Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 forligstekst Familie, uge og uddannelse O01 Flowkoordinator - Indsatsstyring i Ungeenheden OBS - sammenhænge med ØKU Når investeringer skal styres, skal der sættes stærkere ind med udvikling af de rette indsatser, styring af de unges varighed og progression samtidigt med sagsbehandlerens og indsatsaktørenes arbejde med den unge. Der er behov for etablering af styringsplatform for effekterne på de unges deltagelse i uddannelse. Etablering af stabsfunktion i Ungeeheden, som i tæt samspil med lederen af Ungeenheden, har ansvar for styring og udvikling af de indsatser, som kan sikre, at de enkelte unge opnår de kompetencer, de har potentiale til, og opnår det højst mulige uddannelsesniveau. Af styringsmæssige opgaver kan nævnes progressionsmåling, forløbsstyring, bevågenhed på varighed og ikke mindst effektvurderinger. Inden for en tidsramme af 1 år øges styring af indsats, varighed og effekt på Ungeenhedens opgaveløsning. Det vil betyde, at der sker en klar optimering af de unges forløb. Målet er at øge beskæftigelses- og uddannelsesgraden samt nedsætte den gennemsnitlige varighed og øge fastholdelseseffekten. Effekten af indsatsstyring: Indsatsstyringen indfases over to år, så alle Ungeenhedens kerneområder (Servicelov for udsatte unge år og efterværn, beskæftigelseslov for år, SSP, Ungepension, Kontaktpersonskorps) vil være omfattet af indsatsstyringen ved indgangen til. Ved afslutningen af 2017 vil alle kerneområder således være beskrevet i form af mål, forandringsteorier og nøgleindikatorer. Indsatsstyringen skal styrke prioriteringsgrundlaget i indsatsen for alle unge i Ungeenhedens regi - mod uddannelsesmålet. Der vil foregå en systematisk læring og udvikling af kerneopgaverne. Økonomiske konsekvenser: Ifølge Jobindsats.dk var der i uddannelseshjælpsforløb. I 2015 var den gennemsnitlige varighed for uddannelseshjælpsmodtagere på ydelse 29,0 uger, mens den gennemsnitlige varighed var 27,7 uger i CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

2 forligstekst Det antages, at en opnormering med en koordinerende stabsfunktion kan forkorte den gennemsnitlige varighed med 1,5 uge. I 2017 er der dog kun regnet med halv effekt ifm. opstarten. Samtidig forventes en reduktion i driftsudgifter til uddannelseshjælpsmodtagere, på grund af et kortere og mere strømlinet sagsforløb. I 2016 er den forventede ugentlige offentlige udgift på kr. til en gennemsnitlig uddannelseshjælpsmodtager i Assens Kommune. Jf. gennemsnitsvarigheden på ydelsen vil Assens Kommunes ugentlige nettoudgift være 70% (jf. refusionstrappen), svarende til kr. Én sparet uges uddannelseshjælp giver således en forventet udgiftsbesparelse på kr., jf. de ovenstående antagelser. MED-organisationens bemærkninger: FællesMED Udvalget Børn og Undervisning anbefaler forslaget. Der er ikke yderligere bemærkninger fra HovedMED Udvalget. O02 Tilretning af budget Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) Der er behov for en tilretning af budgettet for STU, så Budget afspejler det forventede antal STU elever i perioden. STU er en 3-årig ungdomsuddannelse, der retter sig mod unge, der af fysiske eller psykiske grunde ikke selv med specialpædagogisk støtte vil kunne gennemføre en ungdomsuddannelse på normale vilkår. Formålet med ungdomsuddannelsen er, at unge udviklingshæmmende og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer. Det giver den unge øget mulighed for en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet herunder mulighed for videreuddannelse og beskæftigelse. Uddannelsen henvender sig til unge under 25 år og indeholder undervisning på skole, praktiske aktiviteter og praktikophold i virksomheder eller institutioner. Den samlede betaling for STU sker ud fra antallet af STU elever, hvor der løbende afregnes for uddannelsesforløbet. Det nye budget for er fastlagt ud fra en beregnet prognose, hvor forventede antal STU elever er opgjort. Mængdeforudsætninger: Mængden af STU elever for Budget er opgjort ud fra en beregnet prognose, hvor tidligere visiteringer + det samlede forventede visiteringer i 2016 er opgjort. Dertil er der kalkuleret med en tilgang på 15 årselever hvert år. O04 Ledelse i familiehusene Der er i Assens Kommune to familiehuse et i Assens og et i Tommerup, hvor hvert familiehus har en leder. Der foreslås en reduktion af en lederstilling på dette område, således de to familiehuse fremover har en fælles leder. FællesMED Udvalget Børn og Undervisning er bekymret for om dette er det rigtige tidspunkt af sammenlægge familiehusene. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

3 forligstekst O07 Styrkelse af uddannelsesmålet Garantiskole Ungeenheden oplever en del unge, som indenfor kort tid af deres ungdomsuddannelse enten bliver afsluttet på grund af fravær eller selv afbryder deres uddannelse. En afbrudt uddannelse kan for den unge være skelsættende for deres fremtidige tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. Det er derfor et klart mål i Vision at sikre, at alle unge i Assens gennemfører en ungdomsuddannelse. En del af disse unge henvender sig ved det 18. år og søger om uddannelseshjælp. For unge, som er startet på uddannelse direkte fra uddannelseshjælp, vil de genhenvende sig i Ungeenheden og søge om uddannelseshjælp. Der er i flere kommuner etableret et forpligtigende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning) og folkeskoler, som styrker vidensdeling, samordning og udvikling af det konkrete samarbejde om at fastholde alle unge i uddannelse. Med afsæt i erfaringer fra Silkeborgs Garantiskole betyder det, at ca. 6 % af en ungdomsårgang i en kortere periode af deres uddannelse bliver omfattet af en garantiskoleplads, hvor Uddannelsesfællesskabet (ungdomsuddannelser og produktionsskoler) sammen med UUvejleder koordinerer den indsats der kan sikre, at den unge fastholdes i et uddannelsesforløb. Princippet er, at uanset hvilken indgang den unge har valgt til uddannelsessystemet, så sikrer fællesskabet, at den unge færdiggør en ungdomsuddannelse. Kun ganske få af disse unge afbryder derfor deres uddannelse og søger om uddannelseshjælp i Silkeborg. Som led i uddannelsesmålet i Vision ønsker Ungeenheden, indenfor en tidsramme på 1-2 år, at etablere en garantiaftale med relevante uddannelsesinstitutioner i Odense og lokalt - med henblik på at fastholde flere unge i uddannelse. Indsatsens primære formål er således at øge gennemførelsesgraden og mindske risikoen for frafald. Sekundært vil indsatsen potentielt kunne mindske udgifterne til uddannelseshjælp til en del af disse unge ved det 18. år. Derudover forventes det, at man indenfor en tidsramme på 3 5 år, kan øge antallet af unge som gennemfører en uddannelse indenfor samarbejdets ramme uden frafald og henvendelse om uddannelseshjælp. Der kan være behov for en delvis medfinansiering til køb af ganske få uddannelsespladser, da koordineringen mellem uddannelsesinstitutionerne om den enkelte unge og deres uddannelsesvalg/placering som udgangspunkt ikke kræver finansiering. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor den unges behov kræver en længere afklaringsperiode, som går ud over de muligheder uddannelsesinstitutionerne har, kan der være behov for køb af uddannelsespladser i en kortere periode. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

4 forligstekst Selve etableringen af samarbejdet, koordinering og administrativ understøttelse af uddannelsesfællesskabet sker i Silkeborg med afsæt i den lokale organisering af UU og derfor er der ikke yderligere medfinansiering. Dette behov kan være anderledes i vores organisering af UUO. Ordningen evalueres og justeres efter det første år. Mængdeforudsætninger: Investeringen vil være medvirkende til at øge uddannelsesgraden. Der afsættes kr. pr. år til køb af uddannelsespladser, hvor der er et særligt behov for afklaring som ligger udover rammen i Uddannelsesfællesskabet. Der afsættes ikke yderligere til organisatorisk støtte, da det forudsættes at kunne indeholdes i eksisterende aftale med UUO. Baggrund for beregning af besparelse på uddannelseshjælp tager udgangspunkt i, at der i 2015 var 607 unge (9. og 10. klasseelever) i Assens Kommune, der blev optaget på en ungdomsuddannelse jf. uvm.dk. Ud fra garantiskolen i Silkeborg Kommune, er det erfaringen at ca. 6 % af en ungdomsårgang være omfattet af garantiskolen, hvilket svarer til omkring 49 unge i Assens Kommune. Heraf er vurderingen, at ca. en 1/3 ville have henvendt sig med ønsket om uddannelseshjælp såfremt de ikke var i garantiskolen. O08 Rammebesparelse - Tandplejen O09 Sammenlægning af O03+O05+O Dagtilbud og Skole Der skal på området Familie, Unge og Uddannelse inden findes besparelser for kr. Ovenstående tabel viser, hvor meget der skal spares indenfor tandplejen for at finde ovennævnte besparelse. Besparelserne på Tandplejeområdet vil således medføre en serviceforringelse i form af længere intervaller mellem de regelmæssige undersøgelser af børn. Intervallerne er for nuværende at hvert barn ses hver 12. måned, dette vil fremadrettet skulle være hver 14. måned. Konsekvensen af det længere interval kan være, at huller og fejlstilling af tænder opdages senere og dermed et potentielt behov for ekstra behandlinger. FællesMED-udvalg Børn og Undervisning har afholdt møde den 27. januar Medarbejderrepræsentanten for Tandplejens medarbejdere bemærker, at en eventuel kommende besparelse på tandplejeområdet bør ledsages af en politisk prioritering af det fremadrettede serviceniveau. HovedMED-udvalget har den 7. juni 2016 drøftet blokken og ser frem til en præcisering af den politiske retning Børne og uddannelsesudvalget skal se på serviceniveauerne indenfor hele BUU s område intentionen er en strukturel reduktion. Udvalget skal arbejde strategisk med at fokusere omstillingsrammen på forebyggelsesprocesser, der ikke modvirker de investeringsblokke som er iværksat på området CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

5 forligstekst O01 Grundtilskud til inklusion Udlægning af midler til inklusionspuljen for Dagtilbud reduceres beløbet svarende til grundtilskuddet pr. barn for de 7 pladser der var i det tidligere specialtilbud. De enkelte institutioner tildeles blandt andet midler ud fra hvor mange børn der er, samt institutionen får midler fra støttepædagogpuljen. Beløb pr. barn for et børnehavebarn er kr. pr. år. Det svarer til at der lægges kr. i kassen fra støttepædagogpuljen. Den lavere støttepædagogudgift har indflydelse på den kommunale forældrebetaling, samt tilskuddene til de private institutioner. Mængdeforudsætninger: Grundtilskud til 7 børnehavebørn O02 Lukning af Bøgedal børnehave Lukning af Bøgedal Børnehave, reducerer budgettet med kr. Reduktionen udmøntes ved at der ikke længere skal gøres rent og 50% af budgettet til forbrugsudgifter fjernes S05 Strategiske initiativer Dagtilbud Model Børne- og uddannelsesudvalget har drøftet forskellige modeller på baggrund af administrationens forslag. Denne blok beskriver model 4 af de strategiske initiativer for dagtilbudsområdet. Denne blok er sammensat af de ovenstående initiativer. Ved at give børn og forældre mulighed for en tidlig SFO-start kan der netto bespares kr., da den besparelse der tilkommer dagtilbudsområdet er større end den ekstra udgift der kommer på SFOområdet. Besparelsen på de kr. er fundet ved at nedjustere beløb pr. barn for de 5-årige børnehavebørn med kr. pr. år. Det forventes, at initiativet vil have halv effekt i. MED-udvalget anbefalede d. 27. januar 2016, at der skulle fokuseres på at optimere kapaciteten på dagtilbudsområdet fremfor at nedjustere beløb pr. barn. Denne optimering af kapaciteten vil køre sideløbende med at de andre blokke på området udmøntes og implementeres. Denne blok tager udgangspunkt i, at vuggestue- og dagplejebørnene overgår til børnehave som 3 årige, men der skal være frivillig mulighed efter dialog mellem forældre og fagpersoner fra barnet er 2 år og 9 måneder. Der antages i denne blok, at 1/3 af børnene vælger at overgå til børnehave i en alder af 2 år og 9 måneder. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

6 forligstekst MED-organisationens bemærkninger: Medarbejderrepræsentanten for dagplejen ønsker ikke, at den selvstændige ledelse på dagplejen nedlægges. FællesMED-udvalget Børn og Undervisning 27. januar 2016: Medarbejdersiden anbefaler, at der til drøftelserne om dagtilbud medtages en model 4, hvor det manglende budget i på 2,5 mio. kr. findes ved en optimering af kapacitet i stedet for ved en reduktion i beløb pr. barn. Medarbejdersiden anmoder på det kraftigste, at Byrådet igangsætter en debat om hvilket skolevæsen man ønsker i Assens kommune, så man træffer de nødvendige beslutninger allerede ved de kommende budgetforhandlinger. Alternativt vil det være et skolevæsen med en voldsom kvalitetsforringelse. S06-1 Bæredygtigt dagtilbud og skoleområde Byrådet vedtog i oktober 2015, at kommunen i de kommende budgetår skulle sikres en stabil og solid økonomi. Dagtilbuds- og skoleområdets budgetmæssige andel af omprioriteringerne udgjorde i den forbindelse samlet kr. 15,1 mio., når de er fuldt indfaset i. På den baggrund har Børne- og Uddannelsesudvalget(BUU) hen over vinteren og det tidlige forår arbejdet med de processer, der kan gennemføres for at sikre, at den økonomiske omprioriteringsramme realiseres. BUU har derfor d afholdt dialogmøde med brugerbestyrelserne på Dagtilbuds- og Skoleområdet om, hvorledes brugerbestyrelserne vurderer fremtidige muligheder for fortsat at sikre kvalitet fremadrettet. I forlængelse heraf har der været afholdt et temamøde for Byrådet d. 1. juni 2016, hvor der på baggrund af oplæg fra Frederikshavns Kommune blev hentet inspiration til udvikling af bæredygtige dagtilbud og skoler i Assens Kommune. Byrådet besluttede endeligt den 29. juni 2016 i forlængelse af temadagen at : Børne- og Uddannelsesudvalget anmodes om til Byrådets 2. budgetseminar at fremsende oplæg til modeller om fremtidens fagligt og økonomisk bæredygtige skole- og dagtilbud. Der udarbejdet materiale til en høringsproces efter gældende lovgivning Herværende strategiske blok sætter den budgetmæssige ramme for etablering en ny organisatorisk struktur, der skal samle skolevæsnet i en mere omkostningseffektiv struktur, der samtidig skal sikre en høj kvalitet, faglighed og økonomisk bæredygtighed. Strukturen skal være inspireret af Frederikshavns arbejde med et skolevæsen med lignende udfordringer. Indenfor den nye organisatoriske struktur skal der findes og beskrives budgetreduktioner i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. stigende til 10,1 mio. kr. i. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

7 forligstekst Model 1 : Modellen tager sit udgangspunkt i den påtænkte etablering af 4 partnerområder, som organiseres med følgende enheder: * klasse med fleksibilitet etableres på matriklerne i Skallebølle, Dreslette og Salbrovad. Fleksibiliteten indebærer, at der på hver matrikel skal etableres mindst et spor pr. årgang. Optimeringen nås ved samlæsning årgangene imellem. Skolebestyrelsen for partnerområderne har mulighed for at lade eleverne fortsætte på samme matrikel i 4-6 klasse. * klasse etableres på matriklerne i Gummerup, Brylle, Verninge, Tallerup og Ebberup * klasse etableres på matriklerne i Assens (incl. overbygning fra Ebberup), Haarby, Aarup, Vissenbjerg, Tommerup (incl. overbygning fra Tallerupskolen) samt Glamsbjerg. * 10. klassetrin bevares på matriklen i Glamsbjerg. * Børnehaven Bøgedal i Bred, som indgår i områdeinstitution Børnehusene Vissenbjerg, nedlægges I hvert partnerområde udpeges én skoleleder og én viceskoleleder. Skolebestyrelserne i områderne fastlægger ressourcer til øvrig ledelse inden for den samlede økonomiske ramme. Særligt vedrørende Pilehaveskolen belyses fordele og ulemper ved at matriklen indgår i partnerskabsområderne. Hvis matriklen skal indgå i et partnerskabsområde, så forudsættes egen bestyrelse og én daglig leder på matriklen på fuld tid. Til implementering og styrkelse af skoleområdet tilbageføres en del af reduktionerne opnået ved strukturtilpasningen til området. Forventeligt tilføres området henholdsvis 0,7 og 4 mio. kr. i 2017 og. Folkeskoleloven foreskriver, at en politisk beslutning om ændring af skolestruktur skal sendes i særskilt høring, således at endelig beslutning herom kan træffes af Byrådet på oplyst grundlag. Dagtilbudsområdet er beskrevet parallelt i Strategisk blok S05. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

8 forligstekst S06-2 Bæredygtigt dagtilbud og skoleområde Byrådet vedtog i oktober 2015, at kommunen i de kommende budgetår skulle sikres en stabil og solid økonomi. Dagtilbuds- og skoleområdets budgetmæssige andel af omprioriteringerne udgjorde i den forbindelse samlet kr. 15,1 mio., når de er fuldt indfaset i. På den baggrund har Børne- og Uddannelsesudvalget(BUU) hen over vinteren og det tidlige forår arbejdet med de processer, der kan gennemføres for at sikre, at den økonomiske omprioriteringsramme realiseres. BUU har derfor d afholdt dialogmøde med brugerbestyrelserne på Dagtilbuds- og Skoleområdet om, hvorledes brugerbestyrelserne vurderer fremtidige muligheder for fortsat at sikre kvalitet fremadrettet. I forlængelse heraf har der været afholdt et temamøde for Byrådet d. 1. juni 2016, hvor der på baggrund af oplæg fra Frederikshavns Kommune blev hentet inspiration til udvikling af bæredygtige dagtilbud og skoler i Assens Kommune. Byrådet besluttede endeligt den 29. juni 2016 i forlængelse af temadagen at : Børne- og Uddannelsesudvalget anmodes om til Byrådets 2. budgetseminar at fremsende oplæg til modeller om fremtidens fagligt og økonomisk bæredygtige skole- og dagtilbud. Der udarbejdet materiale til en høringsproces efter gældende lovgivning Herværende strategiske blok sætter den budgetmæssige ramme for etablering en ny organisatorisk struktur, der skal samle skolevæsnet i en mere omkostningseffektiv struktur, der samtidig skal sikre en høj kvalitet, faglighed og økonomisk bæredygtighed. Strukturen skal være inspireret af Frederikshavns arbejde med et skolevæsen med lignende udfordringer. Indenfor den nye organisatoriske struktur skal der findes og beskrives budgetreduktioner i størrelsesordenen 3,5 mio. kr. stigende til 10,1 mio. kr. i. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

9 forligstekst Model 2 (udarbejdet af A, B, O og Ø): Modellen tager sit udgangspunkt i den påtænkte etablering af 4 partnerområder. Som et led i modellen påtænkes følgende tilpasninger: * Skoledelen nedlægges på matriklerne i Dreslette, Salbrovad og Skallebølle med bemærkning om, at børnehavedelen i Salbrovad og Skallebølle bibeholdes. * Overbygningsklasserne samles på 6 matrikler - på hhv. Haarby, Assens, Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjerg Skoler i nuværende bygninger samt på en matrikel i Tommerup/Tallerup. * På matriklerne i Tommerup og Tallerup placeres overbygningen med henblik på minimering af anlægsinvesteringer * 10. klassetrin bevares på matriklen i Glamsbjerg. * Børnehaven Bøgedal i Bred, som indgår i områdeinstitution Børnehusene Vissenbjerg, nedlægges * Der skal sikres daglig og pædagogisk ledelse på alle matrikler * LKT-klassen placeres i henholdsvis Ebberup og Vissenbjerg. * Pilehaveskolen vil fortsat være en selvstændig skole med egen bestyrelse, ledelse og budget. * Eventuelle ledigblevne bygninger forbliver indtil videre på kommunale hænder, for at tilgodese idræts- og kulturforeningers nuværende brug. fastholdes én tillidsrepræsentant på hver skole-matrikel. Til implementering og styrkelse af skoleområdet tilbageføres en del af reduktionerne opnået ved strukturtilpasningen til området. Forventeligt henholdsvis 2,9 mio. kr. i 2017, 9,4 mio. kr. i og 5,5 mio. kr. i og Folkeskoleloven foreskriver, at en politisk beslutning om ændring af skolestruktur skal sendes i særskilt høring, således at endelig beslutning herom kan træffes af Byrådet på oplyst grundlag. Dagtilbudsområdet er beskrevet parallelt i Strategisk blok S05. Ø02 Videreførelse af midler til mere pædagogisk personale Med Finansloven 2015 blev der indgået en aftale om, at afsætte 250 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 til et løft af dagtilbudsområdet. Assens Kommune søgte puljen og fik henholdsvis i 2015 og 2016 tildelt kr. og kr. Det blev i Byrådet d godkendt at midlerne skulle bruges til at få flere uddannede pædagogtimer for børn i alderen omkring 3 år til skolestart. Fra 2017 og fremadrettet overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud. Midlerne for puljen er for 2015 og 2016 blevet forholdsmæssigt fordelt mellem de kommunale- og private børnehaver. Der søges om, at midlerne permanent indgår i budgettildelingen i form af en stigning i pris pr. barn for børnehavebørn. Stigningen vil blive på1.609 kr. pr. barn pr. år, således prisen for et børnehavebarn bliver kr. i Det bevirker blandt andet også en stigning i tilskuddet til de private institutioner, hvilket er indregnet i blokken. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

10 forligstekst Sammen med ØKU Kommunal befordring Andel af -800 Andel af Andel af Andel af Initiativtager: Økonomiudvalget Medvirkende udvalg: Social- og Sundhedsudvalget samt Miljø- og Teknikudvalget 1. Baggrund: De samlede omkostninger til befordring i Assens Kommune andrager ca mio. kr. Der er gennemført en befordringsanalyse, som beskriver de anvendte kørselsformer og deres omkostning samt de kriterier der benyttes ved visitering. Dette har resulteret i et beskrevet visitationsgrundlag for kommunal befordring, som er sendt til politisk godkendelse i Byrådet den 27. januar Byrådet tog visitationsgrundlaget til efterretning på deres møde den 27. januar, og sendte herefter visitationsgrundlaget til fagudvalgene til drøftelse og behandling i forbindelse med budget Visitationsgrundlaget tydeliggør kommunens befordringsområde med hensyn til målgruppe, tilbuddets karakter samt lovgivning. 2. Strategisk initiativ: Der peges på nuværende tidspunkt på to overordnede strategiske initiativer hvoraf det første omhandler visiteringen til læge- og speciallægekørsel, mens det andet relaterer sig til muligheden for at sende lægekørsel i udbud udenom FynBus. Visitering til læge- og speciallægekørsel Såfremt borgeren ikke er i stand til at foretage egen transport til lægeog speciallæge kan borgeren visiteres til befordring, og befordringen varetages på nuværende tidspunkt af FynBus via Flextrafik. Visitationen sker via borgerservice Front på baggrund af en telefonisk henvendelse. Samtalen afdækker hvorledes borgeren sædvanligvis kommer til læge- eller speciallæge og baggrunden for, at dette ikke længere er muligt. Endvidere spørges der til muligheden for at benytte offentlige transportmidler. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

11 forligstekst Der benyttes ikke en fast spørgeguide. Der visiteres primært til varig kørselsordning, men såfremt der er tale om en midlertidig situation visiteres borgeren kun for en begrænset periode. Herefter må borgeren henvende sig igen, hvis behovet stadigvæk er gældende. Kommunen er forpligtiget til at godtgøre borgerens transportudgift til læge- og speciallæge hvis bestemte kriterier gør sig gældende. I forhold til speciallægekørslen ydes der som hovedregel godtgørelse til besøg hos nærmeste speciallæge indenfor specialet, men såfremt anden speciallæge vælges, gives der kun befordringsgodtgørelse svarende til nærmeste speciallæge. Assens Kommune afviger fra denne praksis, idet kommunen udbetaler godtgørelse til borgeren, såfremt speciallægen er beliggende i en af nabokommunerne. Denne praksis er foretaget, idet det ikke altid er muligt at få en tid hos nærmeste speciallæge. Visiteringen til læge- og speciallægekørsel er ændret i mange kommuner indenfor de senere år, og især Varde Kommune fremhæves for deres tidlige ændring i visitationspraksis. De kommuner som har ændret praksis oplyser, at et rationale opnås via ændring i visitationspraksis. Mange af kommunerne har ændret praksis i den henseende, at borgeren skal møde op til et personligt møde i Borgerservice inden bevillingen gives til borgeren. Dette medfører nye arbejdsgange i Borgerservice, idet ekspeditionstiderne forlænges i forhold til en telefonisk henvendelse. Såfremt denne praksis vælges i Assens Kommune, skal der regnes på de personalemæssige omkostninger ved nye arbejdsgange. I Odense Kommune skal borgeren ansøge digitalt om bevilling til lægeog speciallægekørsel, og denne ansøgning behandles af Mobil i Odense som vurderer på de oplysninger som borgeren har anført i ansøgningen sammenfattet med de informationer, der foreligger i andre forvaltninger såsom personlig hjælp og bevilgede hjælpemidler. Såfremt der er behov for yderligere information kan oplysninger hos egen læge indhentes. Borgeren modtager herefter skriftlig bevilling eller afslag. Såfremt borgeren modtager en bevilling skal borgeren selv ringe til taxaselskabet og bestille sin tur, og dernæst udføre følgende arbejdsgange, * Selv lægge penge ud for turen * Få stemplet taxakvitteringen som dokumentation hos lægen det er kun turen ud til lægen der skal stemples * Indsende kvitteringerne, både ud og hjemturen til Mobil i Odense med CPR nummer CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

12 forligstekst Odense Kommune godtgør den billigst mulig transportform, og det betyder at hver kvittering undersøges i forhold til bevilling. Hermed menes, at såfremt borgeren har bestilt en liftvogn men ikke er visiteret til denne kørselstype dækkes kun udgiften til en normal vogn. Ligeledes godtgør kommunen kun udgifterne til, at chaufføren følger borgeren til og fra taxaen, hvis denne er visiteret hertil. Ordningen medfører, at borgeren er mere aktiv i forhold til sin bevilling, men borgeren opnår også større frihedsgrad, idet denne har mulighed for at medtage ledsagere og undgår samkørsel med andre borgere. Lægekørsel i udbud udenom FynBus Modtaget data fra Taxa Fyn samt egen data om udførte kørsler angiver, at der kunne være et rationale ved at udbyde lægekørslen lokalt i kommunen. Beregningerne er alt andel lige betragtninger, idet den endelige pris ved et afholdt udbud samt de kommende antal ture er ukendte. Det tilstedeværende data for 2015 angiver, at der er udført lægekørsler, og at disse havde en gennemsnitslængde på 5 km. Endvidere viser beregningerne, at gennemsnitsomkostningen pr. tur med administration er lavere ved Taxa Fyn end FynBus og dermed opstår der et incitament til at sende kørslen i udbud udenom FynBus. Assens Kommune er forpligtiget til at fuldføre aftalen om lægekørsel med FynBus, og denne udløber 28. februar Dermed vil et særskilt udbud først have virkning fra marts Der er på nuværende tidspunkt ikke rationale i at udbyde speciallægekørslen, idet disse kørsler er karakteriseret af længere afstande end almindelig lægekørsel, og heraf større gevinst ved samkørsels graderne i FynBus. CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13

13 forligstekst 3. Vigtige aktører og deres involvering: Sagsbehandlerne i Borgerservice som varetager visitationen, vores egen indkøbsafdeling samt interessenter såsom ældrerådet. 4. Overordnet handlingsplan: På baggrund af udvalgenes behandling af visitationsgrundlaget for kommunal befordring sendes dette til endelig godkendelse i Byrådet. Herefter foreligger et vedtaget serviceniveau i stedet for et praksisniveau. 5. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser afhænger helt af hvor meget der ændres i den nuværende visitationspraksis, idet en ændret visitation kan påvirke de kommende antal lægekørselsture. Endvidere skal det præciseres, at nogle af tingene udelukker hinanden eksempelvis vil en visitationspraksis som den i Odense Kommune medføre, at Assens Kommune ikke skal i udbud med lægekørsel, da borgeren selv bestiller en taxa. Der er for 2016 et budget på kr. til læge- og speciallægekørsel. 6. Opfølgning og koordinering: Der bør nedsættes en følgegruppe som sikrer opfølgningen og koordineringen. 7. MED-organisationens bemærkninger: Drøftet på FællesMed Udvalget Rådhus den : Ingen bemærkninger CaseNo _# _v1_BUU - Udmøntning af budgeforlig /13