Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 Notat med statens bemærkninger, referat fra teknikermøde, kommunens bemærkninger, opfølgning og konklusion

Transkript

1 14. juni maj 2016 ERST referat: 26. maj 2016 Syddjurs bem.: 30. maj 2016 / karjes Forslag til Syddjurs Kommuneplan 2016 Notat med statens bemærkninger, referat fra teknikermøde, kommunens bemærkninger, opfølgning og konklusion Sag: NST Syddjurs Kommune har sendt forslag til Kommuneplan 2016 i offentlig høring i perioden fra den 19. april 2016 til den 14. juni Dette notat indeholder en oversigt over Erhvervs- og Vækstministeriets og andre statslige myndigheders bemærkninger til kommuneplanforslaget. Der blev den 24. maj 2016 afholdt teknikermøde mellem Syddjurs Kommune, Erhvervsstyrelsen og Vejdirektoratet om planforslaget. Som oplæg til mødet havde Erhvervsstyrelsen udarbejdet notat af 19. maj 2016 med statens bemærkninger til planforslaget. Deltagere i teknikermødet den 24. maj 2016: Fra Syddjurs Kommune: - Kenneth Jensen, chef for kultur, planlægning og erhverv - Hanne Henriksen teamleder miljø - Henrik Bernberg, teamleder plan Fra staten: - Christina Berlin Hovmand, Erhvervsstyrelsen - kontorchef, - Karin Jensen, Erhvervsstyrelsen - tovholder på kommuneplanprocessen, - Pia Graabech, Erhvervsstyrelsen sektoransvarlig på detailhandel - Sara Berg, Erhvervsstyrelsen - Jesper Møller, Vejdirektoratet, Aalborg - Jens Christian Probst, Vejdirektoratet, København ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET I notatet er indarbejdet et kort referat fra mødet, hvilket er anført i notatet under under hvert enkelt punkt. Syddjurs Kommune har den 30. maj 2016 givet tilbagemelding på referatet, hvilket er anført under. Kommunen har den 9. juni 2016 sendt supplerende redegørelse, hvilket er anført under Opfølgning. Erhvervsstyrelsen har herefter angivet en konklusion for de enkelte punkter.

2 2/16 Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug ERST's bemærkninger Som Syddjurs Kommune anfører i sit forslag til Kommuneplan 2016, rummer forslaget arealudlæg til en periode, der rækker langt ud over behovet i den 12 årige planperiode. Erhvervsstyrelsen har dog noteret sig, at kommunen i forbindelse med kommuneplanprocessen har nedbragt rummeligheden med ca. 40 ha. Erhvervsstyrelsen har fokus på, at kommunen fortsat arbejder på at skabe overensstemmelse mellem behov og udlæg i den 12 årige planperiode (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, krav 1.1.1). Det fremstår uklart, om den befolkningsvækst, som det for de enkelte byer er anført, at Byrådet forventer, er statistisk underbygget. Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at drøfte datagrundlaget for behovsopgørelsen. Baggrunden for, at der i nogle byer, fx Ryomgård, foretages supplerende arealudlæg, når der er en betydelig restrummelighed i byen, ønskes ligeledes drøftet. Erhvervsstyrensen efterlyste at boligbyggeprogrammet sammenholdes med eksempelvis data fra Danmarks Statistik, og at der redegøres for behovet for nyudlæg, særligt i de områder hvor der i forvejen er en betydelig rummelighed. Kommunen oplyser, at en del af de arealer, der indgår i den opgjorte rummelighed, allerede er lokalplanlagte og i visse tilfælde byggemodnede. Kommunen tilkendegav at ville udbygge redegørelsen. Datagrundlaget er befolkningsprognose 2015, det tilhørende boligprogram, og det gennemsnitlige boligbyggeri i perioden Endvidere bygger nye rammeudlæg til boliger i de enkelte byer på en konkret vurdering af sandsynligheden for at de eksisterende rammeudlæg udbygges inden for en overskuelig tidshorisont. Af de tilbageværende rammeudlæg i kommuneplan 2016, er der en relativ stor andel af områder som har været rammebelagt i en længere årrække og mange er allerede lokalplanlagte. I arbejdet med at udtage rammeudlæg, har kommunen især haft fokus på at udtage områder som ikke er lokalplanlagte. Der kan der være flere grunde til f.eks. at de pågældende områder ligger uhensigtsmæssigt i forhold til markedets udvikling, eller at de pågældende grundejere af andre årsager ikke har igangsat boligudbygningsprojekter på disse. Der er således en stor falsk rummelighed i de udlagte rammeområder. Det gælder f.eks. i Ryomgård og i Ebeltoft.

3 3/16 Konkret i område 5.1.B22 (del af det tidlige ) i Ryomgård, hvor der rammebelægges ca. 1.3 ha som boligområde i forslag til kommuneplan 2016, er der tale om et område centralt i byen tæt på station, og er reelt at betragte som fortætning af byen. Boligbyggeri i dette område kan således give mulighed for en fortætning af byen. Når Grenaabanen genåbner som letbane i 2017, vil togafgangene fordobles til halvtimesdrift i dagtimerne. Dette forventes at give øgede tilflytningsmuligheder til byen, og her er 5.1.B22 velbeliggende med kun m til stationen. Kommunen udbygger redegørelsen med fokus på følgende: En vurdering af omfanget af lokalplanlagte rammeudlæg, hvor man ikke forventer at områderne udbygges inden for planhorisonten. En præcisering af sammenhæng mellem nye udlæg, og forventninger til boligbyggeri i de pågældende byer, baseret på det faktiske byggeri i perioden En konkret redegørelse for behovet for de enkelte nyudlæg til boligområder, sammenholdt med ovennævnte. Opfølgning Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Erhvervsstyrelsen skal i forhold til den supplerende redegørelse af 9. juni 2016 bemærke, at styrelsen fremsætter indsigelse mod udlæg af rammeområde 2.3.BE3 i Eskerod, se punkter under Det åbne land og Kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen fremsætter ligeledes indsigelse mod overførsel af størstedelen af rammeområde 2.1.E3 til anvendelse til boliger, se punkt under Risikovirksomheder. På vegne af Vejdirektoratet fremsætter Erhvervsstyrelsen indsigelse mod nyudlæg, 9.1.B6, i Mørke, se punkt under Vejinteresser. Det åbne land ERST's bemærkninger Nyudlæg - Eskerod: Nord for Eskerod er der udlagt et nyt areal til blandet bolig og erhverv på ca. 5 ha (ramme 2.3.BE3). Med et areal på ca. 5 ha til blandet bolig og erhverv er der tale om byudvikling. Arealet er udlagt nord for en landzonelandsby, og dermed er der tale om byudvikling i det åbne land. Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at drøfte nyudlægget ved Eskerod (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, krav 1.1.2). Erhvervsstyrelsen uddybede på mødet, at udlægget anses for byudvikling i det åbne land. Det er en overordnet statslig interesse, at der er en klar adskillelse mellem by og land, at der ikke sker byspredning i det åbne land, og at byvækst

4 4/16 sker i direkte tilknytning til eksisterende byområder. Da Eskerod er en mindre landsby beliggende i landzone, betegnes den ikke som værende et byområde i denne forbindelse. Eskerod er desuden beliggende indenfor kystnærhedszonen. Det er en overordnet statslig interesse at friholde de kystnære landskaber for yderligere bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af den kystnære lokalisering. Inden for kystnærhedszonen kan der kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det er samtidig en statslig interesse, at nye udlæg til byformål indenfor kystnærhedszonen lokaliseres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen. Nyudlægget ved Eskerod ligger åbent i forhold til kystlandskabet og uden tilknytning til anden byzone. Kommunen oplyste på mødet, at man ønsker at udlægge Eskerod til byudviklingsby i bymønsteret, og overføre hele byen til byzone. Det er Erhvervsstyrelsens vurdering, at en sådan planlægning fortsat vil være i strid med de statslige interesser i kystnærhedszonen, og at kommunen set i lyset af den meget store rummelighed, vil have svært ved at redegøre for at der ikke findes alternative byudviklingsområder udenfor kystnærhedszonen. Erhvervsstyrelsen oplyste på mødet, at kommunen må forvente en indsigelse imod udlægget. Kommunen redegjorde på mødet for, at område 2.3.BE3 ligger i et bånd af mindre og lidt større byer der tilsammen fungerer som en enhed. Der er en stor tilflytning til byerne i dette bånd, som i planstrategien kaldes det blå bånd. Eskerod er den mindste af disse byer, men særdeles velbeliggende for øget tilflytning. Strategien er at udvikle bysamfundene som selvstændige men tæt forbundne byer. Den kollektive transport i området er af høj klasse, netop på grund af byernes sammenhæng via Aarhusvejen. Der er således op mod 4 afgange med bus i timen mod Aarhus i myldretiden. Boligområdet i Eskerod kan være med understøtte den kollektive transport, og på trods af beliggenheden i landzone, vil boligområdet her være i overensstemmelse med karakteren af byerne langs Aarhusvej. Beliggenheden nord for Eskerod, betyder endvidere at området ikke vil ligge som en visuel barriere set fra Kysten, og det vil være med til at give en tydeligere oplevelse af, at man nu kører ind i Eskerod, når man ankommer, end tilfældet er i dag.

5 5/16 Kommunen tilkendegav endvidere, at man i forbindelse med lokalplanlægning for byudviklingen ønsker at overføre Eskerod til byzone. Kommunen tager til efterretning, at Erhvervsstyrelsen overvejer indsigelse på dette punkt. Indstillingen til den endelige politiske vedtagelse af kommuneplanen vil i givet fald tage udgangspunkt i dette. Som konsekvens heraf vil det indgå i forvaltningens indstilling til den endelige vedtagelse af kommuneplanen, at området udgår. Opfølgning Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Erhvervsstyrelsen fremsætter indsigelse mod nyudlægget i Eskerod. Afvejning af nyudlæg i forhold til statslige interesser generelt ERST's bemærkninger Det fremgår ikke af kommuneplanforslaget, hvorledes nyudlæg er afvejet i forhold til statslige interesser. Der er i planforslaget indsat link til miljøvurdering og til redegørelse for nye rammeudlæg i kystnærhedszonen m.m., men redegørelserne ses ikke afspejlet i kommuneplanforslaget. Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at drøfte afvejning af nyudlæg i forhold til statslige interesser (jf. Oversigt over statslige interesser 2017). Erhvervsstyrelsen uddybede på mødet, at man savner en planlægningsmæssig redegørelse for afvejningen af de statslige interesser, der for de enkelte nyudlæg beskrives i miljøvurderingen. En sådan redegørelse bør indarbejdes i kommuneplanen. Kommunen tilkendegav at ville udarbejde den efterspurgte redegørelse. Redegørelsens udbygges med fokus på følgende: Jf. punktet om rummelighed redegøres for det planlægningsmæssige behov for nyudlæg i de konkrete områder. For de enkelte områder redegøres endvidere for afvejningen af de statslige interesser i øvrigt.

6 6/16 Opfølgning Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Se under punktet Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug. Havne ERST's bemærkninger Det er en statslig interesse at sikre, at havne kan opretholdes som aktive erhvervshavne, og Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at drøfte, om en ændring af arealanvendelsen på Ebeltofts havnearealer til ferie-fritidsformål vil påvirke havneerhverv (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, 3.2.1). Kommunen oplyste på mødet, at der er tale om mindre faciliteter så som skur til havkajakker og en toiletbygning. Man ønsker at styrke havnen også som erhvervshavn. Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet. Der vil være tale om mulighed for mindre faciliteter som ikke vil være i konflikt med færgedrift eller havnevirksomhed. F.eks. plads til havkajak, toiletfaciliteter, opbevaring mv. på arealer som ikke skal anvendes til færgedrift, og som ikke er i tilknytning til bassinerne. Detailhandel ERSTs bemærkninger Ifølge Oversigt over statslige interesser 2017, 1.2, er det stadig en statslig interesse, at: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til butikker med særligt pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder, samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, jf. 5 l-5 r. De afgrænsede områder skal vises på kort. Planlovens 11 a, stk. 1, nr. 3. Følgende forhold ønskes drøftet med kommunen på teknikermødet: Erhvervsstyrelsen kan ikke i retningslinjerne finde kort over bymidtens og de øvrige butiksområders afgrænsning. Det fremgår af retningslinjerne, at kortene findes i boksen til højre, men i pdf-udgaven på PlansystemDK findes kortene

7 7/16 ikke. Kommunen har med mail af 14. maj 2016 eftersendt retningslinjekort med afgrænsningerne. Retningslinjekortene skal fremgå af den endeligt vedtagne kommuneplan, som offentliggøres på PlansystemDK. Der mangler angivelse af den maksimale butiksstørrelse for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker i de enkelte bymidter (stk. 4). Der mangler angivelse af områder til butikker med særligt pladskrævende varer samt angivelse af den samlede ramme til butiksformål i disse områder (stk. 12 og 13). I retningslinje stk. 7 benævnes de tidligere udpegede bymidter i Aarhus Regionplan 2005 som detailhandelslokalcentre. Det fremgår, at Mørke bymidte har en ramme til detailhandel på m 2, og de øvrige byer på m 2 (dog benævnes Nimtofte også med bymidte ). Det er uklart, om der i Mørke og Nimtofte er udpeget bymidter eller lokalcentre. Hvis der er udpeget bymidter i Mørke og Nimtofte, bør det fremgå under retningslinjen for bymidterne i kommunen (stk. 4). Hvis der er udpeget lokalcentre, kan der i Mørke ikke være en samlet ramme på m 2, og butiksstørrelser på m 2 for dagligvarebutikker. Dette skal i så fald justeres til en samlet ramme på m 2 og maksimale butiksstørrelser for både dagligvare- og udvalgsvarebutikker på m 2. Det fremgår af kommuneplanforslaget, at bymidteafgrænsningen i Rønde er ændret. Kommunen har dog med mail af 18. maj 2016 oplyst, at detailhandelsstrukturen ikke ændres i forslag til kommuneplan 2016 ift. gældende kommuneplan, og at teksten Den eneste ændring indenfor detailhandelen er en justering af afgrænsningen i Rønde. i afsnittet Detailhandel-redegørelse er en fejl, der skyldes, at det tidligere i processen var under overvejelse at mindske detailhandelsområdets udstrækning. I rammen 6.1.C4 (evt. med flere) gives mulighed for en pladskrævende butik inden for det område, der er afgrænset som bymidte, hvilket ikke er muligt efter loven. Hvis muligheden for en pladskrævende butik på op til m 2 ønskes fastholdt i den pågældende ramme, skal bymidteafgrænsningen ændres, så den ikke omfatter rammeområdet. Butikker kan i henhold til planlovens 5 o placeres i tilknytning til eksempelvis turistattraktioner. Bestemmelsen vedrører mindre butikker, hvor butikken ikke er det primære formål, og hvor butikkens størrelse skal afspejle den sekundære funktion, som butikken har. Af rammerne R6, R7, R9 (måske flere) fremgår, at Byrådet har kompetencen til at bestemme den maximale butiksstørrelse. ; denne anvendelsesbestemmelse ses ikke at afspejle planlovens 5o og bør udgå.

8 8/16 Erhvervsstyrelsen understregede på mødet, at det ikke er tilstrækkeligt, at afgrænsningen af detailhandelsområderne fremgår af rammerne. Det er nødvendigt at skabe et samlet overblik over detailhandelsplanlægningen i kraft af præcise retningslinjer og dertil hørende retningslinjekort. Kommunen oplyste, at man i både Mørke og Nimtofte ønsker at udpege de nuværende detailhandelsområder til bymidter med samme afgrænsning og rummelighed som de eksisterende. Kommunen oplyste desuden, at man vil tilrette rammerne for detailhandel i Kolind, så rammerne for henholdsvis bymidte og område til pladskrævende butikker og bymidten får hver sin ramme, der ikke længere er sammenfaldende. Man vil herudover fjerne kompetencenormen Byrådet har kompetencen til at bestemme den maximale butiksstørrelse fra detailhandelsrammerne. Kommuneplanens retningslinjer for detailhandelsplanlægningen præciseres, med udgangspunkt i forslagets rammebestemmelser, og der henvises til retningslinjekortene. I forhold til kommuneplan 2013, vil der (med undtagelse af rettelser af konkrete fejl) ingen faktuelle ændringer være i planlægningen. Rammeområderne 2.1.E3 og 6.1.C4 tilrettes, ift. til muligheder for særligt arealkrævende butikker. (der er udlagt mulighed for særligt arealkrævende butikker inden for bymidteafgrænsningen. Bymidteafgrænsningen ændres) Mørke og Nimtofte indskrives som bymidter. Disse indskrives i retningslinjerne. (stk. 3) Thorsager forventes at blive udpeget som bymidte i særskilt kommuneplantillæg, forud for vedtagelsen af Kommuneplan Kommuneplan2016 tilrettes i givet fald som konsekvens heraf. Detailhandelsretningslinjerne for R6, R7 og R9 tilrettes i overensstemmelse med planloven 5o. Opfølgning Erhvervsstyrelsen skal i forhold til kommunens bemærkninger tilføje, at retningslinjerne skal suppleres med oplysning om maksimale butiksstørrelser i bymidterne og med angivelse af områder med mulighed for butikker med særligt pladskrævende varer.

9 9/16 Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Den supplerende redegørelse af 9. juni 2016 ses ikke at indeholde en tilretning af detailhandelsretningslinjerne for R6, R7 og R9. Der ses ikke at være redegjort for den ændrede bymidteafgrænsning, jf. kommunens bemærkning ovenfor om udlæg af område til butikker med særligt pladskrævende varer inden for bymidteafgrænsningen, hvor bymidteafgrænsningen skal ændres. Jf. tillige Erhvervsstyrelsens bemærkninger under punktet Byvækst ved byzonebyer, rummelighed, arealudlæg til 12 års forbrug. Kystnærhedszonen ERST's bemærkninger Erhvervsstyrelsen ser ikke, at der i planforslaget er redegjort for en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for nyudlæg i kystnærhedszonen. Kommunen har i afsnittet Rammeudlæg i kystnærhedszonen mm - redegørelse indsat link til Redegørelse for nye rammeudlæg vedrørende Kystnærhedszonen, landskabelige interesseområder, beskyttede dyre- og plantearter samt beskyttet natur. Redegørelsen vurderes dog ikke at være fyldestgørende i forhold til en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kommuneplanforslagets nyudlæg i kystnærhedszonen. Redegørelsen ønskes drøftet på teknikermødet (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, 4.2.1). Retningslinjer for Hoteller, Feriebyer og lign. og for Campingpladser og lign. : Det bør fremgå, at en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse er en forudsætning for lokalisering inden for kystnærhedszonen. Retningslinje stk. 1 for Hoteller, Feriebyer og lign. : Lokaliseringsgrundlag, herunder kortgrundlag, er uklart. Retningslinjer for Kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen, pdfversionen side 151: Såfremt retningslinje stk. 1 er møntet på planlægning (og ikke udelukkende på landzonesagsbehandling) bør det af retningslinjen fremgå, at en forudsætning for byggeri og anlægsarbejde er, at der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Det er uklart, hvad baggrunden er for at indføje i princippet i retningslinje stk. 2, idet det i henhold til planlovens 5 b, stk. 1, punkt 1, gælder, at der i kystnærhedszonen kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for

10 10/16 anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Nyudlæg Eskerod, ramme 2.3.BE3 Nyudlægget ligger åbent i forhold til kystlandskabet og uden tilknytning til anden bebyggelse. Som det fremgår af Oversigt over statslige interesser 2017, 4.2.7, gælder, at ved lokalisering af ny byzone i kystnærhedszonen skal nye udlæg til byformål lokaliseres i umiddelbar tilknytning til eksisterende byzone i størst mulig afstand fra kystlinjen, og fortrinsvis bag eksisterende bebyggelse. Erhvervsstyrelsen uddybede på mødet, at redegørelsen for den særlige planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelse for nyudlæg i kystnærhedszonen generelt mangler en opsamlende konklusion, der svarer på, hvorfor disse udlæg skal placeres kystnært. Dette skal særligt ses i forhold til rummelighed. Kommunen tilkendegav, at man vil fjerne formuleringen i princippet fra retningslinje stk. 2. Konkret for nyudlægget ved Eskerod må kommunen forvente en indsigelse. Dette blev uddybet under punktet Det åbne land. Redegørelsen uddybes for så vidt angår nyudlæg i kystnærhedszonen, således som det fremgår tidligere i dokumentet. De nævnte retningslinjer tilrettes i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens kommentarer. Opfølgning Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Erhvervsstyrelsen fremsætter indsigelse mod nyudlæg ved Eskerod, se under punktet Det åbne land. Turisme Sommerhusområder ERST's bemærkninger Retningslinje stk. 2 og stk. 3 angiver muligheder for anvendelse af ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder til ferieanlæg med op til 100 sengepladser eller til offentlige rekreative formål. I stk. 3 er nævnt hotel, ferieby eller lignende.

11 11/16 Af Oversigt over statslige interesser 2017, 1.6.3, fremgår, at eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen skal fastholdes til ferieformål. Uudnyttede sommerhusområder og enkelte større ubebyggede sommerhusgrunde kan ændres til andre former for ferie- og fritidsformål, når det er foreneligt med området karakter af ferieområde. Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at få uddybet og at drøfte retningslinjer for sommerhusområder, stk. 2 og stk. 3, med henblik på afklaring af de ledige arealers placering og ønskede ændrede anvendelse, herunder i forhold til bestemmelserne om planlægning i kystnærhedszonen. Planlovens 5 b, stk. 1, nr. 4, indeholder fx selvstændigt krav i f.t. lokalisering af ferie- og fritidsanlæg (feriehoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, lystbådehavne, golfbaner, sommerlande, o.l.). Hoteller, Feriebyer og lign. Af retningslinjer for Hoteller, Feriebyer og lign. fremgår, at der placeres hoteller, feriecentre og lignende ferieanlæg med over 100 sengepladser på steder, der fremgår af kort. Kortgrundlaget er dog uklart. Kommunen oplyste på mødet, at der hverken er sket ændringer i retningslinjer, der muliggør anvendelse af ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder til ferieanlæg eller på kortbilag/udpegninger til Hoteller, Feriebyer og lign. siden Erhvervsstyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til punktet. Kommunen har ingen yderligere bemærkninger. Vejinteresser Vejdirektoratets bemærkninger Vejdirektoratet er, jf. vejloven, vejmyndighed for statsvejene nr. 401 (rute 15), 413 (rute 21) og 414 (rute 21) samt for vejplanlinjen vedrørende planlagt omfartsvej vest om Mørke. Vejdirektoratet opfordrer med hjemmel i planlovens 29 til følgende statslige indsigelse mod Syddjurs Kommunes forslag til Kommuneplan 2016: Planlagt omfartsvej vest om Mørke Side 29 Oversigt over revidering i forhold til kommuneplan 2013: Det fremgår af planforslaget, at Arealreservation til omfartsvejen vest om Mørke udtages. Side 51 Mørke:

12 12/16 Det fremgår desuden af planforslaget, at Den tidligere planlagte omfartsvej vest om byen hindrer en hensigtsmæssig fremtidig planlægning af de attraktive boligområder i den vestlige del af byen, hvorfor denne udtages med Kommuneplan Side 490 Kommuneplanrammeområde 9.1.B6 Boligområde mellem Lykkenvej og Mosevej: Kommuneplanrammeområde 9.1.B6 udlægger areal til byudvikling (boligområde) i arealreservation for planlagt omfartsvej vest om Mørke. Den planlagte omfartsvej vest om Mørke er planlagt med ny tilslutning til den nuværende Djurslandsmotortrafikvej og er forudsat i den statslige vejplanlægning, som er optaget på Ministerens Vejplan. Den planlagte omfartsvej vest om Mørke er vist oversigtsligt i Vejdirektoratets rapport 421 fra 2012 om Udbygning af rute 15, Løgten Tåstrup, Forlængelse af Djurslandsmotorvejen, side 10. Udbygningen af rute 21 på Djursland indgik i Djurslandsundersøgelsen fra 1990 erne, som bl.a. omhandlede gode statslige vejforbindelser til færgehavnen i Ebeltoft. Efterfølgende er disse planer fuldt op med anlæg af ny motortrafikvej mellem Sdr. Borup og Assentoft i forlængelse af den tidligere anlagte motortrafikvej syd for Assentoft. Med henvisning til Erhvervsstyrelsens Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017, afsnit 3, skal den statslige arealreservation for en omfartsvej vest om Mørke indgå i og lægges til grund for kommuneplanlægningen og følgelig skal den i kommuneplanforslaget foreslåede byudvikling i rammeområde 9.1 B6 udgå eller ændres, så mulighederne for anlæg af den planlagte omfartsvej opretholdes. Vejplaner for statsveje godkendes af Transport- og Bygningsministeren, jf. vejlovens 19. Da arealreservationen for den planlagte omfartsvej vest om Mørke ikke er indeholdt i kommuneplanforslaget og da kommuneplanrammeområde 9.1.B6 for boligområde mellem Lykkenvej og Mosevej udlægger areal til byudvikling i arealreservationen opfordrer Vejdirektoratet til statslig indsigelse. Vejdirektoratet kan frafalde indsigelsen såfremt arealreservationen for planlagt omfartsvej vest om Mørke indgår i og lægges til grund for Kommuneplan 2016 for Syddjurs Kommune og at kommuneplanrammeområde 9.1.B6 for boligområde mellem Lykkenvej og Mosevej følgelig udgår eller tilpasses den fremtidige arealreservation for planlagt omfartsvej vest om Mørke. Punktet blev drøftet mellem Erhvervsstyrelsen, Vejdirektoratet og kommunen. Kommunen udtager byudlægget, og tilføjer en hensigtserklæring i redegørelsen om, at man vil gå i dialog med Vejdirektoratet om den fremtidige vej- og by-

13 13/16 planlægning omkring Mørke. Erhvervsstyrelsen oplyste på mødet, at kommunen må forvente en indsigelse imod udlægget. Vejdirektoratet tilkendegav, at man vil gå videre med overvejelserne om mulighederne for en opgivelse/ændring af omfartsvejen. Kommunen er indstillet på, at tilrette kommuneplanen således at arealreservationen fortsat fremgår, indtil Vejdirektoratet har gennemført en afklaring mulighederne for at fjerne eller ændre arealreservationen. Det tages til efterretning at Vejdirektoratet finder det uforeneligt med arealreservationen til omfartsvejen at der er udlagt areal til boligformål i området. Som konsekvens heraf vil det indgå i forvaltningens indstilling til den endelige vedtagelse af kommuneplanen, at området udgår. Det er fortsat kommunens intention at området skal indgå som boligområde, når behovet for arealreservationen til vejudlægget er endeligt afklaret. Erhvervsstyrelsens bemærkning Syddjurs Kommune havde direkte i Erhvervsstyrelsens referat indsat bemærkninger og rettelser disse gengives her: Punktet blev drøftet mellem Erhvervsstyrelsen, Vejdirektoratet og kommunen. Kommunen udtager byudlægget, og tilføjer en hensigtserklæring i redegørelsen om, at man vil gå i dialog med Vejdirektoratet om den fremtidige vej- og byplanlægning omkring Mørke. Vejdirektoratet finder byudlægget uforeneligt med arealreservationen til omfartsvejen. Erhvervsstyrelsen oplyste på mødet, at kommunen må forvente en indsigelse imod udlægget. Vejdirektoratet tilkendegav, at man vil gå videre med overvejelserne om mulighederne for en opgivelse/ændring af omfartsvejen. Opfølgning Vejdirektoratets bemærkninger Vejdirektoratet sendte med mail af 7. juni 2016 følgende bemærkning til kommunens bemærkninger: Vejdirektoratet forudsætter herefter, at den planlagte vejlinje for en omfartsvej vest om Mørke fortsat lægges til grund for endelig vedtaget Kommuneplan Samtidig forudsættes den påtænkte udvidelse af kommuneplanramme 9.1.B6 ikke at få arealsammenfald med vejplanlinjen. Vejdirektoratet har den 14. juni 2016 telefonisk oplyst, at der er en igangværende dialog mellem kommunen og Vejdirektoratet, men at situationen ikke er endeligt afklaret. Konklusion På baggrund af ovenstående fremsætter Erhvervsstyrelsen på vegne af Vejdirektoratet indsigelse mod at den statslige arealreservation for en omfartsvej vest om Mørke ikke indgår i og lægges til grund for kommuneplanlægningen, og følgelig skal den i kommuneplanforslaget foreslåede byudvikling i rammeom-

14 14/16 råde 9.1 B6 udgå eller ændres, så mulighederne for anlæg af den planlagte omfartsvej opretholdes. Risikovirksomheder ERST s bemærkninger Erhvervsstyrelsen skal bemærke, at det på side 96 i pdf-versionen af kommuneplanforslaget er oplyst, at der findes risikovirksomheder i Syddjurs Kommune, mens det på side 98 er oplyst, at der ikke er risikovirksomheder i kommunen. Det ønskes på teknikermødet afklaret, hvorvidt der findes risikovirksomheder i kommunen (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, 1.7). Til afklaring ønskes retningslinjer og generelle rammer for virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko drøftet i forhold til de kommende vandområdeplaner. Kommunen oplyste på mødet, at der i risikobekendtgørelsens forstand ikke er risikovirksomheder i Syddjurs Kommune. En eksisterende virksomhed i Hornslet afkaster pga. et ammoniakoplag sikkerhedszone. Kommunen planlægger for en ændring af et nærtvedliggende rammeområde fra erhvervsområde til boligområde. Kommunen oplyser i miljøvurderingen, at: Rammeområdet er beliggende op ad virksomheden Johnson Controls, som har oplag af ammoniak. I dag har firmaet tilladelse til at oplagre 38 tons ammoniak. Hvis der etableres boliger nærmere end 200 meter fra virksomheden, reduceres virksomhedens lovlige oplag til 5 tons. Erhvervsstyrelsen vil overveje, hvorvidt der er tale om en overordnet statslig interesse, der kan resultere i en indsigelse på dette punkt. Kommunen tilkendegav på mødet, at man vil tilrette retningslinjer og generelle rammer for virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko, så det ikke fremgår, at retningslinje stk. 1 annulleres. Kommunen tager til efterretning, at Erhvervsstyrelsen overvejer indsigelse på dette punkt. Forvaltningens indstilling til den endelige politiske vedtagelse af kommuneplanen vil i givet fald tage udgangspunkt i dette. Opfølgning Kommunen har den 9. juni 2016 sendt yderligere redegørelse, Oversigt over tilretninger i Syddjurs Kommuneplan 2016, som følge af Erhvervsstyrelsens tilkendegivelse om overholdelse af statslige interesser og evt. indsigelse. Konklusion Erhvervsstyrelsen fremsætter indsigelse mod ændring af arealanvendelsen af størstedelen af ramme 2.1.E3 fra erhverv til boliger, ramme 2.1.B35, da det er

15 15/16 Erhvervsstyrelsens vurdering, at planlægningen er i strid med punkt i Oversigt over statslige interesser Det vurderes, at kommunen ikke varetager hensynet til virksomhederne med særlige beliggenhedskrav i rammeområde 2.1.E4 ved planlægning af anvendelsen af rammeområde 2.1.B35 til boligområde. Perspektivarealer ERST's bemærkninger Perspektivarealer skal ikke figurere på retningslinjekort, idet planperioden er 12 år og perspektivarealer (arealer, der rækker udover den 12-årige planperiode) ikke er vurderet og afvejet i forhold til statslige interesser (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, 1.1.1). Perspektivarealerne skal således fjernes fra retningslinjekortene ( byzone potentiel, sommerhusområde potentiel ) og udelukkende fremgå af redegørelseskort. Kommunen tilkendegav på mødet, at man vil fjerne perspektivarealerne fra retningslinjekortene. Ingen yderligere bemærkninger. Andre emner Særlige naturbeskyttelsesinteresser Kommunen efterspurgte på mødet en afklaring af Naturstyrelsens bemærkninger om udpegning af områder med særlige naturbeskyttelsesområder, herunder Natura 2000 områder. Erhvervsstyrelsen oplyste, at det er Naturstyrelsen, der bør kontaktes for uddybning af bemærkningerne. Lars Rudfeld er fagperson, mens Dana Østergaard er koordinator for Naturstyrelsens bemærkninger til kommuneplanforslaget. Formelle forhold Erhvervsstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af kommuneplanforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser. Kort ERST's bemærkninger Retningslinjekort er indsat samlet sidst i pdf-dokumentet og således ikke i direkte tilknytning til retningslinjerne. Det gør det uklart, hvilke kort der har status som retningslinjekort. Kortene er i et format, som gør dem vanskeligt læsbare. Perspektivarealer figurerer på retningslinjekort.

16 16/16 Kommuneplanforslaget ses ikke at indeholde kort, hvoraf det fremgår, hvorledes nyudlæggene er lokaliseret i forhold til statslige interesser. Erhvervsstyrelsen ønsker på teknikermødet at drøfte kommuneplanforslagets kort (jf. Oversigt over statslige interesser 2017, 0.2 og 0.3). Erhvervsstyrelsen uddybede på mødet, at de enkelte retningslinjekort skal kobles entydigt til de relevante retningslinjer, evt. ved navngivning. Kommunen vil tilrette kortene. Ingen yderligere kommentarer.