Referat. 22 september 2014

Transkript

1 Nordisk Råd Mødegruppe Kultur- och utbildningsutskottet, KU Mødetid 23. september 2014 Mødested Tampere-talo, Yliopistonkatu 55, Tammerfors, Finland Referat Ved Stranden 18 DK-1061 København K Tel Fax nordisk-rad@norden.org september september /14 Kl : Gemensamt möte med Medborgar- och konsumentutskottet och Välfärdsutskottet. Tema: Reform av Nordiska rådet v. rådsdirektör Britt Bohlin a/or a 1 Diskussionsoplæg vedr. reformarbejdet Rådsdirektør Britt Bohlin, Nordisk Råd orienterede om processen for arbejdet med at reformere Rådet samt opmuntrede de fremmødte om input til arbejdet udefra et udvalgsperspektiv. Der er nedsat en referencegruppe med repræsentanter for alle partigrupper. Idekatalog fra denne gruppe blev omdelt og præsenteret på mødet. Første konkrete forslag skal besluttes på præsidiets møde i december. Herefter fortsætter arbejdet med øvrige tiltag. Der var stor opbakning til reformarbejdet generelt, herunder blandt andet behovet for en højere grad af national forankring, mere politisering og bedre kommunikation. Der indkom mange synspunkter. Der blev blandt andet udtrykt bekymring i forhold til en ændring af udvalgsstrukturen til tre store udvalg, årlig rotation af formand for udvalgene og de selvstyrende områders fremtidige rolle i et reformeret Nordisk Råd. Kultur- og uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. 23 september 2014

2 65/14 Kl Gemensamt möte med Medborgar- och konsumentutskottet, Näringsutskottet samt Välfärdsutskottet. Tema: Nordiska ministerrådets budget 2016 ny budgetprocess v. avdelningschef Gisle Norheim Afdelingschef Gisle Norheim fra Nordisk Ministerråds sekretariat var inviteret til at orientere om budgetprocessen for år 2015 og Med afsæt i visionserklæringer fra samarbejdsministrene har Nordisk Ministerråd gennemført en større moderniseringsproces. Denne proces har udmundet i 37 konkrete beslutninger som er beskrevet i moderniseringsrapporten Nyt Norden. Dette betyder blandt andet en reform af budgetprocessen. Målet med budgetreformen er blandt andet et tættere samarbejde mellem institutionerne, mere tydelig fokus på mål og resultatopfølgning, et mere gennemsigtigt projekt, et nordisk budget der i højere grad er et styrings og prioriteringsværktøj samt indledningsvis samlet oversigtstabeller. Samtidigt er formålet at budgettet bliver mere brugervenligt og lettere tilgængeligt for læseren. Det vigtigste ved den nye proces er dog at de konkrete mål er fastsat inden man går ind i det pågældende budgetår, det vil sige en tidligere dialog med Nordisk Råd om, hvilke prioriteringer Rådet ønsker for det nordiske samarbejde. Gisle Norheim gennemgik budgetprocessen for 2015 og 2016 og understregede overfor Nordisk Råds medlemmer vigtigheden i allerede at starte dialog vedrørende budget 2016 her i efteråret Herudover opfordrede han Rådet til at formidle ønsker for den økonomiske prioritering af nordiske midler gennem budgetprocessen og ikke gennem rekommandationer. Rådet var positiv overfor en reform af budgetprocessen. Kultur- og uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. 66/14 Kl Gemensamt möte med Medborgar- och konsumentutskottet och Välfärdsutskottet. Tema: Barns rättigheter v. finska barnombudsmannen Tuomas Kurttila a/or a 1 Utkast - förslag till förstärkning av Strategin för barn- och unga side 2 af 13

3 i Norden genom barn- och ungdomsambassadör Den 20. november har FN s børnekonvention 25 års jubilæum. Den finske børneombudsmand Tuomas Kurttila var indbudt til et fællesmøde mellem Medborger og Forbrugerudvalget, Kultur- og Uddannelsesudvalget samt Velfærdsudvalget for at tale om udviklingen og udfordringer indenfor børns rettigheder. I Norden har man høje ambitioner på børn- og ungeområdet og han nævnte den nordiske velfærdsmodel som god, men at der var stor forskel på hvordan børn og unge trives i Norden. Han nævnte bl.a. at alt for mange drenge ikke kan læse når de forlader grundskolen, at der er alt for store forskelle på de kommunale skolers faglige niveau, at halvdelen af børnefamilier oplevede et for stort pres og at arbejdsmarkedets parter ikke altid tog højde for denne problematik. Nogle af løsningerne kunne være, at man blev bedre til at lytte til børnene, involvere dem i beslutninger som vedrører dem. Videre kunne bedre forskning og sammenligning af data fra denne forskning samt en bedre balance mellem arbejdsliv og familieliv være med til at forbedre situationen for børnene og familierne. Endvidere anbefalede han, at man inden alle beslutninger træffes stiller spørgsmålet hvordan det konkrete tiltag eller løsning påvirker børn og unge? Sekretariatet havde udarbejdet udkast til udvalgsforslag som blev drøftet. Der blev understreget vigtigheden i at man når ud til alle grupper af børn og unge, også de sårbare. Børnefattigdom i Norden og manglende ressourcer i skolen blev også nævnt som vigtige problematikker. I förslaget föreslås en årlig dialog mellan Nordiska ministerrådet, Nordiska rådet och Ungdomens nordiska råd, och här betonades att alla tre involverade utskott inkluderas i detta, och det klargjordes att dialogen lämpligast sker på sessionen där alla Nordiska rådets ledamöter kan delta. Ungdommens nordiske råd udtrykte stor tilfredshed med dette fokus på børn og unge. Ett reviderat utskottsförslag sänds ut för godkännande via skriftlig procedur, så att förslaget kan antas som rekommendation på sessionen i Stockholm, såfremt der er bred tilslutning til forslaget. Kultur og Uddannelsesudvalget - noterede sig informationen fra børneombudsmanden, - foreslog at godkende udvalgsforslaget genom skriftlig procedure (grundet manglende antal udvalgsmedlemmer i Medborger- og forbrugerudvalget) med formuleringen: Nordiska rådet rekommenderar Nordiska ministerrådet att utse en minister i Nordiska ministerrådet till barn- och ungdomsansvarig med uppdraget att sak-politiskt följa upp Strategin för barn- och unga i Norden samt att säkra en barnoch ungdomspolitisk kompetens på alla nivåer i det nordiska samarbetet side 3 af 13

4 att stärka Nordiska barn- och ungdomskommitténs (NORDBUKs) mandat för att säkra barn- och ungdomspolitisk kompetens inom det nordiska samarbetet, och bland annat inkludera en regelbunden dialog mellan NORDBUK och ovanstående minister/barn- och ungdomsansvarig att förstärka och säkra barn- och ungdomspolitisk komptens genom kunskapshöjande insatser för facksektorerna samt möjligöra en nordisk plattform för erfarenhetsutbyte mellan barn- och ungdomspolitiska aktörer i Norden att utsedd minister håller en årlig dialog med Nordiska rådet och Ungdomens nordiska råd kring genomförandet av Strategin för barn- och unga i Norden Afslutningsvis blev Elin Hirst fra Medborger og Forbrugerudvalget udset som hovedansvarlig talsperson. De to andre udvalg udser også talspersoner fra respektive udvalg. Kultur og uddannelsesudvalget valgte Liselott Blixt som ansvarlig talsperson for forslaget. 67/14 Kl Åbning af mødet og godkendelse af dagsorden Kultur- og Uddannelsesudvalget godkendte udkast til dagsorden for mødet. Sager til beslut 68/14 Nordisk sport og idrætssamarbejde 1 Physical Education and Sport at School in Europe.docx Udvalget drøftede udkast til nyt forslag om sport og idrætssamarbejde i Norden. Overordnet set er der opbakning til forslaget blandt Udvalgets medlemmer. Videre var der drøftelser om, hvorvidt både den professionelle idræt og den mere foreningsprægede bredde-idræt skulle indgå i forslaget. Begge dele er interessante, ikke mindst set i lyset af, at mange børn og unge i dag dyrker gadeidræt og andre typer selvorganiserede idrætsformer som fx skating og rulleskøjteløb osv. Flere melder sig også ud af den organiserede idræt, hvorved en udvikling hen i mod individualiseret sport og fitness finder sted. Samtidig ses en udvikling i disse år, hvor foreningslivet mister unge medlemmer. Yderligere er det også dyrt at deltage i sport, kontingenter kan side 4 af 13

5 være høje og ikke alle forældre har råd til at betale denne udgift. Disse perspektiver er også relevante. Imidlertid kunne den uorganiserede idræt også i nogen grad omfattes af Udvalgets aktive forslag om Friluftsliv i Norden for børn og unge. Det Urbane friluftsliv indeholder mange muligheder for fysisk bevægelse og et aktivt udeliv. Videre blev det oplyst at Dansk Idrætsforbund (DIF) vil være vært næste år i 2015 i København ved et nordisk idrætsmøde / konference, hvor alle de nationale idrætsforbund i Norden deltager. Ved denne lejlighed kunne der være mulighed for at drøfte relevante nordiske idrætsemner som matchfixing og doping. Også frivillighedens betydning for idrætten kunne være et relevant emne. Kultur og uddannelsesudvalget besluttede at bringe forslaget op til vedtagelse i Plenum under Nordisk Råds session til oktober. Samtidig var der ønske om at bringe emnet op under samrådsmødet med de nordiske kulturministre, der afholdes den 29. oktober i Riksdagen, Stockholm. 69/14 Kultur og musik i skolen Kultur- og Uddannelsesudvalget er fortsat interesseret i emnet kultur i skolen. Udvalget ønsker et bredt; folkeligt fokus på kultur, der skal være rettet mod de almene kulturaktiviteter af nordisk karakter, der kan indgå i undervisningen i elevernes skoletid. Medlemmerne i Udvalget har et ønske om, at et nyt nordisk initiativ fra Nordisk Råds side skal have direkte indvirkning på elevernes skoledag. Det kunne fx være i form af et udsnit af nordisk børnelitteratur og nordiske børnebogsforfattere som Astrid Lindgren og andre betydningsfulde forfattere fra Norden, som kunne gennemgås i undervisningen og indgå i pensum. I Sverige findes eksempelvis en bok-lista sammensat til skoleklasser indeholdende forskellige titler på relevant litteratur som vil kunne læses af eleverne i skolen. I Danmark findes en kulturkanon med 108 litterære værker udarbejdet i 2004, som på samme måde er tænkt som et dansk bud på, hvilken litteratur skoleelever kunne gennemgå. På samme måde kunne man udarbejde en nordisk version af en oversigt over forskellige typer af kunst- og kulturværker fx bøger, film, musik etc. af nordisk oprindelse, der kunne distribueres til alle skoler i Norden, som et frivilligt undervisningsredskab til skolerne og lærerne med henblik på at øge kendskabet til nordisk sprogforståelse, kultur, film og litteratur, som således kunne spille en endnu større rolle i skoleelevernes pensum overalt i Norden. Kultur- og Uddannelsesudvalget besluttede at gå videre med initiativet om Kultur i Skolen, og der blev stillet forslag om, at aktører fra kultur-området, fx fra den kulturelle skolsekken i Norge, kunne deltage på mødet den 28. oktober i Stockholm, med henblik på at Udvalget kunne få yderligere information om sagen. side 5 af 13

6 70/14 Livslang læring Kultur- og Uddannelsesudvalget drøftede udkast til forslag om livslang læring. Der var generelt set stor opbakning til initiativet og stort set alle mente, at emnet var relevant og aktuelt. Det blev påpeget at initiativet skulle omfatte både efter- og videreuddannelse. Samtidig blev spørgsmålet også rejst, hvorvidt landene godkender medborgeres erhvervs- og studiekompetencer på tværs af Norden. Denne vinkel er allerede ved at blive belyst i Nordisk Ministerråd, hvorfor udvalget ikke behøver at foranstalte, at der på ny igangsættes et lignende studie. Omvendt kunne det eventuelt være relevant at få en redegørelse fra ministrene i forhold til hvor langt man er nået med dette arbejde. Videre blev det påpeget, at det kan være en udfordring at forudse hvilke kompetencer, der behøves på et fremtidigt arbejdsmarked. I Finland i Riksdagens Fremtids-Utskott har dette spørgsmål været drøftet. Selv om Finland har gode PISA-resultater og et højt uddannelsesniveau, så kan dette ikke aflæses på Finlands økonomiske udvikling. Sammenhængen mellem høj uddannelse og dermed et stigende BNP er ikke blevet en realitet i Finland. Kultur- og uddannelsesudvalget besluttede at fremstille forslaget for plenum under session til oktober med henblik på vedtagelse i Nordisk Råd. 71/14 Rek. 15/2013: Et forstærket nordisk uddannelsessamarbejde 1 Betænkning over meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Rek. 15/2013 om et forstærket nordisk uddannelsessamarbejde. Udvalget drøftede indholdet i meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Et Forstærket nordisk uddannelsessamarbejde. Der var tilslutning i Udvalget til, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i overvejende grad. På baggrund heraf besluttede Udvalget at afskrive rekommandationen. 72/14 Rek. 16/2013: Skolens markering af Børns rettigheder side 6 af 13

7 1 Betænkning over meddelelse fra de nordiske landes regeringer vedr. Rek. 16/2013 om skolens markering af børns rettigheder Udvalget drøftede meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Skolens markering af børns rettigheder. Der var tilslutning i Udvalget til, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i overvejende grad. På baggrund heraf besluttede Udvalget at afskrive rekommandationen. 73/14 Rek. 18/2013: Medier og ophavsret 1 Betænkning over meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Rek. 18/2013 om medier og ophavsret Udvalget drøftede meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Medier og Ophavsret. Der var tilslutning i Udvalget til, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i overvejende grad. På baggrund heraf besluttede Udvalget at afskrive rekommandationen. 74/14 Rek. 19/2013: Møde for tegnsprogsnetværket 1 Betænkning over meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Rek. 19/2013 om møde for tegnsprogsnetværket Udvalget drøftede meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Møde for tegnsprogsnetværket. Der var tilslutning i Udvalget til, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i overvejende grad. Det blev yderligere påpeget, at medlemmer fra Udvalget eventuelt kunne deltage på det årlige møde i tegnsprogsnetværket for at se på, hvordan udviklingsarbejdet skrider frem. Samtidig kunne Udvalget også modtage en status-rapportering fra netværket, når de har afholdt deres møde. På baggrund heraf besluttede Udvalget at afskrive rekommandationen. side 7 af 13

8 75/14 Rek. 20/2013: En vellykket skolegang kan bryde den negative sociale arv 1 Betænkning over meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Rek. 20/2013 om en vellykket skolegang kan bryde den negative sociale arv Udvalget drøftede meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. En vellykket skolegang der kan bryde den negative sociale arv. Der var tilslutning i Udvalget til, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i overvejende grad. På baggrund heraf besluttede Udvalget at afskrive rekommandationen. 76/14 Rek. 10/2014: Friluftsliv for børn og unge i Norden 1 Betænkning over meddelelse vedr. Rek. 10/2014 om friluftsliv for børn og unge i Norden Udvalget drøftede meddelelse fra Nordisk Ministerråd vedr. Friluftsliv for børn og unge i Norden. Udvalget var af den opfattelse, at Nordisk Råds forslag var imødekommet i meget lille grad. Udvalget vil derfor forsøge at føre sagen videre og se om der skulle være andre veje at gå med henblik på at forslaget kunne blive gennemført. Ikke mindst set i lyset af at de nordiske lande i fællesskab fejrer Nordisk Friluftsår næste år i Blandt andet planlægger Norge at gennemføre en konference om emnet næste år. På baggrund heraf besluttede Udvalget at opretholde rekommandationen. 77/14 Nordisk Råds session 2014, Stockholm 1 UDKAST TIL DAGSORDEN, sessionen Program, NR 66. session 2014 side 8 af 13

9 Udvalget drøftede det kommende samrådsmøde der skal afholdes den 29. oktober med de nordiske kulturministre. Blandt emner som kunne være interessante blev nævnt Sport & Idræt, friluftsliv, Kultur i Skolen og livslang læring. Sidstnævnte kunne bringes op over for den islandske minister, da han også er undervisningsminister. Yderligere blev det nævnt at den nye rapport der er skrevet om Nordisk Kulturfond og Kultur Kontakt Nord (om en evt sammenlægning) også kunne drøftes med ministrene. Generelt var der lidt skepsis i Udvalget i forhold til at der er rigtig mange events og møder under Nordisk Råds session i år. Ofte kolliderer møderne med aktiviteter i Plenum, og det betyder at medlemmerne har svært ved at nå at deltage begge steder. I forbindelse med det kommende samrådsmøde med ministrene besluttede Kultur- og uddannelsesudvalget en række emner, som kunne bringes op på mødet den 28. oktober med de nordiske kulturministre. 78/14 Samarbejde mellem Nordisk Kulturfond og Kultur- og Uddannelsesudvalget Udvalget drøftede mulighederne for, at der knyttes et tættere samarbejde mellem Nordisk Kulturfond og Nordisk Råd. Eksempelvis blev emnet hemsløjd (knitting /handkraft) nævnt som et muligt fælles emne, der også kan indeholde politiske perspektiver. Tuula Peltonen berettede også om den seneste kultur-begivenhed Nordisk Lys 2014, arrangeret af Fonden, som blev afholdt i august i Joensuu i Finland. Det var en stor succes og der var 75 unge talenter der deltog fra hele Norden. Denne type konferencer eller festivals kunne udvikles mere og indgå som et fælles anliggende mellem Fonden og Nordisk Råd. Kultur og Uddannelsesudvalget tog informationerne til efterretning, og gav sekretariatet i opdrag at udarbejde en skitse over hvordan samarbejdet mellem Fonden og Udvalget kunne se ud. 79/14 Nordiska ministerrådets budget 2016 a/or a 1 Indspil fra Kultur- og Uddannelsesudvalget til Budgetgruppen Udvalget drøftede mulige budgetindspil som kunne bringes videre i budgetprocessen. Emnet Sport & Idræt blev nævnt som et muligt indspil. side 9 af 13

10 Kultur- og Uddannelsesudvalget besluttede at drøfte sagen videre på oktober-mødet, herunder blev Partigrupperne opfordret til at sende deres respektive indspil ind til sekretariatet med henblik på øget samordning. Sager til orientering 80/14 Nytt samarbetsprogram för utbildning och forskning Sagen blev udsat idet at Ministerrådet ikke havde det nye samarbejdsprogram klart endnu. Kultur- og Uddannelsesudvalget besluttede at udsætte sagen. 81/14 Gränshinder, status a/or a 1 Gränshinderarbetet, status september 2014 a 2 Gränshinderrådets prioriterade hinder 2014 Udvalget drøftede grænsehindringsspørgsmålet og det blev nævnt at emnet omkring godkendelse af yrkes- / erhvervskvalifikationer på tværs af grænser i Norden kunne være relevant i denne sammenhæng. Kultur- og Uddannelsesudvalget tog informationerne til efterretning og gav sekretariatet opdrag at videregive udvalgets input til grænsehindringsgruppen. 82/14 Branding av Norden, status a/or Inga bilagor side 10 af 13

11 Udvalget drøftede at emnerne uddannelse og forskning burde udgøre en større del af branding-strategien, idet uddannelse er en mærkesag for Norden og spiller en stor rolle i det nordiske velfærdssamfund. Kultur- og Uddannelsesudvalget tog informationerne til efterretning og gav sekretariatet i opdrag at videregive udvalgets input til gruppen der arbejder med branding. 83/14 Orientering fra partigrupper og de nationale parlamenter Udvalget drøftede vigtigheden af at dette punkt opretholdes og understregede at den gensidige orientering blandt medlemmerne i Udvalget fortsat er relevant. Og særligt hvad angår det arbejde, der finder sted i de nationale udvalg i respektive parlamenter, som kan have relevans for Kultur og Uddannelsesudvalgets fortsatte arbejde i Nordisk Råd. Norge rapporterede, at der finder drøftelser sted om film-områdets udvikling og hvordan dette område fortsat kan overleve. I dag købes der stort ingen dvd er mere og incitamentet til at producere film er faldende. Dette gælder ikke mindst for børnefilm. Også uddeling af kunststøtte og kunstmedarbejderes øget tidsforbrug på at søge midler gennem kunststøtteordninger er et relevant emne. Videre nævntes momsspørgsmålet også og særligt i forhold til, hvordan man skal beskatte digitale medier i forhold til de analoge medier, fx om momsen skal være forskellig på de to typer medier. Momsspørgsmålet er også aktuelt i Finland, hvor en lignende debat finder sted. Inden for afgift på litteratur og bøger findes der tillige diskussioner om graden af momspålæggelse. De olympiske Lege fylder også meget i den norske debat for tiden, idet der skal udstedes statsgarantier forud for legene og den norske befolkning stiller sig kritisk til sagen. Fra Danmark blev det rapporteret, at der er gennemført en landsdækkende reform på grundskoleområdet, der betyder at eleverne har fået en længere skoledag med mere fysisk aktivitet, lektiecafeer og større fokus på faglig tid og fordybelse. Videre har eleverne nu engelsk fra 1. klasse og der sker et øget samarbejde mellem skole og det omgivende samfund; - den såkaldte åbne skole. En debat om lærernes arbejdstid er utilsigtet blevet blandet ind i skolereformens implementering, hvilket har været uhensigtsmæssigt og ikke har været målsætningen. I Island sker der reformer på gymnasieområdet, hvor de 4-årige uddannelser skæres ned til 3 år. Samtidig er der udfærdiget en hvidbog om læsefærdigheder, som viser at det især er drengene der har udfordringer på dette område. På en årgang kan det være op til 30 procent af drengene der ikke har tilstrækkelige færdigheder inden for læsning. Men også matematik og engelsk-undervisningen er i fokus. side 11 af 13

12 Kultur- og Uddannelsesudvalget tog informationerne til efterretning. 84/14 Aktuelle møder, konferencer og andet 1 2 Brev fra Byrådsavdeling for kunnskap og utdanning, Oslo kommune vedr. PISA for nordiske byer, Nyttige publikationer (KU) Kultur- og Uddannelsesudvalget drøftede skrivelse modtaget fra Oslo Kommune omkring et nyt projekt med fokus på PISA for nordiske byer. Udvalget var positiv til henvendelsen fra Oslo Kommune. Omvendt blev det også slået fast, at Nordisk Råd ikke kan give finansiel støtte til projektet. Kultur- og Uddannelsesudvalget gav sekretariatet i opdrag at undersøge nærmere hvorvidt Oslo Kommune måtte have særlige ønsker til Nordisk Råd, udover ønsket om finansiel støtte. Det må undersøges om det kunne være relevant at invitere Kommunen med til et Udvalgsmøde, hvor sagen kunne blive uddybet. 85/14 Eventuelt Liselott Blixt rejste et spørgsmål vedr. de synshandicappede. Det blev efterspurgt, om der findes initiativer i nordisk regi der imødekommer behov og hjælpeforanstaltninger for de synshandicappede. Ikke mindst i forhold til digitaliseringen. Mange offentlige kontorer er i dag digitaliserede og borgerne må klare spørgsmål og blanketter via nettet. Det kan være svært, hvis man er blind eller synshandicappet. Også i forhold til film og TV, kan der fortsat være udfordringer for denne målgruppe i forhold til omfanget og udbredelsen af tolkning. Kultur- og Uddannelsesudvalget gav sekretariatet i opdrag at undersøge nærmere, hvorvidt der er initiativer der imødekommer de synshandicappedes behov og udfordringer. side 12 af 13

13 Til stede Den socialdemokratiska gruppen (S) Annette Lind (S), Danmark Tuula Peltonen (sd(, Finland (til og med dagsordenspunkt 78/2214, hvorefter hun blev erstattet af Eeva-Johanna Eloranta) Jorodd Asphjell (A), Norge Den konservativa gruppen (K) Sinuhe Wallinheimo (saml), Finland Valgerður Gunnarsdóttir (Sj.), Island Svein Harberg (H), Norge Nordisk frihet Liselott Blixt (DF), Danmark Den vänstersocialistiska gröna gruppen (VSG) Eila Tiainen (vänst), Finland, Suppleant for Juliane Henningsen Forfald Den socialdemokratiska gruppen (S) Peter Johnsson (S), Sverige Mittengruppen (M) Karen Ellemann (V), Danmark Rigmor Andersen Eide (KrF), Norge Villum Christensen (LA), Danmark Den konservativa gruppen (K) Göran Montan (M), Sverige Utan partigruppstillhörighet Ingebjørg Amanda Godskesen (FrP), Norge Sekretariat Michaela Bernhardsson Nyhlén, Ungdomens nordiska råd Anne Mette Persdotter, Nordisk Råd Åsa Eidenert, Nordisk Råd Julie Helmersberg Brevik, Norges delegation Joan Olavsdottir, Den socialdemokratiska gruppen (S) Louise Hagemann, Kommunikationsafdelingen side 13 af 13