlig ikke noget spørgsmål. Det var givet på forhånd. I store træk var folk i middelalderen født til en bestemt beskæftigelse. Sådan er det ikke med individet. Han og hun må lære og udvikle sig og erhverve sig kompetencer og eksamensbeviser for at blive til noget bestemt. Individets udvikling er rettet mod et mål. Hvad målet præcis er, kan et stykke ad vejen være uklart, men at det skal ende med at man bliver et eller andet præst, snedker, lærer, brolægger, direktør det er klart. At det er sådan må ses i sammenhæng med, at stavnsbåndet blev ophævet i 1788, hvorefter den enkelte netop ikke længere var bundet til hverken det geografiske sted, hvor han eller hun var født, eller til den profession, han eller hun var født til at varetage. Som et nyudspruget individ stod man så dér med alle bånd kappede og spurgte: Hvem er jeg? Og hvad skal jeg 2

3 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters blive til? Da pointen i det moderne liv netop er, at der ikke på forhånd er givet noget svar på det spørgsmål, er det et vilkår for individet at finde sig selv og at finde sig en plads i verden. Og blive til noget. Det er her vigtigt at lægge mærke til, at for individet er der en plads i samfundet den rette hylde der passer bedre til en end andre. Tandlæge, nej, det er ikke lige mig jeg er mere sådan den kunstneriske type. Hvor værdier tidligere var knyttet til slægten, jorden og skæbnen, blev individet langt mere værdsat efter sine personlige, individuelle, selverhvervede egenskaber. Som Asplund beskriver, blev manéer, bordskik, takt og tone mv., betydningsfulde egenskaber i moderniteten. Og det er netop egenskaber, der er knyttet til det enkelte menneskes opførsel, til individet. Det frisatte individ kunne heller ikke søge arbejde på grundlag af, hvad hans far lavede, eller hvor mange afgrøder, der blev høstet sidste år. Dels på arbejdsmarkedet, men også i mange andre afkroge af det moderne liv, er det de individuelle, personligt erhvervede egenskaber der tæller. På arbejdsmarkedet er det hvilke eksaminer man har taget og hvilke karakterer, man har fået, hvilke personlige anbefalinger, man har fra tidligere arbejdsgivere, og så selvfølgelig den personlige ansættelsessamtale. Individet skal gerne kunne vise, at der er noget under den ydre skal, at han eller hun ikke er hul, men besidder en vis dybde. Det er ikke særlig flatterende at sige til et individ, at han er overfladisk. Derfor er det virkelig vigtigt for individet på en eller anden måde at kunne svare på spørgsmålet hvem er jeg? Som Asplund skriver, har individet til forskel fra mennesket i bondesamfundet en klar grænse mellem det indre liv og den ydre verden. Individet har et rigt følelsesliv, som han/hun oplever som sit eget, private domæne. Individet er derved også opmærksomt på, at andre individer har private tanker og følelser, som ikke umiddelbart er tilgængelige for andre, og derfor kan man heller aldrig være helt sikker på, hvad andre individer tænker og føler om én selv, f.eks. Da individets værdier i høj grad beror på de individuelle egenskaber bliver det også meget smart at kunne fremstå som en, der har de eftertragtede egenskaber. Individet bliver god til at forstille sig, og dermed udadtil give udtryk for noget helt andet, end han/hun føler indeni. Det indre opfattes som ægte, mens masser af ordsprog mv. som f.eks. skindet bedrager, man skal ikke skue hunden på hårene fortæller os, at det ydre er falsk. I moderniteten skal man være noget særligt, man skal træde i karakter, og man må endelig ikke falde i med væggen. Svaret på individets spørgsmål hvem er jeg er ikke givet på forhånd. Men det ligger implicit i spørgsmålet, at der findes et svar. Og vel at mærke ét svar. 3

4 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Ligesom individet er optaget af at finde ud af, hvad der er indenfor indre-ydre grænsen, har det også være vanvittig optaget af at få kortlagt det ydre. Individet tror på videnskaben. På afdækningen af den objektive verden, på universelle sandheder. Ligesom individet selv har en dybde, har den ydre verden en skjult essens, som vi kan afdække og beskrive én gang for alle. Der findes lovmæssigheder i naturen, som er stabile og universelle uafhængig af tid og sted, humør og forgodtbefindende. Det faktuelle, regler, principper og lovmæssigheder er det stabile holdepunkt i individets liv. Ikke kun i naturen, men også i samfundet. Individet er selv indrulleret i denne proces, ikke kun som den, der foretager analyserne, men også som objektet for videnskabelig afdækning, kategorisering og normsætning. Ligesom den ydre verden, måtte man også finde ud af, hvordan individets sande væsen virkelig er. Individ bliver derfor lig med menneske, universelt, naturligt. Og derfor kan vi ud fra individets eget perspektiv heller ikke tale om det som historisk. Individet forstår sig selv som et unikt eksemplar af et universel, naturligt værensform. Situidet Jeg nærmer mig min pointe med hele denne fortælling. Pointen er nemlig ikke at fortælle om individet. Det er kun en forhistorie. Jeg har kun snakket om individet for at slå fast, at der er tale om en historisk værensform, ikke en naturlig eller universel. Og jeg har gået omvejen om individet for at gøre min egentlige interesse forståelig. For hvis man er blevet overbevist om, at individet er historisk, og at menneskets værensform ændrer sig med verdens forandring, så forstår man måske også dét, der egentlig optager mig, nemlig: hvad kommer efter individet? Vi hører megen tale om paradigmeskift, postmodernisme, senkapitalisme, osv. Vi har set en verdensorden, som man gennem det sidste halve århundrede har vænnet sig til, bryde sammen. Vi kan konstatere at en ny teknologi er blevet fremherskende i produktion af varer og i styringen af produktionen, i service og underholdning, i forvaltningen og i privat kommunikation og udfoldelse. Når man står midt i det, kan det være svært at se, om den forandring, man kan konstatere, i en større historisk sammenhæng vil blive vurderet som lille og ubetydelig eller som et skift, der f.eks. er værd at skrive om. Men der skrives meget om samfundets omvæltning, paradigmeskift osv. Man kan f.eks. nævne forfattere som Beck, Giddens, Sennet, Baudrillard osv. 4

5 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Hvis vi nu antager, at der er noget om snakken, og vi holder fast i forståelsen af, at menneskets værensform forandrer sig uadskilleligt med det øvrige samfund, så må vi forvente, at menneskets værensform også er midt i en forandring. Da jeg for nogle år siden arbejdede sammen med en anden psykolog, Tine Jensen, på at karakterisere denne post-individuelle værensform, valgte vi at give den et navn: situidet. Det kom til at hedde situ-id et fordi vi på det tidspunkt var meget optaget af teorier, der forstår mennesker ift. de situationer, de indgår i (f.eks. (Lave and Wenger 1991), (Eckert 2001)), til forskel fra at forstå mennesker som nogen, der har en fast identitet, et selv. Individet bryder sig ikke om at forstå sig selv som situeret. For hvis det skal se sig selv ud fra foranderlige situationer, kan det jo ikke svare på spørgsmålet hvem er jeg. Det kan ikke forholde sig til at skulle finde den rette hylde i samfundet, for som situeret er der ingen ret hylde, kun konstant forandring. Og endelig bliver individets helt grundlæggende grænse mellem ydre og indre udvisket, hvis vi skal til at forstå mennesket i forhold til specifikke situationer. Det giver derfor ikke mening at tale om individet som situeret. Vi snakker derfor om en anden værensform: situidet. Den verden, situidet lever, i forandrer sig hurtigt. Det, der er sikker viden i går, er måske hokus pokus om en uge. Som barn kan man drømme om forskellige professioner, men man skal ikke være ret gammel for at finde ud af, at de professioner, et barn kan forstille mig som attraktive i dag, måske slet ikke findes når han eller hun bliver voksen. Situidet fokuserer derfor heller ikke så meget som individet på at blive til noget, men går i højere grad op i at være til noget. Forskellen ligger i, at mens individets udvikling bestod i én gang for alle at blive brandmand, syerske eller advokat, og så være det resten af livet, så gælder det for situidet om hele tiden at kunne indgå i nye sammenhænge. Selv om et situid måske tager en uddannelse og blive advokat, må han eller hun blive ved at efteruddanne og nyorientere sig. Situidet vil nok aldrig få et guldur for 50 års tro tjeneste. Det er mere sandsynligt, at han eller hun bevæger sig fra virksomhed til virksomhed eller måske endda arbejder som fri agent i et netværk af frie agenter frem for i en verden af selskaber og virksomheder som knudepunkter, sådan som vi kender det fra industrisamfundet. Situidets udvikling er altså ikke rettet mod et bestemt mål som individets, men består af en konstant udvikling med en mere kortsigtet retning, en forandring. 5

6 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters I lighed med middelalder-mennesket giver det derfor ikke rigtig mening at spørge et lille situid-barn, hvad han vil være når han bliver stor. Men af en hel anden grund. Hvor spørgsmålet var tåbeligt i middelalderen fordi det var givet på forhånd, er spørgsmålet tåbeligt i en post-individuel tid, fordi situidet slet ikke skal blive til noget. Han skal være til noget. Spørgsmålet hvem er jeg? får en anden karakter for situidet end det havde for individet. Situidet spørger snarere: hvad kan jeg her? For verdenen forandrer sig og jeg i dag er derfor ikke den samme som jeg på onsdag. Ligesom en nomade ((Diken and Laustsen 1999)), der er kommet til et nyt land og kigger sig omkring for at få et overblik over, hvilke muligheder, der byder sig her. Situidet vil være og føle sig som én, der i denne specifikke sammenhæng, han eller hun indgår i, kan og gør noget bestemt, gør en særlig forskel, har en bestemt effekt. Spørgsmålet om identitet om hvem jeg er essentielt og over tid - træder i baggrunden for spørgsmålet om effekt om hvad jeg gør og hvilke konsekvenser det har hvilket altid vil være relationelt. Ikke inde i individet, men i sammenhængen, situationen. Det antyder også en forandring i grænsen mellem det indre i individet og det ydre i omverdenen, som er definerende for individet. Som vi kan se eksemplificeret i udsendelser som f.eks. Big Brother har det private koloniseret det offentlige rum. Det private er ikke længere noget, der hører til bag en hermetisk lukket hoveddør, men noget, som vi debatterer offentligt. Individer foretrækker nok serier med superhelte, millionærer og måske endda adelige. Serier, der fortæller noget om det rigtige, gode liv. Situider har ikke den samme normalitetsforståelse som individet, og er derfor heller ikke i samme grad nødt til at foregive at være på en bestemt måde. I den post-genome æra, som Nikolas Rose ((Rose 2001)) beskriver den, har vi fået en oplevelse af mennesket som bestående af et genom, hvor man ikke kan udpege det ene genom som mere normalt end det andet. Genomer er variable, og det er umuligt at pege på ét genom, der kunne udgøre forbilledet for alle. Men det gælder ikke kun genprofilen. Generelt bliver det ikke bare sværere at sige med skråsikker autoritet er noget er mere rigtigt en noget andet. Det er også ved at være lidt dumt. For på arbejdspladser, børsmarkeder, legepladser, cafeer osv. sker der efterhånden så mange forskellige ting, at det, man kunne sige var upassende i går, måske er passende i morgen. Situidet forstår mindre mennesker i forhold til begrebsparret normale eller afvigende, og mere simpelthen som forskellige, som nogen, der gør forskellige forskelle. Dermed bliver variationen i, hvordan mennesker håndterer deres liv forskelligt, som vi f.eks. kan se i underholdning som Big Brother, også mere interessant, end underholdning, der viser den bedste, rigtigste, smarteste 6

7 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters livsstil. Samfundsudvikling med stivnet individ I min gennemgang af såvel individets som situidets karakteristika har jeg prøvet at lægge vægt på at beskrive menneskets værensform som sammenhængende med hvordan verdens tager sig ud. Jeg har gjort mest ud af at få jer til at få en fornemmelse af forskellen på individ og situid, og jeg kunne godt have gjort mere ud af at forklare, hvordan man kan se de forskellige værensformer som effekter af og konstituerende for den verden, som mennesket er en del af. Men læg mærke til, at når jeg f.eks. siger, at situidet skal være til noget frem for at blive til noget, så siger jeg det i sammenhæng med, at vi lever i en foranderlig verden, hvor mål er noget flygtigt, og hvor det derfor ikke længere giver mening at rette sig mod et langsigtet mål. Og hvor jeg ikke har gjort det klart, kan man spørge sig selv: hvad er det for et samfund, hvor det ville være hensigtsmæssigt at være sådan eller omvendt: hvordan ville mennesker, der skulle klare sig godt i sådan et samfund være? Man kommer langt med forståelse af, hvilke menneskeformer, der konstitueres til hvilke tider ved at stille disse spørgsmål. Jeg må dog konstatere, at det tilsyneladende en meget svær øvelse at forstå, at menneskets værensform forandrer sig sammen historisk med samfundet. De forfattere, der skriver om samfundsforandringerne og disses betydning for mennesket, holder efter min opfattelse fast i forståelsen af mennesket som individ, og ser altså ikke menneskets værensform som en del af og konstituerende for samfundet. De ser verden forandre sig, og så spørger de, hvordan mennesket som individ oplever forandringerne. Og overser dermed, at mennesket også forandrer sig. Retfærdigvis vil jeg sige, at ligesom middelaldermenneskene ikke blev individer på en eftermiddag, bliver individer heller ikke situider uden videre. Der vil derfor være en periode, hvor mange mennesker primært er individer, og derfor har problemer med at færdes i et post-individuelt samfund. Og de forfattere, der mener at beskrive, hvordan mennesket har det i den nye samfundsorden, beskriver efter min opfattelse, hvordan individet har det i en periode, hvor det samfund, der var skabt af og til individer er under gennemgribende forandring. Et eksempel på en sådan analyse er Richard Sennett s bog The Corrotion of Character ((Sennet 1998)). Han beskriver den italienske immigrant i USA Enrico, der er arbejdede og opfostrede sin søn Rico sammen med hustruen Flavia. Sennett beskriver, hvordan verden har 7

8 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters forandret sig, og hvordan Rico som voksen lever et utilfredsstillende og frustrerende liv. Rico er konsulent, og Sennett beskriver, hvordan Rico mangler en bestemt rolle, som tillader ham at sige Dette er hvad jeg gør, dette er hvad jeg er ansvarlig for. I min forståelse ville jeg sige, at Rico lever i en verden, som er ved at passe bedre til situider, men han holder på gamle individ-værdier, som kræver, at der er en fast rolle til hver person, et fast holdepunkt i tilværelsen. Rico har desuden bekymringer overfor, hvordan han skal opdrage sine børn. Han savner sin fars etiske disciplin, der kan sikre, at hans børn ikke bliver mall rats (p. 21). Teamwork er destruktivt, hvis man anvender det i familien. Der er brug for den slags autoritet, som Rico s far havde. En autoritet, der kunne fastsætte loven, og sige nej. For mange børn bliver desorienterede pga. dette familie teamwork (p ). Her mener jeg også, der er tale om, at Rico som individ vil han gerne have, at hans børn bliver til noget. Hvor hans børn måske er godt i gang med at være til noget, altså at kunne indgå i forskellige sammenhænge uden nødvendigvis at have et mål med det. Rico kan ikke forstå værdien i deres nomadiske driven omkring. Som et individ sværger han til regler og en autoritet, der kan slå fast, hvad der er rigtigt og forkert. Børnene engagerer sig i teamwork og kvalificerer sig til at tage situeret stilling til specifikke situationer og problemstillinger. Og bliver måske meget bedre kvalificeret til det samfund de vokser op i end Rico er. Rico lider også under parolen no long term. Både han og hans hustru har skiftet job mange gange, og flyttet fra sted til sted. Sennett mener, at sådanne vilkår, som vi ser overalt i den vestlige verden i disse år, tærer tro, loyalitet, og gensidig forpligtelse væk. De personlige bånd, der ifølge Sennett er forudsætninger for sådanne følelser tager tid at udvikle, langsomt slår de rod i institutionerne (p. 24), skriver han. Kort-tids kapitalismen tærer ifølge Sennett på den identitet, der binder mennesker sammen og indretter hver af os med et holdbart selv (27). Igen har vi at gøre med en individ-norm om at mennesket skal have en sammenhængende identitet, og at disse kun udvikles ved at man arbejder eller lever sammen gennem længere tid. Igen er det stabiliteten, og de fastboendes præmisser, der lægges for dagen. Som om tillid og forpligtelse er afhængig af stabilitet og stilstand. En loyalitet, der er knyttet til institutioner i samfundet, som indplacerer individer på deres rette hylde, og dermed også stabiliserer relationen mellem dem. Jeg kan godt forestille mig gensidig forpligtelse, der består af, at man forandrer sig, hjælper hinanden videre og accepterer at folk vil søge nye græsgange. En sådan loyalitet kan Sennett ikke forestille sig, for forudsætter, at mennesker har brug for et 8

9 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters sammenhængende selv, hvilket absolut er sandt for individer, men i en verden, hvor forandring er det gennemgående, er et sammenhængende selv ikke nødvendigvis hverken sundt eller behageligt. Sennett s pointe er at den nye kapitalisme har skabt en konflikt mellem identitet og erfaring. Den hurtige udviklingstakt og stadige, nomadiske mobilitet giver en masse, ikke nødvendigvis sammenhængende, konsistente erfaringer, og de er dermed ikke er særlig velegnede til at stykke en sammenhængende identitet sammen, et selv. Hvis Sennett i stedet for at forstå menneske som synonymt individ, forstod at mennesket udvikler sig med samfundet, ville han måske opdage, at den konflikt mellem erfaring og identitet, som individet har, ikke eksisterer for situidet. For situidet har ikke brug for identitet, forstået som en sammenhængende indre kerne, et selv, men kan følge sine foranderlige erfaringer, nomadisk, netop fordi det er god til at flyde fra sammenhæng til sammenhæng. Min pointe med at kritisere Sennett s fremstilling af mennesket i senkapitalismen er, at demonstrer, hvordan han som så mange andre overser, at samfundet bl.a. består af mennesker, og når samfundet ændrer sig, så er det også fordi mennesker ændrer sig. Den værensform eller identitet, som vi indtager, er til enhver tid skabt af og i et samfund, der samtidig skaber og er skabt af mennesker (og andre ting og sager, se f.eks. Latour (1999)). Jeg har tegnet med en bred pensel, og det bliver selvfølgelig først rigtig interessant, hvis man anvender begreberne til at betragte specifikke sammenhænge og se, hvordan forskellige værensformer træder frem i forskellige sammenhænge. Som en grovpenslet opsummering kan jeg pege på, at individet lever i et samfund, hvor man er født frie og lige, og hvor opgaven består i at blive til noget i samfundet. Man bliver vurderet på individuelle egenskaber, oplever en skelnen mellem sit indre følelsesliv og den ydre verden, og man forstiller sig for at fremstå som en der besidder eftertragtede egenskaber. Man tror på videnskaben, på lovmæssigheder og social orden defineret omkring norm og afvig. Situidet lever i en verden af konstant foranderlighed, hvor grænsen mellem det selv og andre er mere flydende. Situidet indgår i mange forskellige situationer, formes efter situationerne og situationerne efter sig, frem for at bevæge sig som en fast kerne igennem foranderlige sammenhænge. Det private og det offentlige flyder sammen, og situidet skal ikke som individet disciplineres til en bestemt norm, men forholde sig til en variabilitet, som det selv er en variation af. Situidet har ikke noget udviklingsmål, men engagerer sig i mere kortsigtet forandring. Situidet skal ikke blive 9

10 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters til noget, men snarere være til noget, hvilket gælder såvel arbejds- som privatliv i den grad det overhovedet giver mening at trække en skarp skelnen. Jeg håber mit oplæg har kunnet bidrage med ideer til, hvordan I kan tænke videre over hvad mennesker er, og rystet lidt op i, om det at være noget nødvendigvis betyder, at man er bestandig, uforanderlig. Udfordringen består nu i at finde de rette spørgsmål at stille til, hvordan vi kan forstå virksomheders og organisationers forandring i relation til menneskers forandring, hvordan vi kan forstå virksomheder i samfundet osv. Hvis vi forstår menneskers værensform som intimt knyttet til samfundets forandring, må vi, hver gang vi kan konstatere en forandring det ene sted, spørge til forandring det andet, ja, mange steder. 10

11 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Referencer Asplund, J. Tid, rum, individ och kollektiv. Stockholm: Liber Förlag, Diken, B. and C.B.Laustsen "Den evige nomade - om dansk indvandrerpolitik set i lyset af globalisering og multikulturalisme." Visioner for religionsfrihed, demokrati og etnisk ligestilling. L.Christoffersen and J.B.Simonsen, eds. Copenhagen: Nævnet for Etnisk Ligestilling, Eckert, P. Jocks and Burnouts. Social Categories and Identity in the High School. Teachers College Press, Latour, B. "A Collective of Humans and Nonhumans." Pandoras Hope - Essays on the Reality of Science Studies, Cambridge, MA: Harvard University Press, Lave, J. and E.Wenger Situated learning. Ligitimate peripheral participation. New York: Cambridge University Press, Rose, N. "Normality and Pathology in a Biological Age: psychiatry, genetics, risk and control." Outlines. Critical Social Studies, inpress. Sennett, R. The Corrotion of Character. New York: W. W. Norton & Company, Kilde: Bilag 2 Projekt Cykelkultur Ny sponsoraftale skal udløse kædereaktion I parløb med en ny sponsor er startskuddet gået for et begivenhedsrigt 100-års-jubilæum for Dansk Cyklist Forbund. Overskriften er Projekt Cykelkultur, og målet er på én gang enkelt og ambitiøst: at få danskerne til at cykle mere. For selv om danskerne med mio. km i sadlen om året stadig hører til verdens mest cyklende folk, så er den tohjulede ved at tabe terræn til den firehjulede. Dansk Cyklist Forbund og Coca-Cola har derfor indgået et samarbejde, der har til formål at få flere til at cykle mere. 11

12 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters For at nå målet er Dansk Cyklist Forbund i gang med at planlægge aktiviteter, som skal få et meget stort antal danskere op på to hjul på én gang. Der vil være særligt fokus på at få de ældste teenagere til at cykle igen. Det skal være endnu mere trendy at bruge cyklen i dagligdagen og det er disse aktiviteter, som Coca-Cola som ny sponsor skal hjælpe med at gennemføre. Vender vi udviklingen, vil det give enorme gevinster for både miljøet og folkesundheden, siger Jens E. Pedersen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og fortsætter: Med sponsoraftalen med Coca-Cola har vi nu mulighed for at lave den type aktiviteter, der kan være med til at skubbe danskernes cykelkultur i en positiv retning. Alle ved, at det er sundt at cykle. Sammen vil vi minde danskerne om, at det også er sjovt. Det er vanedannende, og det smitter Det er især i landområderne, at cyklen må vige pladsen til fordel for bilen. Derfor vil der ifølge Jens E. Pedersen blive lagt vægt på lokale aktiviteter i hele landet. Filosofien er, at hvis man skal ændre på danskernes cykelkultur, skal så mange som muligt lokkes til at banke rusten af cyklen i garagen og hoppe i sadlen. For har man først genopdaget glæden ved at cykle, viser erfaringen, at det dels er stærkt vanedannende, og dels smitter det i omgangskredsen, hvor der som regel er nogle, der lader sig inspirere til at gøre det samme. Konkret er Dansk Cyklist Forbund ved at planlægge et omfattende nationalt arrangement: Den Store Cykeldag, der afholdes søndag den 12. juni, hvor målet er at få en kvart million danskere ud at cykle. Men ambitionerne rækker videre end det. Målsætningen er, at Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Coca-Cola i løbet af de kommende år gradvist vil udvide samarbejdet for at styrke den danske cykelkultur og sikre, at stadig flere danskere bruger pedalkraft. Sponsoratet er i virkeligheden udtryk for et langsigtet og værdibaseret samarbejde om et projekt, som også Coca-Cola er meget optaget af. Dansk Cyklist Forbund har 100 års erfaring med at hjælpe danskerne op på cyklerne og Coca-Cola har en betydelig marketingkompetence. Derfor tror vi, at vi kan gøre meget mere sammen, end vi ville kunne hver for sig, siger Kenth Kærhøg, kommunikationsdirektør for Coca-Cola Danmark. Bilag 3 Telefonsamtale med Troels Theill Eriksen pr. 24. juni 2005 Jeg (SH) har tidligere på ugen sendt en mail til IFF med en forespørgsel om indsigt i årsregnskab eller eventuelle brugerundersøgelser, fordi jeg i mit speciale skal redegøre for IFF rolle i samfundet, specifikt i forhold til virksomheder og finde ud af, hvor tungt deres ord vejer. Jeg fik en mail tilbage fra Troels Theill Eriksen (TTE), hvor han bad om en uddybning og ringer til ham den 24. juni kl. 13 for at forklare mig selv. Det viser sig, at deres regnskab ikke helt er offentligt tilgængeligt (TTE) og jeg spørger i stedet til hvor mange, der f.eks. deltager på deres kurser, bestiller foredrag eller consulting. SH: Det jeg skal finde ud af er hvor tungt jeres ord vejer sådan i forhold til virksomheder. TTE: Okay SH: Når I f.eks. udgiver bøger som Creative Man Kan I så mærke en stor respons? TTE: Ja, det kan vi især fra medierne SH: Nå det er medierne det er ikke virksomhederne? TTE: Jo.. det er der også vi har bl.a. holdt nogle gå-hjem-møder og der var da været mange Men det hænger jo meget sammen Vi aftaler, at han kontakter mig via mail og sender oplysninger om deltagerantal på kurser og gå-hjem-møder, samt hvor mange, der bestiller foredrag og medlemstal. 12

13 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Bilag 4 Interviewguide Praktisk Hvordan opstod ideen om Speedbusters? Hvordan kom samarbejdet med Tryg i stand? Hvordan fik I den første kontakt til de unge? Hvem og hvor mange sad i Speedbusters projektledelsen dagligt? Hvad lavede Anders Høj i Speedbusters sekretariatet? (Hvorfor valgte I at det var ham der skulle være medunderskriver?) Afklare om Westergaard er konsulent eller veteran Universet Hvad var din rolle på kampagnedagen? (Undervejs: Fortalte du nogensinde historier om egne erfaringer med kampagner eller lign., når der var krisesituationer) Hvordan søgte I at skabe et særligt Speedbusters univers? (Hvilke faktorer var mest vigtige for at det skulle lykkedes?) Kan se af din tekst, at du tænker i eventyr mht. opbygningen af kampagnedagen havde I en egentlig drejebog? (evt. også mht. hvilke følelser de skulle igennem hvornår) Der har været vanskeligheder i nogle af grupperne, som følge af at der ikke blev opbygget et fællesskab udenfor selve kampagnens formål (at de kører sikkert) Fællesskaber Hvad blev der gjort for at hjælpe de unge med at danne grupper? (Blev der gjort noget særligt for grupperne, da de var dannet (hyggeaftner osv.)?) (Kom der et sammenhold i grupperne af sig selv?) 13

14 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Afsendere Afsenderbilledet var indbyrdes modstridende Veteranerne var Høj og Spang Olsen men dermed blev fællesskabet opbygget over deres tragedie-historier Der er ret mange afsendere på denne kampagne Hvem ser du som hovedafsender? Hvorfor? (Hvordan har samarbejdet mellem de forskellige afsendere fungeret?) Hvordan tror du de unges så på trafikinformatør Anders Høj og stuntman Martin Spang Olsen? (Hvilken rolle spillede de i formidlingen af budskabet?) (Ser du Anders Høj og Martin Spang Olsen som afsendere?) Hvor meget deltog politi og kørelærer på kampagne dagen? (Var de fx med i diskussionerne eller til frokosten?) (Og var det de samme (politi) der deltog senere hen?) TrygFondens rolle TrygFondens rolle i kampagnen var suspekt Hvordan fungerede det med de billige bilforsikringer og mobiltelefoner? (Kunne man forestille sig ikke at have incitamenter med?) (Tror du der er nogen forskel på mobiltelefonerne og de billige bilforsikringer og at den ene blev skrottet fordi det ene har noget med kampagnen direkte at gøre og den anden mere noget med målgruppen?) Modtagere De unge Hvem var egentlig modtagere af kommunikationen fra kampagnen? De unge, der deltog i kampagnen eller dem der ikke gjorde? (Hvordan forholdt I jer til at de unge både var afsendere og modtagere af kommunikationen) 14

15 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Hvad var på forhånd vægtet højest i den præventive indsats - De unge, der deltog eller de unge, der skulle modtage den kommunikation de udførte? Ambassadørrollen Mange havde svært ved rollen som ambassadører hvad tror du det skyldtes? (Hvem klarede rollen bedst?) (Var der fx en tendens til at gruppeformændene klarede den bedst?) (Var der forskel på grupperne i deres evne til at være ambassadører? Altså alt efter hvilken gruppe de var i fx at førstehjælpsgruppen var bedre end politigrupper eller andre?) Budskab Et af problemerne i kampagnen er den manglende afklaring af de to formål, der dog til en vis grad er internt forbundne. (De unge lærer mere langvarigt ved at beskæftige sig med problemstillingen i lang tid) Kampagnen har jo et tvedelt budskab dels at de unge ikke skal køre for stærkt også at det skal være de unges egen kampagne hvad synes du var det vigtigste? Hvad har overrasket dig mest? Bilag 5 15

16 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Præsentation, forløb og resultater fra trafiksikkerhedsprojekt Speedbusters. Paper til Tryg i Danmark dagen, Af Projektleder Morten Mejsen Westergaard. Introduktion til Speedbusters. Speedbusters er et trafiksikkerhedsprojekt for og med unge mennesker. Formålet med dannelsen af Speedbuster projektet er at reducere antallet af trafikuheld, hvor unge er involveret. En Speedbuster er en ambassadør for trafiksikkerhed i alderen En Speedbuster yder en aktiv indsats for at gøre trafikken mere sikker. Ordet Speedbuster kan oversættes til fartbekæmper. I Speedbusterprojektets 4-årige funktionsperiode har det bevist sin eksistensberettigelse. Antallet af uheld med unge i Ejby Kommune er faldet med 36%, ingen unge i Ejby Kommune er blevet dræbt i trafikuheld, der er sket en generel reduktion i antallet af trafikuheld med 53%. Trygheden er øget i kommunen. Der har været 180 Speedbusters, hvilket skal sættes i relation til, at antallet af årige i kommunen hvert år er ca Af populationen er der en del, der ikke har kørekort. Derfor er det en ganske stor del af de årige, med kørekort, der har været engageret i Speedbusters. Samlet set er det omtrent %, af alle de unge i Ejby Kommune, der har været i Speedbusters på samme tid. Speedbuster projektet - baggrund og idé. For at give næring til en bedre trafikkultur i Ejby Kommune, og i særdeleshed blandt unge mennesker i den lille landkommune med ca indbyggere på Fyn, blev Speedbusterprojektet opfundet, planlagt og implementeret. Speedbusters var et 4-årigt demonstrationsprojekt. 16

17 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Baggrunden var en kedelig statistik med 6 trafikdræbte årige i 1999 og 2000 i Ejby Kommune. Det er et velkendt faktum, at unge mænd generelt er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne. Derfor behandler Speedbusterprojektet en målgruppe, som er interessant for færdselssikkerhedstiltag i almindelighed. Kongstanken i Speedbusterprojektet er, at det er de unges projekt. Derfor har arrangørerne fra Speedbusters begyndelse lagt vægt på, at det undgås at anvende løftede pegefingre i projektet. Arrangørerne var: Ejby Kommune, TrygFonden, Vejdirektoratet, Tryg forsikring, Politiet fra Middelfart, Fyns Amts færdselssikkerhedsudvalg, den lokale kørelærer og en stribe lokale kræfter. De helt centrale aktører er kommunens ungdom. Lokale kræfter, og i særdeleshed de unges, er centrale for projektets forankring og succes. Speedbusters - overordnet indledning til projektets 2 faser. Speedbusters består af to faser. Fase 1 er en spændende dag, hvor alle unge med kørekort i kommunen får mulighed for at beskæftige sig med trafiksikkerhed. Det sker på en flyvelandingsbane med bygninger og bunkeranlæg på den forhenværende militære Flyvestation Vandel. Flyvestationen er uden for lands lov og ret, hvilket betyder, at alle deltagere er uden for vante omgivelser. Her får de unge deltagere personlige fortællinger, erfaringer med bilkørsel og diskussioner med rollemodeller. Fase I gennemføres for maks. 96 deltagere pr. år i projektets 4-årige forsøgsperiode. Det er gratis at deltage. Fase II er de unges fase. Denne del kan de tilmelde sig efter aktiviteterne på projektdagen på flyvestationen. Tilmeldingen sker ved underskrift af et aftaledokument, som giver rettigheder, pligter og mulighed for at kalde sig Speedbuster. Pligterne indebærer blandt andet, at de tilmeldte unge, Speedbusters, skal gennemføre 2-3 aktiviteter, som skal gøre kommunen mere trafiksikker. Aktiviteterne skal gennemføres inden for 1 år. I løbet af 17

18 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters de 4 år har de unges aktivitetsniveau været ganske højt og der er gennemført over 50 konkrete kampagner. Den følgende del af artiklen vil indeholde en kort beskrivelse af de to faser samt enkelte evalueringsresultater 1 o.l. I beskrivelsen af hver fase præsenteres nogle af de strategiske overvejelser, som er gjort i forbindelse med projektopbygningen. Fase 1. Lærings- og forandringsproces begynder Fase 1 på Flyvestationen med bilkørsel, fortællinger m.m. er i bund og grund den læringsfase, som er central ved organisationsopbygninger og forandringer i organisationer, hvor deltagerne/medarbejderne skal ændre adfærd og holdninger. I sådanne situationer er der tradition for, at ledelsen fokuserer og prioriterer facts og informationer frem for alt. Det gør vi ikke i Speedbusters. Her er udgangspunktet, at viden, vores måde at forholde os på til omverden og vores adfærd dannes i et sammenhængende netværk, der består af følelser, erfaringer og informationer. F l l Erfaringer Informationer 1 Projektet er evalueret i en samlet rapport, der kan ses på Den samlede evaluering udgøres af data og andre evalueringer. Disse er blandt andet gennemført af Alsted Research, politiet, Vejdirektoratet, Danmarks Statistik, Ejby Kommune med flere. 18

19 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters Effekten af forandringspotentialet i læreprocessen ved udvikling af organisationer som Speedbusters er bedst, når kontakten mellem instruktør og deltager sker i et undervisningsmix med vægt på følelser og personlige erfaringer. Tempoet i indlæringen i Speedbusterprojektet er vigtig. Der er kun 1 projektdag på flyvestationen til rådighed, der skal vække de unges interesse for trafiksikkerhed. Derfor er doseringen af nævnte indlæringselementer sket med vægt på følelser og erfaringer frem for informationer. Kurset indeholder desuden træk fra et moderne eventyr. Der er fortid, nutid og fremtid. Fortid med beskrivelse af ubehagelige hændelser, nutid med svære kørselsudfordringer og perspektiv til en sikker fremtid, hvis der handles ansvarligt. Opbygningen som fortælling, og med fortællinger, er vigtig for etablering af Speedbusteruniverset. Speedbusteruniverset kan ses som en social konstruktion og har relation til den socialkonstruktivistiske videnskabs teoretiske tilgang til menneskets forståelse af virkeligheden. Mere konkret kan deltagerne opleve en dag med følgende indhold: Fortid: Følelsesorienteret beskrivelse af fortidens forkerte beslutninger, der fører til tragedie. En trafikinformatør, en person, der har et synligt handicap pga. et trafikuheld, beskriver sin ulykke på en meget følelsesbetonet facon. Trafikinformatørens fortælling er hverken bitter eller belærende. Fortællingen sker for små hold, hvor der er maks. 12 deltagere. Deltagerne har efterfølgende mulighed for at supplere med egne erfaringer og debattere trafik. Det sker under styring af en moderator, som sikrer en fordomsfri debat. Nutid: Erfaringer med bil på flyvestationens landingsbaner og arealer. Der er tale om reaktionsøvelser ved forskellige hastigheder helt op til

20 Bilag 5 Westergaards paper om Speedbusters km/t. Øvelserne sker med og uden ballast i bagagerummet, hvilket ændrer på bilernes køreegenskaber. Det medfører, at 87 % erklærer, at de har haft oplevelsen af ikke at have kontrol over bilen. At miste herredømmet giver derfor deltagerne erfaring i, hvor farlig fart kan være. Selvom landingsbanen er 44 meter bred og der ikke er vejtræer, er der konstant professionelt tilsyn og kontrol over al kørsel. Der er permanent en ambulance på stedet. Det understreger alvoren i øvelserne. Øvelserne ville ikke ende godt på kommuneveje. Fremtid: Igennem hele dagen har de unge deltagere kontakt med stuntmanden Martin Spang Olsen. Martin afholder selv et undervisningsmodul og opfattes som rollemodel af de unge. Modulet indeholder forklaring af, hvor farlige bilstunts er og hvor meget forberedelse, der skal til for at gennemføre stunts. Trods det er det lysende klart, at noget af den færdsel, der udføres af unge mennesker i trafikken er langt, langt farligere. Martin Spang Olsen skaber en højtidelig stemning og tydeliggør på klar og personlig måde, hvordan hver enkelt deltager kan præge fremtiden og bidrage til forbedring af trafiksikkerheden i kommunen. I løbet af hele projektdagen på Flyvestationen får deltagerne V.I.P. behandling. De modtager bl.a. jakker med Speedbuster logo og introduceres til Speedbusteruniversets Brand, der udgøres af logoer, artefakter, fortællinger med mere (Om artefakters m.m. betydning for organisationer se eksempelvis Edgar H. Schein). Den eksklusive behandling sker i lyset af, at det er de unge deltagere, der virkelig kan påvirke deres venner og familie til en mere ansvarlig kørsel. De opfordres derfor til at indtræde i samarbejde om trafikproblematikker. Fase I - Tilmelding til Speedbusters og resultater efter projektdagen. Valget om at indtræde i Speedbuster-organisationen træffes umiddelbart før afgang fra Flyvestationen i bus. Tilmeldingen foregår under nærmest 20

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det

Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det ARTIKEL De svageste led Hvorfor E-business løsninger ofte ikke lever op til forventningerne og hvordan man kan undgå det Dato: 24 aug 2000 Ver.: Draft Rev.: 11 Forfatter: Anders Munck I den seneste tids

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber 2 Hovedbestyrelsens sammenfatning af undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, udarbejdet oktober 2014 Introduktion Er det

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt!

Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! Procesorienteret udvikling/træning! Fysisk, teknisk og mentalt! 1. Målsætning Sæt drømmemål Procesmål Præstationsmål Resultatmål Delmål God Planlægning i.f.t. målene er yderst vigtig. Følg pilene og skab:

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2

LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 2 Dagens program Opsamling Teori opsamling Xpert teams Lederstile Adizes mv. Afsluttende eksamen Page 2 Leder performance Medarbejder performance Indtjenings evnen Organisations

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Jesper Bo Jensen - profil

Jesper Bo Jensen - profil Jesper Bo Jensen - profil Fremtidsforsker Lic.scient.pol. Forfatter til en række artikler og bøger Direktør r og medstifter/ejer: Foredragsholder gennem mange år Tidligere forskningschef på Inst. for fremtidsforsker

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Sportsdykkerens oktober udgave 2014.

Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Sportsdykkerens oktober udgave 2014. Information fra Teknisk Udvalg (TU) Tæt På konkurrencen I 2014 udlodder vi en præmie til en værdi på ca. 500 kr. blandt de indlæg der offentligøres i Sportsdykkeren.

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3

FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED. (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 FAKTA RAPPORT OM MORGENMAD OG SUNDHED (Forfatter: Selvstændig Herbalife forhandler og wellness Coach Peter Netz Lassen) RAPPORT #1 af 3 Spørgsmål: Hvorfor er din krop (form, vægt, udseende, almen sundhed

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation

Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Enestående service stiller krav om dynamisk innovation Ansvar for forandringer er et vilkår for langt de fleste ledere i dag. Men hvordan skal du kommunikere med dine medarbejdere om forandringerne? Og

Læs mere

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765

DANS & DIALOG. Niels Simon August. Side 1 af 10 Mizz Understood I/S CVR: 35908765 DANS & DIALOG MIZZ UNDERSTOOD Niels Simon August AKTIV OG SJOV LÆRING I DANSENS TEGN Side 1 af 10 Indhold HVAD ER DANS & DIALOG?... 3 MÅLGRUPPE... 3 FORMÅL... 3 Folkeskolen... 4 Gymnasier... 4 MÅLSÆTNINGER

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik

SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SKAL VI SAMARBEJDE? Få inspiration til et konkret samarbejde med Rådet for Sikker Trafik SAMARBEJDE MED KOMMUNERNE I Rådet for Sikker Trafik har vi som mål at samarbejde med kommunerne om at forebygge

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Artikel til Vejforum 2004-12-01

Artikel til Vejforum 2004-12-01 Artikel til Vejforum 2004-12-01 Preben H. Rosenberg, Ingeniør, Projektleder Respekt for fart Vejle Amt. Respekt for fart er et kursustilbud rettet mod 18-24årige bilister, som er stærkt overrepræsenteret

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet

Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Formål dagen Fashion Accelerator Mentor/mentee-samarbejdet Kick-off 25. februar 2010 Kirsten M. Poulsen AT SKABE FUNDAMENT for mentor/mentee-samarbejdet for netværket for at opnå et godt udbytte af programmet

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Succesfuld implementering - forandring der forankres

Succesfuld implementering - forandring der forankres Succesfuld implementering - forandring der forankres Præsentationens indhold: Indledning Hvad er succesfuld implementering? Forandringscirklen Redskabskassen Fundament Hvordan kommer vi i gang? Uddrag

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug

BOOK ET FOREDRAG. Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen. Pia Raug BOOK ET FOREDRAG 2013/2014 Tre kvinder ét århundrede Mine bedsteforældres historie Mine forældres historie Og lidt af min egen Jeg forstiller mig, at I er: Optaget af det levende ord og det samspil mellem

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Vejen til et bedre projekt

Vejen til et bedre projekt Lærervejledning Kort til handling Vejen til et bedre projekt Indhold: Udvikling og læring gennem deltagelse 2 Giv plads for nye tanker 2 Sådan bruger du 100 Kort til handling 3 Den digitale del 4 Eksempler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY

FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere