Børnehaven Bøgedal, en afdeling under Børnehusene i Vissenbjerg, foreslås nedlagt i begge modeller.

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Fremtidens dagtilbuds- og skolestruktur... 3 Overblik over fremtidens dagtilbuds-og skolestruktur jf. model 1 og model Model 1 og Model 2 - Dagtilbudsområdet... 5 Model 1 skoleområdet... 7 Pilehaveskolen specialskole, Model Model 2 skoleområdet Udvikling af forpligtigende samarbejde i partnerområderne Ledelsesstruktur MED-struktur jf. ny organisering Bestyrelsesarbejde i overgangsperioden Merudgifter i forbindelse med befordring af elever jf. fremtidig skolestruktur Bygningsmæssig analyse og anlægsøkonomi vedr. Tommerup Skole og Tallerupskolen Økonomi jf. strukturændring på hhv. model 1 og Perspektivering Bilag 1 - Fremtidig struktur på skole-, dagtilbudsområdet skoleåret 2017/18 Model 1 og Model Bilag 2 Økonomi Lønudgifter beregnet

3 1. Indledning For at gennemføre vækst og fremgang i de kommende år har Byrådet i Assens Kommune den 12. oktober 2016 ved 2. behandlingen af budgettet for valgt at gennemføre ændringer på en række områder. Tilpasningen er inspireret af Børne- og Uddannelsesudvalget fremsendte oplæg til modeller om fremtidens faglige- og økonomisk bæredygtige skoler og dagtilbud. Oplægget blev fremsendt til Byrådets 2. budgetseminar d. 23. og 24. august Børne- og Uddannelsesudvalget har jf. budgetaftalen fået til opgave at udarbejde forslag til ny struktur på dagtilbud og skoleområdet samt i den forbindelse belyse og kvalificere to udvalgte modeller som centrale elementer heri. Byrådet påtænker ved budgetvedtagelsen, at grundelementet i tilpasningen skal være en videreudvikling af ledelsesstrukturen i de 4 etablerede partnerområder på dagtilbuds- og skoleområdet, således at der sker sammenlægninger af organisationer indenfor de enkelte partnerområder. Samtidig er der fastlagt principper for, hvordan tilpasningerne skal ske både i forhold til bestyrelser, medarbejdere og andre relevante parter. Dette notat beskriver den nye struktur på dagtilbuds- og skoleområdet og vil skulle sendes i obligatorisk høring i skolebestyrelser og bestyrelser for dagtilbuddene. Notatet indledes med en kort konkretisering af begge modeller, herefter præsenteres dagtilbudsområdet og efterfølgende præsenteres skoleområdet mere detaljeret i henholdsvis model 1 og model 2. Dette følges op af afsnit, der belyser omkostninger vedr. transport af skoleelever, ombygninger på Tommerup Skole og/eller Tallerupskolen samt de økonomiske beregninger ved hhv. model 1 og model Fremtidens dagtilbuds- og skolestruktur I Assens Kommune omfatter dagtilbudsområdet: 1 dagpleje, 6 områdeinstitutioner og 7 landsbyordninger. Det betyder ledelsesmæssigt, at der er én dagplejeleder, 6 områdeledere og 7 landsbyordningsledere 1. På skoleområdet er der aktuelt 7 skoler, 7 landsbyordninger, 1 specialskole og 5 specialtilbud 2 til skolebørn. Det betyder ledelsesmæssigt, at der er 16 skoleledere. I den nye dagtilbudsstruktur fusioneres områdeinstitutionerne i to partnerområder til én daginstitution med én samlet dagtilbudsledelse tilknyttet partnerområdet, således at der fremadrettet er 4 daginstitutioner - én i hvert partnerområde. Dagplejen omorganiseres og tilknyttes de 4 nye daginstitutioner. Børnehaven Bøgedal, en afdeling under Børnehusene i Vissenbjerg, foreslås nedlagt i begge modeller. Både model 1 og model 2 indebærer en større organisatorisk forandring på ledelsesniveauet således, at der fremadrettet vil være én skole og én skoleleder pr. partnerområde. Derudover anbefaler model 2 en nedlæggelse af tre skoler: Dreslette Skole, Salbrovadskolen og Skallebølle Skole. Når skolerne fusioneres til én skole pr. partnerområde vil det ikke længere være muligt at opretholde landsbyordningerne jf. Folkeskoleloven. Derfor vil landsbyordningernes ledelse af børnehave og vuggestue overgå til lederen af daginstitutionen i partnerområdet. 1 Landsbyordninger er skoler og dagtilbud under ledelse af skoleleder jf. Folkeskoleloven 24 a. 2 Brahesholmprojektet, Helhedsskolen Flemløse, LKT-klasser og 2 specialklasser 3

4 Overblik over fremtidens dagtilbuds-og skolestruktur jf. model 1 og model 2 Dagtilbuds- og skoleområdet vil efter strukturtilpasningen se således ud i de 4 partnerområder jf. model 1 og model 2: Markeret med rødt tekst betyder nedlæggelse - grøn tekst betyder ændringer jf. nuværende struktur lilla tekst betyder selvstændig enhed som indgår i partnerområdet generelt. Model 1 Model 2 Partnerområde Nord Områdeinstitution Nord: Børnehusene Vissenbjerg, Børnehusene Aarup, Bøllehuset Skallebølle samt Dagplejen Aarupskolen 0.-9.kl. Vissenbjerg Skole fra kl., herunder LKT Skallebølle Skole kl. Partnerområde Nord Områdeinstitution Nord: Børnehusene Vissenbjerg, Børnehusene Aarup, Bøllehuset Skallebølle samt Dagplejen Aarupskolen 0.-9.kl. Vissenbjerg Skole fra kl., herunder LKT Skallebølle Skole kl. lukkes Partnerområde Syd Områdeinstitution Syd: Områdeinstitution Glamsbjerg, Børnehusene Haarby, Børnehaven Gummerup, Den røde Æske Dreslette samt dagplejen Glamsbjergskolen kl. 10.kl. center Glamsbjerg Haarby Skole 0.-9.kl Gummerup Skole fra kl. Dreslette Skole kl. Helhedsskolen i Flemløse Brahesholmprojektet Partnerområde Øst Områdeinstitution Øst: Børnehusene Tommerup, Agerholm Brylle, Fuglekilden Verninge samt Dagplejen Tommerup Skole kl Tallerupskolen kl. Brylle Skole kl. Verninge Skole kl. Partnerområde Vest Områdeinstitution Vest: Børnehusene i Assens, Børnehuset Ebberup, Børnehuset Salbrohave Salbrovad samt Dagplejen Ebberup Skole 0-6.kl., herunder LKT Assensskolen kl Salbrovadskolen 0.-3.kl Pilehaveskolen Partnerområde Syd Områdeinstitution Syd: Områdeinstitution Glamsbjerg, Børnehusene Haarby, Børnehaven Gummerup samt dagplejen. Den røde æske, Dreslette lukkes Glamsbjergskole kl. 10.kl. center Glamsbjerg Haarby Skole 0.-9.kl Gummerup Skole fra kl. Dreslette Skole kl. lukkes Helhedsskolen i Flemløse Brahesholmprojektet Partnerområde Øst Områdeinstitution Øst: Børnehusene Tommerup, Agerholm Brylle, Fuglekilden Verninge samt Dagplejen Tommerup Skole 0-6./9.kl. Tallerupskolen / 9. kl. Brylle Skole 0-6.kl. Verninge Skole kl. Partnerområde Vest Områdeinstitution Vest: Børnehusene i Assens, Børnehuset Ebberup, Salbrohave Salbrovad samt Dagplejen Ebberup Skole 0-6.kl., herunder LKT Assensskolen kl Salbrovadskolen kl. lukkes Pilehaveskolen 4

5 Opmærksomhedspunkter (fordele/udfordringer): Én skole/ ét dagtilbud, én bestyrelse og ét budget i partnerområderne kan medføre nye muligheder, øget fleksibilitet og øget bæredygtighed både fagligt og økonomisk. Mulighed for forstærket sammenhæng, samarbejde og effektivisering mellem de enkelte dagtilbud / skoler i partnerområdet i forhold til videndeling, kompetenceudvikling, netværk m.m. Et fortsat fokus på en stærk og bæredygtig monofaglighed på fagområderne er vigtig og et godt grundlag for tværfagligt samarbejde i partnerområdet. Ledelsen styrkes som større samlet enhed ift. faglighed, ressourcer, samskabelsesprocesser og udvikling også i det tværfaglige samarbejde. Besparelserne hentes primært på ledelsesniveau. Optimering af fysisk kapacitet i dagtilbud eksempelvis gæstedagpleje. Gæstedagpleje i institutionsmiljø kan der være nogle forældre, der har valgt fra ved brug af dagpleje. Mulighed for forstærket sammenhæng mellem dagpleje, vuggestuer og børnehaver og skoler/sfo for både børn, familier og fagpersoner. Dagplejen vil ikke længere være en selvstændig organisatorisk enhed. Nedlæggelse af Bøgedal og af de tre skoler vil have konsekvenser for nærhedsprincippet klasseskolerne: Den aldersintegrerede undervisning rummer didaktiske muligheder men kan måske ikke fagdækkes ved skolens faste lærere. Landsbyordninger forsvinder jf. lovgivningen og hvordan sikres fordelene og de gode erfaringer ved denne struktur i de nye modeller og i partnerområderne. Fokus på implementering af faglige kvalitetstiltag som eks. faglig Ledelse, Fremtidens Dagtilbud m.m. i de 4 partnerområder. Generelt vil de nye strukturændringer på dagtilbud- og skoleområdet få betydninger for nogle børn og elevers hverdag. Der vil kunne være ændringer i forhold til: tidligere skoleskift, ændrede transporttider eller større klassekvotienter. En øget friskoleandel i kommunen kan betyder ændringer i forudsætningerne. Model 1 og Model 2 - Dagtilbudsområdet Både model 1 og 2 er stort set enslydende i forhold til fremtidig struktur på dagtilbudsområdet, der omfatter både områdeinstitutioner og landsbyordninger. Derfor præsenteres tilpasningerne samlet i dette afsnit. Der er pt. to områdeinstitutioner i hhv. partnerområde Nord og i partnerområde Syd. Begge modeller anbefaler, at områdeinstitutionerne fusioneres til én daginstitution i hvert af de to nævnte partnerområder, således at der fremadrettet er én daginstitution pr. partnerområde. Dagplejen nedlægges som selvstændig enhed og opdeles i 4 enheder jf. partnerområderne. Dagplejen indgår fremadrettet som en del af daginstitutionen, og bliver dermed omfattet af ledelsen af daginstitutionen i de respektive partnerområder. 5

6 Dagtilbud tilknyttet landsbyordninger overgår ligeledes til ledelsen af dagtilbud i de respektive partnerområder. Landsbyordninger er ikke længere en mulighed jf. lovgivningen på grund af skolernes elevtal. Dagtilbud fra nuværende landsbyordninger forbliver i eksisterende lokaler. Børnehaven Bøgedal, en afdeling under Børnehusene i Vissenbjerg, foreslås som nævnt nedlagt i begge modeller. Vuggestue- og børnehavedel i Dreslette landsbyordning nedlægges i model 2. Følgende oversigt viser den fremtidige dagtilbudsstruktur i de 4 partnerområder: Markeret med rødt tekst betyder nedlæggelse - grøn tekst betyder ændringer jf. nuværende struktur. Dagtilbud i partnerområde Nord Børnehusene Vissenbjerg og Børnehusene Aarup fusioneres til én områdeinstitution Børnehusene Vissenbjerg - Afdeling Bøgedal nedlægges Ledelse af dagplejen overgår til områdeledelsen Ledelse af landsbyordningernes dagtilbud overgår til områdeledelse Nord - børnene forbliver i nuværende faciliteter Bøllehuset, Skallebølle Skole Dagtilbud i partnerområde Øst Børnehusene i Tommerup - uændret Ledelse af dagplejen overgår til områdeledelsen Ledelse af landsbyordningernes dagtilbud overgår til områdeledelse Øst - børnene forbliver i nuværende faciliteter Fuglekilden, Verninge Skole Agerholm, Brylle Skole Dagtilbud i partnerområde Syd Områdeinstitutionen Glamsbjerg og Børnehusene Haarby fusioneres til en områdeinstitution Ledelse af dagplejen overgår til områdeledelse Ledelse af landsbyordningernes dagtilbud overgår til områdeledelse Syd - børnene forbliver i nuværende faciliteter Børnehaven, Gummerup Skole Den Røde Æske, Dreslette (model 1) / Dreslette skole lukkes (model 2) Dagtilbud i partnerområde Vest Børnehusene i Assens - uændret Ledelse af dagplejen overgår til områdeledelse Ledelse af landsbyordningernes dagtilbud overgår til områdeledelse Vest - børnene forbliver i nuværende faciliteter Børnehuset Salbrohave, Salbrovadskolen Børnehuset Ebberup, Ebberup Skole 6

7 Model 1 skoleområdet Modellen tager udgangspunkt i de 4 partnerområder. Skolerne i hvert af de 4 partnerområder fusioneres i den fremtidige struktur til én skole med én ledelse, én bestyrelse og ét budget pr. partnerområde Til hver skole i de 4 partnerområder tilknyttes én skoleleder og en viceskoleleder samt afdelingsledere. Læs nærmere i afsnit om ledelse efterfølgende. I budgetaftalen model 1 foreslås, at årgangsopdelingen på de enkelte skoler ændres, og at specialtilbuddene Brahesholmprojektet og Helhedsskolen i Flemløse integreres i skolen i partnerområdet i forhold til ledelse, økonomi og bestyrelse. Specialklasserne forbliver på hhv. Assensskolen og Vissenbjerg Skole. Oversigt over fremtidig skolestruktur jf. model 1 Markeret med rødt tekst betyder nedlæggelse - grøn tekst betyder ændringer jf. nuværende struktur - lilla tekst betyder selvstændig enhed som indgår i partnerområdet generelt. Skoler i partnerområde Nord Aarupskolen 0.-9.kl Vissenbjerg Skole kl. og LKT afdeling Skallebølle Skole kl. Skoler i partnerområde Syd Glamsbjergskolen 0.-9.kl 10.kl centret, Glamsbjergskolen Haarby Skole kl. Gummerup Skole 0.-6.kl. Dreslette Skole kl. Helhedsskolen i Flemløse Brahesholmprojektet Skoler i partnerområde Øst Tommerup Skole kl. Tallerupskolen kl Brylle Skole kl. Verninge Skole Skoler i partnerområde Vest Assensskolen kl. Ebberup Skole 0.-6.kl.og LKT afdeling Salbrovad Skole kl. Pilehaveskolen De 4 partnerområder har forskellige opgaver: Partnerområde Nord har tilknyttet specialklasser og LKT afdeling. Partnerområde Vest har tilknyttet specialklasser og LKT afdeling. Partnerområde Syd område har 10. kl. center samt to andre skoletilbud: Brahesholmprojektet og Helhedsskolen i Flemløse. Alle 4 partnerområder har skoler med 0.-6.kl. og skoler med 0.-9.kl. Partnerområde Nord, Syd og Vest har derudover også skoler med 0.-3.kl. Skallebølle Skole, Dreslette Skole og Salbrovadskolens faglige og økonomiske bæredygtighed kvalificeres ved at overgå fra landsbyordning til skoler med årgange fra 0.-3.kl. Det åbner mulighed for at oprette aldersintegreret undervisning. Det skaber en fleksibilitet således, at der på de tre skoler kan etableres klasser på 4., 5. eller 6. årgang, såfremt der er et elevgrundlag og dermed økonomisk belæg for det. Byrådet udarbejder principper herfor. Ledelse af skoledelen på Brahesholmprojektet og Helhedsskolen i Flemløse overgår til skoleledelsen i partnerområdet. Erfaringerne fra landsbyordningerne inddrages i arbejdet med etablering af model1. 7

8 Pilehaveskolen specialskole, Model 1 Pilehaveskolen kan fortsætte uændret med egen bestyrelse, ledelse og budget eller skolen kan blive en del af ledelsesfælleskabet i partnerområdet, hvor den fortsat har egen bestyrelse og en daglig leder på matriklen på fuld tid. Rammen for at drive skoler i Assens Kommune skal ske ud fra et fælles kvalitetsniveau i henhold til lovgivningen på området og de kommunalpolitiske visioner og politikker. Pilehaveskolen samt de andre specielle skoletilbud er også omfattet af Folkeskolelovens rammer. Børn, der har behov for specialundervisning i specialklasser og på specialskoler, skal fortsat have dette tilbud. Folkeskolen skal være for alle børn. Målet er, at færre børn modtager specialundervisning, og flere børn indgår i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger, derfor er specialtilbuddene integreret i partnerområderne, hvilket Pilehaveskolen også kan blive. Inklusion betyder, at elevernes udvikling og læring i videst muligt omfang skal understøttes i den almindelige folkeskole og i elevernes nærmiljø. Målet med inklusion er at fastholde eleverne i børnefællesskabet, så børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud, men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Målsætningen om inklusion indebærer, at eleverne er en del af det faglige og sociale fællesskab, at der sker en faglig progression og at elevernes trivsel bevares. Rapporten om inklusionseftersynet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, der blev udgivet i maj 2016, har bl.a. sat fokus på, at der fremadrettet skal arbejdes mere med inkluderende læringsmiljøer i den almene undervisning. Ledelsen af Pilehaveskolen overgår til partnerområdet: Fordele ledelsen af Pilehaveskolen overgår til partnerområdet Det mindsker fokus på at udskille til specialundervisningstilbud Det øger fokus på de inkluderende læringsmiljøer i den almene undervisning Det styrker Pilehaveskolens kobling til Folkeskoleloven Gensidig videndeling mellem det specialpædagogiske og det almenpædagogiske Ulemper: Almenområdet vil kunne overskygge de særlige forudsætninger og behov børnene på Pilehaveskolen har Bestyrelser på to niveauer lokalt på Pilehaveskolen og centralt i partnerområdet Organiseringen, hvor specialinstitutionerne er tilknyttet almenområdet, kendes allerede på dagtilbudsområdet. Her indgår specialbørnehaven Solsikken i områdeledelsen i Børnehusene i Aarup. Fordelen er fælles ledelsesfokus, fleksibilitet, udvikling af øgede inkluderende miljøer i almenområdet og med mulighed for øget samarbejde mellem det almene- og det specialpædagogiske område. Disse fordele kan på samme vis fremmes ved en tættere tilknytning mellem ledelse og praksis af det almene og det specialpædagogiske på skoleområdet i Assens Kommune. 8

9 Model 2 skoleområdet Model 2 tager ligeledes udgangspunkt i de 4 partnerområder. Skolerne i hvert af de 4 partnerområder fusioneres i den fremtidige struktur til én skole med én ledelse, én bestyrelse og ét budget pr. partnerområde. Til hver skole i de 4 partnerområder tilknyttes én skoleleder og en viceskoleleder samt afdelingsledere. Læs nærmere i afsnit om ledelse efterfølgende. Oversigt over fremtidig skolestruktur jf. model 2 Markeret med rødt tekst betyder nedlæggelse - grøn tekst betyder ændringer jf. nuværende struktur. Skoler i partnerområde Nord Skoler i partnerområde Øst Aarupskolen 0.-9.kl Vissenbjerg Skole kl.(lkt afdeling) Skallebølle Skole lukkes Skoler i partnerområde Syd Tommerup Skole kl. eller 0-9. kl. Tallerupskolen kl. eller 0-9. kl 3 Brylle Skole kl. Verninge Skole kl. Skoler i partnerområde Vest Glamsbjergskolen 0.-9.kl 10.kl centret Glamsbjergskolen Haarby Skole kl. Gummerup Skole 0.-6.kl. Dreslette Skole lukkes Helhedsskolen i Flemløse Brahesholmprojektet Assensskolen kl. Ebberup Skole 0.-6.kl. (LKT afdeling) Salbrovad Skole lukkes Pilehaveskolen - selvstændig skole med egen bestyrelse, budget og ledelse Salbrovadskolen, Skallebølle Skole og Dreslette Skole lukkes. Erfaringerne fra landsbyordningerne inddrages i det kommende arbejde med partnerområderne og fælles områdeledelse. Overbygningen fastholdes på seks matrikler fordelt på Haarby Skole, Assens, Aarup, Vissenbjerg og Glamsbjergsskolen samt enten på Tommerup - eller Tallerupskolen. Placering af overbygning på de to sidstnævnte skoler skal bero på en vurdering og en minimering af anlægsudgifter. Dette redegøres der for efterfølgende. Erfaringerne fra landsbyordningerne inddrages i arbejdet med etablering af model1. Pilehaveskolen fortsætter i model 2 uændret, som en selvstændig skole med egen ledelse, eget budget og egen bestyrelse. 3 Beslutning om placering af overbygning på enten Tommerup Skole eller Tallerupskolen skal ske på baggrund af minimering af anlægsinvesteringer. 9

10 3. Udvikling af forpligtigende samarbejde i partnerområderne Grundtanken i modellerne er, at den arbejdsform som allerede er påbegyndt med etablering af partnerområder skal videreudvikles. Ved den markante ændring som ovenstående modeller foreskriver, vil der blive stillet endnu større krav til partnerområdernes forpligtende samarbejde i forhold til ledelse, faglig og økonomisk bæredygtighed. I de 2 modeller vil der blive stillet krav om endnu tættere samarbejde mellem alle fagområder indenfor Børn, Unge og Uddannelse. Børn og Familie har som nævnt udarbejdet nye tiltag til løsninger af opgaverne jf. implementering af Assensmodellen. Opgaven bliver i første omgang at få koordineret vision og missionen på fagområderne i den nye organisering i partnerområder. Efterfølgende skal der opstilles operationelle mål for det tværfaglige samarbejde mellem Dagtilbud & Skoler og Børn & Familie i hvert af de 4 partnerområder eksempelvis: Implementering af Assensmodellen Børns overgange Samarbejde mellem børnehave, SFO og skole Koordinering af udvikling af dagplejen på tværs af partnerområder Koordinering af ferielukning og feriepasning Netværk O.m.a. Partnerområder har i forhold til denne opgave forskellige udfordringer eksempelvis i forhold til befolkningssammensætning, antal flersprogede børn m.m. Denne organisering giver mulighed for at hvert partnerområde kan arbejde målrettet med aktuelle og lokale problemstillinger og samtidig videndele og samarbejde på tværs af partnerområderne både monofagligt og tværfagligt. Der skal gøres brug af erfaringerne fra arbejde i landsbyordninger. 4. Ledelsesstruktur Den nuværende model er baseret på en grundtildeling plus en tildeling pr. barn. Grundtildelingen angiver mængden af ledelse pr. enhed. Både model 1og model 2 anbefaler en fremtidig ledelsesstruktur i de 4 partnerområder bestående af 4 dagtilbudsledere og 4 skoleledere. Dagplejeledelsen overgår til dagtilbudsledelsen i de 4 partnerområder. Dagplejepædagogerne omplaceres til hvert af de 4 partnerområder ud fra en beregning jf. børnetal og timetal. 10

11 Fremover vil der på dagtilbudsområdet således være 4 dagtilbudsledere, i dag er der 6 områdeledere plus 1 leder af dagplejen. Fremover vil der på skoleområdet være 4 skoleledere mod 16 i dag. Til hvert dagtilbudsog skoleområde skal der være hhv. dagtilbudsleder og stedfortræder eller skoleleder plus viceleder samt øvrig ledelse. Skoleledelsen på Brahesholmprojektet og Helhedsskolen i Flemløse overgår til skoleledelsen i partnerområdet. Pilehaveskolen: Model 1 er der beskrevet muligheden for at lave ledelsesfællesskab mellem partnerområdet og Pilehaveskolen dog under forudsætning af egen bestyrelse og daglig ledelse på fuld tid. Model 2 forbliver skolen som selvstændig skole med egen leder, skolebestyrelse og budget. Ungdomsskolen forbliver uændret. Børn og familieområdet bliver ledelsesmæssigt repræsenteret ved de 2 teamledere, der hver er tilknyttet 2 partnerområder. Der tildeles løn til ledelse til hvert partnerområde på følgende måde: løn til 3,5 person til skoledelen, løn til 1,5 person til SFO og løn til 3 personer til dagtilbudsledelse samt ressourcer til ledelse af dagplejen. Der er tale om en reduktion på i alt ca. 6 lederstillinger i budgettildeling. I overgangsperioden indtil den nye struktur træder i kraft udpeges koordinatorer for de fire nye dagtilbud og de fire nye skoler i hvert partnerområde. Koordinatorerne overgår til de respektive ledelsesfunktioner, når strukturen træder i kraft. Eksempel på en ledelsesstruktur på skoleområdet: 5 lederstillinger til skoleområdet i et partnerområde: 3,5 lederstillinger til skolen + 1,5 til SFO. 1 lederstilling til skolelederen, resten af de 4 lederstillinger kan fordeles med 1/3 lederstilling (1/3 til ledelse og 2/3 til undervisning) blandt ledere. Det betyder, at der kan være op til 13 ledere i hvert partnerområde på skoleområdet. Eller: En kombination med 1 skoleleder, 1viceinspektør og 2 afdelingsledere på fuldtid. Den resterende ledelsestid kan herefter fordeles på 2 ledere på halvtid til ledelse eller 4 ledere på ¼ lederstilling. De enkelte ledere på både dagtilbuds- og skoleområdet udarbejder forslag til organisering af ledelse af partnerområdet i samarbejde med vicedirektøren. Administrationen har erfaring fra etablering af områdeledelse, at de enkelte områder udarbejder en lokal ledelsesstruktur, da der kan være forskellige behov for ledelsesdækning både i de enkelte enheder og over tid. Ledelse af 10. klassecenteret samt ledelse af Helhedsskolen i Flemløse og Brahesholmsprojektet fastholdes på nuværende niveau. 11

12 5. MED-struktur jf. ny organisering I henhold til 4, stk. 2 i MED-aftalen for Assens Kommune skal MED-strukturen skal matche den til enhver tid gældende ledelsesstruktur og kompetence i organisationen. Derfor er der fremadrettet ét lokalt MEDudvalg for henholdsvis dagtilbud og skoler i hvert af de fire partnerområder. Skolelederen er i henhold til 4 stk. 9 født medlem af udvalget og formand for udvalget. Der vil derudover blive udpeget ledelsesrepræsentanter med henblik på at dække alle skoler inden for partnerområdet. Ligeledes i henhold til 4, stk. 9 bør medarbejdersiden sammensættes så repræsentativt som muligt, hvilket betyder, at alle personalegrupper så vidt muligt bør være repræsenteret i det lokale MED-udvalg. I henhold til 12, stk. 2 har tillidsrepræsentanter fortrinsret til pladserne i det lokale MED-udvalg. Det anbefales derudover, at der vælges en medarbejderrepræsentant for hver af de arbejdspladser i parternområdet, som ikke er repræsenteret i det lokale MED-udvalg i kraft af en tillidsrepræsentant. I overgangperioden vil være der flere tillidsrepræsentanter indenfor hvert partnerområde, end der er pladser i det lokale MED-udvalg. Der vælger tillidsrepræsentanterne iblandt sig, hvem der har pladsen i MED-udvalget. TR-struktur Det fremgår af 11, stk. 1., at der på enhver institution kan vælges 1 tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe, hvis gruppen omfatter mindst 5 medarbejdere. Det betyder, at hvert dagtilbud og hver skole i partnerområderne fremadrettet kan vælge 1 tillidsrepræsentant pr. faggruppe. Byrådet har dog besluttet, at en overgangsordning indtil udgangen af skoleåret 2018/19, fastholdes en tillidsrepræsentant for lærerne på hver skolematrikel. 6. Bestyrelsesarbejde i overgangsperioden Bestyrelserne i skolerne samt i de dagtilbud, der skal fusioneres, vil skulle etableres på ny gennem nyvalg. Sammensætningen og øvrige forhold er reguleret af styrelsesvedtægten for henholdsvis skole og dagtilbud. I perioden fra vedtagelse af ny struktur og til der er valgt ny bestyrelse etableres der en overgangsbestyrelse i de fire partnerområder indenfor skole og for de to nye dagtilbud. De to nye dagtilbud er dem, der opstår i partnerområde Nord, hvor børnehusene Vissenbjerg og Aarup fusioneres og i partnerområde Syd, hvor Børnehusene Haarby og områdeinstitution Glamsbjerg fusioneres. Overgangsbestyrelsen skal inddrages i beslutninger, der i henhold til styrelsesvedtægten er indenfor bestyrelsen kompetenceområde. Overgangsbestyrelsen består af to forældrevalgte fra hver af de enheder, der indgår i det nye partnerområde enhed. Medarbejderrepræsentanterne til bestyrelserne udvælges blandt de nuværende valgte bestyrelsesmedlemmer. Antallet af medarbejderrepræsentanter fastlægges på baggrund af det nuværende forhold mellem medarbejderrepræsentanter og forældrevalgte i de nuværende bestyrelser. Elevrepræsentanter udpeges efter samme model som medarbejderrepræsentanterne. I overgangsperioden deltager de udpegede koordinatorer i bestyrelsesmøderne som sekretær uden stemmeret jf. styrelsesvedtægterne. 12

13 7. Merudgifter i forbindelse med befordring af elever jf. fremtidig skolestruktur De to modeller vil have betydning for udgifter til befordring af elever. Der følger en redegørelse herunder for henholdsvis model 1 og model 2: Forudsætning for beregningen Grundlaget er det antal elever der er indskrevet på de aktuelle klassetrin pr (ikke fremskrevet eller prognosticeret for kommende år) Det tilbydes kun kørsel til kørselsberettigede elever. 80 % af de kørselsberettigede elever bruger tilbuddet. Der køres en morgen tur og to eftermiddagsture. Det accepteres stående passagerer. At eleverne bor, så alle kan befordres til ende destination indenfor 60 minutter, som er det serviceniveau der er for befordring af skoleelever i Assens Kommune. Der er ikke i beregningen medregnet eventuelle trafiksikkerhedsforbedrende foranstaltninger på nye skoleveje. Model 1: For model 1 er der regnet på følgende ændringer i befordring af elever: Overbygningselever (7-9 klasse) flyttes, således: 1. Ebberup Skole flyttes til Assensskolen, 78 elever 2. Tallerup Skole til Tommerup Skole 160 elever Fra Skallebølle skole, Dreslette Skole og Salbrovadskolen flyttes 4-6 klasse, således: 1. Skallebølle Skole til Vissenbjerg Skole, 32 elever 2. Dreslette Skole flyttes til Haarby Skole, 21 elever 3. Salbrovadskolen til Assensskolen, 39 elever (0-3 klasse bliver på skolerne) Samlet årlig ekstra udgift for model 1: kr. Model 2: For model 2 er der regnet på følgende ændringer i befordring af elever: Overbygningselever (7-9 klasse) flyttes, således: 1. Ebberup Skole flyttes til Assensskolen, 78 elever 2. Tallerup Skole til Tommerup Skole160 elever eller Tommerup Skole til Tallerup Skole 116 elever Tre skoler nedlægges (Skallebølleskole, Dreslette Skole og Salbrovadskolen) 1. Skallebølle Skole flyttes til Vissenbjerg Skole, 69 elever 2. Dreslette Skole flyttes til Haarby Skole, 60 elever 3. Salbrovadskolen til Assensskolen, 84 elever Om der vælges model 1 eller model 2 vil den samlede årlige udgift til ekstra bustransport være kr. 13

14 8. Bygningsmæssig analyse og anlægsøkonomi vedr. Tommerup Skole og Tallerupskolen Model 1 placerer overbygningen fra Tallerupskolen i en samlet overbygning på Tommerup Skole. Model 2 anbefaler overbygningen placeret på enten Tommerup Skole eller Tallerupskolen afhængig af, hvor der er en størst minimering af anlægsinvesteringer. Generelt fremstår Tommerup Skole med utidssvarende indretning og med en del vedligeholdelsesmæssige problemer, hvorimod Tallerupskolen har en opdateret indretning og en forholdsvis god vedligeholdsstand. Især hvad angår faglokalernes kvalitet, er der stor forskel på de to skolers udgangspunkt. Uanset hvilken placering der vælges for den samlede overbygning, vil der fortsat være et stort behov for renovering og opdatering af indretningen på Tommerup Skole. Ud over nedenstående investeringsoversigt er der et væsentligt vedligeholdelsesefterslæb på begge skoler, især i form af store tagbelægningsudskiftninger inden for en 10 årig periode. (ca. 15 mio. kr.) For etablering af en samlet overbygning for Tommerupområdet, er der opstillet 2 ombygningsmodeller: Model Tommerup hvor overbygningen samles på Tommerup Skole. Model Tallerup hvor overbygningen samles på Tallerupskolen. Økonomimodeller og scenarier er illustreret i nedenstående skema Model Tommerup Tommerup Skole Tallerupskolen I alt overbygning placeret på Tommerup skole Beløb i mio. kr ved 4. spor ved 4. spor Kun overbygning Opgradering indskoling/mellemtrin Model Tommerup i alt Model Tallerup Tommerup Skole Tallerupskolen I alt overbygning placeret på Tallerupskolen Beløb i mio. kr ved 4. spor ved 4. spor Kun overbygning Opgradering indskoling/mellemtrin Model Tallerup i alt Note 1: Tilbygning og renovering af faglokaler og overbygningens klasselokaler. Note 2: Nedrivning af pavillon og etablering af ny indskoling i eksisterende bygning. Note 3: Tilbygning af klasselokaler til udskoling når 4. spor etableres. Note 4: Tilbygning af klasselokaler til indskolingen og renovering af mellemtrinets lokaler når 4. spor etableres. Note 5: Renovering af lokaler til indskoling og mellemtrin til 4 spor Note 6: Tilbygning af klasselokaler til overbygning. 14

15 I ovenstående skema skitseres en etapeopdeling for de nødvendige anlægsinvesteringer, hvor etape 1 viser det nødvendige investeringsniveau i 2017, for hver af de 2 skoler. 2, viser det yderligere investeringsniveau inden for budgetårene og etape 3 viser investeringen, hvis/når behovet for et 4. spor på indskoling og mellemtrin nødvendiggør dette. I den nuværende skoleprognose for Tommerup Skole frem til 2028 vil der ikke være behov for et ekstra spor i indskoling og mellemtrin. Hvis/når elevtallet stiger i indskoling og mellemtrin på Tommerup Skole, vil der blive brug for at gennemføre etape 3, det 4. spor. Da en renovering af Tommerup Skole er tiltrængt på alle klassetrin, indgår de ekstra klasser i overbygningen i den samlede plan for renoveringen af skolen. Det er derfor vanskeligt at separere udgiften til de ekstra overbygningsklasser i renoveringsbudgettet. Hvis overbygningen placeres på Tallerupskolen vil det ikke være nødvendigt at renovere faglokaler til overbygningen eksempelvis i forhold til fysisklokalet. Anlægsøkonomisk oversigt Som det illustreres i ovenstående skema, er Model Tommerup dyrest på lang sigt, men billigst i et kortere investeringsperspektiv, hvor etape 1 og 2 samt en del af etape 3 kan rummes i den vedtagne anlægsramme for Model Tallerup er billigst i et langsigtet investeringsperspektiv, hvis det 4. spor skal etableres på Tommerup Skole. Denne model vil medføre, at der skal fremrykkes et mindre beløb i forhold til den vedtagne anlægsramme for 2017, for gennemførelse af etape 1. Hvis der ikke bliver brug for et 4. spor i indskolingen og mellemtrin, vil Model Tommerup være den økonomisk mest fordelagtige. Som det fremgår af nedenstående er der ikke afsat nødvendigt budget til ovenstående renovering i den vedtagne anlægssum til ombygning og renovering af skolerne. Eleverne i overbygningen kan placeres på Tommerup Skole med det nuværende elevtal i grundskolen. Derfor kan det blive nødvendigt at strække renoveringen af Tommerup Skole over en længere årrække. Vedtaget anlægsbudget i hele mio. kr Sum, mio kr Pulje til ombygning og renovering af skoler 12, ,5 22,25 9. Økonomi jf. strukturændring på hhv. model 1 og 2 Model 1 og model 2 vil medføre økonomiske rationaler, i form af færre ledere på både dagtilbuds- og skoleområdet og færre klasser på skoleområdet. Begge modeller har konsekvenser for såvel dagtilbuds- som skoleområdet og det vil der blive redegjort for herunder. Model 1 og Model 2 er enslydende for dagtilbudsområdet. Dagtilbudsområdet er beregnet ud fra en nedlæggelse af dagplejen som selvstændig enhed samt optimering af antallet af områdelederstillinger. Nedlæggelsen af dagplejen som en selvstændig enhed medfører en besparelse på ledelsen af dagplejen på kr. Modellerne anbefaler, at hver områdeleder i partnerområdet fremadrettet får ansvaret for ledelsen af dagplejen i området. Til denne opgave vil hvert partnerområde blive kompenseret med kr. om året, hvilket i alt er kr. om året, der tilbageføres til administration af dagplejen i partnerområdet. Derudover vil de nuværende dagplejepædagogtimer blive fordelt efter antallet af børn på hvert partnerområde. 15

16 Områdeledelse dagtilbud For både model 1 og model 2 er der fremadrettet 4 områdeledere på dagtilbudsområdet. Der skal ske en fusion mellem 4 af de eksisterende områdeledelser inden for partnerområderne Nord og Syd, da det ændres fra 2 områdeledelser til 1områdeleder. Den udarbejdede model vil kunne spare 2,25 lederstillinger ved etablering af én områdeleder pr. partnerområder. SFO-området Ledelse af SFO-området vil blive optimeret, da hvert partnerområde fremover vil få 1,5 lederstilling pr. område. Optimering på dette område medfører dog ikke så stort et rationale, da der tidligere er optimeret på området. Skoleområdet Med indførelsen af én skoleledelse i hvert af de 4 partnerområder er der et stort rationale. Med indførelse af ledelse i partnerområderne vil der kunne spares ca. 4 lederstillinger på skoleområdet. Som konsekvens af indførelsen af partnerområderne, vil ledelse af dagtilbud og skoler der i alt kunne spares kr. på ledelse pr. år. Ændring af lederstillinger Område Lederstillinger Sparede lønninger (1.000 kr) Områdeledelse -2, SFO -0, Skole -4, Ledelse dagplejen -813 Dagpleje ledelse til partnerområde* 712 I alt *Dagpleje kr. pr partnerområde, i alt kr. tilbageføres til tilsyn af dagplejen i partnerområderne. Elevfordeling Elevfordelingen mellem skolerne giver økonomiske rationaler. Der er udarbejdet en beregning jf. model 1 og model 2, hvor der er beregnet økonomi til én klasse pr. årgang. Ændringer i forhold til, hvilke klasser der fremadrettet er på hvilke skoler, er beskrevet i tidligere afsnit. Skolerne har optimeret deres anvendelse af det tildelte budget. Det er derfor ikke nødvendigvis nye penge, der findes ved ændringerne. Modellen viser, at der ved strukturændringerne er et mindre behov for klassedannelse og dermed en udgiftsreduktion. Det modelberegningen viser er, at der fra centralt hold er anvist, hvor pengene kommer fra i forhold til besparelse. En beregning viser, at en klasse skal have følgende lærerfuldtidsstillinger for at gennemføre undervisningen: 1,2 lærerfuldtidsstilling for klasse 1,3 lærerfuldtidsstilling for klasse 1,4 lærerfuldtidsstilling for klasse 16

17 Tabel: Antal elever uden specialtilbud fordelt på partnerområder og skoler Antal elever Udgangspunkt Model 1 Model 2 Partnerområde Distrikt Nord Skallebølle Skole Vissenbjerg Skole Aarupskolen Nord Total Syd Dreslette Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Syd Total Vest Assensskolen Ebberup Skole Salbrovadskolen Vest Total Øst Brylle Skole Tallerupskolen Tommerup Skole Verninge Skole Øst Total Hovedtotal

18 Tabel: Antal klasser uden specialtilbud fordelt på partnerområder og skoler Antal klasser Udgangspunkt Model 1 Model 2 Partnerområde Distrikt Nord Skallebølle Skole Vissenbjerg Skole Aarupskolen Nord Total Syd Dreslette Skole Glamsbjergskolen Gummerup Skole Haarby Skole Syd Total Vest Assensskolen Ebberup Skole Salbrovadskolen Vest Total Øst Brylle Skole Tallerupskolen* Tommerup Skole* Verninge Skole Øst Total Hovedtotal *I beregningerne for Tallerupskolen og Tommerup skolen, er det antaget af overbygningen samles på Tommerup skole. Den økonomiske optimering, vil være det samme hvis det er Tallerupskolen der har overbygningen. Model 1 For model 1 vil ændringer i klassestrukturen medføre, at 334 elever ud af elever svarende til 8 % skal gå på en anden skole end med den nuværende skolestruktur. Ved at omplacere eleverne vil antallet af klasser blive reduceret med 9 klasser fra de nuværende 198 klasser til 189 klasser. Dette skyldes primært, at de fleste af eleverne på årgange fra de klasse som flytter skole vil kunne optages i allerede eksisterende klasser. En reduktion på 9 klasser kan omregnes til kr. om året i sparede lærerlønninger. Det skal dog bemærkes, at en del af denne besparelse allerede er indhentet på nogle af skolerne i form af holddeling. Se yderligere i bilag 2. Specialklasser og specialskoler er ikke en del af beregningerne. En besparelse på kr., svarer til en reduktion på kr. i beløb pr. barn. Model 2 For model 2 vil ændringer i klassestrukturen medføre, at 455 elever ud af elever svarende til 11 % skal gå på en anden skole end med den nuværende skolestruktur. Ved at omplacere eleverne vil antallet af klasser blive reduceret med 16 klasser fra de nuværende 198 klasser til 182 klasser. Dette skyldes primært, at de fleste af eleverne på de skoler, der lukkes med årgange klasser, vil kunne optages i allerede eksisterende klasser. 18

19 En reduktion på 16 klasser kan omregnes til kr. om året i sparede lærerlønninger. Det skal dog bemærkes, at en del af denne besparelse allerede er indhentet på nogle af skolerne i form af holddeling. Se yderligere i bilag 2. Specialklasser og specialskoler er ikke en del af beregningerne. En besparelse på kr., svarer til en reduktion på kr. i beløb pr. barn. Ud over optimering af klassestrukturen, i model 2, vil nedlæggelse af 3 skoler og en daginstitution give besparelser på driftsudgifterne. Driftsudgifterne kan der spares kr. om året ved at lukke 3 skoler og dagtilbuddet i Dreslette. De decentrale driftsudgifter kan i alt reduceres med kr. der er tilbageholdt 50 % af budgettet til el, vand og varme. Alt budget til rengøring og fast tilskud fjernes. Landsbyordningen Dreslette lukkes helt. Det er kun skoledelen i Skallebølle og Salbrovad der lukkes. De centrale driftsudgifter på kr. om året, spares ved at den planlagte bygningsvedligeholdelse og lovpligtige serviceaftaler ikke længere er aktuelle, når skolerne lukkes. Tabel: Model 2 Driftsudgifter sparet på årsbasis kr. Dagtilbud Skole I alt Decentral - Dreslette skole Decentral - Skallebølle skole Decentral - Salbrovadskolen I alt skole og dagtilbud Centrale driftsudgifter I alt driftsudgifter Tabel: Beløb pr. barn uden ekstraordinært tilskud* Beløb pr barn Hele kr. Udgangspunkt* Model 1 Model 2** kl kl kl *Beløb pr barn: udgangspunktet er allerede reduceret med ca kr. pr barn pga. det ekstraordinære tilskud til skolereformen på kr. der udfases fra 2017 og ophører i ** Model 2 beløb pr barn er lavere end model 1 pga. større besparelsespotentiale. Dog vil noget af besparelsen blive tilbageført til skoleområdet. Opsummering Økonomi Da budget 2017 blev vedtaget i byrådet, skal der findes kr. i 2019 ved Bæredygtigt dagtilbud og skoleområde. Strategiblok S06, er vist i nedenstående tabeller. Der to modeller, der dækker over model 1 eller model 2, som er beskrevet i dette notat. 19

20 Tabel: Budget 2017 Strategisk blok S06 Model 1 vedtaget i byrådet kr Klasseoptimering Ledelsesstruktur partnerområder Øgede udgifter buskørsel Tilbageførsel til området Total Tabel: Budget 2017 Strategisk blok S06 Model 2 vedtaget i byrådet kr Klasseoptimering Ledelsesstruktur partnerområder Bygningsdrift central/decentral Øgede udgifter buskørsel Tilbageførsel til området Total Samlet er der i Budget 2017 vedtaget at der fra 2019 skal findes kr. Nedenstående tabel viser, at model 1 i årene 2017 og 2018 vil kunne indfri besparelseskravet. Med de nuværende forudsætninger, vil der i 2019 ikke opnås en besparelse på kr. Det skyldes at klasse fastholdes på Gummerup skole og overbygningen fastholdes på Haarby skole. Derudover er øgede busudgifter på kr., hvilket er kr. højere end først antaget. Der vil skulle findes yderligere kr. i Dette skal findes ved at reducere pris pr. barn med ca. 500 kr. pr. barn. Model 2 vil kunne opfylde kravene om besparelserne på kr. i Den primærforskel på model 1 og model 2 er antallet af klasser i skolerne. Hvor specielt de mindre elever fra de lukkede skoler kan optages i allerede eksisterende klasser. Derudover er der færre driftsudgifter, da 3 skoler lukkes. I forhold til strategiblokken S06 model 2 er der mindre ændringer i beløbene, det skyldes opdaterede elevtal. Tabel: Samlet oversigt over besparelser Årsbasis kr. Model 1 Model 2 Ledelse Klasseoptimering Driftsudgifter Øgede udgifter buskørsel Total

21 10. Perspektivering Den nye organisering vil medføre stærke monofagligheder som udgangspunkt for nyt og forstærket tværfagligt samarbejde, hvor det fælles fokus er børn, elever og familier. Alle fagområder kommer tættere på dem, det handler om nemlig børn, elever og familier. Etablering af de 4 partnerområder som struktur for ledelse og organiseringer vil i den nye organisering medføre et fagligt løft i opgaveløsningen, både når det gælder det enkelte fagområde og det tværfaglige samarbejde. De tværfaglige områder der skal videreudvikles er det tætte forpligtigende og samskabende samarbejde mellem dagtilbud, skoler, Børn og Familie, Kompetencecenter, ungdomsskole, produktionsskole, jobcenteret og herunder hele det forbyggende samarbejde samt ungdomsuddannelsesområdet. Etablering af den nye organisering i partnerområder vil åbne for samarbejdet med de øvrige velfærdsområder ex. Integration, Sundhed og Kultur og Fritid samt samarbejde med lokalområder. Opsummering model 1 og 2 Model 1 Model 2 Partnerområde Nord Områdeinstitution Nord: Børnehusene Vissenbjerg, Børnehusene Aarup, Bøllehuset Skallebølle samt Dagplejen Aarupskolen 0.-9.kl. Vissenbjerg Skole fra kl., herunder LKT Skallebølle Skole kl. Partnerområde Syd Områdeinstitution Syd: Områdeinstitution Glamsbjerg, Børnehusene Haarby, Børnehaven Gummerup, Den Røde Æske Dreslette samt dagplejen Glamsbjergskolen kl. 10.kl. center Glamsbjerg Haarby Skole 0.-9.kl Gummerup Skole fra kl. Dreslette Skole kl. Helhedsskolen i Flemløse Brahesholmprojektet Partnerområde Øst Områdeinstitution Øst: Børnehusene i Tommerup, Agerholm Brylle, Fuglekilden Verninge samt dagplejen Partnerområde Nord Områdeinstitution Nord: Børnehusene Vissenbjerg, Børnehusene Aarup, Bøllehuset Skallebølle samt Dagplejen Aarupskolen 0.-9.kl. Vissenbjerg Skole fra kl., herunder LKT Skallebølle Skole kl. lukkes Partnerområde Syd Områdeinstitution Syd: Områdeinstitution Glamsbjerg, Børnehusene Haarby, Børnehaven Gummerup samt dagplejen Den Røde Æske Dreslette lukkes Glamsbjergskolen kl. 10.kl. center Glamsbjerg Haarby 0.-9.kl Gummerup Skole fra kl. Dreslette Skole kl. lukkes Helhedsskolen I Flemløse Brahesholmprojektet Partnerområde Øst Områdeinstitution Øst: Børnehusene i Tommerup, Agerholm Brylle, Fuglekilden Verninge samt dagplejen 21

22 Model 1 Model 2 Tommerup Skole kl Tallerupskolen kl. Brylle Skole 0-6.kl. Verninge Skole kl Partnerområde Vest Områdeinstitution Vest: Børnehusene i Assens, Børnehuset Ebberup, Børnehuset Salbrohave, Salbrovad samt dagplejen Ebberup Skole 0-6.kl., herunder LKT Assensskolen kl Salbrovadskolen 0.-3.kl Pilehaveskolen Tommerup Skole 0-6./9.kl. Tallerupskolen 0. 6./ 9. kl. 4 Brylle Skole 0-6.kl. Verninge Skole kl Partnerområde Vest Områdeinstitution Vest: Børnehusene i Assens, Børnehuset Ebberup, Børnehuset Salbrohave, Salbrovad samt dagplejen Ebberup Skole 0.-6.kl., herunder LKT Assensskolen kl Salbrovadskolen kl. lukkes Pilehaveskolen Merudgifter befordring Merudgifter befordring Årlig merudgift kr. Årlig merudgift kr. Økonomi Tabel: Oversigt besparelser kr Økonomien i model 1 viser at modellen i 2017 og 2018 vil kunne opnå de ønskede besparelser. Fra 2019 mangler der for at kunne opnå de ønskede besparelser. Økonomi Tabel Oversigt besparelser kr Ledelse Klasseoptimering Driftsudgifter Øgede udgifter buskørsel Total Besparelse Strategi S Ledelse Klasseoptimering Driftsudgifter Øgede udgifter buskørsel Total Besparelse Strategi S Økonomien i model 2 viser, at ved at gennemføre den ændrede dagtilbud og skolestruktur kan de vedtagende besparelser opnås. 4 Beslutning om placering af overbygning på enten Tommerup Skole eller Tallerupskolen skal ske på baggrund af minimering af anlægsinvesteringer. 22

23 Model 1 Model 2 Anlægsøkonomi Anlægsøkonomi Model Tommerup Tommerup Skole Tallerupskolen I alt overbygning placeret på Tommerup skole 1 2 Beløb i mio. kr ved 4. spor ved 4. spor Model Tommerup Tommerup Skole Tallerupskolen I alt overbygning placeret på Tommerup skole 1 2 Beløb i mio. kr ved 4. spor ved 4. spor Kun overbygning Opgradering indskoling/me llemtrin Model Tommerup i alt Kun overbygning Opgradering indskoling/me llemtrin Model Tommerup i alt Model 1, ser kun på at Tommerup Skole, skal have Tallerupskolens overbygning. Model Tallerup Tommerup Skole Tallerupskolen I alt overbygning placeret på Tallerupskolen Etap e 1 Etap e 2 Beløb i mio. kr ved 4. spor ved 4. spor Kun overbygning Opgradering indskoling/mel lemtrin Model Tallerup i alt Model Tallerup vil være billigst hvis, der skal laves en udbygning på Tommerup skole, for at kunne rumme eleverne. Pt er der dog ingen indikationer på at et 4. spor på Tommerup skole vil være nødvendig. Model Tommerup vil være billigst, så længe at der ikke skal udvides med 4. spor. Der er ingen indikationer på at der vil være nødvendigt med et 4. spor. 23

24 11. Bilag 1 - Fremtidig struktur på skole-, dagtilbudsområdet skoleåret 2017/18 Model 1 og Model 2 Model 1 jf. Budgetaftalen Model 1 Modellen tager sit udgangspunkt i den påtænkte etablering af 4 partnerområder, som organiseres med følgende enheder: klasse med fleksibilitet etableres på matriklerne i Skallebølle, Dreslette og Salbrovad. Fleksibiliteten indebærer, at der på hver matrikel skal etableres mindst et spor pr. årgang. Optimeringen nås ved samlæsning årgangene imellem. Skolebestyrelsen for partnerområderne har mulighed for at lade eleverne fortsætte på samme matrikel i 4-6 klasse klasse etableres på matriklerne i Gummerup, Brylle, Verninge, Tallerup og Ebberup klasse etableres på matriklerne i Assens (incl. overbygning fra Ebberup), Haarby, Aarup, Vissenbjerg, Tommerup (incl. overbygning fra Tallerupskolen) samt Glamsbjerg. 10. klassetrin bevares på matriklen i Glamsbjerg. Børnehaven Bøgedal i Bred, som indgår i områdeinstitution Børnehusene Vissenbjerg, nedlægges I hvert partnerområde udpeges én skoleleder og én viceskoleleder. Skolebestyrelserne i områderne fastlægger ressourcer til øvrig ledelse inden for den samlede økonomiske ramme. Særligt vedrørende Pilehaveskolen belyses fordele og ulemper ved at matriklen indgår i partnerskabsområderne. Hvis matriklen skal indgå i et partnerskabsområde, så forudsættes egen bestyrelse og én daglig leder på matriklen på fuld tid. Til implementering og styrkelse af skoleområdet tilbageføres en del af reduktionerne opnået ved strukturtilpasningen til området. Forventeligt tilføres området henholdsvis 0,7 og 4 mio. kr. i 2017 og