NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker

Transkript

1 Dan Yu Wang December 2015 NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 1 ud af 6 sygeplejerske har en Pr var da personer i landet, der på et tidspunkt i livet har gennemført en sygeplejerskeuddannelse. Af disse var i beskæftigelse heraf sygeplejersker, der arbejder inden for faget ud af de har gennemført en efter deres sygeplejerskeuddannelse. Det svarer til 1 ud af 6 sygeplejerske, se tabel 1. Vi genfinder samme andel, når vi kun ser på sygeplejersker i beskæftigelse. Tabellen viser dog at sygeplejersker, der videreuddanner sig med en bachelor, mellemlang eller langt videregående uddannelse har en svag tendens til at uddanne sig ud af sygeplejefaget. Diplomuddannelserne er de mest populære r blandt sygeplejersker. Således har 8 % af sygeplejersker en diplom-. Heraf er det især diplom i sundhedspleje, sundhedsfaglig diplom samt diplom i ledelse, der er de hyppigste r 1. Det bemærkes, at specialuddannelser rettet specifikt mod sygeplejersker såsom anæstesisygeplejerske, kræftsygeplejerske mv. ikke er inkluderet i opgørelsen, hvorfor det kan argumenteres for, at omfanget af sygeplejersker med r reelt er højere end de viste tal. Tabel 1. Sygeplejerskernes pr Antal levende og herboende sygeplejeuddannede pr Færdiggjort følgende uddannelser efter sygeplejerskeuddannelsen (før ) Alle I beskæftigelse Besk. i sygepl. fag % % % 1. Diplom % % % 2. MVU*/Bachelor % % % 3. Master/kandidat % % % 4. PhD 205 0% 187 0% 101 0% med % % % uden en % % % * MVU = Mellemlang videregående uddannelse Note. En person kan godt optræde samtidigt i kategorier 1-4, men kun én gang i hver kategori. Tabel 2 viser hvilke typer af r sygeplejerskerne har gennemført fordelt på dimissionsår fra sygeplejestudiet. Tabellen viser, at andelen af sygeplejersker med en diplomuddannelsen er størst blandt de ældre årgange. Således har 10 % af 1 I tidligere opgørelser blev de undervisende sygeplejersker kategoriseret som diplomuddannelser. Efter revision af data er gruppen nu flyttet ud af gruppen af diplomuddannelser og i denne opgørelse placeret under MVU/Bachelor. NOTAT Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt sygeplejersker 2014.docx

2 sygeplejerskeårgange før 2000 en diplomuddannelse, mens det tilsvarende kun gælder 1 % for årgange efter Jo længere tid, man har til at videreuddanne sig, jo større er sandsynligheden også for at have en, som kan være en af årsagerne til hvorfor vi ser så store forskel i omfanget af mellem årgangene. Derudover bemærkes det, at en af adgangskravene til nogle diplomuddannelser kan omfatte nogle års erhvervserfaringer, før påbegyndelse af (videre)uddannelsen, hvorfor andelen af sygeplejersker med en diplom- først stiger, når de har haft nogle år på arbejdsmarkedet/fra studiet. Det er vigtigt at husk, at tallene er opgjort pr Sygeplejersker uddannet før 1990 har således haft mindst 24 år til at videreuddanne sig, mens sygeplejersker uddannet efter 2000 har maksimalt kun haft 14 år til at gennemføre en. Sandsynligheden for en sygeplejersker med er af denne årsag større, jo ældre sygeplejersken er. Tabel 2. Uddannede sygeplejersker med en fuldført fordelt efter dimissionsår på sygeplejestudiet. Antal levende og herboende sygeplejeuddannede pr Færdiggjort følgende uddannelser efter sygeplejerskeuddannelsen Før Efter 2000 Antal Andel % % % % 1. Diplom % % 309 1% % 2. MVU/Bachelor % 881 4% 381 1% % 3. Master/kandidat % % 677 3% % 4. PhD 133 0% 66 0% 6 0% 205 0% med % % % % uden en % % % % Tabel 3 viser, at 6 % af sygeplejersker uddannet i 1980 har en 10 år efter deres dimission. For årgang 2000 er det 10 %. Tabellen viser således at en betydelig større andel blandt de yngre sygeplejeårgange, har gennemført en selv når vi kontrollerer for, at de har haft samme tidsomfang til at gennemføre en. En mulig forklaring på den store forskel mellem årgangene kan være de forskellige årganges viden og mulighed for, og hvor hurtigt de enkelte påbegynder en ny uddannelse efter sygeplejerstudiet. Tabel 3. Uddannede sygeplejersker med en fuldført 10 år efter dimission. Årgang 1980, 1990 og 2000 Året for dimission Antal i årgangen Antal med 10 år efter Andel med 10 år efter 6% 5% 10% Note. Population bestående af levende og herboende uddannede sygeplejersker pr Der vil sandsynligvis være flere blandt årgang 1980, som er faldet bort som følge af eksempelvis dødsfald. DSR Analyse Side 2 af 8

3 Flere sygeplejersker har en 11% af de beskæftigede sygeplejersker havde en i I 2014 er tallet steget til 16 %, se tabel 4. Udviklingen i omfanget af r blandt sygeplejersker kan ligeledes ses i de enkelte aldersgrupper. 5 % af de årige sygeplejeuddannede i beskæftigelse har en i 1997, mens 8 % blandt de årige har en i 2014, se tabel 4. Den største stigning ser vi blandt de beskæftigede sygeplejersker på 60+ år, hvoraf 1 ud af 4 har en i I 1997 var det kun 1 ud af 9 beskæftigede sygeplejersker på 60+ år, der havde en. Tabel 4. Andel beskæftigede sygeplejersker med Antal med U30 år 0% 1% 2% 1% 1% år 5% 5% 7% 8% 8% år 16% 14% 15% 16% 17% år 20% 22% 21% 22% 23% 60+ år 11% 17% 25% 26% 25% 11% 12% 14% 15% 16% Population bestående af levende og herboende uddannede sygeplejersker i beskæftigelse pr. 1.januar i de enkelte år. Tabel 5 viser at de videreuddannede sygeplejersker er beskæftiget i bestemte sektorer. Således har 2 ud af 3 sygeplejersker i den statslig sektor en, mens det samme kun gælder 1 ud af 10 i den regionale sektor. Forskellen mellem sektorer kan skyldes både at de videreuddannede sygeplejersker har større tilbøjelighed til at søge job i bestemte brancher eller sektorer, og at sektorerne efterspørger forskellige kvalifikationer blandt sygeplejerskerne. Eksempelvis er det nødvendigt med en i hovedparten af de undervisende stillinger (under den statslig sektor) fx cand.cur før sygeplejerskerne kan bestride jobbet. Derimod er hovedparten af jobbene i den regionale sektor stillinger som basissygeplejersker på hospitalerne, hvor en ikke er en nødvendighed. Tabellen viser endvidere at de videreuddannede sygeplejersker har også større tilbøjelighed til at være bosæt i Hovedstadsregionen end i de øvrige regioner, marginalt lavere sandsynlighed for at arbejde inden for faget og mænd har en større sandsynlighed for at have taget en. DSR Analyse Side 3 af 8

4 Tabel 5. Sygeplejersker fordelt på baggrundskarakteristika. Pr Antal i alt % % % I beskæftigelse % % % Staten % % % Regioner % % % Kommuner % % % Privat % % % Øvrige 41 23% % % Inden for sygeplejefaget % % % Demografi (kun beskæftigede Køn Mænd % % % Kvinder % % % Bopælsregion Hovedstaden % % % Sjælland % % % Syddanmark % % % Midtjylland % % % Nordjylland % % % Aldersfordeling Under 30 år 63 1% % % år % % % år % % % år % % % 60+ år % % % Gennemsnitsalder 50,7 år 44,3 år 45,3 år DSR Analyse Side 4 af 8

5 Bilag. Tabel B1. Sygeplejerskernes. Mest populære diplomuddannelser Alle uddannede I beskæftigelse Staten Region Kommuner Privat Sundhed Sundhedsplejersker Sundhedsfaglig diplom Ledende hjemme- og plejehjemssygeplejerske Samfundsvidenskab Diplom i ledelse Diplom i sundhedsøkonomi og ledelse Diplom i offentlig administration Pædagogik Diplom i pædagogik (DPU) Andet Tabel B2. Sygeplejerskernes. Mest populære MVU/bachelor uddannelser Alle uddannede I beskæftigelse Staten Region Kommuner Privat Sundhed Ledende sygeplejerske Undervisende sygeplejerske Sundheds- og sygeplejerske, Pædagogik Folkeskolelærer Pædagog Tekstildesign, håndværk og formidling Samfundsvidenskab Psykologi, bach Socialrådgiver Organisation, HD Humanistisk Pædagogik, bach Humanistisk una., bach Dansk, bach Andet Tabel B3. Sygeplejerskernes. Mest populære kandidat/masteruddannelser DSR Analyse Side 5 af 8

6 Alle uddannede I beskæftigelse Staten Region Kommuner Privat Sundhed Sygeplejevidenskab, cand.cur Sundhedsfaglig kandidat, cand.san Klinisk sygepleje, master Samfundsvidenskab Psykologi, cand.psych Public management, MPM, master Public administration MPA, master Pædagogik Voksenuddannelse, master Læreprocesser MPL, master Sundhedspædagogik, master Humanistisk og teologisk Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, master Pædagogik, cand.mag Kommunikation, cand.mag Naturvidenskab Information technology IM, master Andet Tabel B4. Sygeplejerskernes. Mest populære forskeruddannelser Alle uddannede I beskæftigelse Staten Region Kommuner Privat Sundhed icin, ph.d Humanistisk og teologisk Filosofi-humaniora, ph.d Samfundsvidenskabelig Statskundskab, ph.d Andet DSR Analyse Side 6 af 8

7 Tabel B5. Sektorfordeling Sygeplejersker og r. Alle sygeplejersker i beskæftigelse. Pr Alle sygeplejersker Staten % % % Regioner % % % Kommuner % % % Privat % % % Øvrige 41 23% % % % % % Kilde: DSR Analyse pba. registre fra Danmarks Statistik Tabel B6. Sektorfordeling Sygeplejersker og r. Kun sygeplejersker beskæftiget inden for sygeplejefaget. Pr Sygeplejersker inden for sygeplejefaget Staten % % % Regioner % % % Kommuner % % % Privat % % % Øvrige 14 12% % % inden for sygeplejefaget % % % Kilde: DSR Analyse pba. registre fra Danmarks Statistik Tabel B7. Sektorfordeling Sygeplejersker og r. Kun sygeplejersker beskæftiget uden for sygeplejefaget. Pr Sygeplejersker uden for sygeplejefaget Staten % % % Regioner % % % Kommuner % % % Privat % % % Øvrige 27 43% 36 57% % uden for sygeplejefaget % % % Kilde: DSR Analyse pba. registre fra Danmarks Statistik DSR Analyse Side 7 af 8

8 Tabel B8. Sektorfordeling Sygeplejersker og r. Kun sygeplejersker beskæftiget inden for sygeplejefaget fordelt på 3 hyppigste brancher inden for sektoren. Pr I fag Staten % % % Tekniske skoler og fagskoler % % % Videregående uddannelse ikke på universitetsniveau % 35 7% % Domstole og fængselsvæsen 10 11% 81 89% % Regioner % % % Hospitaler % % % Daginstitutioner for personer med psykisk handicap 34 10% % % Institutionsophold med sygepleje (i.a.n.) 21 12% % % Kommuner % % % Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre % % % Plejehjem % % % Hjemmehjælp % % % Privat % % % Alment praktiserende læger 131 6% % % Praktiserende speciallæger 41 7% % % Hospitaler 66 13% % % Øvrige 14 12% % % Inden for sygeplejefaget % % % Kilde: DSR Analyse pba. registre fra Danmarks Statistik DSR Analyse Side 8 af 8