Indholdsfortegnelse. Rollernes magt Gruppe 6, Humanistisk informatik, 2 semester 2014

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning 6 Case beskrivelse 8 Temarammeredegørelse 10 Omfanget af 2. Semester: 10 Semesterets organisering og forløb 10 Kurserne og deres relation til vores projekt 11 Metode 12 Hermeneutik 13 Den hermeneutiske cirkel 14 Objektiv eller subjektiv forståelse? 15 Hans- George Gadamer 16 Kvalitativ metode 18 Videoobservation 19 Transskribering 19 Empiri indsamling 19 Valg af teori 20 Konversationsanalysen (CA) 20 Pragmatisk Sprogbrugsanalyse 21 Stephen Toulmin 21 De tre appelformer 21 Nonverbal kommunikation 22 Erving Goffman 22 Pierre Bourdieu 22 Teori 23 Konversationsanalyse (CA) 23 Kontekstbegrebet 24 Sekventalitetsbegrebet 25 Sekventiel organisering 25 Taleture, turtildeling og turtagning 25 Ytringspar og præferencer 25 Reparaturer 26 Pauser 26 Deiksis 27 Overlap 27 Minimalrespons 27 Pragmatisk sprogbrugsanalyse 28 Stephen Toulmin 32 Argumentmodellen 32 Grundmodel 34 Udvidet Model 35 De 3 appelformer 37 Nonverbal kommunikation 40 Anvendelse af en nonverbal handling (Usage) 40 Emblemer 41 Illustratorer 41 Affektive tilstande 42 Regulatorer 43 Adaptorer 43 2

3 Erving Goffman 44 Linje 45 Ansigt 46 Ansigtsarbejde 46 Pierre Bourdieu 50 Symbolsk vold og dominans 50 Analyse 51 Analysemodel 52 De ti valgte sekvenser 52 Sekvens 1-00:00-01:25 52 Sekvens 2 05:11-05:40 53 Sekvens 3 08:03 08:42 54 Sekvens 4 10:27 11:00 55 Sekvens 5 11:30 11:58 55 Sekvens 6 12:11 12:15 56 Sekvens 7 13:10 13:24 56 Sekvens 8 13:24 14:30 56 Sekvens 9 14:37 15:24 57 Sekvens 10 17:05 17:25 58 Konversationsanalyse 58 Sekvens 1 (00:00-01:25) 58 Sekvens 2 (05:11-05:40) 60 Sekvens 3 (08:03-08:42) 60 Sekvens 4 (10:27-11:00) 61 Sekvens 5 (11:30-11:58) 61 Sekvens 6 (12:11-12:15) 62 Sekvens 7 (13:10-13:24) 62 Sekvens 8 (13:24-14:30) 62 Sekvens 9 (14:37-15:24) 63 Sekvens 10 (17:05-17:25) 64 Delkonklusion: 64 Pragmatisk Sprogbrugsanalyse 65 Pragmatisk Sprogbrugsanalyse 66 Sekvens 1 (00:00-01:25) 66 Sekvens 2 (05:11-05:40) 66 Sekvens 3 (08:03 08:42) 67 Sekvens 5 (11:30-11:58) 67 Sekvens 6 (12:11-12:15) 68 Sekvens 7 (13:10-13:24) 69 Sekvens 8 (13:24-14:30) 69 Sekvens 9 (14:37-15:24) 70 Delkonklusion 70 Toulmin & appelformer 71 Argumentmodel 71 Sekvens 1 (00:00-01:25) 72 Sekvens 2 (05:11-05:40) 73 Sekvens 3 (08:03-08:42) 74 Sekvens 5 (11:30-11:58) 76 Sekvens 7 (13:10-13:24) 77 Sekvens 8 (13:24-14:30) 78 Sekvens 9 (14:37-15:24) 79 3

4 Delkonklusion 80 Nonverbal kommunikation 81 Sekvens 1 (00:00-01:25) 81 Sekvens 2 (05:11-05:40) 82 Sekvens 3 (08:03-08:42) 83 Sekvens 4 (10:27-11:00) 84 Sekvens 5 (11:30-11:58) 85 Sekvens 6 (12:11-12:15) 86 Sekvens 7 (13:10-13:24) 86 Sekvens 8 (13:24-14:30) 87 Sekvens 9 (14:37-15:24) 88 Sekvens 10 (17:05-17:25) 89 Delkonklusion 90 Erving Goffman 90 Sekvens 1 (00:00-01:25) 90 Sekvens 2 (05:11-05:40) 91 Sekvens 3 (08:03-08:42) 92 Sekvens 4 (10:27-11:00) 92 Sekvens 7 (13:10-13:24) 93 Sekvens 8 (13:24-14:30) 93 Sekvens 9 (14:37-15:24) 93 Sekvens 10 (17:05-17:25) 94 Delkonklusion 94 Sekvensopsamling 95 Konklusion 98 Refleksion 99 Diskussion 101 Skærmens betydning for interaktionen 101 Roller og symbolsk vold 102 Den professionelles samtales logik 103 Litteraturliste 105 Bøger: 105 Websider 105 Artikler 107 Slides fra kursusgange 107 Kursus: Analyse af interpersonel kommunikation 107 Kursus: Fortolkning af interpersonel kommunikation 108 Kursus: Kvalitative metoder Observation og videoobservation 109 Kursus: Medierede interpersonelle kommunikationsprocesser 110 Kursus: Fagets videnskabsteori 111 Bilag 111 4

5 5

6 Indledning Kommunikation er i dag en bred vifte af ting. Hvordan forstår vi ordet kommunikation? Hvilke former for kommunikation bruger vi til dagligt, på arbejdet, overfor chefen, overfor kæresten eller sammen med vennerne, og hvordan kommunikerer man bedst i den givne situation? Vi kan i hvert fald sige, at al kommunikation har et formål Afsender vil påvirke en modtager, men lykkedes det så altid, og hvordan påvirkes modtageren bedst? Er det igennem det verbale? Er det igennem det nonverbale? Eller skabes den bedste påvirk- ning i virkeligheden, når det verbale og nonverbale kombineres? Hvordan kan det for eksempel være, at du bliver vejledet forskelligt, alt efter hvilken vejleder du får tildelt på det givne semester? Hvorfor går du mon fra en forelæsning midt i pausen? Er det fordi, at du føler, at forelæseren taler volapyk? Dette er blot eksempler på situationer i hver- dagen, hvor der forekommer miskommunikation mellem mennesker. Misforståelserne i dagligdagen, som er eksemplificeret ovenfor, kunne også fore- komme andre steder, eksempelvis på arbejdsmarkedet. Her er kommunikationen ligeledes en meget vigtig faktor for, at arbejdspladsen fungere optimalt. Kommunikation er mere end nogensinde blevet et omdrejningspunkt i virksomheden, fordi både den daglige produktion og den løbende udvikling bliver til og styres i en tæt dialog mellem ledere og medarbejdere. Det er således ikke mærkeligt, at der i dag stilles store krav til ledernes kommunikative kompetencer. Lederne skal kunne skabe en god dialog med medarbejderne, og de skal kunne præsentere og engagere medarbejderne i fælles visi- oner, mål og værdier. Det er også vigtigt, at lederen kan deltage i strategiske diskussioner om virksomhedens og enhedens kommunikation. Han skal vænne sig til altid at forberede sin kommunikation grundigt, så kommunikationen bliver en integreret del af hans ar- bejdsmåde. (teglkamp.dk, 2014, når ledelse er kommunikation) Det overstående citat rammer meget præcist, hvorfor vi synes, at interpersonel kommunikation er interessant. Ligeledes synes vi, at det er interessant, at skrive projekt om 6

7 interpersonel kommunikation, da vi får et indgående kendskab til, hvordan vi analyserer og fortolker en hvilken som helst interaktion, der foregår, uden vi har et dybere kendskab til de personer, der er involverede, og hvilken rolle de spiller. Vi har en forventning om, at når der arbejdes professionelt med kommunikation og information, så er der samtidigt et indgående kenskab til interpersonel kommunikation. Det må derfor have en højere prioritet hos redaktørerne i NORDJYSKE Medier, end hvis vi var taget ud på en industriel virksomhed. Hvorfor har vi så valgt lige netop NORDJYSKE Medier? NORDJYSKE Medier lever af kommunikationen. De lever af at informere og kommunikere med målgruppen i Nord- jylland. Da vi kan se, at de dækker stort set hele Nordjylland, lyder det til, at deres kommunikation udadtil fungerer som den skal. Derfor mener vi, at det kunne være spæn- dende at kigge på om virksomheden kommunikerer godt internt. Netop det, har været udgangspunktet for vores valg af empiri. NORDJYSKE Medier udtaler selv: Vores mission er at fortælle nordjyderne historier, der nytter og fornøjer (Nordjyskemedier.dk, 2014, mediehus gennem 250 år). NORDJYSKE Medier gik i trykken første gang i 1767, og nu 247 år efter, er de Danmarks næstældste avis. De beskæftiger sig ikke kun med dagbladet NORDJYSKE, da de har flere medietyper under samme redaktion; radio, tv, avis, web og mobile tjenester. Desuden er NORDJYSKE Medier Nordjyllands største medieselskab. (Nordjyskemedier.dk, 2014, mediehus gennem 250 år). Dette er ikke vores primære interesse - vores undren og interesse ligger derimod i følgende: NORDJYSKE Mediers vigtigste formål er, at kommunikere med os forbrugere, men hvordan er deres interpersonelle kommunikation mere specifikt på et redaktionsmøde? NORDJYSKE Medier holder redaktionsmøde hver dag, for at briefe redaktørerne om, hvad der skal indgå i de forskellige sektioner. Dette gør de, for at finde ud af om de har nogle nye spændende nyheder og indslag, som kan indgå i deres forskellige medier. Til mødet er der redaktører fra forskellige afdelinger. Vi synes derfor først og fremmest, at det kunne være spændende at undersøge og analysere, hvordan den interpersonelle 7

8 kommunikation er ved redaktionsmødet. Da dette er et ret bredt felt, har vi valgt et fokus, som ligger til grund for vores problemformulering. Og heraf kommer vores problemformulering: Vi vil undersøge hvordan den interpersonelle kommunikation afspejles på et redaktions- møde på NORDJYSKE Medier, herunder rollefordelinger & magtstrukturer. Vi vil besvare vores ovenstående problemformulering ved hjælp af vores teori og analyse afsnit, samt diskussion og konklusion. Case beskrivelse NORDJYSKE medier er en virksomhed med en bred vifte af ansatte med forskellige faglige kompetencer. Der findes alt fra trykkerimedarbejdere, sælgere, medieledere, grafike- re, redaktører, journalister og mange andre med vigtige kompetencer, som tilsammen udgør et moderne integreret mediehus i Aalborg. (Nordjyskemedier.dk, 2014, mediehus gennem 250 år) Avisen opstod i 1743, hvor bogtrykkersvenden Johan Holtzberg startede Aalborg Stiftstidende, som senere solgte trykkeriet til fire Aalborg- præster. Disse fire præster fra Aalborg havde en mission. Det var at udgive en avis hurtigst muligt. Avisen udkom derfor første gang den 2. januar 1767 og herefter gik det stærkt. Trykkeriet skiftede løben- de ejere, og i 1979 stod det klart, at trykkeriet var nødsaget til at flytte til nye og større lokaler. Den gamle adresse på Nytorv blev udskiftet med Langagervej, hvor NORDJYSKE Medier fortsat har adresse i dag. Som NORDJYSKE Medier står i dag, har de flere forskellige medietyper under én redaktion. Med denne formidlingsmåde blev NORDJYSKE Me- dier verdens første integrerede mediehus. (Nordjyskemedier.dk, 2014, hvem er vi) Vores empiri blev indsamlet fredag den 4. april på NORDJYSKE Medier. Vi filmede det daglige redaktionsmøde, hvor ni personer var til stede. Nedenfor ses en figur som viser, hvem der var til stede samt hvilken placering de forskellige redaktører havde til mødet. Dette er for at skabe et så godt og overskueligt udgangspunkt for dig som læser. 8

9 9

10 Temarammeredegørelse Det grundlæggende for det nedenstående afsnit er baseret på semesterkurserne og studieordningen for 2. semester på Humanistisk Informatik. Vi vil på baggrund af dette ud- dybe hvilke kurser vi har benyttet os af, i forhold til vores specifikke projekt og besvarelse af problemformuleringen. Temarammen for dette semester er helt overordnet kommunikationsprocesser. Med dette som udgangspunkt har vi udarbejdet vores projekt. Omfanget af 2. Semester: Uddannelsernes 2. semester arbejder med kommunikation som proces, idet der arbejdes med hvordan kommunikation foregår i direkte eller medierede interpersonelle relationer i institutionelle sammenhænge. Målet er, at den studerende skal opnå teoretisk viden om og analytisk kompetence i at arbejde med kommunikationsprocesser set i forhold til den professionelle kontekst, som de er indlejret i. Den studerende skal desuden oparbejde kompetence i at tilrettelægge og udvikle interpersonelle kommunikationssituationer. (fak.hum.aau.dk, 2014, Kapitel 3.1. Uddannelsernes semestre, mål, moduler og prøver Kapitel Uddannelsernes semestre og mål, stk.2) Semesterets organisering og forløb Uddannelsens 2. Semester fokuserer på kommunikationsprocesser i professionelle kontekster, hvor aktører kommunikerer med hinanden i medierede og/eller umedierede sammen- hænge. I studieordningen beskrives det overordnede fokus sådan her: Uddannelsernes 2. semester arbejder med kommunikation som proces, idet der arbejdes med hvordan kommunikation foregår i direkte eller medierede interpersonelle relationer i institutionelle sammenhænge. Målet er, at den studerende skal opnå teoretisk viden om og analytisk kompetence i at arbejde med kommunikationsprocesser set i forhold til den professionelle kontekst, som de er indlejret i. Den studerende skal desuden oparbejde kompetence i at tilrettelægge og udvikle interpersonelle kommunikationssituationer. Semesteret er inddelt i tre forskellige moduler: Et projektmodulet med en række kurser og to studiefagsmoduler, der består af ét kursus hver. De tre moduler er selvstændige enheder, 10

11 der på forskellig vis og med nogle sammenhænge, skal understøtte læringen på semestret. (fak.hum.aau.dk, 2014, Kapitel 3.1. Uddannelsernes semestre, mål, moduler og prøver Kapitel Uddannelsernes semestre og mål, stk.2) Som ovenstående antyder, handler dette semesters teamramme om at kunne analysere og fortolke på en autentisk interaktion i en professionel kontekst. Dette er grunden til, at vi har valgt at tage ud på NORDJYSKE Medier og videoobservere et redaktionsmøde i virksomheden. Vi ønskede at komme helt tæt på en medievirksomhed, for at undersøge og opnå en dybere forståelse for, den interpersonelle kommunikation redaktørerne imellem. De spørgsmål, der for os var interessante fra begyndelsen, var blandt andet: Hvad foregår der når redaktørerne fra de forskellige afdelinger mødes? Hvilke roller har/påtager de forskellige parter sig? Hvem siger mest og hvorfor? Disse spørgsmål sø- ger vi at finde svar på, med udgangspunkt i de teorier og andet materiale, vi er blevet præsenteret for på 2. semester. Kurserne og deres relation til vores projekt På baggrund af ovenstående har vi benyttet os af materialet fra kursusgangen, der om- handlede den kvalitative metode. Her blev vi undervist i, at indsamle og analysere data, kvalitativt. Dette indebar læren om, de forskellige observationsmetoder og hvordan vi videoobserverer. Endvidere har vi taget brug af kursusgangene fagets videnskabsteori, fordi vi på dette kursus har opnået viden om og lært, at reflektere over forholdet mellem metode, teori og den empiri. Vi formår at benytte os af den relevante teori og metode, der er nødvendig for at nå frem til en besvarelse af vores problemformulering. Efterfølgende har vi anvendt stoffet fra kursusgangene analyse af interpersonel kommunikation. Den viden, vi har tilegnet os gennem kursusgangene, har vi benyttet os af i forbindelse med at analysere interaktionen på NORDJYSKE Medier. Vi analyserer mødet på mikroniveau. Vi har helt konkret set nærmere på hvilket sprog, der bliver brugt i forbindelse med hvilke handlinger - samt i hvilken kontekst. 11

12 Når vi har set på, hvad der helt konkret foregår i samtalen, bevæger vi os videre til næste niveau, som er fortolkning af den interpersonelle kommunikation. Til dette formål benytter vi os af kursusgangene fortolkning af interpersonel kommunikation. Her er vi blevet præsenteret for teorier, som er relevant til fortolkning heraf. Her er der tale om psy- koanalysen, humanistiske psykologi, socialpsykologisk rolleteori og mikrosociologisk rolleteori. For at kunne besvare vores problemformulering, har vi valgt primært, at fokusere på mikrosociologi og rolleteorier. Da vores fokus ikke er på medieret interpersonel kommunikation i vores projekt, har vi ikke gjort større brug af den viden, vi har tilegnet os på kursusgangen medierede interpersonel kommunikationsprocesser. I og med, at de på redaktionsmødet på NORDJYSKE Medier benytter sig af videokonference, har vi været nødsaget til også, at inddrage og fokusere på, hvad der foregår i samtalen. Vi ser på samspillet mellem det verbalsproglige, parasproglige og det kropssproglige i vores analyse. Der inddrages også viden fra studiefagsmodulet kommunikationstræning, idet vi benytter os af den viden, vi har opnået omkring kommunikation i her- og- nu situationer. Herefter anvendes den teoretiske viden og de praktiske færdigheder, som vi har fået i forhold til samtaleanalysen. Der udover er vi blevet i stand til; at agere kritisk og konstruktivt i relation til identificering, udvikling og realisering af interpersonelle kommunikationsprocesser (moodle.aau.dk, 2014 Studiefagsmodul: Kommunikationstræning: Analyse af og feedback i forhold til her- og- nu kommunikationsprocesser) og at forholde sig til interpersonelle kommunikationsprocesser, herunder disses tilrettelæggelse, formid- ling og effekt. (moodle.aau.dk, 2014 Studiefagsmodul: Kommunikationstræning: Ana- lyse af og feedback i forhold til her- og- nu kommunikationsprocesser) Metode I det følgende afsnit vil vi redegøre for den hermeneutiske metode. Vi vil komme ind på hermeneutikken, herunder den hermeneutiske cirkel og Gadamer. Desuden vil afsnittet belyse den kvalitative metode samt videoobservation og transskribering. Herudover præsenterer vi vores empiriindsamling, og hvordan vi har udvalgt vores teorier. 12

13 Hermeneutik For at forstå den videnskabsteoretiske tilgang, er det vigtigt at vide, hvad hermeneutik egentlig betyder og står for. Den Store Danske definerer hermeneutik som: læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås (denstoredanske.dk, 2014, Hermeneutik). Selve ordet hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, som betyder fortolke. (denstoredanske.dk, 2014, Hermeneutik). Omdrejningspunktet for hermeneutikken er, at vi skal fortolke for at kunne forstå. Der har dog været forskellige opfattelser af, hvad der skulle fortolkes igennem tiden. I tallet blev hermeneutikken brugt som en betegnelse for metodiske overvejelser over fortolkningen af en ganske bestemt type tekster, nemlig teologiske og juridiske tekster (Collin et al., 1995, p. 111). Hvilket er det, der bliver betegnet som den traditionelle hermeneutik (Højberg, 2009, p. 311). Desuden fandtes der en gud i det antikke Grækenland, Hermes, som var gudernes sendebud. Hermes var formidler mellem gudernes budskaber og menneskernes forsøg på at fortolke disse. Her ser vi begyndelsen på hele denne metode, omkring fortolkning af budskaber. (Højberg, 2009, p. 311). Dette syn ændrede sig i løbet af tallet til ikke kun at være kirkelige og juridiske tekster, men til at være fortolkninger af alle teksttyper, hvilket kaldes den metodiske hermeneutik. Kendetegnet ved den metodiske hermeneutik er, at individet begynder at beskæftige sig med regler inden for fortolkning. Disse regler findes for, at der ikke skal ske misforståelser i kommunikationen dette er individets måde at fortolke det sagte på. Desuden kan det her knyttes, at Frederik Schleiermacher og Wilhelm Dilthy var re- præsentanter for denne type hermeneutik. I tallet sker der igen en ændring i hermeneutikken, der er betegnet som den filosofiske hermeneutik. Den filosofiske hermeneutik handler om individet, som værende et forstående og fortolkende væsen. Martin Heidegger og Hans- George Gadamer er ud- viklerne bag denne form for hermeneutik. I den filosofiske hermeneutik undersøges det, hvorfor mennesket er et fortolkende væsen. 13

14 Der skelnes altså imellem tre former for hermeneutik: den traditionelle, den metodiske og den filosofiske. Den hermeneutiske cirkel Fælles for de tre hermeneutiske metoder er den hermeneutiske cirkel, som er en form for cirkel (dog afbilledet som en spiral heri), som afspejler måden, der fortolkes på. I Henriette Højbergs tekst Hermeneutik Forståelse og fortolkning i samfundsvidenska- berne er den hermeneutiske cirkel defineret således: Den hermeneutiske cirkel betegner den vekselvirkning, der foregår mellem del og helhed. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene (Højberg, 2009, p. 312). Der skelnes altså imellem del og helhed. Netop dette vil i vores projekt komme til udtryk ved, at vi analyserer en del, altså de ting, der bliver sagt i de forskellige sekvenser. Til sidst laver vi en konklusion, som kan siges, at være helheden i vores projekt. Dog kan vi kun forstå delene, når vi også forstår helheden. Derfor har vi set hele vores optagelse igennem mange gange, for 1) at kunne udvælge hvilke sekvenser, der er mest spændende og 2) for overhovedet at kunne forstå, hvad der foregår. Hovedfunktionen i hermeneutikken er derfor at fortolke forståelsen, og finde mening heri, hvilket er det den hermeneutiske cirkel skal illustrere: 14

15 Kilde: 1 samfund/hvad- er- hermeneutik I vores projekt vil vi benytte den hermeneutiske metode til at forstå det sagte i vores empiri, hvilket vi vil gøre ved at fortolke. Der kan også argumenteres for, at helheden er vores råmateriale altså det vi har optaget, og vores dele, er de teorier og begrebet vi har lært omkring interpersonel kommunikation Et eksempel herpå kunne være begrebet Ansigtsarbejde - vi vil bruge vores råmateriale til for eksempel at forstå teorien om Ansigtsarbejde. Vi anvender Ansigtsarbejde til at forstå vores råmateriale. Overordnet set, vil vi bruge den forståelse, vi i forvejen har, til at forstå det nye som vi skal fortolke. Det er netop også det, som vi bruger vores teoretikere til vi får en forståelse af en bestemt teori, som giver os en bestemt tankegang. Denne tankegang får vi efterhånden knyttet flere og flere teoretikere på. Dette vil være med til at skabe en større forståelse for emnet. Teorierne giver os en forståelse for baggrunden af det, der bliver sagt, og denne læringsproces stopper aldrig - hvilket igen er det, den hermeneutiske cirkel re- præsenterer. Det essentielle i den hermeneutiske cirkel er altså, at ens fortolkning og forståelse af det pågældende emne aldrig stopper der er ingen begyndelse og slutning. Vi bliver ved med at kunne fortolke på det, der bliver sagt i vores optagelse. Vi kan blot skifte fokuspunkt, og så vil vores forståelse endnu blive udvidet. Objektiv eller subjektiv forståelse? Hvordan forstår og fortolker vi vores materiale? Udelukkende ud fra nogle teoretikere, som angiver, at tingene er eller skal være på en bestemt måde? Eller anvender vi vores egen forståelse af den givne situation til at fortolke? Og hvad er mest rigtigt? Hvis vi igen tager udgangspunkt i Henriette Højbergs tekst om hermeneutik, skriver hun dette, som værende en tankegang Schleiermacher og Dilthey stod bag: 15

16 Det er via indlevelse (empati) i forfatterens tekstlige, personlige og kulturelle univers, at man kan fortælle noget om forholdet mellem teksten og forfatteren. Det er fortolkerens opgave at sætte sig ind i forfatterens psykologiske tilstand og på den baggrund reproduce- rer tekstens mening. (Højberg, 2009, p. 313) Selvom der tages udgangspunkt i en tekst, vil dette også kunne bruges i vores situation, hvor vi har med en videooptagelse at gøre. Dette betyder dog ikke, at vi vil skrive projektet med en subjektiv vinkel, da vi netop har taget udgangspunkt i nogle teoretikere og faglige begreber. Vi vil dog være subjektive, når vi skal prøve at sætte os i de forskellige personers sted. Dette vil vi være, for at kunne forstå hvorfor de siger, som de gør, hvilket vi vil underbygge med teorier og begreber. Schleimacher mener, at ( ) det er fortolkerens opgave at forstå forfatteren bedre, end vedkommende forstod sig selv (Højberg, 2009, p. 313). Hvis vi havde haft mulighed for at give feedback til de medvirkende re- daktører, ville de muligvis kunne nikke genekendende til vores tolkning, selvom det må- ske ikke er noget de har været bevidste om. Det kan hertil også knyttes, at det at forstå er et væsentligt element i hermeneutikken. Humanistisk Videnskabsteori skriver: Det at forstå en person er at forstå, hvad vedkommende kan give udtryk for (Collin et al., 1995, p. 110). Ordet udtryk skal forstås, som om at der er noget i en eller anden forstand indre eller privat eller psykisk indre akter, såsom menen, villen, følen som udtrykkes i noget ydre, offentligt, iagttageligt, og som ofte resulterer i ydre produkter. (Collin et al., 1995, p ) Hvilket netop er det, vi skal fortolke i vores projekt. Vi vil altså fortolke på de udtryk, de medvirkende udsender. Det kan derfor siges, at vi starter med at forstå, ved hjælp af vores forforståelse, som der vil blive skrevet mere om den følgende afsnit om Hans- George Gadamer. Hans- George Gadamer Hans- George Gadamer var tysk filosof, og tilhørte den filosofiske hermeneutik. Hans overbevisning er, at fortolkning og forståelse er et grundvilkår for den menneskelige 16

17 eksistens (Højberg, 2009, p. 320). For at forstå hans tankegang skriver Henriette Høj- berg: Det betyder, at opnåelse af forståelse ikke begrænser sig til metodiske teknikker eller redskaber, der giver os den rette og sande fortolkning af tekster eller sociale processer og relationer, sådan som Schleiermacher og Dilthey argumenterer for, men at forståelse er det, vi som mennesker er. (Højberg, 2009, p. 320). Det, der skiller Schleiermacher og Gadamer fra hinanden, er måden at gribe en fortolkning an. Schleiermacher mener, at for at kunne forstå, skal vi så vidt mulig frigøre os fra vores egne forforståelser og fordomme, herunder værdier, følelser og subjektive tanker. Han mener, at vi i stedet skal forsøge at leve os ind i forfatterens tanker som også er nævnt tidligere. Herimod mener Gadamer, at det er umuligt at frigøre sig fra ens forfor- ståelser og fordomme. Det er det i kraft af, at det altid er noget, vi vil tage udgangspunkt i, når vi indgår i en fortolkningsproces. Gadamer mener, at kun hvis denne min hele for- udforståelse eller forståelseshorisont, som Gadamer kalder alt dette, har noget til fælles med den andens forståelses horisont, kan jeg forstå hans handlen (Collin et al., 1995, p. 119). Ifølge Gadamer skal vi altså tage afsæt i vores personlige erfaringer, til at forstå den kommunikation der foregår mellem de medvirkende i vores videooptagelse. Udover begrebet forforståelse, arbejder Gadamer også med begrebet fordomme, hvilket han stærkt pointerer ikke behøver at være negativt, som for eksempel racisme. Det er blot den baggage, som man tager med sig i sin forståelsesproces. Det er noget, der ligger til grund for vores forståelse og udlægning af det pågældende. I vores videooptagelse vil vi muligvis have fordomme i forbindelse med de ting der bliver sagt vi vil måske opfatte, at der er en, der er dominerende. Ved hjælp af vores teorier om for eksempel roller, vil vi kunne undersøge, om det er rigtigt. I forbindelse med dette, kan begrebet horisontsammensmeltning knyttes. Vi vil un- dersøge og fortolke de ting, der bliver sagt og gjort i vores videomateriale, således, at vi kan forstå og forklare hvorfor de medvirkende gør, som de gør. Der sker først en horisontsammensmeltning, når der er opnået gensidig forståelse. Dermed ikke sagt, at man 17

18 skal blive enige, men man skal blot være i stand til at forstå hinanden. Vi vil i gruppen også benytte os af denne metode dog oftest ubevidst når vi skal forstå hinanden. Hvad end det er i en diskussion eller blot et tekststykke, som en anden person har skrevet. Desuden vil teorierne hjælpe os til at forstå vores videooptagelse. Der er, dermed flere instanser, som gør, at vi kan forstå hinanden og vores empiri. Kvalitativ metode Når man arbejder kvalitativt, er der en række forskningsmetoder at gøre brug af. Det kan eksempelvis være feltnoter, aktionsforskning, fokusgrupper og videoobservation. Den forskningsmetode, vi i gruppen har valgt at gøre brug af, er videoobservation. Vi mener, at den bidrager bedst muligt til at belyse den kommunikationsproces, vi har valgt. Lad os først se nærmere på den kvalitative forskningsmetode. Der skelnes, som oftest, mellem kvalitativ og kvantitativ metode. Når der er tale om, at noget er kvalitativ forskning, så hentydes der sædvanligvis til, at der i denne sammenhæng er fokus på, hvordan noget gøres, siges, opleves, fremtræder eller udvikles. Det kan eksempelvis være interessant, at forstå og fortolke den pågældende situation (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p.17-20) De kvalitative forskningsmetoder, som interview eller feltarbejde, og de kvalitative tilgan- ge, som fænomologi eller diskursanalyse, er udviklet for at kunne belyse menneskelige op- levelser, erfaringsprocesser og det sociale liv. Man arbejder ikke med statistiske gennem- snit, men søger at forstå konkrete personer og sociale processer - hvordan mennesker tæn- ker, føler, handler, lærer, eller udvikles. (Brinkmann & Tanggaard, 2012, p. 17) Som opposition til den kvalitative forskning står den kvantitative forskning. Her er fokus i højere grad, at udforske kvantiteter, altså hvor meget der forekommer af noget. Kvantitativ forskning søger i højere grad, at knytte talværdier til specifikke egenskaber, for således at kunne arbejde med data statistisk. (Brinkmann & Tanggaard, 2010, p ) 18

19 Videoobservation Videoobservation er en forskningsmetode, som gør det muligt for forskeren at gengive den observerede situation, de gange det kræves for at nå frem til et brugbart analytisk resultat. Videokameraet viser, alt hvad der foregår i interaktionen, og det kan derfor meget præcist fortælle forskeren, hvad der sker i situationen. Videoobservation er på mange måder en objektiv form at observere på i modsætning til feltnoter. Feltnoter bliver i langt højere grad farvet af forskerens egen fortolkning, hvilket kan være uhen- sigtsmæssigt. Videoobservation kan dog ej heller betragtes som fuldstændig objektivt. Når der videoobserveres, træffer forskeren nogle valg i forhold til placeringen af videokameraet. Disse valg vil medføre fravalg, og dermed er der elementer i den pågældende situationen, der ikke vil være gengivet i videomaterialet. Valg som disse, skal træffes udfra hvilke aspekter, der ønskes undersøgt ved den pågældende situation. (Brinkmann & Tanggaard, 2010 p ) Transskribering Hvorledes forskeren transskriberer videoobservationen er op til den enkelte. Der findes ikke eksakte regler eller retningslinjer for transskription af videoobservationer. For- skerne er derfor nødsaget til at konstruere egne regler. Det gør sig her gældende, at der ligesom i en videoobservation, udvælges et fokus, der matcher den teori, man har valgt. Har man som mål at analysere på kropssproget, så er det vigtigt at gå til bunds med det i transskriptionen. Det samme gør sig selvfølgelig gældende for andre analysepunkter. (Brinkmann & Tanggaard, 2010 p ) Empiri indsamling Vores empiri på dette semester skulle belyse kommunikation i en professionel kontekst. Vi startede med at kontakte flere virksomheder i Aalborgområdet for at undersøge vores muligheder. Vores empiri til dette projekt er videomateriale, som vi har indsamlet på NORDJYSKE Medier. Vi kontaktede NORJYSKE Medier om muligheden for at filme en del af deres interpersonelle kommunikation. Vi fik i den forbindelse tilbudt at videoobservere et redaktionsmøde en fredag formiddag. Redaktionsmødet havde til formål at klar- lægge weekendens nyhedsprogram. 19

20 Redaktionsmødets deltagere talte redaktører fra de forskellige sektioner af NORDJYSKE Medier i Aalborg samt redaktører fra lokalaviser i det øvrige Nordjylland. Mødet blev filmet i et åbent kontorlandskab, hvor deltagerne sad omkring et rundt bord, hvorpå der var placeret videoskærme hvor lokalredaktørerne figurerede. Vi indsamlede vores materiale på tre kamaraer, for bedst muligt at få alle med rundt om bordet. Vi filmede således, at vi kunne fange de tilstedeværende deltageres ansigter, da det ville være vigtigt for os sidenhen i forhold til den problemstilling, vi ville undersøge. Derudover anvendte vi også to trådløse mikrofoner, for at få den optimale lyd. Det lykkedes os ikke at filme skærmene på bordet tilstrækkeligt, hvilket kan give problemer sidenhen i analysen. Problemerne kan ligge i, at vi ikke har fyldestgørende materiale til at fortælle om det nonverbale. Det lykkedes os dog at få størstedelen af det verbalsproglige med. Under mødet havde vi i gruppen placeret os i rummet således, at vi havde mulighed for at iagttage mødet. Vi kunne dermed nedskrive nogle af de ting, som videoka- meraerne ikke nødvendigvis ville få med. Det kunne eksempelvis være; påvirkninger uden for kameraernes vinkel eller stemningen i rummet. Næste punkt på programmet var at få transskriberet vores videomateriale fra NORDJY- SKE Medier, da det helt konkret er det, som vi skal analysere på i projektet. Som det blev nævnt i ovenstående afsnit om transskription, så foreligger der ingen faste regler for transskription af videomateriale. Derfor opsatte vi i gruppen en række regler, som vi skulle følge i vores arbejde med at transskribere. De anvendte regler vil fremgå af transskriptionen i bilaget. I arbejdet med transskriptionen delte vi videomaterialet op såle- des, at alle i gruppen havde mulighed for at gøre sig nogle erfaringer. Valg af teori Konversationsanalysen (CA) Vi har i forbindelse med vores projekt, samt i jagten på en besvarelse af vores problemformulering, valgt at benytte os af konversationsanalysen - også kaldet CA. I og med, at denne analyse kan give os en dybere forståelse for, hvad der sker i samtalen, når deltagerne til redaktionsmødet interagerer. Med denne analyse, kan vi se på det tekniske i samtalen helt ned på mikroniveau. Formålet med dette er, at se nærmere på aktørernes 20

21 turtagning og taleturer, pauser, minimalrespons, rollefordeling, konteksten, reparaturer etc. Dog er denne analyse begrænset til det, der helt konkret sker i samtalesituationen. Dette begrænser os i forhold til at forstå hvorfor aktørerne agerer, som de gør. Dertil er vi klar over, at denne analysemetode har sine begrænsninger, men vi mener endvidere, at den er nødvendig at inddrage. De anvendte teorier i CA er et vigtigt fundament for vores videre analyse. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse Hver gang vi siger noget, gør vi noget. Det er det essentielle i pragmatikken, og dette finder vi interessant i forhold til vores empiri. Vi har derfor valgt at benytte os af John Langshaw Austins teori omkring sproghandlinger på tre niveauer, samt John Rogers Se- arles 5 sproghandlingsteorier, fordi de fortæller os noget om sproget. De fortæller om, at alt hvad vi siger i dagligdagen, hvad end det er smalltalk på ca- féen eller til et møde, som ved vores empiri, er der en handling bag det, vi siger. Dette mener vi, er interessant at tage afsæt i, i vores valg af empiri. Desuden at se nærmere på hvordan redaktørerne får sagt det, de gerne vil, og hvordan det bliver modtaget af de andre aktører. Til sidst kan vi også anskue betoning og nedtoning, i det verbale og det nonverbale. Stephen Toulmin Stephen Toulmin har udviklet en anerkendt model til analyse af argumenter, som indgår i forskellige kontekster. Modellen indeholder en grundmodel og en udvidet model. Model- len indeholder seks elementer hvoraf tre er elementære og faste og tre er frie det vil sige, ikke nødvendigvis optræder i et argument. Vi vil bruge Toulmins argumentmodel i vores analyse til, at berøre og synliggøre om der i vores indsamlede empiri er et mønster i hvordan redaktørerne på NORDJYSKE Medier argumenterer for eller imod et givent emne. De tre appelformer De tre appelformer af Aristoteles vil i dette projekt blive anvendt som en underbygning for teori og analyseafsnittet, der omhandler Toulmins argumentmodel. De tre appelformer herunder Etos, Logos, og Patos samt argumentmodellen danner grundlag for en 21

22 del af vores analyse og fortolkning. Vores fokus vil derfor i afsnittet være om hvorvidt redaktørerne på NORDJYSKE Medier, bevidst eller ubevidst gør brug af ovenstående begreber i deres argumentation. Vi vil ligeledes se på, om de anvender nogle af de ovennævnte appelformer frem for nogle andre til, at sikre deres budskaber hensigtsmæssigt bliver modtaget, set ud fra deres perspektiv. Nonverbal kommunikation Nonverbal kommunikation dækker over alle de dele af kommunikationen, som ikke er verbalsproglige. Her ser man blandt andet på, hvorledes en aktør i en interaktion gør brug af forskellige former for gestik, for at underbygge eller illustrere det sagte. I vores projekt vil vi analysere på den nonverbale kommunikation, for at synliggøre de elementer ved redaktionsmødet, som ikke umiddelbart bliver dækket af de andre teorier, for at få et fyldestgørende resultat i vores projekt. Erving Goffman Vi har valgt, at benytte os af Erving Goffmans teori om Facework, dog vil vi omtale det som Ansigtsarbejde heri. Vi vil benytte os af denne teori, da vi ønsker at kunne få en for- ståelse for de relationer, der findes i mellem deltagerne i vores empiri. Vi finder det meget aktuelt, da vores opfattelser er, at det i mødet mellem mennesker, er meget vigtigt og betydningsfuld at opretholde sit ansigt. Vi antager, at der udspiller sig en form for ubevidst samspil, hvor det gælder om ikke at tabe eget ansigt. Vi har derfor fundet det interessant at undersøge, hvordan dette bliver afspejlet ved et redaktionsmøde. Pierre Bourdieu Vi har valgt at benytte os af Pierre Bourdieus teori om Symbolsk vold. Symbolsk vold opstår, når den dominerende i en samtale får den dominerede til at nedvurdere sine egne holdninger og meninger. Vi mener, at Bourdieus teori er relevant i forhold til at kunne diskutere vores empiri, sammenholdt med de resultater, som vi er kommet frem til i vores opgave. Bourdi- eus teori benytter vi til at give et bud på, hvorfor vi handler, som vi gør i en interaktion. Vi vil desuden anvende Bourdieu til, at anskue det magtforhold, der foregår mellem re- daktørerne på NORDJYSKE Medier i forhold til den Symbolske vold. 22

23 Teori I afsnittet herunder vil vi præsentere vores udvalgte teorier, som vi vil anvende i analyseafsnittet. Rækkefølgen er som følger: Konversationsanalyse, Pragmatisk Sprogbrugs- analyse, Toulmin, De tre appelformer, Nonverbal kommunikation, Erving Goffman og slutteligt Pierre Bourdieu. Konversationsanalyse (CA) I det følgende afsnit vil vi redegøre for begreberne i konversationsanalysen. Til dette vil vi tage udgangspunkt i afsnittet Konversationsanalyse af Jakob Steensig i bogen Kvalita- tiv metode. Konversationsanalysen, også kaldet Conversation Analysis(CA), er en analyse, der be- skæftiger sig med samtalens form og struktur, parternes organisering af samtalen og den gennerelle kontekst i det sagte. Bag denne tilgang findes der en del antagelser omkring mennesket, blandt andet at mennesker i deres handlen over for hinanden hele tiden skaber, forhandler og fremviser de normer, systematikker og kompetencer som deres ad- færd bygger på. (Steensig J., 2010, p. 287) Det er derfor vigtigt, at samtalerne fremtræ- der så autentiske som muligt. Dermed er det en betydelig forudsætning for en troværdig konversationsanalyse, at konversationerne får lov til at gå sin gang, og ikke bliver påvir- ket af et opstillet eksperiment. Konversationsanalysen forsøger, på baggrund af optagel- ser og udskrifter af denne autentisk interaktion, at udlede regelmæssigheder i den sociale og kommunikative adfærd, der finder sted i en samtale. Ud fra samtalerne ser man derfor både på den praktiske og den faktiske situation og forsøger at beskrive hvordan ordenen i en samtale, tager sig ud. (Steensig J., 2010, p. 287) Harvey Sacks betegnes som grundlæggeren af konversationsanalysen. Sacks var en amerikansk interaktionsforsker og ph.d. studerende hos sociologen Erving Goffman, hvem også gav ham inspiration til sin analyse. Dog tyder det på, at Sacks primære inspirati- onskilde lå hos Harold Garfinkels etnometodologi. I etnometodologien analyseres der ligeledes også på, hvordan mennesker formår at skabe og forstå en sammenhæng i den verden, der omgiver dem. Etnometodologiens hovedfokus er at undersøge om perso- nernes metoder i en samtale er situationsbestemte, og derfor forskellige fra hver enkelt 23

24 samtale. Her stopper lighederne dog hos konversationsanalysen og etnometodologien. Etnometodologien forsøger at påvise, hvorpå metoden i samtalen er specifik i hver enkelt samtale. Konversationsanalysen forsøger derimod at fremvise regelmæssigheder og resultater, således at nye undersøgelser kan bygge videre på tidligere resultater. (Steen- sig J., 2010, p. 288). Sacks formål med denne konversationsanalyse er at vise den orden, der er i en samtale. Han ville organisere denne orden i samtalen og forsøge at forklare, hvordan parterne formåede at opretholde denne orden. Endvidere har konversationsanalysen fokus på fornuft, forståelse og vores daglige måde at indgå i verden på. På baggrund af dette, kan det ikke forudsiges, hvordan samtaler og interaktioner forløber, men der kan opnås et indblik i, hvordan deltagerene hele tiden forsøger at regulere samtalen i en bestemt orden. Konteksten er det, som trækkes ind i den konkrete interaktion, eller det som aktørerne orienterer sig mod i en konkret sammenhæng. Kort sagt består konversationsanalysen i at finde den måde, hvor på aktøren forstår den virkelighed, som de befinder sig i. (Steen- sig J., 2010, p. 289) Det vigtigste input til konversationsanalysen er, at aktørerne i samtalen viser analytikeren, at de forstår, hvad der sker. For det der kendetegner konversationsanalysen er at analytikerenes fortolkning hele tiden skal holdes op imod de fortolkninger som samtaledeltagerne viser hinanden. (Steensig J., 2010, p. 290) For yderligere at opnå en forståelse for hvilke begreber CA benytter sig af, vil vi i neden- stående gennemgå forskellige begreber, der gør sig gældende i konversationsanalysen. Kontekstbegrebet I konversationsanalysen bliver alt det, der inkluderes i samtalen, betragtet som konteksten. Konteksten kan derfor siges at være en foranderlig og uforudsigelig størrelse, som tager afsæt i og former sig ud fra den handling, der forekommer i samtalen. Endvidere kan kontekstbegrebet deles i to: På den ene side er der det, som er gået for ud for den pågældende taletur. På den anden siden er der det, som danner rammen 24

25 for en samtale. Hvilket leder os videre til begrebet sekventialitet, da disse to begreber er tæt forbundet. (Stax, T. B., 2005, p. 176) Sekventalitetsbegrebet Sekventalitetsbegrebet er et overordnet begreb for strukturen i samtalen, herunder taleture, organiseringen af samtalen, turtagning, sekvenser etc. Disse begreber vil vi komme nærmere ind på i følgende afsnit. Begrebet indbefatter, at man ikke kan forudsige samtalens forløb. Parterne i samtalen har blot nogle forudsætninger for konteksten, som er nødvendige for, at en samtale overhovedet kan fungere. (Stax, T. B., 2005, p. 175) Dette leder os videre til sekventiel organisering. Sekventiel organisering Samtalen er et samarbejde mellem de parter, der indgår i interaktionen. Et eksempel kunne være, at når du ringer til nogen forventer modparten at du oplyser dit navn, såle- des at vedkommende kan opgive sit. Sekventiel organisering af samtalen er derfor tæt forbundet med taleture og turtagning: For konversationsanalysen er variationerne over den sekventielle organisering turtagningssystemet, der styrer samtalen, turfordelingen, organiseringen af, hvordan man deltager og ophører med at deltage i samtalen ( ) og lignende lig strukturen for samtalen. (Stax, T. B., 2005, p. 175) Taleture, turtildeling og turtagning Taleture er, som ordet lyder, når; Samtaledeltagerne skiftes til at have turen efter et fæl- les turtildelingssystem som bestemmer hvem der skal eller kan tale når en turkonstrukti- onsenhed er afsluttet. (Steensig J., 2010, p. 293) Taleture er fra, når en person begynder at tale, til når vedkommende holder op med at tale. Det kan derfor siges at være lidt af en kunst, at mennesker kan føre en samtale uden at tale i munden på hinanden. Denne ubevidste viden om turtagning og turtildeling, er en indgroet norm, som har rod i vores veludviklede kultur og sociale færden. (Steensig J., 2010, p. 294) Endvidere kan det siges at: hver taletur opstiller betingelser for hvad der er relevant at gøre i næste taletur og dermed også for hvordan næste taletur skal fortolkes. (Steensig J., 2010, p. 297) Ytringspar og præferencer Sætninger og ytringer hænger sammen i par. Det gør sig eksempelvis gældende, at efter et spørgsmål følger der et svar, efter en anmodning følger en accept eller en afvisning 25

26 eller efter en hilsen følger en hilsen etc. Der er som sådan ikke tale om, hvilket svar der er præference for, men nærmere normen for, hvilken præference der er i forhold til det givne samtaleemne. (Steensig J., 2010, p. 297) Herunder findes også præsekvens, som er noget, der bliver tillagt det, man egentligt gerne vil spørge om. Et eksempel herpå kunne være: A: Skal du noget i morgen? B: Nej? A: Fedt, skal vi så ses? Indskudt par er, når vedkommende stiller et spørgsmål, som bliver besvaret med et spørgsmål. For eksempel A: Kører du hjem? B: Hvornår skal det være? A: Bare her om et par minutter B: Ja, det kan jeg sagtens. (Kappelgaard Lisbeth, & Kjær, Malene, (2014) slide 17, 18, 19 i analyse af interpersonel kommunikation, kg. 2) Reparaturer Når man taler om reparatur i forbindelse med konversationsanalysen, er det når samta- ledeltagerene forholder sig til problemer i samtalen. (Steensig J., 2010, p. 301) Der findes tre slags reparaturer alt efter hvilken og hvis taletur, vi befinder os i. Sker det i den før- ste taletur kaldes det selv- initieret reparatur. Det der er kendetegnet for selv- initieret reparatur er: tøvelyde, lydforlængelse, turtagningspauser, stammen eller selvafbrydel- ser. Sker det i næste tur kaldes det anden- initieret reparatur. Det vil sige, at en anden tager initiativ til at irettesætte vedkommende der har taleturen. Dette sker når næste person responder spørgende og eksempelvis svarer med ordet; Hva? Eller når personen gentager problemelementet. Endvidere kan personen, der startede med at tale også benytte sig af selv- initieret tredjeturs- reparatur, hvor vedkommende forklarer eller selv forsøger at opklare pro- blemet. (Steensig J., 2010, p. 301) Pauser Når der opstår pauser i en samtale, kan den kategoriseres i tre kategorier: pause, gap og lapse. Under disse tre kategorier, findes der fem typer stilhed. Under kategorien pause, findes der tre af de fem stilhedstyper. Første stilhedstype er ophold i talen inden for en taletur. Næste stilhedstype er tur- skifte- pause, som er den tekniske overgang mellem taleturer, der opstår, før næste deltager skal have sin taletur. Tredje og sidste stilhedstype, der findes under pauser er næste- tale- pause. Dette er den pause, der opstår når en 26

27 person, er blevet valgt til at tale. Denne pause kan også betegnes som tøvepause, hvis varighed bestemmes af den, der har fået tildelt en taletur. Tur- mellemrums- pause, er en stilhedstype under gap, og skal forståes som den pause, der forekommer efter et over- gangsrelevant sted og ikke tilhører nogen. Tur- mellemrums- pausen bliver kun til et gap, hvis der forekommer en ny taler efter pausen. Lapse er en betegnelse for, det vi i daglig- tale ville kalde pinlig tavshed, altså en lang og stille pause. (Kappelgaard Lisbeth, & Kjær, Malene, (2014) slide 22 i analyse af interpersonel kommunikation, kg. 2) Deiksis Begrebet deiksis er et lingvistisk begreb, der bruges om eksempelvis pronominer: han, hun, de, der samt her. Person- deiksis er eksempelvis: ham, hende etc. Lokation- deiksis er når der tales om lokationer. Afslutningsvis findes der tid- deiksis, hvilket er: tid og når udgangspunktet er taleren mig og jeg. De deiksiske udtryk kodes og afkodes derfor i samtalen gennem de ord, der bliver brugt, betoningen af ordene, mimikken i samtalen og gennem gestikken eksempelvis ved at nikke med hovedet. (Kappelgaard Lisbeth, & Kjær, Malene, (2014) slide 23 i analyse af interpersonel kommunikation, kg. 2) Overlap Overlap forekommer sjældent når vi almindeligvis taler sammen, da det, som nævnt, er en indgroet norm, at vi venter på en pause, hvor vi kan tage taleturen. (Kappelgaard Lis- beth, & Kjær, Malene, (2014) slide 24 i analyse af interpersonel kommunikation, kg. 2) Minimalrespons Når man i en samtale møder det, konversationsanalysen betegner som minimalrespons, er det ikke for at gøre krav på taleturen, men blot for at give en respons, der gør taleren 27

28 opmærksom på, at modtageren aktivt lytter til hvad, der bliver sagt. Ved brugen af minimalrespons inddrager modtageren sig blot i den igangværende samtale. Indenfor minimalrespons findes der endvidere fire kategorier. Den første er til- standsskiftemarkører, der er ord såsom aha og nåååå respons, som indikerer, at her gik der noget op for modtageren. Den anden er prælukkere som ordene godt, ja, såå og okay, hvilket indikerer minimalrespons, hvor modtageren forsøger at lukke samtalen eller blot emnet. Den tredje kategori fortsættelsesmarkører. Det er ord eller ordlyde som mm, ja ja, okay fint og godt, som indikerer at vedkommende lytter og at taleren blot skal fortsætte sin talestrøm. Til sidst er der besvarere og bekræftere som ja, jo, nej, okay, som understreger, at modtageren tilslutter sig, det der bliver sagt. (Kappelgaard Lisbeth, & Kjær, Malene, (2014) slide 25 i analyse af interpersonel kommunikation, kg. 2) Slutteligt er her et konkret eksempel som viser måden hvorpå begreberne i konversationsanalysen anvendes: I eksemplet tales der om, hvorvidt personerne skal ud og spise. A er personen, der inviterer ud og B er den personen, der bliver inviteret ud. A: Vi bestiller i morgen ikke? A: altså bord B: Jo (P) det siger vi bare A: er det i orden? B: ja (P) det helt fint Pragmatisk sprogbrugsanalyse John Langshaw Austin har udviklet en teori omkring sproghandlinger, som deles op i det lokutionære, illokutionære og det perlokutionære handlingsplan. Han havde en elev ved navn John Rogers Searle som videreudviklede på Austins teori omkring sproghandlinger- ne på det illokutionære niveau, hvor han opstillede 5 sproghandlingsteorier. Vi vil anvende den pragmatiske sprogbrugsanalyse, til at analysere på interaktionen til redaktionsmødet og finde ud af om de deltagende til mødet, har den succes med deres ytringer, som de ønsker. 28

29 Begrebet pragmatik kommer af det græske ord pragma, som betyder handling. Når vi beskæftiger os med pragmatikken, beskæftiger vi os i virkeligheden med, om anvendelsen af sproget er vellykket i den givne situation og kontekst. (Alrø & Kristiansen, 1988, p. 31). Det er altså en forenklet forklaring på, hvad pragmatik bruges til. Hver dag bruger vi sproglige handlinger, nogle mere planlagte end andre, og dette gør vi, for at få vores modtager til at gøre det, vi ønsker. Vi anvender sproglige handlinger i alle interaktioner, men fælles for dem er, at du vil påvirke din modtager til at gøre noget. For at dette kan lykkedes, skal dit eget valg af sprogbrug tilpasses den givne kontekst. (Alrø & Kristiansen, 1988, p ) En betydningsfuld teoretiker for pragmatikken er John Langshaw Austin ( ). Austin er engelsk sprogfilosof samt ophavsmanden til begrebet talehandling. I 1946 på- viste han, at nogle former for sproglige ytringer bliver til handlinger, fordi de formår at ændre noget i verden. (teorier.dk, 2014, talehandlingsteorien). Han udtænker to begreber nemlig performativer og konstativer, som han stiller op overfor hinanden. Konstativer siges at være de udsagn, hvor vi kan vurdere om noget er sandt eller falsk. Et eksempel på dette kunne være: Katten tager sig en lur. Dette udsagn er et konstativ, fordi man kan se, at katten tager sig en lur. Begrebet performativer kommer af det engelske verbum to perform (at udføre). Ved performativer kan vi ikke tale om, hvorvidt noget er sandt eller falsk. Når der anvendes performativer er fokus ikke længere, om hvorvidt udsagnet er sandt eller falsk. Fokus er derimod, om udsagnet har affødt den tilsigtede handling hos modtager. (Alrø & Kristian- sen, 1988, p ) Austin var opmærksom på forskellen mellem påstande og ytringer, som blev brugt til at udføre handlinger. Det er derfor nødvendigt at være opmærksom på handlingen, det sagte og kontekstualiteten. Et performativ indeholder typisk et verbum, som udtrykker den handling, som vi er i færd med. Et eksempel på et sådan verbum kunne være at ville. (opgavebank.dk, 2014 Ordenes gøren: Performativer) Nogle performativer kan have den effekt, at de fortæller noget om styrkeforhol- det mellem parterne. Et eksempel kunne være: når chefen skal bede den ansatte om at udføre en bestemt handling, sker det kun i kraft af chefens rolle og styrke overfor den ansatte. (teorier.dk, 2014, talehandlingsteorien) 29

30 Pragmatikken som teori arbejder ud fra en antagelse om, at vi gør noget, når vi siger noget. Dette kan være et spørgsmål, løfte, trussel, overtale samt at få ret etc. Når vi vælger vores brug af sproghandlinger, gør vi det som regel uden, at vi selv er klar over det. Dette hænger sammen med, at vi er opdraget med sproget, og derfor godt ved, hvornår vi skal anvende hvilken sproghandlingen al afhængig af konteksten. Men hvad nu hvis der alligevel sker misforståelser i kommunikationen, altså hvor en sproghandling bliver anvendt i den forkerte kontekst? Austins teori kan vi anvende til at stu- dere en sproghandling på tre niveauer. (Alrø & Kristiansen, 1988, p ) Han fandt senere ud af, at hans teori om konstativer og performativer ikke var omfattende nok. Via yderligere forskning konstaterede han, at det ikke kunne siges, at noget er sandt eller falsk, men at alt i virkeligheden er en handling. Derved fandt han frem til teorien om de tre sproghandlinger som ses nedenfor: (teorier.dk, 2014, talehandlingsteorien) Sproghandlinger 1. Det lokutionære handlingsplan svarer til det denotative niveau, som udgør grundbetydningen af det, der siges. Den ene kommunikator ytrer nogle ord, lyde og sætninger i en bestemt grammatisk konstruktion, som den anden kommunikator opfatter og forstår. (Alrø & Kristiansen, 1988, p.32) 2. Det illokutionære handlingsplan svarer til det konnotative niveau, er det centrale genstandsfelt for analysen, fordi det er her ytringernes kommunikative funktion i konteksten kan studeres. Det er kommunikatorernes illokutionære handlinger, der skaber de interpersonelle relationer. På det illokutionære niveau kan sproghandlingstyperne, sprogets medbetydninger og intentionen bag ytringerne undersøges, idet analytikeren inddrager sin viden om kommunikatorerne og de sociale og kulturelle konventioner i kommunikationsforståelsen. (Alrø & Kristiansen, 1988, p.32) 3. Det perlokutionære handlingsplan Det perlokutionære handlingsplan er de konsekvenser, som det illokutionære får for kommunikationens videre forløb. Det er imidlertid svært at fastholde det perlokutionære niveau på længere sigt, når det er samtaler, man analyserer, fordi den illokutionære handlings konsekvenser vil komme til udtryk i form af nye handlinger med et lokutionært, illokutionært og perlokutionært handlingsplan. (Alrø & Kristiansen, 1988, p.32) Det lokutionære handlingsplan er det niveau, hvor taleren siger noget, for eksempel Vil du med i biffen? På det illokutionære handlingsplan anskuer vi intentionen med den 30

31 overstående ytring. Eksempelvis om det er en trussel, et løfte, en ordre eller et spørgs- mål etc. Til sidst har vi det perlokutionære handlingsplan, hvor vi ser på ytringens på- virkning på modtageren, og om påvirkningen lykkedes. (teorier.dk, 2014, talehandlingsteorien) Austin havde en elev ved navn John Rogers Searle. Han var meget fascineret af Austins teori omkring det illokutionære og videreudviklede teorien. (sprogibrug.systime.dk, 2014, John Rogers Searle) Han opstillede 5 sproghandlingsteorier som alle går ind under det illokutionære handlingsplan: 1. Konstaterende - Her konstateres noget. Eksempel: Jeg var hjemme kl Direktiver Her vil taleren gerne have modtageren til at gøre/sige noget. Eksempel: Det er lidt koldt herinde, synes du ikke? Her vil taleren gerne have modtageren til at lukke vinduet. 3. Kommissiver - Det er det modsatte af direktiver. Her forpligter taler sig selv til at gøre noget. Eksempel: Jeg skal nok komme i aften. 4. Ekspressiver Her bygges der på følelserne Eksempel: Jeg synes du er sød. 5. Deklarerende nu erklærer jeg. (Helle Alrø, (2014)slide 5 i analyse i interpersonel kommunikation. (p. 3-32) Når vi bruger sproget kan vi benytte os af styrkemarkører. Disse styrkemarkører hjælper os, til at kunne udtrykke vores holdning i en given situation. Der findes to typer af styrkemarkører: optoning og nedtoning. (Helle Alrø, (2014)slide 5 i analyse i interpersonel kommunikation. (p. 3-32) Udover at kunne anvende optoning og nedtoning i sproget, kan vi også anvende det i det nonverbale sprog. Her kan vi trække på smilebåndet for at vise, at vi er glade over situationen, og modsætningsvis se sure ud. 31

32 Optoning og nedtoning i det verbale Optoning og nedtoning i det nonverbale Optoning Fantastisk Heldigvis Forrygende Selvfølgelig Etc. Smile Grine Nedtoning Måske En lille smule Desværre Ærgerligt Bare Etc. Hæve stemmen Løfte øjenbryn Ydermere findes der et begreb kaldet præsupposition. Vi anvender præsuppositioner i sproget, om det der ikke bliver sagt. Det forudsætter, at de andre, som er en del af interaktionen, er bekendt med konteksten. Præsuppositioner vil som oftest slet ikke blive bemærket i daglig tale, men de er til stede hele tiden og er essentielle, for at en interaktion kan finde sted. (Rhetorica.dk, 2014, Præsuppositioner) Et eksempel kunne være: Er du stoppet med at ryge?. Her præsupponeres at personen har røget engang. Hvor- for er det, at du Anders Fogh Rasmussen, har valgt at være den første venstreleder, der udtaler dig som en socialdemokrat? (Helle Alrø, (2014)slide 5 i analyse i interpersonel kommunikation. (p. 24). Her præsupponeres, at Anders Fogh Rasmussen mere minder om en socialdemokrat end en venstremand. Stephen Toulmin Stephen Toulmin har udviklet en anerkendt model til analyse af argumenter, som indgår i forskellige kontekster. Modellen indeholder en grundmodel og en udvidet model. Det udvidet model indeholder seks elementer, hvoraf tre er elementære og faste, og tre er frie, hvilket vil sige, at de ikke nødvendigvis optræder i et argument. Argumentmodellen 32

33 Vi vil bruge Toulmins argumentmodel i vores analyse til at berøre og synliggøre om der, i vores indsamlede empiri, er et mønster i måden hvorpå redaktørerne på NORDJYSKE Medier argumenterer for eller imod et givent emne. I det følgende teoriafsnit vil vi redegøre for Stephen Toulmins argumentmodel. Vi tager primært udgangspunkt i bogen Praktisk Argumentation af Jørgensen, C & Onsberg, Stephen Edelston Toulmin ( ), var engelsk filosof og logiker, samt ophavs- mand til bogen The uses of Argument som udkom i I bogen opstillede Toulmin en analysemodel der hedder Argumentmodellen. Modellen beskriver grundlæggende hvad et argument består af, og anses for at være en universel model, hvilket betyder, at modellen kan anvendes på næsten alle argumenter uanset kontekst. Toulmin anses af kommunikationsforskere og uformelle logikere for at være en af hovedpersonerne i den moderne argumentationsteori. Modellen udspringer- og er en sammensmeltning af de to klassiske argumentmodeller den logiske syllogisme og enthymem. Disse beskriver begge, at et argument er to præmisser, hvori en konklusion udspringer. Enthymemet er en sammenslutning af meninger og formodninger, som danner sandsynlige konklusioner, mens den logiske syllogisme kombinerer gyldige præmisser med én sand konklusion. Begge argumentmodeller stammer fra Aristoteles, og danner grundlag for henholdsvis logikken og den retoriske argumentationslære med andre ord så bygger Toulmin sin model på en lang tradition. (Jørgensen, C. & Onsberg, 1999, p. 12) Toulmins argumentmodel beskriver argumentets struktur, det vil sige de enkelte be- standdele samt relationerne mellem argumenterne. Analysemodellen har i alt seks be- standdele. De tre vi vil præsentere først er obligatoriske elementer, de resterende tre elementer er nogle som ikke altid forekommer i et argument de omtales som frie elementer. Dette udgangspunkt skaber grundlaget for at opstille grundmodellen og den udvidet model. 33

34 Grundmodel Toulmins grundmodel har som ovennævnt tre hovedelementer kaldet påstand (P), Belæg (B), samt Hjemmel (H). Påstanden (P) er det synspunkt som afsender forsøger, at vinde tilslutning til fra modtager, og findes ved at spørge: Hvad vil afsender gerne have modtagers tilslutning til? Påstanden bliver i modellen brugt som iscenesættelse af argumentet. Belæg (B) er den information også kaldet grundlag, som afsender anvender til direkte støtte for P. Belæg er som udgangspunkt lettere for modtager at godtage end P. Vi finder belæg ved at spørge: Hvad bygger afsender P på? Hjemmel (H) binder B og P sammen, og virker som en autorisering af P på baggrund af B, hjemmel er brobyggeren mellem P og B. Hjemmel findes ved at spørge: Hvordan kommer man fra B til P? Hjemmel er et fælles synspunkt mellem P og B og virker ofte implicit. Grundmodellen kan nu opstilles og vi kan skabe et eksempel for at tydeliggøre argumentmodellens anvendelsesform: Pilens retning anskueliggør, at påstanden er argumentets mål, derudover siger pilene intet om rækkefølgen af elementerne i et argument. (Jørgensen, C. & Onsberg, 1999, p ) Eksemplet kunne se således ud: X: Søren dumper til eksamen Y: Hvorfor tror du det? X: Han har ikke læst på sine lektier 34

35 (Jørgensen, C. & Onsberg, 1999, p ) Påstand: Søren dumper til eksamen Belæg: Han har ikke læst på sine lektier Hjemmel: (En elev der ikke læser på sine lektier, dumper til eksamen) I ovenstående eksempel forekommer replikskifte mellem X og Y. I eksemplet søger X tilslutning fra Y, og der indgår information som X forsøger at vinde Ys tilslutning til, disse udgør P og B. H er i dette eksempel implicit og bliver bevist når Y anerkender påstanden, når X henviser til B. Det bevises i og med, at Y således deler det synspunkt, der er angivet som H. H er oftest implicit, hvilket bliver angivet med parentes. Opstår der tvivl når modellen skal anvendes, om hvilket der er B og hvilket der er H, lyder reglen: H er det mest generelle udsagn, mens B er det mere specifikke. (Jørgensen, C. & Onsberg, 1999, p. 14) Udvidet Model Som nævnt ovenfor findes der udover de tre faste elementer i argumentmodellen også tre frie elementer: Styrkemarkør (S), Gendrivelse (G) samt Rygdækning (R). Med disse elementer bliver modellen udvidet og ser herefter således ud: Rygdækning (R) har direkte tilknytning til H, og anvendes typisk i et argument, hvis der bliver skabt tvivl om hvorvidt H kan anerkendes. I dette tilfælde bruges R som en salgs 35

36 yderligere dokumentation for grundlaget i H. Rygdækning findes ved, at spørge: Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i H? Styrkemarkør (S) angiver hvilken styrkegrad P har, hvilket betyder i hvor stort omfang afsender tror på P. S angiver styrken af H i argumentet, fordi H legitimerer over- gangen fra B til P. Styrkemarkøren findes ved at spørge: Hvor sikker er afsender på P? Det sidste og sjette element er Gendrivelse (G). Dette element knytter sig til S, fordi det er via dette element, at afsender kan specificere forbehold og usikkerhedsmomenter, som er fragtet fra H til P. Gendrivelse findes ved at spørge: I hvilke tilfælde gælder P ikke? Med eksemplet ovenfor kan vi eksemplificere de tre frie elementer og vise anvendelsen heraf, samt indsætte dem i den udvidet model: X: Søren dumper til eksamen Y: Hvorfor tror du dog det? X: Han har ikke læst på sine lektier Y: Derfor kan han da godt bestå alligevel! X: Man må da regne med at dumpe når man ikke læser lektier. Sådan gik det jo også med Mik og Mia sidste år. Y: Hvad så med Mette? Hun læste heller ikke lektier og fik oven i købet 11! X: Nåh ja, hun er jo også kvik. Jeg tror ikke at Søren selv kan læse faget op. Det kan selv- følgelig godt være at han klarer sig igennem, men jeg tror nu at det er mest sandsynligt at søren dumper. Y: Ja, det har du nok ret i (Jørgensen, C. & Onsberg, 1999, p. 25) 36

37 (Jørgensen, c & Onsberg, 1999, p 25) De 3 appelformer I det følgende teoriafsnit vil vi se nærmere på Aristoteles tre appelformer. Vi vil tage udgangspunkt i bogen Ordets Magt, retorisk tænkning der holder af Christian Kock. Aristoteles (384 f.kr- 322 f.kr) var græsk filosof og videnskabsmand. Aristoteles var den mest betydelige elev under Platon på akademiet i Athen. Aristoteles menes at være blandt grundlæggerne af den europæiske filosofi. Han blev siden hen lærer for Alexan- der den Store, men i 334 vendte Aristoteles tilbage til Grækenland, hvor Lykeion blev grundlagt. Aristoteles grundlagde principperne etos, logos og patos, der tilsammen udgør begreberne de tre appelformer. (denstoredanske.dk, 2014, Aristoteles) Vi skelner i dag mellem den klassiske- og den moderne retorik. Den klassisk retorik kan defineres som læren om den hensigtsmæssige mundtlige og skriftlige fremstilling. Reto- rikken er kommunikation mellem individer og det var denne, som Aristoteles udviklede. Videreudviklingen af retorikken handler om hvordan en person, som taler eller skriver, formår at tilgå sin modtager via kommunikation på den mest effektive og overbevisende måde. 37

38 Aristoteles hovedfokus var lejlighedstalen, den juridiske tale samt den politiske tale. Disse havde til formål at overbevise det tilhørende publikum, og på baggrund af talen skulle disse træffe vigtige beslutninger. Nyere og mere moderne retorik nedtoner den aristoteliske tilgang og forestilling om, at retorik er et middel til overtalelse. Efter 2. Verdenskrig kom retorikken atter til mæle, blandt andet blev faget retorik genetablereret som akademisk fag, og salget af fag- litteratur steg. Retorikforskningen har bestræbt sig på at genskabe et helhedssyn, hvilket udmunder sig i, at vi må kunne forstå for at kunne formidle. Nyerere og mere moderne filosofi taler om retorikkens ubikvitet, hvilket vil sige, at den er allestedsnærvæ- rende, samt tager del i alle menneskelige forhold både disse som er faglige og de personlige. (denstoredanske.dk, 2014, retorik) Indenfor retorikken nævnes Aristoteles tre appelformer. De tre former for appel anvender vi, i det omfang vi ønsker at fremme og ophøje vore egne synspunkter til de mest rigtige. Appelformerne kan også antage form som manipulatorer eller være med til at motiverer. Logos er den appelform som appellerer til vores sunde fornuft. Logos anvender vi til flere formål. Vi benytter logos til at underbygge vores argument med andre argumenter, hvilke kunne være fakta og tal fra henholdsvis statistikker og modeller. Personer, som anvender logos meget kan eksempelvis være eksperter der udtaler sig om en sag. For at ramme modtagers sunde fornuft er der i høj grad brug for, at argumentet virker logisk. I afsenders argument etableres der, via logos, en stor sandsynlighed for, at modtager tror på at argumentet er sandfærdigt. Det vigtigste i et logos præget argument er, at det er underbygget. (Berger, 1970, p. 12) Birthe Berger påtaler tre underkategorier som logos appellen indeholder; tegn, år- sag og virkning, samt generalisering. Disse begreber handler om, når udsagn, der er sandsynlige, giver os en forklaring på, hvorfor noget er sket. Et eksempel på tegn kunne lyde: Det er forår, fordi bøgen er sprunget ud. I eksemplet antages det, at foråret er kommet, fordi bøgen er sprunget ud. Et eksempel på årsag og virkning lyder således: Blockbuster dropper salget af VHS bånd, da de fleste er gået over til dvd film. I eksemplet tydeliggøres det, at der er sket en forandring. Forandringen er en åbenlys og direkte årsag til, at der sker en fremtidig 38

39 virkning, som ændrer, hvordan det var tidligere. Blockbuster dropper salget af VHS bånd, fordi der ikke længere er en reel efterspørgsel. Tredje og sidste eksempel er generalisering: Pastaen er færdig. Den pastaskrue jeg stak i, var mør. Generaliseringen bliver skabt ud fra betragtningen om, at den ene pastaskrue er færdig, dermed må alle skruerne være færdige. Berger formulerer eksem- plerne som erklæringer. Det betyder, at påstanden ikke nødvendigvis er sand, men dog rationel nok til at være det. (Berger, 1970, p 11-12) Etos anvender vi, når vi ønsker at ramme modtagers tillid. Etos rummer flere parametre, for at eksemplificere, kan vi se på en direktørs troværdighed. Dennes troværdighed bygger ikke alene på, at vedkommende er direktør, men også i hvilken virksomhed samt hvilke holdninger direktøren har. I denne kontekst bruger Berger begrebet etos- kontoen. Kontoen er et udtryk for vores troværdighed, men den er samtidig med til at forme vores ageren overfor andre. Kontoen ligger ikke hos afsender, men tværtimod hos modtageren. Det vil sige, at vi derfor ikke selv er i stand til at kontrollere og styre. Kontoen er en variabel på, hvordan om- verdenen ser på os. Alle virksomheder, organisationer og individer har en sådan konto, og er styret af en vis mængde etos. Troværdigheden som etos bidrager til hos den enkelte eller i virksomheden, bidrager til, at styrke muligheden for, at få vores budskab ud til modtageren. (Berger, 1970, p ) Berger påtaler en række dyder indenfor etos- kontoen; ærlighed og velvilje overfor modtager. Disse er med til at øge effekten af kontoen. Berger siger følgende om vigtighe- den i at have en etos- konto: For enhver som vil have sit budskab frem, er det største aktiv en stor etos- konto. Hvis denne er fyldt er fejl mere acceptable for troværdigheden. (Ber- ger, 1970, p ) Berger påstår, at det langt hen af vejen er vigtigst, at vores troværdighed overfor vore medmennesker er intakt, og mindre vigtigt er det hvad vi påstår eller hvordan vi gør det. Patos appellerer til modtagers her og nu følelse. Vore følelser skaber identifikation i den pågældende interaktion. Berger mener, at det er magtpålæggende, at enhver ikke anvender for store følelser overfor modtager. Berger siger: Vi har så at sige en lav patos- 39

40 tærskel; i det offentlige rum oplever vi hurtigt en glødende og engageret taler som svulstig og påtaget. (Berger, 1970, p 19) Det betyder, at i hvilken som helst kontekst, professionel som personlig, skal vi træde varsomt, når vi forsøger at afsende et budskab. Vi bør overveje kraftigt, hvilke følelser vi knytter til buskabet. Hvis modtageren bliver stødt, giver det bagslag og vores budskab falder til jorden. Ifølge Berger skal de gode eksempler og beskrivelser være i højsæde, når vi ønsker at stimulere vore modtagere både via tale og skrift. (Berger, 1970, p 20) Som udgangspunkt kan vi konkludere, at for at vores budskab når modtager så ef- fektivt som muligt, bør vi inddrage alle tre appelformer. Appelformerne anvendes grundlæggende for at sikre, at modtager danner følelsesmæssige holdninger til budska- bet. Nonverbal kommunikation Paul Ekman (1934- ), amerikansk psykolog, og Wallace V. Friesen har lavet omfattende forskning inden for området nonverbal kommunikation. De har ved hjælp af en række andre forskere formuleret en række begreber, som kan anvendes når der er tale om nonverbal kommunikation. De drager ikke endegyldige konklusioner men opstiller derimod forslag til, at overskueliggøre de mange aspekter, der er på spil i den nonverbale kommunikation. De nedenstående begreber er udvalgt for på bedst mulig måde, at kunne hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Anvendelse af en nonverbal handling (Usage) Ekman og Friesen anvender her ordet Usage, der på dansk kan oversættes til brug eller anvendelse. Her taler de om brug, som nogle regelmæssigheder der omgiver den nonverbale kommunikation. I nedenstående kommer vi ind på fem forskellige eksempler på brug; konteksten, sammenhængen mellem non- og verbal sproget, intern feedback, in- tentionalitet og ekstern feedback. Ekman og Friesen taler om externel condition, som vi her har valgt at oversætte til kontekst. Her refereres der til stedet og situationen, hvori en nonverbal handling finder sted. Der kan være forskel på betydningen af handlingen, hvorom den finder sted inden for hjemmets fire vægge eller på arbejdspladsen. 40

41 Ekman og Friesen taler også om sammenhængen mellem den nonverbale og den verbale handling. Her forekommer der også flere muligheder, som bliver uddybet i de kommende afsnit. Vi kan ganske kort sige, at der er nonverbale handlinger, som ligger sig op af det verbalsproglige. De illustrerer eksempelvis, hvad der bliver kommunikeret. Der findes også nonverbale handlinger, som ikke har særligt meget med det verbalsproglige at gøre. Intern feedback dækker over det faktum, at individet er klar over hvilke nonverbale handlinger vedkommende gøre brug af i den pågældende interaktion. Intensionalitet dækker over måden hvorpå det nonverbale anvendes. Her er der tale om, hvorledes individet anvender sine nonverbale handlinger med fuldt overlæg, og med det formål at kommunikere med modtager. Ekstern feedback beskriver måden, hvorpå modtager lader afsender vide, at modtager har lagt mærke til afsenders nonverbale handling. Det kan påvises ved, at modtager bruger verbalsprog til at fortælle afsender om handlingen. Modtager kan ligeledes, ved hjælp af eksempelvis blikretning, vise øget interesse for en specifik nonverbal handling fra afsenders side. (Ekman & Friesen, 1969, p ) Emblemer Emblemer er en form for gestik eller bevægelse af arme og hænder, som kan gøre det ud for verbal sproget i en given situation. Emblemer kan oversættes til et enkelt ord eller to, samt i nogle tilfælde flere. Hvilken form for gestik der er tale om, og hvilke betydninger de tillægges varierer fra gruppe til gruppe. Der findes nogle universelle emblemer, som næsten alle kan blive enige om. Dog er der er fortsat mulighed for andre tolkninger, som er afhængig af tilhørsforholdet. Anvendelsen af emblemer ses som oftest i situationer, hvor det ikke er muligt alene at forlade sig på verbalsprog. Det kan eksempelvis gøre sig gældende i et spil Gæt og Grimasser, hvor anvendelsen af bestemte emblemer kan hjæl- pe medspilleren. Emblemer optræder ligeledes i situationer, hvor for stor afstand eller for meget støj umuliggør verbal kommunikation. (Ekman & Friesen, 1969, p. 66) Illustratorer Illustratorer er nonverbale handlinger, der binder sig direkte til det sagte, idet de er med 41

42 til at udtrykke og understrege det verbalsproglige. Illustratorer kan opdeles i; batoner, ideografier, deiktiske bevægelser, spatiale bevægelser, kinetografi og piktogrammer. De seks illustratorer uddybes her: Batoner: bevægelser, der betoner eller lægger tryk på det verbalsproglige ord eller udtryk. Ideografier: bevægelser, der illustrerer en tankegang. Deiktiske bevægelser: når der peges på et bestemt objekt under kommunikationen. Spatiale bevægelser: gengiver eller afbilleder et størrelsesforhold. Kinetografi: bevægelse, der viser en kropshandling. Piktogrammer: Når der ved bevægelse illustreres en reference. Illustratorer er nonverbale handlinger, som er social tilegnet. Det er bevægelser som vi fra barns ben lærer at anvende i takt med, at vi udvikler os socialt. Når der anvendes illustratorer gøres det i højere grad ubevidst, i modsætning til emblemer. Vi kan dele de seks illustratorer op i to grupper. Den første gruppe omfatter batoner og ideografier der har det tilfælles, at de ikke har en selvstændig betydning, hvis de står uden de ord, der refereres til. I opposition til disse to begreber står de resterende fire begreber, som har den fælles- nævner, at de alle har en selvstændig betydning. De er derfor ikke er afhængige af den sætning eller de ord, som der refereres til. (Ekman & Friesen, 1969, p. 69) Affektive tilstande De affektive tilstande har en tæt tilknytning til det verbalsproglige, da de tjener som funktion at klarlægge, hvilke følelser individet har i forhold til det talte ord. Der findes ifølge Ekman og Friesen syv primære affektive tilstande, der er forbundet med ansigts- udtryk. De syv tilstande er; glæde, overraskelse, frygt, sorg, angst, foragt, nysgerrig- hed/interesse. Det er op til modtageren af kommunikationen at vurdere, hvorvidt der er kongruens mellem den affektive tilstand, der gives udtryk for og det sagte. Der gøres brug af et regelsæt, der binder sig til de forskellige affektive tilstande. Der underdrives ved at give udtryk for, en følelse i et mindre omfang end den forekommer. En overdri- velse er modsat at give udtryk for, stærkere følelser end de egentlig opleves. Derudover er der også en tilstandsregel, der dækker over at fremstå fuldkommen upåvirket af situ- 42

43 ationen. Afslutningsvis kan individet vælge at dække over følelser, ved at anvende et anderledes udtryk, eksempelvis at foregive glæde på trods af frygt eller angst. (Ekman & Friesen, 1969, p ) Regulatorer Regulatorer er handlinger, som vedholder og regulerer turtagningen i samtalen. Hand- lingerne fortæller personen, der har taleturen, om vedkommende skal fortsætte med; at tale, underbygge noget af det sagte, give taleturen videre etc. De kan også fortælle modtageren om vedkommende skal; lytte godt efter, eventuelt selv tage ordet, holde igen med en kommentar etc. Meget lig illustratorer så relaterer regulatorerne sig også til samtalen, men de bruges til at styre flowet eller dynamikken. Der findes mange regulatorer, det mest almindelige og hyppigst anvendte er et nik med hovedet. Dette er for nonverbalsproget hvad mm- hmm er for verbalsproget. Af andre regulatorer kan næv- nes; øjenkontakt, trækken på øjenbryn, positionsskift etc. Der findes uendelig mange regulatorer, da stort set alt hvad vi gør i en samtale, har en effekt på modtageren, eller den der har taleturen. Det skal dog siges, at ikke alle disse bevægelser undervejs i en samtalen har til formål at tjene som regulator. Vi tæller derfor kun en handling som en regulator, hvis den ikke falder under nogle af de to andre nonverbale adfærdsmønstre. (Ekman & Friesen, 1969, p. 82) Adaptorer Adaptorer kan ifølge Ekman og Friesen inddeles i tre kategorier, nemlig self-, alter- og object- adaptor. Self- adaptoren er en form for adaptor, som vi tilegner os igennem barndommen. I takt med at vi bliver voksne, kan vi delvist fralægge os disse. Det er en måde hvorpå, individer røre ved sig selv, eller retter på sit ydre. Self- adaptors er normalt ikke nogle, der bliver anvendt med fuldt overlæg. Der er dog undtagelser, hvor self- adaptorene er bevidst anvendt. Et af de mest almindelige eksempler på denne adfærd er, at slikke sig om munden eller, at rense læberne med hænderne. Dette omtaler Ekman og Friesen som at groome sig. Når vi overværer en person, som anvender en self- adaptor, så kigger vi som oftest væk, da det kan opfattes som upassende at lægge ekstra mærke til det. (Ekman & Friesen, 1969, p. 84) 43

44 Alter- adaptoren er, præcis som self- adaptoren, noget der tilegnes fra barnsben. Det gør sig her gældende, at individet som oftest ikke er bevidst om disse handlinger, nøjagtig som ved self- adaptorer. Alter- adaptorer kan være bevægelser, som individet laver eksempelvis for at forsvare sig imod et angreb. Det kan også være positionsskifte i det rum individet befinder sig i. Derudover kommer alter- adaptors også til syne, når der er tale om at vise affektion overfor et andet individ, eksempelvis ved berøring. Et positurskifte kan også ses som en Alter- adaptor, hvilket også kan medregnes som en regulator. For- skellen her er, at en regulator specifikt har til formål at regulerer samtalens flow. Andre bevægelser som vip eller spark med benene samt små bevægelser med hænderne, kan opfattes som nervøse træk. Disse hører også til under alter- adaptors.(ekman & Friesen, 1969, p. 88) Object- adaptoren adskiller sig fra de to øvrige, da det her gør sig gældende, at det er en adfærd, som man tilegner sig senere i livet. Denne adaptor dækker over handlinger, der oprindeligt har knyttet sig til at løse en instrumentel opgave. Det kan eksempelvis være; at køre bil, ryge eller bruge en hammer. Hvis vi anskuer de bevægelser vi bruger, når vi køre bil som object- adaptor, kan vi i en anden sammenhæng illustrerer, at noget er ved at køre af sporet med samme bevægelse. Object- adaptorer adskiller sig også fra de to foregående adaptorer, ved at være den eneste af de tre som bliver anvendt med fuldt overlæg. Individet kan derfor genkalde og genskabe object- adaptoren. (Ekman & Frie- sen, 1969, p. 90) Erving Goffman Det følgende afsnit vil handle om Erving Goffmans teori om facework, vi vil dog bruge den danske term herfor: ansigtsarbejde. Vi vil redegøre for begreberne linje og ansigt. Der vil løbende blive præsenteret en række eksempler omkring Goffmans overordnede begreb ansigtsarbejde. Erving Goffman var en canadisk mikrosociolog, som blandt andet er kendt for sin teori om ansigtsarbejde. Goffman blev født den 11. juni 1922 i Canada, og døde den 19. no- vember 1982 i USA. Goffman er uddannet indenfor sociologi og antropologi, og udgav sit 44

45 først værk, The Presentation of Self in Everyday Life, i Han har efterfølgende udgi- vet en række kendte værker om sociologi. Goffman udviklede teorier om symbolsk in- teraktionisme, hvorunder begrebet ansigtsarbejde er opstået. Begrebet bliver i praksis brugt i ansigt- til- ansigt kommunikation eller medieret kommunikation. Linje Når kommunikationstyper, som førnævnt sker, opstår der hos individet en såkaldt linje. Denne linje er i bogen Social samhandling og mikrosociologi beskrevet således: en linje det vil sige, et mønster af verbale og nonverbale handlinger der udtrykker hans opfattelse af situationen og derigennem hans vurdering af deltagerne, især ham selv. (Jacob- sen & Kristiansen, 2004, p. 39). Det er derfor et mønster, som er sammensat af en række verbale og nonverbale træk. Mønstre kan siges, at være et billede på individets holdninger, meninger og opfattelser. Et eksempel på en linje, kunne være til første gruppemøde på et studie, hvor gruppen har fået stillet til opgave, at finde ud af hvilke teorier, de øn- sker at bruge i deres projekt. En af gruppemedlemmerne starter ud med, at sige, at han synes, at de skal have en teori om Erving Goffman med. Hans begrundelse er, at han mener, at det er vigtigt, at de har en teoretiker med, som fortæller noget om det samspil, der er mellem individer i en samtale. Her danner gruppemedlemmet en linje overfor de andre medlemmer, som han har tænkt sig at følge. Han har dannet sig et mønster, som han handler ud fra. Mønstret viser, at han er engageret og overordnet ved, hvad teorien går ud på. Desuden har han vist, at han ikke er ked af at lægge dagsordnen, og tage ordet først. Han har udtrykt sin mening, holdning og opfattelse omkring en del af projektet. Linjerne opstår, når individet indgår i en interaktion med andre mennesker. Der er nogle gensidige regler mellem deltagerne i interaktionen, som alle deltagerne følger. Der er forskellige regler i forskellige kulturer, og de bliver fastlagt af samfundets individer. De svarer til standardtræk i et spil eller standardtrin i en dans. Alle mennesker, subkultu- rer og samfund har tilsyneladende hver deres eget karakteristiske repertoire af ansigtsbevarende foranstaltninger (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 46). Det vil altså sige, at der findes forskellige regler i forskellige kulturer og samfundslag. Der står ydermere i Social samhandling og mikrosociologi at ansigtets natur kun kan bevares på forskellige måder, som enhver social gruppering skal vælge fra det sammenlignes med et matrix- skema. Det forventes desuden, at medlemmerne af den pågældende sociale gruppering har et 45

46 vist kendskab til det ansigtsarbejde, som foregår. I vores samfund kaldes en sådan kun- nen undertiden for takt, konduite, diplomati eller sociale færdigheder. (Jacobsen & Kristi- ansen, 2004, p. 46). I forbindelse med et møde findes der en gensidig accept af linjer. Når en person har lagt en linje til at starte med, er de øvrige deltagende tilbøjelige til at bygge deres efter- følgende reaktioner herpå. Hvis der pludselig er en, der ændrer linje sker der forvirring. Ansigt Udover begrebet linje, har Goffman også defineret et begreb, der hedder ansigt. Ansigt er defineret: som den positive sociale værdi et menneske i praksis gør krav på i kraft af den linje andre antager han har anlagt ved en bestemt kontakt. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 39). Den positive sociale værdi skabes igennem individets linje, og den fortolkning, som de andre i mødet tillægger linjen. Hertil knyttes der i bogen Sociale samhand- linger og mikrosociologi, at ansigtet er et selvbillede, som er dannet ud fra fortolkninger og anerkendte sociale træk. Der er et følelsesmæssigt aspekt i teorien om ansigtsarbejde, som individet kommer i kontakt med i mødet med andre individer. Hvis personerne ser hinanden, som de hver især ser sig selv, er der ikke nævneværdige følelser. Hvis personen bliver tildelt et bedre ansigt end forventet, vil personen føle sig tilpas. Omvendt bliver individet dårligt tilpas, hvis responsen fra de øvrige individer ikke er som ventet. Det vil altså sige, at vi i mødet med andre prøver at opretholde vores eget ansigt, samtidig med at vi læser andres ansigter og linjer. Til dette skrives det i Sociale samhandlin- ger og mikrosociologi : Det er gruppens regler og definition af situationen der afgør hvor mange følelser man skal nære for ansigtet, og hvordan disse følelser skal fordeles mellem de involverede ansigter. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 40) Ansigtsarbejde Med ansigtsarbejde mener jeg de handlinger som man foretager for at sikre at det man gør, er i overensstemmelse med ansigtet. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 47). Det knyttes hertil, at ansigtsarbejde modvirker episoder, altså hændelser, hvis symbolske impli- kationer i praksis truer ansigtet. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 47). Der er altså en risiko, for at tabe ansigt i forbindelse med interaktion med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at individet har en god opfattelsesevne. Individet skal være klar over, hvordan andre individer kan fortolke ens handlinger, og hvordan man selv burde fortolke 46

47 andres handlinger eller rettere: deres ansigtsarbejde. Individet skal være stolt og hen- synsfuldt. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 47). Hvis vi skal komme med et eksempel på en situation, hvor et individ taber ansigt, kan vi tage udgangspunkt i tidligere nævnte gruppemøde. Personen der lægger ud med at sige, at han synes, at de skal have Goffmans teori om ansigtsarbejde med i projektet, bliver nu spurgt om, hvorfor han synes det. Der- til har han ikke noget argument. Han kan ikke opretholde sin linje, og taber derfor ansigt overfor de andre, som havde en forventning om, at han havde en god grund til, at de netop skulle benytte sig af Goffmans teori. Om samme eksempel kan det siges, at personen bærer det forkerte ansigt, da definitionen heraf lyder således: En person kan suges at bære det forkerte ansigt når der på en eller anden måde fremkommer oplysninger om hans sociale værd som en ikke med besvær kan forenes med den linje der opretholdes for ham (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 41). En person kan også være uden ansigt, hvilket betyder, personen ikke er i besiddelse af en linje, som det forventes af de andre deltagere, at han har. En person der bærer et forkert ansigt eller er uden ansigt, vil ofte skamme sig eller føle sig underlegen. Personen vil frygte, hvad der kan ske med hans omdømme. Desuden kan han have haft en forventning om, at mødet ville opretholde hans egne fø- lelser omkring sit selvbillede, men som derimod er blevet udfordret. Følgerne af dette kan være, at vedkommende bliver så befippet, at han ikke kan deltage helsindet i mødet han bliver flov. Dette er noget, som kan relateres til tavleundervisning i folkeskolen. Hånden rækkes selvsikkert op for at besvare lærerens spørgsmål, og så viser det sig at svaret er forkert. Eleven bliver straks flov, og ved ikke, hvad han skal gøre af sig selv. Der findes altså tre ansigtstyper: tabe ansigt, bære forkert ansigt eller være uden ansigt. Individet er orienteret i to retninger: forsvar og beskyttelse. Individet skal forsvare sit eget ansigt, og skal beskytte og bevare andres ansigter. Det gælder altså ikke kun om at fokusere på sit eget ansigt det handler i lige så stor grad om at fokusere på andres. Hvis man udelukkende fokusere på sit eget ansigt, vil der ske miskommunikation. Der findes tre niveauer for hvor ansvarlig man er for en ansigtstrussel. For det før- ste kan man have handlet uskyldigt. Krænkelsen kan have været utilsigtet og ubevidst. Det er det vi kalder for fejltrin, bommerter, brølere eller at jokke i spinaten (Jacobsen & 47

48 Kristiansen, 2004, p. 47). For det andet kan handlingen være udført i ond tro, hvor hen- sigten direkte har været at krænke vedkommende. For det tredje findes der krænkelser, som bi- omstændigheder. Disse opstår som et forventet produkt af handlingen. Det er en handling, som udføres til trods for, at den kan føre til krænkelser dog ikke i trods. Set fra en bestemt deltagers synsvinkel kan disse tre typer af trussel fremsættes af deltageren selv som en trussel mod hans eget ansigt, af ham selv som trussel mod de andres ansigt, og af den andre som en trussel mod hans ansigt (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 48). Et individ, som overværer, at et andet individ bliver krænket kaldes hjerteløs. Et individ der upåvirket medvirker til sit eget ansigtstab kaldes skamløs. Der findes altså flere forskellige relationer og opfattelser af ansigtstrusler. I forbindelse med ovenstående situation omkring krænkelse af eller trussel mod sit ansigt, mener Goffman, at det er vigtigt, at kunne håndtere sit eget og andres ansigter. Individet er derfor: ( ) nødt til at have et repertoire af ansigtsbevarende foranstaltninger for hver af disse mulige relationer til truslen. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 48). Her hentydes der til henholdsvis undvigeprocessen og korrektionsprocessen. Undvigepro- cessen går ud på, at forhindre trusler mod sit ansigt. Individet vil prøve at undgå situationer, hvor der kan opstå disser trusler. I praksis vil individet prøve at undgå emner og aktiviteter, som ikke stemmer overens med individets linje. Dette kan der i praksis gøres noget ved eksempelvis at skifte samtaleemne. Et eksempel på en undvigeproces kan findes i et selskab, hvoraf en af deltagerne er muslim. Selskabet begynder at tale om sex før ægteskabet, hvilket er en linje, som muslimen muligvis tager stærkt afstand fra. På baggrund af dette ændrer personen samtaleemnet på et passende tidspunkt, således at det ikke vækker opsigt hos de øvrige. En anden løsning er, at personen vælger at forlade selskabet. I undvigeprocessen benyttes der ofte mellemmænd. I ovenstående eksempel kunne det være en i selskabet, som havde spottet muslimens utryghed. Personen kunne her have afhjulpen situationen ved at skifte samtaleemne. Desuden vil den udsatte person gøre brug af høflige formuleringer, og ændre de krav som vedkommende stiller til de øvrige deltagende, så de stadig har deres selvrespekt i god behold. Den udsatte vil eventuelt benytte sig af en spørgende facon, så de andre har mulighed for at følge den linje, der er tilsvarende den person, som føler sig udsat. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 50). Et eksempel på en sådan situation, kunne være, at informere sin lærer om, beho- vet for at gå midt i timen dermed er lærerens ansigt forberedt på denne ellers uhøflige 48

49 handling. En anden undvigeproces er, at den ansigtstruede lader som om, at situationen slet ikke har fundet sted. Et eksempel herpå, er at lade som ingenting på trods af at personen på den anden side, er ved at snuble. Den anden proces mod trusler, er korrektionsprocessen. Denne proces håndterer situationer, hvor det ikke har været muligt at forhindre truslen mod sit ansigt. Individet er ofte tilbøjelig til: at stadfæste den som en trussel der fortjener direkte, officiel opmærk- somhed. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 51). Der er i en sådan situation en rituel uli- gevægt blandt en eller flere af deltagerne i interaktionen, og derfor forsøger de at skabe en rituel ligevægt, som er tilfredsstillende for alle deltagerne. Processen fra der opstår en trussel, til der igen er ligevægt, kalder Goffman for udveksling. Et eksempel på en udveksling er, når vi siger Undskyld mig, og der er en, som responderer med ingen år- sag. (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 52). Goffman inddeler denne proces i fire dele: 1. Udfordring: Deltagerne påtager sig ansvaret for at have ledt opmærksomheden mod truslen. Der bliver altså sat fokus på, at truslen ikke er i orden! 2. Tilbuddet: En deltager, oftest krænkeren, får mulighed for at rette op på situationen, så der igen kommer god stemning. Der findes dog to måder, at gøre det på: a) Krænkeren udtrykker, at truslen egentlig var ment som en betydningsløs begivenhed, eller en utilsigtet handling, eller en spøg, der ikke skulle tages alvorligt. b) Krænkeren kan erkende, at han/hun har lavet en fejl. 3. Accept: Den krænkede og de øvrige deltagere kan tage stilling til om de mener, at udtryksordnen er i orden igen. 4. Taknemmelighed: Krænkeren viser taknemmelighed overfor de personer, som har tilgivet ham eller hende. Det skal siges, at der kan være store afvigelser for ovenstående model, da den krænkede for eksempel kan give krænkeren en mulighed for selv at påbegynde tilbuddet før udfor- dringen har fundet sted, og før krænkelsen bliver stadfæstet som en episode (Jacobsen & Kristiansen, 2004, p. 54). 49

50 Det kan helt overordnet siges, at målet med ansigtsarbejde er, at opretholde sit eget ansigt, og det gør man i samarbejde med de andre individer, man er i interaktion med. Modsat kan det siges, at det handler om ikke at tabe ansigt. Pierre Bourdieu I det følgende teoriafsnit vil vi redegøre for Pierre Bourdieu og begrebet Symbolsk vold. Vi tager primært udgangspunkt i bogen Pierre Bourdieu En Introduktion, I besvarelsen af vores problemformulering, vil vi diskutere og give bud på, hvorfor redak- tørerne når til enighed, uden nævneværdig diskussion. Til formålet vil vi inddrage Pierre Bourdieus teori, herunder begrebet symbolsk vold. Symbolsk vold bygger hovedsagligt på, at der i en samtale, altid vil findes en part, der dominere og en, der bliver domineret. Denne ureflekterede magtkamp, vindes af den person, som ender med at blive den dominerende - hvem således også bliver den person, som udøver symbolsk vold på den dominerede. Pierre Bourdieu ( ) var en anerkendt fransk sociolog og antropolog. Bourdieu var inspirereret af discipliner indenfor filosofi, litteraturteori, sociologi og antropologi. Han anses for at være pioner og skabte nye begreber indenfor socialvidenskaben, som i dag har videreført begreberne; social, kulturel og symbolsk kapital samt begreberne habitus, symbolsk vold og felt. (Wilken, L., 2012, p. 9) Ifølge Bourdieu er kampen om anerkendelse fundamental for alle individer. Bour- dieu mener ligeledes at, der altid er en kamp i gang, hvori aktørerne forsøger at opnå størst anerkendelse og magt i den position og sociale interaktion, de befinder sig i. For at opnå en forståelse for, hvordan Bourdieu antager denne relation mellem det sociale og individet, vil vi, se nærmere på, det ovenstående begreb Symbolsk Vold. Symbolsk vold og dominans Bourdieus begreb symbolsk vold, hvilket han også kalder symbolsk magt eller symbolsk dominans, benyttes når der er tale om et dominansforhold mellem de samtalende aktø- rer. I en hver interaktion finders der, ifølge Bourdieu, altid en der dominerer og en der 50

51 bliver domineret. Dermed er der altid mulighed for, at udøve symbolsk vold. Dette er tilfældet, da der i enhver interaktion, altid vil være en, der nedvurderer sine meninger og holdninger, til fordel for det dominerende. Vi bekræfter og reproducere sociale dominansforhold gennem vore måder at forholde os kropsligt i under- og overordningsrelatio- ner. (Prieur & Sestoft, 2006, p. 52) Vedkommende nedvurderer hermed sig selv og bliver derved den dominerede. Magien i symbolsk magt ligger i, at visse reaktioner udløses automatisk, uden at vi tænker over det, og med disse reaktioner viser vi, at vi genkender og anerkender den magt, vi står overfor. (Prieur & Sestoft, 2006, p. 51) Dominans skal forstås således, at det er noget, der forekommer ureflekteret hos aktørerne i interaktionen. Det er vigtigt for den dominerede part at opnå accept og tilslutning fra den dominerende part. I og med at det fore- går ubevidst og ureflekteret, vil vedkommende, der bliver domineret, blot opfatte det som værende naturlige forhold. Vi vurdere os selv og andre ud fra personen med den dominerende holdning. Endvidere benytter vi denne, til at fælde dom over hinanden, hvad enten det er vores påklædning, vores meninger og holdninger, vores væremåde etc. De dominerede opfatter de dominerende gennem kategorier, som er frembragt af dominansforholdet og følgelig svarer til de dominerendes interesser. (Prieur & Sestoft, 2006, p. 53) Idet, den dominerede blot følger dominansen, opretholdes dominansforholdet mellem parterne. Analyse I det kommende afsnit vil vi starte med at gennemgå vores analysemodel, og herefter følger vores analyser, som er opdelt i afsnit efter teorierne. De sekvenser vi har udvalgt i empirien, som vi vil analysere, udgør vores analyseafsnit. Dog vil der være nogle sekvenser, som er udeladt i de enkelte analyseafsnit. Dette skyldes, at der ikke har været noget relevant i teorien i den pågældende sekvens. 51

52 Analysemodel CA, pragmatikken, Toulmin & appelformer & nonverbal De ti valgte sekvenser fra transskription Delkonklusion Ovenfor har vi lavet en analysemodel, som viser vores analyseproces. Vi har eksempelvis gennemgået de ti sekvenser med teorien CA. Herunder foreligger der fokuspunkter som udgør analysen, afslutningsvis i CA analysen forfatter vi en delkonklusion. Denne metode har vi anvendt med udgangspunkt i alle fem teorier. Ud fra ovenstående har vi udledt en samlet konklusion samt diskussion. De ti valgte sekvenser Sekvens 1-00:00-01:25 Linje 2-64 KP: (sætter sig ved bordet, ser op og smiler, slikker på finger, bladre i avis, ser hen på MM som ankommer til bordet) skrat skrat MM: (kommer ind i rummet, sætter sig ved bordet) UK: (UF) H: (går hen til skrivebord, står ved skrivebord, roder med forskellige ting på bordet) altså den er vinget af Martin den er vinget af UK: (UF) KP: (bladrer fortsat i avisen, tager avissiden op) hold da kæft er det poul slytter MM: (ser over på KP og avis) H: (går hen til mødebordet, har kop i den ene hånd og papirer i den anden hånd) slytterbasse MM: må jeg se (læner sig frem mod KP) H: poul bæk (UF) KP: man kan næsten kun kende ham på mohagen (markere ovenpå sit hoved hvordan en mohawk ser ud) MM: (smiler mens han ser på KP) K: (kommer til bordet, har papir i den ene hånd og en kop i den anden) hej (ser på H, ser dernæst hen på KP) AP: med skæg (ser hen på MM, holder avisen op) MM: har han skæg nu ja ja(ser på KP og avis, griner) H: slytter med skæg (flytter på sig til rette på stolen, ser på KP og ned i bordet) 52

53 K: hvem haa Hvem har skæg J: (ankommer til mødebordet, har en kop i hånden) MM: du har skæg (ser hen på H) H: (UF) (ser hen på MM og så hen på KP) K: (står fortsat op) må jeg se (ser på KP) KP: man kan næsten ikke kende ham (bladre op i avisen og holder avisen op således at K kan se den) (P:0,3) J: (læner sig ind således at han kan se avisen) H: (læner sig ind således at han kan se avisen) K: nååå han ser da sød UD(sætter sig ned) KP: jaja han ser da sødere ud end han nogensinde har gjort (griner, folder avisen sammen og læg- ger den på bordet, tager sine papirer) MM: ja (smiler) H: (drikker af sin kop) J: det gør noget at ha hvidt skæg (rører ved sit skæg som er hvidt og gråsprængt, ser på K så ned i bordet, tager sine papirer frem) K: åååha (P) (ser på J, smiler) ja H: åja (ser på j) KP: ja KP: tak for rundstykker karen (ser på K, laver bevægelse med hænder mod K) AJ: (ankommer til mødet) K: velbekom (ser på KP og smiler) AJ: (kommer til bordet, indtager sin plads, ser på avis) KP: det var dog et godt initiativ K: ja MM: hvor er det hen (smiler ser på K) K: jamen hvis der er flere tilbage så er det lige dernede ved jette klokkeholm (peger med kuglepen i retning af KP) MM: er det annonceret K: (P) øhh jeg har RÅBT det (ser på MM, smiler) MM: nååå du har råbt det (kigger på K, hæver øjenbrynene) KP: (ser på K og fniser) H: (UF) (ser på K) K: (UF) noget med megafon KP: så var det derfor du skulle bruge den (griner højt og længe) H: (tager hænderne op foran munden, og taler ind i dem) undskyld K: (tager hænderne op foran munden, laver stemmen om) så der rundstykker (roder med papi- rerne) KP: (griner) MM: (Ser på KP, og smiler) AA: (kommer ind i billedet, sætter sig ned ved bordet) Sekvens 2 05:11-05:40 Linje

54 AA: Øhhhhhhm ja apopo tal så ser jeg at du skriver for egen regning tre gange frifindelse (K og H kigger mod AA) eller er det et x der det kan jo os vær det (AA kigger over på KP) er kommet ind på x- factor (P) (kigger i sine papirer igen, H fniser og trækker på skulderne) Det vee jeg ikke helt hvad du mener med (RJ kigger mod AA) KP: Ja tre gange KP: Amen der er tre der er blevet frifundne AA: Nej der er fem (P) (kigger over på KP) KP: Er der fem (kigger over på AA,) (P) Nå jamen okay det er da helt vild (kigger ud til forsamlingen, K, H kigger op fra papiret og mod KP, T og MM kigger op og smiler) KP: Så retter vi det straks til fem (skriver i sine papirer) AA: og så går vi AA: Så noget der også dukker op nedenunder (P) Undskyld nedenunder ti øhhhh og det (UF) markedets mulighed og jeg har ik lii (P:0,2) KP: Men AA: Der lyder også den (en der nyser/hoster) planen lyder den svaghed ingen af de frifundne øn- sker at stile op til det her så vi har meget svært ved at finde dem og de to mest interessante (UF) plager vi hvad vi kan Sekvens 3 08:03 08:42 Linje AA: det ku godt vær den deeer mæææh de æh bus der drager rundt og får afsat handelskole elever til diverse praktiksteder( MM, T, K og J kigger mod AA. H kigger ned på sit papir og noterer. AJ kigger ned mod Hs noter) (P) der er jo sket et fald mod indbudsprocenten ieh antallet af igået uddannelsesaftaler for aalborg handelsskole og som(k reder håret væk fra panden) modsvar så fylder de så en bus med de her stakkels Ikke Aftagende elever ( AA kigger fra MM over mod KP) og kører rundt tiil ikke aftalte praktiksteder (H fører hånden op til næsen og klør sig)( AA kigger på KP) KP: ja (mr) (kigger i papir) KP: ja KP: ja KP: og få dem afsat (kigger fortsat i papirer) AA: ooogr forsøger at få dem afsat (kigger over mod MM. H griner) KP: ja ja (kigger over mod AA) AA: jeg ved sgu ik hva man siger (griner) hvor man tænker buus tænker (rækker hånd op og sæn- ker hovedet) nå K, H, J, T: (griner kigger mod AA) AA: (griner) det kan man jo overveje KP: nå ja okay der er måske en grund til at de står bagerst i køen AA: de prøv få sa K: dem på bagsædet (kigger over mod AA) H: dem liiger ja (kigger fra AA over på K) AA: de har prøvet at få taget eget (UF) men (griner og kigger mod K) KP: (griner højt over mod AA) K, T: (griner) KP: okay ja (kigger på J) 54

55 Sekvens 4 10:27 11:00 Linje KP: dee det den der står under søndag (løfter papiret op med venstre hånd og viser kigger mod H) H: ja ja ja okay jeg prøver og ser hva viii hvad der kom ud af det (H roder i sine papirer) K: det gået under raderen ( K kigger mod H, griner) K, KP, T: ( KIgger mod H og griner) KP: ( KP kigger mod H) H: (H ryster halvt på hovedet) ja det gået under vores K: JA (mr) (kigger ST: det er det jesper deer der i har hørt om den H: ja JA Par1 KP: Godt (smiler og kigger hen mod skærmen) svend ole ( T,MM og J sidder med deres ene hånd under hagen) Par1 SS: nej kun somm somlandet står Par2 H: Cubatest (roder i papir og ryster på hovedet) hva mon det er Par2 K, J, T, MM, AJ: (kigger over mod H) Par2 K: (griner og læner sig bagover) Par1 KP: det jo alt Godt ole Par2 H: til cuba (laver løbebevægelser) Par2 K: (griner overdrevent uden lyd tager sig til øjnene) (P:0,3) Par1 SO: ehnej heller ik noed der Par1 KP: klaus (smiler og ser over på klaus i hjørnet af skærmen) Par2 MM: det får i afvide bagefter (kigger over mod K) Par2 T,K: (griner og kigger væk fra MM) Par1 SK: mmm to bemærkninger Sekvens 5 11:30 11:58 Linje SK: eehhh den anden del er (P:0.1) ja lige nu har jeg skrevet det under søndag (P) eehh Prins Hen- rik (UF) ( K holder hånden oppe ved hendes hage. MM klør sig i skægget) verdensbaletten eehhh(uf) KP: hva siger du ( KP tager sig til øret og læner sig mod skærmen) SK: verdensbaletten som ææh (AB) KP: ja SK: æh holder ballet oppe ved den tilsandede kirke KP: ja SK: vil åbenbart byg en del af baletten over et af prins henriks digte(p) æh 1a KP: okay SK: (UF) MM: a troede han sku dans 1b (MM vender sig mod T, højlydt grin fra MM, grin fra resten) KP: jeg ventede oss spændt på fortsættelsen ( Karen laver balletfagter over hovedet, fortsat grin ved bordet) KP: vi troede han sku dans SK: (P:0.2) jeg kan forstå der var noget snak mellem Max Meldgaard ooog(p) 55

56 Sekvens 6 12:11 12:15 Linje KP: ah det syns da helt klart det skal i fælles 12:11:11 K: (Par1) kan du ikk skrue lidt op SK: (UF) KP: (Par1) jeg kan ikk skrue længere op Sekvens 7 13:10 13:24 Linje KP: godt ( KP nikker i retning af M) KP: hva har du lavet siden du er så hæs M: (P:0.1) jeg har været udenfor ( M kigger og peger mod udgangen) KP: (P:0.1) HA det vi da flere der har uden aaah(p) det gået ud over stemmen ( der bliver fnist om bordet) M: jeg er gået (P) jeg er gået hele vejen fra bilen og så herop(p) ( KP fniser af M mens han fortæl- ler. AA sidder med fingeren på læben og kigger i retning af J) AJ: PUha ( AJ nikker med hovedet idet han taler) T: pas På med det KP: Okaay M: det var da oss hæsblæsende (M vender sig mod AJ idet han taler)( Karen holder en finger i vejret) Sekvens 8 13:24 14:30 Linje KP: Karen vil gerne sige noget mere K: det var bar lige Klaus( K sidder med hænderne i siden) eehh jeg kom lige i tanke om det der vi snak har ssn (S) vi har snakket sammen om ehm stena line(p) og det er bar lige for du oss hører det Anders(P) ( K kigger i retning af AA. AA nikker gentagne gange i løbet af Ks taletur) at eehh stena line har sendt en pressemeddelelse der handler om at de har fået nogle flere(p) passagerer(p) i(p) marts(p) på grund af nogle slagtilbud på alkoholis T: mmm K: og det kan man selvfølgelig osse se i gaderne i frederikshavn(p) og jeg syntes jo som udgangspunkt så det jo en fin lille fælleshistorie(p) men på den anden side så kan jeg osse( J vender sig væk fra bordet idet han hører en telefon ringe i baggrunden. MM kigger mod J idet J drejer tilbage mod bordet) godt se man ku jo oss selvfølgelig lave noget (UF) og noget sjov på de op ve- (S) hos jer hvis det var (S) hvis det er sådan at der virkelig er mange svenskere i gågaden( J tager hånden op til munden og klør sig i skægget, J holder hånden ved munden. MM kigger stadig mod J) (P:0.1) ( MM og J kigger mod hinanden)vi har tænkt os at bringe som en mindre ting i Fri(P) ehm ss men men derfor står det jo andre frit for man ku jo godt(p:0.1) eh noget andet KP: jeg ssy eh man (UF) kan jo glimrende gøre begge dele) 56

57 K: ja KP: ja K: det oss bare lige for at sige at (P) det skal jo ikk hindre andre gode(p) men jeg syns(p) som udgangspunkt så det jo en fælleshistorie 14:03:00 KP: ja (MR) K: men derfor ku den jo godt oss bredes ud til noget andet KP: det kan den sagtens (P:0.2) ( der bliver noteret) KP: ja. Smith H: Jah(P) hmm (P)det ser lidt tynd ud henover weekenden eehh. KP: ja (MR) H: jeg syns især søndag ser lidt eehhh KP: ja (MR) H: lidt mager ud(p) jeg ved godt jeg får en gæst imorgen(p) noget(p) aalborg universitet(p) (UF) jubilæums et eller andet halløj(p) ahmm til søndag 14:27:00 H: så har vi noget fodlænke (UF) og det vis- Sekvens 9 14:37 15:24 Linje H: og så må jeg lige ha styr på de der lidt overvægtige børn nede fra himmerland KP: (P:0.1) lidt KRAFtige børn ( J tar hånden til hovedet og klør sig omkring øjet) (P:0.1) KP: men så har vi K: de skal ind til en cuba test ( K vender sig mod H og er ved at dø af grin) KP: mogens ka forklare hvad en cuba test er MM: (P:0.1) JA (P) vil i gern vide ee KP: ja K: mmm MM: mna ehm (AB) KP: jeg ved godt hvad det er MM: løver i 12 minutter K: NEJ( K har blikretning mod MM og smiler) det en COOPER test MM: en Cuuba K: der står der står CUUBA test ( K kigger i papiret) MM: nå cuuba ( der bliver grinet rundt om bordet) K: det det der er så sjov ( K har blikretning mod MM) MM: nå ( MM ryster på hovedet) MM: jaeh (P) jeg stopper her (P) (TID: 15:00) KP: Skidt være med det (smiler og kigger rundt) K: (Rusker i sit hår mens hun griner) H: Men øøøh der er jo en røvfuld sport her i weekenden ved vi os ik øh KP: Ja (MR) H: Så må vi jo ligesom klare os lidt igennem KP: Ja der spilles ishockey hele tiden H: Ja (MR) (bladre i sine papirer) 57

58 KP: Og der er forsinket deadline og alt så noed (P) ja (P) men nu er det heldigvis snart slut med dem (kigger rundt på de andre med et smil på læben) (P: 0,2) JA men okay skal vi ønske hinanden en god weekend så (P) God arbejdslyst til dem der skal arbejde (P: 0,1) (Kigger og smiler til alle om bordet) M: Hvad laver alle de her kameraer her man skulle tro det var (Kigger forundret rundt på alle deltagerne (AB) KP: JA hvis du havde læst (P) indmeldingen ville du vide det (Løfter papiret op mod M og har blikretning mod skærmen) M: Angela Merckels sovekammer (Kigger rundt på alle deltagerne som griner) Sekvens 10 17:05 17:25 Linje T: Er det yoga eller thai- chi (Kigger på AJ med hånden under hagen) K: Nej det er cuba test (Kigger efter MM der er ved at forlade lokalet Alle griner højt. MM smiler idet han går væk) AJ: Nej det er yuba (S - ) yoga (Ryster på hovedet af sig selv mens han griner) H: Yuba (H griner og kigger på AJ som griner med) KP: Jamen det hedder da en cuba te:st K: Jamen det da en cuba test KP: JA:eh (Laver en grimasse med ansigtet og griner) Det er noget de har fundet på i Cuba det er derfor AJ Par3: (UF) H Par3: Ja, det tager jeg lige med i mine overvejelser AJ: Ja, og så skal vi lige se om vi øh kan få nogle levende billeder af det der Søgaards Bryghus (Kigger ned i H s papirer) H: Ja (Nikker og slår med sin blyant ned i hans papirer mens han først kigger på AJ og så ned i sine papirer) (P:0,3) Konversationsanalyse Konversationsanalysens mangfoldige begreber har vi fundet relevante at benytte i forbindelse med vores analyse af redaktionsmødet. Konversationsanalysen er med til at bringe lys over de elementer, der helt konkret sker i samtalen, også dette, der ved første øjekast, ikke umiddelbart bliver tillagt større betydning. Dermed kan konversationsanalysen styrke vores indsigt i, hvorledes interaktionen til redaktionsmødet forløber. Sekvens 1 (00:00-01:25) I starten af denne sekvens sidder KP, inden nogle af de andre deltagere er ankommet til mødet, og bladrer i en avis. Hun får øje på et billede af Poul Schlüter, som endvidere bliver samtaleemnet. MM ankommer til bordet, hvorefter han vender sin blikretning mod 58

59 KP samt avisen. MM bliver inddraget i konteksten ved at læne sig frem mod KP og spør- ger: må jeg se?.(linje 13) KP tager her taleturen og svarer: man kan næsten kun kende ham på mohagen (Linje 15), og viser MM avisen. Lige efter KP har lagt avisen ned igen, ankommer K til mødet og siger hej.(linje 18) Her ville der være opstået en sekventiel organisering, hvis en anden deltager havde besvaret Ks hej, men deltagerne i denne interaktion besvarer ikke Ks ytring. Senere i sekvensen søger K deltagelse i konteksten ved at spørge: må jeg se. (Lin- je 27) Dertil tager KP taleturen og svarer: man kan næsten ikke kende ham, (Linje28) hvorefter K svarer efter en lang tur- skifte- pause: nååå han ser da sød UD. (Linje 33) KP bekræfter med: jaja han ser da sødere ud end han nogensinde har gjort (Linje 34) - hvortil KP griner, folder avisen sammen og lægger den på bordet. I denne interaktion, bliver Schlüter person- deiksis, fordi han omtales med han. Deltagerne i samtalen, har dog alligevel ingen problemer med at forstå, at der bliver talt om Schlüter. Endvidere opstår der en sekventiel organisering, da Ks spørgsmål: må jeg se, (Linje 27) er betingelsen for, at KP svarer: man kan næsten ikke kende ham. (Linje 28) Efterfølgende tager J taleturen og retter emnet over på skæg, i det han siger: det gør noget at ha hvidt skæg (Linje 38) og rører ved sit skæg. Her svarer K, H og KP ham ved brugen af bekræftere: K: åååha ja H: åja KP: ja. (Linje 40-42) Denne minimalrespons giver udtryk for, at disse tre deltagere har forstået, hvad J mener med denne ytring. Derefter sker der et direkte emneskift, og der opstår sekventiel organisering, da KP retter sin blikretning mod K og siger: tak for rundstykker karen (Linje 43) hvortil K tager taleturen og svarer: velbekom. (Linje 45) KP siger: det var dog et godt initiativ (Linje 47) hvortil K bekræfter med minimalrespons: ja. (Linje 48) Sekventiel organisering opstår igen, da MM kommer med i interaktionen, idet han spørger: hvor er det hen, (Linje 49) hvortil K svarer: jamen hvis der er fler tilbage så er det lig dernede ved jette klokkeholm. (Linje 50) I næste taletur siger MM: er det annonceret, (Linje 52) K svarer med tøvelyde: (P) øhh jeg har RÅBT det, (Linje 53) hvilket gør at MM benytter sig af selv- initieret tredjeturs- reparatur og svarer med tilstandsskiftemarkør: nåå du har råbt det. (Linje 54) Her kommer KP med ind i interaktionen ved at tilføje: så var det derfor 59

60 du skulle bruge den. (Linje 58) K svarer: så der rundstykker (Linje 60) og laver fagter foran munden. Denne del af interaktionen indikerer tydeligt, at deltagerne har fanget, at der bliver talt om en megafon. På trods af, at megafonen ikke bliver nævnt direkte, men derimod bliver omtalt som person- deiksis i form af den. Endvidere viser dette, at deltagerne tidligere har talt om denne megafon, idet KP siger: så var det derfor du skulle bruge den. (Linje 58) Sekvens 2 (05:11-05:40) I denne sekvens starter AA ud med at have taleturen. Han forsøger at få svar på sit spørgsmål, an- gående frifindelser af fanger, hvilket er konteksten for denne interaktion. AA benytter sig af selv- initieret reparatur i den flydende overgang, der er fra det tidligere omtalte x- faktoremne. Dette ser vi, da han starter sin taletur med at sige: Øhhhhhhm ja apopo tal så ser jeg at du skriver for egen regning tre gange frifindelse eller er det et x der det kan jo os vær det er kommet ind på x- factor (P) Det vee jeg ikke helt hvad du mener med. (Linje ) P et i parentesen indikerer ophold i talen inden for AAs taletur. KP overlapper AA til slut i hans igangværende taletur. Hertil benytter KP sig af anden- initieret reparatur, idet hun irettesætter AA ved at tage taleturen og sige: Ja tre gange. (Linje 228) Det viser sig så, at det AA forsøger at sige er, at det er en fejl, at der står tre, og at der i virkeligheden er fem personer, der er blevet frifundet. AA tager derfor taleturen og siger: Nej der er fem. (Linje 230) KP må derfor give efter, og benytter sig derfor af selv- initieret tredjeturs- reparatur med spørgsmålet: er der fem. (Linje 231) Efter et kort ophold i KPs taletur fortsætter hun: Nå jamen okay det er da helt vild Så retter vi det straks til fem. (Linje 233) AA overlapper KPs taletur til slut i hendes ytring og fortsætter: og så går vi (P) Så noget der også dukker op nedenunder (P) Undskyld nedenunder ti øhhhh og det (UF) markedets mulighed og jeg har ik lii. (Linje ) Her benytter AA sig af selv- initieret reparatur, hvilket vi ser, idet han bruger tøvelyde og iret- tesætter sig selv. Desuden indikere P erne ophold i AAs taletur, hvori, der til sidst opstår et gap, idet KP tager taleturen, men bliver overlappet af AA, som tager taleturen tilbage. Sekvens 3 (08:03-08:42) AA starter igen ud med at have taleturen, hvor han beretter om en bus, der kører rundt med elever, der ikke kan få en praktikplads. KP benytter sig, som den eneste, under den lange taletur, af fortsættelsesmarkører i form af ja og små nik. 60

61 Under AAs taletur begynder H pludselig at grine. Grinet får AA til at miste fokus fra at berette om bussen til, at han joker med den. Dette ser vi da AA, i næste taletur, siger: jeg ved sgu ik hva man siger hvor man tænker buus tænker nå, (Linje 354) samtidigt med at han selv griner. I næste taletur overlapper KP og AA hinanden i deres tale, idet de begge gerne vil fortsætte joken. AA siger: det kan man jo overveje (Linje 357) samtidigt med, at KP siger: nå ja okay der er måske en grund til at de står bagerst i køen. (Linje 358) De andre redaktører begynder derefter at grine, hvilket vi tolker betyder, at de har forstået, hvad der jokes om. Efterfølgende opstår der en sekventiel organisering, idet K forstærker joken, da hun tager taleturen og siger: dem på bagsædet (Linje 360) og griner fortsat. H indikerer, at han forstår hendes hentydning og bekræfter med: dem liiger ja. (Lin- je361) Sekvens 4 (10:27-11:00) KP starter med taleturen i denne sekvens, hvori hun har rettet sin blikretning mod H og siger: dee det den der står under søndag (Linje 418) og viser H papiret. H bekræfter: ja ja ja okay jeg prøver og ser hva viii hvad der kom ud af det, (Linje 420) mens han roder i sine papirer. Hertil tilføjer K: det gået under raderen (Linje 421), idet K, KP og T vender sig mod H og griner. Dette tolker vi som værende en ubehagelig situation for H, hvilket K, KP og T, forsøger at ændre, ved at joke med det. Til dette bekræfter H dog: ja det gået under vores (Linje 424), hvilket vi tolker, som om at H ikke mener, at han er den eneste, der har lavet en fejl, hvilket K bekræfter med et JA. (Linje 425) KP benytter sig af en prælukker med ordet godt, og tildeler SS taleturen, ved at nævne vedkommendes navn. Efterfølgende opstår der to overlappende interaktioner, idet KP forsøger at holde fokus på SS, som sidder på den modsatte side af skærmen og taler. Sideløbende har K og H en intern interaktion i gang om Cuba- test. Denne interaktion mellem H og K, optager de øvrige deltageres interesse, fordi de vender deres blikretning mod dem. Dette forstyrrer deres fokus i forhold til, hvad redaktionsmødet egentligt drejer sig om. Sekvens 5 (11:30-11:58) I sekvensen har SK taleturen, mens KP er den eneste, der responderer med fortsættel- 61

62 sesmarkører, mens de andre deltagere forholder sig tavse. SK taler om en ballet, der bliver afholdt ved den tilsandede kirke. Senere i sekvensen siger SK: vil åbenbart byg en del af baletten over et af prins henriks digte æh (Linje 460), hvortil KP og MM overlapper hinandens taleture. KP svarer med tilstandsskiftemarkører: okay (Linje 461), MM: a troede han sku dans. (Linje 463) KP afslutter med: jeg ventede oss spændt på fortsættelsen (Linje 464), hvortil de resterende redaktører bryder ud i latter. Dette pludselige udbrud af latter, hos de andre deltager, indikerer, at det først er her, det går op for deltagerne, hvad SK mente med sin ytring. Endvidere viser dette også, at der er sket et brud i kommunikationen mellem SK og de andre deltagere. KP forsøger at forklare SK hvorfor de griner, ved at henvende sig direkte til SK: vi troede han sku dans. (Linje 466) Denne ytring fanger SK ikke, idet han fortsætter sin taletur efter en kort tur- skifte- pause, uden at give respons på KPs ytring. SK fortsætter: jeg kan forstå der var noget snak mellem Max Meldgaard ooog (Linje 467), hvilket understeger miskommunikationen, som skyldes den forsinkede tid. Sekvens 6 (12:11-12:15) I linje 476 beder K KP om at få skruet højere op for højtaleren, hvilket ligger op til en præference fra K i form af, at KP skal skrue op. Dette resulterer endvidere i et ytringspar, fordi KP svarer, at hun ikke kan skrue højere op i linje 478. Højtaleren er her person- deiksis, i og med, at KP forstår Ks ytring om, hvad det er, K gerne vil have skruet højere op for, uden at K nævner højtaleren. Sekvens 7 (13:10-13:24) I denne sekvens ankommer M til mødet. KP spørger M: hva har du lavet siden du er så hæs (Linje 508), hvilket M besvarer efter en næste- tale- pause og der dannes et ytringspar: jeg har været udenfor. (Linje 509) Hvortil KP svarer: HA det vi da flere der har uden aaah(p) det gået ud over stemmen, (Linje 510) hvilket vi tolker som om, at hun havde en anden præference i form af et oprigtigt svar. M overlapper KPs taletur sidst i hendes ytring med svaret: jeg er gået (P) jeg er gået hele vejen fra bilen og så herop, (Linje 512) P et i parentesen indikere et ophold i talen indenfor Ms taletur. Sekvens 8 (13:24-14:30) I denne sekvens er det primært K, der har sin taletur. K taler om en historie, som hun 62

63 bringer i sin sektion Fri. Ks taletur starter, da KP tildeler hende taleturen ved at sige: karen vil gerne sige noget mere, (Linje 519) hvorefter K starter sin taletur. Ks primære fokus ligger i, at inddrage Klaus, som her er SK, i historien omhandlende Stena- line. K retter sin ytring direkte til SK ved at sige: det var bar lige Klaus. ( ). (Linje 520) Hvor- til KP supplerer med fortsættelsesmarkører i form af ja i blandt andet linje 536, som indikerer, at hun lytter og følger med i Ks ytring. Endvidere forklarer K, at det er muligt at bringe andre historier, end netop den hun har bragt i sin sektion. Denne idé er KP den eneste, der bakker op omkring ved at tilføje bekræftere og gentage de ytringer, som K kommer med i linje : KP: jeg ssy eh man (UF) kan jo glimrende gøre begge dele, K: ja KP: ja K: det oss bare lige for at sige at (P) det skal jo ikk hindre andre gode(p) men jeg syns(p) som udgangspunkt så det jo en fælleshistorie KP: ja K: men derfor ku den jo godt oss bredes ud til noget andet KP: det kan den sagtens Efter et langt ophold i taleturen, tildeler KP H en taletur. H beretter om, hvorledes han synes, det står til henover weekenden med hensyn til nyheder. Hs taletur er præget af selv- initieret reparatur, som kommer til udtryk i form af tøven. Endvidere benytter H sig også af selv- initieret tredjeturs- reparatur, idet han siger: lidt mager ud(p) jeg ved godt jeg får en gæst imorgen(p) noget(p) aalborg universitet(p) (UF) jubilæums et eller andet halløj(p) ahmm til søndag. (Linje ) H forsøger her at forklarer, at han dog ikke har glemt, at han får en gæst i morgen. KP svarer med fortsættelsesmarkører, i form af ja, som indikerer, at H blot skal fortsætte sin taletur. Sekvens 9 (14:37-15:24) I denne sekvens sker der et overlap i KP og Ks ytring, i det KP skal til at give turen videre til næste deltager. KP bliver afbrudt af K, der drejer emnet over på Cuba- test. Dette emne fanger KP, og hun tager taleturen og siger: mogens ka forklare hvad en cuba test er. 63

64 (Linje 559) Efter en kort næste- taler- pause bruger MM præsekvens, ved at svarer: JA (P) vil i gern vide ee, (Linje 560) hvortil K og KP bekræfter med mmm samt ja. (Linje ) KP giver MM taleturen således, at han kan forklare, hvad en Cuba- test er. KP tager taleturen tilbage og benytter sig af selv- initieret tredjeturs- reparatur ved at sige: jeg ved godt hvad det er. (Linje 564) Da MM går i gang med at tale, bryder K ind ved at sige: NEJ det en COOPER test, (Linje 566) hvortil MM spørgende svarer: en Cuuba. (Linje 567) K understreger: der står der står CUUBA test. (Linje 568) MM siger: nå cuuba, (Linje 569) hvilket er en tilstandsmarkør, som indikerer, at det først her går op for MM, at han har misforstået samtalen. K fortsætter og forklarer: det det der er så sjov, (Linje 570) MM benytter sig af tilstandsmarkørerne: nå (Linje 571) samt jaeh jeg stopper her. (Linje 572) MM stopper sin taletur og KP fortsætter samtalen ved at sige: Skidt være med det, (Linje 574) samtidigt med, at hun smiler og kigger rundt på forsamlingen. Til sidst i denne sekvens er det KP, der forsøger at lukke mødet, ved at ønske de andre deltagere en god weekend. Sekvens 10 (17:05-17:25) I denne sekvens tages Cuba- testen op igen, idet T spørger: Er det yoga eller thai- chi, (Linje 676) hvortil K tager taleturen, danner et ytringspar, og svarer: Nej det er cuba test. (Linje 677) Her overlapper AJ K i slutningen af hendes taletur og siger: Nej det er yuba (S - ) yoga. (Linje 680), hvilket får de resterende deltagere til at grine. Endvidere tager KP taleturen og svarer: Jamen det hedder da en cuba te:st, (Linje 681) hvortil K underbygger ved at gentage: Jamen det da en cuba test, (Linje 682) og KP lukker dette samtaleemne ved at sige: JA:eh Det er noget de har fundet på i Cuba det er derfor, (Linje ) og griner. Delkonklusion: Ud fra ovenstående kan vi først og fremmest konkludere, at den sekventielle organisering fungerer i denne interaktion. Dette skyldes, at der forgår et godt samarbejde mellem parterne i samtalen. Dette ses blandt andet, idet deltagerne er gode til at holde pauser, og der ikke opstår lapser. Dette betyder, at samtalen forløber mere flydende. Endvi- dere opstår der kun få overlapninger, hvilket viser, at deltagerne udviser respekt overfor den, der har ordet. 64

65 Derudover opstår denne gode organisering af samtalen, på baggrund af den måde, hvorpå KP formår at styre og strukturere kommunikationssituationen. Hele vejen igennem dette redaktionsmøde, er det KP der tildeler de andre deltagere deres taletur, og sørger for ro når, det er nødvendigt. KP er den eneste, der giver minimalrespons til alle deltagere, uden undtagelse, når de har deres taleture. Derudover sker det gentagne gange, at det er KP, der styrer hvornår et samtaleemne skal lukkes og giver mulighed for, at der åbnes et nyt. Desuden bidrager KP således til, at der netop ikke opstår disse lapser. Denne rolle som ordstyre, er en position, som de andre deltagerer udviser respekt for. Dette ser vi ved, at de andre redaktører lader hende føre ordet, uden at sætte spørgsmålstegn herved. Dog glipper denne respekt undervejes. Et eksempel på dette ses i sekvens 4, hvor KP forsøger at interagere med nogle af redaktørerne online. Hvor imens primært K og H har deres egen interne interaktion kørende i baggrunden, ube- mærket af, at KP har en interaktion i gang. Her bemærker vi, at KP ikke træder i karakter og får stoppet K og Hs samtale, men fortsætter samtalen med SK. Dette tolker vi, som et forsøg på at opretholde den milde tone, som KP har lagt for mødet fra start. KP forsøger at bevare denne tone ved at grine, når de andre griner. Endvidere konkluderer vi, at deltagerne formår at vise, at de er professionelle omkring deres eget område. Dette tolker vi blandt andet ud fra deltagernes brug af selv- initieret reparatur, når de fremlægger deres eget emne. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse I det følgende analyseafsnit vil vi trække de ti sekvenser igennem den pragmatiske sprogbrugsanalyse. Austins tre sproghandlinger det lokutionære, det illokutionære og det perlokutionære handlingsplan, Searles videreudvikling af det illokutionære handlingsplan, præsupposi- tioner, betoning & nedtoning er alle redskaber, som vi har fundet relevante for vores analyse. Analyseredskaberne går ind, og hjælper os til at forstå, hvorfor de deltagende i vores empiri ytrer sig, som de gør. Vores empiri, som er samlet på et redaktionsmøde på Nordjyske Medier, med ni tilstede, har vi valgt at dele op i 10 mindre sekvenser. I syv af disse ti sekvenser har vi fundet relevante steder, hvor netop analyseredskaberne i 65

66 pragmatikken kan anvendes. De sidste to sekvenser 4 og 10 som ikke er i fokus i denne del er analysen, er valgt fra, da vi ikke mener der er belæg for at analysere på dem med pragmatikkens øjne. Måden vi har valgt at analysere på, kan ses i vores analysemodel. Vi tager en sekvens af gangen og kigger på empirien, i dette tilfælde med pragmatikkens øjne, og laver så en delkonklusion ud af det, som analysen viser. Pragmatisk Sprogbrugsanalyse Sekvens 1 (00:00-01:25) I denne sekvens ankommer de deltagende til bordet, hvor redaktionsmødet skal foregå. Den første der sætter sig er KP. Hun tager en avis frem, kigger i den, og siger så hold da kæft er det poul slytter (Linje 9). Her præsupponerer KP, at hun udmærket godt ved, at det er Poul Schlütter, der figurere på billedet. Hun ser hans mohawk og siger derefter: man kan næsten kun kende ham på mohagen (Linje 15). Her nedtoner KP ved at sige næsten kun. Herefter ankommer K til bordet. De taler om Poul Schlüter, der har fået skæg, og KP siger: Jaja han ser da sødere ud end han nogensinde har gjort (Linje 34). Igen præ- supponerer KP idet hun siger, at han ser sødere ud, end han nogensinde har gjort. Ytrin- gen gør, at sætningen ligeledes kunne lyde førhen så han ikke nær så sød ud, men det hjælper da på det. KP skjuler altså her sin mening om Poul Schlüter, ved at præsuppo- nere, så hun ikke behøver ytre sin ærlige mening. Sekvens 2 (05:11-05:40) Redaktionsmødet foregår således, at taleturen går på runde, så alle får sagt det, de vil sige. I denne sekvens er vi kommet til AA, som skal fortælle hvad han har på dagsordnen. Han starter med at vende fokus mod KP, og de interagerer følgende: AA: Øhhhhhhm ja apopo tal så ser jeg at du skriver for egen regning tre gange frifindelse eller er det et x der det kan jo os vær det (kigger over på KP) er kommet ind på x- factor (P) (kigger i sine papirer igen) Det vee jeg ikke helt hvad du mener med KP: Ja tre gange KP: Amen der er tre der er blevet frifundne 66

67 AA: Nej der er fem (P) (kigger over på KP) KP: Er der fem (kigger over på AA) (P) Nå jamen okay det er da helt vild (kigger ud til forsamlingen) KP: Så retter vi det straks til fem (skriver i sine papirer) (Linje ). AA starter sin sætning ud med at sige Øhhhhhhm samtidig med, at han kigger ned i sine papirer. Dette er nedtoninger både i det verbale og nonverbale, hvilket godt kunne tyde på, at han ikke er meget for at fortælle det, som han nu skal sige. Dette underbygges senere med: ( ) eller er det et x der det kan jo os vær det (linje 225). Ved at bruge nedtoninger såsom Øhhhhhhm og kigge ned i sine papirer, forsøger han at gøre det godt igen. Til sidst nedtoner AA igen ved at sige, det vee jeg ikke helt( ). KP svarer på det illokuti- onære plan ved at være konstaterende, da hun bekræfter, at der er tre, der er blevet frifundet. Til dette svarer AA så, at der er fem, og laver derfor også en konstatering. Til sidst overgiver KP sig og kigger ud til forsamlingen. I denne sekvens opstår der altså en uenighed mellem AA og KP. Denne antagelse bygger vi på, at AA først prøver at få KP til at indse, at det er en fejl. Dette gør AA ved at benytte sig af nedtoninger, men da KP ikke forstår fejlen på det tidspunkt og er helt sikker på, at hun har ret, opstår der en uenighed. Uenigheden opstår, da de begge er konstaterende. Sekvens 3 (08:03 08:42) I denne sekvens bliver der talt om handelsskoleelever, som ikke har fået en praktikplads. Det er AA der taler, og han anvender styrkemarkører i form om optoninger da han siger: ( ) for aalborg handelsskole og som modsvar så fylder de så en bus med de her stakkels Ikke Aftagende elever (kigger fra MM over mod KP) og kører rundt tiil ikke aftalte praktiksteder (kigger på KP) (linje ). Han anvender styrkemarkørerne ved at ligge tryk på ikke, så han får de andre deltagendes opmærksomhed. Sekvens 5 (11:30-11:58) Her har deltagerne rundt om bordet onlinekontakt med SK for at høre, hvad han har at bidrage med. Han ytrer: eehhh den anden del er (P:0.1) ja lige nu har jeg skrevet det under søndag (P) eehh Prins Henrik (UF) verdensbaletten eehhh(uf) (linje ). Kort efter at SK har ytret overstående, siger KP: hva siger du ( KP tager sig til øret og læner sig mod skærmen) (linje 455). SK lægger ud med at bruge en masse nedtoninger i form 67

68 Rollernes magt Gruppe 6, Humanistisk informatik, 2 semester 2014 af eehhh hele tre gange i den ytring. Her afbryder KP SK ved at spørge: hva siger du. Udover at KP afbryder SK, anvender KP en præsupposition. Når der siges hva siger du?, dækker det over, at du ikke kan høre, hvad der bliver sagt, og du godt kunne tænke dig, at personen snakker lidt højere. Dette bekræftes ydermere med en styrkemarkør i form nonverbal optoning, da KP tager sig til øret og læner sig mod skærmen, som vist nedenfor. SK benytter sig af nedtoninger senere i interaktionen i form af åbenbart og æh. KP er konstaterende på det illokutionære plan i største delen af samtalen. Dette kommer til udtryk ved, at hun bruger nonverbale optoninger i form af nikken med hovedet, samtidig med at hun siger ja. Sekvens 6 (12:11-12:15) SK starter ud med at præsenterer det, han har at sige. Alle de otte deltagene rundt om bordet er meget stille, da de har svært ved at høre, hvad SK siger. SK interagerer mest med KP, som pludselig bliver afbrudt af K, der siger kan du ikk skrue lidt op (Linje 476). Her anvender K på det illokutionære handlingsplan et direktiv, da K gerne vil have KP til at skrue højere op for højtaleren. Kendetegnet for et direktiv er, at man som afsender ønsker at få modtager til at gøre eller sige noget. Hvis dette lykkedes, så er målet med ytringen nået. Dette lykkedes dog ikke for K, da KP svarer, at det kan hun ikke. Hvis vi kigger på det perlokutionære plan, så havde Ks ytring ikke en påvirkning på KP, da hun ikke får KP til at skrue op. 68

69 Sekvens 7 (13:10-13:24) M ankommer til redaktionsmødet og placerer sig imellem AJ og AA. M fortæller det, han har at byde ind med, og da M ikke har mere at sige, overtager KP taleturen. Interaktion lyder således: KP: hva har du lavet siden du er så hæs M: (P:0.1) jeg har været udenfor ( M kigger og peger mod udgangen) KP: (P:0.1) HA det vi da flere der har uden aaah(p) det gået ud over stemmen ( der bliver fnist om bordet) M: jeg er gået (P) jeg er gået hele vejen fra bilen og så herop(p) ( KP fniser af M mens han fortæller) AJ: PUha ( AJ nikker med hovedet idet han taler) T: pas På med det KP: Okaay (Linje ). På det lokutionære plan spørger KP M, hvad han har lavet siden, at han er så hæs. På det illokutionære plan er KPs intention med denne ytring, at hun gerne vil have M til at svare på, hvorfor han er så hæs, og til dette anvender hun et direktiv. Til det svarer M: jeg har været udenfor (linje 509). Spørgsmålet er om M svarer det, som KP ønsker, idet KPs reaktion er: HA det vi da flere der har uden aaah(p) det gået ud over stemmen) (Linje ). Med ytringen præsupponerer KP, at hun ikke tror på ham. Sekvens 8 (13:24-14:30) K har netop rakt hånden op fordi hun ønsker at få taleturen. Her snakker K omkring Ste- naline, der har sendt en pressemeddelelse ud. K retter blikket mod AA og siger ( ) og det er bar lige for du oss hører det Anders(P) (linje ). Her kommer K med en indskudt bemærkning som præsupponerer, at AA ikke har hørt noget. K fortæller videre omkring Stenaline og anvender optoninger i hendes sprog, som selvfølgelig osse og så er det jo en fin lille fælleshistorie (linje ). Her bruger K dog både en optoning ved at sige fin, men samtidig en nedtoning lige bagefter ved at sige lille. KP benytter minimalrespons og en optoning i det hun siger jeg ssy eh man (UF) kan jo glimrende gøre begge dele) (linje 535). 69

70 Sekvens 9 (14:37-15:24) K bringer Cooper- testen på banen igen, og er ved at dø at grin over det. Til dette svarer KP, at Mogens skal forklare, hvad en Cooper- test er. Når KP siger, at Mogens skal forklare, hvad en Cooper- test er, og vi samtidig ser K grine, fornemmer vi, at der er noget galt. Dette tolker vi på baggrund af MMs nonverbale træk. MM svarer overlegent: JA (P) vil i gern vide ee (linje 560). Vi antager, at K og KP på det lokutionære plan spørger MM ind til hvad en cuba test er. I og med at de griner samtidig, tolker vi, at målet med ytringen på det illokutionære plan ikke er, at han skal forklare dem, hvad en Cooper- test er, da de i forvejen har kendskab hertil. Vi tolker derfor at målet med ytringen er, at gøre grin med MM. Denne tolkning bekræftes også da MM svarer: JA, og tydeligvis ikke har for- stået, at de gør grin med ham. KP siger kort efter jeg ved godt hvad det er (linje 564) og præsupponerer, at MM ikke ved hvad det er. Han når kun at svare løver i 12 minutter (linje 565), førend K udbryder: NEJ( K har blikretning mod MM og smiler) det en COOPER test (linje 566). Deres plan med interaktionen lykkedes altså, da de får gjort grin med MM. Efter samtalen om Cooper- test får H ordet og taler om ishockey. KP overtager taleturen og siger Og der er forsinket deadline og alt så noed (P) ja (P) men nu er det heldigvis snart slut med dem (kigger rundt på de andre med et smil på læben) (P: 0,2) ( ) (linje ). Her præsupponerer KP idet hun siger, forsinket deadlines og alt så noed, men nu er det heldigvis (..). Her kunne hun ligeså godt have sagt, at hun er irriteret over for- sinkelserne. Hun bekræfter dette med at anvende en optoning ved at sige, at det heldigvis snart er slut. Delkonklusion I dette afsnit, hvor vi har beskæftiget os med den pragmatiske sprogbrugsanalyse, ser vi præsuppositioner, styrkemarkører og direktiver som de dominerende. Deltagerne ved redaktionsmødet bruger styrkemarkørerne for at få deres budskab igennem. Deltagerne kan anvende præsuppositioner fordi, de har et indgående kendskab til hinanden, som gør, at der opstår miskommunikation. Brugen af præsuppositioner på redaktionsmødet kommer især til udtryk i sekvens 1. Her anvender KP en præsupposition for at skjule sin mening omkring Poul Schlüter. 70

71 Anvendelsen af styrkemarkører, ser vi især i sekvens 2, hvor AA nedtoner sin ytring, så det ikke lyder negativt. Det er især KP, der anvender direktiver. Dette ses i sekvens 6 og 7. Ud fra ovenstående observationer kan vi konkludere, at deltagerne på redaktionsmødet, har en relation til hinanden, der gør, at de kan anvende præsuppositioner. Da det er et redaktionsmøde og de skal tale om, hvad de mener, der skal bringes i avisen, bruger de styrkemarkører til enten at forstærke eller nedtone det, de vil sige. Slutteligt har vi de direktiver, som KP anvender. KPs anvendelse af direktiver tyder på, at hun er den mest dominerende samt ordstyre på mødet. Toulmin & appelformer Argumentmodel I den følgende analyse vil vi sætte fokus på vores indsamlede empiri og Toulmins argumentmodel som blev præsenteret i teoriafsnittet. Vi vil finde eksempler fra udvalgte sekvenser i empirien og derud fra eksemplificere Toulmins grundmodel og den udvidede model. Vi vil anvende de tre appelformer; etos, logos, og patos til at påvise hvilken appel, der muligvis dominerer måden hvorpå de pågældende redaktører forsøger at få tilslutning til deres argumenter. I denne del af analysen har vi udeladt at analysere sekvenserne; fire, seks samt ti, da vi ikke mener, at indholdet i sekvenserne er relevant i forhold til Toulmin. De følgende syv sekvenser vil vi analysere ud fra deres givne kontekst, da denne altid er nødvendig at se på sammenholdt med argumentmodellen. Sekvenserne har vi transskriberet ud fra vores observation. Det vil sige, at der kan være passager, som ikke indeholder de korrekte ord, og fordi det er en samtale, er det desuden skrevet i talesprog. I forhold til udformningen af argumentmodellen vil det sige, at forståelsen af konteksten er essentiel. Toulmins grundmodel indeholder påstand (P), belæg (B) samt hjemmel (H). Disse tre faktorer er alle grundlæggende for ethvert argument. Den udvidede model indeholder endvidere; styrkemarkør (S), gendrivelse (G) samt rygdækning (R). Disse tre faktorer optræder ikke altid som de ovennævnte, men kan være repræsenteret i et argument, 71

72 det vil sige, at de er fakultative. Vi vil starte med at eksemplificere sekvenserne, forklare modellen under hver sekvens, hvorefter vi afslutningsvis vil opsummere. Sekvens 1 (00:00-01:25) 01:03 01:15 er det uddrag af første sekvens vi vil bruge i følgende analyse: 43 KP: tak for rundstykker karen (ser på K, laver bevægelse med hænder mod K) 44 AJ: (ankommer til mødet) 45 K: velbekom (ser på KP og smiler) 46 AJ: (kommer til bordet, indtager sin plads, ser på avis) 47 KP: det var dog et godt initiativ 48 K: ja 49 MM: hvor er det hen (smiler ser på K) 50 K: jamen hvis der er flere tilbage så er det lige dernede ved jette klokkeholm (peger med 51 kuglepen i retning af KP) 52 MM: er det annonceret 53 K: (P) øhh jeg har RÅBT det (ser på MM, smiler) 54 MM: nååå du har råbt det (kigger på K, hæver øjenbrynene) 55 KP: (ser på K og fniser) 56 H: (UF) (ser på K) P) Karen er en god kollega B) Hun har taget rundstykker med H) Karen tager initiativ S) Naturligvis G) Med mindre det ikke bliver annonceret R) Det er blevet annonceret I første sekvens fremgår påstand og belæg eksplicit. Med vores kendskab til konteksten har vi analyseret os frem til argumentmodellens seks faste og frie faktorer. Der findes desuden nogle argument markører. Disse er eksempelvis for, som er anvendt i linje 41. Vi har tolket, at KP ud fra sine udsagn i linje 43 og 47 kunne sige til K, at hun er en god 72

73 kollega. Grunden til, at K er en god kollega i den pågældende situation er de medbragte rundstykker. Ud fra det danner vi P, B samt H. S angiver styrken af H i argumentet, S er i ovenstående bestyrkende for P, da ingen vil sætte spørgsmålstegn ved; at det er en posi- tiv gestus at medbringe rundstykker til sine kollegaer. I linje 49 og 52 gør MM opmærk- som på, at han endnu ikke har fået rundstykker, og betvivler desuden, at det skulle være annonceret. G er et udtryk for forbehold mod P, og gør sig gældende i det omfang, at rundstykkerne ikke var blevet annonceret. Afslutningsvis indgår R som yderligere dokumentation for grundlaget i reglen H. Rundstykkerne var annonceret af K hvilket frem- går af linje 53, og beviser R. De tre appelformer kommer i spil, da KP via logos forsøger at vinde tilslutning til at K er en god kollega grundet sit initiativ med rundstykkerne. Patos kommer i spil fordi KP indikere overfor gruppen, at K er en god kollega, fordi hun har medbragt rundstykker. MM tager dog ikke påstanden for gode vare og skal yderligere overbevises. K bruger sit kropssprog og sin udtale til at overbevise MM og skabe troværdighed, dertil anvender hun etos. Sekvens 2 (05:11-05:40) 05:11-05:24 Er det uddrag vi har valgt at lave den efterfølgende analyse udfra: 224 AA: Øhhhhhhm ja apopo tal så ser jeg at du skriver for egen regning tre gange frifindelse 225 eller er det et x der det kan jo os vær det (kigger over på KP) er kommet ind på x- factor 226 (P) (kigger i sine papirer igen) Det vee jeg ikke helt hvad du mener med 228 KP: Ja tre gange 229 KP: Amen der er tre der er blevet frifundne 230 AA: Nej der er fem (P) (kigger over på KP) 231 KP: Er der fem (kigger over på AA) (P) Nå jamen okay det er da helt vild (kigger ud til 232 forsamlingen) 233 KP: Så retter vi det straks til fem (skriver i sine papirer) P) Det er okay at begå fejl B) Fejl kan rettes når de opdages H) Alle begår fejl 73

74 S) Sandsynligvis G) Med mindre fejlen ikke når, at blive rette R) Så længe de rettes straks I anden sekvens er alle faktorer igen til stede. I konteksten opstår der en anelse drilleri, fordi KP har skrevet forkert i dagsordenen til mødet. Der bliver hentydet til det forgåen- de tema, som redaktørerne lige har diskuteret - altså X- faktor. Vi tolker drilleriet som en anderkendelse af, at det er okay at begå fejl. Med denne forståelse kan vi udarbejde en argument model. P bliver; det er okay at begå fejl, og derfor er B; fejl kan rettes når de opdages. Forbindelse mellem P og B er H, som lyder; alle begår fejl. Styrkegraden af P bestyrkes med sandsynligvis, og G er forbeholdet mod P; med mindre fejlen ikke når, at blive rettet. R er den eneste eksplicitte faktor i sekvensen. I linje 233 siger KP: Så retter vi det straks til fem hvilket bliver yderligere dokumentation for H. I sekvensen appellerer AA til KP via etos, fordi temaet som tages op er det område som AA dækker. Han er derfor ekspert, hvilket overbeviser KP om, at det er hende som har taget fejl, fordi hun har tillid til AA. Sekvens 3 (08:03-08:42) 08:04-08:32 er den del af sekvensen som vi vil fokusere på i analysen nedenfor: 341 AA: det ku godt vær den deeer mæææh de æh bus der drager rundt og får afsat 342 handelskole elever til diverse praktiksteder (P) der er jo sket et fald mod 343 indbudsprocenten ieh antallet af igået uddannelsesaftaler for aalborg handelsskole og 344 som modsvar så fylder de så en bus med de her stakkels Ikke Aftagende elever (kigger 345 fra MM over mod KP) og kører rundt tiil ikke aftalte praktiksteder (kigger på KP) 346 KP: ja (mr) (kigger i papir) 347 KP: ja 348 KP: ja 349 KP: og få dem afsat (kigger fortsat i papirer) 350 AA: ooogr forsøger at få dem afsat (kigger over mod MM) 351 KP: ja ja (kigger over mod AA) 74

75 352 H: (griner) 353 AA: jeg ved sgu ik hva man siger (griner) hvor man tænker buus tænker (rækker hånd 354 op og sænker hovedet) nå 355 K, H, J, T: (griner kigger mod AA) 356 AA: (griner) det kan man jo overveje 357 KP: nå ja okay der er måske en grund til at de står bagerst i køen P) Det er synd for handelsskoleeleverne som ikke har fået en praktikplads B) Der er for få praktikpladser som vil have elever H) Det er svært at få en praktikplads S) Naturligvis G) Bortset fra dem som står bagerst i køen R) Der er sket et fald i indgåede uddannelsesaftaler I tredje sekvens er temaet, at for få handelsskoleelever får elevpladser, fordi procentde- len af nye oprettede pladser er faldet. De, som ikke har fået en plads, bliver samlet i en bus og kørt rundt til steder, hvor der endnu ikke er indgået aftaler. I denne sekvens er alle faktorer igen til stede. P har vi tolket således; Det er synd for handelsskole eleverne som ikke har fået en praktikplads. Det tolker vi ud fra linje 344. AA tilkendegiver, at de elever som ikke har fået en plads er nogle stakler, og KP tilkendegiver at være enig. I samme udtalelse fra AA, i linje , tolker vi B; der er for få praktikpladser som vil have elever og H; det er svært at få en praktikplads. Vi mener, at de tre faste faktorer i denne sekvens er eksplicitte. P bliver bestyrket af S; naturligvis. I linje 357 påtales G; bortset fra dem som står bagerst i køen. K antyder implicit, at det muligvis er elevernes egen skyld, at de ikke har fået en praktikplads. Reglen i H bliver dokumenteret ved hjælp af R; der er sket et fald i indgåede uddannelsesaftaler - hvilket eksplicit fremgår af linje 343. AA appellerer til resten af gruppens følelser. Det ser vi tydeligt i hans ordvalg. AA anvender flere følelsesladede ord i hans argumentation. Han omtaler dem som stakler, de drager omkring, til ikke aftalte praktiksteder han forsøger at få tilslutning via patos. Da det ikke helt lykkes for ham, gør han lidt grin med det. 75

76 Sekvens 5 (11:30-11:58) 11:30-11:53 er det Uddrag af femte sekvens, som er anvendt til analysen herunder: 452 SK: eehhh den anden del er (P:0.1) ja lige nu har jeg skrevet det under søndag (P) eehh 453 Prins Henrik (UF) verdensbaletten eehhh(uf) 454 KP: hva siger du ( KP tager sig til øret og læner sig mod skærmen) 455 SK: verdensbaletten som ææh (AB) 456 KP: ja 457 SK: æh holder ballet oppe ved den tilsandede kirke 458 KP: ja 459 SK: vil åbenbart byg en del af baletten over et af prins henriks digte(p) æh 1a 460 KP: okay 1a 461 SK: (UF) 1b 462 MM: a troede han sku dans 1b (MM vender sig mod T, højlydt grin fra MM, grin fra 463 resten) 464 KP: jeg ventede oss spændt på fortsættelsen ( Karen laver balletfagter over hovedet, 465 fortsat grin ved bordet) 466 KP: vi troede han sku dans P) Prins Henrik skal ikke danse i balletten B) Verdensballetten bygger balletten på et digt af Prins Henrik H) Prins Henrik er ikke balletdanser Femte sekvens er et eksempel på Toulmins grundmodel, som indeholder de tre faste faktorer. Konteksten handler om, at der ved den tilsandede kirke skal opføres en ballet 76

77 over Prins Henriks digt. Redaktørerne joker med at Prins Henrik skulle indgå som balletdanser. I linje 459 fremgår B; verdensballetten bygger balletten på et digt af Prins Henrik. P lyder; Prins Henrik skal ikke danse i balletten. Alle redaktørerne ved, at prins Henrik ikke er ballet danser, ud fra det tolker vi H; Prins Henrik er ikke balletdanser. SK forsøger at appellerer med logos, fordi de andre i gruppen udmærket er klar over, at Prins Henrik ikke er balletdanser. Sekvens 7 (13:10-13:24) 508 KP: hva har du lavet siden du er så hæs 509 M: (P:0.1) jeg har været udenfor ( M kigger og peger mod udgangen) 510 KP: (P:0.1) HA det vi da flere der har uden aaah(p) det gået ud over stemmen ( der bliver 511 fnist om bordet) 512 M: jeg er gået (P) jeg er gået hele vejen fra bilen og så herop(p) ( KP fniser af M mens 513 han fortæller) 514 AJ: PUha ( AJ nikker med hovedet idet han taler) 515 T: pas På med det 516 KP: Okaay 517 M: det var da oss hæsblæsende ( vender sig mod AJ)( Karen holder en finger i vejret) P) Man bliver ikke hæs af, at være udenfor og gå herind B) Ingen af os er blevet hæse af, at være ude og gå herind H) Det må være noget andet som har gjort dig hæs I syvende sekvens ankommer der endnu en redaktør til mødet. M er kulturansvarlig, og da han skal tale om sit ansvarsområde, lyder han hæs. KP spørger derfor ind til Ms gøren og laden, hvilket giver anledning til fniseri rundt om bordet samt hentydninger om, at der må ligge en anden grund bag den hæse stemme. I denne sekvens tolker vi P; man 77

78 bliver ikke hæs af, at være udenfor og gå herind. Vi tolker H ud fra sekvensen som en helhed, og lyder; det må være noget andet som har gjort dig hæs. B; ingen af os er blevet hæse af, at være ude og gå herind, udtrykker KP eksplicit i linje 510. KP anvender både logos og etos i sin argumentation. KP påstår, at man ikke bliver hæs af at gå fra bilen og ind, det underbygger hun med egen erfaring, og logikken i at ingen andre rundt om bordet er blevet hæse. Sekvens 8 (13:24-14:30) 13:24-14:03 er det uddrag af sekvensen som vi vil rette fokus mod herunder: 520 K: det var bar lige Klaus. eehh jeg kom lige i tanke om det der vi snak har ssn (S) vi har 521 snakket sammen om ehm stena line(p) og det er bar lige for du oss hører det Anders(P) ( 522 K kigger i retning af AA) at eehh stena line har sendt en pressemeddelelse der handler 523 om at de har fået nogle flere(p) passagerer(p) i(p) marts(p) på grund af nogle slagtilbud 524 på alkoholis 525 T: mmm 526 K: og det kan man selvfølgelig osse se i gaderne i frederikshavn(p) og jeg syntes jo som 527 udgangspunkt så det jo en fin lille fælleshistorie(p) men på den anden side så kan jeg 528 osse godt se man ku jo oss selvfølgelig lave noget (UF) og noget sjov på de op ve- (S) hos 529 jer hvis det var (S) hvis det er sådan at der virkelig er mange svenskere i gågaden (P:0.1) 530 vi har tænkt os at bringe som en mindre ting i Fri(P) ehm ss men men derfor står det jo 531 andre frit for man ku jo godt(p:0.1) eh noget andet 532 KP: jeg ssy eh man (UF) kan jo glimrende gøre begge dele) P) Gågaden i Frederikshavn er fyldt med svenskere i marts B) Stenaline har slagtilbud på alkohol H) Svenskere rejser til Danmark for at købe billig alkohol 78

79 Ottende sekvens handler om, hvor redaktørerne skal bringe historien om et øget antal svenskere i Frederikshavn, grundet Stenalines tilbud på alkohol. I sekvensen er der flere argumentmarkører såsom; for og så. Ud fra linje 523 samt linje 526 tolker vi P; Gåga- den i Frederikshavn er fyldt med svenskere i marts. I sekvensen indgår B eksplicit i linje 524 og H indgår implicit. K forsøger både via logos og etos at vinde tilslutning til sin påstand. Etos kommer primært til udtryk, fordi K har erfaringen på området, og hun dækker sagen. Forholdet mellem påstand og belægget appellerer til modtagernes fornuft, fordi det er faktuelt. Sekvens 9 (14:37-15:24) 15:05 15:24 er fokuspunktet for den nedenstående analyse: 576 H: Men øøøh der er jo en røvfuld sport her i weekenden ved vi os ik øh 577 KP: Ja (MR) 578 H: Så må vi jo ligesom klare os lidt igennem 579 KP: Ja der spilles ishockey hele tiden 580 H: Ja (MR) (bladre i sine papirer) 581 KP: Og der er forsinket deadline og alt så noed (P) ja (P) men nu er det heldigvis snart 582 slut med dem (kigger rundt på de andre med et smil på læben (P: 0,2) JA men okay skal 583 vi ønske hinanden en god weekend så (P) God arbejdslyst til dem der skal arbejde (P: 584 0,1) (Kigger og smiler til alle om bordet) P) Der spilles ishockey hele tiden B) Ishockey skaber forsinket deadline H) Det er heldigvis snart slut I den niende sekvens handler konteksten om sporten herunder ishockey. KP påtaler, at der har været en del ishockey på programmet samt, at det skaber forsinkelser. KP ytrer, at det heldigvis er slut nu, fordi sæsonen er ovre for i år. I vores transskription fremgår P, B samt H eksplicit i henholdsvis linje 581 og

80 I sekvensen appellerer KP til resten af gruppen via logos. Alle de andre aktører rundt om bordet er klar over, hvordan deadlines bliver forsinket når ishockey sæsonen er i gang, derfor vinder KP tilslutning til sin påstand. Delkonklusion I de foregående syv sekvenser har vi analyseret samt fortolket transskriptionen. Det er blevet tydeligt for os, at Toulmins argumentmodel har sine styrker og sine svagheder. Vi mener, at modellen er god til at synliggøre mange af de implicitte udtalelser som foreligger. Modellen er endvidere også anvendelig i forhold til at overskueliggøre hvem af ak- tørerne, som træder mest synligt frem, samt at fremme forståelsen for de argumenter som bliver diskuteret. I vores sekvenser er det KP, som er mest tydelig og dominerende. Argumentmodellen kan samtidig være med til at tydeliggøre hvilke(n) aktør(er), som siger mindst, og ud fra det kan Toulmins model understøtte nogle af vore andre udvalgte teorier. Modellen har også svagheder, hvilke træder tydeligt frem i eksempelvis sekvens otte. I sekvensen kan det være en anelse svært at definere belæg og hjemmel fordi de øjensynligt kunne byttes om. Påstand og belæg skal begge som udgangspunkt indgå i argumentet eksplicit og hjemmel implicit. Hjemmel er som oftest det mere generelle udsagn sammenlignet med belægget. Vi anskuer ligeledes en anden svaghed i at anvende argumentmodellen i denne kontekst. Argumentmodellen er historisk set primært anvendt i retorikken. Vi har inddraget modellen i en anden kontekst nemlig en transskription af et redaktionsmøde. En transskriptionen er mere upræcis end en skreven tekst, og det besværliggør analysen, fordi de ord og ordlyde, som er udgangspunktet for analysen, muligvis ikke er de korrekte. De tre appelformer har vi anvendt for at understøtte vores argumentmodels analyse. Appelformerne kan være med til at skabe en bevidsthed omkring hvordan de enkelte aktører appellerer til hinanden. Måden aktørerne anvender etos, er implicit i kraft af deres erfaringer og titler. Der er en indforstået konsensus på mødet om, at de hver især repræsenterer et givent område. Indenfor dette område er de hver især specialister, og den troværdighed det skaber, tager de for gode varer og har tillid til, at alle har styr på deres. Det betyder, at hvis én af aktørerne holder på sin ret om et emne indenfor dennes område, så er det nok til at overbevise modparten. Det kan vi eksempelvis se i 80

81 sekvens to. KP har skrevet forkert i dagsordenen. Det påtaler AA, og i kraft af, at det er hans område, så medgiver KP fejlen uden at bede om konkrete beviser. Logos bliver ligeledes anvendt mellem de ni aktører. Logos bliver anvendt i sekvens otte samt ni. I begge sekvenser appellerer den pågældende aktør til resten af gruppen via fornuft. I sekvenserne bygger argumenterne på faktuelle påstande og der er et ratio- nelt og logisk forhold mellem påstanden og belægget. Afslutningsvis anvender aktørerne også patos. Det bliver meget tydeligt i sekvens tre. I sekvensen benytter AA patos for at få tilslutning til sit argument. AA omtaler de handelsskoleelever, som endnu ikke har fået en praktikplads, som stakler. AA forsøger at skabe sympati for eleverne det lykkedes dog ikke helt, hvilket kan betyde, at AA ikke har afko- det resten af gruppens sindstilstand korrekt. Nonverbal kommunikation I denne del af analysen vil vi se på, hvilke virkemidler der bliver gjort brug af nonverbalt. Personer i en interaktion gør brug af mange forskellige virkemidler verbalt, for at styre samtalen, og på samme måde forholder det sig med det nonverbale. Der er en lang række forskellige nonverbale handlinger, som en aktør gør brug af undervejs i en interaktion, som sker både bevidst og ubevidst. Det er disse forskellige handlinger, vi vil analysere på, og påvise hvilken effekt de har på kommunikationen. Vi vil i nedenstående analyseafsnit gennemgå de ti udvalgte sekvenser, for efterfølgende at konkludere på den nonverbale kommunikation der finder sted på redaktionsmødet. Sekvens 1 (00:00-01:25) 81

82 I første sekvens på redaktionsmødet, ser vi KP ankomme og sætte sig ved bordet. KP gør her brug af en self- adaptor, når hun slikker på sin finger for dernæst at bruge den til at læse i avisen. Dette gør hun gentagne gange, uden at de andre aktører agerer på dette. Self- adaptoren bringer hende derfor ikke i en ydmygende situation. Dernæst kommer MM til bordet, og emnet vender sig mod avisforsiden og Poul Schlüters mohawk. Her anvender KP en illustrator, da hun med sine hænder viser MM, hvordan en mohawk ser ud. Dette ses på ovenstående billede til venstre. Herefter kommer H og K til bordet, hvor de tilkendegiver deres interesse for emnet. Det gør de med verbalsprog, men også med kropssprog, da de læner sig ind over bordet, for bedre at kunne se. Dette er et eksempel på en regulator, som fortæller KP, hvorvidt H og K finder hendes samtale interessant. I linje 13 spørger K ind til avisartiklen, da hun siger "må jeg se". Her ser vi på det midterste billede, hvorledes KP anvender en illustrator i form af en deiksis bevægelse, der udpeger det der tales om i samtalen. Efterfølgende ankommer resten af deltagerne til bordet på nær M. Samtalen omhandler herefter K, som har medbragt rundstykker på redaktionen. I forbindelse med dette spørger MM ind til, hvor det er blevet annonceret, og K svarer dertil, at det er blevet råbt. Her gør MM brug af en illustrator, idet han hæver øjenbrynene, da han i linje 54 siger: "nå du har råbt det". Ud fra dette tolker vi, at udtalelsen får et mere tvivlende eller overraskende udtryk. K og H gør også brug af illustratorer i forbindelse med samtalen om rundstykker. De holder hænderne omkring mikrofonerne, og taler ind i dem for muligvis at referere til en form for speaker. Dette ses på billedet længst til højre. Især AJ, MM og J anvender mange self- adaptorer. De tre har det til fælles, at de alle har skæg. De rører meget ved deres skæg, som dermed kan ses som et grooming aspekt. Sekvens 2 (05:11-05:40) 82

83 I denne sekvens påtaler AA at KP har lavet en fejl i dagsordenen. Vi ser eksempler på regulatorer fra de øvrige aktører, da AA og KP diskuterer fejlen i linje Disse regulatorer kommer til udtryk ved, at de hæver blikket fra deres papirer, og kigger mod AA og KP, når de taler. Dette ser vi som udtryk for, at de øvrige aktører tilkendegiver deres interesse i samtalen. I linje 231 erkender KP fejlen, og siger: "nå jamen okay det er da helt vildt" ser vi, hvorledes KP orienterer sig mod de øvrige aktører. Her ser vi på ovenstående billede H, K, MM og T kigge op fra deres papirer og i retning af KP. Både MM og T smiler, idet blikretningen rettes mod KP. Det tolker vi som affektive tilstande, der er et udtryk for empati over for KP, og den fejl hun har begået. Generelt for denne sekvens er, at kommunikationen fungerer godt, idet de deltagende er gode til at give respons til hinanden i form af deres kropssprog. Sekvens 3 (08:03-08:42) I denne sekvens hvor indholdet omhandler praktikanter, som bliver kørt rundt i en bus, ses eksempler på forskellige regulatorer. Mens AA fortæller sin historie, har han primært blikretning mod KP. KP giver her, som det ses på billedet til venstre, i modsætning til de andre aktører ikke udtryk for sit engagement ved at bevare øjenkontakt. KP viser i stedet 83

84 sit engagement til AAs udsagn ved flittigt at notere, samtidigt med at hun giver ham verbalsproglig feedback. Denne situation kan give problemer, hvis AA ikke har mulighed for at iagttage, at KP noterer. Derfor kan KPs kropssprog misforståes, som om hun er uinteresseret i, hvad han har at sige. Situationen bliver dog ikke misforstået idet KP og AA sidder ved siden af hinanden ved bordet, og KP også til sidst løfter blikket fra sine noter og vender sig mod AA. AA udviser senere i sekvensen en affektiv tilstand, da han vifter med hånden over hovedet for dernæst at sænke hånden og bøje hovedet. AA har forinden talt om, hvorledes praktikanterne skal afsættes til praktiksteder i linje 352, hvor han siger "ooogr forsøger at få dem afsat". Denne formulering får H til at grine. Hs reaktion er lige såvel, som AAs et eksempel på en affektiv tilstand. Hs reaktion tolker vi som fornøjelse over formuleringen. Reaktionen fra H tolker vi som, at AA bliver lidt pinligt berørt over sin formulering. Det kommer her til udtryk i hans gestikulering med hånden og bøjen af hovedet, som det fremgår af ovenstående billede til højre. Generelt for denne sekvens er det, at der her forekommer potentielt komprimerende situationer, som bliver afværget. Desuden bliver der anvendt regulatorer, hvilket får samtalen til at flyde. Sekvens 4 (10:27-11:00) I denne sekvens er omdrejningspunktet for samtalen måden hvorpå Cooper- test skal staves. I starten af sekvensen anvender KP en illustrator over for K, som det fremgår af billedet til venstre. K er her i tvivl om et punkt på dagsordenen, og KP løfter sit eget papir, og viser hvor K kan finde punktet. Her er der tale om en illustrator idet hun anvender en deiksisk bevægelse. KP peger på det hun og K taler om. Dernæst udspiller der sig en situation, hvor H tilsyneladende ikke ved noget om den pågældende Cooper- test historie. I situationen griner både K og KP af misforståelsen. Vi ser disse grin fra KP og K som 84

85 affektive tilstande, der udviser empati med H og hans fejl. H giver efterfølgende et lille vrik med hovedet som respons sammen med hans verbalsprog. Dette tolker vi ligeledes som en affektiv tilstand, der indikerer, at H beklager eller ærgrer sig over fejltagelsen. Efterfølgende begynder H og K at joke med, at Cooper- test er skrevet forkert, således at der står Cuba- test i stedet. Her ser vi på billedet til højre K slå sig på låret samtidig med, at hun griner voldsomt. Der kan her være tale om en batonillustrator, idet den nonverbale handling betoner det verbalsproglige. Efterfølgende gør H brug af en illustrator, da han simulerer løb ved at svinge armene frem og tilbage. Der bliver i denne sekvens også anvendt mange self- adaptorer. Dette kommer blandt andet til udtryk da MM, T og J i en længere periode sidder med en hånd oppe ved hagen eller halsregionen. Fælles for self- adaptorerne i denne sekvens er, at de ikke modtager opmærksomhed fra de øvrige aktører. Dermed er self- adaptorerne ikke med til at skabe problemer i kommunikationen. Sekvens 5 (11:30-11:58) I denne sekvens kredser samtalen om Prins Henrik og verdensballetten. Her ser vi indledningsvis, at KP anvender regulatorer, da hun fører en samtale med SK. Dette kommer til udtryk i linje 455, hvor hun siger: "hva siger du". I forbindelse med det verbalsproglige læner KP sig frem mod skærmen, og tager sig til øret. Denne handling fremgår af billedet til højre. Vi tolker, at KP handler, som hun gør, for at demonstrere over for SK, at hun ikke kan høre, hvad han siger, og gerne vil have ham til at gentage. I sekvensen ser vi hvorledes der opstår problemer i kommunikationen, da aktørerne online ikke er i stand til at følge godt nok med i de reaktioner, der kommer fra de andre aktører. Dette ses når SK fortæller om verdensballetten, og T og MM kommer med regulatorer som viser, at de ikke helt har forstået det sagte. Det kommer til udtryk i det 85

86 midterste billede, hvor vi ser hævede øjenbryn og positionsskift fra MM og T. Efterfølgende ses det hvorledes K anvender en illustrator, da hun med armene laver fagter, som over for de øvrige deltagende illustrerer en balletdanser. Dette fremgår af billedet til højre. Denne sekvens indeholder også self- adaptorere fra blandt andet AA og K, men endnu engang får de ikke betydning, da adaptorerne ikke påkalder sig opmærksomhed fra resten af aktørerne. Generelt for denne sekvens kan det siges, at der opstår nogle problemer i kommunikationen, i og med, at videokonferencen øger risikoen for misforståelser. Sekvens 6 (12:11-12:15) I denne korte sekvens ser vi, at K anmoder KP om at justere lyden på højtalerne. På ovenstående billeder ser vi KP gøre brug af en illustrator, idet hun læner sig frem og prøver at justere på lyden. Dette selvom KP er klar over, at det ikke er muligt at skrue højere op. Det ved vi fordi, hun netop med verbalsprog har gjort det klart, at dette ikke er en mulighed. Grunden til at KP alligevel vælger at forsøge, kan her ses, som om at KP viser over for K, at hun tager hendes forespørgsel alvorligt. Denne handling kan gavne kommunikationen senere hen, idet K nu føler, at der bliver lyttet til hende fra KPs side. Sekvens 7 (13:10-13:24) 86

87 Sekvensen handler om, at M forklarer hvorfor han er forpustet og hæs. Ms forklaring bliver modtaget med latter, og hos nogle positurskift. Positurskift ses blandt andet hos AJ, som sidder ved siden af M, og som retter sig op. Derudover anvender AJ også en self- adaptor, idet han retter på sin trøje. Her ser vi AJs positurskift som en regulator, der tjener til formål at fortælle M, at hans forklaring er utilstrækkelig. Denne reaktion kan være en af grundende til, at M efterfølgende bruger illustratorer. Han peger mod udgangen, idet han taler om den lange vej, han er gået for at komme til mødet. Denne situation ses på ovenstående billede. Sekvens 8 (13:24-14:30) Vi ser indledningsvis i sekvensen, at K gør brug af en regulator, da hun rækker hånden i vejret for at markere, at hun vil tale. Dette ses på ovenstående billede til venstre. Der er her tale om en meget klar regulator, som kommer til udtryk i samtalen, idet KP prompte giver taleturen til K. Endvidere gør K brug af en illustrator, da hun påtaler AA, idet hun hæver hånden og peger på ham. Her bruges illustratoren for at bekræfte, hvem der tales til, hvilket ikke er klart, da der er to ved navn Anders i interaktionen. Vi ser også, at AA gør brug af regulatorer undervejs i korrespondancen med K. Disse regulatorer kommer til udtryk ved gentagne nik med hovedet, som vi tolker er med til at 87

88 tilkendegive over for K, at AA har forstået og er enig i det sagte. En anden spændende ting ved denne sekvens, er Js reaktion, da han hører en telefon ringe i baggrunden. På midterste billede ser vi, hvorledes J drejer væk fra bordet, mens K taler og kigger mod telefonen på skrivebordet bag ham. Denne form for positionsskift, væk fra samtalen, kan ses som en regulator, idet positionsskiftet kan påvirke Ks taletur og dermed komprimere kommunikationen. Vi tolker det dog ikke, som værende en regulator, men derimod en kortvarig distraktion. Da K ikke lader sig påvirke af positionsskiftet, kommer det heller ikke til at virke som en regulator. I forbindelse med telefonen, der ringer i baggrunden og Js følgende handling, observerer vi samtidig, at MM flytter sit fokus i retning af J. Det fremgår af ovenstående billede til højre, at da J vender sig mod bordet igen, gør han brug af en self- adaptor. Det gør han, idet han tager hånden op til halsen og rører ved sit skæg. Denne handling fra Js side bliver iagttaget af MM, som bliver ved med at holde fokus mod J. Denne situation udspiller sig over fem sekunder, og når sin afslutning, idet J kigger mod MM og deres blikke tilsyneladende mødes. Her tolker vi, at der opstår en akavet eller pinlig situation for begge, da de efterfølgende flytter blikretningen væk fra hinanden. Generelt for sekvensen kan det siges, at der endnu engang er god brug af regulatorer. Det kommer til udtryk i form af tilkendegivende nik med hovedet, der medvirker til at samtalen flyder bedre. Sekvens 9 (14:37-15:24) I sekvensen er fokus endnu engang på "Cuba- testen" og misforståelsen omkring ordet. Her ser vi i begyndelsen, som det fremgår af billedet til venstre, at K griner af emnet samtidig med, at hun ændrer kropsholdning gentagne gange. Disse bevægelser kan ses som en illustrator, der er med til at underbygge hendes latter. De kan sammenlignes med 88

89 at holde sig på maven, samtidig med at der grines. Kernen i sekvensen er, da MM af KP bliver bedt om at forklare, da hun i linje 559 siger: "Mogens ka forklare hvad en cuba test er ". MM bliver næsten øjeblikkeligt afbrudt af K, som forklarer ham fejltagelsen, og bryder ud i latter sammen med de øvrige aktører. Her tolker vi, at der er affektive tilstande tilstede, fordi vi ser deres latter som udtryk for fornøjelse over misforståelsen. Vi tolker ikke deres latter som udtryk for, at de er skadesfro eller lignende, da tonen hidtil i kommunikationen har været ganske god. Vi ser samtidig med latter udbruddet fra de øvrige aktører MM sidde og ryste på hovedet, som det fremgår af billedet til højre. Dette opfatter vi som udtryk for ærgrelse over fejltagelsen. Der bliver i kommunikationen gjort brug af mange små self- adaptorer, men en af de mest iøjnefaldende forekommer, da K med begge hænder roder rundt i sit hår. Det, der gør sig gældende her, er at de andre deltagende i kommunikationen ikke lægger særligt mærke til hende og de undgår derfor at bringe hende og dem selv i en pinlig situation. Sekvens 10 (17:05-17:25) Denne sekvens skildrer, hvorledes misforståelsen omkring cooper- testen endnu engang, bliver bragt på banen. Her ser vi i linje 677, hvorledes K siger: "nej det er cuba test". Som det ses på billedet til venstre, udløser denne kommentar affektive tilstande hos de tilbageværende omkring bordet, da de bryder ud i latter. MM har netop forladt bordet, og hans ses i baggrunden med et smil på læben som det fremgår af billedet til højre. Vi tolker her, lige såvel som tidligere, at der ikke er tale om, at de er skadesfro over for MM, men derimod nærmere en empatisk latter. 89

Vis mere