Det Radikale Venstres integrationspolitik

Transkript

1 Det Radikale Venstres integrationspolitik Vedtaget af partiets hovedbestyrelse 5. marts 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s De radikale grundprincipper s Hvad er integration? s Integrationsprogrammerne s Frivillighed og forståelse s Daginstitutioner og skoler s Ungdoms- og videregående uddannelser s Arbejdsmarked s Ældrepolitik s Bolig s Kultur/fritid s Religion s Ægteskaber og familiesammenføring s Ligestilling s Kriminalitet s Sundhed s Afslutning s.18

2 1. Indledning Vi lever i en stadig mere åben og mobil verden, hvor flere og flere mennesker rejser, studerer, arbejder, bosætter sig og gifter sig på tværs af landegrænser. Men vi lever også i en verden, hvor mange mennesker må flygte fra krig, nød og forfølgelse. Danmark og det øvrige EU har på kun et par årtier oplevet en kraftigt øget tilgang af borgere fra lande uden for EU borgere med en anden etnisk, sproglig, kulturel og religiøs baggrund end flertallets. Fra at være udvandrerlande i det 18. og 19. århundrede er Danmark og det øvrige EU blevet indvandrerlande. Det er en ændring, der opleves særlig markant i Danmark. Efter tabet i 1864 af den tysksprogede del af staten, var Danmark i de næste 120 år et af de lande i verden, der etnisk, sprogligt, kulturelt og religiøst var mest homogent. Hvor tidligere tiders udvandrere kun kunne opretholde forbindelsen til hjemlandet med breve fra tid til anden og hvis det gik højt et enkelt besøg, er rammerne omkring nutidens ind- og udvandring grundlæggende anderledes. Takket være stadig billigere flybilletter og stadig lavere telefontakster og takket være satellit-tv, internet og s er der mange muligheder for at opretholde en forholdsvis tæt forbindelse til oprindelseslandet ligesom mulighederne for kulturel udveksling er blevet i bogstaveligste forstand grænseløse. De store demografiske ændringer og forvandlingen af Danmark fra et udpræget mono-kulturelt til et multi-kulturelt samfund er gået så hurtigt og har medført så store forandringer, at det har virket foruroligende på mange. Denne bekymring skal de politiske partier og politikerne tage alvorligt men undgå at puste til frygten for fremtiden, at overdramatisere de problemer, udviklingen giver anledning til, eller at give medløb til fremmedfjendske holdninger eller ytringer. Samtidigt skal politikerne se og udnytte de muligheder, udviklingen giver. Det er vigtigt, at fremlægge både gennemarbejdede, langsigtede visioner for, hvordan det danske samfund skal udvikle sig, og konkrete løsningsforslag på hverdagens integrationsproblemer, at fastholde, at de demokratiske og retspolitiske principper og de menneskerettigheder, det danske samfund bygger på, skal gælde for alle der bor og opholder sig i Danmark. at insistere på en værdig tone i den offentlige debat. at arbejde for et rummeligt samfund, som alle borgere føler sig som en del af og viser ansvarlighed over for, og hvor de har lyst til at yde en indsats for både sig selv og andre. at fastholde den traditionelle danske sammenhæng mellem ret og pligt. at udvikle samhørigheden med andre lande såvel i som udenfor Europa. 1.1 De radikale grundprincipper Det Radikale Venstre har en vision om en verden bestående af åbne og demokratiske samfund, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion og politisk overbevisning kan leve værdigt sammen. Partiets grundsyn er båret af respekt for universelle friheds- og menneskerettigheder for den enkelte borger og fællesskabet herunder ytringsfrihed, ligeværdighed, ligestilling og beskyttelse af mindretal. 2

3 Denne vision og dette grundsyn er også grundlaget for partiets integrationspolitik. Integrationen og samlivet mellem de forskellige kulturer i det danske samfund skal tage udgangspunkt i de demokratiske spilleregler og principper, der er nedfældet i Grundloven, og i de universelle menneskerettigheder, sådan som de er beskrevet i bl.a. FNs Menneskerettighedserklæring, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EUs Charter om Grundlæggende Rettigheder, der er indarbejdet i EUs forfatningstraktat. Det er rettigheder, spilleregler og principper, der gælder for alle uanset køn, sprog, etnisk herkomst, social baggrund, alder, politisk overbevisning, religiøs tro, seksualitet eller andre skillelinjer. Det betyder, at Det Radikale Venstre aktivt vil arbejde for at sikre, at menneskerettigheder som f.eks. retten til frit at vælge sin ægtefælle, ikke for den enkelte bliver meget sværere at håndhæve eller sat ud af kraft på grund af kulturelle normer og det deraf følgende gruppepres fra omgivelserne. at Det Radikale Venstre ønsker love og regler, der stiller alle danske statsborgere lige, som ikke er baseret på skøn og som kan afprøves ved en domstol. Det betyder, at vi tager afstand fra love og regler, som f.eks. tilknytningskravet, der overlader det til embedsmænd at træffe afgørelser om så væsentlige forhold som muligheden for at bo sammen med sin ægtefælle i det land, hvor man er statsborger. at Det Radikale Venstre mener, at problemer i bestemte boligkvarterer eller skoler opstår, hvis der er få ressourcestærke, f.eks. en lavkoncentration af familier med arbejdsindkomster, en lav koncentration af børn uden sprog- og indlæringsproblemer eller få unge, der er socialt tilpassede. Disse problemer skal afhjælpes med en målrettet social indsats. at Det Radikale Venstre mener, at der skal stilles rimelige krav til alle, således at det klart udmeldes, hvilke krav og forventninger, samfundet stiller til alle, der bor i Danmark. Samtidigt skal det lige så tydeligt understreges, at samfundet har vilje og evne til at hjælpe, og at samfundet respekterer kulturelle forskelligheder i det omfang, det ikke er i strid med demokrati og menneskerettigheder. Det bærende princip skal være hjælp til selvhjælp. at Det Radikale Venstre er modstander af kvoter baseret på race/nationalitet i offentlige institutioner som eksempelvis børnehaver/skoler etc. Det er vigtigt, at politikere, skoler, boligforeninger og alle andre aktører bliver bedre til at tage problemerne i opløbet og gribe forebyggende ind, inden en skole eller et boligområde får et så dårligt ry, at de fravælges af de ressourcestærke så der opstår en selvforstærkende, ond cirkel, som det bliver stadigt sværere at bryde. 1.2 Hvad er integration? Det Radikale Venstres integrationspolitik tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte og brugte definition af integration, som den fremstår i Dictionary of Race and Ethnic Relations : Integration er en fortløbende proces, hvorigennem en gruppe med en anden kultur (inkl. religion) dels tilpasser sig, dels bliver accepteret af en større gruppe, uden at gruppen bliver tvunget til at overtage flertallets kultur. At tilpasse sig indebærer først og fremmest at tale, skrive og forstå dansk, at overholde landets love, og at udvise respekt for flertallets skikke og kultur, herunder individets rettigheder. At blive 3

4 accepteret indebærer ikke mindst, at flertallet skal udvise respekt for mindretallets kultur og traditioner i det omfang, det ikke er i strid med demokrati og menneskerettigheder, herunder individets ret til at træffe egne beslutninger. Det Radikale Venstre deltager gerne i den offentlige diskussion om hvilke værdier, vi vil kæmpe for og fremme i det danske samfund. Det er vigtigt at forsøge at definere og debattere de grundlæggende kulturelle og sociale normer og værdier, der bærer samfundet. Det gælder i særlig grad i et åbent, multikulturelt samfund i forandring, og det gælder, hvad enten man er forholdsvis ny borger i landet eller har rødder flere generationer tilbage. Det er dog også vigtigt at holde sig for øje, at disse værdier og normer ikke kan defineres entydigt, fordi de svinger fra gruppe til gruppe og fra menneske til menneske, selv om der er en stor, fælles kerne. De er ligeledes under stadig forandring, og det, mange i dag opfatter som selvfølgelige, danske værdier og normer, er resultatet af mange års politiske diskussioner og kampe. Det gælder f.eks. forholdet mellem kønnene og indretningen af velfærdsstaten. Det Radikale Venstre ønsker, at der udarbejdes en beskrivelse, af de værdier og normer, der ligger til grund for landets lovgivning og demokrati, og som alle borgere i dette land bør kende. Det er vigtigt for nyankomne borgere at få et grundigt kendskab til disse værdier og normer, at respektere dem og at lære at begå sig i hverdagen i forhold til dem. Men det er vigtigt at betone forskellen på assimilation og integration. Samfundet og den enkelte har en pligt til at fremme integrationen som beskrevet ovenfor, men derudover skal ingen føle sig presset til at assimilere sig mere eller mindre til flertalskulturen end vedkommende selv ønsker. Det er samtidigt vigtigt at gøre det tydeligt for flygtninge og indvandrere, at de selv har et ansvar for at sikre, at de bliver godt integreret i det danske samfund. De nye samfundsborgere skal også pakke kufferten ud i overført betydning og tage konsekvensen af, at Danmark er det nye hjemland. Det sker bedst i et samfund, som alle borgere føler sig som en del af. 2. Integrationsprogrammerne Integrationspolitikken skal forbedres. Alt for mange venter alt for længe på at afgjort deres ansøgning om opholdstilladelse. Det 3-årige integrationsprogram kan være en sovepude, som marginaliserer flygtninge og indvandrere. Den lave starthjælp skaber fattigdom og frustrationer, den giver social isolation, klientgørelse og afhængighed og den modvirker integrationen. Flygtninge- og indvandrere fanges alt for ofte imellem forskellige myndigheder socialforvaltning, sprogcentre, arbejdsmarkedsforvaltninger osv. Det giver forvirring og forsinkelser til skade for integrationen. Den første forudsætning for en vellykket integration er, at man taler sproget i det land, man bor i, og at man har et indgående kendskab til landets love, kultur, sociale normer og omgangsformer. Derfor skal det sikres, at alle flygtninge og indvandrere bibringes disse kundskaber hurtigst muligt, og det skal være en forudsætning for at opnå varig opholdstilladelse og evt. statsborgerskab, at den pågældende består de offentlige prøver i dansk som andet sprog, der også omfatter kendskab til dansk kultur og danske samfundsforhold. Der kan gives dispensation til enkelte familiemedlemmer ved dokumenteret retardering, tortur og lignende. At flygtninge og indvandrere ligestilles med og behandles som danskere senest efter et år. At forskellen i arbejdsløshed mellem danskere på den ene side og flygtninge/indvandrere på den anden er halveret i år

5 At forskellen i uddannelsesniveau mellem unge af dansk herkomst og unge med flygtninge/indvandrer-baggrund er markant mindre i Integrationsindsatsen skal ske på et godt grundlag. Undervisning og bibringelse af grundlæggende kendskab til Danmark bør derfor indledes allerede ved ankomst til landet og hvis muligt allerede før afrejse fra hjemland eller flygtningelejre. Det skal gøres klart og tydeligt for alle, at Danmark er et sekulært samfund og at evt. religiøse love og medbragte traditioner skal vige for den danske lovgivning i tilfælde af konflikter. Flygtninge der venter på svar på asylansøgningen skal have adgang til arbejde efter seks måneders ophold, børn af flygtninge skal sikres adgang til danske institutioner og skoler. Sikre at sagsbehandlingen af asylansøgninger maksimalt tager seks måneder, inkl. anke, med mindre særlige, brgrundede forhold berettiger en forlængelse. Afskaffe starthjælpen. Flygtninge skal ligestilles økonomisk med danskere. Omdanne det tre-årige integrationsprogram til et et-årigt og langt mere intenst integrationsprogram med fokus på sprogundervisning, der finder sted i almindelige undervisningsmiljøer, f.eks. ved at sprogskolerne integreres i VUC-centrene. Sprogundervisning sideløbende med praktik i virksomheder opprioriteres. Deltagelsen skal belønnes på niveau med de ydelser som kontanthjælpsmodtagere får ved aktivering/uddannelse. Der skal gives økonomiske incitamenter til kommunerne til at sikre, at flest muligt gennemfører programmet succesrigt i løbet af dette år. Ved slutningen af perioden foretages der en individuel evaluering, hvorefter der planlægges et videre forløb på op til yderligere to år for de flygtninge, der på grund af analfabetisme, traumer eller lignende ikke kan afslutte programmet succesrigt på et år. Bibringelse af viden om de værdier og normer, der ligger til grund for landets lovgivning og demokrati), indleder integrationsforløbet. Undervisningen kan indgå i en mentorordning, hvor tosprogede integrationsmedarbejdere med samme kulturelle baggrund, kan forklare sammenhængene i samfundet på modersmålet og med indsigt i, hvilke kulturelle forskelle, den nytilkomne vil have brug for at forstå. Sikre at flygtninge og indvandrere efter det første år fortsat har mulighed for sprogundervisning, rådgivning, støtte og hjælp men at det sker på linie med danskere og med udgangspunkt i det normale danske social- og arbejdsmarkedssystem. Det skal sikre en bedre ligestilling, og sikre at flygtninge og indvandrere i højere grad føler sig som en del af det danske samfund. Det er essentielt, at alle parter forstår vigtigheden af at modtage den støtte, der er behov for. Sikre en bedre spredning af flygtninge gennem positive incitamenter (bolig og arbejdstilbud), ligesom ghettodannelser skal modvirkes gennem målrettede indgreb (se afsnittet om boliger). Når dette mål er nået, kan det overvejes at afskaffe bopælskravet. Sikre at der kan opnås permanent opholdstilladelse for velintegrerede flygtninge, (der f.eks. er i arbejde, har gode danskkundskaber eller er under uddannelse) efter 3-år. Maksimalt efter 5 år. Skabe en mere klar kompetenceopdeling og en langt bedre koordinering mellem de forskellige myndigheder i integrationsspørgsmål. Sikre viden og uddannelse hos det personale, der arbejder med flygtninge og indvandrere. 5

6 Styrke samarbejdet mellem sprogcentre, kommune, arbejdsformidling og uddannelsesinstitutioner og koordinere indsatsen bedre. 3. Frivillighed og forståelse Alt for få danskere har flygtninge/indvandrere i deres venne- og bekendtskabskreds og alt for mange flygtninge og indvandrere lever isoleret uden kontakt til danskerne. Det kan gøre afstanden mellem mennesker stor og problemerne uoverstigelige og skræmmende. Samtidig viser erfaringerne, at jo flere danske kontakter, jo bedre netværk og jo mere kendskab til det danske samfund jo bedre og hurtigere integration. Og et større kendskab til flygtninge og indvandrere hos flere danskere betyder mindre usikkerhed overfor fremmede og den gode cirkel er skabt! I stedet for at der graves grøfter mellem indvandrere/flygtninge og danskere som nogle politikere og enkeltpersoner har gjort i mange år, ønsker Det Radikale Venstre at bygge broer. Vi ser en langt større, målrettet inddragelse af frivillige organisationer og enkeltpersoner i integrationsprocessen som en hjørnesten i den fremtidige indsats. Gode erfaringer fra Canada på dette område peger i samme retning. At etablere et landsdækkende frivilligprogram, så alle nyankomne flygtninge og indvandrere, der ønsker det, har danske frivillige kontaktfamilier/personer som netværk i Involvere frivillige organisationer, foreninger og fællesskaber i at skabe et landsdækkende net af kontaktfamilier/personer (f.eks. Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Foreninger med flygtningevenner, forældrebestyrelser i børnehaver og skoler, personaleforeninger, Skole og Samfund, erhvervsforeninger, religiøse organisationer og mange andre). Udvikle det frivillige arbejde til at omfatte hjælp/støtte i mange forskellige sider af hverdagen: hjælp til at åbne døre og skabe kontakter til de uformelle netværk, som de fleste får job igennem, lektiehjælp, sproghjælp, hjælp til at komme ind i foreninger, til unge, hjælp til at skabe nye sociale kontakter for unge, der har brudt med familien, hjælp til at blive aktiv i en forældrebestyrelse eller andet. Først og sidst handler det dog om at opbygge tillid og forståelse, at udvikle sociale bånd og at skabe varige og konkrete kontakter. Afsætte midler til at støtte de frivillige organisationer, f.eks. gennem støtte til træning og koordinering af de frivillige, støtte til inspirationsmøder, transporttilskud til frivillige, puljer til særlige projekter med pligt til at evaluere, m.v. Forpligte kommunerne til at medvirke til netværksdannelsen i form af oplysninger om/formidling af kontakt til de frivillige, inspirere og respektere det frivillige arbejde og nedskrive en politik for samarbejdet med de frivillige i netværket omkring flygtninge og indvandrere. Forpligte kommunerne til at oprette integrationsråd, der skal bruges målrettet som et praktisk, lokalt brobygningsinstrument og ikke kun som et forum for dialog mellem kommunen og de etniske grupper. Repræsentationen i integrationsrådet skal være reel og deltagende i de politiske processer i forbindelse med politikformulering. 6

7 Iværksætte et 4-årigt udviklingsprogram med henblik på at styrke borgernes involvering i integrationen. Gennem oplysningskampagner, gerne med humoren som ledetråd, bør positive rollemodeller for den succesfulde integration gøre op med de mange gensidige myter om flygtninge og indvandrere på den ene side og etniske danskere på den anden. 4. Daginstitutioner og skoler En række skoler og daginstitutioner har oplevet et faldende antal etniske danskere og en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund. Det kan give problemer, manglende integration, manglende gensidig forståelse og konflikter. En etnisk og socialt blandet folkeskole er en afgørende faktor for en succesrig integration. Stiger andelen af elever med anden etnisk baggrund over et vist niveau, viser erfaringen at ressourcestærke forældre uanset etnisk baggrund begynder at flytte deres børn til andre skoler, fordi de frygter, at skolen bliver dårligere. Tilbage er en overvægt af ressourcesvage børn, hvorved der skabes en negativ cirkel. Derfor skal der gøres en ekstra indsats for at løfte de svage børn op og sikre en bedre fordeling af børn med forskellig baggrund i skoler og daginstitutioner. Det skal dog ikke ske med baggrund i etniske kvoter men ud fra sociale problemstillinger At der på alle skoler og daginstitutioner i 2010 højst er 25 pct. af børnene, der kommer fra socialt belastede hjem, har sprogproblemer eller indlæringsvanskeligheder. At alle børn, der er født i Danmark, kan tale et alders- og evnesvarende dansk i 2010, når de starter i 1. klasse. Sikre en sproglig indsats, bl.a. i daginstitutionerne og børnehaveklasserne, således at sproget, ikke er en hindring ved start i 1. klasse. Give ekstra ressourcer til skoler og daginstitutioner med en høj procentdel af elever, der kommer fra socialt belastede hjem, har sprogproblemer eller indlæringsvanskeligheder. Sikre en jævn fordeling af stærke og mindre stærke børn på landets skoler. Det kan bl.a. ske ved at give tilbud til forældre om at placere mindre grupper af børn på en anden skole end den nærmeste, ved hjælp af kreative skoledistrikter, magnetskoler mv. Det afgørende, langsigede redskab er imidlertid en boligpolitik, som forebygger social ghettodannelse. Forpligte og hjælpe forældre til at tage et aktivt ansvar for at sikre, at deres børn kan tale et alderssvarende dansk, f.eks. ved at der udbydes forældrekurser. Afprøve sprogfærdigheden hos alle børn i 3-årsalderen, i børnehaveklassen og i 4. klasse. Kommunen skal tilbyde hjælp til alle med problemer. Målrettede indslusningsforløb til skolerne for børn med problemer. Forbedre uddannelse og efteruddannelse af lærere, forældre og pædagoger i interkulturelle kompetencer, samt gøre det til en del af institutionernes ansættelsespolitik at øge antallet af to-kulturelle lærere og pædagoger. 7

8 Etablere den nødvendige lektiehjælp i form af lektiecafeer eller lignende på skolerne i et samarbejde mellem lærere, elever og frivillige. Herunder at benytte kammeratordninger, mellem yngre elever og dygtige ældre elever. Der skal etablere kvalificeret undervisning i dansk som andetsprog til alle børn og unge, uanset hvor længe de har i været i Danmark. Undervisningen skal tilbydes efter behov uden for normal skoletid. Styrke undervisningen i dansk som andet sprog (dansk 2) og forpligte kommunerne til at sikre gratis og kvalificeret modersmålsundervisning. Sikre et større udbud af tilvalgsfag i sprog fra 7. klasse (f.eks. spansk, arabisk, urdu og tyrkisk). Alternativt kan disse sprog tilbydes under fritidsloven. Opprioritere skole/hjem-samarbejdet, bl.a. i et samarbejde med frivillige organisationer, andre forældre i klassen og den nødvendige tolkebistand. Erstatte kristendomskundskab med religionskundskab, som gøres obligatorisk. Det samme gælder seksualundervisning. Forældre skal informeres om indholdet i faget for at afmystificere emnerne (Om indholdet i religionskundskab: se afsnittet om religion). 5. Ungdoms- og videregående uddannelser Andelen af unge med anden etnisk baggrund, indvandrerbaggrund, der afslutter en ungdomsuddannelse, er markant lavere end blandt andre danskere. Det skyldes bl.a., at mange socialt svage ikke får tilstrækkeligt udbytte af undervisningen i folkeskolen, eller manglende ressourcer i hjemmet. Samtidigt viser tal fra kommunerne, at en målrettet indsats i løbet af få år kan mindske denne forskel. Uddannelse er ikke bare de unges bedste og mest direkte vej til et godt arbejde, men også til bedre integration: i ungdomsårene spiller skolerne en vigtig socialiserende rolle. Alternativet til en ungdomsuddannelse er ofte social isolation og i værste fald bandekriminalitet. At uddannelsesfrekvensen for unge etniske minoriteter skal være på samme niveau, som den er blandt andre unge i lokalsamfundet. At den overrepræsentation, der er i frafaldet på ungdomsuddannelserne af unge med anden etnisk baggrund, er halveret inden Give støtte til projekter, der nedbryder barrierer i indvandrermiljøerne, så langt flere end i dag får en kompetencegivende uddannelse. Indføre kompetenceafklaring, straks når flygtninge ankommer til opholdskommunen. Kompetenceafklaring skal være en integreret del af integrationsforløbet. Genindføre en form for mesterlære og andre tiltag, der lægger større vægt på praktiske færdigheder i uddannelsesforløbet. Tilbyde studie/læsehjælp i samarbejde med lærere, elever og frivillige organisationer. 8

9 Oprette ordninger, hvor ældre elever fungerer som mentor/coach og positiv rollemodel for de nye. Gennemføre opgraderingsforløb for unge, der kommer til Danmark fra andre lande. Oprette flere målrettede forkurser for flygtninge/indvandrere i tilknytning til centrale uddannelser (f.eks. social- og sundhedsuddannelserne, tekniske og erhvervsfaglige uddannelser, universiteter m.v.) Skabe reel mulighed for overførsel af merit/godkendelse af uddannelser fra andre lande. Gennemgå de danske uddannelser systematisk for at undersøge, hvor beherskelse af et andet fremmsporg kan erstatte engelskkundskaber. Det bør ydermere overvejes at indføre trinvis kvalificering inden for visse fag, således at en praktisk orienteret uddannelse giver adgang til regulært arbejde. Når en vis sikkerhed i udførelsen af det basale arbejde er på plads, kan uddannelsen udvides med de mere bogligt krævende fag. Opkvalificere lærere, vejledere, ledere på bl.a. tekniske skoler, for at sikre en bedre gennemførelse af uddannelserne. 6. Arbejdsmarked Erhvervsfrekvensen for flygtninge/indvandrere og deres efterkommere er markant lavere end for andre danskere, og arbejdsløsheden var i 2003 næsten tre gange så høj (11 pct. mod 4 pct.). Mange flygtninge/indvandrere har svært ved at udnytte de uddannelser og den erfaring de bringer med sig fra hjemlandet. Samtidigt er et fast arbejde sammen med gode sprogkundskaber den hurtigste og sikreste vej til god integration. At erhvervsfrekvensen blandt flygtninge/indvandrere og deres efterkommere øges til 70 pct. i år 2010 At forskellen i arbejdsløshed mellem danskere på den ene side og flygtninge/indvandrere på den anden er halveret i år 2010 i forhold til Forpligte alle offentlige arbejdspladser samt alle private arbejdspladser med mere end 10 medarbejdere, der leverer ydelser til det offentlige, til at udarbejde en etnisk personalepolitik og en handlingsplan til at sikre, at personalesammensætningen afspejler befolkningens sammensætning mht. etnisk baggrund. En årlig rapport indarbejdes i årsregnskabet. Oprette særlige opkvalificeringsforløb på større uddannelsesinstitutioner, hvor man gennem korte og målrettede forløb kan få opkvalificeret og anerkendt eksisterende uddannelser. Give resultattilskud til kommuner ved ordinær beskæftigelse af nytilkomne 6 måneder inden for de første 2 år (i dag 3 år). 9

10 Efteruddanne jobkonsulenter i kommuner og AF til at blive bedre til at skaffe jobs til flygtninge/indvandrere. Styrke og udbygge mentor-ordninger hvor ansatte på virksomheder frikøbes nogle timer om måneden for at hjælpe flygtninge/indvandrere til rette. Iværksætte forældrekurser for forældre til børn i skolernes ældste klasser i arbejdsmarkedsforhold, overenskomster, fagforeninger, tillidsmænd, osv. for at give forældrene et realistisk billede af arbejdsmarkedet, af børnenes muligheder og hvad det vil sige at være mønsterbryder. Øge inddragelsen af højskolerne aktivt efter behov i integrationsindsatsen efter folkeskolen som led i, at de unge bliver uddannelses-/arbejdsmarkedsparate. Styrke og udbygge udvidet undervisning i arbejdssøgning via både officielle og uofficielle kanaler, udvidet uddannelses- og erhvervsvejledning, efter behov gerne i produktionsorienterede projekter bl.a. med tosprogede medarbejdere, med arbejde og løn som mål. Vigtigheden af at etablere faglige netværk under uddannelse og senere understreges. Anerkende og synliggøre ressourcestærke indvandrere som positive rollemodeller. Styrke og udbygge egentlige målrettede, individuelle og sammenhængende uddannelsesforløb i samarbejde med virksomhederne der kombinerer faglig viden med undervisning i organisationsformer, arbejdskultur, virksomhedsdansk mv. En så stor del af undervisningen som muligt skal foregå på virksomhederne. Øge brugen af praktik eller ansættelse med løntilskud og støtte til involverede virksomheder gennem hele forløbet og udvide mulighederne for voksenlærlinge. Styrke rådgivningen til flygtninge/indvandrere omkring etablering af egen virksomhed, hjælpe med at etablere netværk med danske virksomheder, evt. suppleret med mentor/coachordninger, samt inddrage flygtninge/indvandrere, der allerede har etableret egen virksomhed. Gennemføre en aktiv indsats mod diskrimination på arbejdsmarkedet og mod myter om flygtninge/indvandrere og deres efterkommere. Udarbejde en årlig vurdering af kommunernes integrationsindsats med incitamenter, der gør det økonomisk attraktivt at få flest muligt i varigt arbejde inden for deres fag. Forpligte pensionskasser til i deres årsregnskab at redegøre for pensionskassens indsats med hensyn til at sikre en forbedret integration på arbejdsmarkedet. 7. Ældrepolitik Mange ældre indvandrere og flygtninge føler sig ensomme og isolerede i Danmark. Det gælder især de, der er kommet til landet som voksne og måske ikke har fået lært sproget tilstrækkeligt godt. Samtidigt er der opbrud i de traditionelle familiemønstre i en del indvandrerfamilier, så traditionen med at de unge tager sig af de ældre svækkes eller helt forsvinder. 10

11 At give flygtninge og indvandrere markant bedre livskvalitet som pensionister i forhold til i dag. Sikre en bedre afdækning af de ældres behov, f.eks. gennem hjemmebesøg Arbejde for at ældre indvandrere, der har brug for pleje og omsorg fra det offentlige, kan fortsætte et liv så tæt på deres kultur som muligt. Det kan f.eks. ske ved at tilbyde ældre med samme etniske baggrund at bo på på bestemte plejehjem og aktivitetscentre og ved at sikre, at personalet har den relevante uddannelse og viden. Styrke den frivillige indsats og brugen af besøgsvenner i forhold til ældre/pensionister med udenlandsk baggrund. Udvikle samværsaktiviteter/brobygningsaktiviteter i forhold til danske ældre. Opkvalificere personale på plejehjem og aktivitetscentre og øget brug af tolke eller ansættelse af personale, der kan tale de ældres sprog. Forbedre mulighederne for, at indvandrere kan tage folkepensionen med til oprindelseslandet. 8. Bolig Ghettoproblemer skal hverken defineres eller løses ud fra etniske kriterier men ud fra sociale indikatorer. I Danmark bor 95 pct. af borgerne i gode, gedigne boligområder uden de store sociale problemer. I det almennyttige boligbyggeri bor 3 ud af 4 borgere i et område, som ikke er stærkt socialt belastet dvs. et område, hvor over 50 pct. af beboerne er på overførselsindkomst. Kun 5 pct. af borgerne bor i et kvarter, der er stærkt socialt belastet. Det bør derfor være muligt at skabe en udvikling, der sikrer en bedre social balance i vore boligområder. At cirka 70 pct. af beboerne i den arbejdsduelige alder i 2010 enten er i arbejde eller under uddannelse i alle boligområder. Metoder: Forpligte kommunerne til at udarbejde en strategi for at skabe blandede boligkvarterer både i den fysiske planlægning og i ejerformerne, hvor der skal lægges vægt på kombinationer af andel/leje/eje og på så mange forskellige beboertyper som muligt: studerende, ældre, børnefamilier, handicappede etc. Give økonomisk støtte til kvarterløftsprojekter, opgradering af lejligheder m.v. i de mest belastede områder. 11

12 Udnytte den fleksible anvisningsret, som indebærer, at kommunerne har gode muligheder for at sikre en ligelig fordeling af stærke og mindre stærke borgere i hele det almene boligbyggeri. Forpligte kommunerne til først og fremmest at anvise til boligafdelinger, hvor mere end 70 pct. af beboerne i den arbejdsduelige alder er i arbejde eller under uddannelse. Gøre det muligt for kommunerne at sikre sig anvisningsret i den private sektor, når det offentlige yder økonomisk støtte til et kvarter eller en ejendom, f.eks. i forbindelse med byfornyelse. Udbredelse af beboerdemokrati og ansvar i lokalområdet via konkrete initiativer og længerevarende kampagner. Skabe muligheder for nyt liv i de gamle ghettoer, ved at tillade omdannelse af stuelejligheder til erhverv. 9. Kultur/fritid Det danske foreningsliv, som bygger på frivillig arbejdskraft er en væsentlig grundsten i det danske samfundsliv. Denne form for kultur- og fritidsliv er ukendt for mange tilflyttere til det danske samfund. Derfor er flygtninge/indvandrere og efterkommere ofte isoleret fra de kultur- og fritidsaktiviteter, som andre danskere benytter sig af. Ligesom indvandrernes egne initiativer til at præsentere kulturen fra deres oprindelseslande sjældent henvender sig til andre danskere Det skyldes både økonomiske, sociale og traditionsmæssige grunde. Det skal der gøres noget ved. Vi skal bruge kulturlivet og fritidsaktiviteterne langt mere aktivt i integrationen. Danskerne skal opfordres til at opsøge og bruge de foreninger der i øjeblikket primært benyttes af flygtninge/indvandrere. At andelen af flygtninge/indvandrere og efterkommere i idræt, fritidsundervisning og kulturelle foreningsaktiviteter samlet set afspejler den etniske sammensætning i lokalsamfundet. At der er adgang for alle danskere til opleve kulturelle aktiviteter fra de kulturkredse, der er repræsenteret her i landet. Satse målrettet på at få frivillige til at hjælpe flygtninge og indvandrere ind i den folkeoplysende virksomhed, f.eks. ved at tilknytte fritidskonsulenter til skolerne. Give børn af socialt dårligt stillede forældre et fritidsklippekort så de kan deltage sportsog fritidsaktiviteter på linie med andre børn. Derfor opfordres folkeoplysningsudvalgene til at indgå aftaler herom med det lokale foreningsliv. Sikre alle borgere økonomisk mulighed for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter, bl.a.. gennem afskaffelse af starthjælpen. 12

13 Indgå resultatkontrakter med idræt og øvrigt foreningsliv om at betinge særlig støtte til foreninger med disses arbejde for at få medlemmer og deltagerkredsen til at afspejle lokalbefolkningen. Give tilskud til kulturtilbud der tager udgangspunkt i andre traditioner, kulturer og sprog, og til aktiviteter, der indebærer et møde mellem forskellige kulturer. Fremme mødet mellem herboende kunstnere fra andre kulturer og det danske publikum ved særlige tilskud til de kulturinstitutioner, der ønsker at påtage sig opgaven. Give tilskud til et udviklingsarbejde i museer, teatre og andre kulturelle institutioner, således at deres publikum kommer til at afspejle den etniske sammensætning i befolkningen. Etablere samarbejde mellem de lokale folkeoplysningsudvalg og integrationsråd med henblik på udvikling af ideer til øget samarbejde på kultur- og fritidsområdet. 10. Religion Det er vigtigt at fremme en harmonisk sameksistens mellem alle religioner i Danmark, herunder at sikre, at alle anerkendte trossamfund har mulighed for at praktisere deres tro på en for alle acceptabel måde. Det er ligeledes vigtigt at øge det gensidige kendskab til de vigtigste religioner i Danmark. Staten skal stå frit i forhold til enhver religion i samfundet, så den får den nødvendige autoriet til at fungere som retsstat for alle borgere. Ændre faget kristendomskundskab i folkeskolen til religionskundskab. Faget skal være en faktuel, ikke-forkyndende undervisning i kristendomskundskab, men der skal lægges større vægt end i dag på andre trossamfund med en vis tilstedeværelse i Danmark, så som islam, jødedom og hinduisme. Faget bliver på linje med skolens andre fag et prøvefag. Sikre, at alle trossamfund har mulighed for at indrette gravsteder og opføre religiøse samlingssteder. Dog skal staten ikke yde økonomiske tilskud i den forbindelse. Kræve, at alle, der får midlertidig opholdstilladelse med henblik på at virke som religiøse forkyndere, skal gennem et intensivt introduktionskursus for at lære dansk og lære om danske samfundsforhold og dansk lovgivning f.eks. omkring kvinder og børns rettigheder og lovgivningen om ægteskab og registreret partnerskab Forkyndelsen må ikke være i strid med dansk lovgivning. Arbejde for, at der udbydes en bredere vifte af religiøse studier i Danmark og EU (herunder en imamuddannelse). Trossamfundene får ansvaret for uddannelsen af deres egne prædikanter. Uddannelserne finansieres af trossamfundene selv, men bør på linje med andre uddannelser være SU-berettigede, såfremt de lever op til de normalt gældende kriterier. Der foretages en oversættelse af Koranen og andre hellige skrifter til dansk i en autoriseret udgave på linje med Bibelen. 13

14 11. Ægteskaber og familiesammenføring Ethvert tvangsægteskab er uacceptabelt. Det Radikale Venstre ønsker ikke, at nogen borger i Danmark skal leve i et fornedrende og uværdigt ægteskab, hvor samlivet opleves som et overgreb på den personlige frihed. Men problemet skal løses uden at krænke grundlæggende rettigheder og værdier. Vi ønsker, at det skal være muligt for enhver dansk statsborger at leve med sin ægtefælle i Danmark. At tvangsægteskaber ikke forekommer i Danmark. At reglerne for familiesammenføring harmoniseres i forhold til EUs regler med respekt for internationale konventioner og menneskerettighederne. Iværksætte yderligere udredningsarbejde om tvangsægteskaber for at skabe bedre overblik over omfanget af tvangsægteskaber og over eksisterende og planlagte initiativer mod disse ægteskaber. Indføre en ny bestemmelse i straffeloven, der skal gøre det klart, at det er ulovligt at tvinge eller presse andre til at indgå ægteskab. En forstærket international indsats for at få EUlandene og andre lande til ligeledes at kriminalisere tvangsægteskaber Udvise personer, der ikke er danske statsborgere, og som er kommet til Danmark som led i et tvangsægteskab. Etablere et socialt beredskab, som kan rykke ud med mægling, dialog og en hurtig indsats, når unge har mistanke om, at et tvangsægteskab er under planlægning. Gennem familierådgivning og familieinddragelse kan et antal tvangsægteskaber undgås før familien ødelægges. Det er her hovedvægten af indsatsen skal ligge. Inddrage politiet langt hurtigere og mere præventivt i situationer, hvor der er generationskonflikter eller udsigt til et tvangsægteskab. Sikre ofrene beskyttelse og effektive måder til at komme i kontakt med politiet. Øge støtten til netværk, der kan hjælpe før, under og efter generationskonflikter. Forpligte kommunerne til at øge støtten til krisecentrene eller på anden måde sikre et beredskab, så det altid er muligt straks at tage imod alle de, der har brug for at komme hjemmefra i forbindelse med generationskonflikter eller trusler om et tvangsægteskab. Sætte målrettet ind overfor de sociale, økonomiske og kulturelle problemer, der ofte er nært forbundet med generationskonflikter og tvangsægteskaber blandt etniske minoriteter. Sikre at alle ansøgere til familiesammenføring modtager reel information om, hvad det indebærer at komme til Danmark, hvordan landet fungerer, og om forskellene mellem ansøgerens eget land og Danmark inden for især kønnenes ligestilling. Særlig vægt skal lægges på de juridiske perspektiver vedr. ægteskab og skilsmisse. 14

15 Sikre at flygtninge har et retskrav på at kunne genforenes med ægtefæller eller faste samlevere og børn under 18 år. Flygtninge, danske og nordiske statsborgere, samt udlændinge som har boet i Danmark i mindst 2 år, har ret til familiesammenføring, når: begge personer som hovedregel er fyldt 21 år i overensstemmelse med EU's fælles regler på området, begge personer kan tale mindst ét fælles sprog, den herboende kan forsørge ægtefællen, hvis denne er arbejdsløs, den herboende forpligtes til at forsørge ægtefællen efter en eventuel skilsmisse, den herboende ikke er dømt for vold mod en ægtefælle eller samlever i 10 år før ansøgningstidspunktet. Alle familiesammenførte skal deltage i danskundervisning og undervisningen skal tilbydes fra ankomst til Danmark. Der skal indbetales et indtægtsafhængigt depositum, som tilbagebetales, når undervisningsprogrammet er gennemført. Den midlertidige opholdstilladelse forlænges i takt med gennemførelsen af forskellige sprogmoduler. Hvis der ikke udvises vilje til at deltage aktivt i sprogundervisningen, kan grundlaget for den midlertidige opholdstilladelse bortfalde. Kræve at den herboende råder over egen selvstændig bolig af rimelig størrelse. 12. Ligestilling Ligestilling er et væsentligt princip i det danske samfund. Det er en forudsætning for en vellykket integration af fremtidige generationer, at kvinder med flygtninge- og indvandrerbaggrund blive aktive og ligeværdige deltagere i det danske samfund. Kvinder med etnisk kulturbaggrund har lige muligheder for at vælge uddannelse og arbejde, hvilket mange allerede har benyttet sig af. Det Radikale Venstre vil arbejde for, at de socialt dårligst stillede kvinder fra etniske miljøer bliver opmærksomme på deres muligheder. De bør støttes i at sprænge normer og traditioner, der måtte hæmme dem mht. uddannelses- og erhvervsmæssig udfoldelse i det danske samfund. Alle kvinder i det danske samfund bør, uanset etnisk baggrund, være ligestillede med manden i forbindelse med skilsmisse. Det bør ikke være muligt at efterlade en fraskilt kvinde i oprindelseslandet, således at hun mister samkvem med sine børn, ikke får udbetalt hustrubidrag, eller får mulighed for at vende tilbage til og bosætte sig i Danmark. At socialt dårligt stillede og nyankomne indvandrer- og flygtningepiger støttes mere i at benytte sig af deres muligheder for uddannelse og bliver en del af det danske arbejdsmarked. At kvinder i indvandrerfamilier senest i 2015 har samme erhvervsfrekvens som jævnaldrende danske kvinder At alle kvinder i Danmark har samme muligheder for en internationalt gældende skilsmisse, hvor mand og kvinde er ligestillet. 15

16 Sætte fokus på alle de kvinder med etnisk baggrund, som har benyttet sig af deres muligheder for videregående uddannelse i Danmark og er på arbejdsmarkedet. Meget ressourcestærke og frigjorte kvinder med etnisk baggrund, er en overset ressource. De bør opfordres til og støttes i at optræde synligt i medierne og samfundsdebatten og fungere som rollemodeller for dårligere stillede medsøstre. Sikre at ligestillingslovens 4 overholdes og implementeres, således at et kønsligestillingsperspektiv indarbejdes i al offentlig planlægning og forvaltning, herunder også planlægning og gennemførelse af integrationspolitiske tiltag. Det er afgørende at analysere politikken i et kønsperspektiv inden den gennemføres, fordi den ofte har helt forskellige konsekvenser for henholdsvis piger og drenge, kvinder og mænd. Styrke det nuværende arbejde i skoler og institutioner, hvor piger med indvandrer- og flygtningebaggrund oplyses om deres muligheder for uddannelse i det danske samfund, herunder deltagelse i skolens øvrige liv og det at være sammen med legekammerater af begge køn uden for skoletid. Sikre at ægteskab indgået i udlandet kun giver ret til familiesammenføring, hvis det er indgået efter en lovgivning, der giver mænd og kvinder lige ret til skilsmisse, eller at det suppleres med en ægteskabskontrakt, der giver denne ligestilling. Føre en åben og fordomsfri debat om ligestilling, med både danskere og etniske minoriteter, om de roller, vi hver især opdrager vore drenge- og pigebørn til og om de konsekvenser, det kan have for børnene i form af dårligere integration, hvis de i opdragelsen fastholdes i et rigidt kønsrollemønster. At have respekt for det modsatte køn er noget, der skal læres lige fra barnsben, og daginstitutionerne spiller en vigtig rolle i den anledning. Har børnene problemer med at forstå, at leg er leg, og et nej er et nej, skal personalet gå i dialog med forældrene om problemet. Det samme gælder i skolerne, hvis problemerne fortsætter 13. Kriminalitet Indvandrer/flygtninge og deres efterkommere har en højere kriminalitetsfrekvens end øvrige danskere. Det bunder ofte i sociale problemer, følelsen af isolation, mangel på anerkendelse og arbejde. Derfor er det afgørende at skabe et inkluderende samfund, som alle borgere føler sig som en del af og viser ansvarlighed over for, og hvor de har lyst til at yde en indsats for både sig selv og andre. De tiltag, der er beskrevet andet steds i forhold til skoler, arbejdsmarked og bolig, vil være med til at mindske problemet, men derudover kan der tages en række yderligere initiativer. At indvandrere/flygtninge i 2015 har en kriminalitetsfrekvens på niveau med andre danskere eller lavere, når der tages højde for den sociale fordeling. Styrke den forebyggende indsats ved at gribe ind så tidligt som muligt, når børn og unge er på vej ud i kriminalitet og være særlig opmærksom på børn fra ressourcesvage familier. Efteruddanne politi og socialmedarbejdere inden for SSP til at tackle problemer med begyndende kriminalitet og dannelse af ungdomsbander i opløbet. 16

17 Inddrage hjemmet aktivt i såvel det forebyggende som det opfølgende arbejde. Etablere forældregrupper til at gå rundt på gader og veje i gensidig respektfuldt samarbejde med politi og sociale myndigheder. Dette kan ske i samarbejde med andre frivillige organisationer som f.eks. Natteravnene. Støtte unge indvandrere der befinder sig i kulturelle konflikter, konflikter med forældre og konflikter med det omgivende samfund på grund af oplevelser af mindreværd og diskrimination. Indkalde utilpassede unge i lokalområder med udpræget gruppegadeliv sammen med deres forældre til fællesmøde, hvor forældreansvar og de unges individuelle ansvar diskuteres og indskærpes. Samtalens betydning i opdragelsen understreges. De negative virkninger af anvendelse af vold i opdragelsen gennemgås. Straffeattestens betydning pointeres. Såfremt den unge har et mellemværende med politiet kan denne konfrontation foregå med den unge og dennes forældre i forlængelse af dette møde. Være konsekvent og resolut, når samfundet griber ind. De unge skal fra starten opleve, at det har konsekvenser, når samfundets love overtrædes. Styrke den sociale indsats i efterbehandlingen, så de unge har andre alternativer at vende tilbage til end det kriminelle miljø, de forlod. 14. Sundhed Op mod halvdelen af alle flygtninge ankommer til landet med særlige sundhedsproblemer. For flygtninge kan der desuden være tale om stærke psykiske men og traumer som følge af individuel forfølgelse, tortur, terror, ophold i flygtningelejre, tab af nære pårørende m.v. At udligne forskellene i sundhedstilstand mellem danskere og indvandrere Sikre en hurtigere indsats overfor tortur- og traumeofre kortere ventetider, bedre screening, boligplacering som muliggør behandling, bedre indsats overfor familierne mv. Sikre, at alle flygtninge og indvandrere ved ankomsten til landet får tilbudt en sundhedsundersøgelse, der omfatter både fysiske og psykiske problemer Udvikle nye redskaber og centre der kan hjælpe traumatiserede flygtninge igennem danskundervisning, uddannelsesforløb og ind på arbejdsmarkedet. Højne kompetencerne og sikre yderligere opkvalificering af faggrupper og frivillige, der møder traumatiserede flygtninge. Styrke samarbejde mellem forskellige forvaltninger og faggrupper for at opfange svære psykiske og fysiske sygdomme i flygtninge- og indvandrerfamilier. 17

18 Etablere et murstensløst forskningscenter, som kan forske i og udvikle viden vedrørende kulturelle og livsstilsbetingede sygdomme blandt etniske minoriteter. Starte en forsøgsvirksomhed rettet mod de ikke-vesteuropæere, der har psykiske problemer og vanskeligt ved at kommunikere med dansk uddannede psykiatere eller psykologer. Kost og motionsvaner, der kan forebygge livsstilssygdomme på grund af ændrede livsbetingelser integreres i undervisningen i integrationsforløbet. 15. Afslutning Dette integrationsudspil skal ikke ses som en facitliste. Det Radikale Venstres integrationspolitik er under løbende revision. Samfundet forandrer sig med stor hast, og det samme gør integrationsudfordringerne. Det Radikale Venstre må naturligvis som parti følge med i denne udvikling og hele tiden forbedre vore svar. Eller komme med nye. Det håber vi, at I, som læser dette oplæg, også vil bidrage til. Ligeledes udarbejder folketingsgruppen løbende forslag til, hvordan vi får et mere rummeligt samfund. Vi er åbne og lyttende over for, hvordan vi i Danmark sikrer den bedst mulige integration, som samler og byder dem-og-os-samfundet modstand. Vi mener ikke, at Danmark står over for uoverstigelige problemer. Danmark fik i slutningen af 90`erne en af verdens første integrationslove. Den har virket, og der er sket store fremskridt på området. Flere indvandrere får uddannelse. Flere kommer i arbejde. Det er den positive udvikling, som skal understøttes. Med gode eksempler. Med forslag til forbedringer af lovgivningen og integrationsarbejdet. Med en fremadrettet dialog om vores Danmark. 18