Kommuneplan for Langeland Kommune

Transkript

1 Kommuneplan for Langeland Kommune

2 2.1 Byerne 2.1 Byerne Byspredning sammenholdt med Langelands kystnære beliggenhed gør det vanskeligt at arbejde på egentlig ny byudvikling uden for udlagte bymønsterbyer. Der er 7 bymønsterbyer på Langeland, som kommunalbestyrelsen fastholder til aktiv byudvikling således at strukturen omkring børnepasning, skolegang, idrætsliv, indkøbsmuligheder, ældrepleje, kollektiv trafik og fritidsaktiviteter kan udvikles i disse 7 byer Især Rudkøbing, som øens hovedby, er prioriteret således at den bevidste koncentration af skole, indkøbsmuligheder og idrætstilbud findes her. Ved etablering af Ørstedbyen i visionsområdet øst for Rudkøbing bymidte satses der målrettet på at skabe et udbygget bysamfund omkring den nye skole, Ørstedskolen, som tages i brug i august Kystnærhedzonen I kystnærhedszonen skal der jf. planloven redegøres for de fremtidige bebyggelsesforhold. Kommuneplanen indeholder 2 nye arealudlæg som ligger i kystnærhedszonen. lokalplanlægningen skal gennemføres en yderligere vurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer, hvorved der i de aktuelle projekter vil blive redegjort for evt. påvirkninger af omgivelserne. Langeland Kommune er næsten fuldstændig omfattet af kystnærhedszonen. For øer og halvøer, der helt er omfattet af kystnærhedszonen, kan der fortsat inddrages areal til velbegrundet byudvikling ved byer i det planlagte bymønster. Byudviklingen skal på linie med anden byudvikling i kystnærhedszonen indpasses i landskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse. Kommunen er derfor forpligtet til dels at give en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for fremtidige byzoneudlæg, dels at placere fremtidige byzoneanlæg, der nødvendigvis må ligge i kystnærhedszonen, i overensstemmelse med statens udmeldinger. I kystzonen udlægges der ikke arealer som påvirkes at evt. oversvømmelse fra havet. Der henvises desuden til generelle rammebestemmelser. I Tranekær er der op af eksisterende byzoneareal udlagt et areal til offentlige formål. Området er udlagt til besøgsområde, park og parkering. Området er tilknyttet eksisterende besøgsområde nær Tranekær slot. I den vestlige del af området kan der opføres byggeri i max. 8,5 m højde og skal via lokalplan overføres til byzone. I Ristinge er der udlagt et mindre areal til ferie- og fritidsområde stødende op til eksisterende campingplads. Arealet er identisk med det i den tidligere regionplan udlagte udvidelsesareal. Arealet kan ikke bebygges og skal anvendes som campingformål. Anvendelse af arealet kræver tilvejebringes af lokalplan. Langeland Kommune har vurderet at arealudlæg ligger inden for rammerne af hvad der kan etableres i kystnærhedszonen. I vurderingen indgår at begge arealer kan indpasses i den kystlandskabelige helhed samt at bevarings og naturinteresser tilgodeses. Kommende byggeri i kystnærhedszonen begrænses væsentligt og arealudlæg vil bakke op om eksisterende aktiviteter af samme art på stedet og vil derved understøtte en fremtidig eksistensmulighed. Desuden skønner Langeland Kommuner at der ved Det er kommunalbestyrelsens mål at byudviklingen skal fremme visionen om at styrke Rudkøbing som en attraktiv bosætnings-, skole- og handelsby at fremtidens byudvikling skal bidrage til at styrke Langelands samlede byprodukter, så Langeland også i fremtiden er et attraktivt sted at bo, arbejde og holde fri 6

3 2.1 Byerne at fremme omdannelsen af ældre og udtjente havneområder til nye og attraktive arealanvendelser til havnerelaterede formål og nye attraktive byområder at byudviklingen skal ske ved byerne og at det langelandske landskab skal fastholdes som åbne og attraktive landskaber at byudviklingen skal ske i respekt for natur, miljø, kultur og landskab. Retningslinier Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der indgår i det langelandske bymønster Det langelandske bymønster består af Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop Udvikling af øvrige bysamfund skal ske i henhold til udlagte rammebestemmelser eller huludfyldning Udvikling i landsbysamfund skal ske i overensstemmelse med Retningslinier for administration af planlovens landzonebestemmelser. Jf. bilag C Etablering af nye byudviklingsområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende boligområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. 7

4 2.2 Bosætning 2.2 Bosætning Befolkningsgrundlaget på Langeland har udviklet sig i negativ retning gennem en årrække. Eksempelvis var befolkningstallet i 1986 på ca personer. I 2006 var antallet reduceret til personer. De seneste oplysninger fra 1. juni 2009 viser et samlet befolkningstal på personer. Befolkningstallet er stærkt faldende som et udslag af samfundsudviklingen. Denne tendens vil kommunalbestyrelsen gerne vende, således at Langeland fortsat kan være en attraktiv bosætningskommune. I den seneste Landsplanredegørelse ses den største tilbagegang i de mindre ø-samfund. Strynø gør sig dog bemærket ved at kunne fastholde befolkningsgrundlaget med især flere børn hvorved skolegrundlaget opretholdes. forbedring af eksisterende skal udlægges fælles friarealer og arealer til fællesfaciliteter afpasset med det enkelte områdes størrelse og boligsammensætning at der gives gode muligheder for udfoldelse af fritidsliv og fællesaktiviteter at der skabes gode muligheder for børns leg og udfoldelse, og for at ældre kan samles om fællesaktiviteter inden for boligområdernes rammer Alderssammensætningen hos befolkningen vil påvirke fremtidens planlægning. I 2008 var ca. 15 % af Danmarks befolkning over 65 år. Det tal forventes i 2030 at være steget til 24 %, og i yderområderne, bl.a. på Langeland, forventes omkring 33 % at være over 65 år i Det er kommunalbestyrelsens mål at Langeland får en befolkningsudvikling på linie med den øvrige del af det fynske område at udvikle Langeland som bosætningskommune og skabe grundlag for en større tilflytning til kommunen. Det er målet at der opføres 780 boliger i løbet af den næste tolv års periode. Kommuneplanen giver derfor muligheder for fortsat boligudvikling i nye boligområder samt fastholdelse og udbygning i eksisterende byområder at udbygning af boligområderne skal ske omkring Rudkøbing med samlet nyt udlæg på 330 boliger at der er udpeget fremtidige boligområder, som inddrages i planlægningen, når de udlagte områder er udbygget at der opnås en alsidig sammensætning af boligforhold i kommunen, således at der er et bredt udbud af ejerformer, boligstørrelser og boligtyper at der ved planlægning af nye boligområder og Befolkning Skolebørn Pensionister Befolkningsudvikling Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at befolkningstallet på Langeland i gennemsnit falder med ca. 90 personer om året. Nettotilflytningen udgør imidlertid ca. 25 personer årligt. Prognose Prognosen er en fremskrivning baseret på generelle forudsætninger omkring en række befolkningsforhold og den nuværende befolkningssammensætning. Kommuneplan Forslag til Kommuneplan for Langeland for Langeland Kommune Kommune 8

5 2.2 Bosætning Desuden er der indlagt forskellige forudsætninger omkring boligbyggeriets omfang og fordeling i kommunen baseret på det eksisterende bosætningsmønster. Med den igangværende udvikling vil befolkningstallet holde sig nogenlunde konstant, men der vil ske en række forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper Udvikling i boligbestanden Boligbestanden i Rudkøbing er steget med i alt ca. 132 parcelhuse, række-, kæde og dobbelt- huse samt etagehuse i planperioden fra sidste kommuneplan for perioden 2002 til I den seneste 12-årsperiode fra 1995 til 2006 er der opført 220 parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse samt etagehuse i Rudkøbing-området. På den øvrige del af Langeland er boligbestanden steget med i alt 201 huse i perioden 1995 til Samlet set er der i en 12-årsperiode fra 1995 til 2006 opført 421 nye boliger på Langeland Befolkning i alt Pensionister Målsætninger Planstrategien for Langeland Kommune, der kan betragtes som kommunens udviklingsstrategi, har hovedvægten på temaet bosætning. En dynamisk bosætningspolitik er et væsentligt omdrejningspunkt for en positiv udvikling på Langeland. Øget bosætning vil naturligt bidrage til en opblomstring af erhverv og beskæftigelse på øen. En styrket økonomi er et centralt element og forudsætningen for, at Langeland også i fremtiden sikres at være en selvstændig kommune. Den langsigtede bosætningsstrategi indeholder en bred vifte af fremtidige botilbud. Udvikling af nye boligområder er del heraf. Målsætningen er opførelse af 780 boliger i løbet af den næste planperiode på 12 år. Rækkefølgebestemmelser Etablering af nye boligområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende boligområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. 9

6 2.2 Bosætning Restrummelighed i arealer til boligformål Område 1. Rudkøbing 1.B.25 Kragholmvej 120 boliger 1.B.29 Peløkkevej 19 boliger 1.B.30 Bindegarnsfabrikken 34 boliger 1.B.36 Kragholmvej Øst 130 boliger 1.B.37 Præstebjerg 14 boliger 1.B.38 Skrøbelev Kirkevej 75 boliger 1.B.40 Teglbakken 5 boliger 1.B.41 Rue Mark Vest 10 boliger 1.B.42 Rue Mark Øst 30 boliger 1.B.43 Strandlystvej 40 boliger 1.B.44 Engdraget 10 boliger 1.B.45 Humblevej boliger Samlet restrummelighed inkl. byomdannelse udgør 703 boliger. Note: Arealudlæg er opgjort ud fra et arealbehov på m² pr. boligenhed. I arealet indgår udlæg til veje, stier, parkering, opholdsarealer og afskærmende beplantning. Område 2. Lohals 2.B.4 Kronens Have 2.B.5 Kronens Have 2.B.8 Birkevej Vest 14 boliger 16 boliger 12 boliger Område 3. Snøde/Stoense 3.B.3 Nørrelundsvej Område 4. Lejbølle 4.B.4 Horsekæret Område 5. Tranekær 5.B.1 Tyremarken 8 boliger 8 boliger 3 boliger Område 6. Tullebølle 6.B.3 Annexstræde 6.B.4 Bygaden 6.B.7 Skebjergvej Område 7. Spodsbjerg 7.B.2 Fiskervænget Område 8. Lindelse 8.B.1 Herslevvej Øst Område 9. Humble 9.B.4 Rågevej/Høgevej Område 11 Bagenkop 11.B.7 Søgårdsvej 11.B.8 Søgårdsvej 11.B.9 Søgårdsvej 11.B.10 Søgårdsvej 11.B.11 Vestervænget Område 12 Strynø 12.B.1 Strynø 56 boliger 18 boliger 20 boliger 18 boliger 9 boliger 34 boliger 5 boliger 2 boliger 7 boliger 7 boliger 13 boliger 10 boliger 10

7 2.2 Bosætning 2.B.8 Birkevej vest 2.B.5 12 grunde Kronens Have N 16 grunde Lohals 1.B.41 Rue Mark Vest 10 grunde 1.B.40 Teglbakken 5 grunde 1.B.38 Skrøbelev Kirkevej 75 grunde 1.B.36 Kragholmvej 130 grunde 1.B.25 Kragholmvej 120 grunde 12.B.1 Strynø 1.B.44 Engdraget 10 grunde 1.B.42 Rue Mark Øst 30 grunde 1.B.45 Humblevej grunde Strynø By 1.B.43 Strandlystvej 40 grunde 11.B.7 Søgårdsvej 5 grunde 1.B.30 Bindegarnsfabrikken 34 grunde 1.B.37 Præstebjerg 14 grunde HUMBLE Bagenkop 11.B.8 Søgårdsvej 2 grunde 11.B.9 Søgårdsvej 7 grunde 1.B.29 Peløkkevej 19 grunde Lindelse Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg 11.B.11 Vestervænget 13 grunde 11.B.10 Søgårdsvej 7 grunde 2.B.4 Kronens Have S 14 grunde 4.B.4 Horsekæret 8 grunde TRANEKÆR Snøde Lejbølle 7.B.2 Fiskervænget 18 grunde 10 grunde 8.B.1 Herslevvej øst 9 grunde 9.B.4 Rågevej/Høgevej 34 grunde 5.B.1 Tyremarken 3 grunde 6.B.4 Bygaden 18 grunde 6.B.3 Annexstræde 9 grunde 6.B.7 Skebjergvej 20 grunde 3.B.3 Nørrelundsvej 8 grunde 11

8 2.2 Bosætning Udlæg af nye boligområder Der udlægges i denne planperiode ikke nye arealer til boligformål Det er kommunalbestyrelsens overordnede mål at udvikle Langeland som bosætningskommune og skabe grundlag for en større tilflytning til kommunen. Det er målet, at der opføres 780 boliger i løbet af den næste 12 års planperiode. Kommuneplanen giver derfor muligheder for fortsat boligudvikling i boligområder som fastholdes og udbygning i eksisterende byomdannelsesområder. Boligområderne omkring Rudkøbing med en samlet restrummelighed på 490 boliger udgør et væsentligt potentiale og bakker samtidigt omkring Ørstedskolen som åbner dørene til en nyt skole år i august Der er desuden udpeget fremtidige boligområder, som inddrages i planlægningen, når de udlagte områder er udbygget. Det er målet, at der opnås en alsidig sammensætning af boligforhold i kommunen, således at der er et bredt udbud af ejerformer, boligstørrelser og boligtyper. Ved planlægning af nye boligområder og forbedring af eksisterende, skal der udlægges fælles friarealer og arealer til fællesfaciliteter, afpasset det enkelte områdes størrelse og boligsammensætning. Målet er, at der gives gode muligheder for udfoldelse af fritidsliv og fællesaktiviteter. Der skal bl.a. skabes gode muligheder for børns leg og udfoldelse, og for at ældre kan samles om fællesaktiviteter inden for boligområdernes rammer. Der skal tages særlige hensyn til områdernes landskabelige kvaliteter samt de ændringer byggeriet medfører. Der skal desuden skabes en sammenhæng med de omkringliggende landskaber. Ved udbygning af området skal der sikres en sammenhæng med de omkringliggende boligområder og rekreative arealer via stisystemer, hvor der lægges vægt på fodgængere og cyklister 12

9 2.2 Bosætning Perspektivretning for byudvikling Område 1. Rudkøbing Området sydøst for Kragholmvej samt området mellem Omfartsvejen og Eskebjergvej. Område 6. Tullebølle Området mellem Bygaden og Løkkebyvej Område 7. Spodsbjerg Området syd for Fiskervænget Området nord for Pederstrupvej 13

10 2.2 Bosætning 4. Fremtidige boligområder Området for Langelandsvisionen etape 2. Udvikling af området øst for Omfartsvejen. Området skal indgå i helhedsplan med første etape. Området syd for Kragholmvej etape 3. Udvikling af området i fortsættelse af den samlede plan for område ved Spangevej/Kragholmvej. Landsbyerne Der udvikles ikke nye sammenhængende områder til boligformål. Inden for landsbyerne er der i øvrigt mulighed for at opføre nye boliger ved huludfyldning og ved afrunding af den eksisterende bebyggelse mod det åbne land. Landsbyerne optages med rammebestemmelser i kommuneplanen. Landsbyerne forbliver i landzone. Landsbyer er optaget med rammebestemmelser samt angivelse i kortbilag. 14

11 2.2 Bosætning Retningslinier Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der indgår i det langelandske bymønster Bebyggelse på jordbrugsparceller skal placeres som huludfyldning eller som afrunding af landsbyer, således at spredning af bebyggelse i det åbne land undgås Det langelandske bymønster består af Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop Der må ikke udstykkes jordbrugsparceller på Strynø, idet øen som helhed er udpeget som særligt bevaringsværdigt landsbyejerlav, og Strynø by er udpeget som særligt bevaringsværdig landsby I kystnærhedszonen kan der i forbindelse med overførsel af arealer fra landzone til byzone ikke ske omdannelse af arealer fra helårsbeboelse til sommerhuse Udstykninger af jordbrugsparceller kan kun finde sted i forbindelse med de i bosætningspolitikken nævnte landsbyer, og såfremt det er foreneligt med landsbyens samlede karakter Udstykning af jordbrugsparceller må kun finde sted på grundlag af en landzonelokalplan. 15

12 2.3 Erhvervsudvikling 2.3 Erhvervsudvikling Der skal satses på at udvikle kommunens erhvervsmæssige potentialer og skabe grobund for nye typer af konkurrencedygtige erhvervsvirksomheder, der kan tiltrække arbejdskraft og indbyggere. Desuden er det målet at fremme en erhvervsudvikling, der kan udligne det udviklingsefterslæb, der aktuelt findes i forhold til kommunerne på Fyn. Der satses særligt på at tiltrække og udvikle nye virksomheder med vidensbaserede arbejdspladser, arbejdspladser som er tilpasset den aktuelle befolkningssammensætning på Langeland, IT- arbejdspladser og arbejdspladser inden for turist- og fritidserhvervene. De fysiske rammer og funktionelle rammebetingelser for virksomhederne skal vedligeholdes og videreudvikles i takt med de behov og krav som erhvervsudviklingen medfører. Der skal herunder sikres velbeliggende erhvervsarealer og velfungerende infrastruktur, og der skal være attraktive muligheder for bosætning og fritidsaktiviteter for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdet mellem de private virksomheder og kommunen er af grundlæggende betydning for indsatsen for at fremme en positiv erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Det er derfor kommunalbestyrelsens mål fortsat at styrke og udvikle dette samarbejde. Erhvervsområder i Rudkøbing. Det er kommunalbestyrelsens mål at Langeland får en udvikling i beskæftigelsen på linie med det fynske område at Langeland har et bredspektret og specialiseret udbud af etableringsmuligheder for virksomhederne at erhverv omkring havnene sikres en fremtidig eksistens og udbygningsmulighed i samspil med tidens trend for boligudvikling i havneområder at der ved velbeliggende arealer ved indfaldsvejene i Rudkøbing udlægges arealer til f.eks. produktions-, en gros- og transportvirksomheder at nye erhvervsområder placeres og klassificeres, så miljø- og trafikproblemer forebygges at udvikling af nuværende erhverv, beliggende i det åbne land, sikres en kommende placering i udlagte erhvervsområder. 16

13 2.3 Erhvervsudvikling Redegørelse Erhvervsudviklingen koncentreres fortsat fremover i Rudkøbing og i de øvrige bymønsterbyer. I Rudkøbing koncentreres udvikling omkring de eksisterende erhvervsområder ved Omfartsvejen. I Rudkøbing by er der mulighed for erhvervsudvikling i centerområdet i bymidten og i de blandede bolig- og erhvervsområder på havnen. Udover detailhandlen i bymidten er der f.eks. muligheder for at etablere kontorvirksomheder, IT-virksomheder og liberale erhverv. I den øvrige del af kommunen vil der fortsat være mulighed for erhvervsudvikling i de eksisterende erhvervsområder. Endvidere giver planloven mulighed for, at der i landzone etableres håndværks- og Eksisterende og nye erhvervsområder opdeles i forskellige typer alt efter hvor miljøbelastende erhvervsvirksomhederne må være i det pågældende område. De større erhvervsområder opdeles i zoner til virksomheder med forskellig miljøbelastning. Formålet med miljøregulering af erhvervsområderne er at forebygge miljøkonflikter mellem forskellige typer af erhvervsvirksomheder og mellem erhvervsområder og områder til mere forureningsfølsomme formål. Opdelingen fremgår af rammerne for lokalplanlægning. Lohals Snøde Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle Erhverv Rudkøbing bymidte. industrivirksomheder samt lager- og kontorvirksomheder m.v. i overflødiggjorte driftsbygninger på landbrugsejendomme. I kommunens boligområder er det generelt tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelsesområder under forudsætning af at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom at højst 1/3 af etagearealet anvendes til erhverv, og at virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende. Placering af eksisterende og nye erhvervsområder fremgår af oversigtskortet. RUDKØBING Strynø By Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Arealudlæg erhvervsarealer. Spodsbjerg 17

14 2.3 Erhvervsudvikling Der kan som hovedregel ikke forventes tilladelse til etablering af nye vandforbrugende industrier. Det medfører, at der som hovedregel ikke kan etableres virksomheder med et vandforbrug større end m3 pr. år pr. ha. grundareal. Erhvervsområder Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål har på baggrund af de 3 tidligere kommuneplaner en samlet rummelighed på ca. 96 ha svarende til et muligt etageareal mellem og m2. Rudkøbing Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål har en samlet rummelighed på ca ha. Størstedelen heraf er beliggende i området ved Omfartsvejen, Ndr. Landevej og Schnohrsvej på grænsen op til det åbne land mod øst. Øvrige områder uden for Rudkøbing Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål i området uden for Rudkøbing udgør ca. 38,3 ha. Hovedsagelig er de største arealudlæg i Humble med 11 ha og Bagenkop med 9,8 ha. Nye erhvervsarealer. Fastholdte erhvervsområder Rudkøbing De eksisterende erhvervsområder ved Bellevue, Schnohrsvej og Humblevej i Rudkøbing fastholdes i den kommende planperiode. Øvrige områder uden for Rudkøbing De eksisterende erhvervsområder i Lejbølle, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Tryggelev, Humble og Bagenkop fastholdes i den kommende planperiode med det hidtidige arealudlæg. Rammerne for områdernes udviklingsmuligheder suppleres med ovennævnte miljøregulering, og det vil løbende blive vurderet, om der er behov for en særlig indsats med henblik på fornyelse af områdernes fysiske infrastruktur og forskønnelse af det fysiske miljø. 18

15 2.3 Erhvervsudvikling Restrummelighed erhvervsarealer Samlet restrummelighed udgør ca m2. Rudkøbing I området ved Omfartsvejen er der et enkelt nuværende salgbart restarealudlæg som er lokalplanlagt (lokalplan 68). Arealet udgør ca m2. Øvrigt salgbart areal inden for kommuneplanens rammedel udgør ca m2. (Område E.1.5). Restrummeligheden i det mest attraktive område er særdeles lille. Lohals Snøde Øvrige områder uden for Rudkøbing Humble og Bagenkop har reelle restarealer på henholdsvis m2 og m2. Arealerne er følgende: Humble 9.E.4, 9.E. 5, 9.E.6 og Bagenkop 11.E.7, 11.E.8. Størstedelen af arealet i Bagenkop er 11.E.8 ( m2), et arealudlæg til ny lystbådehavn, og er ikke et reelt udlæg til nye erhverv. Nye erhvervsområder Rudkøbing På grundlag af gennemgang af restrummelighed af erhvervsarealer i Rudkøbing, inddrages de arealer som i Kommuneplan 2001 for Rudkøbing Kommune var angivet som fremtidige erhvervsområder. Arealet udgør i alt ca. 12 ha. Ved realisering af 1.E.8 skal der tages specielt hensyn til grundvandsforholdene, da arealet er beliggende indenfor udstrækningen af grundvandsmagasin nr. 76. TRANEKÆR Lejbølle Magasinet er godt beskyttet og er vurderet som ikke sårbart. Men der skal ske en konkret vurdering af beliggenheden af de enkelte erhvervs aktiviteter inden for miljøklasse 1 6, i forbindelse med den endelige lokalplanlægning for området. I øvrigt henvises til afsnit 7.4 Grundvand. Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Restrummelighed erhvervsarealer. Øvrige arealer uden for Rudkøbing Der udlægges ikke nye arealer uden for Rudkøbing området. Perspektivretning for erhvervsområder Kommuneplanen fastlægger perspektivretning for arealudlæg til erhvervsformål. Rudkøbing Område beliggende øst for Omfartsvejen og syd for Ndr. Landevej og nord for Spodsbjergvej. Arealet skønnes at kunne indeholde erhvervsudvikling på længere sigt. Området inddrages når arealet ved Omfartsvejen/Landevejen er udbygget eller når virksomheder med særlige beliggenhedskrav har dokumenteret behov herfor. 19

16 2.3 Erhvervsudvikling Rækkefølgebestemmelser Etablering af nye erhvervsområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig erhvervsbebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende erhvervsområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. Perspektivretning for erhvervsarealer. Øvrige arealer uden for Rudkøbing Området nordvest for Spodsbjerg Færgehavn udpeges som perspektivretning for evt. fremtidig erhvervshavn. Arealforbruget er ikke nærmere defineret. Perspektivretning for Spodsbjerg havn. 20

17 2.4 Arealer til byudvikling 2.4 Arealer til byudvikling Det samlede areal til byudvikling på Langeland udgør ca. 54 ha, hvor størstedelen er arealudlæg til boliger. Kommuneplanen skal indeholde bestemmelser for arealudlæg for den kommende 12-årsperiode, og arealudlægget er derved et udtryk for vurdering af behovet. Det er kommunalbestyrelsens mål at byerne i byvækstområder har udviklingsmuligheder, der matcher byernes behov at friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugseller fiskerierhverv. Redegørelse Byudvikling på Langeland skal ske ud fra nuværende bymønsterbyer, som er Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop. disse bymønsterbyer er de særlige hensyn, der skal tages i kystlandskabet, tilgode-set, herunder at byvækst skal ske i retninger væk fra kysten. Herigennem er der også taget hensyn til planlovens krav om, at der skal foreligge en planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse for udlæg af nye byzonearealer. I planloven stilles der skærpede krav til udlæg af nye byzonearealer i den kystnære zone. Derfor stilles der i kommuneplanen krav til muligheder for at planlægge for nye byzonearealer i denne zone, idet det forudsættes, at allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes først. Jordbrugsinteresser Udpegningen af fremtidige byvækstområder/ retninger indebærer en betydelig hensyntagen til jordbrugsinteresserne, idet udpegningen er med til at hindre byspredning. Samtidig er der i de statslige krav stillet krav om, at byvækst skal ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse, dvs. indefra og ud. Derudover stilles der i regionplanen krav om, at der ved valg af konkrete byvækstområder bør tages hensyn til velarronderede ejendomme, og at det samtidig bør tilstræbes, at eventuelle miljøkonflikter mellem byudvikling og jordbrug forebygges. Det er en konstatering, at størstedelen af byudviklingen sker omkring især Rudkøbing, og at øvrig udvikling sker omkring bymønsterbyer, som ligger kystnært. Denne udvikling sker på grundlag af turismens indflydelse på Langeland, fordi en lang række af opførte boliger reelt set er opført som helårsboliger men anvendes til fritidsformål. Denne udvikling er især set i områderne ved Lohals og Bagenkop. I Spodsbjerg er der i den seneste periode udlagt arealer til ferie- og fritidsformål, som ligger bynært. Strynø har en særlig status som ø-samfund. Størstedelen af Strynø er belagt med en 300 m strandbeskyttelseslinie, hvilket er årsag til at udviklingsmulighederne er begrænset af lovgivningen. Bystrukturen Strynø er omfattet af rammebestemmelser og lokalplaner, som fastlægger byens anvendelse til boligformål mv. Bystrukturen på Strynø er ligeledes omfattet af regler om bopælspligt, som er med til at skabe et ø-samfund med liv også uden for turistsæsonen. Kystplanlægning Gennem fastlæggelsen af et bymønster og udpegningen af fremtidige byvækstretninger i tilknytning til Husdyrbrug I udpegningen af fremtidige byvækstområder/ retninger er der i videst muligt omfang forsøgt taget hensyn til de eksisterende husdyrbrug. Således er der i vidt omfang overholdt en minimumsafstand på 300 m fra byvækstområdets afgrænsning til nærmeste husdyrbrug. 21

18 2.4 Arealer til byudvikling Beliggenheden af husdyrbrug kan variere, og derfor opfordres kommunerne til at tage hensyn til de udlagte byvækstområder i tilknytning til kommunernes behandling af tilladelser til udvidelser eller nyetableringer af husdyrbrug. Kommunerne bør her også være opmærksomme på, at de ovenfor nævnte 300 m og de generelle afstandsregler ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige til at sikre naboer mod lugtgener. Infrastruktur Ved at begrænse udlæg af nye byzonearealer til byerne i det regionale bymønster er der indirekte taget hensyn til allerede foretagne investeringer i infrastruktur og derigennem til en minimering af investeringerne i helt ny infrastruktur. Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden har været tillagt betydelig vægt i forbindelse med udpegningen af fremtidige byvækstområder/retninger. Det er vigtigt at nye byområder indrettes på en sådan måde, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Støj Ved udpegningen af nye byvækstområder/retninger er der i vidt omfang taget hensyn til mulige konflikter mellem støjende anlæg som skydebaner, motorbaner, m.v. og nye arealer til støjfølsom anvendelse. Der kan fortsat være tale om mulige støjkonflikter mellem nye byudviklingsområder og eksisterende støj fra veje, industri, vindmøller m.v. Der er i kommuneplanen medtaget retningslinier som skal sikre, at der i planlægningen tages de fornødne hensyn hertil. Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forebygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold og eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget, bl.a. etablering af nødvendige støjafskærmninger. Hvis grænseværdierne overholdes, vil den overvejende del af befolkningen opfatte støjen som acceptabel. Det afhænger imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som støj. Støj kan derfor godt opfattes som generende, selvom grænseværdien er overholdt. For at forebygge støjkonflikter må støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der laves tilstrækkelig støjafskærmning, isolering af bebyggelsen o.l., som kan sikre mod støjgener. Langeland Kommune har ikke kortlagt alle støjbelastede områder. Ved ansøgninger om tilladelser til at opføre boliger og andre støjfølsomme anlæg, vil støjforholdene derfor blive vurderet i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Når der tages stilling til placering af støjende virksomheder og fritidsanlæg eller sådanne virksomheder og anlæg ændres væsentligt, vil støjforhold og metoder til at nedbringe støjen blive vurderet og tænkt ind i planlægningen og eventuelle godkendelser. Tilsvarende gælder, når der bygges nye veje, når eksisterende veje ombygges, og når der foretages betydelige omlægninger af trafikken. Lokalisering af støjende virksomheder er desuden omfattet af retningslinierne i afsnittet om erhverv. Lokalisering af støjende fritidsanlæg er desuden omfattet af retningslinjerne i afsnittet om kultur, fritid og sundhed. Støj og byomdannelse I byomdannelsesområder, hvor et erhvervs-område under afvikling påbegyndes udnyttet til nye, mere støj-følsomme formål, skal en overgangsordning, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003»Ekstern støj i byomdannelses-områder«, sikre, at de virksomheder, der skal blive i området, er indstillet på den nye anvendelse, og at de får en rimelig frist til at tilpasse sig til den. Der er ikke lagt op til, at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder ud af byen. Miljøstyrelsens vejledning indeholder i kapitel 5 supplerende bemærkninger til de vejledende støjgrænser, som er generelt anvendelige også uden for byomdan-nelsesområder. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er virksomhedstyper, der er særligt belastende for omgivelserne med hensyn til støj, grundvands- og luftforurening m.v. Med henblik på at sikre omgivelserne mod forurening fra sådanne virksomheder må der ikke udlægges arealer til "følsom" anvendelse inden for virk- 22

19 2.4 Arealer til byudvikling somhedernes konsekvensområder jf. retningslinie Forurenede arealer Kommunerne bør ved planlægning for arealer, der er forurenede, som eksempelvis forurenede industrigrunde, nedlagte lossepladser m.v. være opmærksomme på jordforureningslovens bestemmelser om ændrede anvendelser af områder, der er kortlagt som jordforurenet i henhold til samme lov. Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj, etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter jordforureningsloven (V1/V2- kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Langeland Kommune. Region Syddanmark er myndighed ved registrering og oprensning af grunde. Registranten forefindes på regionens hjemmeside I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for registeret jordforurening. Der skal ofte søges om forudgående tilladelse før den nye anvendelse eller eventuelle bygge- og anlægsarbejder påbegyndes. Arealer, som kan være forurenet, men som ikke er kortlagt i henhold til jordforureningsloven, bør undersøges, før arealerne tages i anvendelse. Hvis der i sådanne tilfælde konstateres forurening, skal evt. bygge- og jordarbejde stoppes, og forureningen skal anmeldes til kommunen. Overordnet vejnet Af hensyn til vedligeholdelsen af vejnettet skal nye erhvervsområder til transportkrævende erhverv lokaliseres tæt på det overordnede vejnet såsom statsveje, jf. også kapitel 3 om Trafik og transport. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder generelt for udlæg af nye fremtidige byzonearealer Arealer, der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til byzone, medmindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinier Udlæg af nye byzonearealer kan ske i umiddelbar tilknytning til byer i bymønsteret jf. rammeoversigtskort under afsnittet Generelle rammebestemmelser. Udlæg skal ske inden for de på oversigtskort viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger. Byvækstområder/byvækstretninger, der er markeret med henholdsvis B for boligformål, A for andet og E for erhvervsformål, kan normalt udlægges til det markerede formål. Såfremt der i tilknytning til en bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone Der kan kun ske udlæg af nye byzonearealer inden for de på oversigtskort viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger, hvis der kan dokumenteres et behov derfor. Dokumentation skal tilvejebringes og skal indeholde en opgørelse over restrummeligheden inden for kommunen og af byggebehovet inden for planperioden, set i relation til den hidtidige udvikling. I den kystnære zone forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt skal udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbart tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse (indefra og udefter) Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang 23

20 2.4 Arealer til byudvikling undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Ved udlæg af nye byzonearealer skal kommunen redegøre for afvejningen imellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser. Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter Nye områder i bymønsterbyerne (Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop) skal anlægges sådan at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles varmeforsyning Nye byområder skal anlægges sådan, at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles vandforsyning, fælles spildevandsafledning og kollektiv trafik og således, at der er gode adgangsforhold til den kollektive trafiks stoppesteder, herunder at der etableres stiforbindelser i fornødent omfang Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, der ved lokalplanlægning skal overføres til byzone, skal ske i respekt af retningslinierne for følgende emner: Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse jf. afsnit 2.5 Støj fra fritidsaktiviteter jf. afsnit 4.4 Støj fra veje jf. afsnit 3.1 Støj fra vindmøller jf. afsnit 6.1 Støj fra forsvarets anlæg jf. afsnit 6.9 Det skal sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af planens støjkrav. Note Støjfølsom anvendelse omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv - herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land - blandt andet parker, kolonihaver, ferielejligheder, sommerhusområder og campingpladser Nye byområder skal anlægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet kan løses tilfredsstillende. Udlæg af arealer kan endvidere ikke finde sted før evt. problemer i forhold til planlagte eller byggeliniesikrede fremtidige veje kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af nye byområder langs det overordnede vejnet bør der ved lokalplanlægning efter aftale med vejbestyrelsen fastlægges bestemmelse om afskærmende beplantning m.m. langs bebyggelse ud mod det overordnede vejnet Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede og bæredygtige vejnet. 24

21 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Gode rammer er vigtige til sikring af en positiv udvikling for erhvervslivet. Lokaliseringen af erhvervsvirksomheder er et vigtigt led i disse rammer. Imidlertid kan erhvervslokaliseringen ikke ses isoleret. Især lokalisering af forurenende erhvervsvirksomheder kan give negative konsekvenser for omgivelserne - konsekvenser som miljømæssige gener for virksomhedernes naboer og forurening af naturen og miljøet som helhed. Sådanne miljøkonflikter kan på sigt også virke hæmmende for erhvervsudviklingen. Redegørelse Det er kommunalbestyrelsens holdning, at gode og miljømæssigt bæredygtige lokaliseringsmuligheder for eksisterende og fremtidige erhverv har afgørende betydning for fastholdelse af erhvervsudviklingen. Kommunalbestyrelsen finder, at det er væsentligt for bosætningen på Langeland, at det ved lokalisering af boligområder, institutioner m.v. sikres, at sådanne områder ikke påføres uacceptable miljømæssige belastninger som støj, lugt m.m. fra eksisterende og planlagte erhvervsvirksomheder. Lokaliseringen af erhverv bør derfor ske efter en samlet afvejning af alle relevante interesser, således at miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser i form af uacceptable miljøbelastninger undgås. Samtidig kan det konstateres, at der i Rudkøbing og Bagenkop er centralt placerede ældre erhvervs- og havneområder, hvor dele af erhvervsanvendelsen er under afvikling, og hvor en omdannelse til nye funktioner er ønskelig. I havneområdet har der vist sig ønsker om at blande mere miljøfølsomme formål, herunder boliger med erhvervsformål - både traditionelle virksomheder med miljøbelastninger, der i så fald må begrænses, og de nye virksomhedstyper uden væsentlige miljøbelastninger. Det er kommunalbestyrelsens mål at fremme en positiv erhvervsudvikling ved at sikre og tilgodese erhvervslivets behov for gode erhvervslokaliseringer på Langeland at sikre, fra en helhedsvurdering, en bæredygtig lokalisering af forurenende erhverv til gavn for erhvervslivet og i respekt for mennesker, naturen og miljøet, herunder at sikre, at forurenende erhverv lokaliseres således, at de ikke påfører mennesker, naturen og miljøet uacceptable miljøbelastninger at sikre, at forureningsfølsomme formål lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable miljøbelastninger fra forurenende erhverv. Miljøhensyn ved udlæg af områder til erhvervsformål Den overordnede strategi for at undgå miljøgener ved erhvervslokalisering er at undgå eller reducere forureningen mest muligt ved hjælp af renere teknologi og dernæst reducere forureningen yderligere via rensning eller afskærmning ved kilden. Det er dog ikke altid muligt at undgå forurening fra virksomheder, hvorfor et vist niveau af forurening og gener fortsat må accepteres i mange virksomheders omgivelser. For at sikre at disse forureninger og gener ikke påfører omgivelserne uacceptable miljøbelastninger, vil en adskillelse af forskellige funktioner, f.eks. boliger og erhverv, ofte være nødvendig. Det er omfanget af erhvervsvirksomhedernes luftog lugtforurening samt særligt støjbelastning af omgivelserne, der ofte er afgørende for hvilken afstand, der er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhederne og omgivelserne med henblik på at begrænse forureningen og generne til et acceptabelt niveau. 25

22 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Overordnede bindinger Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens 1, stk. 1, at loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk. 2 fremgår, at det særligt tilsigtes at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper. Det fremgår af planlovens 1,stk. 1, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk. 2, punkt 4 fremgår, at loven især tilsigter, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Det fremgår også af planlovens 11 a, nr. 1, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for arealudlæg til byzoner og sommerhusområder. Det fremgår endvidere af planlovens 11a, nr. 6, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for beliggenheden af virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Desuden fremgår det af planlovens 11g, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). Det fremgår af lovens 11e, stk. 3, at redegørelsen skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved anlægget. Erhvervsområder under omdannelse Omdannelse af bl.a. ældre erhvervs- og havneområder kan ofte have positive effekter for erhvervsudviklingen. Der kan ved omdannelsen skabes attraktive byområder, der appellerer til lokalisering af nye erhvervstyper. Omdannelsen bør ske under hensyn til de tilbageblevne erhverv i områderne, og potentielle miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse bør vurderes før omdannelsen og i øvrigt indgå i omdannelsesplanerne i overensstemmelse med lovgivningen på området. De nye regler for byomdannelse vil gøre det lettere end hidtil at omdanne ældre erhvervs- og havneområder til nye formål, hvilket findes positivt. Byomdannelsen bør så vidt muligt ske i samarbejde med de eksisterende virksomheder i og omkring området der byomdannes. Omdannelse af erhvervsområder til nye arealanvendelser giver ofte problemer af miljømæssig art. Især kan hensynet til støjbeskyttelse give problemer, idet de påtænkte ændringer i arealanvendelsen typisk vil være mere støjfølsomme. Det betyder, at når de nye arealanvendelser etableres, så risikerer de eksisterende virksomheder at blive pålagt skærpede støjkrav, og dermed øgede omkostninger hvis de ikke ønsker at fraflytte området. Alternativt risikerer de nye typer arealanvendelser at måtte acceptere større støjbelastning end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Ved fastlæggelsen af afstanden mellem områdetyperne bør der tages udgangspunkt i, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder skal overholdes. Disse støjgrænser fremgår af Bilag B. Ved luft- og lugtforureningsproblemer kan den nødvendige afstand dog være større end afstanden dikteret af varetagelsen af støjhensynet. Dette må i givet fald belyses konkret. Der skal i forbindelse med erhvervslokalisering også tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og grundvandsressourcen samt til beskyttelsen af overfladerecipienter. Til brug for planlægningens lokalisering af erhverv har Miljøministeriet i "Håndbog om Miljø- og Planlægning" klassificeret en række brancher, typisk efter virksomhedernes produktionstype og forureningsgrad. Dette lokaliseringsværktøj bør anvendes. Der kan også opstå problemer med vibrationer og trafikstøj, med jord- og grundvandsforureninger, med spildevands- og recipientproblemer samt med støv, lugt- og luftforureningsproblemer. I forbindelse med omdannelser af erhvervsområder må der derfor tages højde for såvel virksomhedsstøj som de øvrige miljømæssige problemer. For at løse nogle af problemerne omkring omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder er der i 2003 foretaget ændringer i planloven. Omdannelserne kaldes her byomdannelse. Samtidig har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning om håndteringen af miljøproblemer, herunder især af virksomhedsstøj, i forbindelse med byomdannelse. I de nye regler for byomdannelse stilles der særlige krav til indholdet og forløbet af planlægningen. 26

23 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Det fremgår bl.a. at et byomdannelsesområde kun må omfatte et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i langt den overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. I byomdannelsesområder kan der i en overgangsperiode, der ikke væsentligt må overskride 8 år, accepteres en overskridelse af de vejledende grænser for virksomhedsstøj på i udgangspunktet 5 db. Lokalplanen for byomdannelsesområdet skal i tilfælde af støjproblemer indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at problemerne bringes til ophør og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Der bør også redegøres for alle øvrige miljøproblemer, der er forbundet med omdannelsen. ske til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipient-kvalitetsplanen for den anvendte recipient. På Langeland er der peget på 2 områder (Tullebølle og Humble), hvor der kan udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det. Der er anført den spildevandsrensning, der er nødvendig ved en eventuel udbygning af renseanlæggene over den i dag godkendte kapacitet. Ved vurderingen er der taget hensyn til den pågældende recipients målsætning og nuværende forureningstilstand. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav På Langeland er der ingen virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men der er udpeget arealer for særligt vandforurenende erhverv. Der foreligger ingen præcis definition af, hvilke virksomheder, der skal karakteriseres som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det kan dog siges, at der er tale om virksomheder, der vil være særligt belastende for omgivelserne med hensyn til støj, grundvands- og luftforurening, affaldsproduktion, forurening af overfladevand, spildevandsbortskaffelse og trafik. Det særlige beliggenhedskrav kan skyldes et eller en kombination af flere af disse forureningsaspekter. I Miljøministeriets "Vejledning om planloven" er der som eksempler på virksomheder med særlige beliggenhedskrav anført forurenende industrivirksomhed, rensningsanlæg, affaldsanlæg, lufthavne, flyvepladser, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Særligt grundvandstruende og vandforbrugende erhverv Der stilles særlige krav til visse virksomheders beliggenhed af hensyn til grundvandets beskyttelse mod forurening, jf. afsnit 7.4. Desuden kan særligt vandforbrugende erhvervstyper ikke placeres alle steder på grund af begrænsede grundvandsressourcer, jf. afsnit 7.4. Udnyttelse af områder til særligt vandforurenende erhverv forudsætter, at spildevandsafledningen kan Rensningsanlæg Roløkke/Tullebølle med afledning (recipient) til Langelandsbælt Rensanlæggets kapacitet pr : 4300 PE Renseanlæggets middel/maks. belastning i 2008: 1.449/2.310 PE Rensningsanlæg Brandsby/Humble med afledning (recipient) til Langelandsbælt Rensanlæggets kapacitet pr : 6000 (PE) Renseanlæggets middel/maks. belastning i 2008: 1.663/3.338 PE Generelt skal der ved øget spildevandsbelastning ud over den nuværende kapacitet ved begge rensningsanlæg ske en omdannelse af nitrat til frit kvælstof (denitrifikation). Dvs. kvælstoffjernelse 27

24 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse For målsætningens opfyldelse vil det endvidere være nødvendigt, at vandmiljøplanens reduktionsmål for kvælstof- og fosforudledningen på henholdsvis 50% og 80% for landbruget opfyldes. Arealerne til særligt vandforurenende erhverv skal indgå i kommuneplanlægningen og i spildevandsplanerne, men herudover skal de forurenende virksomheder selvsagt fortsat godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Det skal generelt og i forbindelse med miljøgodkendelser af virksomheder sikres, at udledningen af spildevand fra virksomhederne begrænses mest muligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger. Specielt bør udledningen af spildevand med indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer søges undgået ved den største mulige grad af substitution og recirkulation/genanvendelse af spildevandsstrømme i lukkede kredsløb og dernæst via rensning ved kilden. Det kan herigennem sikres, at en stadig større andel af spildevandsslammet fra de fynske renseanlæg kan genanvendes til jordbrugsformål som en gødningsressource under overholdelse af gældende bekendtgørelse. Om spildevandsplanlægningen henvises i øvrigt til afsnit 6.7. Såfremt der i forbindelse med arealudlæg forventes problemer med luft- og lugtforurening, skal der redegøres for problemet og hvordan det forventes løst. Der skal således tilstræbes en forebyggelse af luftog lugtforureningsproblemer. Den nødvendige afstand fastlægges i hvert enkelt tilfælde, bl.a. på baggrund af tilladt maksimal støjbelastning, kendt eksisterende støjudsendelse, støjdæmpende foranstaltninger og topografiske forhold Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal det fastlægges, hvilke virksomhedstyper der under hensyn til omgivelsernes følsomhed kan placeres i det nye område. Fortolkningsbidrag: Hvilke virksomhedstyper/aktiviteter, der kan tillades i et konkret område, afgøres eventuelt ud fra en gruppering/ klassificering af virksomhederne efter forureningsniveau samt en, her ud fra, fastlagt minimumsbekyttelsesafstand til forureningsfølsomme arealanvendelser. Der henvises til Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning, december Ved udlæg af erhvervsarealer af en vis størrelse bør nødvendig beskyttelsesafstand til forureningsfølsom arealanvendelse tillige sikres ved en zonering/ differentiering i anvendelsen af erhvervsområdet. Retningslinier Erhvervslokalisering generelt Ved udlæg af arealer til erhvervsformål skal der sikres en passende afstand til eksisterende og planlagt støjfølsom arealanvendelse, så virksomheder i erhvervsområdet kan overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser ved disse arealer, jf. bilag B fig.b1. Desuden skal det ved udlæg af nye støjfølsomme arealanvendelser sikres, at der fastlægges nødvendig afstand til eksisterende og planlagte erhvervsarealer, så Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes, jf. bilag B fig. B1. For arealudlæg til blandede formål gælder tillige: Der kan ske udlæg af arealer til blandede formål (bolig og erhverv). Der må i sådanne områder alene placeres mindre værksteds-, lager-, kontor- og servicevirksomheder, som ikke belaster de omliggende boliger med nævneværdige gener. For arealudlæg til egentlige erhvervs- og industriområder gælder tillige: Ved udlæg af arealer til egentlige erhvervs- og industriområder skal det præciseres, hvorvidt der kan indrettes boliger i tilknytning til virksomhederne i området eller ej. Såfremt der tillades boliger i tilknytning til virksomhederne, skal det tillige præciseres, at tilladelse kun 28

25 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse kan gives - i konkrete tilfælde - hvis det kan dokumenteres, at virksomhedens forsvarlige drift kræver, at der uden for normal arbejdstid er en person til stede i virksomhedens umiddelbare nærhed, jf. bilag B fig. B1. For virksomheder med støjkonsekvensområder gælder tillige: Der må ikke placeres ny støjfølsom arealanvendelse inden for de på hovedkortets viste støjkonsekvensområder for virksomheder, før der er foretaget en nøjere vurdering af mulighederne for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser samt de økonomiske konsekvenser herved. For arealudlæg til virksomheder mv. med særlige beliggenhedskrav gælder tillige: Udpegning af arealer til virksomheder mv., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, skal ske på baggrund af en konkret vurdering af omgivelsernes miljøfølsomhed. det gennem nærmere undersøgelser er dokumenteret, at dette er miljømæssigt acceptabelt, og herunder at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser kan overholdes. For risikovirksomheder gælder tillige: Risikovirksomheder må ikke etableres eller udvides væsentligt hvis afstanden til eksisterende risikofølsom arealanvendelse er mindre end 500 m, medmindre det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret risikovurdering. Inden for konsekvensområderne må der ikke etableres risikofølsom arealanvendelse, medmindre det er vurderet, at risikoforholdene kan betragtes som acceptable. For særligt grundvandstruende, vandforbrugende og vandforurenende erhverv gælder tillige: For virksomheder der kan være grundvandstruende gælder retningslinierne i afsnit 7.4 i Regionplan 2005 indtil de statslige vandplaner er vedtaget Omkring eksisterende og planlagte områder for virksomheder med særlige beliggenhedskrav, for hvilke der ikke andetsteds i kommuneplanen er fastlagt særskilte konsekvensområder, udlægges der konsekvensområder på i udgangspunktet 500 m. Ændring af konsekvensområderne må bero på en konkret miljømæssig vurdering. Inden for konsekvensområderne må der ikke etableres forureningsfølsom arealanvendelse, medmindre For særligt vandforbrugende erhverv gælder retningslinie i afsnit 7.2 i Regionplan 2005 indtil de statslige vandplaner er vedtaget Der kan som en del af erhvervsområderne i byerne Tullebølle og Humble udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv. Endvidere kan der udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv i andre erhvervsområder, hvor spildevandet ligeledes føres til et af centralrenseanlæggene for de nævnte byer. Herudover kan der ikke forventes udlagt arealer til særligt vandforurenende erhverv Arealer, der i en kommuneplan udlægges til særligt vandforurenende erhverv, skal optages i kommunes spildevandsplan. 29

26 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Spildevandet fra virksomheder placeret på arealer til særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang tilsluttes det kommunale centralrenseanlæg for det pågældende område. Udnyttelse af sådanne arealer til særligt vandforurenende erhverv kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Etablering af særskilt spildevandsudledning fra en virksomhed til recipient bør normalt undgås, men vil efter ansøgning blive vurderet i forhold til de lokale recipientforhold og en samfundsmæssig/teknisk vurdering af fordele og ulemper ved en direkte udledning*. *Retningslinien tilpasses og/eller ophæves ved den kommende vandplan Udledningen af spildevand fra særligt forurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af renere teknologi og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden*. *Retningslinien tilpasses og/eller ophæves ved den kommende vandplan. 30

27 2.6 Detailhandel 2.6 Detailhandel Detailhandel skaber liv i byerne, og omfanget, udbuddet og kvaliteten af den er typisk afgørende for byernes attraktion som leve- og bosted. Således har udviklingen væsentlig betydning for byernes evne til at tiltrække og fastholde nye bosættere, samt for udviklingen i flere andre erhverv som turisme, kulturliv m.v. Alle byer har naturligvis ikke samme mulighed for at tiltrække et stort og varieret udbud af detailhandel. Odense, Middelfart og Nyborg Kommune, som hver især har gennemført en individuel analyse af detailhandlen i deres kommuner, har bidraget til den samlede analyse med oplysninger om kommunernes butikker og en række analyseresultater. Middelfarts egen analyse af detailhandlen er blevet udarbejdet sideløbende med analysen for hele Fyn, hvilket er årsagen til at Middelfart ikke indgår i alle rapportens delanalyser. Detailhandelsanalysen for Fyn kan ses på kommunens hjemmeside. Det er kommunalbestyrelsens mål at der skabes muligheder for udviklingen af detailhandel, som sikrer forbrugerne gode indkøbsmuligheder med høj kvalitet og lave priser at udviklingen af detailhandel fortsat skal ske i Rudkøbings bymidte at styrke og fastholde handelen i det eksisterende center for henholdsvis dagligvarehandel og udvalgsvarehandel i Rudkøbing bymidte at Rudkøbings bymidte gøres yderligere attraktiv via udarbejdelse af Helhedsplan for Rudkøbing med henblik på styrkelse af - oplevelser i bymidten - handelslivet - renovering af byens rum - trafikforhold - parkeringsforhold at sikre at der et grundlag for dagligvarehandel i de mindre bysamfund uden for Rudkøbing. Redegørelse Fynsk detailhandelsanalyse De fynske kommuner har gennemført en analyse af detailhandlen for hele Fyn i Detailhandelsanalysen har til hensigt at bidrage med en samlet viden om detailhandlen på Fyn og dens udvikling siden 1999, hvor det daværende Fyns Amt foretog en lignende undersøgelse af detailhandlen i amtet. Analysen giver samtidig detaljeret viden om forholdet mellem detailhandlen i de enkelte kommuner og større byer og dermed et vigtigt bidrag til kommuneplanlægningen. Langelands analyse af detailhandelen Detailhandelsanalysen for Langeland har til formål at bidrage med detaljeret og lokal viden om detailhandelsstrukturen, forholdet mellem detailhandlen i de større byer på Langeland og behovet for nye arealer til butiksformål, hvilket er vigtige led i kommuneplan-lægningen. I detailhandelsanalysen er fokus særligt rettet mod Rudkøbing, Bagenkop, Humble, Lindelse, Spodsbjerg, Tullebølle, Lohals, Tranekær og Snøde. I forbindelse med detailhandelsanalysen er der foretaget en oplandsundersøgelse, der har til formål at afdække indkøbsadfærd og -præferencer blandt brugere og potentielle brugere af butikkerne i Rudkøbing bl.a. med det formål at vurdere oplandet til Rudkøbing. Detailhandelsanalysen for Langeland kan ses på kommunens hjemmeside. Bymønsteret Langeland Kommune er med sine knap indbyggere den næstmindste af de fynske kommuner, hvor kun Ærø Kommune har færre indbyggere. Indbyggerne i Langeland Kommune udgør knap 3 % af den samlede befolkning i de fynske kommuner. Målt på indbyggertallet er der tale om et centraliseret bymønster på Langeland, hvor Rudkøbing i kraft af sin størrelse og centrale beliggenhed med fast forbindelse til det øvrige Fyn udgør hovedbyen. I Rudkøbing bor ca. en tredjedel af indbyggerne på Langeland. De øvrige byer er små sammenlignet med Rudkøbing og har alle under indbyggere. I den fælles detailhandelsanalyse for hele Fyn er Lohals og Humble udvalgt ud over Rudkøbing som byer med en særlig betydning og rolle i detailhandlen på Langeland. Lohals og Humble ligger i hver 31

28 2.6 Detailhandel sin ende af øen i en vis afstand fra Rudkøbing og dækker således hvert sit lokalområde. Langelands turisme er også drevet af den årlige musikfestival på øen. Hvert år valfarter flere tusinde besøgende - både endagsturister og overnattende gæster - til Rudkøbing i forbindelse med den årlige Langelandsfestival. Antallet af festivalgæster svarer groft omregnet til, at øens indbyggertal tredobles i den periode, hvor festivalen løber af stablen. Butiksstruktur Detailhandlen på Langeland er præget af bymønstrets en-centerstruktur. Der er i alt ca. 120 butikker på Langeland, hvoraf halvdelen ligger i Rudkøbing. Kilde: Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Ud over at bymønstret på Langeland er kendetegnet ved en en-centerstruktur er et andet særligt karakteristikum ved bymønstret, at en stor del af indbyggerne bor i landdistrikterne, som i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for de helt små byer med under 200 indbyggere og landområderne. Ca af Langelands indbyggere svarende til knap 40 % bor således i landdistrikterne ifølge Danmarks Statistik. De øvrige butikker er spredt over store dele af øen med mindre koncentrationer i Humble, Tranekær, Lohals og Bagenkop. Koncentrationen af butikker er størst inden for udvalgsvarer, hvor 55 % af alle butikker er lokaliseret i Rudkøbing. Inden for dagligvareområdet er der tale om en mere decentral butiksstruktur omend 40 % af alle dagligvarebutikker ligger i Rudkøbing. Det er karakteristisk for butiksstrukturen på Langeland, at relativt mange af butikkerne ligger i de mindste byer eller uden for byerne. Den spredte butiksstruktur skyldes sandsynligvis, at turismen er spredt over det meste af Langeland og derved skaber grundlag for at der kan drives butik uden for de større byer. I yderområderne dvs. den nordligste og sydligste del af Langeland er det dagligvarebutikkerne, der dominerer, mens udvalgsvarebutikkerne er koncentreret i Rudkøbing. Lokale forhold Pendlingen ud af Langeland Kommune er næsten dobbelt så stor som indpendlingen. Nærheden til især Svendborg og dets arbejdsmarked betyder en relativt stor interaktion med Svendborg, som i en detailhandelsmæssig kontekst udgør en konkurrent til Rudkøbing by. Rudkøbing ligger centralt på Langeland og i umiddelbar tilknytning til øens eneste forbindelse til Fyn, hvilket vurderes at være en lille fordel for detailhandlen i Rudkøbing. Turisme Hvert år kommer mange turister til Langeland. Langeland er Fyns næststørste sommerhuskommune med sine sommerhuse, hvilket giver et indtryk af turismens store betydning i kommunen. Dertil kommer overnatningsmuligheder på campingpladser, i forbindelse med lystbådehavne, hoteller mv. Siden 1999, hvor Fyns Amt senest undersøgte detailhandlen på Fyn og Langeland, er antallet af butikker faldet markant med knap en fjerdedel af den samlede butiksbestand i Det er primært antallet af udvalgsvarebutikker, som er faldet i perioden, hvor Rudkøbing har stået for halvdelen af nedgangen. På trods af reduktionen i butiksbestanden er antallet af butikker set i forhold til indbyggertallet fortsat højt på Langeland, når butikstætheden sammenlignes med de øvrige fynske kommuner. Den relativt høje butikstæthed kan bl.a. forklares ved, at omsætningen fra turismen skaber grundlag for en anden butiksstruktur og flere butikker end indbyggernes forbrug umiddelbart skaber grundlag for. 32

29 2.6 Detailhandel Antal butikker 2007 Dagligvarer Beklædning Boligudstyr Øvrige udv.varer Pladskr. varer Bagenkop Humble Lindelse Lohals Rudkøbing Snøde Spodsbjerg Tranekær Tullebølle I alt butikker efter Rudkøbing. Byen er velforsynet med dagligvarebutikker, som dækker den lokale dagligvareforsyning i den sydlige del af Langeland, hvor der ligger flere større sommerhusområder. Byen har i øvrigt 5 udvalgsvarebutikker inden for beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Butikkerne i Humble ligger langs Hovedgaden og Ristingevej. Lohals Lohals er den største af de nordligt beliggende byer på Langeland. Byens detailhandel ligger relativt spredt i byen og består i overvejende grad af dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning herunder sommerhusområderne umiddelbart syd og lidt nord for byen. Den største dagligvareforretning ligger på Østergade i modsatte ende af havnen. Øvrige kom I alt I alt Kilde: Detailhandelsanalyse Langeland Kommune 2008 Rudkøbing Rudkøbing er Langelands største handelsby, og byen rummer over halvdelen af øens udvalgsvarebutikker. Det er især inden for beklædning, at Rudkøbing dominerer med over 60 % af butikkerne. Butikkerne ligger primært koncentreret omkring Østergade, som er Rudkøbings vigtigste handelsstrøg. Derudover er en del butikker lokaliseret i de tilstødende gader til Østergade - primært langs Ørstedsgade, Ahlefeldtsgade og Torvet. Rudkøbings primære butiksliv ligger således samlet centralt i byen, hvor der er skabt en relativt høj bymæssig intensitet. En tæt samlokalisering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker giver typisk synergieffekter i form af en mere attraktiv bymidte og som følge heraf en øget kundetilstrømning til gavn for den samlede detailhandel. Rudkøbings store dagligvarebutikker ligger i tilknytning til strøgområdet. Inden for ganske kort afstand ligger SuperBrugsen, Aldi, Netto og Fakta, hvilket er med til at trække kunder ind til Rudkøbing bymidte. Humble Humble er Langelands næststørste by og har i overensstemmelse hermed den største koncentration af Kædetilknytning Tilstedeværelsen af kædebutikker har i stigende grad fået betydning for en bys detailhandelsmæssige attraktion. Kapitalkædernes betydning skyldes, at de generelt er bedre end ikke-organiserede butikker til at tiltrække og appellere til forbrugerne på baggrund af sortiment, butiksindretning, størrelse mv. Samtidig agerer flere frivillige kæder i dag på en række områder som kapitalkæder og har derfor også fået en vis betydning for kundernes valg af indkøbssted. Kædebutikkerne på Langeland er primært koncentreret i Rudkøbing. Kapitalkædebutikkerne er udelukkende lokaliseret i Rudkøbing, mens ca. halvdelen af de frivillige kæder ligger her. Det er bemærkelsesværdigt, at der i perioden fra kun er sket en reduktion på 1 kapitalkædebutik i Rudkøbing. Udviklingen i Rudkøbing følger således ikke udviklingen på landsplan, hvor der har været en generel tendens til at kapitalkæderne inden for udvalgsvarer primært koncentrerer sig i de større byer med et kundeunderlag på min indbyggere. Rudkøbing nuværende bymidte Bymidteafgrænsning Kommunalbestyrelsen vælger at fastholde de nuværende centerområder, således at rammeområde C. opretholdes. Der er på den baggrund mulighed for at opretholde og fastholde bymidtens udstrækning og udbygge handelslivet i Rudkøbings midte. 33

30 2.6 Detailhandel 1) Statistisk bymidteafgrænsning Planlovens nye detailhandelsbestemmelser, som trådte i kraft 1. juli 2007, tager afsæt i målsætningen om, at detailhandelsplanlægningen skal fremme udviklingen i bymidterne og i den centrale del af bydelene. Planlovsrevisionen blev i efteråret 2007 fulgt op af en»bekendtgørelse om afgrænsning af bymidter og bydelscentre«, der fastsætter nærmere regler for, hvordan bymidter og bydelscentre afgrænses med udgangspunkt i en statistisk metode. Den statistiske metode skal kun tages i anvendelse, hvis afgrænsningerne af bymidter og bydelscentre ønskes ændret og under forudsætning af, at de enkelte centre har et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end m2. Rudkøbing bymidte udlagt til centerformål. Fastholdelse af denne struktur støttes op af en helhedsplan samt en gennemgang og sanering af trafik og parkeringsforhold i den indre by. Arbejdet er igangsat inden nærværende kommuneplan. Desuden er der i 2009 udarbejdet en bevarende lokalplan, som fastholder bevaringsværdier og gør det muligt at bevare det attraktive by- og handelsmiljø i den indre by. Samlet set medfører dette at der kan opstå konflikter mellem arealer til detailhandel og bevaringshensyn. Nuværende bymidte Den tidligere Rudkøbing Kommune har i Kommuneplan 2001 udlagt arealer til centerformål som udgør arealerne i områderne 1.C.1, 1.C.2, 1.C.3.1, 1.C.3.2 og 1.C.4. Disse arealer kan anvendes i centerformål, herunder udlæg til butiksformål som butikker til detailhandel, liberale erhverv, hotel- og restaurationsvirksomhed, håndværksmæssige servicevirksomheder og offentlige formål. For byerne på Langeland er en afgrænsning af bymidten efter den statistiske metode således kun relevant i Rudkøbing, hvor det samlede bruttoetageareal er på ca m2. Den eksisterende afgrænsning af Rudkøbing bymidte kan ifølge de nye detailhandelsbestemmelser imidlertid opretholdes. Der er i detailhandelsanalyse foretaget en afgrænsning af Rudkøbing bymidte efter den statistiske metode. Afgrænsningen har til formål at danne grundlag for evt. fremtidige planlægning af detailhandlens udvikling i Rudkøbing især uden for det nuværende detailhandelscentrum. Den statistiske metode anvendes ikke i planlægningen. Levende bymidter betyder oftest, at der ikke er for stor spredning mellem de kunde- og publikumsorienterede virksomheder. Den statistiske afgrænsning af bymidten tager udgangspunkt i, at afstanden mellem funktionerne maksimalt må være 50 m, svarende til at nærarealerne er sammenhængende. Hvor der er maksimalt 50 m mellem funktionerne, er der tale om en sammenhængende bykerne. Omkring den faktiske kerne, der opfylder kravene om variation og tæthed, lægges en randzone på 100 m. Tilsammen udgør kernen og randzonen den statistisk afgrænsede bymidte. Den fremkomne statistiske afgrænsning af Rudkøbing bymidte er kun vejledende. Hvis metoden anvendes ville det betyde at der kan ske udvidelse ud over den statistiske afgrænsning ved at inddrage arealer, der grænser op hertil. Udvidelser ud over den statistiske afgrænsning kræver at kommunen redegør for, hvorfor det pågældende område ønskes inddraget i bymidten eller bydelscentret, mulige alternative områder, der kan inddrages, hvordan inddragelsen stemmer overens med den overordnede detailhandelsstruktur samt konsekvenserne for bymiljøet og trafikken. 34

31 2.6 Detailhandel Særligt pladskrævende varegrupper Særligt pladskrævende varegrupper kan placeres uden for den afgrænsede bymidte. Særligt pladskrævende varegrupper er biler, lystbåde, campingvogne, planter og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Møbelbutikker kan kun placeres uden for bymidten efter særlig planmæssig begrundelse efter planlovens regler. Særligt pladskrævende varer kan placeres i rammeområderne 1.D.3, 1.E.1, 1.E.4, 1.E.5 og 1.E.8. Retningslinier Der kan planlægges for dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker inden for de i oversigtskort afgrænsede områder til centerformål jf punkt til Såfremt der ønskes tilvejebragt plangrundlag for arealer til detailhandel uden for de udpegede områder til centerformål skal planlægningen foregå ud fra den statiske metode 1) jf. gældende lovgivning medmindre det af hensyn til bevaringsværdigt bymiljø ikke er muligt at lokalisere butikker i bymidten Centerområderne er følgende: Rudkøbing 1.C.1, 1.C. 2, 1.C.3 og 1.C.4 Lohals 2.C.1, 2.C.2, 2.C.3 Snøde 3.C.1 Lejbølle 4.C.1 Tranekær 5.C.1 Tullebølle 6.C.1 og 6.C.2 Spodsbjerg 7.C.1 Lindelse 8.C.1 Humble 9.C.1, 9.C.2, 9.C.3, 9.C.4 og 9.C.5 Tryggelev 10.C.1 Bagenkop 11.C.1 Bymønsterbyerne Det er kommunalbestyrelsens mål at sikre, at der er et grundlag for dagligvarehandel i de mindre bysamfund uden for Rudkøbing. Det betyder, at kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der skal være mulighed for opretholdelse af en dagligvarehandel i bymønsterbyerne som har åbent året rundt. Turismen har afgørende betydning for dagligvarehandlen, men der bør være mulighed for at bevare og opretholde et eksistensgrundlag med min. en dagligvarebutik i hver af de største bymønsterbyer (Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg Humble og Bagenkop), samt en dagligvarebutik i den mindre bymønsterby Lindelse. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varer skal lokaliseres i området udlagt til erhvervsformål og blandet bolig- og erhvervsformål eller kan med særlig planlægningsmæssig begrundelse placeres inden for byzone hvor vejadgang og beliggenhed er ideel. Samlet arealopgørelse i Detailhandelsanalyse for Langeland Kommune 2008 udgør i Rudkøbing i alt m 2 ekskl. pladskrævende varer. Opgørelsen omfatter arealer uden for centerafgrænsningen. 35

32 2.6 Detailhandel Bymønsterby med centerfunktion Rudkøbing Rammeområder 1.C.1, 1.C. 2, 1.C.3 og 1.C.4. Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelser: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: m² Samlet butiksareal m² Samlet arealudlæg m² Disponibel rummelighed m² Pladskrævende varer (biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler) kan placeres i: Rammeområde 1.D.3 Bellevue Rammeområde 1.E.1 Bellevue Rammeområde 1.E.4 Schnohrsvej Rammeområde 1.E.5 Omfartsvejen Butikkerne skal være over 500 m² og må ikke være større end m². I byzone kan produktionsvirksomheder etablere butikker med en størrelse op til 200 m² - til detailsalg af egne produkter. Møbelbutikker kan kun placeres uden for centerafgrænsningen i bymidten efter særlig planmæssig begrundelse efter planlovens regler. Tullebølle Rammeområder 6.C.1 og 6.C.2 Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal m² Samlet arealramme til nye butiksformål m² Spodsbjerg Rammeområde 7.C.1. Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal 921 m² Samlet arealramme til nye butiksformål m² Øvrige bymønsterbyer: Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop Lohals Rammeområder 2.C.1, 2.C.2, 2.C.3 Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal m² Samlet arealramme til nye butiksformål m² Lindelse Rammeområde 8.C.1. Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal 504 m² Samlet arealramme til nye butiksformål 500 m² Humble Rammeområder 9.C.1, 9.C.2, 9.C.3, 9.C.4 og 9.C.5. Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal m² Samlet arealramme til nye butiksformål m² 36

33 2.6 Detailhandel Bagenkop Rammeområde 11.C.1. Der kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: m² Udvalgsvarebutikker: 500 m² Samlet butiksareal m² Samlet arealramme til nye butiksformål m² Øvrige mindre bysamfund: Snøde, Lejbølle, Tranekær og Tryggelev Snøde rammeområde 3.C.1 Lejbølle rammeområde 4.C.1 Tranekær rammeområde 5.C.1 Tryggelev rammeområde 10.C.1 I hver af de mindre byer kan planlægges for butikker op til følgende størrelse: Dagligvarebutikker: 500 m² Udvalgsvarebutikker: 200 m² Arealramme til nyt butiksarael 500 m² Uden for bymidten* i Rudkøbing kan der placeres enkeltstående butikker i byzone op til m², der alene tjener til lokalområdets daglige forsyning. Placeringen skal være min. 500 m fra eksisterende centerområde. * Bymidte i kommuneplanen udlagt som centerområde. 37