KOMMUNIKATION og skabelsen af sociale verdener
|
|
- Harald Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 W. Barnett Pearce (2007) KOMMUNIKATION og skabelsen af sociale verdener den kl. 8:16 Søren Moldrup side 1 af 10 sider
2 1. FORGRENINGSPUNKTER: ØJEBLIKKE, SOM FORANDRER VERDEN Enhver samtale har et efterliv i de involveredes hukommelse og indgår i erfaringen hos dem, for hvem den fik følger. Hvis vi er mere opmærksomme på replikskiftene i kommunikationsprocessen, så kan vi styrke vores evne til at lokalisere de forgreningspunkter, hvor vi hvis vi handler klogt kan ændre samtalens forløb og dermed skabe et andet efterliv. Hvis vi er meget kloge (og en smule heldige) så kan vi forbedre vores sociale verdener. Vi kan forestille os vores nuværende situation som en situation, hvor vi trækkes i tre forskellige retninger (bagud, fremad og opad). Netop nu ser vi trækket bagud i alle nyhedsmediernes overskrifter. Vores sociale verdener sidder stadig fast i gamle mønstre som stridigheder om territorier, religiøse og kulturelle krige, og de alt for velkendte motiver som begær, grådighed, had, frygt og stolthed. Trækket fremad udgår fra teknologien. Her gør man det samme som hidtil med bedre teknologi. På mange områder øges forandringernes tempo eksponentielt. En af de første virkninger af den nye teknologi er en øget kløft mellem dem, der har adgang til den, og dem, der ikke har adgang til den. Men Vi kan ikke løse problemer på samme måde, som vi skabte dem (som Albert Einstein har udtrykt det). Ud over at frigøre os fra trækket bagud må vi også tilføje trækket fremad noget, som fører so opad. Trækket opad består af nye idéer, institutioner og praksisser, som løfter og styrker mennesker og samfund. Vi er fanget i et kapløb mod to magtfulde modstandere: Den ene vil fastholde os i gamle, uproduktive former for gensidige relationer. Den anden vil knytte moralen Hvis vi kan, så må vi gøre det til den teknologiske udviklings mekanismer og kaste os uforberedte ind i en uoverskuelig fremtid. Men jeg tror, at vi gør langt flere fremskridt opad, end man i almindelighed tror. Der forekommer forgreningspunkter overalt, hvor mennesker skaber betydning og indbyrdes koordinerer deres handlinger. Det bedste afsæt for at stimulere en udvikling opad for os selv er en skærpet evne til at afdække forgreningspunkter i kommunikationen og så handle klogt i dem. I en krisesituation er det enhver leders opgave at hjælpe andre til at forstå, hvad der sker, forsikre dem om, at de har en kompetent ledelse, og fremlægge planer for, hvordan man vil sætte ind. Præsident Bush fortolkede begivenhederne den 11. september 2001 som åbningen af en ny form for krig og reagerede med at love, at han ville sætte hårdt mod hårdt i en indsats, der ville føre til sejr. Hvis præsident Bush havde været åben for et alternativ til at tale amerikansk, hvad kunne han da have gjort? Hvor amerikansk tale er en perfekt opskrift på fortsættelse af den blodige konflikt, dér opsummerer følgende nogle måder, hvorpå man kan komme ud over sådanne og lignende interaktionsmønstre: 1. Opbyg en mere righoldig historie om, hvad der skete 2. Opbyg en mere systemisk beskrivelse af, hvad der skete (Kom ud over os og dem og frem til resultater, hvor alle vinder) 3. Frem en øget bevidsthed om, hvilke roller de involverede spiller i frembringelse af den verden, de lever i. 4. Skab en anden kontekst 5. Vær opmærksom på og omhyggelig med, hvilke energiformer der er på spil. Husk, at det, vi vier vores opmærksomhed, det vokser. Værdsættende energi er i almindelighed langt mere produktivt end underskuds-energi. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 2 af 10 sider
3 Hvis præsident Bush havde anlagt kommunikationsperspektivet, lært af historiske eksempler og/eller anvendt nogle af de begreber og redskaber, der præsenteres i denne bog, så ville han i det mindste have haft mulighed for at vælge blandt forskellige reaktioner. 2. OM AT ANLÆGGE KOMMUNIKATIONSPERSPEKTIVET PÅ SOCIALE VERDENER Er man opmærksom, kan man iagttage en implicit kommunikationsteori i alt, hvad vi siger til hinanden eller gør sammen. Denne teori er betydningsfuld. Den er bestemmende for indholdet i kvaliteten af de samtaler, vi fører med hinanden, og disse samtaler har et efterliv. Da mange af sådanne samtalers efterliv ekspanderer og vikler sig ind i hinanden, præger de de sociale verdener, hvori de mannesker, som er inddraget i disse samtaler samt du og jeg lever. Bogen peger på 2 opfattelser af kommunikation: 1. Transmissionsmodellen bestemmer hensigten med kommunikation som overførsel af information fra en bevidsthed til en anden eller fra et sted til et andet. 2. I socialkonstruktionsmodellen er kommunikation snarere en måde at skabe den sociale verden på frem for en måde at tale om den på. Og denne kommunikation udøves altid sammen med andre. Den 30. september 2005 bad Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose medlemmer af foreningen Danske Bladtegnere om at tegne Muhammed. Hans beslutning var (ifølge ham selv) en reaktion på en række begivenheder, hvor han havde iagttaget, at man bedrev selvcensur af frygt for at fremkalde vrede hos muslimer. Hans hensigt var ikke at fornærme muslimerne eller vis dem mangel på respekt. Og det argument passer fint, hvis vi opfatter kommunikationen i henhold til transmissionsmodellen. Vi udvikler alle på grundlag af vore livserfaringer, overvejelser og måske formelle uddannelse en implicit kommunikationsteori, som leder og styrer den måde, vi handler på i de situationer, vi befinder os i. Vi har ikke udviklet et samlet sæt af svar, der beskriver alle sociale verdener. Vi har i stedet udviklet redskaber, der sætter os i stand til med nogen detailrigdom at udforske givne situationer og den rolle, vi spiller i disse situationer. Vigtige pointer er: Alle skaber vi verdener, som er komplette eller hele inden for deres egne horisonter og som er strukturerede i henhold til et bør -system. Der er mange sociale verdener. Bliver vi først klar over, at der er mange sociale verdener, er det ikke særlig overraskende, at de er forskellige. Det interessante aspekt ved mangfoldigheden af sociale verdener er karakteren af deres forskellighed, og hvordan vi håndterer disse forskelligheder. Eksistensen af mangfoldige verdener byder os at tolerere, respektere og være overbærende over for dem, vi ser dyrke deres uskadelige interesser og er lykkelige på deres måde, uanset hvor uforståeligt det måtte være for os. Alle disse sociale verdener er skabt. De er formet af det, vi gør ved og med hinanden. Alle er aktør i frembringelsen af disse sociale verdener. Alle påvirker i disse sociale verdener det, der sker i kraft af deres handlinger. 3. EVNEN TIL AT ANLÆGGE KOMMUNIKATIONSPERSPEKTIVET Paradigmer virker som arkitekturen i vores tænkemåde, som de strukturere, der leder vore tanker, eller de underjordiske strømninger, som vi, når tanken igen dukker op til overfladen, kalder indsigt og intuition. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 3 af 10 sider
4 Paradigmet i en kultur består af myter eller historier, som alle kender. I en organisation kan paradigmet være historien om grundlæggerne eller et velovervejet mission statement. Konsulenter arbejder med forskellige paradigmer. Nogle arbejder som eksperter. Andre konsulenter beskæftiger sig med processer. Det er forfatterens opfattelse, at vi alle fra tid til anden bør tænke over det paradigme, vi anvender i vores arbejde. Altså: Hvilket paradigme skal vi have, når det drejer sig om at handle klogt i sociale verdener, som vi opfatter som hele, mangfoldige og skabte verdener, der til stadighed genskabes gennem sociale interaktioner, og hvori vi selv er aktører? 4. KOMMUNIKATIONSPROCESSEN: HANDLINGSKOORDINATION OM BETYDNINGSSKABELSE De første kapitler udgør en argumentation for, at vi kan opnå visse goder, hvis vi anlægger kommunikationsperspektivet. Men hvad vil vi se, hvis vi ser på kommunikationen frem for gennem kommunikationen? Ludwig Wittgenstein siger, at Mit sprogs grænser er min verdens grænser Kapitlet tilbyder et specifikt sprog for begrebsliggørelse af og deltagelse i kommunikationsprocessen. Pearce kalder det for Koordineret Mestring af Mening eller CMM. Vores handlinger i et givet øjeblik kan ses som forsøg på at koordinere familie, profession, religion, idrætsklub, venskaber m.m. Vi udfordrer ofte vores plads de forskellige grupper, vi indgår i. Vi forsøger undertiden at omdefinere vores gruppes betydning, grænser eller standardiserede praksisser. Koordination er når det drejer sig om mennesker ikke blot et spørgsmål om at passe ind eller være føjelig. Det er mere komplekst end som så. Koordination er en kompleks proces, som kræver et rigtholdigt sæt værktøjer og at der er en frugtbar indfaldsvinkel til forståelse af kommunikation. Kommunikationsprocessen har to sider, som begge er væsentllige: (1) handlingskoordination og (2) betydningsdannelse. Vi må se dem som sammenhængende, for der kan ikke være nogen betdyning uden handling, og ingen handling uden betydning. Men de kan differentieres, og gør vi det, kan det undertiden hjælpe os til at lokalisere forgreningspunkter og til at træffe afgørelser om, hvordan vi skal handle i dem. Mennesker kan ikke leve med kendsgerninger alene, og ligegyldigt hvilket sprog, vi lærer, så rummer det allerede en social verden. At danne en sætning er at konstituere en virkelighed. At sætte 2 sætninger sammen er at skabe en verden. Hvis vi vil forstå vore sociale verdener, kan vi vælge mellem at gå 2 veje: Den ene er at søge efter meningernes kompleksitet i konkrete situationer. Den anden gå ud på at komme bagved og ned under kendsgerningernes betydning. CMM vælger helhjertet den første tilgang. Når vi arbejder med redskaber, der er baseret på kommunikationsperspektivet, må vi tage højde for den erfaring, der udspringer af, at mennesket er underlagt kulturen. Nogle gange lever vi vores historier - andre gange er det vores historier, der lever os! Hvis vi kan udvikle redskaber og begreber, som kan tydeliggøre sprækker og åbninger i vores kulturer og øge vores bevidsthed om mysteriet, vil de hjælpe os til at finde forgreningspunkter og til at handle klogt i disse punkter. Figuren på næste side er et forsøg på at samle hele bogens argument i et diagram. Figuren skal læses nedefra og op. Den begynder med anlæggelsen af kommunikationsperspektivet. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 4 af 10 sider
5 Sociale verdener: Ånd, bevidsthed og kommunikationsfomer Episoder Relationer Selv er Talehandlinger Koordination Betydningsdannelse Kommunikationsperspektivet 5. MAN HANDLER I KOMMUNIKATION: TALEHANDLINGER Når vi anlægger kommunikationsperspektivet spørger vi: Hvad gør vi i vores kommunikation?. Hvordan gør vi det? og Hvordan kan vi gøre det bedre? Termen talehandlinger henviser til en klasse af meget velkendte ting som løfter, trusler, fornærmelser, spekulationer, gætterier og komplimenter. Er det muligt for os at udvikle en evne til at ændre vores livskvalitet gennem opmærksomhed på talehandlinger? Ja, det tror Pearce, at det er! For det først ekan vi forandre forskellige situationer, sådan at der fremkommer en anden opfattelse af, hvilke talehandlinger, der er ønskelige. For det andet kan vi forhindre eller yde modstand mod udøvelse af uønskede talehandlinger. Og for det tredje kan vi fremme udøvelsen af ønskværdige talehandlinger. I den sociale verden er vi ikke kun iagttagere. Vi er deltagere og aktører i dannelsen af de sociale verdener, vi skaber. Vi må vide, hvilken talehandling, vi udøver og hvordan vi gør det. Talehandlinger er for komplicerede til, at man kan proppe dem ind i en simpel liste. Antropologen Michelle Rosaldo hævder, at forskellige kulturers sociale verdener har talehandlinger, som ikke er kendt i andre kulturer. Man kan desuden sige, at udøvelsen af en talehandling bølger frem og tilbage og udvikler sig i takt med det koordinerende handlingsmønster. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 5 af 10 sider
6 I dagliglivet har ord ikke i sig selv en betydning de har en brug og det erudelukkende en brug i en kontekst. Man kan bedst opfatte dem ikke som har de en allerede fastlagt betydning men som midler, som et værktøj eller redskaber. Enhver udøvelse af en talehandling involverer 4 ting nemlig: 1. Konversionelt implikatur. = Hvad er det, man gør i kraft af det, man siger. Vi må her skelne mellem det, der siges, og det, der gøres på ethvert trin i en samtale. 2. Den konversationelle triplet. = Hvad er det her svar på? Spørgsmålet om, hvilken talehandling, der blev udøvet, afhænger af dens relationer til forudgående og efterfølgende handlinger. Det er ikke nødvendigvis indlysende, hvilken replik, der er den første og hvilken der er den anden. 3. Logisk kraft. = Hvad kan/skal/bør jeg gøre? Enhver talehandling, som udøves af andre, fremkalder en reaktion hos os. 4. For-fortælling. = Hvad vil være den klogeste handlingskurs? I organisationer er historiefortællen det foretrukne middel til at skabe mening i de menneskelige relationer. Når man skal træffe en beslutning, genfortælles de gamle historier, og de sammenholdes med den strøm af historier, der er under stadig udvikling. Hvordan kan vi så skabe bedre sociale verdener? Skab en anden situation med et anderledes forhold mellem talehandlingene. En af de måder, hvorpå man kan forbedre sin sociale verden, er at flytte til et andet sted, hvor der er en højere andel af venlige talehandlinger, som man kunne ønske at have del i. En anden strategi er at forandre det sted, hvor man nu er, på en sådan måde, at andelen af venlige talehandlinger, man ønsker, vil øges. Om at modstå eller forhindre uønskede talehadnlinger. Kan man forberede mødet på en sådan måde, at den første replik i den konversationelle triplet tager fat i modstriden og transformer den til samarbejde eller samvirke? Afgjort! Jo nogle gange. Det handler om at kaste aben tilbage på en måde, så man i AIKIDO-stil får brugt den andens energi på en konstruktiv og samskabende måde. Om at fremme ønskværdige talehandlinger. Med god planlægning og hårdt arbejde kan man gøre det muligt for folk at indgå i talehandlinger, som de normalt ikke er villige til eller er ude af stand til at udøve i det mindste i nærværelse af andre mødedeltagere. 6. EPISODER OG KOMMUNIKATIONSFORMER Hvis vi tager kommunikationsperspektivet alvorligt, så stiller vi spørgsmål som hvad er det, vi gør sammen, når vi kommunikerer? og hvordan gør vi det?. Episoder er en sekvens af talehandlinger, der har en begyndelse og en slutning, og som hænger sammen som en historie. En episode kan fx være at spise middag med nogle venner; en årlig helbredsundersøgelse eller en MUS-samtale med en ansat. Hvis vi vil leve i bedre sociale verdener, så må vi selv skabe dem. Hvordan kan vi skabe episoder, som er til vores eget bedste? På grundlag af, hvad vi ved, og hvad vi vælger at focusere på, så kan vi se et hvilket som helst moment i vores sociale verdener som del af flere episoder. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 6 af 10 sider
7 Til hjælp for forståelsen af, hvordan vi kan give mening til vores sociale verdener, foreslår Pearce 4 begreber: (1) rammesætning, (2) punktuation, (3) plotdannelse og (4) kontekstualisering. Ad. 1. Rammesætning. Rammer gør det, der ellers er et meningsløst aspekt ved en situation, til noget, der er meningsfuldt, idet de ordner det i en struktur, som giver mening. Vi opfatter aldrig vores sociale verdener, som de er. Der er altid tale om en udvælgelsesproces. Vi splitter tingene op og sætter dem sammen igen. I en ny ramme. Ad. 2. Punktuation. Punktuation er en særlig form for rammesætning, som indebærer, at vi fastlægger, hvor en episode starter og hvor den slutter. Episodens historie ville være en helt anden, hvis vi punktuerede anderledes valgte et andet start- og sluttidspunkt. De, der sker, afhænger altså af, hvad man vælger som begyndelse og slutning. Ad. 3. Plotdannelse. Hvilken historie kan du fortælle om det? er et spørgsmål, der ofte forekommer i CMM s praksistradition. Dette spørgsmål beror på den antagelse, at uanset hvordan den anden oplever en del af den sociale verden, så er det en historie. Det er en historie, og det er denne persons historie. Spørgsmålet henleder opmærksomheden på den narrative plotdannelse, som den anden frembringer. Ad. 4. Kontekstualisering. CMM s hierarki-model giver os en metode til at få greb om den kendsgerning, at vi aldrig blot mener én ting på et givet tidspunkt i vores handlingsforløb. Kommunikation foregår på forskellige abstraktionsniveauer, således at de højere niveauer modificerer betydningen på de lavere niveauer. Alle budskaber har både et indhold og en relationel betydning, således at de relationelle betydninger tilvejebringer en kontekst for indholdet. Betydningen af den enkelte talehandling er delvist bestemt af dens relationer til de talehandlinger, der kommer før og efter. Men den enkelte talehandling er også delvist bestemt af den episode, man oplever, den indgår i. Hvis vi er tilstrækkelig bevidste om vores kontekstualiseringsmønstre, kan vi styre vores betydningsdannelse. Det kan undertiden indebære, at vi med fuldt overlæg undlader at svare på indholdet i det, en anden siger, fordi det er vigtigere at fastholde en bestemt definition af episoden. Episoder dannes ikke blot ved, at man opfatter dem på særlige måder. De må virkelighgøres gennem koordinerede handlinger. Episodearbejde beskæftiger sig med, hvad man gør for at sikre, at den ønskede episode finder sted. Mange episoder er nøje planlagt (tænk fx på kirkelige handlinger). Andre episoder har en overordnet planlægning, mens deltagerne har et vist spillerum med hensyn til, hvordan de virkeliggøres (fx sportsbegivenheder). Mere almindeligt er almene aftaler om den ønskede episode og en betragtelig frihed med hensyn til, hvordan den fremkaldes. Improviserede episoder fremkommer, når vi har det ene øje fæstet på de emergerende handlingssekvenser og det andet på den episode, vi skaber. CMM har udviklet tre begreber til forståselse af den raffinering, der finder sted i denne proces: (1) emergente interaktionslogikker, (2) slangemodellen og (3) logisk kraft. 1. Emergente interaktionslogikker. Den emergerende ineraktionslogik handler om, at den ene talehandling fremkalder den næste, som igen fremkalder den næste og efter 3 til 4 trin er episodens deltagere involveret i handlinger, som ingen havde forventet. Dygtig improvisation forudsætter kreativitet i en struktur. 2. Slangemodellen. Den emergerende interaktionslogik udvikles af frem-og-tilbage-processer i deltagernes replikudveksling. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 7 af 10 sider
8 3. Logisk kraft. Logisk kraft forbinder ikke blot handlingssekvenser i en episode i en horisontal dimension. En forbinder også kontekster og kontekstualiserede fænomener i en vertikal dimension. Episoder danner klynger med andre episoder, som ligner dem. Kommunikationsformer er en almen kategoribetegnelse for klynger af episoder, som har en stærk familielighed. Kommunikationsformer er ikke neutrale de hæmmer og fremmer det, der foregår i dem. Hvis vi er bevidste om, at de episoder, vi deltager i, indgår i større klynger, og at klynger ikke er velgørende, så har vi taget de første skridt til en bedre forståelse af vores sociale verdener og de første skridt ti at udvikle evnen til at skabe disse verdener. Alle selv de, der bidrager til at skabe forfærdelige vilkår gør det, de mener, at de bør eller må gøre. Det hjælper os altså ikke at opfatte de mennesker, der gør os ondt, som onde mennesker. Det er meget mere fremmende at ændre den logiske kraft, som får dem til at tro, at de må gøre det, de gør! 7. SELV OG BEVIDSTHED De fleste af de fænomener og genstande, som forekommer i vores sociale verdener, kalder ikke sig selv jeg og kan ikke genkende sig selv i et spejl. Men nogle af de entiteter, som forekommer i vores sociale verdener kan gøre dette og mere til. De forekomster, der kan gøre dette er hvad Pearce kalder for selver. Selvet skabes i kommunikationsprocesser. Vygotsky focuserede på børns udvikling, og han beskrev en proces, h vor barnet hvert øjeblik har en zone for nærmeste udviking (ZNU). Men udvikling er ikke blot en funktion af tilstedeværelsen af en voksen hjælper. Forskere, som studrerer børns udvikling, har bemærket, at der synes at forekomme en biologisk parathed til at lære visse ting. Multifreni det hat have mange selver, handler om Et mylder af krav en desorientering med hensyn til, hvad der er godt og vigtigt Øget utilstrækkelighed - en følelses af ikke at kunne leve op til visse standarder og Vigende rationalitet ikke at kunne henholde sig til fornuften, fordi der er så mange fornufter i spil. Selvet udvikles med tiden og det er en udvikling, der i almindelighed går fra det enkle og udifferentierede mod mere komplekse former. Bevidstheden udvikler sig. Det drejer sig om evnen til at se ud over ens egne anskuelser, om at kunne fastholde modstridende tanker uden stress, om at kunne adskille forståelsen af andres synspunkter fra det at være enig med dem eller ej, og om at anerkende, at der også er noget hinsides grænserne for ens egen opfattelses- og erkendelsesevne. Vi udvikler os ifølge Kegan gennem en række faser: 1. Fra en position i den tidlige barndom, hvor der absolut ikke er nogen skelnen mellem subjekt og objekt overhovedet, fordi barnets viden helt igennem er subjektiv 2. Det socialiserede selv, hvor vi bliver medlem af stammen 3. det selv-forfattede selv, hvor vi bliver forfattere af en virkelighed, som vi så er tro over for. Vi vælger, hvad der er værdifuldt for os 4. Det selvtransformerende selv, hvor vi bliver klar over grænserne for selv-bemyndigelsen og svagheden ved vort eget indre system. 5. til en tilstand, hvor selvet fuldt ud identificeres med verden en anerkendelse af universets enhed. den kl. 8:16 Søren Moldrup side 8 af 10 sider
9 Der er en gensidig relation mellem kommunikationsmønstre og selver. Vi bliver i en vis udstrækning det selv, vi er, på grund af de kommmunikationsformer, vi indgår i. Og de kommunikationsfomer, vi til dels er ansvarlige for at frembringe, formes af det selv, vi er blevet. Selvet skabes i kommunikationsprocesser, og når det først er dannet, er det en del af disse processer. I lighed med episoder kan selvet betragtes som en måde, hvorpå vi gør særlige aspekter af vores sociale verdener til mærkbare entiteter, og hvorpå selvet præger og begrænser den måde, vi kommunikerer på. 8. RELATIONER OG ÅND I den udstrækning, det er muligt at adskille episode, selv og relation, kan man sige, at vores livkvalitet mest umiddelbart er en funktion af vores relationer. Mennesker er forbundet på mange måder: Vores gener forbinder os. Sproget forbinder os. Vi er også forbundet i kraft af, at vi bor sammen på en begrænset planet. Men indgår vi også i relationer? Hvis det er tilfældet, så er det fordi, vi har skabt disse relationer. Vi kan udvikle vores relationer på en sådan måde, at vores handlinger sammen flyder gnidningsløst eller kolliderer voldsomt. At man udspiller episoder sammen synes at være en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse for at udvikle en relation. Når de først er dannet, så styrer og leder relationer vores måde at kommunikere på. De fungerer bl.a. som de kontekster, hvori og på grundlag af hvilke, vi handler. Når 2 mennesker begynder at komme sammen, er det sandsynligvis episoden (det, der sker, når de er sammen), der er konteksten for deres relation. Efter en række samvær, som er gået godt, sker der et skift i kontekstualiseringsmønstret. Det er nu relationen, der er højeste kontekst. Udivklingen af ånd sker ifølge Pearce på samme måde som udviklingen af kommunikationsformer og bevidsthed. En af de mest spændende forsøg på at opbygge en model for udviklingen af ånd (eller det, som Spiral dynamics kalder værdisystemer) er en opstilling af 7 niveauer, som hver især er baseret på en tankestruktur. Værdisystemerne genspejler de vilkår, vi er konfronteret med i vores liv. Hvis forholdene forværres, kan vi vende tilbage til et tidligere værdisystem for at søge at løse problemerne. I dialogisk kommunikation giver det god mening at sige: Vi er uenige? Pragtfuldt! Hvordan er du kommet frem til dit standpunkt? Men det er bare ikke den måde, vi normalt behandler uenigheder på i vores personlige og professionelle liv. Anlægger vi kommunikationsperspektivet, tror jeg, at det i højere grad vil være den kommunikationsform, hvori vi håndterer vores forskelligheder, end de standpunkter, vi indtager, eller spørgsmålet om, hvem der vinder, som vil forme udviklingen af vores sociale verdener. Dialogisk kommunikation er det mest radikale alternativ til Afgør-Fremfør-Forsvar-modellen. I dialog drejer det sig om at lytte, stille spørgsmål, forstå, forklare og finde veje til at komme fremad sammen. Uenigheder og forskelligheder opfattes som anledninger til gensidig læring ikke til en intellektuel boksekamp. Hensigten med CMM som socialteori er at fremhjælpe udviklingen af bedre verdener ved at bidrage med redskaber og begreber til analyse af kommunikationsprocessen. Hensigten er at hjælpe os til at forstå og handle forstandigt i den sociale verden og dermed gøre den bedre den kl. 8:16 Søren Moldrup side 9 af 10 sider
10 Efterskrift: Man kan også se på CMM som en rulletrappe, hvor trinene hele tiden kan rulle frem og tilbage og på den måde vil det i forskellige situationer være forskellige trin, der er øverste kontekst. Den måde at se på CMM på gør det nemt at analysere og forstå kommunikation i forskellige situationer. Ånd/kultur Selv Relationer Episode Talehandling den kl. 8:16 Søren Moldrup side 10 af 10 sider
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!
Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.
6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk
Læs mereHVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk Fokus v. Steen Kristensen
HVORDAN SKABER VI VIA LEDELSE ATTRAKTIVE FAGLIGE PROFESSIONELLE LÆRINGSFÆLLESSKABER - FOR ALLE? Pædagogisk v. Steen Kristensen 23609320 Pædagogisk Hvordan kan vi skabe en kultur, hvor vi fagligt gør hinanden
Læs mereDe tre principper. 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed. - Verden og jeg er inden i hinanden. 2. Princip: Eksistentiel uvished
Ernesto Spinelli Ernesto Spinelli De tre principper 1. Princip: Indbyrdes forbundenhed - Verden og jeg er inden i hinanden 2. Princip: Eksistentiel uvished - Alle vore refleksioner er nødvendigvis og uundgåeligt
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereHvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?
5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus
Læs mereSandhed - del 2 To typer af sandhed
Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,
Læs merePrædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb
1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:
Læs mereGiv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.
Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereDiskursteori, kommunikation, og udvikling
Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereLUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig
LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig Når du ønsker forandring i dit liv, må du nødvendigvis gøre noget andet end du plejer. Måske du ønsker mere ro, måske du ønsker
Læs mereSLIP ANERKENDELSEN LØS
Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,
Læs mereTilværelsespsykologi - bekymringssamtalen
Samtale stil: Generelt Kontaktskabende og åben Informativ og undersøgende Støttende og konfronterende Anerkendende ressourceorienteret (se også: Vi skal tale sammen) Samtalestil : generelt Kontaktskabende
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereUDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereSociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med andre mennesker
Pædagogik og værdier: Barnet skal blive så dygtig som det overhovedet kan! Sociale kompetencer som empati, ansvarlighed, selvstændighed er vigtige kompetencer at have lært, når man skal være sammen med
Læs mereSamtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.
Samtaler i udvikling Dette er et uddrag fra bogen Samtaler i udvikling. Kapitlet giver en praktisk anvisning til samtaler med medarbejdere og teams, hvor der anvendes løsningsfokuserede spørgsmål og inspiration
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereappendix Hvad er der i kassen?
appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan
Læs mereOp- og nedtrappende adfærd
Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereDet gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereKort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo
Eltang Skole og Børnehave Kort introduktion til 7 Gode vaner Udarbejdet af Pædagogfaglig leder Marie Skovbo Paradigmer og principper Vi har alle forskellige paradigmer/referencerammer eller briller, som
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereWorkshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereFilosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv. Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7
Filosofi og ledelse i et diakonalt perspektiv Diplomuddannelse i diakoni og ledelse modul 7 3 dele til diakoni på arbejdspladsen I dag præsenteres 3 dele, som sættes i relation til jeres arbejdsplads 1.
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereBorgerens opfattelse af alliancen med rådgiver eller fagpersonen er et væsentligt grundlag for fremskridt.
Artikel af Ulla Vestergaard indehaver af Ulla Vestergaard og Mindfulness Aalborg. Ulla Vestergaard er certificeret coach, forfatter, underviser og socialrådgiver. Specialist i mindfulness og certificeret
Læs mereKONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR
KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mere7 gode vaner i region Kattegat
7 gode vaner i region Kattegat Indledning Organisationer som stræber og gror, er dem der lever efter de basale principper for High-Performance. Konstant fokus på mission og værdier sammenholdt med evnen
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mereKriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.
Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af
Læs mereMotivational Interviewing. Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt
Motivational Interviewing Motivationssamtalen MI FEC maj 2013 Ved MI supervisorer Marianne Bærenholdt Velkommen Program for modul 2 Kl. 09.00 09.45: Velkommen Øvelse fra jeres praksis Diskrepans Kl. 09.45
Læs mereHerfra hvor jeg står, kan jeg ikke se nogen curlingbørn
DIMISSIONSTALE 2015 Kære studenter. I medierne beskrives de unge ofte som curlingbørn. Curlingbørn fordi deres forældre har fejet alle problemer og forhindringer væk, så de aldrig har oplevet, at noget
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereUDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN
UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J
Læs mereCooperative Learning teams behøver de at være heterogene?
Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs merestrategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2
KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi
Læs mereLederens værktøjskasse - MBK A/S
Vil du have praktiske ledelsesværktøjer til den daglige kommunikation? Vil du have redskaber til at takle de udfordringer, du møder som leder? Vil du have mere styr på din egen ledelse og få mere gennemslagskraft?
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereBASIS-COACHING. Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING. den kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Stig Kjærulf (2006) BASIS COACHING den 15-07-2017 kl. 8:56 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Coaching kan i al sin enkelhed defineres som: En metode, der igennem en proces lukker op for dine potentialer
Læs mereFrontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog
Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"
Læs mereForskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013
Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater
Læs mereCoaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering
Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder
Læs mereHjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!
Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereFEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB
FEEDBACK. NYT LIV TIL ET TRÆT BEGREB INTRO Med denne bog ønsker vi at give dig muligheden for at tænde en gammel gnist og skabe fornyet energi i arbejdet med professionel feedback. Vi præsenterer tre
Læs mereElisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen
Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mere