Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010"

Transkript

1 Dan Yu Wang og Louise Kryspin Sørensen April 2010 Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang Nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre, når de færdiggør deres uddannelse. Gennemsnitsalderen er steget med 5 år fra årgang 1976 til årgang Der er især sket en stigning i andelen af 30+årige, som gennemfører sygeplejeuddannelsen. Denne stigning i gennemsnitsalderen kan bl.a. forklares med, at en større andel af personer med en tidligere gennemført erhvervsuddannelse bliver sygeplejersker, end tidligere. I 2006 havde 23% af de nyuddannede en erhvervsfaglig uddannelse i bagagen. Det drejer sig i høj grad om sundhedsuddannelserne: Social og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper og sygehjælpe. Hovedkonklusioner De nyuddannede sygeplejersker bliver ældre og ældre. Fra årgang 1976 til 2006 er den gennemsnitlige alder for nyuddannede steget fra 23 til 28 år. Det er især alderen for den ældre gruppe af de nyuddannede, som har været stærkt stigende over de seneste 30 årgange. En større andel af de nyuddannede har børn i 2006 end ti år før. Dette kan hænge sammen med de nyuddannedes højere alder. Andelen af nyuddannelse indvandrer og efterkommere har været stigende især indenfor de seneste 10 årgange. Og aldersgennemsnittet for disse nyuddannede er højere end for danskere. Samlet set har 7% af årgang 1986 en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Denne andel er steget til 28% for årgang Det er især andelen med en tidligere gennemført erhvervsfaglige uddannelse der har været stigende fra årgang 1986 til Sundhedsuddannelserne (social- og sundhedsassistent, social og sundhedshjælper og sygehjælper) udgør en stor del af de tidligere gennemførte erhvervsfaglige uddannelser. Hvor 3,0% af årgang 1996 havde gennemført en af disse tre erhvervsfaglige sundhedsuddannelser før sygeplejerskeuddannelsen, er denne andel steget til 9% for årgang Nyuddannede med en tidligere gennemført social og sundhedsassistent uddannelse er ikke oftere ansat indenfor fagets primære brancher end andre uden en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Baggrund Aldersfordelingen af beskæftigede sygeplejersker viser, at de bliver ældre og ældre. Sammenlignes sygeplejerskernes aldersfordeling i 2007 med 1997 (her er der ikke tale om årgange, men samtlige beskæftigede sygeplejersker) viser figur 1, at langt flere beskæftigede sygeplejersker er over 50 år. Hvor der var beskæftigede sygeplejersker over 50 år i 1997 (21,9 % af alle beskæftigede), var dette antal steget til beskæftigede over 50 år i 2007 (31,8 % af alle beskæftigede). Figuren giver umiddelbart også anledning til at tro, at der er færre der bliver sygeplejersker, men dette forhold afspejler imidlertid at gennemsnitalderen for nyuddannede er stigende, hvorfor sygeplejerskerne tilgår arbejdsmarkedet senere. H:\KommunikationAnalyse\Analyse\MLF\Registerprojekt (DST)\Analyser\2. Uddannelse\Nyuddannede og alder\notat Karakteristik af nyuddannede sygeplejersker årgang docx

2 Figur 1. Aldersfordelingen for beskæftigede autoriserede sygeplejersker og < Anm: Beskæftigede omfatter alle beskæftigede inklusiv beskæftigede på orlov eller på sygedagpenge. Der er tale om befolkningen pr 1. januar med arbejdsmarkedsoplysninger november året før. I perioden er gennemsnitsalderen for beskæftigede sygeplejersker steget med 2,7 år fra 41,2 år i 1997 til 43,9 år i Kilde: Særkørsel på Danmarks Statistik, Autorisationsregisteret og RAS Aldersudvikling blandt nyuddannede sygeplejersker Antallet af nyuddannede fra årgang 1976 til årgang 2006 har overordnet set været stigende. I 1976 gennemførte 1447 en grunduddannelse i sygepleje. Dette antal var steget til 1860 for årgang Der har dog været enkelte fald (årgang 1983 og 1994) efterfulgt af voldsomme stigninger (årgang 1984, 1995 og 2005) i perioden Stigninger kan hænge sammen med ændringer i uddannelsen. Eksempelvis fandt der i 2005 tre ordinære dimissioner sted frem for de to normale dimissioner pga. ændret studieordning, hvilket forklarer den voldsomme stigning i antallet af nyuddannede 1. Aldersgennemsnittet for afgangsstuderende i sygepleje har været stigende over de seneste 30 årgange, jf. figur 2. I perioden er gennemsnitsalderen steget fra 23,0 år til 28,2 år. Dette svarer til en stigning i perioden på 22,4 % eller en gennemsnitlig årlig stigning på 0,7 %. Stigningen sker næsten hvert eneste år, bortset fra årene 1995, 2002 og 2005, hvor aldersgennemsnittet faldt. Den generelle stigende alder kan blandt andet forklares med at adgangskravene til uddannelsen har været stigende, hvilket har øget alderen for starttidspunktet 2. Det undersøges senere i notatet om andre forhold kan forklare den stigende alder. 1 Den 'ordinære' dimission for den gamle ordning blev afviklet oktober 2004 og sammen med reprøver i marts og juni Studieordningen fra 2001 havde første dimission januar 2005 og først igen i juni Tidligere var adgangskravet 10 års uddannelse. Adgangskravet er nu enten: Gymnasial eksamen, fire enkeltfag + erhvervserfaring eller social- og sundhedsuddannelsen + specifikke adgangskrav DSR Analyse Side 2 af 10

3 Figur 2. Udviklingen i antallet (venstre akse) og den gennemsnitlige alder (højre akse) for nyuddannede i sygepleje. Årgang Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte nemførte sygeplejerskeuddannede. Fordeles aldersudvikling på de fem regioner finder vi, at aldersudviklingen har været mest markant i region Sjælland, jf. figur 3. Årgang 1980 og 1990 har en gennemsnitsalder som ligger på omtrent samme niveau for de fem regioner. For årgang 2000 sker der dog en væsentlig stigning i aldersgennemsnittet for region Sjælland i forhold til de øvrige regioner. Figur 3. Udviklingen i gennemsnitsalder for udvalgte årgange fordelt på regioner for nyuddannede sygeplejersker. Årgang 1980, 1990, 2000 Alder Nordjylland Midtjylland 1980 Syddanmark Hovedstaden Ser man nærmere på aldersudviklingen, har alderen for de 10% yngste af årgangen været jævnt stigende fra 21 år (årgang 1980) til 23 år (årgang 1986), efterfulgt af en svagt Sjælland DSR Analyse Side 3 af 10

4 fluktuerende udvikling for de senere årgange, jf. figur 4. Derimod har alderen for de 10% ældste udviklet sig mere markant over de sidste 30 årgange med en stigning på 14 år. Det tyder på, at der er blevet relativ flere ældre studerende de seneste år, da forskellen mellem de grupper har udvidet sig fra 8 år i 1976 til 20 år i Figur 4. Udviklingen i aldersgennemsnittet for de 10% yngste og 10% ældste alle nyuddannede sygeplejersker. Årgang Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte nemførte sygeplejerskeuddannede. I figur 5 ser vi, at andelen af afgangsstuderende der er fyldt 30 år eller mere er steget fra 3 % for årgang 1976, til hver femte for årgang Figur 5. Antal af nyuddannede på 30+ år (venstre akse), og andel af nyuddannede på 30+ år af samlet årgang (højre akse). Antal % 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af hele årgangen 30+ år DSR Analyse Side 4 af 10

5 Sygeplejerskernes familiestatus Andelen af de nyuddannede med børn i familien har været stigende for de 3 årgange. For årgang 1996 var der 26 % af de nyuddannede der har et eller flere børn i familien pr Dette tal og steget til 31 % for årgang 2001 (pr ) og 34% for årgang (pr ), jf. figur 6. Det tyder derfor på, at typen af studerende der fuldførte sygeplejestudiet har ændret sig i løbet af årene i takt med de studerendes høje alder. Da vi ikke har adgang til flere år der kan påvise at andelen af nyuddannede er steget, må resultaterne anvendes med et vist forbehold. Figur 6. Udviklingen i antallet af sygeplejerske, fordelt på med og uden børn i familien. Årgang 1996, 2002 og Familiestatus er opgjort hhv. pr , , Sygeplejerskernes herkomst I perioden er der sket en væsentlig stigning i andelen af indvandrer og mindre stigning af efterkommere af den samlede årgang, jf. figur 7. Med indvandrer og efterkommere menes personer født i udlandet af udenlandske forældre eller født i Danmark af udenlandske forældre, jf. metodeboks. Bemærk, at figurens akse går fra 90%-100%. Stigningen i antallet af indvandrere der fuldførte sygeplejestudiet er steget relativt kraftigst fra 23 personer for årgang 1976 til 82 personer for årgang 2006, svarende til en gennemsnitlig årlig stigning på 4,3 %. For danskerne er tilsvarende gennemsnitlig stigning på godt 0,9 % pr. år. DSR Analyse Side 5 af 10

6 Figur 7: Udviklingen i andelen af nyuddannede fordelt på herkomst. Årgang % 99% 98% 97% 96% 95% 94% 93% 92% 91% 90% Dansker Indvandrere Efterkommere Aldersgennemsnittet for de nyuddannede sygeplejersker med dansk statsborgerskab er tydeligt lavere end tilsvarende tal for nyudannede indvandrer, jf. figur 8. Derimod ser det ud til, at aldersgennemsnittet næsten er ens mellem danskere og efterkommere samlet set i perioden. Det skal dog bemærkes, at der er i gennemsnit 7 efterkommere pr. årgang, og gruppen derfor bliver påvirket særlig meget af outliers i de enkelte årgange. Figur 8: Udviklingen i aldersgennemsnittet 3 for nyuddannede fordelt på herkomst. Årgang Alder Dansker Indvandrer Efterkommer Anm. : Aldersgennemsnit for indvandrer og efterkommere er glidende for de seneste tre år, jf metodeboks. Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte sygeplejerskeuddannede. Sygeplejerskers tidligere gennemførte uddannelser For at komme en forklaring på den stigende gennemsnitsalder nærmere er det undersøgt, om en stigende andel af de nyuddannede sygeplejersker har gennemført en 3 Almindeligt gennemsnit for nyuddannede med dansk baggrund, og et 3-årige glidende gennemsnit for de andre 2 grupper. DSR Analyse Side 6 af 10

7 erhvervsfagliguddannelse før sygeplejerskeuddannelsen. Det bemærkes, at der her kun ses på de studerendes højst fuldførte uddannelsesniveau før sygeplejerskeuddannelsen. Analyser viser, at andelen af nyuddannede sygeplejersker med en erhvervsfaglig uddannelse er steget kraftigt i perioden 1986 til 2006, jf. figur 9. Hvor knap 6 % af de nyuddannede i 1986 havde en afsluttet erhvervsfaglig uddannelse før deres sygeplejerskeuddannelse, er denne andel steget til 23 % i For de øvrige uddannelsestrin (KVU, MVU og LVU) ses en svag stigninger i andelen, der har gennemført en anden uddannelse før sygeplejerskeuddannelsen i perioden. Samlet set har knap 28 % de nyuddannede fra årgang 2006 en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Dette er en kraftig stigning sammenlignet med årgang 1986, hvor det kun var 7 % af årgangen havde en tidligere uddannelse på minimum erhvervsfagligt niveau. Figur 9. Udviklingen i andel nyuddannede med tidligere gennemført uddannelse (ex grunduddannelse). Årgang 1986, 1996, % 25% 22,5% 27,8% 20% 15% 10% 5% 0% 5,8% 13,0% Erhvervsfaglig udd 0,9% 2,2% 2,2% 0,4% 0,8% 1,2% 0,2% 0,4% 1,8% 7,4% 16,4% KVU MVU Bach + LVU I alt Stigningen i antallet af nyuddannede med tidligere erhvervsfaglig uddannelse skyldes især de mange personer, som har en anden sundhedsuddannelse 5 i bagagen (se figur 10). Figur 10 viser, at der i 1986 var 1 % og i 1996 var 3% af årgangen som havde fuldført en af de tre sundhedsuddannelser før sygeplejerskeuddannelsen (Social- og sundhedsassistent, Socialog sundhedshjælper og Sygehjælper). Dette tal er steget til 9 % for årgang Mens sygehjælperuddannelsen har eksisteret siden 1960, blev social og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne først etableret i De tre sundhedsuddannelser udgør således en stor andel af de tidligere erhvervsfaglige uddannelser (9% af i alt 23%). De resterende 13% 4 Det skal bemærkes, at uddannelsesoplysningerne stammer fra elevregisteret der indeholder uddannelsesoplysninger fra Derfor ser vi ikke på de tidligere uddannelser før årgange 1986, da sandsynligheden for at en tidligere uddannelse ligger før 1972 er forholdsvis stor. Det er samtidig muligt, at det reelle omfang af tidligere uddannelser for årgang 1986 er i underkanten i forhold til årgang 1996 og Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper eller sygehjælper DSR Analyse Side 7 af 10

8 (22,5%-9,4%) fordeler sig på 6% som tidligere har gennemført en erhvervsfagliguddannelsen indenfor handle og kontor udgør og 7% på øvrige uddannelser såsom frisør, tjener, materialist ect. Figur 10. Udviklingen i andel af nyuddannede der har en sundhedsuddannelse før afgangen i sygeplejestudiet. Årgang 1986, % 10% 8% 7,5% 6,7% 8,1% 9,1% 9,9% 9,2% 9,4% 6% 4% 3,0% 4,1% 4,8% 6,0% 2% 1,1% 0% Beskæftigelsesstatus for folk med tidligere sundhedsuddannelse Sidst er det undersøgt om personer med en tidligere SOSA-uddannelse er mere tilbøjelige til at arbejde indenfor sygeplejefaget primære brancher (primære brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder inden for det primære fagområde, der direkte kan henføres til deres funktionsområde), jf. definitionsboks end personer uden en tidligere uddannelse (erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU). Tabel 1 viser den primære ansættelsen for årgang 2006 i november efter endt sygeplejerskeuddannelse. Sygeplejersker med en tidligere SOSAuddannelse er i mindre grad beskæftiget på hospitalerne end sygeplejersker, uden en tidligere erhvervsuddannelse. Derimod er SOSA-sygeplejerskerne oftere ansat i andre primære brancher (herunder kommunerne). Forskellene i ansættelserne er dog ikke signifikant, selvom der kontrolleres for alder 6. Tabel 1. Branchetilhør for årgang 2006 umiddelbart efter endt uddannelse opdelt på tidligere uddannelse. Beskæftigede Tidligere SOSA Tidligere øvrig uddannelse 7 Ingen tidligere uddannelse Primære brancher, herunder 97,3% 95,2% 95,6% 95,6% Hospital 77,9% 82,3% 83,2% 82,7% sundhedsvæsen 0,9% 1,3% 1,0% 1,0% øvrige primære brancher 18,6% 11,6% 11,4% 12,0% Beslægtede brancher 0,9% 2,9% 1,3% 1,6% Andre brancher 1,8% 1,9% 3,1% 2,8% Alle 100,0% 100,0 % 100,0% 100,0% Anm. : Udtræk baseret på elevregistret for samtlige gennemførte sygeplejerskeuddannede, samt beskæftigelsesregistret. Pga. afrunding summer kolonne ikke til 100%. Alle 6 Alder er en vigtig faktor da vi ved, at unge oftere ansættes på hospitaler end ældre og personer med en tidligere uddannelse gennemsnitlig ældre end de uden en tidligere uddannelse. 7 Erhvervsfaglig, KVU, MVU, LVU eller bachelor, bortset fra SOSA uddannelsen DSR Analyse Side 8 af 10

9 Boks. Definition af branchegruppering Indenfor fagets primære fagområde Primære brancher Primære brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder inden for det primære fagområde, der direkte kan henføres til deres funktionsområde; at udføre sygepleje, at lede og koordinere sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Med andre ord omfatter primær beskæftigelse sygepleje, administration, undervisning og forskning, hvilket finder sted på hospitaler, i det kommunale sundhedsvæsen, på uddannelsesinstitutioner, universiteter m.v. Den primære beskæftigelse inddeles i tre undergrupper: hospitaler, sundhedsvæsen og øvrige primære brancher. Øvrige primære brancher dækker fx hjemmepleje, plejehjem og døgninstitutioner. Udenfor fagets primære fagområde Beslægtede brancher Beslægtede brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder med sundhedsrelaterede organisationer, institutioner eller virksomheder, hvor det ikke er en forudsætning at være sygeplejerskeuddannet, men hvor sygeplejersker kan bidrage med deres faglighed. Andre brancher Andre brancher omfatter sygeplejersker, der arbejder helt uden for sygeplejerskernes fagområde som i f.eks. detailhandel, landbrug eller industri uden relation til sygepleje eller sundhedsvæsenet. DSR Analyse Side 9 af 10

10 Metode Data i Danmarks Statisk er anvendt til at finde alle de personer pr , der har været nyuddannede i prof.bach i sygepleje kategoriseret som AUDD= 5166 i elevregistret. Nyuddannede er opdelt i årgange. En årgang X er defineret som alle med en gennemført professionsbacheloruddannelse i sygepleje (audd=5166) i perioden 1.10 i år X minus 1 til 30.9 i år X. Eksempelvis består årgangen 2006 af nyuddannede fra perioden Dette er samme metode som undervisningsministeriet anvender i afgrænsning af årgange. I alt er der uddannet sygeplejersker med kendt alder fra årgang Populationens alder ved afgangstidspunktet er beregnet udefra deres fødselsdagsdato og afgangsdatoen. Analyser af årgangenes tidligere uddannelse er gennemført ved at analysere den højst fuldførte/ sidst gennemførte uddannelse før sygeplejerskestudiet. I tilfælde af flere tidligere uddannelser gennemført på samme niveau, vælges den seneste uddannelse. Der vil derfor maksimalt kun optræde én tidligere uddannelse per nyuddannede sygeplejerske. Det bemærkes, at der herved vil være en underestimering af fx antallet af personer der har en sosu-hjælper uddannelse, da nogle senere kan have uddannet sig videre til sosu-assistenter. Definitioner I analyserne ses der på årgangenes antal (hjemmeboende) børn i familien. Børn i familien defineres ifølge Danmarks statisk som en person, der er under 18 år, uden hjemmeboende børn, som hverken er samlevende eller samboende. Dette svarer til Danmarks Statistiks definition af børn i en c-familie type. Danmarks statistiks definitionerne af indvandrere, efterkommere, og danskere er som følger: Indvandrere: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommer: I gruppen af efterkommer indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Danskere (øvrige): I gruppen Danskere indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark, uanset personens eget fødeland og statsborgerskab. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, tilhører personen gruppen danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Et 3-årigt glidende gennemsnit for år Y udregnes her i notatet som et (uvægtet) gennemsnit mellem tal fra år Y minus 1, Y og Y plus 1, dvs. et gennemsnit af tallet selv og de omkringliggende tal. For årene hvor alle 3 tal ikke findes, tages der gennemsnit af de resterende tal. DSR Analyse Side 10 af 10

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker

Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker Dan Yu Wang December 2013 Notat - Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker 1 ud af 6 uddannede sygeplejersker læser videre efter sygeplejestudiet Der var 86.996 uddannede

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var da 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet

Læs mere

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker

NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr. 1.1.2014 var der 90.820 personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse.

Læs mere

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor

NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor Louise Kryspin Sørensen, Dan Yu Wang november 206 NOTAT Sygeplejersker beskæftiget i privat sektor 2002-205 Knap 9.800 sygeplejersker svarende til godt hver 7. beskæftigede sygeplejerske har hovedbeskæftigelse

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Beskæftigelsen i bilbranchen

Beskæftigelsen i bilbranchen Beskæftigelsen i bilbranchen Sammenfatning Bilbranchen har sammen med DI s kompetenceenhed Arbejdsmarkeds-politik lavet en ny analyse om beskæftigelsen. Den tegner en profil af bilbranchen, som på mange

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024

UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 MARTS 2015 REGION SYDDANMARK UDBUDDET AF SUNDHEDSARBEJDSKRAFT I REGION SYDDANMARK 2014-2024 RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET

BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse

Hver 10. ung er hverken i job eller under uddannelse Hver. ung er hverken i job eller under uddannelse Mere end 17. unge under 3 år var hverken i arbejde eller under uddannelse i slutningen af 1, og de 7. havde været inaktive i mindst måneder. Set i forhold

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne

ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne ANALYSENOTAT Portræt af iværksætterne AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE ne har stor betydning for samfundsøkonomien: hvem er de? ne har stor betydning for samfundsøkonomien: de er med til at identificere

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker

NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker Louise Kryspin Sørensen Oktober 2013 NOTAT Indberetning af utilsigtede hændelser blandt sygeplejersker - Andelen af sygeplejersker der svarer at de har forårsaget en utilsigtet hændelse er højere i regionerne

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2016 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere

Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft

Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Jobfremgangen er ikke båret af nytilkommen arbejdskraft Indvandreres beskæftigelse er et tilbagevendende emne i den offentlige debat. Ofte behandles udenlandsk arbejdskraft i statistikken som en samlet

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet

Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt

Læs mere

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE

KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE 17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der

Læs mere

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet

FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet FTF ernes mobilitet på arbejdsmarkedet 1. Indledning...2 2. Sammenfatning...3 3. Beskrivelse af analysemetode...6 4. Sygeplejersker...8 4.1. Et statusbillede 1 år efter dimittendtidspunkt...8 4.2. Beskæftigelse

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse

Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Flere nye studenter kommer hverken i job eller uddannelse Mens størstedelen af de nyudklækkede studenter er i arbejde seks måneder efter, at de fik deres studentereksamen, er det kun knap hver fjerde,

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer

Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer Louise Kryspin Sørensen Maj 2010 www.dsr.dk/taloganalyse Sygeplejerskers tilfredshed med de fysiske rammer 57% af sygeplejerskerne er tilfredse eller meget tilfredse, mens 27% er utilfredse eller meget

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne

Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Ansatte med ikke-vestlig oprindelse i kommunerne Af Lasse Vej Toft, Analyse- og makroenheden, Økonomisk Sekretariat, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at beskrive udviklingen i andelen af fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014 Udviklingsafdelingen Sagsnr. 81.00.15-G00-1-14 Jammerbugt Kommunes måltal for ansatte med ikke-vestlig baggrund Baggrund Det blev i trepartsaftalen

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien

Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse

Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse Sagsnr. 10-3513 Vores ref. AKB Den 27. marts 2017 Årgang 1988: Voksen- og efteruddannelse LO har i samarbejde med Danmarks Statistik fulgt årgang 1988 s vej gennem uddannelsessystemet. Den første rapport

Læs mere

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen

Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere