NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

Transkript

1 Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang november 206 NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor Knap sygeplejersker svarende til godt hver 7. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse i den private sektor i 205. Siden 2002 er antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor steget med 63 %. Den hyppigste branche i den private sektor er Alment praktiserende læger, som beskæftiger 2 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor i 205. De private hospitaler aftager til sammenligning kun 5 % af samtlige sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i privat sektor og under % af alle beskæftigede sygeplejersker i 205. I den offentlige sektor er næsten alle sygeplejersker (96 %) beskæftiget inden for sygeplejefaget. I den private sektor gælder det kun knap 50 % af sygeplejerskerne. En ud af syv sygeplejersker er ansat i den private sektor i % af samtlige beskæftigede sygeplejerskerne har deres hovedbeskæftigelse i den private sektor i 205, se tabel. Dette svarer til sygeplejersker. Andelen steg fra at udgøre 0 % af alle beskæftigede i 2002, toppede i 2009 med 6 %, hvorefter andelen har ligget stabilt på 4 % siden 20. Den vækst der er sket for beskæftigede sygeplejersker fra 2002 til 205, tilgår i højere grad den private sektor end den offentlige. I perioden er antallet af sygeplejersker i den private sektor steget med 63 %. Til sammenligning er antallet af beskæftigede sygeplejersker i den offentlige sektor steget med 2 % i samme periode. Isoleret set for perioden , er antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor steget med 3 %, mens antallet af offentlige sygeplejersker til sammenligning er steget med 2 %. Tabel. Sygeplejerskers hovedbeskæftigelse fordelt på sektor Beskæftigede 2002* 2007* Offentlig % 0% 2% Privat % -2% 3% Øvrige % -6% I alt % 8% 2% Andel privatansatte 0% 2% 6% 4% 4% 4% 4% Inkl. Private non-profit organisationer 2 Offentlig virksomhed (kvasi-selskaber) eller ukendt sektortilknytning. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS. Revidering af RAS i 204 med tilbagevirkende kraft (RAS ). Dette resulterer i et mindre databrud på op til 30 sygeplejersker på landsplan fra 2008 til Databruddet vurderes til kun at have af marginal betydning for det overordnede billede, hvorfor tal før 2009 er medtaget i dette notat. FAKTANOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor docx

2 Privathospitaler aftager kun få sygeplejersker, men har haft størst vækst Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor er fordelt på en lang række forskellige brancher. Således dækker de 5 hyppigste brancher i 205 kun 43 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor, jf. tabel 2. Til sammenligning dækker de 5 hyppigste brancher i den offentlige sektor over 90 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor (tabel 3), hvoraf hospitalerne alene aftager knap 70% af alle sygeplejersker inden for den offentlige sektor. 53 af sygeplejerskerne med hovedbeskæftigelse i den private sektor er ansat på privathospitalerne, hvilket er den 4. hyppigste branche blandt de privatansatte sygeplejersker i 205. Antallet af sygeplejersker med hovedbeskæftigelse på privathospitalerne er steget 9 % siden Sygeplejerskerne på privathospitalerne udgør dog stadigvæk kun 5 % af alle sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor, og mindre end % blandt alle sygeplejersker i beskæftigelse. Alment praktiserende læger, der er den største private branche og som beskæftiger 2 % af de privatansatte sygeplejersker, har i perioden haft en vækst på 29 %. Andelen af sygeplejersker beskæftigede i vikarbureauerne er faldet fra at udgøre 3 % i 2002 til kun at udgøre 5 % i 206. Det er et fald i antallet på 45 %. Det bemærkes at antallet af sygeplejersker i vikarbureauer toppede i 2008 med.575 sygeplejersker og udgjorde dermed 8 % af den private sektor, hvorefter antallet begyndte at falde kraftigt til dagens niveau 2. Det bemærkes endvidere at dette notat kun analyser på sygeplejerskernes primære job, og dermed ikke ser på bibeskæftigelse, hvor vikarbureauer er populære blandt sygeplejersker. I tabel 2 nedenfor ses udviklingen i de 5 hyppigste brancher i 205 for sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor for årene 2002, 204 og 205. Til sammenligning er en tilsvarende tabel for sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor inkluderet for de samme år (se tabel 3). Se bilagstabel B5 og B6 for listen over de 20 hyppigste brancher blandt henholdsvis de private og de offentlige sygeplejersker. Tabel 2. Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor og deres branchetilhør fordelt på de 5 hyppigste brancher i 2002, 204 og 205. Beskæftigede Udv. Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fem hyppigste brancher % % % 55% Alment praktiserende læger 906 5% % % 29% Praktiserende speciallæger 369 6% 626 7% 634 6% 72% Vikarbureauer 788 4% 438 6% 543 5% -3% Hospitaler 234 7% 525 5% 53 5% 9% Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 420 3% 464 5% 458 6% 9% Andre brancher % % % 69% I alt % % % 63% Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS 2 Over halvdelen af de sygeplejersker, der i 2009 var ansat i vikarbureauer havde fundet et job i den offentlig sektor i 200, hvilket delvist forklarer den drastisk skift mellem den offentlig og den private sektor fra 2009 til 20 (se bilag B-B4). DSR Analyse Side 2 af 5

3 Tabel 3. Sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i offentlige sektor og deres branchetilhør fordelt på de 5 hyppigste brancher i 2002, 204 og 205. Beskæftigede Udv. Antal Procent Antal Procent Antal Procent Fem hyppigste brancher % % % 9% Hospitaler % % % 6% Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv % % % 36% Plejehjem 7.8 5% % % -43% Hjemmehjælp 766 %.490 3% % 89% Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 68 % 640 % 5 % Tekniske skoler og fagskoler.70 2% 664 % 672 % -43% Andre brancher % % % 54% I alt % % 2% Anm.: Plejehjem og Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre er kategoriseret som to adskilte brancher, men det vurderes at der vil være en vis grad af overlap, da de to brancher dækker over mange af de samme opgaver (pleje og omsorg af unge og ældre i kommunalt regi). Databrud i , hvor nogle sygeplejersker, der tidligere arbejdede i plejehjem nu omplaceres under branchen Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, autorisations-, uddannelses-, elev- og kvalifikationsregisteret og RAS Kun halvdelen af sygeplejersker i den private sektor er beskæftiget inden for sygeplejefaget I tabel 4 ses andelen af sygeplejersker ansat inden for sygeplejefaget fordelt på sektor. Det ses at 96 % af sygeplejerskerne med hovedbeskæftigelse i den offentlige sektor i 205, arbejder i brancher inden for faget. For sygeplejersker med hovedbeskæftigelse i den private sektor er det derimod kun 50 %, der er arbejder inden for faget. Samlet har 90 % af alle beskæftigede sygeplejersker hovedbeskæftigelse inden for sygeplejefaget i % Tabel 4. Sektor- og fag-tilknytning Sektor Fagtilknytning 2002* 2007* Offentlig Privat Inden for faget % Uden for faget % Andel inden for faget 97% 96% 97% 97% 97% 96% 96% Inden for faget % Uden for faget % Andel inden for faget 42% 49% 52% 50% 50% 49% 50% I alt Uden for faget % Inden for faget % Andel inden for faget 9% 90% 90% 90% 90% 90% 90% Inkl. gruppen ansat i sektoren Øvrige. Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. DSR Analyse Side 3 af 5

4 Bilag Tabel B. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i statslig sektor Tekniske skoler og fagskoler Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau Videregående uddannelser på universitetsniveau Religiøse institutioner og foreninger Domstole og fængselsvæsen Andre brancher I alt Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. Tabel B2. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i regional sektor Hospitaler Generelle offentlige tjenester Institutionsophold med sygepleje i.a.n Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n Andre brancher I alt Tabel B3. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i kommunal sektor Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Plejehjem Hjemmehjælp Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap Andre brancher I alt Tabel B4. 5 hyppigste brancher for sygeplejersker i privat sektor Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger Vikarbureauer Hospitaler Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler Andre brancher I alt Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik. DSR Analyse Side 4 af 5

5 Tabel B5. Top 20 Hyppigste brancher for sygeplejersker i privat sektor i 205 Antal Alment praktiserende læger Praktiserende speciallæger 634 Vikarbureauer 543 Hospitaler 53 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 458 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 287 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 276 Fremstilling af farmaceutiske præparater 98 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 78 Foreninger, legater og fonde med sygdomsbekæmpende, sociale og velgørende formål 64 Fagforeninger 44 Anden undervisning i.a.n. 36 Psykologisk rådgivning 25 Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse 22 Udlejning af erhvervsejendomme 4 Hjemmehjælp 3 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 0 Dyrkning af korn (undtagen ris), bælgfrugter og olieholdige frø 94 Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik 87 Plejehjem 84 Andre brancher I alt Tabel B6. Top 20 Hyppigste brancher for sygeplejersker i offentlig sektor i 205 Antal Hospitaler Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Plejehjem 4.44 Hjemmehjælp 2.22 Tekniske skoler og fagskoler 672 Videregående uddannelser ikke på universitetsniveau 548 Generelle offentlige tjenester 52 Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap 5 Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n. 436 Andre sociale foranstaltninger uden institutionsophold i.a.n. 360 Institutionsophold med sygepleje i.a.n. 27 Fysio- og ergoterapeuter 203 Administration af sundhedsvæsen, undervisning, kultur og sociale forhold undtagen social sikring 90 Videregående uddannelser på universitetsniveau 88 Praktiserende speciallæger 77 Folkeskoler o.lign. 72 Dagcentre mv. 67 Religiøse institutioner og foreninger 4 Familiepleje 30 Aldersintegrerede institutioner 8 Andre brancher.376 I alt DSR Analyse Side 5 af 5