Indholdsfortegnelse. Sygeplejerskens møde med misbruger. 1.0 Indledning Problembeskrivelse Faglig interesse Omsorg...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problembeskrivelse Faglig interesse Omsorg Omfanget af misbrug Misbruger ifølge WHO Sundhedsstyrelsens definition på en misbruger : Afgrænsning Problemformulering Metode Litteraturgennemgang Overvejelser i forhold til metode valg og teori Kvalitativforskningsmetode Videnskabsteoretiske tilgang Fænomenologi Hermeneutik Etisk ansvar Interviewundersøgelsen Tematisering Design Interview Transskribering Analysemetode Verificering Rapportering Analyse og diskussion

2 5.1 Stigmatisering ifølge Goffmans teori.( Sanne) Informantens holdninger Når misbrugeren føler sig sat i bås Faktisk og tilsyneladende social identitet Alder og erfaring blandt sygeplejersker Omsorg set i lyset af Kari Martinsens omsorgsfilosofi.(rikke) Tre dimensioner ved omsorgsbegrebet ifølge Kari Martinsen Relation ifølge Kari Martinsen Relation og tillid Fagligt skøn Konklusion Metodekritik Perspektivering Litteraturliste Primær litteratur Supplerende litteratur: Bilag nr.1 Søgeprotokol Bilag nr.2 Temaguide udleveret til informanten Bilag nr. 3 Interviewguide Bilag nr. 4 Transskriptionen af interviewet

3 1.0 Indledning Ifølge Sundhedsstyrelsen er der ca stofmisbrugere i Danmark. (Sundhedsstyrelsen s. 6). På modul 13 på Professionshøjskolen Metropol samt i vores kliniske praktikker, fik vi kendskab til problematikkerne omkring personer med et misbrug og sygeplejerskens uvidenhed/angst for denne gruppe mennesker, og hvilke konflikter dette kan skabe. Vi finder det interessant, at vi ikke undervises i problematikkerne i forbindelse med grunduddannelsen, men først opnår denne viden på et mere eller mindre tilfældigt valgfag. Dette bachelorprojekt vil tage udgangspunkt i sygeplejerskens møde med personer med et misbrug under deres indlæggelse pga. en somatisk lidelse og hvordan relationen kan styrkes mellem dem således stigmatisering undgås. Det har været en udfordring at møde og forstå denne patientgruppe, og finde frem til hvori sygeplejen til stofmisbrugeren ligger. Faktorer, som synes at kunne have påvirket relationen, har blandt andet har været forskel i sundhedsopfattelsen imellem sygeplejersken og stofmisbrugeren. De har ikke formået, at forstå hinandens verdner, normer og værdier. Dette har medført et belastet samarbejde. Denne belastning synes, at have haft en vis indflydelse på, hvordan sygeplejen prioriteres i forhold til stofmisbrugeren. Stofmisbrugeren opfattes som vanskelig og tidskrævende. Dette har i nogle tilfælde medført, at nogle sygeplejerskers forudindtaget holdninger og fordomme omkring stofmisbrugere er kommet til udtryk i selve sygeplejen, men også i prioriteringen af den. På baggrund af vores oplevelser i klinisk studie finder vi det interessant, at se nærmere på de faktorer, der kan være af betydning for en dårlig relation mellem sygeplejerske og stofmisbrugere. Klinikbesøg, undervisning og kliniske praktikker er i dette bachelorprojekt anvendt som baggrundsviden og inspiration. 6

4 2.0 Problembeskrivelse 2.1 Faglig interesse Vi vil i dette afsnit uddybe baggrunden for vores problemstilling og ud fra en misbrugers oplevelse med sundhedssystemet, tage afsæt i denne. I forbindelse med klinikbesøg på et kvindekrisecenter på modul 13 vakte der sig en undring hos os. Vi mødte en kvinde, som fortalte os, at hun var mødt op på skadestuen med en brækket arm. Hun var plaget af abstinenser og havde svært ved at holde sig i ro. Da hun kommer ind til lægen, og det er konstateret, at armen er brækket og skal have gips på, beder kvinden om, at gipsen ikke dækker de sidste årer hun har tilbage at fixe sig i. Den sygeplejerske, som skal lægge gipsen vælger, at ignorere kvinden og lægger gipsen over hele armen med den besked, at hun jo kunne vælge, at se dette som en mulighed for at blive clean. Da kvinden har forladt skadestuen vælger hun at brække gipsen af, da hun skal have et fix med det samme grundet abstinenser. Dette resulterer i, at kvindens arm i dag ikke er vokset korrekt sammen. Denne historie fik os til at undre os over, hvorfor det var svært for sygeplejersken, at anerkende kvinden i hendes ønske om ikke, at få gipsen lagt så højt og hvordan det kan være, at hun har svært ved at skabe en relation med kvinden. Sygeplejersken handler ud fra sit eget personlige synspunkt rigtigt, men den misbrugende kvinde ser det ikke på samme måde. Det får os til at tænke over hvorfor det er en udfordring for personalet på afdelingerne at yde en god sygepleje til misbrugerne. Dette mener vi kan rejse en diskussion om den sygepleje, der bliver givet til patienter med et misbrug, og set i forhold til de sygepleje etiske retningslinjer, som ifølge bekendtgørelsen om uddannelsen til Professionbachleor i sygepleje 2 stk.2.1 og stk.2.3 s, siger at vi som sygeplejerske bliver uddannet til at udføre, formidle og lede sygepleje i samarbejde med patient, bruger og borger uanset, hvilken baggrund de kommer med.(dsr.2007). Vi bliver uddannet til at yde en individuel sygepleje til alle patienter og en sygepleje som bygger på ansvarlighed. Kari Martinsens herefter kaldet KM - tre dimensioner ved omsorgsbegrebet er det relationelle, det praktiske, og det moralske begreb (Martinsen 2007 s. 143). KM definerer, at der i omsorgen til et andet menneske skabes tillid, og at denne er bærende (Martinsen 2007 s. 145). Set ud fra vores vinkel er tillid og omsorg ikke-eksisterende i omtalte eksempel. Kvinden nærer tillid til, at sygeplejersken efterkommer hendes ønske om, at gipsen ikke lægges over hendes sidste årer til at fixe sig i, men sygeplejersken lytter ikke til kvinden. Omsorgen fra sygeplejersken til kvinden er ikke til stede. KM opponerer kraftigt mod 7

5 et positivistisk menneskesyn, som kan reducere patienten fra at være en person til at blive tingsliggjort. Sygeplejersken reducere her misbrugeren til en ting og ser ikke en person med egen selvstændig mening og tilliden fra kvinden til sygeplejersken er brudt.( Sygeplejersken gør hvad hun finder bedst for kvinden, og tænker ikke på dennes ønske. Dvs. ifølge KM handler sygeplejersken ud fra sit faglige skøn, hvis sygeplejersken anvender det KM kalder paternalisme i dette tilfælde stærk paternalisme så sygeplejersken fratager misbrugerens autonomi dvs. hendes selvbestemmelsesret (Kari Martinsen 2007 s. 154). Sygeplejersken mener at hun ved, hvad der er bedst for kvinden og tager ikke hensyn til kvindens ønsker. Som fag person skønnes hun, at vide bedst i den givne situation (Kari Martinsen 2007 s. 154). Det grundlag hele som sygeplejeuddannelsen bygger på er ifølge BEK( nr 29 24/01/2008. ). Der står bl.a. under kompetencer for en professionsbachelor i sygepleje punkt 5: Understøtter patienter i mestring af deres livssituation og varetager sundhedspædagogiske opgave. (DSR 2007). Derfor undrer det os, at der til stadighed for os at se, ser ud til ikke blive udvist sygepleje til patienter med et misbrug i forhold til bekendtgørelsen. Den førnævnte sygeplejerske udviser ikke understøttelse og omsorg af kvinden i hendes livssituation. Sygeplejersken ignorerer ønsket, og yder hende ikke en sygepleje, som er med til at understøtte kvinden i hendes behov og ønske, så hun kan mestre sin livssituation efter det hun finder optimalt. Sygeplejersken mener, det er en gylden mulighed for at blive clean, men kvinden vil gerne have mulighed for at kunne fixe. Det er naturligvis ikke prisværdigt for nogen at skulle kunne fixe, men kvinden er i en situation, hvor hun formentlig ikke har andre muligheder på nuværende tidspunkt, derfor bør sygeplejersken imødekomme kvindens ønske om hvor gipsen skal gå til, og det kan være med til at skabes som KM siger en relation mellem parterne. Vores nysgerrighed blev vakt i forbindelse med modul 13 på Professionshøjskolen Metropol, hvor der rejste der sig en undring hos os og vores faglige interesse blev forstørret. Modulet hed Rusmidler og Afhængighed, og i den forbindelse blev vi opmærksomme på, at mennesker med et misbrug ofte føler sig stigmatiseret ved indlæggelse på somatisk hospital. I forbindelse med et foredrag om det at være misbruger og som var relevant i forhold for vores problemstilling, mødte vi to tidligere 8

6 misbrugere, som begge fortalte, at deres kontakt med det etablerede sundhedssystem havde været anstrengt. De følte sig ikke anerkendt med deres somatiske problematikker, og plejen til dem var ikke optimal ifølge deres udsagn. Det er for os en bekræftelse på at sygeplejen til misbrugere ikke er optimal I et andet eksempel blev en medpatient tilbudt hjælp til, at hente ting til den personlige pleje, hvor misbrugeren blev overladt til sig selv, det set i lyset af at Enhver indlagt patient bør gives en omsorgsfuld og professionel behandling og patienter bør ikke forskels behandles. (Kappel 2009 s. 177.) Vi som sygeplejersker er uddannet til at beskytte misbrugerne mod krænkende handlinger og planlægge en hensigtsmæssig ressourcefordeling og til gode se alle - i denne situation misbrugeren - som har størst behov for pleje og dette foranledigede os til, at søge mere viden om hvordan sygeplejen til misbrugere kan optimeres og desuden relation og omsorgen som ifølge KM, er vigtigt i opbygningen af samspillet mellem sygeplejersken og misbrugeren. 2.2 Omsorg Når vi er optaget af at forstå sygeplejen og handlingerne har vi valgt at bruge KM s optik bestående af tre dimensioner eller aspekter. Det relationelle, det praktiske og det moralske begreb. ( Martinsen s.143 ). I plejen af patienten skabes der en relation baseret på gensidighed og forståelse for den anden. Derigennem udvikles den praktiske del af de tre omsorgsdimensioner via fælles erfaringer og den praktiske hjælp som sygeplejersken yder til patienten. Som sygeplejerske har vi et princip om at tage ansvar for de svage i samfundet, og være solidarisk overfor patienter, og heri ligger den moralske del af de tre omsorgsdimensioner. Bliver blot en af de tre omsorgsdimensioner forvaltet forkert vil der ifølge KM opstå mistillid mellem hende og patienten. Relationen bliver negativ hvis sygeplejersken f. eks lover at komme tilbage om 10 min. og der så går 1 time inden hun kommer retur. Patienten vil føle sig svigtet, da denne ikke kan stole på hvad sygeplejersken siger. Derved vil det blive svært for sygeplejersken at yde en optimal omsorg til patienten, og der er risiko for et mistillidsforhold mellem patienten og sygeplejersken. KM mener at tillid er bærende i omsorgen (Kari Martinsen 2005 s. 145). Svigtes tilliden til patienten bliver den til ligegyldighed og patienten vil formentlig ikke føle sig mødt på en anerkendende måde. Sygeplejersken er ikke solidarisk overfor patienten hun optræder med ligegyldighed. 9

7 2.3 Omfanget af misbrug Før vi kan beskrive omfanget er det nødvendigt for at os at klarlægge hvilken definition vi benytter på en misbruger. Vi har valgt at benytte både World Health Organisation definition og Sundhedsstyrelsens Misbruger ifølge WHO Ifølge World Health Organisations definition er : en misbruger den, der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til: mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk ( ) Rusmidler skaber afhængighed. Diagnosen afhængighedssyndrom benyttes, når en person i sin adfærd opfylder de kriterier, som fremgår af diagnosesystemet ICD-10 (International Classification of Deseases), der er udarbejdet af WHO. En person lider af et afhængighedssyndrom, når 3 eller flere af følgende kriterier har været til stede inden for et år: trang, svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen, abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse, toleranceudvikling, dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug vedblivende brug trods erkendt skadevirkning ( ) Sundhedsstyrelsens definition på en misbruger : En stofmisbruger er fysisk og / eller psykisk afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende stoffer ( rusmidler i sådan en grad at det medføre skader eller problemer for pågældende selv og / eller nærtstående samt samfundet ( botilbudsvejledningen pkt. 204, 2006) WHO`s definition på en misbruger og afhængighedssyndrom er anvendt i hele verden, da WHO er en verdensomspændende organisation. Sundhedsstyrelsens definition er den der bliver brugt i Danmark, og som bygger på WHO s grundlag. På dette grundlag er det disse definitioner vi arbejder videre med i forhold til vores problemstilling. Ifølge sundhedsstyrelsen skønnes der, at være ca stofmisbrugere i Danmark. Dette er et skøn baseret på dem, der er eller har været i kontakt med misbrugsbehandlingssystemet inden for en given tidsperiode, suppleret med gæt over 10

8 antallet af de misbrugere, der ikke har kontakt med systemet. Det seneste årti byder på et historisk stabilt højt niveau af mennesker der eksperimenterer med at bruge hash og andre illegale rusmidler. Den seneste befolkningsundersøgelse på dette område viser at 45 % af landets unge under 35 år på et tidspunkt har eksperimenteret med hash og at 14 % af samme målgruppe har prøvet andre illegale rusmidler. At forsøge sig med rusmidler er et ungdomsfænomen, der som regel starter i teenageårene, det drejer sig mest om, at prøve og ofte vare det kun en kortere periode (Sundhedsstyrelsen 2011 s.11.). Denne påstand underbygges af et foredrag vi overværede af misbrugskonsulent Henrik Rindom på modul 13. Vi fandt dette foredrag meget inspirerende og vi blev foranlediget til at søge yderligere viden omkring hvor omfattende misbrugs kulturen i Danmark er. Omfanget af stofmisbrugere er sammenlignet med de foregående år stigende. Heroin kombineret med andre rusmidler er det mest almindelige forbrugsmønster blandt stofmisbrugere i behandling. I 2006 blev antallet skønnet til at være , deraf var 7000 alene hashmisbrugere. Der har ifølge sundhedsstyrelsens årlige rapport Narkotikasituationen i Danmark 2011 været en stor stigning af hashmisbrugere fra 7000 i 2006 til ca i Opgørelsen omfatter et estimeret antal af personer som har et mere vedvarende forbrug af stoffer som medfører fysiske, psykiske og / eller sociale skader. Det antages at injicerer stofferne. Injektionsmisbrugere har en stor risiko for at udvikle alvorlige skader og sygdomme.( Sundhedsstyrelsen 2011 s.6). Med den viden vil det med stor sandsynlighed betyde at stofmisbrugerne ofte vil komme i kontakt med sundhedsvæsnet, hvilket betyder at vi som kommende sygeplejersker vil møde dem i vores dagligdag på afdelingerne. 2.4 Afgrænsning I det kommende afsnit vil vi afgrænse problembeskrivelsen med henblik på, at få udledt en problemformulering, som vil være indgangs port til vores opgave. Som det fremgår af vores egne oplevelser kan sygeplejerskerne have en tendens til at distancere sig fra de patienter, som kommer med misbrugsproblemer og derved yde en dårligere sygepleje. Dette har vi har valgt at se nærmere på og hvilken betydning kan det have i forhold til sygeplejerskens eventuelle fordomme samt hvilke betydning dette kan have for mødet med misbrugeren og sygeplejersken på et somatisk hospital. Vi vil 11

9 se på hvilke problemer det efterfølgende kan medføre for misbrugeren og for deres fremtidsmæssige relation til sundhedsvæsnet samt hvordan sygeplejen kan optimeres. Vi har efter at have oplevet forskellige episoder misbruger og sygeplejersker imellem, den opfattelse at der overvejende mangler forståelse for misbrugeren og de problematikker denne kan have med sig ved indlæggelsen og dette kan have en stor betydning for den sygepleje der udføres til den misbrugende patient. 12

10 3.0 Problemformulering Vi har i vores problembeskrivelse nævnt, at mødet mellem den misbrugende patient og sygeplejersken kan være en udfordring for deres kommende relation. Det kan der sandsynligvis være mange grunde til. Vi har i vores opgave valgt at lægge fokus på og arbejde med begreberne relation, omsorg og stigmatisering. Det har ledt os frem til følgende problemformulering: Hvordan kan sygeplejersken møde stofmisbrugeren på et somatisk hospital så relation optimeres og stigmatisering undgås? 13

11 4.0 Metode 4.1. Litteraturgennemgang Dette bachelor-projekt er baseret på et kvalitativ interview og for at finde relevant litteratur har vi valgt at tage udgangspunkt i vores pensumliste fra modul 13. I vores litteratursøgning har vi anvendt danske databaser. Søgningen har både været systematisk og sporadisk. Disse søgemaskiner og databaser er anvendt til artikelsøgning; : er en almen søgemaskine, som giver et bredt udvalg af litteratur, som man dog skal forholde sig kritisk til, det er derfor vi har valgt, at vores materiale hovedsageligt ikke skal komme efter søgning herfra. : En søgebase for alle biblioteker i Danmark, som vi har brugt som inspiration til baggrundsviden om vores valgte emne, samt lokaliseret litteratur, der er relevante for vores emne. Endvidere har vi fysisk været på biblioteket for at finde litteratur, samt mailet med biblioteksvagten via samme søgebase. : Søgebase for hele University College. Vi har anvendt denne søgebase, for at få indblik og inspiration fra bachelor-projekter skrevet af andre studerende. Vi har endvidere søgt i vores fagblad Sygeplejersken udelukkende som inspiration, da vi mener litteraturen fra modul 13 er validt og brugbart for vores bachelorprojekt. Se vedlagt søgeprotokol (bilag 1) Vi har bygget opgaven op med inspiration efter `den gode opgave`. 4.2 Overvejelser i forhold til metode valg og teori Bag enhver undersøgelse ligger metodiske overvejelser. Disse er vigtige at synliggøre for at kunne vurdere gyldigheden af undersøgelsens resultater (Kvale 2009 s.31) Den empiriske undersøgelse er baseret på et kvalitativt semistruktureret interview med en sygeplejerske, som har mødt misbrugere i hendes daglige arbejde på en somatisk afdeling. Ved semistruktureret interview er der tale om en samtale af en anden karakter end den normale ligeværdige situation i samtalen mellem f.eks. venner. Interviewet har et klart formål, en retning og intervieweren introducerer emnerne i samtalen, hvorefter den interviewede tilkendegiver sin forståelse for et område. Der er tale om en styrethed uden 14

12 at samtalens spontane åbenhed destrueres. Struktureringen af interviewet sker ved brug af en interviewguide (se bilag 2) ( Kvale 2009, s.45). Vi har valgt, at anvende interviewguide udelukkende som arbejdsredskab. Vi mener, at vi på denne måde kan holde den røde tråd gennem interviewet, da vi ikke er trænede i at udføre semistrukturerede forskningsinterviews. Vi har valgt, at uddele temaguide til vores informant, for på denne måde ligeledes, at skabe den røde tråd for informanten gennem temaer. Informanten har således ikke kendskab til interviewguiden, og vi mener det er det mest optimale, da dette giver en ensartethed både for informant og for os under interviewet. I det følgende redegøres der for baggrunden af denne kvalitative undersøgelse og det videnskabsteoretiske fundament, der er valgt i opgaven. Til brug for gennemgangen af vores metodiske tilgang i undersøgelsen, har vi valgt at tage udgangspunkt i professor i pædagogisk psykologi og leder af center for kvalitativ metodeudvikling ved Århus universitet, Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelse: tematisering, design, interview, transskribering, analyse, verificering og rapportering (Kvale 2009, s. 36). Vi vil i vores videnskabsteoretiske tilgang anvende fænomenologi og hermeneutik. Det vil senere blive præsenteret i afsnit om fænomenologi og et afsnit om hermeneutik. Den udvalgte teori er senere i dette afsnit beskrevet under et afsnit som hedder videnskabsteoretisk tilgang Kvalitativforskningsmetode Denne undersøgelse tager udgangs punkt i den humanistiske forskningstradition. Denne tradition beskæftiger sig med at undersøge menneskets opfattelse af verden og mennesket i verden. Kvantitative undersøgelser benyttes når spørgsmål som hvor mange og hvor hyppigt ønskes besvaret, mens kvalitative undersøgelser tages i brug, når spørgsmål som hvorfor, hvordan og hvad skal besvares. ( Birkler 2005, s. 39). Inden for de kvalitative forskningsmetoder har vi vurderet, at det semistrukturerede interview er mest velegnet til denne undersøgelse, da fokus ligger på sygeplejerskernes og deres sygepleje til misbrugerne belyst ud fra forskellige temaer. Fra dette udgangspunkt vurderer vi derfor, at et kvalitativt interview er tilstrækkeligt i denne sammenhæng. 15

13 Et interview er en udveksling af synspunkter mellem interviewer og den interviewede (Kvale 2009 s18.). Den kvalitative interviewundersøgelse sigter mod at få nuancerede beskrivelser af den interviewedes livs verden (Kvale 2009 s.44f ). I den humanistiske tradition kan forskeren søge en forståelse og afdækning af livs verdener ved hjælp af kvalitative metoder. Her er det forskningsspørgsmålet der bestemmer metoden. I dette balchelorprojekt er formålet, at få viden om sygeplejerskernes oplevelse af plejen til misbrugerne og hvordan man undgår stigmatisering, samt hvilke teoretiske overvejelser sygeplejersken kan gøre sig. 4.4 Videnskabsteoretiske tilgang Vi vil med vores balchelorprojekt forsøge, at få en viden om virkeligheden, som den fremstår for sygeplejerskerne (fænomenologi) og søger ydermere at finde en dybere mening end den mening der umiddelbart fremstår, altså en tolkning (hermeneutik). Hvor fænomenologien søger at komme frem til forudsætningsløse beskrivelser, sker analysen på baggrund af en fortolkning. I tilgang til den analyse anvendes en hermeneutisk metode idet hensigten er at forstå og fortolke de beskrivelser som sygeplejersken giver (Kvale 2009 s.44) Fænomenologi Fænomenologi er læren om fænomenerne det, der viser sig. Ved fænomenologi forstås en måde at beskrive, hvordan erfaringer fremstår. Den søger at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver eller livsverden (Kvale 2009 s.44f). Fænomenologien belyser både hvad der fremtræder og hvorledes det fremtræder, samt søger at udforske menneskenes perspektiver på deres verden og gøre det usynlige synligt (Ibid). Kvalitativ forskning er præget af en fænomenologisk indfaldsvinkel, da fokus er på de interviewedes meninger vedrørende deres livs verdener, hvilket gør fænomenologien relevant til afklaring af forståelsesformen (Ibid). Fænomenologien sætter derfor krav til forskeren, da forskeren ideelt set ikke må have forventninger eller hypoteser til interviewundersøgelsen og kun spørge ind til det den interviewede frembringer. Derfor er det vigtigt at forskeren forholder sig kritisk til egne forudsætninger (Ibid). 16

14 Undersøgelsen retter sig mod sygeplejerskernes sygepleje af misbrugerne, når de er indlagt samt deres oplevelse af hvordan stigmatisering undgås og relationen kan styrkes. Ved at bruge interview beskrives verden ud fra hvordan den opleves af de interviewede, altså sygeplejerskerne Hermeneutik Hermeneutik er en metode til at forstå mennesket, hvor den går ind og tolker på data. Før i tiden var fortolkningen, at når guden Hermes skulle overbringe budskaber til mennesket, var det i et sprog som mennesket kunne forstå. En lidt tvivlsom beskrivelse af hermeneutikken, men forståelse om at overføre et budskab fra en verden til en anden, er til stede. I den nyere opfattelse af hermeneutikken er det M. Heidegger og H.G. Gadamers tilgang der anvendes. Forståelsen er i denne fortolkning en betingelse og ikke kun en metode, men først og fremmest er nøgleordet for-forståelse. Man bygger ovenpå eller udvider den viden man allerede har i forvejen (Birkler 2005 s. 95). I vores opgave har vi fokus på, at når en sygeplejerske skal yde en sygepleje til et menneske med et misbrug har hun en for-forståelse om at dette menneske er f.eks. ud af reagerende, taler grimt, bliver voldsom osv. Hun ser kun den del af mennesket med et misbrug som hun har en for-forståelse for. Denne forståelse kan betyde at relationen til kvinden begrænses fordi sygeplejersken ikke ser den 40-årige stofmisbrugende kvinde som har prostitueret sig selv for at få penge til stoffer. Og hun spørger heller ikke ind til kvinden fordi sygeplejersken har en for-forståelse om at det er kvindens egen skyld. Sygeplejersken spørger heller ikke ind til om kvinden har børn, der har brug for hjælp, mens kvinden er indlagt. Sygeplejersken har med sin for-forståelse ikke set det menneske der gemmer sig bag facaden. Ved at tilegne sig ny viden om den patient som sygeplejersken er i relation med, vil forståelsens cirkularitet opstå. Sygeplejersken vil med sin for-forståelse og fordomme optræde på en bestemt måde overfor den givne patient. Men når relationen skabes, og sygeplejersken tilegner sig ny viden om patienten, vil hun enten få be- eller afkræftet sine fordomme. Og jo mere sygeplejersken lærer om patienten, jo mere vil hendes foreløbige delforståelse udvides. Der kan hele tiden bygges ovenpå denne delforståelse, så den bliver til en helhedsforståelse for patienten. I tidligere beskrevne tilfælde med en patient der er misbruger, vil sygeplejerskens for-forståelse ændre sig i takt med hun opnår større forståelse for patienten. Hun sætter sin for-forståelse på spil og forståelsens cirkularitet vil 17

15 vedvarende ændre sig, når patienten udtaler sig om sig selv (Birkler 2005 s. 98). Forståelseshorisonten vil som sagt hele tiden ændre sig for sygeplejersken. Når hun møder nye patienter med samme problematik som ovennævnte, vil hendes for-forståelse igen sættes på spil. Delforståelsen udvides og der opstår en ny helhedsforståelse, når sygeplejersken lærer nye ting om den givne patientgruppe. Vores forståelse er, at de sygeplejersker vi har mødt i vores praktikker, har haft en forstærket helhedsforståelse. De har øjensynligt ikke været i stand til, at anvende forståelsens cirkularitet optimalt, enten fordi de ikke ville eller fordi de ikke har haft redskaberne til at arbejde videre med problematikken. De har udvist en smule angst overfor misbrugende patienter, hvilket er bekymrende i forhold til at yde sygepleje til den misbrugende patient. Den reviderede helhedsforståelse har ikke været mulig for sygeplejersken at opnå, dvs. hun har ikke været i stand til at sætte sin for-forståelse på spil (Ibid). Vælger sygeplejersken derimod at revidere sin helhedsforståelse dvs. at lytte til patienten, lade denne tale om sine oplevelser, vil der ske en horisontsammensmeltning. Sygeplejersken er ydmyg overfor sin for-forståelse, når hun lader patienten dele lidt af sig selv, og sygeplejersken vil få en ny for-forståelse. Patientens og sygeplejerskens to horisonter fortæller noget om den samme ting eller emne. Sygeplejersken begriber det patienten meddeler hende gennem samtale, og de deler forståelsen (Birkler 2005 s. 101). 4.5 Etisk ansvar I sygeplejerskens arbejde vil der altid være etiske aspekter (Birkler s.17 ). Sygeplejersken kan med fordel anvende de Sygepleje etiske retningslinjer, som en vejledning i konkrete situationer (Birkler s.143f). Disse retningslinjer tager primært udgangspunkt i pligtetikken. En af pligtetikkens grundlæggere var professor og filosof Immanuel Kant, hvis teori sygeplejersken med fordel kan anvende i etiske dilemmaer (Birkler 2003.s 27). Dog sker det at sygeplejersken er nød til at bruge nytteetik eller konsekvensetik. Sygeplejersken skal, foruden at vise respekt for den enkeltes egenværdi og respekt for misbrugernes individuelle behov og valg, erkende og vedkende sig det faglige og personlige ansvar, sygeplejersken har for egne handlinger og vurderinger (Birkler f ). Dette betyder, at der kan forekomme uoverensstemmelser mellem misbrugernes ønsker og de sygeplejefaglige vurderinger af misbrugernes behov. Sygeplejerskerne er kun eksperter i relation til pleje og forebyggelse af sygdomme, da det er misbrugerne, som kender deres reaktioner bedst 18

16 (Ibid)). En forudsætning for at sygeplejersken kan tage et etisk ansvar er bl.a., at hun er fagligt velfunderet. I sådanne situationer bliver dokumentationen af den udførte sygepleje vigtig, da sygeplejersken fagligt skal vurdere, hvad der tjener misbrugerne bedst, og den udførte sygepleje skal begrundes teoretisk (Ibid). Ifølge Lov nr /05/2000 gældende skal personfølsomme data anmeldes til Datatilsynet. Da vi i dette bachelorprojekt ikke har anvendt de i 7 og 8 nævnte krav, er projektet ikke anmeldt til Datatilsynet ( Justitsministeriet 2000). 19

17 4.6 Interviewundersøgelsen Med udgangspunkt i Steinar Kvales syv stadier i interviewundersøgelsen, følger her en gennemgang af vores metodiske tilgang til interviewet Tematisering Formålet med interviewundersøgelserne er at opnå viden om, hvordan basis sygeplejersken kan opnå en relation til misbrugerne Design Nogle overordnede aspekter ved design er for eksempel interviewtyper, antal interviewpersoner, samt tid og ressourcer til rådighed for undersøgelsen. Det nødvendige antal interviewpersoner afhænger af undersøgelsens formål. I dette bachelorprojekt ønskes en dyberegående indsigt i sygeplejerskens oplevelser og ikke udbredelsen af fænomenerne. Derfor er interview af en eller to sygeplejerske tilstrækkeligt for at få svar på den viden, der søges (Kvale 2009, s134 ). I interviewundersøgelsen har vi valgt at interviewe en sygeplejerske som i analysen bliver kaldt informanten. Dette valg er baseret på et ønske om, at gå i dybden med hvorledes sygeplejersken oplevede at yde sygepleje til en misbruger. Interviewet blev optaget på en diktafon og transskriberet samt analyseret individuelt. Informanten blev mundtlig informeret om undersøgelsens formål og der blev indhentet informeret skriftligt samtykke fra informanten (se bilag 3). I interviewet har vi forsøgt at medtænke de mulige negative konsekvenser, der kan være for informanten, såsom længden af interviewet, så det ikke trætter sygeplejersken. Desuden blev der medtænkt det følelsesmæssige aspekt, der ligger i at spørge ind til interviewpersonens nuværende arbejds- situation. Da et bachelorprojekt har en naturlig tidsbegrænsning, er dette taget i betragtning ved planlægningen af undersøgelsen, derfor blev det fravalgt at lave mere end et interviews, da transskriberingen og analysen almindeligvis er det mest tidskrævende. Forberedelsen af undersøgelsen tog ligeledes tid bl.a. pga. det aspekt, at vi er nye indenfor området Interview Interviewet blev udført, som tidligere beskrevet, på baggrund af en semistruktureret interviewguide, og interviewguiden anvendt som vores arbejdsredskab. Den interviewede var en sygeplejerske, som har været uddannet i en del år og har erfaring fra forskellige somatiske afdelinger. Under interviewet var der foruden sygeplejersken, 20

18 forfatterne af dette bachelorprojekt, hvoraf den ene interviewede, og den anden observerede interviewsituationen. Observationerne fra interviewet vil ikke blive benyttet, da der ikke er fremkommet noget yderligere betydningsfyldt, ved sygeplejerskens nonverbale sprog. I interviewsituationen medtænkte vi vores personlige fremtræden, herunder, påklædning osv. Udover dette medtænkte vi de 10 kvalifikationskriterier, Kvale har for intervieweren (Kvale s.189) Inden interviewet fik sygeplejersken en briefing omkring interviewet, hvor det blev tydeliggjort, at hendes udsagn er fortroligt, og at hun til hver en tid kunne stoppe interviewet eller undlade at besvare et spørgsmål. Efter interviewet var der ligeledes en debriefing, hvor den interviewede havde mulighed for at få besvaret evt. uddybende spørgsmål. Kvale beskriver hvorledes den emotionelle menneskelige interaktion har stor betydning i interviewsituationen (Ibid). Denne interaktion mærkedes tydeligt under interviewet, da sygeplejerskens lyst til at tale om hendes oplevelser næsten gjorde interviewguiden overflødig. Interviewguiden blev dog brugt som et styreredskab, for at kunne vende tilbage til ubesvarede spørgsmål. Interviewet tog mellem minutter Transskribering Ved transskriptionen, dvs. når tale skal omsættes til tekst, skal man være opmærksom på, at der altid finder en fortolkning sted (Kvale 2009`s.200f). Interviewene blev transskriberet således, at de ligger tæt op af sygeplejerskens faktiske tale. Derfor er der i transskriberingen medtaget pauser, afbrydelser, gentagelser, og småord, der kan være med til, at udtrykke sygeplejerskens ivrighed eller usikkerhed i interviewsituationen. I analyseafsnittet, kan man vælge at omformulere og kondensere udsagnene, uden at dette ændrer på meningsindholdet (Ibid). Da vi har valgt, udelukkende at bruge interviewguide som arbejdsredskab, er kondensering ikke udført. Dette kan gøres, hvis transskriptionerne skal give et almindeligt indtryk af interviewpersonens synspunkter. Det er vanskeligere, at fastslå validiteten af interviewtransskriptionen, end at sikre dens reliabilitet. Når der transskriberes bliver der oversat fra et talesprog med et regelsæt, til et skriftsprog med et andet regelsæt. Transskriptionen bliver derved en fortolkningsmæssig konstruktion som er et nyttigt redskab til det givne formål (Ibid). Hvilken transskription der er den rigtigste er derfor et spørgsmål, som ikke kan bevares. Derfor er det vigtigt, at udforme klare retningslinjer for, hvordan der skal transskriberes og hvordan ordene betones (Ibid). For at opnå den bedst mulige reliabilitet har vi valgt at transskribere interviewene selv. Dette er gjort i fællesskab, for at opnå for os det 21

19 bedste resultat. Dog skal vi ikke undsige os, at der altid vil være afvigelser i måden interviewet høres og ønskes transskriberet på. 4.7 Analysemetode Vores analyse vil bestå af en kombination af forskellige analysemetoder. I vores analyse var første tiltag at læse det transskriberede interview igennem, for at danne os et helhedsindtryk. Sideløbende med denne proces kunne vi have omskrevet udsagnene til kortere formuleringer for at gøre materialet mere overskueligt. Denne proces kalder Kvale for meningskondensering (Kvale s.227). Vi har valgt ikke at anvende meningskondensering for på denne måde at reducere den empiriske datamængde og for at skabe overblik over materialet. Kondenseringen sker på baggrund af den interviewedes selvforståelse, således at der ikke ville være blevet draget tvivl om den interviewedes udsagn. Meningskondensering kunne derfor være blevet anset som en fænomenologisk metode, hvor sygeplejerskens ytringer bliver taget for pålydende (Ibid). Derefter skal man så finde frem til nye kategorier, der ville have været relevante i forhold til vores problemformulering, hvilket Kvale betegner som meningskategorisering. Formålet med meningskategorisering er at kode interviewet i kategorier for således at reducere og strukturere datamaterialet (Ibid). Denne selektion skal foretages ud fra den interviewedes fortælling samt på baggrund af de temaer, der er opstillet i interviewguiden vores arbejdsredskab - forud for interviewet. Efter meningskategoriseringen ville vi være endt op med et overordnet tema. De forskellige fremkomne temaer vil derfor kunne have været analyseret i forhold til selvforståelse, kritisk common sence, samt teoretisk fortolkning. Ved selvforståelse søges der efter at få den interviewedes egen forståelse af mening frem i udsagnene. Ved kritisk common sence går fortolkeren ud over den interviewedes selvforståelse, og der inddrages en bredere forståelsesramme ved at inddrage mere almen viden om temaernes indhold. Teoretisk fortolkning kan beskrives som en metode, hvor vi analyserer og fortolker mening ud fra interviewet på baggrund af teorier (Ibid). Ved at anvende teoretisk fortolkning går vi således ud over sygeplejerskens selvforståelse samt udover kritisk common sence. I analysen inddrages citater fra interviewet for, at validere fundene. Vi har valgt, at lave analyse af relation/omsorg og stigmatisering hver for sig. På denne måde vil det efterfølgende analyseafsnit fremstå med to forskellige indgangsvinkler. Vi 22

20 mener, at denne analysemetode giver et mere nuanceret billede af vores analyse, og at der kan fremkommer flere fund i analysen. 4.8 Verificering Ved verificering fastslås generaliserbarheden, reliabiliteten og validiteten af interviewresultaterne (Kvale s.122 ). I forhold til denne undersøgelse må vi vurdere, om fundene kan benyttes på den afdeling, som informanten refererede til og som et redskab, der kan benyttes i den almen sygeplejerskes sygepleje. I forhold til reliabiliteten sikrer vi os, at temaerne kan genfindes i transskriberingen. Validiteten vurderes i forhold til, om spørgsmål i interviewet afspejler oplevelserne hos sygeplejersken. Et stort spørgsmål ved undersøgelser er, om resultaterne kan generaliseres. Samtidig kan der være tale om teoretisk baseret argumentation for generalisering (Ibid). Validiteten omhandler forskningsmetodens velegnethed til at undersøge, det den har til formål at undersøge. Dvs. om interviewet faktisk afspejler de fænomener som projektet interesserer sig for (Ibid). 4.9 Rapportering. Sygeplejersken blev både mundtligt og skriftligt informeret om, at deltagelsen undersøgelsen danner baggrund for dette bachelorprojekt. Denne bacheloropgave er derfor en del af rapporteringen af vores resultater. 23

21 5.0 Analyse og diskussion. Analysen opdeles i to dele, hvoraf den første del vil indeholde en analysefremstilling af Goffmanns stigmatiserings teori i relation til sygeplejen til misbrugerne samt en diskussion. Analysens anden del vil omhandle Kari Martinsens omsorgs og relationsfilosofi i forhold til vores problemformulering. Disse to analysedele vil efterfølgende blive diskuteret og sammenholdt i den efterfølgende konklusion. Derud over vil der indgå litteratur fra andre forfattere, som supplement. I det følgende vil vi præsentere anvendte teorier af henholdsvis Erwin Goffman og Kari Martinsen. 5.1 Stigmatisering ifølge Goffmans teori. (Sanne) Erving Goffman, , var en canadisk-amerikansk sociolog. Hans forfatterskab gjorde ham kendt for, at gøre almindelige ting fra hverdagslivet til en mangfoldighed af oplevelser. Han var i stand til at, sætte ord på selv de mest banale ting og oplevelser, som blev genstand for sociologisk analyse efter hans fortolkning (Goffman s. 7). Stigmatisering fortolkes af Erving Goffman herefter kaldet EG som den måde vi som mennesker opfatter eller betegner et andet menneske på. EG mener, at samfundet inddeler mennesker i kategorier, og i disse kategorier er der egenskaber som opfattes som normale og naturlige. Møder vi som sygeplejerske et menneske fra en bestemt kategori, opstillet efter samfundets spilleregler, vil vi på baggrund af det umiddelbare udseende og adfærd formentlig kunne bestemme hvilken kategori mennesket tilhører. Goffman kalder det den tilsyneladende sociale identitet, når vi møder et andet menneske ud fra vores forventninger om, at dette menneske har nogle bestemte egenskaber eller en bestemt adfærd. Første håndsindtrykket holder vi fast i, og forventer at vores forestilling om, at mennesket fra netop denne kategori ikke kan være på en anden måde. Den faktiske sociale identitet er ifølge EG den egentlige kategori netop dette menneske tilhører. Mennesket har nogle egenskaber der hører til en anden kategori end den der først er antaget. Dog er der visse uoverensstemmelser mellem disse to begreber. Mennesket vi møder kan vise sig at være farlig eller ond, selvom vedkommende tilsyneladende er indplaceret i en kategori, hvor adfærden er rolig og velafbalanceret i vores bevidsthed. Han eller hun reduceres herved fra at være et almindeligt menneske til at være det modsatte. Andre former for uoverensstemmelser kan være, at et menneske 24

22 fra f.eks. lav social klassekategori, kan omklassificeres således at dette menneske får en anden status og derved ændrer vores bedømmelse af vedkommende til noget positivt (Goffman 2009 s ) Informantens holdninger I forbindelse med denne opgave har vi, udover forskningsbaseret semistruktureret interview, som udgangspunkt haft samtaler med to kvinder med et misbrug. Den ene har et alkoholmisbrug og den anden kvinde et misbrug af stoffer. De fortalte meget åbent om deres oplevelser i forbindelse med hospitalsindlæggelser. Begge havde følt sig stigmatiseret. De har følt sig set ned på, talt nedværdigende til, ikke fået optimal behandling ene og alene ifølge deres udsagn fordi de er misbrugere. Vores problemformulering spørger til, hvordan sygeplejersker kan møde misbrugeren, så relationen optimeres og stigmatisering undgås. Et svar på dette kunne være, at sygeplejersken turde og kunne møde misbrugeren som et menneske, og ikke som en misbruger. Vores informant er inde på det samme løsningsforslag: Det kan ikke betale sig, at gøre en masse, for det lykkes ikke.. Informanten siger jo netop, at det er misbrugeren kollegaerne møder, og ikke et menneske med et misbrug. Kollegaerne glemmer at se mennesket, men ser kun misbrugeren, og dette kan ifølge informanten være en årsag til stigmatiseringen af denne patientgruppe, fordi kollegaerne ikke har de redskaber, der skal til for at løse denne opgave. Relationen vil optimeres ifølge informanten, hvis kollegaer har/får de nødvendige redskaber, til at løfte denne opgave f.eks. gennem uddannelse og videreuddannelse Når misbrugeren føler sig sat i bås Misbrugere har følt sig sat i en bås, både af samfund og af dem selv. De er dog ofte også selv med til dette ifølge EG, og han taler om at begrebet stigmatisering har et dobbelt perspektiv. EG fremhæver at, den miskrediterende person, som selv tager for givet at andre kan se på ham eller hende at de er eks. misbruger, og den potentielt miskrediterende person, hvor personen går ud fra at mennesker omkring ham eller hende ikke kan se at han eller hun er eks. misbruger (Goffman2009 s. 46). Den miskrediterende person går ud fra at alle kan se på ham eller hende at vedkommende er misbruger. Måske har personen tydelige stikmærker på armen, eller lugter af gammel 25

23 alkohol. Eller måske er personen tydelig verbal omkring sit misbrug. Med denne adfærd er ingen i tvivl om at vedkommende har et misbrug. Optræder misbrugeren som en miskrediterende person, vil sygeplejersken let kunne se og høre, at denne patient er misbruger. Men sygeplejersken bør, ifølge vores informant, alligevel tage sig tid til at spørge ind til denne patient misbrug eller ej. Informanten mener, at tager man sig tid og lyst til at tale med misbrugeren under indlæggelsen på at somatisk hospital, er informantens oplevelser, at misbrugeren føler sig mødt af sygeplejersken, og vejen til en god relation er skabt. I eksemplet med kvinden, der skulle have sin arm lagt i gips, optræder kvinden tydeligt som den miskrediterende person, men sygeplejersken anerkender det ikke. Sygeplejersken gør, hvad hun mener, er bedst, og er derved med til at skabe en dårlig relation til kvinden. Vores problemformulering spørger jo netop til, hvordan denne relation kunne optimeres og stigmatisering undgås, og det ville være oplagt, at sygeplejersken havde lyttet til kvinden og efterkommet hendes ønske. Relationen var blevet optimeret ved dette, idet kvinden havde følt, at sygeplejersken havde lyttet til hendes ønske. Sygeplejersken havde formentlig undgået at stigmatisere kvinden, idet hun havde mødt kvinden og anerkendt hendes ønske Faktisk og tilsyneladende social identitet Ifølge vores informant er det med det EG kalder den tilsyneladende sociale identitet de fleste sygeplejersker møder misbrugeren på hendes afdeling. Informantens kollegaer har tilsyneladende allerede bestemt, at de ved førstehåndsindtrykket har dannet et billede af, hvem misbrugeren er, når de møder denne på afdeling:..du skal arbejde med misbrugere eller folk med sociale problemer, af den ene eller den anden slags, så hvis vi ikke kan indgå i den relation med blank skærm eller med ingen forholdsregler eller stigmatisering af den, så kan man ikke, så kan jeg eller vi ikke som sygeplejersker, det tror jeg ikke på. De ser misbrugeren som en person, der hurtigt skal ekspederes videre, så denne ikke skaber unødig uro blandt de andre patienter under indlæggelse. Misbrugeren er af kollegaerne sat i en bestemt kategori, hvor det ikke er muligt for dem at se mennesket bag misbruget. Kollegaerne har ikke redskaberne til at se den faktiske sociale identitet hos misbrugeren, som ifølge vores informant er et menneske med de samme behov, som 26

24 havde denne ikke et misbrug. Vores informant fortæller, at dette ikke lader sig gøre for de fleste sygeplejersker, at møde misbrugeren med det EG fremhæver som den faktiske sociale identitet. Dette giver det anledning til, at se på hvordan relationen optimeres og stigmatisering af misbrugere undgås. Vælger sygeplejersken, at se misbrugeren med den faktiske sociale identitet vil relationen optimeres, da misbrugeren formentlig vil føle sig mødt af sygeplejersken, og ikke blive stigmatiseret af denne. Dette kræver dog, ifølge vores informant, uddannelse og videreuddannelse af sygeplejerskerne. Informanten mener ikke, at de fleste af hendes kollegaer har de nødvendige redskaber til at løfte denne opgave. Vælger sygeplejersken, at se misbrugeren med den tilsyneladende sociale identitet vil misbrugerne indlagt på et somatisk hospital, formentligt fortsat opleve dårlige relationer til sygeplejersker, hvor de ikke føler sig mødt af denne. Stigmatisering af misbrugeren vil formentlig også foregår, da sygeplejersken ikke møder mennesket bag misbruget, som vores informant mener det forholder sig for de fleste kollegaer på hendes afdeling Alder og erfaring blandt sygeplejersker Mennesker med misbrug bliver sat i bås af personalet ifølge vores informant, og er ofte enormt sårbare og har ikke den nødvendige gennemslagskraft til at blive anerkendt som almindelige patienter. Dette pointerer informanten ved at sige: For der er jo rigtig mange, når man er på sådan en afdeling, eller arbejder med folk i misbrug, så åhhh, er det nu ham igen, eller hende igen, og hun er her i 2 dage og så det kan ikke betale sig. Der er dog tegn på, at anerkendelse af at mennesker med et misbrug også har brug for somatisk pleje, er blevet bedre. Vores informant fortæller, at der på hendes afdeling, ingen forskel var på alder blandt sygeplejersker, der kunne indgå i en relation med en misbruger: Hvis jeg nu tager den afdeling jeg lige har været i, hvor man ser der er en blanding af begge dele, af de unge og de knap så unge. Jeg tror også det har meget med, hvor kommer jeg fra holdningen til hvordan er min indstilling til folk med et misbrug, mere end det egentlig handler om hvor gammel jeg er, eller hvor gammel sygeplejersken er. Det handler om tolerance, det handler om hvilken social kultur du selv kommer fra. Nogen har jo et enormt overskud til andre mennesker og nogen er begrænset til specialet jeg er i, ikk?. 27

25 Informanten mener, at det mere handler om sygeplejerskens personlighed, end hendes alder. Dog mener vores informant, at der naturligt er bedre betingelser for en god relation mellem misbruger og sygeplejerske, hvis sygeplejersken har erfaring med sig. Erfaring er ikke noget man kan købe sig til, eller lære på sygeplejeuddannelsen det er jo netop når vi som sygeplejersker kommer ud på afdelingerne, at vi kan få denne erfaring. Som før nævnt giver uddannelse og videreuddannelse, ifølge vores informant, de mest optimale betingelser for at opnå denne erfaring. Møder sygeplejersken mange misbrugere vil det naturligt gøre hende i stand til at skabe en god relation til misbrugeren, da hun på denne måde får erfaringen med til at indgå i en relation med misbrugere. Vores PF spørger til hvordan relationen kan optimeres, og ifølge informanten er erfaringen med mødet med misbrugere et eksempel på dette. Sygeplejersken vil formentlig kunne møde misbrugeren der hvor han eller hun er, og se mennesket bag misbruget. Hun vil gennem erfaring have en del af de redskaber, som vores informant mener, der mangler blandt de fleste kollegaer på hendes afdeling. Sygeplejersken vil formentlig også undgå at stigmatisere misbrugeren, da hun vil opnå viden omkring denne patientgruppe gennem erfaringen i mødet med misbrugere, sammenstillet med uddannelse og videreuddannelse. 5.2 Omsorg set i lyset af Kari Martinsens omsorgsfilosofi. (Rikke) I det følgende vil der blive fremført relevante citater fra vores kvalitative interview sammenholdt med KM`s omsorgsfilosofi. Dette med henblik på besvarelse af: Hvordan kan sygeplejersken møde stofmisbrugeren på et somatisk hospital så relation optimeres og stigmatisering undgås? Indledningsvis vil vi belyse, hvordan omsorgen kan udøves med brug af KM s begreber om det registrerende øje, sansning og forståelse. Derudover inddrages KMs udlægning af tillid og knyttes til det bærende element i relationen, da tillid opfattes af KM som et uundværligt fænomen i al omsorgsudøvelse. I belysningen af hvordan sygeplejersken kan udføre omsorg, vil vi ved hjælp af KMs teori om det faglige skøn og en svag paternalistisk autoritetsstruktur forsøge at give et bud på, hvordan sygeplejerskerne kan yde en god sygepleje til misbrugerne, så de får den bedste omsorg under deres indlæggelse. (Martinsen 2007, s. 155) 28

26 Ved at inddrage den norske sygeplejefilosof KM i analysen af vores problemformulering, har vi sat fokus på KM s teorier, som anser omsorgen som sygeplejens kerne. Aktuelt arbejder Martinsen som forsker med tilknytning til Høgskolen i Harstad. KM anses for at være en af de mest centrale sygeplejeteoretikere i Norge og Danmark i nyere tid. KM er uddannet sygeplejerske i 1964 (Lyngaa & Bidstrup Jørgensen s. 204) KM har primært fokuseret på sygeplejefilosofi og bygger hovedsagligt sin filosofi på K.E. Løgstrups tænkning om de suveræne livsytringer, hvor blandt disse findes tillidsog barmhjertigheds-ytringerne, som ifølge KM er spontane og naturlige, og som er til stede blandt mennesker, til de på en eller anden måde skuffes. Omsorg mellem mennesker ligger naturligt i disse ytringer og gør omsorgen til en forudsætning for alt menneskeligt liv(martinsen 2007, s. 147). For at lette forståelsen af den kommende analyse vil vi i det følgende redegøre for, hvad KM definerer som omsorg. Det er på denne forståelse af omsorg, vi bygger vores analyse af, hvordan sygeplejersken imødekommer misbrugerne i relationen så denne optimeres Tre dimensioner ved omsorgsbegrebet ifølge Kari Martinsen. KM fremhæver tre fænomener i forbindelse med omsorg. Omsorgen er relationel. Den vil altid forudsætte mindst to parter, hvor den ene person viser omtanke, hjælpsomhed og barmhjertighed for den anden. Ydre mere er omsorgen praktisk. Omsorg handler om, hvordan vi viser omsorg for hinanden, gennem konkrete og praktiske handlinger. I mødet med den anden må vi forstå den aktuelle situation for at kunne vide, hvad der vil være det rigtige at gøre i netop den situation og så er omsorgen moralsk. Det drejer sig om at handle uden nødvendigvis at forvente noget tilbage, at være hos den anden og sørge for ham. KM mener, at trods det at disse tre fænomener altid vil være sammenvævet og uadskillelige i omsorgsarbejdet, er moralen overordnet de to øvrige(martinsen 2007, s. 143 ). 29