Indholdsfortegnelse Resumé... 5

Transkript

1 Evaluering af projekt vægtstoprådgivning Motion på Opfordring Esbjerg Kommune Evalueringsrapport nr. 1

2 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning... 7 Overvægt som samfundsepidemi... 7 Definition af overvægt og fedme samt beregning af BMI... 7 Konsekvenser af overvægt... 7 Social ulighed i overvægt... 8 Overvægt i Esbjerg Kommune - problemets omfang... 8 Samfundsøkonomiske konsekvenser... 8 Baggrund... 9 Vægtstoprådgiveruddannelsen... 9 Konceptet Små skridt til vægttab der holder... 9 Projektforløb erfaringer fra vægtstoprådgivningen i Esbjerg Kommune Det oprindelige koncept Målgrupper Sundhedscoachmodel som samarbejdsmodel Samarbejdet med Borger & Arbejdsmarked (Jobcenter Esbjerg) Rekruttering af målgrupper Frafald Justering af konceptet Egenevaluering Metode Aktivitetsmåling Procesevaluering Formål Evalueringsmetode Udvælgelse af respondenter Resultater Effektevaluering Ressourceevaluering Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag Bilag Bilag

4 4

5 Resumé Indledning og baggrund: Overvægt og svær overvægt er fortsat et af de største folkesundhedsproblemer i den vestlige verden. I Danmark er 47 % af befolkningen overvægtig sammenlignet med 50 % af borgerne i Esbjerg Kommune. Overvægt påvirker flere af kroppens funktioner både fysisk og psykisk, og kan medføre udvikling af en lang række alvorlige livsstilssygdomme. Udgifterne forbundet med overvægt skønnes at udgøre op i mod 5 % af de samlede udgifter i sundhedsvæsnet, hvorfor besparelsespotentialet er stort. Indsatser målrettet forebyggelse af overvægt og svær overvægt er derfor fundamental, set ud fra såvel et humanistisk som samfundsøkonomisk perspektiv. Esbjerg Kommune har igennem en 3-årig periode fra deltaget i Sundhedsstyrelsens Satspulje: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne med fokus på rekruttering af borgere uden for arbejdsmarkedet samt borgere i udsatte erhverv. Vægtstoprådgivningen er baseret på den sundhedspædagogiske metode små skridt til vægttab der holder. Metoden tager afsæt i borgerens motivation og ressourcer her og nu, og med dette udgangspunkt hjælpes borgeren til at foretage små men væsentlige livsstilsændringer med det formål, at ændringerne resulterer i et varigt vægtvedligehold/vægttab. Evalueringsparametre: Nærværende evaluering består af en erfaringsopsamling der tager udgangspunkt i 4 evalueringsparametre hhv. en aktivitetsmåling, en procesevaluering, en effektevaluering samt en ressourceevaluering. De kvalitative analyser bygger på interviews med såvel projektleder, vægtstoprådgivere og borgere, mens de kvantitative analyser beror på dataopgørelser indsamlet internt i Esbjerg Kommune samt dataopgørelser indrapporteret til Sundhedsstyrelsen. Aktivitetsmåling: En samlet opgørelse af alle vægtstopaktiviteter i Esbjerg Kommune viser, at der har været afviklet i alt 23 forløb med i alt 220 borgere. Ud af disse har i alt 16 hold (148 borgere) været igennem et vægtstopforløb i Sundhedsstyrelsens regi, som i Esbjerg kommune inkluderer målgrupperne udsatte erhverv samt borgere uden for arbejdsmarkedet. De resterende 7 holdforløb, med i alt 72 borgere, har været afviklet uden for Sundhedsstyrelsens regi, og udgør 5 hold med målgruppen ansat plejepersonale i Esbjerg Kommune og 2 hold med piger med psykiske lidelser. Målet for afviklingen af hold i Sundhedsstyrelsens regi var at få 240 borgere igennem et vægtstopforløb. Den primære årsag til at dette ikke har vist sig muligt er, at rekrutteringen af et så stort antal borgere har været vanskelig, dels fordi målgruppen borgere uden for arbejdsmarkedet har begrænsede ressourcer i forhold til at håndtere og tage ansvar for egen sundhed, og dels fordi samarbejdet med Jobcenteret om rekrutteringen af borgerne ikke har fungeret optimalt. Endvidere har det vist sig vanskeligt at rekruttere borgerne igennem radiospots og opslag i ugeaviser. Procesevaluering: Såvel vægtstoppere som vægtstoprådgivere er enige om, at konceptet vægtstoprådgivning, med brug af små skridt metoden, er anvendelig i forhold til at hjælpe svært overvægtige med at tilegne sig handlekompetencer, der kan støtte dem i at opnå et langsigtet vægtvedligehold/vægttab. I den forbindelse har vægtstoprådgiveren og de øvrige gruppemedlemmer en særlig stor betydning for den enkelte vægtstoppers oplevelse af støtte under forløbet. Dårlig gruppedynamik og et stort frafald på holdet, kan således have en negativ indvirkning på den enkeltes motivation til at fastholde livsstilsændringer og fortsætte på forløbet. Ligeledes har antallet af mødegange, frekvensen af dem, samt den samlede 5

6 kursuslængde også en betydning for den enkeltes motivationen i forbindelse med vægtvedligeholdelse/vægttab. Flere vægtstoppere giver udtryk for, at de i perioden fra 3 måneder til 15 måneder (hvor de primært er på egen hånd), har svært ved at fastholde den nye livsstil og dermed falder tilbage i de gamle vaner og tager de tabte kilo på igen. Effektevaluering: Effektevalueringen havde til formål at dokumentere udviklingen af deltagernes vægt samt talje og hoftemål. Målingerne blev foretaget ved forløbets start (baseline) samt efter hhv. 3 og 15 måneder. På grund af stort frafald i antallet af vægtstoppere og/eller nedgang i antallet af registreringer er datagrundlaget for lille til at kunne pege på en egentlig effekt. Sammenlignes tallene med Sundhedsstyrelsens resultater fra den noget større midtvejsevaluering (baseret på vægtstoppere), kunne det tyde på, at vægtstopperne opnår et lille vægttab indenfor de første tre måneder (Jf. Sundhedsstyrelsens midtvejsevaluering ligger det gennemsnitlige vægttab blandt deltagerne på 2,3 kg). Det er dog endnu for tidligt at sige noget om langtidseffekterne af vægtstoprådgivningen. Sundhedsstyrelsens slutevaluering forventes færdig marts 2013, hvor alle projekter er afsluttet. Ressourceevaluering: Ressourceevalueringen tager afsæt i hvorvidt de tildelte projektmidler fra Sundhedsstyrelsen står i rimelig forhold til de afholdte vægtstopaktiviteter i Esbjerg Kommune. Ud af det samlede beløb modtaget fra Sundhedsstyrelsen på i alt kr. er kr. blevet anvendt i forbindelse med afviklingen af aktiviteter i vægtstopprojektet. Målet med at få 240 borgere igennem et vægtstopforløb er ikke nået, dog vurderes det, med udgangspunkt i såvel effekt- som proces- og aktivitetsmålinger, at ressourceanvendelsen i projektet har stået mål med aktiviteternes omfang og effekt. Konklusion: Den samlede evaluering peger på at små skridt metoden pt. er den bedst mulige forebyggelsesstrategi til at hjælpe svært overvægtige med at implementere nye livsstilsvaner og opnå vægttab. Dog har borgerne brug for mere støtte igennem forløbet og over en længere periode, hvis tilbagefald skal undgås og vægttabet skal blive varigt. Perspektivering: Der er endnu ikke truffet beslutning om hvorvidt vægtstoprådgivningen skal videreføres i Esbjerg Kommune efter endt projektperiode. Vægtstoprådgivningen kan dog med fordel indtænkes som en del af andre kommunale sundhedsopgaver, som f.eks. sundhedstilbud til prædiabetikere. Der har endvidere været efterspørgsel på vægtstoprådgivning fra en bredere interessentskare både privatpersoner, private virksomheder, ansatte i Esbjerg kommune, samt kommunale institutioner/aktivitetssteder, der arbejder med borgere i målgruppen. Skal projektet videreføres kræver det et øget fokus på borgerinddragelse ifm. planlægningen af vægtstopforløbene, udvikling af mere intensive forløb, ligesom etableringen af vedvarende støttefunktioner bør prioriteres højt. I forhold til fremtidig rekruttering af overvægtige borgere anbefaler Sundhedsstyrelsen at dette sker i samråd med borgerens egen læge i følgende tilfælde: Ved BMI >30 Ved mistanke om følgesygdomme til overvægten Ved mistanke om behandlingskrævende relaterede problemstillinger som f.eks. spiseforstyrrelser, psykisk sygdom eller depression. I alle tvivlstilfælde 6

7 Indledning Overvægt som samfundsepidemi Overvægt og svær overvægt udgør fortsat et af de største folkesundhedsproblemer i den vestlige verden. Alene i Danmark er andelen af svært overvægtige danskere steget med 300 % fra de tidlige 1970 ere til Den store stigning i forekomsten af overvægtige skyldes i høj grad ændringer i befolkningens livsstilsvaner mht. kost og fysisk aktivitet. Definition af overvægt og fedme samt beregning af BMI Overvægt og fedme er en tilstand i kroppen, hvor mængden af fedt er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet. Til måling af kroppens fedtmasse anvendes i praksis kropsmasseindeks også kaldet Body Mass Index (forkortet BMI). BMI kan anvendes til at sammenligne vægtniveau blandt forskellige populationer både i forhold til køn, alder og etnicitet, dog giver BMI ingen indikation på kroppens sammensætning af fedt og muskelmasse. Fastlæggelse af grænser for overvægt og fedme muliggør, at individer / grupper - hvis risiko for sygelighed og dødelighed er forøget - kan identificeres og behandles. Samtidig kan særlige interventioner tilrettelægges så de målrettes risikogrupperne. BMI beregnes som kropsvægten divideret med højden² (kg/m²). Et BMI på mellem 18,5 og 24,9 kg/m² omfatter normalvægtsområdet, mens et BMI på mellem 25 og 29,9 kg/m² angiver overvægt, og et BMI på 30 kg/m² angiver fedme eller svær overvægt. BMI = kropsvægt/højde²(kg/m²) Nedenstående tabel viser en klassifikation af overvægt og fedme med udgangspunkt i BMI. Tabel 1. Klassifikation af overvægt og fedme på basis af BMI Vægtgruppe BMI grænser Undervægt BMI < 18,5 Normalvægt 18,5 BMI < 24,9 Moderat overvægt 25,0 BMI < 29,9 Svær overvægt / fedme 30,0 BMI < 34,9 Svær fedme 35,0 BMI < 39,9 Ekstrem fedme BMI 40 Konsekvenser af overvægt Overvægt påvirker en lang række af kroppens fysiske funktioner. Blandt andet øger overvægt risikoen for udviklingen af sygdomme så som f.eks. type 2 diabetes, forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, kræft og belastningslidelser i bevægeapparatet (Region Syddanmark, 2010). Endvidere stiger sundhedsrisikoen med det antal år, overvægten har været til stede, samt med stigende grader af overvægt. Nedenstående tabel viser en række af de komplikationer, som fremtræder med øget hyppighed hos personer med svær overvægt / fedme (BMI > 30) i forhold til personer med normal vægt (BMI = 18,5-25). Den relative risiko (RR) er sat til 1,0 når man er normalvægtig. 7

8 Tabel 2. Relativ risiko forbundet med overvægt i forhold til normal vægt KOMPLIKATIONER RR Type-2 diabetes 5-10 Hjerte-kar-sygdom 2 Apopleksi (slagtilfælde) 2-3 Forhøjet blodtryk 3-5 Galdesten 3-4 Slidgigt 2-3 Åndedrætsbesvær (inkl. søvnapnø) 3-4 Hormon- og fertilitetsforstyrrelser (kvinder) 2 Kræft 1,4 Foruden de fysiske konsekvenser af svær overvægt, er psykosociale problemstillinger ligeledes almindeligt forekommende blandt personer med moderat til svær overvægt. Der ses således en øget forekomst af manglende selvværd, social isolation, depression og angst blandt overvægtige. De negative sociale konsekvenser er årsag til en betydelig forringet livskvalitet, og ofte er de psykosociale problemer større end de fysiske gener for den overvægtige person. Svært overvægtige personer er desuden underlagt en række fordomme, som kan føre til diskrimination af såvel voksne på arbejdsmarkedet som mobning af børn i skolen (Kjøller et.al., 2007) (Sundhedsstyrelsen, 2012). Social ulighed i overvægt Overvægt og svær overvægt er særligt udbredt blandt borgere med ingen eller kun kort erhvervsuddannelse, ligesom fænomenet også er udbredt blandt borgere, der ikke er i beskæftigelse. Endvidere er der en skæv geografisk fordeling af svær overvægt, i og med, at de kommuner som er repræsenteret ved det laveste skatteprovenu også har flest overvægtige borgere (Region Syddanmark, 2010). Overvægt i Esbjerg Kommune - problemets omfang I Esbjerg Kommune anslås det, at 50,5 % af borgerne er overvægtige (BMI 25,0) svarende til ca borgere, heraf er 14,8 % af borgerne svært overvægtige (BMI > 30), hvilket svarer til ca borgere (Region Syddanmark, 2010). Samfundsøkonomiske konsekvenser Samfundsøkonomisk er overvægt forbundet med store omkostninger for det danske samfund. Det anslås således, at svær overvægt koster det danske samfund 14,4 mia. kr., svarende til 1 % af BNP beregnet ud fra humankapitalmetoden 1. Hospitalsindlæggelser udgør 1,1 mia. kr., dertil kommer almindeligt sygefravær for 1,6 mia. kr., og for tidligt arbejdsophør på 11,7 mia. kr. (Indenrigs- og udenrigsministeriet 2007). Endvidere forekommer der store udgifter til medicin som f.eks. insulin, blodtrykssænkende medicin samt lægeordineret slankemedicin (Region Syddanmark, 2010). Meromkostningerne der er forbundet med svær overvægt i Danmark skønnes til at udgøre mere end 5 % af de samlede danske sundhedsudgifter (Kjøller et.al., 2007). 1 Human kapitalmetoden opgør værdien i dag (nutidsværdien) af alle fremtidige potentielle indtjeninger, som mistes ved arbejdsfravær og måles ved brutto-indkomst. Med metoden beregnes altså den indtægt en person ville have genereret i sin levetid, hvis personen ikke havde forladt arbejdsmarkedet for tidligt. Metoden bygger på en tankegang, hvor mennesket opfattes som en produktionsfaktor på lige for med kapital og jord (Miljøstyrelsen). 8

9 Ved at reducere forekomsten af svær overvægt i befolkningen vil samfundet kunne reducere de økonomiske omkostninger i sundhedsvæsnet betydeligt. Dette gælder ikke mindst på Esbjerg kommuneniveau hvor potentialet for mulige besparelser, i form af reduceret kommunal medfinansiering til behandling af overvægtsrelaterede sygdomme, beløber sig til op i mod 13 mio. kr. 2 Baggrund Sundhedsstyrelsen udbød i 2008 en national satspulje på i alt 57,5 mio. kr., som skulle afsættes til iværksættelse af indsatser rettet mod at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Satspuljemidlerne var målrettet til såvel kommuner, som regionale institutioner og lokale arbejdspladser, der ønskede at arbejde med vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Formålet med puljemidlerne var at udvikle indsatser, der kunne øge svært overvægtige voksnes handlekompetencer og motivation i forhold til at tabe sig og vedligeholde et vægttab. Endvidere var formålet med puljen at styrke kompetenceniveauet blandt fagpersoner i deres rådgivning, vejledning og støtte af overvægtige voksne. Der blev i den forbindelse udviklet en ny vægtstoprådgiveruddannelse målrettet disse fagpersoner. I det nationale projekt indgår fire specifikke målgrupper for indsatserne; disse er: Personer uden for arbejdsmarkedet, Særligt udsatte erhvervsgrupper, Gravide eller nybagte mødre samt Personer med anden etnisk baggrund end dansk. Satspuljen støtter i alt 57 projekter, hvoraf Esbjerg Kommune er et af dem. Esbjerg Kommune fik i 2008 tilsagn om midler fra Sundhedsstyrelsen og modtog en bevilling på i alt kr., som skulle øremærkes til vægtstoprådgivningsaktiviteter målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet. Derudover har Esbjerg Kommune været medfinansierende med i alt kr., som var afsat til projektledelse, egenevaluering samt kvalitetssikring og administration. Med midlerne fulgte 3 år med vægtstoprådgivning i Esbjerg Kommune, målrettet borgere, som ud fra Sundhedsstyrelsens kriterier, var i målgruppen for indsatsen. Vægtstoprådgiveruddannelsen Nationalt Udviklingscenter Mod Overvægt (NUMO) har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udviklet Vægtstoprådgiveruddannelsen. Uddannelsen tager afsæt i den enkelte fagpersons/rådgivers eksisterende kompetencer; dog anbefales det, at rådgiveren som minimum - har elementær viden indenfor begreberne kost, fysisk aktivitet og den motiverende samtale. Uddannelseskonceptet er sammensat af flere læringsdele; blandt andet bliver vægtstoprådgiveren undervist i den nyeste evidensbaserede viden vedrørende overvægt (såvel fysiske som psykosociale dimensioner heraf), ligesom rådgiveren får en generel indføring i forskellige kognitive adfærdsteorier, blandt andet for at sikre, at vægtstoprådgiveren får tilstrækkelig ny viden samt udvikler kompetencer til at rådgive og gå i dialog med svært overvægtige voksne. Konceptet Små skridt til vægttab der holder Vægtstoprådgivningen i sin basale form baserer sig på konceptet: Små skridt til vægttab der holder. Små skridt-konceptet kan betragtes som en pædagogisk metode til at hjælpe overvægtige borgere med at opnå et varigt vægttab. Metoden tager udgangspunkt i 2 Beregnet som 5 % af 258 mio. kr., som er det beløb Esbjerg kommune anvender til medfinansiering af sundhedsvæsnet. 9

10 vægtstopperens motivation og muligheder her og nu - det er vægtstopperen, der er eksperten og den ansvarlige. Vægtstoprådgiverens fornemste opgave er at inspirere, rådgive og vejlede vægtstopperen til at finde de små skridt, der virker bedst for ham/hende og som virker realiserbare. Udgangspunktet for rådgivningen er således at hjælpe den overvægtige borger med at foretage små overkommelige ændringer i vedkommendes spise- og drikke- og aktivitetsvaner. Små skridt kan defineres som: kontinuerlige ændringer i den nuværende adfærd, som den enkelte oplever som små, og som fører mod målet (Mikkelsen, 2011). Projektforløb erfaringer fra vægtstoprådgivningen i Esbjerg Kommune I det følgende afsnit beskrives Esbjerg Kommunes erfaringer med vægtstoprådgivning efter Sundhedsstyrelsens vægtstoprådgivningskoncept samt efter en lettere modificeret model målrettet ansat plejepersonale i kommunen. Ligeledes beskrives målgrupperne og de erfaringer kommunen har gjort sig med rekruttering og frafald af borgere i vægtstoprådgivningstilbuddene. Afsnittet er primært baseret på projektlederens erfaringer og vurderinger. I afsnittet egenevaluering foretages en mere dybdegående procesevaluering baseret på borgernes og vægtstoprådgivernes oplevelse af tilbuddet vægtstoprådgivning. Det oprindelige koncept Vægtstoprådgivning er et tilbud til voksne overvægtige borgere med et BMI > 30 som står uden for arbejdsmarkedet. Rådgivningen er baseret på at foretage små livsstilsændringer i hverdagen efter små skridt metoden. Vægtstoprådgivningen består af et gruppeforløb med 8-12 personer i hver gruppe, og er sammensat af en blanding af undervisning og gruppediskussioner. Det oprindelige vægtstoprådgivningskoncept er udviklet af NUMO, og er bygget op omkring et gruppeforløb på 11 mødegange i løbet af 15 måneder. Hvert møde varer ca. 1 ½ time. Det første møde er et informationsmøde. De syv næste møder finder sted i løbet af 12 uger, og de sidste 3 mødegange finder sted efter yderligere tre, seks og 12 måneder. Vægtstoprådgivningen er baseret på viden om, at små ændringer i dagligdagen kan resultere i et langsomt men holdbart vægttab. Der er således ikke tale om en slankekur men om en slankekurs. Hvis en person f.eks. begynder at drikke skummemælk i stedet for sødmælk og spise magert pålæg i stedet for fedtholdigt pålæg, kan vedkommende opnå et varigt vægttab. Mange små lignende ændringer kan føre til et større vægttab. I nedenstående tekstboks er de væsentligste hovedpunkter i koncept vægtstoprådgivning samlet. Tekstboks 1. Små skridt til vægttab der holder Små ændringer i dagligdagen kan bevirke et langsomt men holdbart vægttab Mange små ændringer fører til et større vægttab Der er ikke tale om en slankekur men om en slankekurs Vægtstoprådgivningen varetages af specialuddannede vægtstoprådgivere Det er vægtstoprådgiverens opgave at støtte, informere, vejlede og coache borgeren Ansvaret for selve vægttabet og vægtvedligeholdelsen er borgerens eget 10

11 Målgrupper Målgrupperne i det nationale projekt udgøres, som nævnt, af følgende typer borgere: Uden for arbejdsmarkedet Særligt udsatte erhvervsgrupper Gravide eller nybagte mødre Anden etnisk baggrund I Esbjerg Kommune er der i løbet af de første to-tredjedele af projektperioden rekrutteret personer fra målgruppen uden for arbejdsmarkedet og herefter målgruppen særligt udsatte erhvervsgrupper, efter anmodning og med godkendelse af Sundhedsstyrelsen. Sundhedscoachmodel som samarbejdsmodel På ansøgningstidspunktet, arbejdede Esbjerg Kommune aktivt med at udvikle og implementere Esbjerg Kommunes sundhedscoachmodel. Modellen var organiseret som vist i nedenstående figur 1.* Figur 1. Sundhedscoachmodel Henvisere Kommunalt niveau Udbydere Alment praktiserende læger Kommunal genoptræning Kommunal rehabilitering Sundhedscoach Idrætsforeninger Motionscentre Patientforening er Fysioterapeuter Social & Arbejdsmarked Specialister: Vægtstoprådgivere Hjemmetræning Kommunale tilbud Fysisk akt. Kost *De turkise kasser er nye tiltag indtænkt i modellen ifm. vægtstoprådgivning Som figuren viser, er modellen bygget op omkring sundhedscoachen, som på daværende tidspunkt var tiltænkt en meget central rolle på det kommunale niveau, mens hhv. henvisere og udbydere udgjorde de to andre vigtige dele i modellen. Tanken ift. implementering af vægtstoprådgivningen til overvægtige borgere uden for arbejdsmarkedet var at udvide modellen til at inkludere daværende Social & Arbejdsmarked nuværende Borger & Arbejdsmarked (jobcenteret) som henviser, samt sundhedscoachen/vægtstoprådgiveren som specialist på det centrale kommunale niveau, og kommunale tilbud som udbyder af vægtstoprådgivning (kost og motionsaktiviteter). Sundhedscoachmodellen blev dog aldrig 11

12 rigtig implementeret i denne form, og således kom Borger & Arbejdsmarked også kun til at spille en lille rolle i forbindelse med henviserfunktionen og rekrutteringen af overvægtige borgere uden for arbejdsmarkedet. Samarbejdet med Borger & Arbejdsmarked (Jobcenter Esbjerg) Samarbejdet med forvaltningen Borger & Arbejdsmarked (Jobcenter Esbjerg) blev indledt tidligt i processen ved etableringen af projekt vægtstoprådgivning. I første omgang blev jobcenterets leder orienteret om projektet, dets formål, og om det ønskede fremtidige samarbejde med jobcenterets socialrådgivere. Lederen var fra start meget positiv og kunne se behovet for projektet. Efterfølgende blev der arrangeret og afholdt en række informationsmøder målrettet de socialrådgivere, der havde direkte kontakt til borgerne. På disse møder blev socialrådgiverne orienteret om projektet, ligesom de også fik udleveret relevant materiale vedr. projektet samt fik tilbudt redskaber i form af samtaleguides og skemaer til hurtig udregning af borgerens BMI. Der blev desuden løbende udsendt nyhedsbreve, hvori socialrådgiverne blev gjort opmærksom på nyoprettede hold, og samtidig modtog en reminder om at huske at henvise relevante borgere til tilbuddet. Endvidere blev der samarbejdet om annoncering direkte til borgerne via. plakatophæng i serviceområdet. På trods af etableringen af disse samarbejdsforanstaltninger lykkedes det aldrig rigtigt at få samarbejdet op at stå. Dette kan der være flere årsager til. Dels har jobcenteret, ca. midtvejs i den 3årige projektperiode, gennemgået betydelige nedskæringer i antallet af medarbejdere, hvilket kan have haft en betydning for, hvorvidt der har været tid og overskud blandt de tilbageværende medarbejdere til at indarbejde nye rutiner ift. henvisning af overvægtige borgere til projektet. Endvidere kan henvisningsproceduren, af nogle socialrådgivere, have været at betragte som en sekundær opgave ift. deres primære opgave, som var/er at få borgerne i aktivering eller beskæftigelse. En anden årsag til de manglende henvisninger kan være, at socialrådgiverne har oplevet det som en barriere at italesætte borgerens overvægt i løbet af rådighedssamtalen ikke mindst fordi emnet kan opleves som tabuiseret og dermed vanskeligt at tale om. Der vil sandsynligvis også være en del tilfælde, hvor socialrådgiveren har formidlet vægtstoptilbuddet videre til en overvægtig borger, som ikke har haft lysten og interessen i at deltage i projektet. En fjerde årsag kan muligvis føres tilbage til, at jobcenteret ikke i tilstrækkelig grad har kunnet se fordelene i at anvende sundhed som middel til at opnå egne mål, hvorfor henvisningsprocedurerne aldrig er blevet en del af jobcenterets kultur. Velvilligheden har helt klart været til stede, men handlingerne har ikke stået mål hermed. Følgende tekstboks viser en oversigt over mulige årsager til de manglende henvisninger fra jobcenteret. 12

13 Tekstboks 2. Mulige årsager til de manglende henvisninger fra jobcenteret Jobcenteret har pga. besparelser og personalemæssige nedskæringer ikke haft den fornødne tid og overskud til at henvise borgerne Socialrådgiverne kan have haft vanskeligheder ved at italesætte overvægtsproblematikken overfor borgeren, til dels på grund af at emnet af nogen opleves som tabuiseret Jobcenteret har muligvis ikke formået at se, hvorledes sundhed kunne være et middel til at opnå egne mål Det er sandsynligvis aldrig blevet en del af jobcenterets/socialrådgivernes kultur at henvise borgerne til vægtstoprådgivning En stor andel borgere har fået tilbud om vægtstoprådgivning, men har takket nej Rekruttering af målgrupper Rekruttering af deltagere til vægtstoprådgivningsforløbene i Esbjerg Kommune er sket via mange forskellige informationskanaler og igennem flere typer af medier. Eksempler på rekrutteringsmetoder er følgende: opslag i den lokale ugeavis Esbjerg, Ribe og Bramming; opslag på jobcenteret samt henvisning igennem socialrådgivere med løbende kontakt til målgruppen; reklame via radiospots; proaktiv rekruttering målrettet private virksomheder, samt information igennem fag- og sundhedspersonale samt via interne informationskanaler i Esbjerg Kommune som f.eks. udsendelse af mail og/eller formidling om tilbud via. ledere. De metoder som har vist sig mest effektive har været følgende: annoncering via. ugeavisen, udsendelse af information via. intern post (mail), samt via proaktiv rekruttering. Det har i løbet af projektperioden vist sig vanskeligt at få fat i målgruppen uden for arbejdsmarkedet, hvilket der er flere årsager til. Dels har samarbejdet med jobcenteret ikke fungeret som forventet. Ved projektets opstart vurderede jobcenteret, at de kunne bidrage til rekrutteringen af ca. 240 borgere, hvilket viste sig at være helt urealistisk. Dels blev det tydeligt, at den øgede sårbarhed der ofte følger med arbejdsledighed og overvægt samt de ting der kan være forbundet hermed (eksempelvis udpræget sygdom, manglende motivation, dårlig psykisk og social trivsel) kan have haft en negativ effekt på borgernes lyst og motivation til at melde sig til vægtstoprådgivningsforløbet. Frafald Esbjerg Kommune har ligeledes oplevet store udfordringer med fastholdelse af borgere som allerede havde meldt sig til et vægtstoprådgivningsforløb. Årsagerne til frafald kan igen forklares ved, at mange arbejdsledige og overvægtige borgere har færre personlige ressourcer end borgere tilhørende en højere socialgruppe. De kan dermed have vanskeligere ved, dels at fastholde motivationen, og dels at indgå i / bidrage aktivt til gruppediskussioner og erfaringsudveksling med andre. En anden årsag til frafald skyldes, at en del vægtstoppere fik job i løbet af perioden, hvorfor de i den forbindelse ikke længere kunne afsætte tid til vægtstoprådgivningen, idet denne oftest var tilrettelagt i formiddags- og dagtimerne, hvor de pågældende skulle arbejde. En tredje årsag til frafald var for nogle vægtstoppere, at konceptet ikke passede til dem og, at det de søgte var mere i retning af noget personlig rådgivning og vejledning. Andre igen, brød sig ikke om at indgå i gruppemøder, der sommetider - og af nogen - oplevedes som spild af tid og for meget irrelevant snak. Endvidere er mange af 13

14 vægtstopperne faldet fra vægtstopforløbet efter hhv. tre og seks måneder, ofte med den begrundelse, at det var vanskeligt at bevare motivationen, hvis der gik for lang tid imellem mødegangene. Flere vægtstoppere oplevede også tab af motivation fordi vægttabet ganske enkelt gik for langsomt i forhold til deres forventning. Justering af konceptet Opbygningen af det oprindelige vægtstoprådgivningskoncept blev, som tidligere nævnt, finjusteret 2/3 ind i projektperioden, dels med den begrundelse, at det var svært at rekruttere borgere fra den oprindelige målgruppe (borgere uden for arbejdsmarkedet), og dels på grund af et stort frafald blandt allerede tilknyttede vægtstoppere i løbet af den 15. måneder lange rådgivningsperiode. I januar 2011 oprettedes (på forsøgsbasis og uden for Sundhedsstyrelsens regi) 5 hold målrettet ansatte i social og sundhedssektoren i Esbjerg Kommune, der havde et BMI 28. Disse fik tilbudt et vægtstopforløb, der var lidt anderledes sammensat ift. det oprindelige 15 måneders forløb. Blandt andet var rådgivningsperioden bygget op over 10 mødegange fordelt over ca. 7-8 måneder. Derudover blev de tilbudt en indslusningssamtale (før opstart) og en afsluttende samtale (efter 12 mdr.). Med de gode erfaringer fra de interne vægtstophold for ansatte i social og sundhedssektoren dels ift. rekruttering, og dels ift. selve forløbenes opbygning, anmodede Esbjerg Kommune den 24. februar 2011 Sundhedsstyrelsen om tilladelse til at afprøve konceptet på yderligere en af Sundhedsstyrelsens målgrupper udsatte erhverv. Formålet med anmodningen var at udvide rekrutteringsmuligheden til to målgrupper og dermed øge tilgangen af interesserede vægtstoppere til rådgivningsforløbene, således at Esbjerg Kommune i højere grad kunne leve op til rekrutteringen af de forventede 240 borgere. Der blev i den forbindelse afprøvet nye rekrutteringsmetoder og nye tilgange til opbygningen af vægtstopforløbene, som udsprang af de nyerhvervede erfaringer, fra vægtstopforløb afholdt for ansatte i Sundhed & Omsorg. Forløbene i Sundhed & Omsorg gav Esbjerg Kommune anledning til at tro, at der var et stort behov og ønske om vægtstoprådgivning blandt målgruppen udsatte erhverv, ikke mindst pga. af den tidligere overvældende efterspørgsel, som på daværende tidspunkt var vanskelig at imødekomme både ud fra en tids- og personalemæssig betragtning. Med baggrund heri syntes det muligt at rekruttere yderligere interesserede personer fra denne målgruppe. Det blev endvidere besluttet at afprøve konceptet på ufaglærte ansatte (jf. målgruppen udsatte erhverv ) på større virksomheder rundt om i Esbjerg Kommune. Der blev i forlængelse af ovenstående betragtninger udbudt 2 hold målrettet SOSU er og SSA er ansat Sundhed og Omsorg i Esbjerg Kommune, som i denne ombæring kom til at indgå som en del af indberetningen til Sundhedsstyrelsens database. Som nævnt blev forløbene ligeledes udbudt til, og afprøvet på, private virksomheder, der havde en stor andel af ufaglærte medarbejdere. Selve forløbene blev afholdt lokalt på virksomhederne/arbejdspladserne og grupperne var som udgangspunkt mere homogene end de grupper der blev rekrutteret igennem jobcenteret og/eller via. annoncer i ugeavisen. Desuden blev forløbene tilrettelagt således, at det passede de ansatte bedst muligt i forhold til arbejdstider. Der blev også taget hensyn til allerede eksisterende erfaringer fra tidligere vægtstoppere og vægtstoprådgivere, hvorfor selve forløbene blev betydeligt afkortet men til gengæld mere intensive. Indholdet på de nye forløb var det samme som på det oprindeligt 14

15 sammensatte forløb, dog fik målgruppen i visse tilfælde tilbudt en body-age måling før opstart og ved afslutningen af forløbet. Dette var tiltænkt som en yderligere motivationsfaktor for målgruppen til at komme i gang med at foretage livsstilsændringer ved hjælp af små skridt metoden. Egenevaluering Den samlede egenevaluering af projekt vægtstoprådgivning i Esbjerg Kommune har til formål at afdække projektkommissoriets opstillede mål i forhold til 4 parametre hhv. aktivitet, proces, effekt og ressource. I det følgende afsnit evalueres projekt vægtstoprådgivning, med udgangspunkt i de 4 parametre. Aktivitetsmålingen har til formål at dokumentere antallet af vægtstopaktiviteter samt det antal borgere, der har været i berøring med tilbuddet. Procesevaluering har til formål at belyse hvorvidt de opstillede procesmål blev opfyldt samt belyse hvad der var henholdsvis fremmende og hæmmende for processen. Effektmålingens formål var at se på mulige effekter af vægtstoprådgivningen, eksempelvis ift. borgernes opnåede vægttab og/eller ændringer i borgernes livsstil og motivation; ressourceevalueringen sætter fokus på hvorvidt indsatsens aktiviteter står mål til de anvendte ressourcer, set ud fra såvel et økonomisk såvel som tids- og personalemæssigt perspektiv. Aktivitetsopgørelsen indeholder data fra samtlige holdforløb afviklet i Esbjerg Kommune, hvorimod data i hhv. proces, effekt, og ressourceevalueringerne udelukkende er baseret på data som er indrapporteret til sundhedsstyrelsen. Metode Datagenereringen er foregået ved brug af kvalitative og kvantitative metoder. Aktivitetsmålingerne beror på en gennemgang af deltagerlister hvor vægtstoprådgiverne løbende har registeret antallet af vægtstoppere på de enkelte forløb. Procesevalueringen beror på kvalitative data indsamlet via interview med vægtstoprådgivere samt tidligere vægtstoppere, der enten har gennemført eller er frafaldet et vægtstoprådgivningsforløb. Effektmålingerne er foretaget ved at analysere kvantitative data i statistikprogrammet SPSS samt ved inddragelse af de overordnede og landsdækkende projektresultater. Slutteligt er der foretaget en vurdering af projektets tildelte ressourcer i forhold til forbrug af økonomiske midler. Hovedvægten i egenevalueringen er lagt på aktivitets- og procesevalueringsdelen, idet effektevaluerings datagrundlag har været sparsomt. Aktivitetsmåling Som tidligere beskrevet har Esbjerg Kommune afviklet vægtstopforløb både i og uden for Sundhedsstyrelsen regi. Nedenstående figur viser en oversigt over de samlede aktiviteter i hele projektperioden. 15

16 Figur 2. Vægtstoprådgivningsforløb i Esbjerg Kommune Som figuren viser, har Esbjerg Kommune afviklet i alt 16 holdforløb i Sundhedsstyrelsens regi heraf 13 holdforløb for målgruppen jobsøgende og 3 forløb for målgruppen udsatte erhverv. I alt har 148 personer deltaget. I forhold til aktiviteter / holdforløb uden for sundhedsstyrelsens regi har Esbjerg Kommune afholdt vægtstoprådgivning for 2 hold med psykiatriske piger samt 5 hold for ansatte i Sundhed & Omsorg. Her har i alt 72 personer deltaget i et vægtstoprådgivningsforløb. Procesevaluering Formål Som nævnt er procesevalueringen en del af den interne evalueringsplan i Sundhed. Formålet med procesevalueringen er at belyse, hvorvidt vægtstoprådgivningsindsatsen virkede eller var forfejlet, samt at afdække hvilke faktorer der har været henholdsvis fremmende og hæmmende i forhold til gennemførelsen af indsatsen. Hovedvægten er lagt på at afdække hvad vægtstopdeltagerne har fået ud af at deltage i projektet, og hvordan de har oplevet forløbet, samt den støtte de har modtaget af vægtstoprådgiveren og fra de øvrige gruppemedlemmer. Derudover er vægtrådgivernes oplevelse af forløbene blevet undersøgt herunder om konceptet Små skridt er brugbart i forhold til at fremme vægtstop/vægttab hos vægtstopdeltagerne. 16

17 Jf. projektkommissoriets succeskriterier, har procesevalueringen til hensigt at belyse hvorvidt følgende opstillede mål er blevet opfyldt: Der er udviklet støttefunktioner, som giver målgruppen kompetencer til at opnå og vedligeholde vægten Der er udviklet handlekompetencer og motivation i forhold til vægttab og vedligeholdelse af vægt hos målgruppen Evalueringsmetode Som datagrundlag for procesevalueringen er der benyttet henholdsvis fokusgruppeinterview og telefoninterview med tidligere vægtstopdeltagere samt fokusgruppeinterview med vægtstoprådgiverne. Der er på baggrund af projektkommissoriets beskrivelse af de opstillede mål blevet udarbejdet interviewguides til brug i forbindelse med gennemførelsen af telefon- og fokusgruppeinterview med såvel vægtstoppere som vægtstoprådgivere. Fokusgruppeinterviewene er optaget på en diktafon af typen Olympus DS-2300 og efterfølgende aflyttet og nedskrevet. Interviewene er ikke transskriberet i deres fulde længe, idet der er undladt transskription af fortællinger, som ikke er relevante i forhold til undersøgelsen. Efterfølgende er indholdet kondenseret og struktureret efter interviewguidens overordnede temaer med det formål at indholdsbeskrive hvert tema med overskrifter og tilhørende citater. I analysedelen er der fokuseret på gentagelser, modsætninger og overraskelser. Slutteligt er resultaterne fra fokusgruppeinterviewene sammenflettet med resultaterne fra telefoninterviewene og præsenteret under afsnittet resultater. Interviewguiderne er udarbejdet på baggrund af projektkommissoriets beskrivelse af de opstillede mål. Som nævnt er der udarbejdet en interviewguide til fokusgruppeinterviews med såvel vægtstoppere som vægtstoprådgivere, samt en interviewguide til telefoninterviews med de vægtstoppere, der ikke havde mulighed for eller lyst til at deltage i fokusgruppeinterviewene. Nedenstående tabel viser en oversigt over de overordnede temaer i interviewguiderne. For yderligere uddybning se bilag 1, 2 og 3. Tabel 3. Tematisering af interviewguides Temaer i interviewguides vægtstoppere Temaer i interviewguides vægtstoprådgivere Rekrutting Uddannelse til vægtstoprådgiver Selve vægtstopforløbet Konceptet Små skridt Støttefunktion fra vægtstoprådgiver Forløbet og gruppen Motivation Støttefunktion Små skridt -metoden Fastholdelse og motivation Der er i målgruppeinterviewene lagt vægt på, at det er vægtstoppernes oplevelser og tanker omkring vægtstoprådgivning, der er i fokus og ikke nødvendigvis deres nuværende vægt eller vægttab. Der er i begyndelsen af interviewet oplyst om formålet med interviewet og om, at 17

18 alle udtalelser er anonymiseret, da dette kan have betydning for, om deltagerne udtrykker deres ærlige mening omkring oplevelsen af forløbene. I interviewet af vægtstoprådgiverne er der taget udgangspunkt i deres uddannelse til vægtstoprådgiver og i konceptet Små skridt. Der er endvidere lagt vægt på, at afdække vægtstoprådgivernes erfaringer med vægtstopforløbene herunder at få indsigt i hvorledes de har fungeret som støtteperson(er) og motivator(er) i forhold til såvel målopfyldelse (livsstilsændringer og vægttab/vægtvedligehold), som fastholdelse af vægtstoppere. Udvælgelse af respondenter Til interviewene er der udvalgt personer (tidligere vægtstoppere), som allerede har afsluttet et vægtstopforløb. For at undgå hukommelsebias er vægtstopperne udvalgt ud fra en liste over de personer der senest har afsluttet et vægtstopforløb hhv. et hold afsluttet i maj 2011 samt et hold afsluttet i oktober I den mellemliggende periode lykkedes det ikke at afslutte et helt forløb (15 mdr.) pga. stort frafald blandt vægtstopdeltagerne, hvorfor personer fra disse hold ikke kunne medtages i evalueringen. Konkret blev der taget kontakt til 20 tidligere vægtstopdeltagere. For at sikre undersøgelsens repræsentativitet, blev der inviteret både mænd og kvinder fra Esbjerg, Ribe og Bramming. Ud af de i alt 20 personer tilkendegav 4 personer, at de ønskede at medvirke i et fokusgruppeinterview, dog meldte 1 person fra i sidste øjeblik; vedkommende indvilligede så i at medvirke i et individuelt interview kort tid efter. Derudover har seks personer medvirket i et telefoninterview. Tabel 4. Fordeling af interviewpersoner (vægtstoppere) Fokusgruppeinterview Individuelle Telefoninterview Total interview Antal deltagere (mænd) Antal deltagere (kvinder) Total antal deltagere I forhold til fokusgruppeinterviewet med vægtstoprådgiverne blev der inviteret 4 erfarne vægtstoprådgivere, som alle har gennemført uddannelsen til vægtstoprådgiver og er blevet grundig indført i metoden Små skridt. Alle vægtstoprådgiverne har formidlet vægtstopforløb til kommunens borgere igennem en længere periode. Resultater Oplevelsen af forløbet Rekruttering Det har været en stor udfordring at rekruttere målgruppen til vægtstoprådgivning, og generelt har der været flere kvinder end mænd, som har tilmeldt sig vægtstoprådgivningen. Tilbuddet om vægtstoprådgivningen har halvdelen af de interviewede fået gennem Jobcenteret via en socialrådgiver, og den anden halvdel har set opslaget i den lokale ugeavis eller hørt om tilbuddet i den lokale radiostation. En enkelt vægtstopper fik lyst til at deltage i forløbet, da 18

19 han læste den udleverede brochure om vægtstoprådgivning. Grunden til at vægtstopperne tilmeldte sig var lysten til at tabe sig i vægt. Generelt søgte vægtstopperne faglig rådgivning og nye konkrete redskaber til et vægttab. Opbygning Den fastlagte opbygning af forløbene er på 11 mødegange i løbet af 15 måneder. Det første møde er et informationsmøde. De syv næste møder finder sted i løbet af 12 uger, og de sidste 3 mødegange finder sted efter yderligere tre, seks og 12 måneder. Opbygning af forløbene har ikke været tilfredsstillende hverken for vægtstoprådgiverne eller vægtstopperne. Vægtstoprådgiverne oplever et stort fremmøde de første syv mødegange, og herefter opleves et stort frafald, fordi der går for lang tid imellem møderne. Vægtstopperne føler ikke, at de er en del af et forløb, hvis der går for lang tid imellem møderne. Endvidere finder vægtstopperne det svært at bibeholde motivationen for vægttab, fordi ændringer af vaner tager tid, og fordi det endnu ikke er blevet en vane for dem at ændre sundhedsadfærd i løbet af de første 12 uger. Der er derfor bred enighed om, at kortere og mere intensive forløb med flere mødegange vil være at fortrække, og at forløbene gerne må strække sig over et år. Intervallerne mellem møderne skal være kortere, så de ikke er så store som de nuværende på 3, 6 og 12 måneder. Flere vægtstoppere foreslår eksempelvis én mødegang om ugen de første 12 uger og derefter én mødegang om måneden i op til 12 måneder. Forventningsafstemning Flere af vægtstopperne havde på forhånd forventninger om, at opnå et vægttab gennem forløbet. Dog er det forventede vægttab ikke i overensstemmelse med det opnåede. Ligeledes havde flere en forventning om ernæringsfaglig teori, som de ikke følte, de fik. Det er derfor afgørende, at vægtstoprådgiverne sørger for, at vægtstopperne er helt afklarede med metoden Små skridt inden start, og at deres forventninger til vægtstopforløbet er i overensstemmelse med konceptet. Rådgiverens rolle er meget vigtig, eftersom vægtstopperne gerne vil have her og nu resultater. Det skal understreges, at hele pointen med vægtstopkonceptet netop er, at de skridt, vægtstopperne skal tage, ikke må være for store, og at det tager tid at tabe sig med små skridt, som dog til gengæld fører til de varige ændringer. Vægtstoprådgiver 2: Det kan være svært for de overvægtige at tage skridtene små nok - nogle gange tager de for store skridt og for mange skridt vores udfordring er at hjælpe dem med at tage skridtene små nok. Gruppesammensætning Der er enighed blandt vægtstopperne og vægtstoprådgiverne om, at gruppedynamikken er en meget vigtig faktor. Frafald i gruppen har en stor indflydelse på de resterende vægtstoppere, både ift. deres egen motivation for et vægtstop/vægttab samt ift. den forventning at kunne bruge hinanden som støtte gennem forløbet. Det er dynamikken i gruppen, som fremmer den gode proces, og derfor er gruppens sammensætning betydningsfuld. De kan på holdet bruge hinanden som motivationsfaktor, og modsat, hvis holdet ikke fungerer, kan det være årsag til, at deltagerne mister motivationen og udebliver. Derfor er det vigtigt, at vægtstopperne føler en forpligtelse overfor hinanden i gruppen. 19

20 Flere vægtstoppere og vægtstoprådgivere efterlyser en mere homogen gruppesammensætning, hvilket muligvis vil skabe et bedre sammenhold i gruppen og dermed øge motivationen for vægtstop. Vægtstoprådgiver 4: Forpligtelse overfor hinanden er utrolig vigtig så er der nogen, de kan snakke med. Jeg kan fornemme en forpligtelse overfor hinanden især op til møderne, og derfor er dynamikken på holdet altafgørende. Mødegangenes indhold Vægtstopperne havde forskellige betragtninger angående mødernes indhold. Flere vægtstoppere vurderer, at møderne indeholdt for meget løs snak og, at de havde ønsket mere faglig viden og undervisning. De peger på, at oplevelsen muligvis ville have været en anden, hvis gruppesammenspillet havde fungeret bedre i deres gruppe. Andre vægtstoppere oplever det at dele deres erfaringer med gruppen som gavnligt og meget brugbart, fordi de på den måde fik ideer og gode råd til nye skridt af de andre holddeltagere. Fællestrækkende for vægtstoppere og vægtstoprådgivere er, at de overordnet er tilfredse med forløbene, og at det i høj grad er konceptet Små skridt, der er motiverende for dem. Oplevelsen af støttefunktionen Alle var tilfredse med deres vægtstoprådgivere, som de opfattede som rigtig sød og tillidsvækkende. De var gode til at støtte dem hver især. Dog er der forskellig opfattelse af rådgiveren som tovholder. Flere vægtstoppere efterlyste mere gennemslagskraft hos deres vægtstoprådgiver og mere styring af samtalerne til møderne, mens andre fortæller, at deres vægtstoprådgiver forstod at styre møderne, hvis de var ved at køre af sporet. Gruppen som støtte er altafgørende, og på de hold med meget frafald smittede det af på de andre holddeltagere og havde indvirkning på deres motivation for at deltage. Flere af vægtstopperne beretter om et godt sammenhold i deres gruppe, og at det havde stor betydning for deres fastholdelse. Vægtstopper 1: Jeg ville ikke have undværet gruppen gennem forløbet, de gav mig meget. Det at være med i en gruppe har været meget vigtig - jeg kunne godt lide den forpligtelse over for de andre, det var sjovt. Vægtstopper 2: Jeg manglede støtte fra gruppen, og det kunne jeg godt have ønsket mig Små skridt - metoden Redskabet Små skridt har været en afgørende faktor for motivationen for at tabe sig for deltagerne. Konceptet har givet vægtstopperne tiltro til, at det er muligt at tabe sig, og for flere af vægtstoppernes vedkommende er det blevet integreret i deres daglige livsstil. Enkelte vægtstoppere siger, at konceptet fortsat motiverer dem, og at de har meldt sig ind på websitet SmaaSkridt.dk. Vægtstopperne sammenligner små skridt konceptet med traditionel diætistvejledning og vurderer, at små skridt konceptet er meget mere anvendeligt på sigt. Vægtstopper 2: Det er gået op mig for gennem forløbet, at det er vigtig at tage en ting af gangen og dermed et skridt af gangen ellers lykkes intet 20

21 Det er lykkedes for flere af vægtstopperne at forstå konceptet Små skridt og dermed at bruge de givne redskaber, som metoden fordrer. Vægtstopperne fortæller alle, at de var meget motiverede i starten af forløbene, men at deres skridt blev for store til, at de kunne håndtere dem på sigt. Derfor måtte de flere gange vende tilbage og starte forfra igen. Vægtstopper 2: Da jeg startede på forløbet, tog jeg for store skridt og måtte erkende, at jeg kun havde sat for store krav op for mig selv, og det er jo sådan noget, der sker i processen, og det bliver man mere og mere klar over. Vægtstopper 2: Jeg har lært, at hvis du har lavet et skridt, som du ikke kan overskue, er det bedre at smide det væk og så lave et nyt skridt. Vægtstopper 4: Jeg prøver at vedligeholde de skridt, jeg har taget og finder hele tiden på nye Små skridt. En vigtig forudsætning for vægtstoprådgivning er rådgiverens egen motivation. For at bevare lysten til at arbejde med vægtstop er det af betydning, at der er mulighed for indflydelse og videreudvikling. Der er forskel på, hvad der motiverer rådgiverne. For nogle er det vægttab hos vægtstopperne, for andre er det tiltroen til konceptet, der er afgørende. Vægtstoprådgiver 2: Det betyder også meget, at nogle taber sig - at de fanger ideen med de små skridt - så der er nogen, som har succes med vægttab. Vægtstoprådgiver 3: Min motivation kommer faktisk gennem konceptet det er ikke så meget med, om folk taber sig eller ej. Frafald Det kan være problematisk med meget til frafald på et hold. Det er en udfordring, når deltagerne falder fra, da det påvirker hele gruppen samt vægtstoprådgiveren. Generelt har alle holdene været præget af stort frafald fra vægtstopperne, og det kan skyldes for lange intervaller mellem mødegangene eller en manglede pligtfølelse overfor gruppen. Vægtstoprådgiverne vurderer, at målgruppen i vægtstopforløbene er en udfordring i sig selv. Når de arbejdsledige kommer i job eller aktivering, udebliver de fra vægtstopholdene, også fordi møderne oftest afholdes i formiddagstimerne. Der er enighed blandt vægtstopperne om, at hvis alle mødte frem hver gang, vil det skabe den gejst der efterlyses, og det vil skabe en positiv udvikling. Vægtstoprådgiver 3: Det er enormt motiverende at være i en gruppe, men hvis gruppen falder fra hinanden, er det utrolig demotiverende alle bliver påvirket af det. Vægtstoprådgiver 2: Nogle af vægtstopperne tænker - hvis de andre ikke engagerer sig så meget, så behøver jeg heller ikke. Ny viden Vægtstopforløbet har skabt nye tanker omkring vægttab og livsstil for flere af vægtstopperne, og forløbet har givet dem redskaber, som de kan bruge fremadrettet. Flere har desuden fået en mere positiv indstilling til vægttab/vægtstop. Vægtstopperne er enige om, at det, at være 21

22 realistisk omkring deres egen forventning til et vægttab og deres reelle muligheder for at tage Små skidt, er vigtigt. Vægtstopper 3: I starten syntes jeg, det gik hammer godt. Vi fik en masse viden om de små skridt, og det er Små skridt, som jeg stadig holder fast i. Vægtstopper 4: Jeg synes simpelthen forløbet har været rigtig godt og Små skridt er fantastisk. Det ville jeg gerne have kendt til tidligere. Forslag til fastholdelse En måde at fastholde deltagerne på er, at der i forbindelse med vægtstopforløbene arrangeres forskellige arrangementer af social eller faglig karakter som motivationsfaktor for vægtstopperne. Blandt vægtstopperne og vægtstoprådgiverne er der bred enighed om, at man med fordel kan inddrage fysisk aktivitet eller madlavning som en del af forløbene. Dels for at prøve nye smagsoplevelser eller aktiviteter, som vægtstopperne ikke er vant til. Dels for at ryste gruppen sammen og skabe sammenhold og dermed fastholde deltagerne. Der er forslag om styrketræning, svømning eller yoga som en ugentlig aktivitet, og desuden fælles madlavning, hvor vægtstopperne selv medbringer opskrifter. En vægtstopper foreslår, at man integrerer madlavning med mindfulness principper, hvor man holder fokus på nydelsen af maden og spiser i stilhed. Ligeledes foreslås det, at man kunne opfordre vægtstopdeltagerne til at melde sig ind på websitet smaaskridt.dk. Flere af vægtstoprådgiverne mener, at man ville kunne fastholde deltagerne ved brug af smsservice. Man kunne sende sms er ud - både som reminder til møderne og som en opmuntring til holddeltagerne, så de føler sig som en del af gruppen mellem møderne. Vægtstoppernes udbytte af forløbene Der er i alt interviewet ti tidligere vægtstopdeltagere, og af dem er fire fortsat i gang med at vedligeholde deres små skridt og er enten i processen med vægtstop eller med vægttab. Derudover vurderer to af deltagerne, at forløbene har sået positive tanker omkring vægttab hos dem - dog efterlyser de længerevarende støtte til et evt. vægttab. En deltager vurderer, at forløbene ikke havde nogen effekt på ham pga. af gruppesammensætningen, og muligvis ville han have haft en anden oplevelse af forløbene med en ligesindet gruppe. En anden deltager er nu indstillet til en Gastric bypass operation, selvom han mener, at forløbet var godt, men han havde brug for noget andet. De sidste to deltager er vendt tilbage til deres gamle vaner og bruger dermed ikke Små skridt i hverdagen. Vægtstopperne havde håbet på et vægttab, og det lykkedes også for flere af dem i perioder. De havde ligeledes et ønske om at få nye redskaber og støtte til vægttabet af rådgiverne, hvilket også blev indfriet. Tilfredshed med vægtstoprådgiveruddannelse Overordnet set er vægtstoprådgiverne meget tilfredse med uddannelsen til vægtstoprådgiver. Vægtrådgiverne ser uddannelsen som et supplement til deres coachuddannelse, som de også mener, har været meget betydningsfuld for den vejledning og coaching, de har kunnet tilbyde vægtstopperne. Vægtstoprådgiverne efterlyser dog større indsigt i de psykologiske problemstillinger som kan være forbundet med overvægt - helt konkret manglede de nogle 22