Byudvikling. 2.1 Byerne. 2.1 Byerne. Kommuneplan for Langeland Kommune

Transkript

1

2 2.1 Byerne 2.1 Byerne Bystrukturen på Langeland er under pres på grund af indflytning til de større byer. Samtidig oplever Danmark en økonomisk stagnation på mange områder, herunder bolig- og erhvervssektoren. Lokalt på Langeland opleves en indflytning af ældre fra øens landområder til Rudkøbing. Det er primært den ældre befolkning som har behov for at flytte fra deres ældre og utidssvarende boliger og husmandsbrug ind til øens hovedby. Den økonomiske stagnation giver øget fokus på fastholdelse og udbygning af det eksisterende boligudbud gennem f.eks. byfortætning i Rudkøbing. Derved oplever Langeland at der ikke er behov for nye arealudlæg eller nye byudviklingsområder. Der gøres en målrettet indsats for at sikre at området langs vore hovedfærdselsårer ikke kommer til at se forladte og forfaldne ud. I 2012 blev det besluttet at nedrive 13 ejendomme, og fremover vil der være en række nye emner som forventes at blive omfattet af indsatspuljen til nedrivning af kondemnable ejendomme. Kommunalbestyrelsen fastholder byerne til aktiv byudvikling således at strukturen omkring børnepasning, skolegang, idrætsliv, indkøbsmuligheder, ældrepleje, kollektiv trafik og fritidsaktiviteter kan udvikles. Især Rudkøbing, som øens hovedby, er prioriteret således at den bevidste koncentration af skole, indkøbsmuligheder og idrætstilbud findes her. Især i Ørstedbyen i visionsområdet øst for Rudkøbing bymidte satses der målrettet på at skabe et udbygget bysamfund omkring den nye skole Ørstedskolen som er en topmoderne skole med en række af muligheder. Rudkøbing er øens hovedby både i kraft af bosætning, erhverv og turisme. Kommunalbestyrelsen fastholder og udbygger denne position ved bl.a. at øge indsatsen i byens midte for at sikre et aktivt og indholdsrit handelsliv til gavn for erhverv, bosætning og turisme. Lohals Kommunalbestyrelsen støtter derfor op om udvikling i de 7 bymønsterbyer på Langeland. De 7 bysamfund er: Rudkøbing Lohals Tullebølle Spodsbjerg Lindelse Humble Bagenkop Rudkøbing Tullebølle Spodsbjerg Lindelse Humble Bagenkop 6

3 2.1 Byerne Kystnærhed Planloven har siden sidste kommuneplan ændret sig to gange med hensyn til kystnærhedszonen. Langeland Kommune er næsten fuldstændig omfattet af kystnærhedszonen. For øer og halvøer, der helt er omfattet af kystnærhedszonen, kan der fortsat inddrages areal til velbegrundet byudvikling ved byer i det planlagte bymønster. en skal på linje med anden byudvikling i kystnærhedszonen indpasses i landskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse. Kommunen er derfor forpligtet til dels at give en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for fremtidige byzoneudlæg, dels at placere fremtidige byzoneanlæg, der nødvendigvis må ligge i kystnærhedszonen, i overensstemmelse med statens udmeldinger. I kystzonen udlægges der ikke arealer som påvirkes af evt. oversvømmelse fra havet. Der henvises desuden til generelle rammebestemmelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at byudviklingen skal fremme visionen om at styrke Rudkøbing som en attraktiv bosætnings-, skole- og handelsby at fremtidens byudvikling skal bidrage til at styrke Langelands samlede byprodukter, så Langeland også i fremtiden er et attraktivt sted at bo, arbejde og holde fri Nuværende kommuneplan indeholder ikke nye arealudlæg. at skabe fremgang for alle kommunens landdistrikter herunder at skabe fokus på udviklingen af et større antal landsbyer (bymønsterbyer) i landdistrikterne som kan fungere som udviklingsdynamo for et større opland af landsbyer at fremme omdannelsen af ældre og udtjente havneområder til nye og attraktive arealanvendelser til havnerelaterede formål og nye attraktive byområder at byudviklingen skal ske ved byerne og at det langelandske landskab skal fastholdes som åbne og attraktive landskaber at byudviklingen skal ske i respekt for natur, miljø, kultur og landskab. Retningslinier Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der indgår i det langelandske bymønster Det langelandske bymønster består af Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop. Kystnærhedszone 7

4 2.1 Byerne Udvikling af øvrige bysamfund skal ske i henhold til udlagte rammebestemmelser eller huludfyldning Udvikling i landsbysamfund skal ske i overensstemmelse med Retningslinjer for administration af planlovens landzonebestemmelser. Jf. bilag Alle områder uden for Rudkøbings centerområder udlægges som landdistrikter Etablering af nye byudviklingsområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende boligområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. 8

5 2.2 Bosætning 2.2 Bosætning Befolkningsgrundlaget på Langeland har udviklet sig i negativ retning gennem en årrække. Eksempelvis var befolkningstallet i 1986 på ca personer. 1. januar 2013 var antallet reduceret til personer. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 4. kvartal borgere på Langeland. Dette tal er i 4. kvartal 2012 reduceret til borgere, hvilket er et fald på 202 personer på et år. Befolkningstallet er stærkt faldende som et udslag af samfundsudviklingen, hvor der sker en markant fraflytning for landområderne til bystrukturer med uddannelsesmuligheder som for eksempel Århus, Odense og København. Denne tendens vil kommunalbestyrelsen gerne vende, således at Langeland fortsat kan være en attraktiv bosætningskommune. Alderssammensætningen hos befolkningen vil påvirke fremtidens planlægning. Der vil være et stærkt fald i aldersgruppen 0-24 år på 19 % og i gruppen 25 til 64 år på 23 %. I gruppen 65+ forventes en stigning på 28 %. Omsat til planlægning vil behovet for fokus på den ældre befolkningsgruppe øges. Det er kommunalbestyrelsens mål at Langeland får en befolkningsudvikling på linje med den øvrige del af det fynske område at udvikle Langeland som bosætningskommune, skabe og fastholde grundlaget for en større tilflytning til kommunen. Det er målet at give varierende muligheder for at opføre op til 720 boliger i løbet af den næste tolv års periode. Kommuneplanen skal fastholde varierende muligheder for fortsat ny boligudvikling i det langelandske bymønster og udbygning i eksisterende byområder at udbygning af boligområderne skal ske omkring Rudkøbing svarende til nuværende arealudlæg Strynø har tidligere gjort sig bemærket ved at kunne fastholde befolkningsgrundlaget med især flere børn hvorved skolegrundlaget opretholdes. Fra 2011 til 2012 er befolkningstallet steget fra 216 til 221 personer. Ved den seneste optælling januar 2013 er tallet faldet til 202. Region Syddanmark har i forbindelse med regionens strategi Det gode liv udgivet en statistik for Langeland. I opgørelsen er der arbejdet med tal i 2011 niveau. Statistikken giver en lang række af tal for hvad der er sket på Langeland. Disse tal giver et klart fingerpeg på hvor vi er på vej hen. at der er udpeget fremtidige boligområder, som inddrages i planlægningen, når de udlagte områder er udbygget at der opnås en alsidig sammensætning af boligforhold i kommunen, således at der er et bredt udbud af ejerformer, boligstørrelser og boligtyper at der ved planlægning af nye boligområder og forbedring af eksisterende skal udlægges fælles friarealer og arealer til fællesfaciliteter afpasset med det enkelte områdes størrelse og boligsammensætning at der gives gode muligheder for udfoldelse af fritidsliv og fællesaktiviteter 9

6 2.2 Bosætning at der skabes gode muligheder for børns leg og udfoldelse, og for at ældre kan samles om fællesaktiviteter inden for boligområdernes rammer. Øget bosætning vil naturligt bidrage til en opblomstring af erhverv og beskæftigelse på øen. En styrket økonomi er et centralt element og forudsætningen for, at Langeland også i fremtiden sikres at være en selvstændig kommune. Befolkningsudvikling Oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at befolkningstallet på Langeland i 2012 er faldet med 202 personer. Over en 10-årig periode fra 2000 til 2011 er der en nettofraflytning på 62 personer om året. Langeland taber nettofraflyttere til Odense og Svendborg og vinder fra Assens, Fåborg-Midtfyn og Ærø. Prognose Prognosen er en fremskrivning baseret på generelle forudsætninger omkring en række befolkningsforhold og den nuværende befolkningssammensætning. Den langsigtede bosætningsstrategi indeholder en bred vifte af fremtidige botilbud og fastholdelse af udvikling i Ørstedbyen er del heraf. Målsætningen er at sikre mulighederne for opførelse af nye boliger selv i tider hvor der er en presset og svag økonomisk udvikling i landet. Udvikling i boligbestanden Den seneste 4-årige planperiode er stærkt præget af finanskrisen. I en periode over 10 år fra 2003 til 2012 er antallet af husstande reduceret fra til Boliger i det åbne land til under 0,5 mio. kr. er blevet meget svære at belåne, og der sker indflytning fra det åbne land til Rudkøbing. Det er især i aldersgruppen 65+ man ser denne tendens. I perioden er der stort set ikke etableret boliger i landområderne. I bymønsterbyerne uden for Rudkøbing er der opført ca. 10 helårsboliger. Rudkøbing tegner sig for det største antal nye boliger. Ca. 35 tæt-lav boliger og ca. 10 parcelhuse. Tæt-lav boliger er en efterspurgt vare pga. indflytningen fra det åbne land. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning giver et dystert billede af den næste 12-årige planlægningsperiode for Langeland. Frem til 2023 forventes Langelands befolkning at blive reduceret med ca. 78 personer om året. Prognosen viser at der sandsynligt vil være borgere på Langeland i Målsætninger Planstrategien for Langeland Kommune, der kan betragtes som kommunens udviklingsstrategi, har hovedvægten på temaet bosætning. En dynamisk bosætningspolitik er et væsentligt omdrejningspunkt for en positiv udvikling på Langeland. Rækkefølgebestemmelser Etablering af nye boligområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende boligområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. 10

7 2.2 Bosætning 11

8 2.2 Bosætning Restrummelighed i arealer til boligformål Område 1. Rudkøbing 1.B.25 Kragholmvej 1.B.28 Peløkkevej 1.B.29 Peløkkevej 1.B.30 Bindegarnsfabrikken 1.B.36 Kragholmvej Øst 1.B.38 Skrøbelev Kirkevej 1.B.40 Teglbakken 1.B.41 Rue Mark Vest 1.B.42 Rue Mark Øst 1.B.43 Strandlystvej 1.B.44 Engdraget 1.B.45 Humblevej boliger 10 boliger 19 boliger 34 boliger 130 boliger 74 boliger 5 boliger 10 boliger 30 boliger 40 boliger 10 boliger 3 boliger Område 2. Lohals 2.B.4 Kronens Have 2.B.5 Kronens Have 2.B.8 Birkevej Vest 14 boliger 16 boliger 12 boliger Område 3. Snøde/Stoense 3.B.3 Nørrelundsvej Område 4. Lejbølle 4.B.4 Horsekæret Område 5. Tranekær 5.B.1 Tyremarken Område 6. Tullebølle 6.B.3 Annexstræde 6.B.4 Bygaden 6.B.7 Skebjergvej Område 7. Spodsbjerg 7.B.2 Fiskervænget Område 8. Lindelse 8.B.1 Herslevvej Øst Område 9. Humble 9.B.4 Rågevej/Høgevej Område 11 Bagenkop 11.B.7 Søgårdsvej 11.B.8 Søgårdsvej 11.B.9 Søgårdsvej 11.B.10 Søgårdsvej 11.B.11 Vestervænget Område 12 Strynø 12.B.1 Strynø 8 boliger 8 boliger 3 boliger 56 boliger 18 boliger 20 boliger 18 boliger 9 boliger 34 boliger 5 boliger 2 boliger 7 boliger 7 boliger 13 boliger 10 boliger 12

9 2.2 Bosætning 2.B.8 Birkevej vest 12 grunde 2.B.5 Kronens Have N 16 grunde 2.B.4 Kronens Have S 14 grunde 1.B.41 Rue Mark vest 10 grunde 1.B.36 Kragholmvej 130 grunde 1.B.25 Kragholmvej 120 grunde 1.B.45 Humblevej 3 grunde 1.B.44 Engdraget 10 grunde 1.B.40 Teglbakken 5 grunde 1.B.42 Rue Mark øst 30 grunde 1.B.43 Strandlyst 40 grunde 1.B.30 Bindegarnsfabrikken 34 grunde 1.B.29 Peløkkevej 19 grunde 1.B.28 Peløkkevej 10 grunde 4.B.4 Horsekæret 8 grunde 7.B.2 Fiskervænget 18 grunde 6.B.4 Bygaden 18 grunde 6.B.3 Annexstræde 56 grunde 6.B.7 Skebjergvej 20 grunde 3.B.3 Nørrelundsvej 8 grunde 5.B.1 Tyremarken 3 grunde 12.B.1 Strynø 10 grunde 1.B.38 Skrøbelev Kirkevej 74 grunde 8.B.1 Herslevvej Øst 9 grunde 9.B.4 Rågevej/Høgevej 34 grunde 11.B.7 Søgårdsvej 5 grunde 11B.8 Søgårdsvej 2 grunde 11.B.9 Søgårdsvej 7 grunde 11.B.10 Søgårdsvej 7 grunde 11.B.11 Vestervænget 13 grunde 13

10 2.2 Bosætning Udlæg af nye boligområder Der udlægges i denne planperiode ikke nye arealer til boligformål. Det er kommunalbestyrelsens overordnede mål at udvikle Langeland som bosætningskommune og skabe grundlag for en større tilflytning til kommunen. Det er målet, at der opføres 720 boliger i løbet af den næste 12-års planperiode. Kommuneplanen giver derfor muligheder for fortsat boligudvikling i boligområder som fastholdes og udbygning i eksisterende byomdannelsesområder. Boligområderne omkring Rudkøbing med en samlet restrummelighed på 485 boliger udgør et væsentligt potentiale og bakker samtidigt op omkring den nye Ørstedskolen. Der er desuden udpeget fremtidige boligområder, som inddrages i planlægningen, når de udlagte områder er udbygget. Det er målet, at der opnås en alsidig sammensætning af boligforhold i kommunen, således at der er et bredt udbud af ejerformer, boligstørrelser og boligtyper. Ved planlægning af nye boligområder og forbedring af eksisterende, skal der udlægges fælles friarealer og arealer til fællesfaciliteter, afpasset det enkelte områdes størrelse og boligsammensætning. Målet er, at der gives gode muligheder for udfoldelse af fritidsliv og fællesaktiviteter. Der skal bl.a. skabes gode muligheder for børns leg og udfoldelse, og for at ældre kan samles om fællesaktiviteter inden for boligområdernes rammer. Der skal tages særlige hensyn til områdernes landskabelige kvaliteter samt de ændringer byggeriet medfører. Der skal desuden skabes en sammenhæng med de omkringliggende landskaber. Ved udbygning af området skal der sikres en sammenhæng med de omkringliggende boligområder og rekreative arealer via stisystemer, hvor der lægges vægt på fodgængere og cyklister. 14

11 2.2 Bosætning Perspektivretning for byudvikling Område 1. Rudkøbing Området sydøst for Kragholmvej samt området mellem Omfartsvejen og Eskebjergvej. Fremtidige boligområder Området for Langelandsvisionen etape 1. Udvikling af området øst for Omfartsvejen. Området skal indgå i helhedsplan med første etape. Området syd for Kragholmvej etape 2. Udvikling af området i fortsættelse af den samlede plan for område ved Spangevej/Kragholmvej. Område 6. Tullebølle Området mellem Bygaden og Løkkebyvej Område 7. Spodsbjerg Området syd for Fiskervænget Området nord for Pederstrupvej 15

12 2.2 Bosætning Område 11. Bagenkop Område øst for Bagenkop by beliggende nord og syd for landevejen. Landsbyerne Der udvikles ikke nye sammenhængende områder til boligformål. Inden for landsbyerne er der i øvrigt mulighed for at opføre nye boliger ved huludfyldning og ved afrunding af den eksisterende bebyggelse mod det åbne land. Landsbyerne optages med rammebestemmelser i kommuneplanen. Landsbyerne forbliver i landzone. Landsbyer er optaget med rammebestemmelser samt angivelse i kortbilag. 16

13 2.2 Bosætning Retningslinier Der kan kun ske egentlig byudvikling i tilknytning til byer, der indgår i det langelandske bymønster Det langelandske bymønster består af Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop I kystnærhedszonen kan der i forbindelse med overførsel af arealer fra landzone til byzone ikke ske omdannelse af arealer fra helårsbeboelse til sommerhuse. 17

14 2.3 Erhvervsudvikling 2.3 Erhvervsudvikling Der skal satses på at udvikle kommunens erhvervsmæssige potentialer og skabe grobund for nye typer af konkurrencedygtige erhvervsvirksomheder, der kan tiltrække arbejdskraft og indbyggere. at nye erhvervsområder placeres og klassificeres, så miljø- og trafikproblemer forebygges at udvikling af nuværende erhverv, beliggende i det åbne land, sikres en kommende placering i udlagte erhvervsområder. Desuden er det målet at fremme en erhvervsudvikling, der kan udligne det udviklingsefterslæb, der aktuelt findes i forhold til kommunerne på Fyn. Der satses særligt på at tiltrække og udvikle nye virksomheder med vidensbaserede arbejdspladser, arbejdspladser som er tilpasset den aktuelle befolkningssammensætning på Langeland, IT- arbejdspladser og arbejdspladser inden for turist- og fritidserhvervene. De fysiske rammer og funktionelle rammebetingelser for virksomhederne skal vedligeholdes og videreudvikles i takt med de behov og krav som erhvervsudviklingen medfører. Der skal herunder sikres velbeliggende erhvervsarealer og velfungerende infrastruktur, og der skal være attraktive muligheder for bosætning og fritidsaktiviteter for virksomhedernes medarbejdere. Samarbejdet mellem de private virksomheder og kommunen er af grundlæggende betydning for indsatsen for at fremme en positiv erhvervs- og beskæftigelsesudvikling. Det er derfor kommunalbestyrelsens mål fortsat at styrke og udvikle dette samarbejde. Redegørelse Erhvervsudviklingen koncentreres fortsat fremover i Rudkøbing og i de øvrige bymønsterbyer. I Rudkøbing koncentreres udvikling omkring de eksisterende erhvervsområder ved Omfartsvejen. I Rudkøbing by er der mulighed for erhvervsudvikling i centerområdet i bymidten og i de blandede bolig- og erhvervsområder på havnen. Udover detailhandlen i bymidten er der f.eks. muligheder for at etablere kontorvirksomheder, IT-virksomheder og liberale erhverv. I den øvrige del af kommunen vil der fortsat være mulighed for erhvervsudvikling i de eksisterende erhvervsområder. Endvidere giver planloven mulighed for, at der i landzone etableres håndværks- og industrivirksomheder samt lager- og kontorvirksomheder m.v. i overflødiggjorte driftsbygninger på landbrugsejendomme. I kommunens boligområder er det generelt tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis udføres i beboelsesområder under forudsætning af at Det er kommunalbestyrelsens mål at Langeland får en udvikling i beskæftigelsen på linje med det fynske område at Langeland har et bredspektret og specialiseret udbud af etableringsmuligheder for virksomhederne at erhverv omkring havnene sikres en fremtidig eksistens og udbygningsmulighed i samspil med tidens trend for boligudvikling i havneområder at der ved velbeliggende arealer ved indfaldsvejene i Rudkøbing udlægges arealer til f.eks. produktions-, en gros- og transportvirksomheder Erhverv Rudkøbing bymidte. 18

15 2.3 Erhvervsudvikling virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, at højst 1/3 af etagearealet anvendes til erhverv, og at virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende. Placering af eksisterende og nye erhvervsområder fremgår af oversigtskortet. Eksisterende og nye erhvervsområder opdeles i forskellige typer alt efter hvor miljøbelastende erhvervsvirksomhederne må være i det pågældende område. De større erhvervsområder opdeles i zoner til virksomheder med forskellig miljøbelastning. Formålet med miljøregulering af erhvervsområderne er at forebygge miljøkonflikter mellem forskellige typer af erhvervsvirksomheder og mellem erhvervsområder og områder til mere forureningsfølsomme formål. Opdelingen fremgår af rammerne for lokalplanlægning. Der kan som hovedregel ikke forventes tilladelse til etablering af nye vandforbrugende industrier. Det medfører, at der som hovedregel ikke kan etableres virksomheder med et vandforbrug større end m3 pr. år pr. ha. grundareal. Lohals Erhvervsområder i Rudkøbing. Erhvervsområder Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål har en samlet rummelighed på ca. 96 ha svarende til et muligt etageareal mellem og m2. Snøde Rudkøbing Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål har en samlet rummelighed på ca ha. Lejbølle Størstedelen heraf er beliggende i området ved Omfartsvejen, Ndr. Landevej og Schnohrsvej på grænsen op til det åbne land mod øst. RUDKØBING TRANEKÆR Tullebølle Øvrige områder uden for Rudkøbing Kommuneplanens arealudlæg til erhvervsformål i området uden for Rudkøbing udgør ca. 38,3 ha. Hovedsagelig er de største arealudlæg i Humble med 11 ha og Bagenkop med 9,8 ha. Strynø By Spodsbjerg Fastholdte erhvervsområder Lindelse HUMBLE Rudkøbing De eksisterende erhvervsområder ved Bellevue, Schnohrsvej og Humblevej i Rudkøbing fastholdes i den kommende planperiode. Bagenkop Tryggelev Øvrige områder uden for Rudkøbing De eksisterende erhvervsområder i Lejbølle, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Tryggelev, Humble og Bagenkop fastholdes i den kommende planperiode med det hidtidige arealudlæg. Arealudlæg erhvervsarealer. Rammerne for områdernes udviklingsmuligheder 19

16 2.3 Erhvervsudvikling suppleres med ovennævnte miljøregulering, og det vil løbende blive vurderet, om der er behov for en særlig indsats med henblik på fornyelse af områdernes fysiske infrastruktur og forskønnelse af det fysiske miljø. Restrummelighed erhvervsarealer Samlet restrummelighed udgør ca m2. Rudkøbing I området ved Omfartsvejen er der et enkelt nuværende salgbart restarealudlæg som er lokalplanlagt (lokalplan 68). Arealet udgør ca m2. Øvrigt salgbart areal inden for kommuneplanens rammedel udgør ca m2. (Område E.1.5). Restrummeligheden i det mest attraktive område er særdeles lille. Lohals Snøde Øvrige områder uden for Rudkøbing Humble og Bagenkop har reelle restarealer på henholdsvis m2 og m2. Arealerne er følgende: Humble 9.E.4, 9.E. 5, 9.E.6 og Bagenkop 11.E.7, 11.E.8. Størstedelen af arealet i Bagenkop er 11.E.8 ( m2), et arealudlæg til ny lystbådehavn, og er ikke et reelt udlæg til nye erhverv. Nye erhvervsområder Rudkøbing På grundlag af gennemgang af restrummelighed af erhvervsarealer i Rudkøbing inddrages de arealer som i Kommuneplan 2001 for Rudkøbing Kommune var angivet som fremtidige erhvervsområder. Arealet udgør i alt ca. 12 ha. Ved realisering af 1.E.8 skal der tages specielt hensyn til grundvandsforholdene, da arealet er beliggende inden for udstrækningen af grundvandsmagasin nr. 76. TRANEKÆR Lejbølle Magasinet er godt beskyttet og er vurderet som ikke sårbart. Men der skal ske en konkret vurdering af beliggenheden af de enkelte erhvervs aktiviteter inden for miljøklasse 1-6 i forbindelse med den endelige lokalplanlægning for området. I øvrigt henvises til afsnit 7.4 Grundvand. Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg Strynø By Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Restrummelighed erhvervsarealer Nye erhvervsarealer 20

17 2.3 Erhvervsudvikling Øvrige arealer uden for Rudkøbing Der udlægges ikke nye arealer uden for Rudkøbing området. Perspektivretning for erhvervsområder Kommuneplanen fastlægger perspektivretning for arealudlæg til erhvervsformål. Rudkøbing Område beliggende øst for Omfartsvejen og syd for Ndr. Landevej og nord for Spodsbjergvej. Arealet skønnes at kunne indeholde erhvervsudvikling på længere sigt. Området inddrages når arealet ved Omfartsvejen/Landevejen er udbygget eller når virksomheder med særlige beliggenhedskrav har dokumenteret behov herfor. Øvrige arealer uden for Rudkøbing Området nordvest for Spodsbjerg Færgehavn udpeges som perspektivretning for evt. fremtidig erhvervshavn. Perspektivretning for erhvervsarealer Arealforbruget er ikke nærmere defineret. Rækkefølgebestemmelser Etablering af nye erhvervsområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig erhvervsbebyggelse og etableres fra bymidten og udefter. Rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byerne udvikles fra den indre by og udefter. Dette skal sikre en hensigtsmæssig udnyttelse og fortsættelse af den udlagte infrastruktur i form af vejanlæg, stier, kloak og forsyningsanlæg til kommende erhvervsområder samt sikre en bæredygtig byudvikling i kraft af mindre trafik og miljøbelastning. Perspektivretning for Spodsbjerg havn 21

18 2.4 Arealer til byudvikling 2.4 Arealer til byudvikling Det samlede areal til byudvikling på Langeland udgør ca. 54 ha, hvor størstedelen er arealudlæg til boliger. Kommuneplanen skal indeholde bestemmelser for arealudlæg for den kommende 12-årsperiode, og arealudlægget er derved et udtryk for vurdering af behovet. Det er kommunalbestyrelsens mål at byerne i byvækstområder har udviklingsmuligheder, der matcher byernes behov at friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugseller fiskerierhverv. Redegørelse på Langeland skal ske ud fra nuværende bymønsterbyer, som er Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop. Det er en konstatering, at størstedelen af byudviklingen sker omkring især Rudkøbing, og at øvrig udvikling sker omkring bymønsterbyer, som ligger kystnært. Denne udvikling sker på grundlag af turismens indflydelse på Langeland, fordi en lang række af opførte boliger reelt set er opført som helårsboliger men anvendes til fritidsformål. Denne udvikling er især set i områderne ved Lohals og Bagenkop. Der er landsdækkende givet bedre muligheder for registrering af fritidsanvendelse af helårsboliger i landdistrikter hvilket passer godt til den udvikling der ses på Langeland. Strynø har en særlig status som ø-samfund. Størstedelen af Strynø er belagt med en 300 m strandbeskyttelseslinje, hvilket er årsag til at udviklingsmulighederne er begrænset af lovgivningen. Bystrukturen på Strynø er omfattet af rammebestemmelser og lokalplaner, som fastlægger byens anvendelse til boligformål mv. Bystrukturen er ligeledes omfattet af regler om bopælspligt, som er med til at skabe et ø-samfund med liv også uden for turistsæsonen. Landdistrikter Langeland Kommune har en landdistriktspolitik som udlægger hele Langeland Kommune og Strynø som landdistrikt. Det omfatter således også de mindre bysamfund og Rudkøbing by. Langeland Kommunes Landdistriktspolitik kan ses på kommunens hjemmesiden. Kystplanlægning Gennem fastlæggelsen af et bymønster og udpegningen af fremtidige byvækstretninger i tilknytning til disse bymønsterbyer er de særlige hensyn, der skal tages i kystlandskabet, tilgodeset, herunder at byvækst skal ske i retninger væk fra kysten. Herigennem er der også taget hensyn til planlovens krav om, at der skal foreligge en planlægningsmæssig og/eller en funktionel begrundelse for udlæg af nye byzonearealer. I planloven stilles der skærpede krav til udlæg af nye byzonearealer i den kystnære zone. Derfor stilles der i kommuneplanen krav til muligheder for at planlægge for nye byzonearealer i denne zone, idet det forudsættes, at allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt udnyttes først. Jordbrugsinteresser Udpegningen af fremtidige byvækstområder/ retninger indebærer en betydelig hensyntagen til jordbrugsinteresserne, idet udpegningen er med til at hindre byspredning. Samtidig er der i de statslige krav stillet krav om, at byvækst skal ske i tilknytning til eksisterende bebyggelse, dvs. indefra og ud. Derudover stilles der i regionplanen krav om, at der ved valg af konkrete byvækstområder bør tages hensyn til velarronderede ejendomme, og at det samtidig bør tilstræbes, at eventuelle miljøkonflikter mellem byudvikling og jordbrug forebygges. Husdyrbrug I udpegningen af fremtidige byvækstområder/ retninger er der i videst muligt omfang forsøgt taget hensyn til de eksisterende husdyrbrug. Således er der i vidt omfang overholdt en minimumsafstand på 300 m fra byvækstområdets afgrænsning til nærmeste husdyrbrug. Beliggenheden af husdyrbrug kan variere, og derfor opfordres kommunerne til at tage hensyn til de udlagte byvækstområder i tilknytning til kommunernes behandling af tilladelser til udvidelser eller nyetableringer af husdyrbrug. Kommunerne bør her også være opmærksomme på, at de ovenfor nævnte

19 2.4 Arealer til byudvikling m og de generelle afstandsregler ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige til at sikre naboer mod lugtgener. Der sker i forbindelse med og i fortsættelse af kommuneplanlægningen en planlægning for store jordbrug, udpegning af særlige værdifulde jordbrugsarealer og der redegøres for mulige biogasanlæg. (se afsnit 5.5 og 5.6). Infrastruktur Ved at begrænse udlæg af nye byzonearealer til byerne i det regionale bymønster er der indirekte taget hensyn til allerede foretagne investeringer i infrastruktur og derigennem til en minimering af investeringerne i helt ny infrastruktur. Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden har været tillagt betydelig vægt i forbindelse med udpegningen af fremtidige byvækstområder/retninger. Det er vigtigt at nye byområder indrettes på en sådan måde, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Støj Ved udpegningen af nye byvækstområder/retninger er der i vidt omfang taget hensyn til mulige konflikter mellem støjende anlæg som skydebaner, motorbaner, m.v. og nye arealer til støjfølsom anvendelse. Der kan fortsat være tale om mulige støjkonflikter mellem nye byudviklingsområder og eksisterende støj fra veje, industri, vindmøller m.v. Der er i kommuneplanen medtaget retningslinier som skal sikre, at der i planlægningen tages de fornødne hensyn hertil. Lokalplaner skal sikre, at både støjende og støjfølsom bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, indrettes og om nødvendigt afskærmes, så Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj kan overholdes. For at forebygge støjgener i støjfølsomme områder (boliger, institutioner, udendørs opholdsarealer) skal der indgå en redegørelse om de støjmæssige forhold når der udarbejdes lokalplaner for nye arealer, såfremt der er tvivl om at de vejledende støjgrænser kan overholdes. Herunder redegøres for afstandsforhold og eventuelle begrænsninger der pålægges naboarealer ved nyudlægget, bl.a. etablering af nødvendige støjafskærmninger. Hvis grænseværdierne overholdes, vil den overvejende del af befolkningen opfatte støjen som acceptabel. Det afhænger imidlertid af personen og situationen, hvilke lyde der opfattes som støj. Støj kan derfor godt opfattes som generende, selvom grænseværdien er overholdt. For at forebygge støjkonflikter må støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre der laves tilstrækkelig støjafskærmning, isolering af bebyggelsen o.l., som kan sikre mod støjgener. Langeland Kommune har ikke kortlagt alle støjbelastede områder. Ved ansøgninger om tilladelser til at opføre boliger og andre støjfølsomme anlæg, vil støjforholdene derfor blive vurderet i hvert enkelt tilfælde med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Når der tages stilling til placering af støjende virksomheder og fritidsanlæg eller sådanne virksomheder og anlæg ændres væsentligt, vil støjforhold og metoder til at nedbringe støjen blive vurderet og tænkt ind i planlægningen og eventuelle godkendelser. Tilsvarende gælder, når der bygges nye veje, når eksisterende veje ombygges, og når der foretages betydelige omlægninger af trafikken. Lokalisering af støjende virksomheder er desuden omfattet af retningslinierne i afsnittet om erhverv. Lokalisering af støjende fritidsanlæg er desuden omfattet af retningslinjerne i afsnittet om kultur, fritid og sundhed. Støj og byomdannelse I byomdannelsesområder, hvor et erhvervsområde under afvikling påbegyndes udnyttet til nye, mere støjfølsomme formål, skal en overgangsordning, der er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning 3/2003»Ekstern støj i byomdannelsesområder«, sikre, at de virksomheder, der skal blive i området, er indstillet på den nye anvendelse, og at de får en rimelig frist til at tilpasse sig til den. Der er ikke lagt op til, at byomdannelsen skal presse velfungerende virksomheder ud af byen. Miljøstyrelsens vejledning indeholder i kapitel 5 supplerende bemærkninger til de vejledende støjgrænser, som er generelt anvendelige også uden for byomdannelsesområder. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder med særlige beliggenhedskrav er virksomhedstyper, der er særligt belastende for omgivelserne med hensyn til støj, grundvands- og luftforurening m.v. Med henblik på at sikre omgivelserne mod forurening fra sådanne virksomheder må der ikke udlæg- 23

20 2.4 Arealer til byudvikling ges arealer til "følsom" anvendelse inden for virksomhedernes konsekvensområder jf. retningslinie Forurenede arealer Kommunerne bør ved planlægning for arealer, der er forurenede, som eksempelvis forurenede industrigrunde, nedlagte lossepladser m.v. være opmærksomme på jordforureningslovens bestemmelser om ændrede anvendelser af områder, der er kortlagt som jordforurenet i henhold til samme lov. Der skal arbejdes for, at lokalplaner medvirker til at undgå øvrige gener fra for eksempel jordforurening. Virksomheder skal overholde de krav til begrænsning af forurening (røg, luftforurening, vibrationer, støj, etc.), der fremgår af lovgivningen. Ved afgørelse af konkrete forureningssager vil kommunen som udgangspunkt følge Miljøstyrelsens vejledninger. Inden anvendelsen af arealer, hvor der er kortlagt forurening efter jordforureningsloven (V1/V2- kortlagte arealer), ændres til mere følsom anvendelse, skal der søges om kommunens tilladelse. Vilkårene i tilladelsen skal udarbejdes af Langeland Kommune. Region Syddanmark er myndighed ved registrering og oprensning af grunde. Registranten forefindes på regionens hjemmeside I forbindelse med lokalplanlægning skal der redegøres for registeret jordforurening. Der skal ofte søges om forudgående tilladelse før den nye anvendelse eller eventuelle bygge- og anlægsarbejder påbegyndes. Arealer, som kan være forurenet, men som ikke er kortlagt i henhold til jordforureningsloven, bør undersøges, før arealerne tages i anvendelse. Hvis der i sådanne tilfælde konstateres forurening, skal evt. bygge- og jordarbejde stoppes, og forureningen skal anmeldes til kommunen. Overordnet vejnet Af hensyn til vedligeholdelsen af vejnettet skal nye erhvervsområder til transportkrævende erhverv lokaliseres tæt på det overordnede vejnet såsom statsveje, jf. også kapitel 3 om Trafik og transport. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder generelt for udlæg af nye fremtidige byzonearealer Arealer, der tages i anvendelse til byvækstformål, skal overføres til byzone, medmindre andet fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinier Udlæg af nye byzonearealer kan ske i umiddelbar tilknytning til byer i bymønsteret jf. rammeoversigtskort under afsnittet Generelle rammebestemmelser. Udlæg skal ske inden for de på oversigtskort viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger. Byvækstområder/byvækstretninger, der er markeret med henholdsvis B for boligformål, A for andet og E for erhvervsformål, kan normalt udlægges til det markerede formål. Såfremt der i tilknytning til en bymønsterby udlægges nye byzonearealer, skal den pågældende bymønsterby normalt også optages i byzone Der kan kun ske udlæg af nye byzonearealer inden for de på oversigtskort viste fremtidige byvækstområder eller byvækstretninger, hvis der kan dokumenteres et behov derfor. Dokumentation skal tilvejebringes og skal indeholde en opgørelse over restrummeligheden inden for kommunen og af byggebehovet inden for planperioden, set i relation til den hidtidige udvikling. I den kystnære zone forudsættes det som hovedregel, at den rummelighed, der findes i allerede udlagte byzonearealer så vidt muligt skal udnyttes, før der udlægges nye byzonearealer Etablering af nye byområder skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse (indefra og udefter) Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Ved udlæg af nye byzonearealer skal kommunen 24

21 2.4 Arealer til byudvikling redegøre for afvejningen imellem byvækstinteresser og jordbrugsinteresser. Arealanvendelse til miljøfølsomme formål skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter Nye områder i bymønsterbyerne (Rudkøbing, Lohals, Tullebølle, Spodsbjerg, Lindelse, Humble og Bagenkop) skal anlægges sådan at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles varmeforsyning Nye byområder skal anlægges sådan, at de i videst muligt omfang kan betjenes med fælles vandforsyning, fælles spildevandsafledning og kollektiv trafik og således, at der er gode adgangsforhold til den kollektive trafiks stoppesteder, herunder at der etableres stiforbindelser i fornødent omfang Nye byområder skal anlægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før der er redegjort for at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet kan løses tilfredsstillende. Udlæg af arealer kan endvidere ikke finde sted før evt. problemer i forhold til planlagte eller byggeliniesikrede fremtidige veje kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af nye byområder langs det overordnede vejnet bør der ved lokalplanlægning efter aftale med vejbestyrelsen fastlægges bestemmelse om afskærmende beplantning m.m. langs bebyggelse ud mod det overordnede vejnet Ved udlæg af arealer til transportkrævende erhverv skal der lægges betydelig vægt på at lokalisere disse tæt på det overordnede og bæredygtige vejnet Udlæg af arealer til ny støjfølsom arealanvendelse, der ved lokalplanlægning skal overføres til byzone, skal ske i respekt af retningslinierne for følgende emner: Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse jf. afsnit 2.5 Støj fra fritidsaktiviteter jf. afsnit 4.4 Støj fra veje jf. afsnit 3.1 Støj fra vindmøller jf. afsnit 6.1 Støj fra forsvarets anlæg jf. afsnit 6.9 Det skal sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af planens støjkrav. Støjfølsom anvendelse omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv - herunder i et vist omfang udendørs opholdsarealer. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land - blandt andet parker, kolonihaver, ferielejligheder, sommerhusområder og campingpladser. 25

22 2.4 Arealer til byudvikling 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Gode rammer er vigtige til sikring af en positiv udvikling for erhvervslivet. Lokaliseringen af erhvervsvirksomheder er et vigtigt led i disse rammer. Imidlertid kan erhvervslokaliseringen ikke ses isoleret. Især lokalisering af forurenende erhvervsvirksomheder kan give negative konsekvenser for omgivelserne - konsekvenser som miljømæssige gener for virksomhedernes naboer og forurening af naturen og miljøet som helhed. Sådanne miljøkonflikter kan på sigt også virke hæmmende for erhvervsudviklingen. Lokaliseringen af erhverv bør derfor ske efter en samlet afvejning af alle relevante interesser, således at miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser i form af uacceptable miljøbelastninger undgås. Samtidig kan det konstateres, at der i Rudkøbing og Bagenkop er centralt placerede ældre erhvervs- og havneområder, hvor dele af erhvervsanvendelsen er under afvikling, og hvor en omdannelse til nye funktioner er ønskelig. I havneområdet har der vist sig ønsker om at blande mere miljøfølsomme formål, herunder boliger med erhvervsformål - både traditionelle virksomheder med miljøbelastninger, der i så fald må begrænses, og de nye virksomhedstyper uden væsentlige miljøbelastninger. Det er kommunalbestyrelsens mål at fremme en positiv erhvervsudvikling ved at sikre og tilgodese erhvervslivets behov for gode erhvervslokaliseringer på Langeland at sikre, fra en helhedsvurdering, en bæredygtig lokalisering af forurenende erhverv til gavn for erhvervslivet og i respekt for mennesker, naturen og miljøet, herunder at sikre, at forurenende erhverv lokaliseres således, at de ikke påfører mennesker, naturen og miljøet uacceptable miljøbelastninger at sikre, at forureningsfølsomme formål lokaliseres, så de ikke udsættes for uacceptable miljøbelastninger fra forurenende erhverv. 26

23 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse Redegørelse Det er kommunalbestyrelsens holdning, at gode og miljømæssigt bæredygtige lokaliseringsmuligheder for eksisterende og fremtidige erhverv har afgørende betydning for fastholdelse af erhvervsudviklingen. Kommunalbestyrelsen finder, at det er væsentligt for bosætningen på Langeland, at det ved lokalisering af boligområder, institutioner m.v. sikres, at sådanne områder ikke påføres uacceptable miljømæssige belastninger som støj, lugt m.m. fra eksisterende og planlagte erhvervsvirksomheder. Miljøhensyn ved udlæg af områder til erhvervsformål Den overordnede strategi for at undgå miljøgener ved erhvervslokalisering er at undgå eller reducere forureningen mest muligt ved hjælp af renere teknologi og dernæst reducere forureningen yderligere via rensning eller afskærmning ved kilden. Det er dog ikke altid muligt at undgå forurening fra virksomheder, hvorfor et vist niveau af forurening og gener fortsat må accepteres i mange virksomheders omgivelser. For at sikre at disse forureninger og gener ikke påfører omgivelserne uacceptable miljøbelastninger, vil en adskillelse af forskellige funktioner, f.eks. boliger og erhverv, ofte være nødvendig. Det er omfanget af erhvervsvirksomhedernes luftog lugtforurening samt særligt støjbelastning af omgivelserne, der ofte er afgørende for hvilken afstand, der er nødvendig for at sikre en tilstrækkelig adskillelse mellem virksomhederne og omgivelserne med henblik på at begrænse forureningen og generne til et acceptabelt niveau. Ved fastlæggelsen af afstanden mellem områdetyperne bør der tages udgangspunkt i, at Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for virksomheder skal overholdes. Disse støjgrænser fremgår af Bilag B. Ved luft- og lugtforureningsproblemer kan den nødvendige afstand dog være større end afstanden dikteret af varetagelsen af støjhensynet. Dette må i givet fald belyses konkret. Der skal i forbindelse med erhvervslokalisering også tages hensyn til grundvandsbeskyttelsen og grundvandsressourcen samt til beskyttelsen af overfladerecipienter. Overordnede bindinger Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens 1, stk. 1, at loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk. 2 fremgår, at det særligt tilsigtes at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrationsog støjulemper. Det fremgår af planlovens 1,stk. 1, at loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Af stk. 2, punkt 4 fremgår, at loven især tilsigter, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges. Det fremgår også af planlovens 11 a, nr. 1, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for arealudlæg til byzoner og sommerhusområder. Det fremgår endvidere af planlovens 11a, nr. 6, at kommuneplanen skal indeholde retningslinier for beliggenheden af virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav. Desuden fremgår det af planlovens 11g, at større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, ikke må påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt). Det fremgår af lovens 11e, stk. 3, at redegørelsen skal indeholde en vurdering af de miljømæssige konsekvenser ved anlægget. Til brug for planlægningens lokalisering af erhverv har Miljøministeriet i "Håndbog om Miljø- og Planlægning" klassificeret en række brancher, typisk efter virksomhedernes produktionstype og forureningsgrad. Dette lokaliseringsværktøj bør anvendes. Erhvervsområder under omdannelse Omdannelse af bl.a. ældre erhvervs- og havneområder kan ofte have positive effekter for erhvervsudviklingen. Der kan ved omdannelsen skabes attraktive byområder, der appellerer til lokalisering af nye erhvervstyper. Omdannelsen bør ske under hensyn til de tilbageblevne erhverv i områderne, og potentielle miljøkonflikter mellem forurenende virksomheder og forureningsfølsom arealanvendelse bør vurderes før omdannelsen og i øvrigt indgå i omdannelsesplanerne i overensstemmelse med lovgivningen på området. 27

24 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse De nye regler for byomdannelse vil gøre det lettere end hidtil at omdanne ældre erhvervs- og havneområder til nye formål, hvilket findes positivt. Byomdannelsen bør så vidt muligt ske i samarbejde med de eksisterende virksomheder i og omkring området der byomdannes. Omdannelse af erhvervsområder til nye arealanvendelser giver ofte problemer af miljømæssig art. Især kan hensynet til støjbeskyttelse give problemer, idet de påtænkte ændringer i arealanvendelsen typisk vil være mere støjfølsomme. Det betyder, at når de nye arealanvendelser etableres, så risikerer de eksisterende virksomheder at blive pålagt skærpede støjkrav, og dermed øgede omkostninger hvis de ikke ønsker at fraflytte området. Alternativt risikerer de nye typer arealanvendelser at måtte acceptere større støjbelastning end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Der kan også opstå problemer med vibrationer og trafikstøj, med jord- og grundvandsforureninger, med spildevands- og recipientproblemer samt med støv, lugt- og luftforureningsproblemer. I forbindelse med omdannelser af erhvervsområder må der derfor tages højde for såvel virksomhedsstøj som de øvrige miljømæssige problemer. For at løse nogle af problemerne omkring omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder er der i 2003 foretaget ændringer i planloven. Omdannelserne kaldes her byomdannelse. Samtidig har Miljøstyrelsen udsendt en vejledning om håndteringen af miljøproblemer, herunder især af virksomhedsstøj, i forbindelse med byomdannelse. I de nye regler for byomdannelse stilles der særlige krav til indholdet og forløbet af planlægningen. Det fremgår bl.a. at et byomdannelsesområde kun må omfatte et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i langt den overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. I byomdannelsesområder kan der i en overgangsperiode, der ikke væsentligt må overskride 8 år, accepteres en overskridelse af de vejledende grænser for virksomhedsstøj på i udgangspunktet 5 db. Lokalplanen for byomdannelsesområdet skal i tilfælde af støjproblemer indeholde oplysninger om, hvordan det sikres, at problemerne bringes til ophør og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Der bør også redegøres for alle øvrige miljøproblemer, der er forbundet med omdannelsen. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav På Langeland er der ingen virksomheder med særlige beliggenhedskrav, men der er udpeget arealer for særligt vandforurenende erhverv. Der foreligger ingen præcis definition af, hvilke virksomheder, der skal karakteriseres som virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Det kan dog siges, at der er tale om virksomheder, der vil være særligt belastende for omgivelserne med hensyn til støj, grundvands- og luftforurening, affaldsproduktion, forurening af overfladevand, spildevandsbortskaffelse og trafik. Det særlige beliggenhedskrav kan skyldes et eller en kombination af flere af disse forureningsaspekter. I Miljøministeriets "Vejledning om planloven" er der som eksempler på virksomheder med særlige beliggenhedskrav anført forurenende industrivirksomhed, rensningsanlæg, affaldsanlæg, lufthavne, flyvepladser, motorbaner, knallertbaner, skydebaner og forsvarets øvelsespladser samt skyde- og øvelsesterræner. Særligt grundvandstruende og vandforbrugende erhverv Der stilles særlige krav til visse virksomheders beliggenhed af hensyn til grundvandets beskyttelse mod forurening, jf. afsnit 7.4. Desuden kan særligt vandforbrugende erhvervstyper ikke placeres alle steder på grund af begrænsede grundvandsressourcer, jf. afsnit 7.4. Udnyttelse af områder til særligt vandforurenende erhverv forudsætter, at spildevandsafledningen kan ske til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet og under overholdelse af recipient-kvalitetsplanen for den anvendte recipient. Når de vedtagne statslige vandplaner foreligger, erstattes recipientkvalitetsplanen af vandplanens miljømål m.v. På Langeland er der peget på 2 områder (Tullebølle og Humble), hvor der kan udlægges arealer til særligt vandforurenende erhverv, såfremt kommunalbestyrelsen beslutter det. Der er anført den spildevandsrensning, der er nødvendig ved en eventuel udbygning af renseanlæg- 28

25 2.5 Erhvervslokalisering og miljøbeskyttelse gene over den i dag godkendte kapacitet. Ved vurderingen er der taget hensyn til den pågældende recipients målsætning og nuværende forureningstilstand. For målsætningens opfyldelse vil det endvidere være nødvendigt, at vandmiljøplanens reduktionsmål for kvælstof- og fosforudledningen på henholdsvis 50% og 80% for landbruget opfyldes. Arealerne til særligt vandforurenende erhverv skal indgå i kommuneplanlægningen og i spildevandsplanerne, men herudover skal de forurenende virksomheder selvsagt fortsat godkendes efter miljøbeskyttelsesloven. Det skal generelt og i forbindelse med miljøgodkendelser af virksomheder sikres, at udledningen af spildevand fra virksomhederne begrænses mest muligt ved anvendelse af den mindst forurenende teknologi, herunder mindre forurenende råvarer, processer og anlæg og de bedst mulige forureningsbegrænsende foranstaltninger. Specielt bør udledningen af spildevand med indhold af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer søges undgået ved den største mulige grad af substitution og recirkulation/genanvendelse af spildevandsstrømme i lukkede kredsløb og dernæst via rensning ved kilden. Det kan herigennem sikres, at en stadig større andel af spildevandsslammet fra de fynske renseanlæg kan genanvendes til jordbrugsformål som en gødningsressource under overholdelse af gældende bekendtgørelse. Om spildevandsplanlægningen henvises i øvrigt til afsnit 6.7. Rensningsanlæg Roløkke/Tullebølle med afledning (recipient) til Langelandsbælt Rensanlæggets kapacitet pr : 4300 PE Renseanlæggets middel/maks. belastning i 2008: 1.449/2.310 PE Rensningsanlæg Brandsby/Humble med afledning (recipient) til Langelandsbælt Rensanlæggets kapacitet pr : 6000 (PE) Renseanlæggets middel/maks. belastning i 2008: 1.663/3.338 PE Generelt skal der ved øget spildevandsbelastning ud over den nuværende kapacitet ved begge rensningsanlæg ske en omdannelse af nitrat til frit kvælstof (denitrifikation). Dvs. kvælstoffjernelse. 29