Sagsbehandler: Steen Andersen Cpr.:

Transkript

1 Sagsnr.: Dato: Dokumentnr.: Sagsbehandler: Steen Andersen Cpr.: Budgetstrategi 2013 Økonomiudvalget den 19. marts 2012 Indhold Resumé... 1 Indledning... 2 Kommunens økonomiske politik... 3 Koncernfokus... 4 Økonomisk råderum og balancen... 5 Tekniske ændringer... 7 Demografi-reguleringer... 7 Driftsbudget... 8 Anlægsbudget... 8 Lov- og cirkulæreprogram... 8 Effektiviseringer tilvejebringelse af eget råderum... 9 Måludarbejdelse... 9 Høring MED-organisationen Regulering af mellemværendet med Affald og Rotter Pris- og lønfremskrivning TEMAER for budget Bilag 1 - Tidsplan for budgetprocessen for budget 2013 og budgetkontrollerne i Bilag 2 - Forslag til drift-omplaceringer - skema Bilag 3 - Omprioritering af anlægsbudgettet - skema Bilag 4 - Fagudvalgsmål - skema Resumé Næstved Kommunes økonomi er i balance, men der er, trods et pænt regnskab 2011, fortsat udfordringer med at holde budgetterne i de kommende år. Der er udsigt til en fortsat meget stram styring af kommunernes økonomi fra statens side, hvor vi skal leve med en budgetlov, der formodentlig fastlægger grænser for både drift og anlægsbudgetterne. Frihedsgraderne er derfor små, og der kommer ikke flere penge til kommunerne. Vi skal derfor selv skaffe vores råderum, og selv finde de steder, hvor økonomien også udvikler sig den rigtige vej, til gavn for den fælles økonomi i kommunen. I det hele taget skal vi tænke i helheder, og beslutte hvordan pengene bedst kan bruges, uanset hvilke område udgifterne tilhører. De største udfordringer for 2013 er at overholde de eksisterende budgetrammer. Det gælder især på det specialiserede socialområde, hvor der fortsat forventes stort pres på budgetterne. Hvis der kan findes finansiering til en reservepulje for 2013, vil kommunen stå lidt stærkere i forhold til en mulig regnskabssanktion. Side 1 af 17

2 Herudover er der en indbygget forudsætning om at udgiftsniveauet på Arbejdsmarkedsområdet skal nedbringes med 30 mio. kr. fra 2012 til 2013, hvis den foreløbige budgetramme for 2013 skal overholdes. Området fik tilført 30 mio. kr. i budget 2012, men ikke for de kommende år. Endelig er det en udfordring at fastholde de fleksible vilkår for vores selvforvaltningsvirksomheder. Budget- og regnskabssanktioner, samt udsigt til en budgetlov, gør det meget lidt fleksibelt at overføre over- og underskud mellem årene. Det er derfor nødvendigt at etablere en buffer-pulje på selvforvaltningsområdet, som modvægt til at virksomhederne kan bruge noget af deres overskud året efter, eller mulighed for at låne af næste års budget. Finansieringen af buffer-puljen består dels ved, at 3. rate af de indefrosne midler kun må anvendes til anlæg, og dels ved, at der trækkes en halv procent af virksomhedernes budget fra Hermed etableres der en buffer-pulje på 21 mio. kr. i 2013, som muliggør at der kan bruges noget af virksomhedernes overførte overskud. Buffer-puljen kan ikke anvendes til andre formål. Det foreløbige anlægsbudget for 2013 er på netto 115 mio. kr. Det er et relativt lavt niveau sammenlignet med de tidligere års anlægsbudgetter. Indledning Den årlige budgetstrategi, som traditionelt er blevet besluttet i Økonomiudvalget i marts måned forud for årets budgetlægning, beskriver hvad den kommende budgetlægning skal indeholde. Budgetstrategien fastlægger spillereglerne for budgetlægningen. Det vil sige, at den indeholder en tidsplan og fastlægger hvilke opgaver, som byrådet, fagudvalgene og administrationen har i de kommende måneder af budgetlægningen. Styrelsesloven fastlægger, at det er kommunens økonomiudvalg, der er ansvarlig for at budgetlægningen gennemføres i kommunerne. Det er derfor Økonomiudvalget, der beslutter Budgetstrategien. Det forhindrer ikke, at Byrådet kan få Budgetstrategien til behandling og orientering. Når Budgetstrategien er godkendt, er startskuddet til budgetlægningen givet. Herefter skal fagudvalg og administrationen arbejde med budgettet for det kommende år, ud fra de opgaver, der er stillet i Budgetstrategien. Det er vigtigt, at der bliver taget højde for, og reageret på den aktuelle økonomiske situation i Budgetstrategien, så der ikke skal korrigeres væsentligt i løbet af budgetlægning ved for eksempel pludseligt behov for at finde og beskrive besparelser, som kunne være forudset tidligere. Næstved Kommunes økonomi er i balance, men driftsbudgetterne er stramme, og der er ikke plads til budgetoverskridelser. Serviceudgifterne har et fornuftigt niveau, som ligger lidt under kommunens andel af den samlede landsramme. Trods et pænt regnskab 2011, er der ikke udsigt til, at de økonomiske udfordringer er fortid. Det Side 2 af 17

3 bliver en fortsat kamp at holde budgetterne på de specialiserede områder. Vi skal derfor være opmærksomme på områder, hvor den økonomiske udvikling også går den rigtige vej. Og vi skal lede efter de steder hvor der er små og store gevinster, som kan være med til at forbedre kommunens samlede økonomi. På anlægsområdet er der udsigt til nogle år med små anlægsbudgetter. Specielt sammenlignet med 2011 og 2012, hvor anlægsbudgetterne er meget store. De foreløbige meldinger fra Regeringen og KL peger på, at den kommende økonomiaftale bliver lige så stram eller strammere end det, der er indarbejdet i budgetterne i overslagsår Der er udsigt til en budgetlov, hvor der fastsættes økonomiske rammer for de kommende år, og hvor budget- og regnskabssanktioner er kommet for at blive. Det er fortsat meget vanskelige økonomiske tider, hvor reformer er undervejs. Det er en forudsætning at kommunerne holder væksten i ro. Der vil være reel risiko for, at der skal reduceres i væksten fra 2012 til Kommunernes flotte regnskabsresultat for 2011 (stort mindreforbrug i forhold til oprindeligt budget og servicerammen), kan være en ulempe, når der skal forhandles om rammen for serviceudgifter for Det kan herudover blive en realitet, at der kommer et anlægsloft i 2013 efter kommunernes historisk høje anlægsniveau i budget Kommunens økonomiske politik Kommunens overordnede økonomiske politik skal være enkel og forståelig. Den skal bestå af nogle korte, men præcise mål, som skal overholdes. De seneste år har kommunens økonomiske politik bestået af 6-7 økonomiske grundpiller, samt en vedtaget fire-årig økonomiaftale for budget Den fire-årige økonomiaftale er fortsat gældende i den kommende budgetlægning, selvom de løbende ændringer i både kommunens økonomi, og samfundets økonomi gør, at nogle af punkter må nuanceres lidt. Herudover er kommunens økonomiske politik: 1. Kommunens likviditet skal opbygges og fastholdes på et niveau omkring 350 mio. kr. målt efter kassekreditreglen. 2. Kommunens nettogæld skal nedbringes med ca. 150 mio. kr. i de kommende år, og derefter fastholdes på dette niveau. 3. Skatten skal holdes i ro i forhold til det nuværende niveau, svarende til 25 procent indkomstskat, 25 promille grundskyld og 5 promille dækningsafgift. Faktaboks Gennemsnitslikviditeten udgør 259 mio. kr. ved udgangen af Likviditeten forventes at falde med mio. kr. i forbindelse med overgang til Udbetaling Danmark. Faktaboks Nettoafdrag på gælden er i eksisterende budgetforslag: 2013: 43 mio. kr. 2014: 60 mio. kr. 2015: 30 mio. kr. 2016: 30 mio. kr. 4. Der kan ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. Ved budgetproblemer i løbet af året, skal der beskrives kompenserede besparelser inden for politikområdet Side 3 af 17

4 som den absolutte hovedregel. Hvis det ikke vurderes muligt, skal de kompenserende besparelser ske inden for udvalgets område. I ekstraordinære situationer kan det blive nødvendigt, at beskrive kompenserende besparelser på øvrige politikområder. 5. Bevillingsændringer skal besluttes i forbindelse med de to årlige tværgående budgetkontroller pr. 1. april og pr. 1. august. 6. Det strukturelle overskud på budgetterne skal årligt være på ca. 170 mio. kr. Det strukturelle overskud anvendes til likviditetsopbygning, afdrag på gælden og anlæg. Faktaboks Strukturel balance i eksisterende budgetforslag: 2013: 113 mio. kr. 2014: 169 mio. kr. 2015: 163 mio. kr. 2016: 163 mio. kr. 7. Der skal arbejdes målrettet med effektiviseringer i hele kommunen. Målet fra Innovations- og Effektiviseringsstrategien om at opnå effektiviseringer på 1 procent af nettobudgettet om året fastholdes. Effektiviseringerne opgøres og synliggøres i den årlige opfølgning på Innovations- og Effektiviseringsstrategien. De årlige effektiviseringer på ca. 30 mio. kr. forbliver på områderne med mindre andet besluttes særskilt. Info-boks I budgetprocessen og i budgetkontrolprocessen arbejdes der ud fra begrebet 80/20. Det medfører, at der bruges 20 procent energi på at beskrive årsager til budgetproblemer og 80 procent energi på at beskrive mulige løsninger og kompenserende besparelser. Det skærper fokus på det fremadrettede og konstruktive og sikrer, at der bliver arbejdet grundigt med mulige løsninger på udfordringerne. Herudover fokuseres på prognosesikkerhed, hvor regnskabsresultatet holdes op mod forudsigelserne ved de to årlige budgetkontroller. De skønnede årsregnskaber på selvforvaltningsvirksomhederne holdes op mod de endelige selvforvaltningsopgørelser. Erfaringerne bruges til at øge prognosesikkerheden året efter. Koncernfokus Det er meget afgørende for kommunens fremtidige økonomistyring, at der både politisk og administrativt tænkes og handles i helheder, med stor fokus på den samlede kommune. Kommunens fornemste opgave, er at få mest borgernær service for de penge som kommunens skatteborgere har finansieret. Det gøres mest effektivt ved hele tiden at holde fokus på hvordan vi samlet set får mest for pengene, og uanset hvilke politikområde udgiften tilhører. For at understøtte koncernfokus og helhedstænkning, vil det være nyttigt at tilvejebringe et råderum/handlerum, som kan give mulighed for at flytte penge mellem budgetrammerne til politikområderne. Som udgangspunkt og traditionelt har politikområderne nogenlunde de samme budgetrammer som de havde sidste år. De kan dog godt være korrigeret i overslagsårene (de tre efterfølgende år) i forbindelse med tidligere budgetlægninger. Side 4 af 17

5 I forbindelse med den fire-årige økonomiaftale for budget blev der besluttet reduktioner på alle områderne, men med forskellige procentsatser. De største procentbesparelser var på Administration og Politikere, og de mindste på de store serviceområder. Det var en omfordeling mellem budgetrammerne, som dermed nu er indarbejdet i grundbudgetterne. Hvis der skal gives mulighed for yderligere at omprioritere mellem rammerne til politikområderne kræver det, at der tilvejebringes et råderum/handlerum til politisk prioritering. Økonomisk råderum og balancen Inden opstarten af budgetlægningen ser balancen således ud (fra de tre overslagsår i budget ): 2013: underskud på 15,8 mio. kr. 2014: overskud på 54,2 mio. kr. 2015: underskud på 1,8 mio. kr. 2016: underskud på 1,8 mio. kr. Reservepulje Der er budgetteret med en årlig reservepulje på ca. 18,5 mio. kr., svarende til størrelsen i Reservepuljen er fortrinsvis tænkt at kunne anvendes, hvis der er områder, der har markante budgetproblemer, som ikke umiddelbart er muligt og realistisk at løse inden for politikområdet (og udvalget). Herudover giver budgetteringen af reservepuljen en ekstra buffer i forhold til at overholde det oprindelige budget, og dermed undgå en regnskabssanktion. Det er en fordel, hvis der kan etableres og finansieres en reservepulje i budget 2013 og fremover for at have en ekstra sikkerhed for at det oprindelige budget overholdes, og en regnskabssanktion undgås. Hvis reservepulje for 2012 fordeles til politikområder med budgetproblemer med varig effekt, skal der skaffes ny finansiering til reservepuljen for Det afgøres politisk hvorledes reservepuljen skal tilvejebringes, og hvilken størrelse puljen skal have. Metoderne til at skabe råderum/handlerum kan være procentvise reduktioner på alle områder, målrettede reduktioner på udvalgte områder, budgettering af effektiviseringer, øgede indtægter, frigøre kommunale ejendomme/lejemål, lavere anlægsbudget mv. Den første samlede vurdering af budgetoverholdelsen i 2012 og 2013 foretages i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. april Bufferpulje til selvforvaltning Kommunens selvforvaltningsvirksomheder har et overskud på ca. 50 mio. kr., som overføres til Hvis de fleksible vilkår for overførsel af overskud skal fastholdes i selvforvaltningsordningen, bør der Faktaboks Reservepuljen er budgetteret med en forudsætning om, at Næstved Kommune ikke bliver ramt af en budget- eller regnskabssanktion, og dermed skal tilbagebetale en del af bloktilskuddet (balancetilskuddet op til 3 mia. kr. på landsplan). Faktaboks Selvforvaltningsoverførslerne til 2012 udgør netto ca. 50 mio. kr. Driftsoverførslerne (uden for selvforvaltning) til 2012 udgør netto ca. -20 mio. kr. Side 5 af 17

6 budgetteres med en bufferpulje, som kan modsvare et forbrug af de overførte overskud. I modsat fald kan kommunen få problemer i forhold til en eventuel regnskabssanktion, hvis de decentrale virksomheder samlet set bruger en del af deres opsparede og overførte overskud fra tidligere år. I 2013 består bufferpuljen af 3. rate af de tidligere indefrosne overskud, idet de 10 mio. kr., som nogle af virksomhederne har til gode, er budgetteret på drift, men besluttes anvendt til anlæg. De vil derfor fremstå som et uforbrugt budget på driften. Bufferpuljen suppleres ved, at der trækkes 0,5 procent af alle selvforvaltningsvirksomhedernes budgetter for De 11 mio. kr., som den halve procent udgør, placeres i en pulje på drift (eventuelt på områderne, men uden for selvforvaltning). Puljen kan ikke bruges til andet formål end modsvar/modvægt til selvforvaltningsvirksomhedernes forbrug af de overførte overskud. Oprettelse af bufferpuljen vil reducere virksomhedernes budgetter, men vil til gengæld muliggøre, at de fleksible overførselsregler fastholdes. Arbejdsmarkedsområdet Budgettet på Arbejdsmarked og Førtidspension blev i budgetlægningen for 2012 tilført 30 mio. kr., men kun i Budgettet er dermed 25 mio. kr. over landsgennemsnittet i For budget 2013 er der en indbygget forudsætning om at budgettet kommer 5 mio. kr. under landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet skal derfor nedbringes med 30 mio. kr. fra 2012 til 2013 for at budgetrammen overholdes. Hvis det ikke vurderes realistisk, er det nødvendigt at foretage yderligere initiativer på området, eller alternativt at løfte budgettet til området fra Budgettet for 2013 fastlægges, som vanligt, ud fra landsforventningerne til de forskellige overførselstyper. Dette sammenholdes med en vurdering af den lokale udvikling. Der er udsigt til at der gennemføres landspolitiske reformer på området i de kommende år. Det er uvist hvilken indvirkninger det får på kommunens udgiftsbudget, og på kommunens bloktilskud. Kommunens bloktilskud korrigeres i løbet af året, hvis landsudviklingen af f.eks. ledigheden udvikler sig anderledes end forudsætningerne ved indgåelse af økonomiaftalen mellem Regering og KL. Det vurderes ved budgetkontrollerne om udgiftsområderne (Arbejdsmarked og Førtidspension) skal reguleres på baggrund af en eventuel bloktilskudsændring. Indkøbsbesparelser Den tidligere besluttede fordeling af indkøbsbesparelser er fortsat gældende. 75 procent af gevinsterne tilføres kommunekassen, mens 25% af gevinsterne beholdes på områderne. Det er vel at mærke indkøbsbesparelser, hvor der er taget centralt initiativ til udbud. Der er budgetteret med følgende centrale indkøbsgevinster i de kommende år: 2012: 3,9 mio. kr. Side 6 af 17

7 2013: 7,9 mio. kr. 2014: 12,0 mio. kr. 2015: 12,0 mio. kr. 2016: 12,0 mio. kr. De indkøbsbesparelser, der opnås i 2012, og som har varig effekt, tæller med i de efterfølgende år. Det vil sige, at der skal gennemføres nye indkøbsbesparelser for ca. 5 mio. kr. (75 % til kommunekassen/centralt budgetteret) om året i de kommende år, for at de budgetterede gevinster kan realiseres. Tekniske ændringer Budgetrammerne kan i løbet af budgetlægningen reguleres for tekniske ændringer i budgettet. De tekniske ændringer skal begrænses mest muligt. Hvilke tekniske ændringer kan der foretages i løbet af budgetlægningen? - afledte driftsmæssige konsekvenser af ændrede anlægsbudgetter - fejlrettelser fra tidligere budgetlægninger eller budgetkontroller - ændringer i budgetterne som følge af de besluttede demografireguleringsmodeller (se neden for) - ændringer som følge af lov- og cirkulæreprogram (se neden for) - ændringer på skat, tilskud og udligning samt renter De tekniske ændringer synliggøres og besluttes i forbindelse med budgetseminaret. Demografi-reguleringer Budgetrammerne reguleres på politikområderne Dagpasning, Undervisning og Ældre som følge af den forventede udvikling i demografien. Der tages udgangspunkt i den senest reviderede befolkningsprognose (april 2012). Reguleringerne beregnes i forhold til ændringerne fra de tidligere år. Budgetrammerne reguleres på følgende måde: Dagpasning I forhold til antallet af børn i aldersgrupperne 0-2 år og 3-5 år. Undervisning I forhold til antallet af børn i aldersgruppen 5-14 år. Ældre I forhold til antal ældre i aldersgrupperne år, år og 90- årige. Beregningen forudsætter, at de ældre bliver et år friskere og mere selvhjulpen på fire år, svarende til at en 81-årig om 4 år er lige så frisk og selvhjulpen, som en 80-årig i dag. Side 7 af 17

8 Der foretages ikke demografiregulering på de øvrige politikområder. Udover demografireguleringen i forbindelse med fastlæggelse af budgetrammerne, foretages der også en efterregulering af budgetrammerne i løbet af året, i forbindelse med budgetkontrollerne. De faktiske befolkningstal pr. 1/1 sammenholdes med prognosetallene, som er indarbejdet i budgetterne, og der reguleres for forskellen. Driftsbudget Udvalgene skal fremlægge et budgetforslag på hvert politikområde. Udvalget har mulighed for at omprioritere beløb mellem politikområderne inden for udvalget område. Budgetforslaget skal overholde de økonomiske rammer. Hvis der er budgetproblemer, skal de dækkes ind af omprioriteringer. Det afgøres i løbet af foråret 2012 om den eksisterende reservepulje bliver fordelt til nogle af områderne i 2012 og eventuelt med effekt for de efterfølgende år. Omprioriteringer synliggøres i skema (bilag 2). Udvalgene kan komme med ønsker om udvidelser, der ikke er foreslået finansiering til. Eventuelle ønsker synliggøres ligeledes i skemaet i bilag 2, dog i et særskilt skema, så ønsker og omprioriteringer ikke indgår i samme skema. Eventuelle ønsker indgår i den samlede prioritering til budgetseminaret. Anlægsbudget Anlægsbudgettet er som udgangspunkt lig med det ti-årige anlægsbudget, som blev besluttet i 2011, for Udvalgene kan omprioritere inden for det samlede beløb på området og flytte mellem årene. Rammerne skal overholdes i de enkelte år. Omprioriteringer synliggøres i skema (bilag 3). Faktaboks Anlægsbudgettet for 2013 er på netto 115 mio. kr., ekskl. jord og bygninger. Der er et budgetteret overskud på 13 mio. kr. på jord og bygninger i 2013, samt låneforudsætning på 8,7 mio. kr. Lov- og cirkulæreprogram Når der vedtages nye/ændrede love, der har indvirkning på kommunernes opgaveløsning, bliver kommunernes bloktilskud reguleret i opadgående eller nedadgående retning. Kommunerne modtager en kommenteret oversigt over ændringerne, og gennemgår alle ændringerne samt foretager en specifik vurdering af de økonomiske konsekvenser for Næstved Kommune. Side 8 af 17

9 Hvis det ikke er muligt at give en vurdering af de lokale økonomiske konsekvenser af lovændringen, anvendes gennemsnitsbetragtningen for kommunerne som helhed (Næstved andel af bloktilskuddet, ca. 1,45 %). Hvis den nye lovændring kan holdes inden for de eksisterende budgetter, tildeles der ikke yderligere midler til området. Der kan som udgangspunkt ikke tilføres flere ressourcer til området end kommunens andel af bloktilskuddet. Der er fastsat en bagatelgrænse på 0,02 % af nettobudgettet pr. politikområde. Direktionen indstiller hvilke ændringer, der skal foretages i forbindelse med gennemgangen af lov- og cirkulæreprogrammet i starten af august. Ændringerne godkendes i Økonomiudvalget som en del af Totalbudgettet. Der fremlægges ikke særskilte sager til fagudvalgene i løbet af foråret med foreløbige konsekvenser af lovændringer, herunder politiske beslutninger om regulering i budgetterne. Alle ændringer vurderes samlet i løbet af sommeren, så ændringerne kan ses i en helhed. Effektiviseringer tilvejebringelse af eget råderum De decentrale virksomheder kan (og skal) skabe deres eget råderum blandt andet gennem fokus på gennemførelse af effektiviseringer. Hvis hver virksomhed og hvert område efterlever Innovations- og Effektiviseringsstrategien og gennemfører årlige effektiviseringer på 1 % af nettobudgettet, vil det skabe et lokalt råderum på mere end 30 mio. kr. om året. Det er nødvendigt for kommunen, at der bliver skabt lokale råderum, da der ikke er muligheder for at tilføre yderligere budget til områderne. Ud over det råderum, som virksomhederne selv kan skabe sig, frigives der ca. 10 mio. kr. i 3. rate af tidligere indefrosne selvforvaltningsoverskud. Midlerne frigives i 2013, og må kun anvendes til anlægsudgifter. Virksomhederne skal herudover fortsat kontere anlægsudgifter på anlæg i 2012 og Måludarbejdelse Udarbejdelse af byrådsmål og fagudvalgsmål, samt tværgående indsatsområder er en del af budgetprocessen. Der sættes fokus på at sætte kroner og ører på opfyldelse af målene. Der tilvejebringes eventuelt et råderum, som kan prioriteres i forbindelse med fastlæggelse af byrådsmålene. Fagudvalgsmålene beskrives i målskabelonen (bilag 4). Side 9 af 17

10 Høring Høringen foregår på kommunens hjemmeside hvor alt budgetmateriale løbende offentliggøres, og alle høringssvar er offentlige. MED-organisationen Høringen af MED-organisationen foregår ligeledes på kommunens hjemmeside. Der indtastes eventuelle høringssvar. Regulering af mellemværendet med Affald og Rotter Kommunens mellemværende med Affald og Rotter forrentes med 1,9 procent, som svarer til månedsgennemsnittet for alle stats- og realkreditobligationer, januar Pris- og lønfremskrivning KL s skøn for fremskrivningen af budgetterne fra 2012 til 2013, samt de efterfølgende år anvendes i budgetlægningen. KL s nye pris- og lønskøn er væsentligt lavere end de allerede indarbejdede skøn fra sidste års budgetlægning. Det medfører, at der skal trækkes mere end 50 mio. kr. ud af budgetforslaget. Til gengæld reduceres kommunens bloktilskud tilsvarende, så ændringen er udgiftsneutral for den samlede balance. KL s pris- og lønskøn fra marts 2012 er følgende: Lønfremskrivning Prisfremskrivning Gennemsnit ,5 procent 1,6 procent 1,5 procent Lønfremskrivningen nedjusteres med 0,2 procent-point vedr og 0,5 procent-point til finansiering af bufferpulje. Herefter udgør lønfremskrivningen fra 2012 til ,8 procent Lønfremskrivning Prisfremskrivning Gennemsnit ,0 procent 1,6 procent 1,9 procent Lønfremskrivningen opjusteres med 0,2 procent-point vedr Herefter udfør lønfremskrivningen fra 2013 til ,2 procent Faktaboks KL s pris og lønskøn fra marts 2012 nedjusterer gennemsnitsskønnet fra 11 til 12 fra 2,2 procent til 2,0 procent. Det er primært lønskønnet der bliver nedjusteret. Priserne forventes stort set uændrede. Det medfører umiddelbart at de pris- og lønfremskrevne budgetter for 2012 er ca. 5 mio. kr. højere end KL s nuværende skøn for udviklingen fra 11 til 12. Side 10 af 17

11 Pris- og lønfremskrivningen fra 14 til 15 og fra 15 til 16 er den samme som fra 13 til 14. Nedjustering af lønskønnet fra 12 til 13 med 0,2 % Nedjusteringen af pris og lønskønnet fra 11 til 12 på 0,2 procent-point (se fakta-boks) reguleres ikke i 2012, da det er uhensigtsmæssigt, at regulere i virksomhedernes budgetter midt i budgetåret. I stedet får virksomhederne lov at beholde de for meget fremskrevne budgetter i Reguleringen foretages i stedet i 2013, hvor lønfremskrivningen nedjusteres med 0,2 procent-point. Justeringen på 0,2 procentpoint korrigeres modsat i 2014, da der ellers vil være foretaget en varig nedjustering af budgettet. Nedjusteringen medfører, at der kan reserveres en central pulje på 5 mio. kr. i Nedjustering af lønskønnet fra 12 til 13 og frem med 0,5 % Virksomhedernes lønfremskrivning nedjusteres med 0,5 procent-point fra 2013 til finansiering af en selvforvaltningsbufferpulje, som omtalt tidligere. De 0,5 % udgør 11 mio. kr. Bufferpuljen er varig med mindre andet besluttes efterfølgende. Den endelige lønfremskrivning udgør herefter 0,8 procent fra 2012 til TEMAER for budget Der holdes fast i rammerne for Ved budgetproblemer SKAL udfordringerne løses inden for området. Eventuelt ved nedjustering af serviceniveauet. - Politisk råderum/handlerum fastlægges (eksisterende pulje kan anvendes, hvis den ikke tømmes i 2012) til o afsluttende budgetfase o byrådsmål o budgetudfordringer, internt (i løbet af foråret 2012) o budgetudfordringer, eksternt (forringet økonomiaftale) o omprioritering mellem rammerne - Bufferpulje til overførsler (3. rate af tidligere indefrosne midler samt ½ procent af virksomhedernes budget reserveres i bufferpulje) Side 11 af 17

12 Bilag 1 - Tidsplan for budgetprocessen for budget 2013 og budgetkontrollerne i 2012 Aktivitet Tidsfrist Ansvarlig Foreløbig opfølgning på budgetforlig og økonomiaftale, budget 2012 Pr. 1. februar 2012 Økonomiforvaltningen Temamøde om regnskab 20. februar 2012 kl Direktionen 11 og budget 13 i byrådet Behandling af virksomhedernes selvforvaltningsaftaler for 2012 i fagudvalgene Marts 2012 Økonomiforvaltningen og fagforvaltningerne Budgetstrategi 2013 Direktionen 7. marts 2012 Økonomiudvalget den 19. marts 2012 Høring på hjemmesiden, mulighed for at afgive høringssvar Kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde pr. 1/4 April-oktober 2012 (ingen frister materialet kopieres ikke til politikerne, men er offentlig tilgængeligt på hjemmesiden hele perioden) Økonomiforv., Direktionen mv. Økonomiforvaltningen JOSF, i samarbejde med ØF Befolkningsprognose 2012 April 2012 Økonomiforvaltningen Regionale møder for 10. april 2012 økonomiudv.medlemmmer Indberetning af prognose Frist 16. april 2012 Økonomiforvaltningen for regnskab 2012 til KL Samlet budgetkontrol pr. 1/4-12 Økonomiforvaltningen, Direktionen Økonomiforvaltningen står til rådighed i budgetdrøftelser i de politiske grupper. Behandling af budgetforslag drift og anlæg, takster og politiske mål (fagudvalgsmål) i fagudvalg. Minimum to behandlinger (2/5) 9/5 Direktionen 14/5 ØK 4/6 TU, BU, KU, AU 11/6 EU, SU, OU, LU 18/6 ØK 26/6 Byrådet April september 2012 Faste fagudvalgsmøder: TU 26/3, 16/4, 7/5, 4/6, 25/6 EU 10/4, 30/4, 21/5, 11/6 SU 10/4, 30/4, 21/5, 11/6 OU 10/4, 30/4, 21/5, 11/6 BU 26/3, 16/4, 7/5, 4/6, 25/6 Økonomiforvaltningen Økonomiforvaltnlingen og Fagforvaltningen. Side 12 af 17

13 Budgetforslag og fagudvalgsmål godkendes på den sidste behandling i juni 2012, dog undtaget UEA, der har en budgetbehandling den 8/8. Fagudvalgenes budgetmateriale lægges på hjemmesiden til budgethøring Kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde pr. 1/7 Halvårsregnskab 2012 (korrigeret resultat fra budgetkontrollen 1/4-12 (eller pr. 1/8-12), inkl. regnskabstal pr. 30/6-12) Samlet budgetkontrol pr. 1/8-12 Behandling af program, totalbudget mv. til budgetseminaret Sidste frist for materiale til budgetseminaret Udsendelse af materiale til budgetseminaret KU 16/4, 7/5, 4/6, 25/6 LU 10/4, 30/4, 23/5, 11/6 AU 26/3, 16/4, 7/5, 4/6, 25/6, 8/8 ØK 16/4, 14/5, 4/6, 18/6 Primo juni / Primo juli 22/8 Direktionen 3/9 ØK 11/9 Byrådet Skal godkendes senest på det første møde i september 26/8 Foreløbig præsentation på budgetseminaret 2013-konsekvenser: 29/8 Direktionen 3/9 ØK 11/9 Byrådet 2012-konsekvenser: 24/9 EU, SU, OU og LU 8/10 TU, BU, KU og AU 29/10 ØK 6/11 Byrådet Økonomiforvaltningen JOSF, i samarbejde med ØF Økonomiforvaltningen, Direktionen Direktionen 6. august 2012 Økonomiudvalget 10. august 2012 Økonomiforvaltningen 17. august 2012 Økonomiforvaltningen Budgetseminar MED 22. august 2012 Økonomiforvaltningen Informationsmøder for politikerne Den august 2013 Direktionen, Økonomiforvaltningen Indberetning af prognose for regnskab 12 og budget 13 til KL Frist 21. august Økonomiforvaltningen Budgetseminar Byråd, 26. august august 2012 Byrådet deltager, Økonomiforvaltningen planlægger, samler og udsender materialet Budgetseminar, Hoved- MED 27. august 2011 (1 time) Høringssvar præsenteres for byrådet. Høring af MED-udvalg Senest d. 25. august 2012 afhængigt af MED-udvalg indtaster høringssvar på nettet Side 13 af 17

14 Indberetning af forventet regnskab 2012 pba halvårsregnskabet til IM Kvartalsvis opfølgning på det specialiserede socialområde pr. 1/10 Indberetning af prognose for budget 2013 til KL mødeplanerne. Frist 1. september Frist 11. september Økonomiforvaltningen JOSF, i samarbejde med ØF Økonomiforvaltningen 1. behandling 3. september 2012 Økonomiudvalget 1. behandling 11. september 2012 Byrådet Frist for fremsættelse af 18. september 2012 kl. Byrådet politiske ændringsforslag behandling 1. oktober 2012 Økonomiudvalget 2. behandling 9. oktober 2012 Byrådet Indberetning af prognose Frist 23. oktober Økonomiforvaltningen for regnskab 12 til KL Teknisk færdiggørelse Oktober november 2012 Økonomiforvaltningen Detaljeret tidsplan for det budgettekniske arbejde i Direktionen - Fastlæggelse af disposition for Direktionens budgetnotat inden sommerferien - Faste ugentlige møder med Direktionen, primo august til medio september 2012 (eks. 1/8, 8/8, 15/8, 22/8, 29/8, 5/9,12/9 og 19/9). - Behandling af Lov- og Cirkulæreprogram den 8/ Faste månedlige status og planlægningsmøder med Kommunaldirektøren i foråret 2012 Side 14 af 17

15 Bilag 2 - Forslag til drift-omplaceringer - skema Udvalg: Politikområde: Dato: Udfyldt af: I 2013-priser i hele tusinder -=mindredugifter, +=merudgifter Nummer Omplaceringsforslag Funktion Bemærkninger og konsekvenser 1 xx.xx.xx I alt Forslag til drifts-ønsker - skema Udvalg: Politikområde: Dato: Udfyldt af: I 2013-priser i hele tusinder -=mindredugifter, +=merudgifter Nummer Forslag/ønske Funktion Bemærkninger og konsekvenser 1 xx.xx.xx I alt Side 15 af 17

16 Bilag 3 - Omprioritering af anlægsbudgettet - skema Udvalg: Politikområde: Dato: Udfyldt af: I 2013-priser i hele tusinder Prioritering Anlægsprojekt Funktion Henvisning til noterne 1 xx.xx.xx I alt omprioriterede anlægsprojekter Side 16 af 17

17 Bilag 4 - Fagudvalgsmål - skema FAGUDVALGSMÅL 2013 Forslag til fagudvalgsmål for 2013, udvalget, -området Mål: Målepunkt: Udgangspunkt for målet: Veje til målet: Sammenhænge til øvrige mål eks. Byrådsmål, andre fagudvalgsmål: Der vil blive fulgt op på fagudvalgsmål ved budgetkontrollerne pr og Side 17 af 17