KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap

Transkript

1 KVALITETSSTANDARDER Voksen og Handicap

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede principper for indsatser påvoksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune... 5 Sagsbehandling... 9 Sagsbehandlingstider Klagevejledning Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Kvalitetsstandard for ledsageordningen Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen Kvalitetsstandard for støtte til merudgifter Kvalitetsstandard for beskyttet beskæftigelse Kvalitetsstandard for aktivitets- og samværstilbud Kvalitetsstandard for ophold på forsorgshjem og herberger Kvalitetsstandard for støtte til individuel befordring Kvalitetsstandard for social og lægelig behandlingaf stofmisbrugere Kvalitetsstandard for behandling til alkoholmisbrugere Kvalitetsstandard for kompenserende specialundervisning Kvalitetsstandard for særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse

4 Indledning Dette katalog samler Halsnæs Kommunes overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet og kvalitetsstandarder for kommunens indsats for udvalgte paragrafområder efter servicelovens afsnit 5, dele af sundhedsloven (misbrugsbehandling), lov om specialundervisning for voksne og lov om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Kvalitetsstandarderne giver borgerne og pårørende i Halsnæs Kommune et overblik over de ydelser kommunen kan tilbyde til voksne borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Sammen med de overordnede principper for indsatser på voksenhandicapområdet giver kvalitetsstandarderne en beskrivelse af Halsnæs Kommunes serviceniveau. Det politisk vedtagne serviceniveau udgør rammerne for tildeling af hjælp. Formålet med de overordnede principper og kvalitetsstandarder er at sikre ensartethed i visitation til de enkelte ydelser, og at der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede indsats og det, der konkret ydes støtte til. Principperne og kvalitetsstandarder er samtidig et arbejdsredskab for visitationsudvalg, ledere og medarbejdere. Principperne og kvalitetsstandarderne udgør den hovedvej, der beskriver Halsnæs Kommunes typisketilbud, herunder formålet med indsatsen, målgruppe og kriterier for at modtage hjælp, indholdet i støtten samt omfang og varighed af indsatsen. Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering i forhold til den enkelte borger.halsnæs Kommunes indsatser for handicappede og udsatte voksne baseres altid på en helhedsvurdering af borgerens situation. Den konkrete og individuelle vurdering af den enkelte borgeres behov tager udgangspunkt i servicelovens bestemmelser, kommunens økonomiske rammer og de prioriteringer og serviceniveauer, Byrådet har fastlagt. Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108)er udviklet og revideret grundlæggende i forhold til de tidligere kvalitetsstandarder. De er revideret med udgangspunkt i Voksenudredningsmetoden, som Halsnæs Kommune som udgangspunkt anvender som metode i sagsbehandlingen. Metoden vil i de kommende år også blive tydeliggjort i andre kvalitetsstandarder, hvor det er relevant. Halsnæs Kommune har et ønske om, at der altid foretages en vurdering af, i hvilket omfang hjælpen efter den sociale lovgivning kan suppleres med anden form for støtte, herunder støtte fra netværk, frivillige eller grupper og fra digitale løsninger. Ved at inddrage alle muligheder for støtte ønsker kommunen at skabe rammerne for, at borgeren i videst muligt omfang støttes og hjælpes til at tage ansvar for sit eget liv. De overordnede principper for indsatser på voksen- og handicapområdet er vedtaget af Byrådet den 22. juni Kvalitetsstandarderne for socialpædagogisk bistand, midlertidigt botilbud og varigt botilbud (Servicelovens 85, 107 og 108) er vedtaget af Byrådet den 18. september De øvrige kvalitetsstandarder i dette katalog er vedtaget af Byrådet den XXX. 4

5 Overordnede principper forindsatser på voksen- og handicapområdet i Halsnæs Kommune Byrådet har den 12. juni 2012 vedtaget en række grundlæggende og overordnede principper for indsatsen indenfor voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune. Det betyder, at både myndigheden, som visiterer til indsatser, og udførervirksomheder i Halsnæs Kommune arbejder efter disse principper. Der kan dog være forskelle i, hvor fremtrædende de enkelte principper vil være afhængigt af borgerens behov og indsatsens karakter. De overordnede principper er styrende for indsatser på voksen-handicapområdet. De er således med til at definere et overordnet serviceniveau på voksen-handicapområdet, som konkretiseres og operationaliseres i kvalitetsstandarder for de enkelte ydelser. Principperne er på denne måde et bindeled mellem på den ene side Handicap- og Psykiatripolitikken, der udstikker de helt overordnede målsætninger i Halsnæs Kommune, og på den anden side kvalitetsstandarderne, som mere specifikt udstikker rammerne for formål, målgruppe, indhold mv. for de enkelte paragraffer for voksenområdet i Lov om Social Service. Borgere Målgruppen for en særlig indsats på voksen-handicapområdet er voksne med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Rehabilitering som udgangspunkt Som grundlæggende tankesæt arbejder vi i Halsnæs Kommune ud fra et rehabiliterende perspektiv. Det rehabiliterende perspektiv er under etablering og er på nuværende tidspunkt udviklet i forskellig grad i kommunens indsatser. Halsnæs Kommune har fokus på yderligere udvikling, således at det bliver det bærende perspektiv i alle faser af vores kontakt med borgere og i alle de indsatser, hvor det er muligt. Definition af rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger, og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ordhandler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark hvidbog om rehabiliteringsbegrebet MarselisborgCentret Rehabilitering som grundlæggende tankesæt medfører et øget fokus på et aktiverende, involverende, ansvarsgivende og kompetenceskabende perspektiv på borgeren. Målet er, at borgeren i videst muligt omfang skal kunne klare sig selv. 5

6 Definitionen af rehabilitering betoner, at indsatsen baseres på borgerens samlede livsituation og beslutninger. Det vil derfor være individuelt, hvad der udgør et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabiliteringsperspektivet og -tilgangen har relevans også i forhold til de borgere, hvor opgaven er at undgå, at borgerne mister færdigheder eller hvor opgaven er at udvikle nye færdigheder. At tænke i et rehabiliteringsperspektiv betyder forenklet, at vi gør tingene med borgerne og ikke for borgerne. Det betyder fx at Socialpsykiatrien i samværs- og aktivitetstilbuddet på Skjoldborg ikke længere serverer kaffe og mad for borgerne, men sammen med borgerne planlægger, handler og laver mad til aktiviteterne. At lave mad til møderne indgår på denne måde i et mål om fx at udvikle sociale færdigheder. Der vil naturligvis være nogle borgere, som vil have et livslangt støttebehov. For disse borgere vil fokus stadig i videst muligt omfang være på borgerens ressourcer og udviklingsmuligheder. Halsnæs Kommune vil støtte borgerne i at nå konkrete mål for et så selvstændigt liv som muligt med udgangspunk i deres livssituation. I de tilfælde, hvor det ikke vurderes muligt at støtte borgeren i at skabe udviklingsmuligheder for sig selv, kan der anlægge et stabiliserende perspektiv på indsatsen. Det vil sige, at Halsnæs Kommune støtter borgeren i at fastholde opnåede kompetencer. Med det rehabiliterende perspektiv som grundlæggende princip arbejder Halsnæs Kommune ud fra følgende principper: Borgeren tager i videst muligt omfang ansvar for sit eget liv. Vi arbejder med hjælp til selvhjælpmed henblik på, at alle voksne så vidt muligt skal kunne klare sig selv, og vi møder borgerne med en positiv forventning om, at de er eller bliver i stand til at tage helt eller delvist ansvar for deres eget liv og udnytter deres individuelle udviklingsmuligheder. Vi sætter fokus på forebyggelse, som skal medvirke til, at muligheder kan udvikles og problemer løses med mindst mulig indgriben fra Halsnæs Kommune. Det betyder, at den indsats Halsnæs Kommune tilbyder i videst muligt omfang skal medvirke til at udvikle og/eller vedligeholde borgerens færdigheder. Eksempelvis støtter vi borgerne i at kunne yde omsorg for sig selv fremfor at give direkte omsorgstilbud. Ved bevilling af en indsats skal det fra begyndelsen tænkes ind, hvordan støtten kan nedtrappes og udfases, således at borgeren ikke fratages evnen til at mestre sit eget liv gennem et langt støtteforløb. I de tilfælde hvor der er behov for en langvarig eller omfattende indsats, er vi opmærksomme på at skabe grundlag for at mestre egne livsvilkår. Udgangspunktet er borgerens ressourcer, ønsker og mål. Borgeren og Halsnæs Kommunes medarbejdere tager sammen udgangspunkt i de ønsker og mål, som motiverer borgeren til en positiv udvikling mod at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Anders lider af en svær sindslidelse. Han er blevet tilbudt botilbud med døgnstøtte, men har takket nej til dette og får hjemmepleje fem gange i døgnet. Anders sidder med lukkede øjne i en meget mørk lejlighed og er meget svær at komme i kontakt med. Anders har et år tidligere mistet sin kone, og det eneste ønske han har for sit liv er, at kunne passe konens gravsted. Det ønske tager støtteforløbet sit udgangspunkt i Tre år senere er Anders stort set selvhjulpen. 6

7 Mindst indgribende indsats. Halsnæs Kommune arbejder ud fra et princip om, at der skal tilbydes den mindst indgribende indsats, der løser borgerens behov. Dette betyder, at Halsnæs Kommune som udgangspunkt støtter borgerne i deres eget miljø med inddragelse af blandt andet de ressourcer, der er i borgerens familie og øvrige netværk.det betyder også, at vi vurderer, om omfanget af støtte er gavnligt for borgeren i både et kort og længere tidsperspektiv. Familie og netværk er betydningsfulde. Familie og venners medvirken og interesse har ofte en afgørende betydning i forhold til at støtte borgeren i at mestre sit eget liv og deltage aktivt i samfundslivet. Derfor arbejder Halsnæs Kommune for, at indsatser på voksen-handicapområdet i videst muligt omfang er med til at fastholde og styrke borgerens netværk, når der er behov for dette, og når borgeren ønsker det. En indsats kan også have fokus på at motivere borgeren til at skabe kontakt til familie og venner eller på at udvikle nye netværk, fx med andre borgere i samme aldersgruppe eller samme livssituation. Det betyder, at familiens og netværkets ressourcer tænkes ind i indsatsen, som tilrettelægges med udgangspunkt i borgerens ønsker til netværkets inddragelse. Mathilde er ung kvinde, som er fysisk handicappet.mathilde spiller kørestolsbasket og vil gerne til træning to gange om ugen i Frederikssund. Halsnæs Kommune har bevilliget ledsageordning til træning en gang om ugen i henhold til kommunens serviceniveau, og familien kører Mathilde til træning den anden gang om ugen. Det betyder også, at Halsnæs Kommune indtænker tilbud fra frivillige i forhold til borgerens behov eksempelvis gennem frivillige sociale foreninger. Hvis der findes frivillige tilbud, der kan dække borgerens behov herunder behovet for at etablere netværk - prioriteres det meget højt, idet det frivillige netværk kan bibeholdes og udvikles uafhængigt af ændringer i støtten fra Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune vil i det kommende år udbygge sit samarbejde med frivillige foreninger og enkeltpersoner blandt andet indenfor rammerne af samarbejdet med Frivilligcenter Halsnæs. Fokus på at styrke og udvikle borgernes netværk betyder også, at Halsnæs Kommune prioriterer gruppetilbud fremfor individuelle tilbud, hvor det er muligt og relevant. Gruppetilbud kan medvirke til at etablere netværk, som borgerne kan trække på i andre situationer, og som kan bibeholdes, når støtten fra Halsnæs Kommune ophører eller ændres. Anvendelsen af gruppetilbud forventes at bidrage positivt til borgerens motivation og udvikling gennem sammenholdet og støtten til hinanden. Hanne og Karen bor på samme vej og er med til de samme netværksaktiviteter på Skjoldborg. Hanne har svært ved at tage offentlige transportmidler og har derfor brug for støtte til at komme til Skjoldborg. Karen har tendens til at isolere sig og har problemer med at tage initiativ, men hun er god til at benytte offentlig transport. Støttepersonen beder Karen om hjælp til at tage hånd om Hanne. Det betyder, at de begge kommer af sted med bussen, deltager i aktiviteter og følges hjem igen. En tidsafgrænset indsats med fokus på effekter. Det rehabiliterende perspektiv betyder,at der vil være fokus på, om en indsats har den forventede effekt. Dette medvirker til at sikre borgeren en målrettet indsats. Indsatsen revurderes løbende i forhold til de mål, der er opstillet og i forhold til borgerens behov.en 7

8 indsats ændres, når formålet er opfyldt,hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig at indsatsen ikke fører til den ønskede udvikling/vedligeholdelse af borgerens færdigheder. Nogle borgere vil have behov for længerevarende eller livslang støtte, men også her kan der undervejs være ændringer i behovene, fx når borgerne bliver ældre eller udvikler deres kompetencer. At en indsats er tidsafgrænset betoner, at ændringerne i borgernes behov følges, så indsatsen kan ændres tilsvarende. Voksenudredningsmetoden vil fremadrettet danne rammen for formulering af indsatsformål og indsatsmål samt opfølgning på disse. Karl er tilknyttet den beskyttede beskæftigelse på Sølager. Han kommer på Sølager to dage om ugen med det mål at lære at indgå i relationer på en arbejdsplads for at få dagliglivet i hjemmet til at fungere bedre. Antallet af dage på Sølager er tilpasset Karls mål og behov. En sammenhængende indsats. Det er vigtigt, at en helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i borgerens ressourcer sker i et tæt samarbejde mellem de forskellige områder i Halsnæs Kommune. Det er en forudsætning, at mulighederne for at afhjælpe behovet med generelle og forebyggende indsatser er afprøvet. Mulighederne for at iværksætte indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet indgår i vurderingen af, hvilke indsatser der eventuelt skal igangsættes på voksen-handicapområdet. Halsnæs Kommune arbejder kontinuerligt på at udvikle koordineringen mellem områderne, så borgerne oplever en sammenhæng i indsatserne i deres liv og selv tager ansvaret for deres liv i videst muligt omfang. I de tilfælde, hvor der er behov for en indsats fra flere forskellige områder fungerer voksen-voksenhandicaprådgiveren som koordinerende rådgiver. Fagligog økonomisk ansvarlighed Det er en overordnet målsætning at finde de løsninger, der afbalancerer økonomiske og faglige hensyn. Det betyder, at der skal være fokus på,om indsatsen har den ønskede effekt og om der sker en fornuftig ressourceanvendelse indenfor kommunens økonomiske ramme. Det helt centrale bliver derfor systematisk vurdering af indsatsen og ressourceanvendelsen i forhold til de ønskede effekter. Før en indsats iværksættes, skal der være en begrundet formodning om, at målene med indsatsen kan nås med en fornuftig ressourceanvendelse. Og der skal løbende følges op på om målene nås. Begreber (definitioner fra Indsats En eller flere ydelser, som leveres til en eller flere borgere af et eller flere tilbud. Der er tale om en indsats, når 'nogen' leverer 'noget' til en modtager. En indsats vil typisk bestå af en eller flere ydelser, som leveres til én borger af ét tilbud, fx når et ambulant behandlingstilbud til voksne leverer misbrugsbehandling til en stofmisbruger eller når et socialpædagogiske opholdssted leverer socialpædagogiske behandling til et barn. En indsats kan dog også leveres til flere borgere på en gang, fx gruppebehandling, ligesom flere tilbud kan indgå i indsatsen til én borger. Ydelser Tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages. En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag. Tilbud Organisation, der leverer ydelser 8

9 Sagsbehandling Ansøgning og visitation En borger, der ønsker at ansøge om støtte skal henvende sig til Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Henvendelser kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer, hospitalsafdelinger med flere. Når en borger henvender sig og ønsker hjælp, er det Halsnæs Kommunes ansvar at sikre, at vurderingen af hvorvidt borgerens behov kan løses efter den sociale lovgivning sker på et oplyst grundlag. Fra 2012 benytter Halsnæs Kommune Voksenudredningsmetoden i sagsbehandlingen. Afgørelser om støtte træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Afgørelser træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn, jf. lov om social service 1 stk. 3. Det betyder blandt andet, at hvis to tilbud er lige egnede til at opfylde borgerens behov, vælges det billigste tilbud. Halsnæs Kommunes serviceniveau, udtrykt i blandt andet de overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet og kvalitetsstandarder er del af afgørelsesgrundlaget, jf. lov om social service 138. Undtagelser fra denne proces for ansøgning og visitation vil fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. Vurdering af ressourcer og problemer - Voksenudredningsmetoden Afdækning af borgerens ressourcer og problemer er central for at vurdere typen og omfanget af støtte. For at kunne vurdere den enkelte borgeres funktionsniveau anvender Halsnæs Kommune fra 2012 Voksenudredningsmetoden. Voksenudredningsmetoden fokuserer på at afdække, hvordan borgerens fysiske/psykiske funktionsevnenedsættelse eller sociale problemer påvirker mulighederne for at deltage aktivt i samfundet. Endvidere har udredningen fokus på omgivelsesfaktorernes betydning for hvordan borgeren kan klare dagligdagen. Ved hjælp af voksenudredningsmetoden afdækkes problemer, ressourcer, ønsker og prioriteringer. På baggrund af udredningen foretager voksen-handicaprådgiverenen samlet funktionsvurdering af borgerens behov for støtte. Den samlede vurdering angives på fem niveauer fra intet problem til fuldstændigt problem. En diagnose berettiger ikke i sig selv til støtte. Det skal understreges, at der ikke nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem vurdering af problem og tyngden af støttebehovet eller den bevilgede støtte. Borgere med de mest omfattende problemer profiterer ikke i alle tilfælde af et større støtteomfang, da det kan være vanskeligt at tage fat i flere problemstillinger på én gang. Det kan snarere være gavnligt at få sat fokus på dem én ad gangen. 9

10 Sagsbehandlingstider Nedenfor er en oversigt oversagsbehandlingstiderpå voksen- og handicapområdet. Sagsbehandlingstiden regnes fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager en ansøgning om en ydelse på et konkret område, til der skal være truffet en afgørelse. Sagerne tilstræbes behandlet så hurtigt som muligt. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag, orienteres borgeren om, grunden til forsinkelsen og hvornår borgeren kan forvente en afgørelse. Efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Borgerstyret Personlig Assistance Gældende lovgivning Serviceloven 76 Serviceloven 96 Sagsbehandlingstid Afgørelse skal træffes senestnår den unge er 17½ år. 7 måneder Ledsageordningen Serviceloven 97 4 måneder Kontaktperson til døvblinde Serviceloven 98 3 måneder Støtte- og kontaktpersonordningen Serviceloven 99 Der reageres som udgangspunkt indenfor 2 hverdage Støtte til merudgifter Serviceloven måneder Beskyttet beskæftigelse Serviceloven måneder Aktivitets- og samværstilbud Serviceloven måneder Midlertidigt botilbud Serviceloven 107, stk. 1 Serviceloven 107, stk. 2 4 måneder 6 måneder Længerevarende botilbud Serviceloven måneder Krisecentre og forsorgshjem Serviceloven 109 og 110 Afgørelsen er truffet øjeblikkeligt ved leders beslutning om at indskrive (eller ikke indskrive) borgeren. Individuel befordring Serviceloven uger (normalt 14 dage) Social og lægelig behandling af stofmisbrugere Behandling af alkoholmisbrugere Kompenserende specialundervisning Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse Magtanvendelse på dag- og døgntilbud i Halsnæs Kommune Tilbud og handleplaner til hjemløse Koordinering af handleplan mellem Halsnæs Kommune og Kriminalforsorgen Serviceloven 101 og Sundhedsloven 142 Sundhedsloven 141 Lov om specialundervisning for voksne 1 Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Serviceloven Serviceloven 141 Socialministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 15. juni og 3 14 dage 14 dage 8 uger (generelt) 4 uger (Kommunikationscentret) 4 måneder 8 uger 4 måneder 3 måneder 10

11 Klagevejledning Når borgeren modtager den skriftlige afgørelse vedlægges en klagevejledning. Hvis en borger er utilfreds med Halsnæs Kommunes afgørelse, har borgeren mulighed for at klage over afgørelsen. Det er en god idé at udnytte mulighederne for dialog med de ansvarlige ledere på området, inden der klages. Borgeren har mulighed for at klage skriftligt eller mundtligt. Hvis borgeren klager skriftligt skal klagen sendes til Halsnæs Kommune, Velfærdsservice, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk eller på mail til Halsnæs Kommunes mailadresse der klages på andres vegne, er det nødvendigt med en skriftlig fuldmagt fra pågældende. Borgeren skal klage senest 4 uger efter, at borgeren har modtaget afgørelsen fra Halsnæs Kommune. Når klagen er modtaget af Halsnæs Kommune, vil afgørelsen blive vurderet igen indenfor 4 uger. Når sagen er genvurderet, får besked om, hvorvidt Halsnæs Kommune giver borgeren helt eller delvis medhold i klagen eller fastholder afgørelsen. Hvis Halsnæs Kommune fastholder afgørelsen, vil kommunen sende klagen og sagens akter til Det Sociale Nævn. Det Sociale Nævn vil sende et kvitteringsbrev til borgeren. Heraf vil det fremgå, hvor længe nævnet regner med, at det vil tage at behandle klagen. Den tid, sagsbehandlingen tager, kan svinge fra sag til sag. Det har betydning, hvad sagen handler om. Det har også betydning, om der er medsendt de oplysninger, der er nødvendige for at afgøre sagen. Hvis enten borgeren eller Halsnæs Kommune er uenig i Det Sociale Nævns afgørelse, kan der klages til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen kan dog kun behandle sagen, hvis styrelsen skønner, at sagen har principiel eller generel betydning. Hvor klageadgangen er anderledes end ovenfor beskrevet, vil klageadgangen fremgå af de enkelte kvalitetsstandarder. 11

12 I det følgende findes Halsnæs Kommunes kvalitetsstandarder, som udtrykker serviceniveauet på de enkelte paragrafområder. Halsnæs Kommune har valgt at anvende et format for kvalitetsstandarder udviklet af Social- og Integrationsministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og fire projektkommuner, som et redskab til at underbygge styring og kvalitetsudvikling på det specialiserede socialområde. Kvalitetsstandarderne beskriver formålet med indsatsen, indhold i støtten, målgruppe og kriterier for at modtage støtte samt typisk omfang og varighed af indsatsen. Der foretages altid en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp til den enkelte borger. 12

13 Kvalitetsstandard for efterværn tilbud til unge mellem 18 og 22 år Lovgrundlag Lov om Social Service 76 Formål Formålet med efterværn er at bidrage til en bedre og mere glidende overgang til en selvstændig voksentilværelse for unge, bl.a. med fokus på uddannelse, beskæftigelse og selvstændig bolig. Støtte i form af efterværn skal sikre, at unge, der har haft iværksat hjælpeforanstaltninger op til det fyldte 18. år, kan bibeholde en form for støtte frem til de fylder 23 år. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Indhold Der kan iværksættes forskellige typer af støtte som led i efterværn: For unge, der har haft kontaktperson indtil de fylder 18 år, kan efterværn bestå i opretholdelse af kontaktperson-ordningen. For unge der har været anbragt indtil de fylder 18 år kan efterværn bestå af: Fast kontaktperson Opretholdelse af ophold på det hidtidige eller et nyt anbringelsessted Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted Andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstædig tilværelse. Det kan fx være netværksgrupper, psykologsamtaler e.l. Det er alene disse former for støtte, der kan etableres som efterværn. Har den unge behov for andre former for støtte, skal det vurderes efter andre af servicelovens paragraffer. Indholdet i efterværn vil have fokus på at understøtte overgangen til en selvstændig tilværelse. Det vil typisk være en fortsættelse af det arbejde, der er påbegyndt, inden den unge fyldte 18 år, og vil normalt tage udgangspunkt i et eller flere af disse områder: Støtte til at gennemføre uddannelse/ introduktion på arbejdsmarkedet, fx fortsætte samarbejde med Jobcenter, UU mv. Støtte til at få/opretholde en selvstændig tilværelse Støtte til at fungere socialt og få etableret netværk, fx 13

14 via fritidsinteresser Støtte til at klare tilværelsen praktisk (styr på økonomi, sund kost, holde boligen mv.) Målgruppe/tildelingskriterier Efterværn kan tildeles til unge, som: har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18. år eller har haft en fast konktaktperson umiddelbart inden de fylder 18 år, og som har behov for støtte ud over det 18. år for at sikre en god overgang til en selvstændig voksentilværelse Det er afgørende, at der forventes en fortsat positiv udvikling i den unges liv mod en selvstændig voksentilværelse. Det er en forudsætning, at efterværn vurderes af væsentlig betydning for, at den unge kan udvikle sig mod et selvstændigt liv. De unge, der særligt skønnes at have behov for støtte ud over det 18. år, er: unge med svære adfærdsvanskeligheder unge med misbrugsproblemer unge med psykiske og/eller sociale problemer sent udviklede unge med behov for støtte til social og personlig udvikling Nogle af de unge i målgruppen har ret til et tilbud om efterværn: For unge, der har været anbragt udenfor hjemmet uden samtykke indtil det fyldte 18 år,skalhalsnæs Kommune tilbyde en fast kontaktperson, hvis der ikke tilbydes fortsat døgnophold. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet indtil det fyldte 18 år,skal have mulighed for at vende kortvarigt tilbage til det tidligere anbringelsessted i det omfang det er muligt. Unge, der har været anbragt udenfor hjemmet på eget værelse, kollegieværelse eller kollegielignende forhold,skal have tilbud om en kontaktperson frem til det 19. år, hvis døgnophold ikke opretholdes. Målgruppen omfatter ikke unge, der forventes at have behov for længerevarende støtte i voksentilværelsen og hvor støtten ikke umiddelbart bidrager til en selvstændig voksentilværelse. Omfang og varighed Omfang og varighed af støtten fastsættes ud fra den konkrete individuelle vurdering på baggrund af indsatsformål og indsatsmål. Målene vil fremgå af handleplanen, såfremt den unge ønsker denne udarbejdet. Mindst hvert halve år følger Voksen- og Handicapafdelingen op på støtten. Det vurderes, om målet er opfyldt og om indsatsen fortsat er relevant. Hvis der derudover sker ændringer af væsentlig betydning for 14

15 den plan der er lagt, kontakter leverandøren Voksen- og Handicapafdelingen. En indsats afsluttes eller ændres, hvis behovene ændrer sig eller hvis det viser sig, at støtten ikke fører til den ønskede udvikling. Støtte i form af efterværn skal ophøre, når den ikke længere opfylder formålet, eller senest når den unge fylder 23 år. Efterværn kan inden den unge fylder 23 år - genetableres, hvis: den unge fortryder tidligere at have afvist støtte, men behovet stadig vurderes at eksistere støtten er afsluttet, men støttebehovet opstår igen der tidligere er givet afslag på efterværn, men den unges situation ændrer sig, så der vurderes at være behov for støtte Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen For unge der har efterværn i form af døgnophold vil der være en egenbetaling til kost og logi, såfremt den unge har et forsørgelsesgrundlag. Efterværn kan leveres af tilbud i Halsnæs Kommune eller af andre offentlig og private leverandører. Tilbuddet skal være godkendt ved optagelse i Tildeling af ydelsen Afgørelse om efterværn træffes af visitationsudvalget i Velfærdsservice. Afgørelse om efterværn skal træffes senest, når den unge er 17½ år. Sagsbehandling Efterværn søges via Voksen og Handicap, Velfærdsservice, som indstiller til efterværn. Til brug for afgørelse om efterværn udarbejdes i samarbejde med den unge en revideret handlingsplan. For at forberede de unge så godt som muligt på voksentilværelsen, skal handleplaner for unge der er fyldt 16 år opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet. Ved fastsættelsen af mål skal indgå overvejelser om, hvilke forløb den unge skal have før og efter sit 18. år. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. Både den unge og forældre kan klage over afgørelse om efterværn. Særlig bemærkninger Ved det 18. år bortfalder forældrenes pligt til at forsørge den unge. Udgangspunktet er, at den unge skal være selvforsørgende, som andre unge. Såfremt dette ikke er muligt, skal Halsnæs Kommune tage stilling til et andet forsørgelsesgrundlag. 15

16 Unge studerende, der har døgnophold, vil få udbetalt tøj- og lommepenge fra Halsnæs Kommune, da de ikke har adgang til at få SU. 16

17 Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance Lovgrundlag Lov om Social Service 96 Formål Indhold At borgere med ganske særligt behov for pleje, overvågning og ledsagelse kan fastholde eller opbygge et selvstændigt liv med mulighed for sammenhæng og helhed i den daglige livsførelse. Intentionen med BPA er at tilbyde en fleksibel ordning med udgangspunkt i borgerens selvbestemmelse. Indholdet i BPA efter 96 dækker normalt borgerens behov for pleje, overvågning, håndsrækninger og ledsagelse. Hvis hjælperen samtidig kan varetage sine opgaver som hjælper, vil vedkommende i begrænset omfang kunne varetage opgaver som fx snerydning og saltning. Borgeren får udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som borgeren selv antager. BPA efter 96 omfatter ikke: Behandling eller overvågning som ydes via sundhedsloven (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Personlig bistand på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver - ydes via lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Personlig assistance på videregående uddannelse, dvs. praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Socialpædagogisk støtteordning ydes af SU-styrelsen. Målgruppe/ tildelingskriterier Målgruppen for BPA efter 96 er borgere over 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et massivt og sammensat behov for støtte til pleje, overvågning og ledsagelse for at kunne opbygge eller fastholde et selvstændigt liv, også udenfor hjemmet. Det vil normalt sige borgere, som i høj grad er afhængig af hjælp til at udføre almindelige, daglige funktioner. Det kan fx være borgere med alvorlig spasticitet, svære lammelser eller respirationsinsufficiens. Hvis borgerens behov kan dækkes ved almindelig personlig pleje, ledsageordning mv. efter andre bestemmelser i serviceloven, er borgeren ikke omfattet af målgruppen. Ved en vurdering af støttebehovet tages der udgangspunkt i en vurdering af borgerens funktionsevne efter Voksenudredningsmetoden. Målgruppen for BPA har typisk fuldstændige eller svære problemer i den samlede vurdering efter Voksenudredningsmetoden. Borgeren skal være psykisk velfungerende og personligt aktiv omkring etablering af selvstændig tilværelse samtidig med, at ansøgeren har sat sig ind i ordningens administrative bestemmelser og vil kunne administrere disse (Vejledning nr. 9 af om borgerstyret personlig assistance - vejledning nr. 7 til serviceloven). For at få tildelt en BPA-ordning efter 96 er det en betingelse, at borgeren 17

18 kan varetage arbejdslederrollen. Dette indebærer, at borgeren er i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne, dvs.: Varetage planlægningen sammen med og for hjælperne Udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde personalemøder med hjælperne Afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Arbejdslederrollen kan ikke overgives til anden part. Rollen som arbejdsgiver indebærer ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage et kontant tilskud til BPA. Det indebærer: Ansættelse og evt. afskedigelse af hjælpere Udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetaling af løn Indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling af ferie, barselsfond og ATP Gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Opgaven som arbejdsgiver kan varetages af borgeren selv, en privat virksomhed eller en forening. Der kan normalt ikke ydes tilskud til ansættelse af hjælpere, når modtageren bor i boliger, hvor hjælpen er tilrettelagt for flere beboere. Det gælder fx beboere på plejehjem eller i plejeboliger, botilbud eller lignende. Omfang og varighed Udmåling af det kontante tilskud Udgangspunktet for udmåling af hjælpen i en BPA-ordning er en samlet vurdering af borgerens behov for hjælp efter en konkret og individuel vurdering. Én gang årligt udmåles behovet for hjælp i en bevilling. Bevillingen er som udgangspunkt en stående bevilling, hvor borgeren inden for bevillingen har selvbestemmelsesret m.h.t. fordeling af timer m.m. til den hjælp borgeren selv ønsker. Hvis der i løbet af året opstår et ekstraordinært behov for hjælp, der ikke er omfattet af bevillingen, kan der ansøges om udmåling af flere hjælpetimer ud over bevillingen. Udmåling af timer til den direkte hjælp I udmålingen af timer til den direkte hjælp foretages en konkret, individuel vurdering med udgangspunkt i hvad borgeren selv kan klare og hvilke funktioner hjælpen skal dække, herunder hvor mange timer og på hvilke tidspunkter hjælpen ydes. Udmåling af timer og udgifter til ferie, weekendophold, kurser m.m. I forbindelse med udarbejdelse af bevillingen kan der med udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og efter aftale med borgeren selv, afsættes timer til den nødvendige hjælp, herunder bevilling af ekstratimer til hjælperudgifter under ferie i max. 14 dage og max 2 18

19 weekendophold udenfor hjemmet (3 dage pr. ophold) pr. år. I forbindelse med ferie kan Halsnæs Kommune efter en konkret ansøgning yde et tilskud på op til kr. årligt pr. hjælper til dækning af hjælperens opholds- og rejseudgifter. Udgifterne skal dokumenteres. Borgeren kan vælge at spare tilskuddet til opholds- og rejseudgifter for et år op, således at det indgår i ansøgningen om og beregningen af tilskuddet det efterfølgende år. I dette tilfælde kan der ydes et tilskud på op til kr. pr. hjælper hvert andet år. Der kan kun opspares tilskud for det forudgående år. Tidligere års muligheder for tilskud bortfalder. Udmåling af øvrige timer Ud over det konkrete hjælperbehov udmåles timer til: oplæring af nye hjælpere personalemøder MUS-samtaler og APV Der fastsættes som udgangspunkt et timeforbrug på 7,5 timer pr. år pr. hjælper til disse opgaver. Udmåling af omkostninger til lønadministration En borger, der selv er arbejdsgiver, kan vælge at lade Halsnæs Kommune, en forening eller et privat firma varetage lønadministrationen. Hvis borgeren vælger at lade en forening eller en privat virksomhed overtage lønadministrationen fastsættes et standardbeløb på max ,00kr. pr. år pr. hjælper til lønadministration (2012-sats). Ydelsen skal dække BPAmodtagerens udgifter til lønudbetaling, herunder indeholdelse og afregning af skat, ATP m.v. Udmåling af omkostninger til arbejdsgiveropgaven Hvis borgeren vælger at overgive arbejdsgiveropgaven til en forening eller privat virksomhed fastsættes et beløb til betaling for at varetage arbejdsgiveropgaven, inklusiv lønadministration. Denvejledende sats for 2012 er 5,00kr. pr. hjælpertime ex. moms. Arbejdsgiveropgaver, der klares af BPA-modtageren selv eller nærtstående, honoreres ikke. Der udmåles enten omkostninger til lønadministration (1.752 kr. pr. år) elleromkostninger til arbejdsgiveropgaven (5 kr. pr. hjælpertime), idet sidstnævnte også omfatter lønadministration. Udmåling af tilskud til andre udgifter Der ydes tilskud til direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at have hjælpere. Som udgangspunkt ydes et tilskud på kr. pr. måned til borgere, der er bevilget op til 10 timers hjælp pr. døgn kr. pr. måned til borgere med timers hjælp pr. døgn kr. pr. måned til borgere med timers hjælp pr. døgn. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette, når den udmålte timebevilling dækker det fulde behov, og der samtidig ydes tilskud til hjælperudgifter. Der foretages en konkret vurdering for hver enkelt borger. 19

20 Såfremt en borger mener at have større følgeudgifter ved at have ansat hjælpere, kan der søges om supplerende tilskud. I så fald skal der foreligge dokumentation og særlig begrundelse for udgifterne. Såfremt der i forbindelse med en BPA-ordning bevilges tilskud til andre udgifter, skal en eventuelt tidligere beregning af merudgifter efter servicelovens 100 genvurderes, således at der ikke sker dobbeltkompensation. Udbetaling efter forudgående godkendelse Halsnæs Kommune dækker en række nødvendige omkostninger efter regning. Det drejer sig om: Nødvendige kurser for hjælperne Løn under sygdom samt barns 1. og 2. sygedag Forsikringer Bidrag til barselsfond Omkostninger til overholdelse af arbejdsmiljølovgivningen Beregning af lønomkostninger Aflønning af hjælpere ansat i en BPA-ordning sker med udgangspunkt i begyndelseslønnen foruuddannede social- og sundhedshjælpere, dvs. løntrin 11 i overenskomsten mellem KL og FOA. Hertil kommer: tidsbestemte tillæg anciennitet, som jfr. overenskomsten udgør 1 løntrin efter 3 år funktions- og kvalifikationstillæg, hvis det vurderes, at borgeren har særligt behov for uddannede hjælpere eller hjælpere med særlige faglige kvalifikationer arbejdsmarkedspension feriepenge ATP Borgeren har ansvaret for at sikre, at ansættelsen sker indenfor den samlede udmålte ramme. Opfølgning på BPA-ordningen Voksen- og Handicapafdelingen følger op på nye bevillinger efter 3-6 måneder for at undersøge, om ordningen fungerer tilfredsstillende, om modtageren føler sig i stand til at klare opgaven og om der er grundlag for at justere timetallet. Derefter følger Voksen- og Handicapafdelingen op på BPA-ordningen en gang om året. Der følges op på: Om borgeren fortsat opfylder betingelserne for BPA, herunder om borgeren fortsat kan administrere ordningen Hvordan BPA-ordningen fungerer, herunder ændringer i behov, behov for råd og vejledning, hyppige hjælperskift eller andre forholdder kræver særlig indsats 20

21 Om borgeren har brugt tilskuddet til det bevilgede formål Ved væsentlige ændringer i forudsætningerne for tildelingen skal borgeren kontakte Voksen- og Handicapafdelingen. Hvis hjælpere udebliver eller en virksomhed, som varetager borgerens BPAordning fx går konkurs, skal borgeren kontakte Halsnæs Kommune omgående. Ophør af BPA-ordningen I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at frakende en BPA, fx hvis borgeren selv har ønske om det eller borgeren ikke kan være arbejdsleder mere. Hvis det er Halsnæs Kommune, der vurderer, at ordningen skal ophøre, vil borgeren blive varslet med 3 måneder. I nogle tilfælde er det nødvendigt at standse ordningen øjeblikkeligt, fx hvis hensynet til borgeren nødvendiggør det. I de situationer vil Halsnæs Kommune dække eventuelle udgifter til hjælperne m.v. i opsigelsesperioden. Ved dødsfald vil BPA-ordningen som udgangspunkt ophøre ved udgangen af den måned, hvor dødsfaldet et sket. Omkostninger for borgeren Levering af ydelsen Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette. Hvis borgeren ønsker service eller ydelser, der ligger ud over den udmålte ramme til BPA-ordningen, må borgeren selv betale for disse ydelser. Dette vil ligge udenfor BPA-ordningen. Voksen og Handicapafdelingen, Halsnæs Kommune, yder: Råd og vejledning om opgaver,ansvar, kurser m.m. i forbindelse med en BPA Udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere Opfølgning Borgeren har følgende valgmuligheder i forhold til BPA-ordningen: Borgeren står selv for hele BPA-ordningen. Borgeren overgiver sit arbejdsgiveransvar til en anden part, fx en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Borgeren er selv arbejdsgiver, men overgiver lønudbetalingen til en anden part. Det kan være en forening, en privat virksomhed eller Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune har ingen forpligtelser i forhold til hjælpernes ansættelsesforhold. Borgeren er forpligtet til at tegne lovpligtige forsikringer for sine hjælpere. Tildeling af ydelsen Sagsbehandling Afgørelse om BPA efter 96 træffes af visitationsudvalget for Voksen og Handicap i Velfærdsservice. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om BPA er op til 7 måneder fra Voksenog Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. 21

22 Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. Særlige bemærkninger Borgere kan tage en BPA-ordning med ved midlertidige ophold i udlandet på op til en måned, jf. Udlandsbekendtgørelsen. Efter servicelovens 96 stk. 3 har Halsnæs Kommunes Byråd mulighed for at tilbyde BPA i tilfælde, hvor borgeren ikke opfylder betingelserne i servicelovens 96 stk. 1. Det er den enkelte kommune, der vælger om det skal være et tilbud. Halsnæs Kommune tilbyder ikke BPA efter servicelovens 96, stk

23 Kvalitetsstandard for ledsageordningen Lovgrundlag Lov om Social Service 97 Socialministeriets bekendtgørelse nr af 17/ Formål Indhold At borgere med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne kan deltage i det normale liv eftereget ønske. Tilbud om ledsagelse er hjælp til at færdes udenfor hjemmet den levende spadserestok. Støtten omfatter selve ledsagelsen herunder at være chauffør i forbindelse medledsagelse udenfor hjemmet - samt de funktioner, der er direkte forbundetmed ledsagelsen, f.eks. hjælpe med at tage overtøj af og på, hjælpe medkørestol og andre ganghjælpemidler samt ved toiletbesøg. Ledsagelsen dækker ikke: behov som er dækket efter anden lovgivning efter Servicelovens 85, 95, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. behov for socialpædagogisk bistand behov for støtte- og kontaktperson ydelse af kontant tilskud til ansættelse af ledsager, som borgeren selvantager jfr. Servicelovens 97, stk. 5. Målgruppe/tildelingskriterier Målgruppen er borgere fra 18 år til folkepensionsalderen med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgere der er bevilget ledsagelse før folkepensionsalderen, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Det er en forudsætning, at borgeren ikke kan færdes på egen hånd udenforhjemmet. Det kan fx være kørestolsbrugere, blinde/svagtseende, udviklingshæmmede, svært bevægelseshandicappede eller hjerneskadede borgere. Borgeren skal selv kunne efterspørge ydelsen, som er uden socialpædagogisk indhold. Borgeren skal kunne give udtryk for ikke nødvendigvis verbalt et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter og skal være bevidst om indholdet i aktiviteten. Ledsageordningen omfatter ikke borgere med nedsat funktionsevne som følge af sindslidelse eller af sociale årsager. Omfang og varighed Tilbuddet består af max. 15 timers ledsagelse om måneden. Ledsagelsen aftales mellem borgeren og ledsageren. 23

24 Borgeren har mulighed for at spare timer op i en pulje, som kan benyttes samlet til heldagsarrangementer, weekends og lignende. Der kan max. opspares 90 timer indenfor 6 måneder. Eventuelt uforbrugte timer udover de seneste 6 måneder bortfalder. Ved en ny bevilling skal der udarbejdes status senest 6 måneder efteropstart af hjælpen. Voksen- og Handicapafdelingen har ansvar for minimum en gang årlig at revurdere støtten på baggrund af indhentetstatus fra støtteperson/borger. Væsentlige ændringer i løbet af året skal indrapporteres til rådgiver, somtager stilling til, om der skal ske en revurdering. Omkostninger for borgeren Ledsageordningen er uden betaling for borgeren. Dog skal borgeren betale: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter ledsagerens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Borgeren kan søge dækning af ledsageudgifter efter gældende takst. På baggrund af en konkret vurderingkan der i forbindelse med enkelte ledsageopgaver ydes dækning for udgifter udover den gældende takst for dækning af ledsageudgifter. Levering af ydelsen Ledsagelse kan leveres af: Halsnæs Kommunes ledsagekorps en person, som borgeren selv udpeger Personer med nær tilknytning til ansøger kan normalt ikke ansættes somledsager. Halsnæs Kommune skal godkende den ledsager, som borgeren selv udpeger. Tildeling af ydelsen Støtten tildeles af Voksen- og Handicapafdelingen på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Sagsbehandling Sagsbehandlingstiden for ansøgning om ledsagelse er op til 4 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager borgerens ansøgning. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende ansøgning og klageadgang. 24

25 Kvalitetsstandard for kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag Lov om Social Service 98: 98. Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Formål Indhold At borgere med et alvorligt syns- og hørehandicap får mulighed for at bryde isolationen og leve et liv så normalt som muligt. Støtten kan eksempelvis indeholde: besøg i hjemmet og bindeled til omgivelserne ledsagelse brevlæsning/avislæsning hjælp med kontakt til læge/hospital, offentlige myndigheder m.v. Kontaktpersonen kan medtages til udlandet jfr. udlandsbekendtgørelsen om midlertidigt ophold i udlandet. Kontaktpersonordningen dækker ikke: behov som er omfattet af anden lovgivning efter servicelovens 85, 95, 96, 98, 107 & 108. behov for socialpædagogisk bistand Målgruppe/tildelingskriterier Omfang og varighed Borgere der har en så alvorlig syns- og hørenedsættelse, at de kan betragtes som døvblinde. Støtten udmåles efter en individuel vurdering af behov. I udmålingen skal indgå timer til nødvendig løbende uddannelses- og kursusforløb til kontaktpersonen. Voksen- og Handicapafdelingen genvurderer ydelsen ca. 1 gang årligt samt ved ændret behov i løbet af året. Omkostninger for borgeren Tilbuddet er som udgangspunkt gratis for borgeren med undtagelse af følgende: egne udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter kontaktpersonens udgifter til transport og deltagelse i aktiviteter, hvis dennes tilstedeværelse ønskes Der kan i særlige situationer ydes hjælp til kontaktpersonens udgifter, hvor dennes tilstedeværelse skønnes nødvendig. Levering af ydelsen Der er følgende muligheder: specialuddannede kontaktpersoner ansættes via samarbejde med Center for Døve der kan udpeges anden person med særlig viden/interesse på området, som modtager 25

26 instruktion/uddannelse i samarbejde med Center for Døve Borgeren kan selv være med til at finde frem til kontaktpersonen og skal godkende den, der ansættes. Det er et krav, at den, der ansættes, kan kommunikere med borgeren. Tildeling af ydelsen Hvis samarbejdet med kontaktpersonen ikke fungerer, er der mulighed for uden begrundelse at få en anden. Afgørelse om kontaktperson træffes af Voksen- og Handicapafdelingen i Velfærdsservice. Der skal foreligge en indstilling fra Center for Døve. Sagsbehandling Henvendelse vil typisk ske via Center for Døve, som oftest varetager kontakten til borgeren. Sagsbehandlingstiden for ansøgning om kontaktperson er op til 3 måneder fra Voksen- og Handicapafdelingen modtager ansøgningen om støtte. Se den fælles indledning til kvalitetsstandarderne vedrørende klageadgang. 26

27 Kvalitetsstandard for støtte- og kontaktpersonordningen Lovgrundlag Servicelovens 99: Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlig sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Formål Formålet med støtte- og kontaktpersonordningen er at opsøge og skabe kontakt til de mest socialt udsatte sindslidende, misbrugere og hjemløse/funktionelt hjemløse med henblik på at: - Styrke borgerens mulighed for at opbygge og fastholde kontakt til omverdenen ud fra borgerens egne ønsker og behov,og gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og øvrige etablerede tilbud. - Fastholde kontakt til borgere, som ikke selv magter at fastholde kontakten til etablerede tilbud. I Halsnæs Kommune er fokus på at understøtte den enkelte borgers mulighed for at fastholde eller udvikle færdigheder på en sådan måde, at hjælpen støtter op om de ressourcer borgeren allerede har eller har mulighed for at udvikle. Det betyder, at Halsnæs Kommune yder hjælp til selvhjælp. Støtte- og kontaktpersonordningen er et tilbud til borgere, der ikke kan rummes af samfundets øvrige tilbud til socialt udsatte borgere. Det kan være fordi de falder udenfor målgruppen, har en uhensigtsmæssig adfærd, bryder aftaler eller har et misbrug, de ikke ønsker behandlet. Hvis borgerens behov kan opfyldes efter andre af servicelovens paragraffer eller anden lovgivning, ydes der ikke støtte efter 99. Indhold Støtte- og kontaktpersonordningen har fokus på at understøtte borgerens muligheder for at fungere bedre og blive mere selvhjulpen. Støtten er opsøgende og har fokus på at arbejde hen mod, at borgeren kan benytte etablerede tilbud for at få opfyldt sine behov for støtte og omsorg samt udvikle ressourcer og færdigheder. Omdrejningspunktet i støtten er at få etableret en relation mellem borgeren og støttepersonen. Når relationen er etableret, aftales det videre indhold mellem borger og støtteperson. Indholdet vil typisk omfatte et eller flere af følgende områder: At skabe kontakt til og opbygge en relation til borgere, som oftest er meget isolerede. Sammen med borgeren at identificere og formulere borgerens behov for omsorg og støtte og påbegynde støtte i forhold til disse behov. Motivere og støtte borgeren i at få kontakt til etablerede 27