Kreativitet og kunstnerisk udvikling. Niels Lehmann, leder af Institut for Æstetik og Kommunikation

Transkript

1 Kreativitet og kunstnerisk udvikling Niels Lehmann, leder af Institut for Æstetik og Kommunikation

2 INTRO

3 Grundbevægelsen i Design og ledelse af kreative processer Virksomheds- konsulent Organisation, ledelse mv. Kunstner

4 Tilbudet Udfoldelse af en generel kreativitetsforståelse baseret på fire teoretiske horisonter Æstetisk Improvisationsteori i særdeleshed teaterkunstnere Kreativitetsteori psykologer Innovationsteori erhvervskonsulenter Designteori arkitekter/erhvervsdesignere Hjælp til videre afsøgning i/af feltet I form af miniekskurser unddervejs om referencer og teoriudviklinger Illustration af kreativitetsforståelsen i praksis Perspektivering og diskussion af kreativitetsforståelsens eventuelle værdi for kunstnerisk udvikling

5 KREATIVITET SOM FRISÆTTELSE FRA VERTIKAL RATIONALITET

6 Krumtappen i kreativitetsforståelsen Fordelagtigt at tænke om kreativitet som en praksis baseret på en bestemt indstilling Modsat en egenskab, som ganske få særligt talentfulde individer besidder Kreativitet kan forefindes og opdyrkes på mange niveauer Udgangspunkt i et sæt af heuristiske principper for handlinger

7 Improvisationsteatrets grundregler Sig ja til alle indspil Hvis en medspiller siger Her på månen smager osteburgeren bare meget bedre så er vi på månen og frekventerer en diner! Lad improvisationens ramme styre dine handlinger Hvis reglen er, at du skal kramme din partner tre gange i løbet af scenen så skal du finde måder at gøre det på, som giver mening inden for den pågældende fiktionsramme Fokuser udelukkende på at løse den konkrete opgave glem alt om, hvorvidt scenen sidder i skabet eller kan bruges til noget

8 Udvalgte referencer mhp. improvisationsteater Teaterkunstneres ønske om at fastholde det sceniske nærvær Viola Spolin: At hjælpe amatører med at slippe af med selvbevidstheden på scenen Improvisation for the Theater 1963 og Theater games for rehearsal 1985 Keith Johnstone: Improvisationsteater som særlig kunstform Impro. Improvisation and the Theatre 1982 og Impro for Storytellers 1999 Forced Entertainment (Tim Etchells): Improviseret devisingteater som metode og æstetik Certain Fragments 1999 og The Frantic Assembly Books of Devising Theatre 2012

9 Den kreative indstillings tre grundkomponenter Princippet om affirmation For at blive kreativ må man forholde sig reaktivt Eller: forudsætningen for et kreativt subjekt er opgivelsen af subjektet Princippet om rammesættelse For at tænke ud af boksen må man gå ind I en boks Eller: Frihed vindes gennem ufrihed Princippet om autoteleologi For at op nå sit mål (et kreativt produkt) må man opgive målrettetheden Eller: For at nå frem til en bedre fremtid må man hellige sig nuet

10 Den flowskabende optimaloplevelse (Flow, s. 65) For det første indtræder oplevelsen, når vi står over for en opgave, som vi har mulighed for at gennemføre. For det andet må vi kunne koncentrere os om det, vi gør. For det tredie og fjerde er det i reglen muligt at koncentrere sig, fordi den pågældende opgave har klare mål og giver øjeblikkelig feedback. Følgelig og for det femte handler man med et dybt men uanstrengt engagement, som fjerner dagligdagens bekymringer og frustrationer fra bevidstheden. For det sjette tillader nydelselsfulde oplevelser folk at udøve en vis grad af kontrol over deres handlinger. For det syvende forsvinder bekymringen for selvet, men paradoksalt nok vil selvet opleves stærkere, når flowoplevelsen er forbi. Endelig ændres tidsfornemmelsen. Timer føles som minutter og minutter føles som timer.

11 Csikszentmihalyis flow chart

12 Den særlige indstilling der skal til for at etablere en kreativ praksis En ja-sigende (affirmativ) tilgang til enhver impuls En villighed til at underlægge sig konkrete rammer og hellige sig de specifikke opgaver, som de afsætter, og som gør det muligt at suspendere bekymringen for at nå det endelige mål

13 Afgrænsede opgaver mellem de tre grundprincipper Affirmation Tilrettelæggelse af kreative processer med udgangspunkt i afgrænsede opgaver Rammesættelse Autotelelologi

14 Udvalgte refererencer til psykologisk teori om kreativitet Psykologernes ønske om at komme ud over IQ-opfattelsen af den menneskelige bevidsthed J.P. Guilford: Divergent >< konvergent tænkning Creativity (seminal article) 1950 H. Gardner: De mange intelligenser Frames of mind 1983 og Creating Minds 1993 M. Csikszentmihalyi: Flow og positiv psykologi Flow 1990 og Creativity 1996 Teresa M. Amabile: Socialpsykologisk tilgang Children og Creativity in Context 1983 [1993] Edward de Bono: Lateral >< vertikal tænkning Lateral Thinking 1970 og How to Have Creative Ideas 2007

15 De tre centrale karakteristika i the mind ifølge de Bono Et mønsterdannende system Reagerer på impulser mhp. at skabe og genkende mønstre Principielt lige meget, om mønstrene er rigtige eller ej blot de kan bestemmes som kohærente og meningsfyldte Et selvorganiserende system Mønstrene opstår af sig selv, idet forskellige informationer bringes i orden Passivt i den forstand, at systemet ikke bidrager til at skabe den pågældende orden Et selvmaksimerende system Udarbejder altid mønstre med udgangspunkt i de allerede foreliggende mønstre Reducerer mængden af information mhp. at skabe de tilsyneladende bedste systemer på det foreliggende informationsgrundlag Et selekterende system Mønstre skabes på baggrund af en dobbelthed af en ekstern omgivelse (verden) og en intern (kroppen) Den interne omgivelse bidrager til at fokusere opmærksomheden ud fra et brugbarhedskriterium

16 Asymmetrien i de to omverdener (jf The Mechanism of Mind 1969) Sanser Ydre omverden Mind - hukommelsesoverflade Indre omverden Følelser

17 Fordel: effektivt system Ordensproduktion mhp. ikke at skulle begynde forfra med mønsterdannelsen hver gang Hurtig håndtering af information Systemet kan både fragmentere helheder og opbygge helheder af fragmenter Det kan generere mønstre ud af diffust materiale Det kan repræsentere komplette og komplekse forhold med et enkelt symbol Kompleksitetsreduktion mhp. at undgå en ellers uundgåelig informationsoverload Overlevelse Selv den subjektivt bårne selektion hjælper til med at skabe træfsikkerhed

18 Tre store ulemper Spontankonservatisme Foreliggende mønstre vil altid blive tilkendt forrang Systemet er gearet til at forstærke foreliggende mønstre og gøre dem større og større, men dermed også mindre og mindre fleksible Mønstrene er selvforstærkende, fordi de altid bruges til at forvandle det fremmede til noget velkendt og dermed intelligibelt Spontansubjektivisme Den indre omverdens medvirken i form af selektion giver forrang til subjektive fortolkninger Det umiddelbare brugsperspektiv har tendens til at overlejre mulige perspektiver, der ville være mere nyttige på den lange bane Suboptimering Eftersom nye mønsterdannelser er afhængige af rækkefølgen af inputs, bliver mønstrene altid mindre gode, end de kunne være

19 Lateral thinking som mønsterbryder Mønsterbrud kræver en særlig indsats Muligt at bryde mønstre af præcis de samme grunde, som skaber spontankonservatismen og subjektivismen samt suboptimeringen viljen til mønsterdannelse Hjernen kan tvinges til at tænke ud af boksen ved hjælp af impulser, der kan generere nye systemdannelser Forudsætning: tving mønsterdannelsen i andre baner med lateral tænkning

20 Billede af selektionsmekanismen 9 (B) (A) 1 (C) 2 3 I (B) (A ) 2 (C) 1 II

21 Edward de Bono Vertical thinking Selektiv Idérigtighed Den eneste vej Analytisk (bagudrettet) Lineært kausal Skridt for skridt Relevansorienteret Lateral thinking Generativ Idérigdom Alternativer Provokerende (fremadrettet) Hoppende Ikkelineær Mulighedsorienteret

22 Vitsen som illustration In which battle did Napoleon die? His last one! Where was the Declaration of Independence signed? At the bottom of the page. In which state does river Ravi flow? In a liquid state. What is the main reason for divorce? Marriage. What looks like half an apple? The other half. If you had 3 apples and 4 oranges in one hand and 3 oranges and 4 apples in the other hand, what would you have? Very large hands.

23 ?What if! RAIN-mode Dagligdags E(mergency)- R(oom)-thinking Hastighed Kritik Fordømmende holdning RAIN står for: React + Assume + INsist Reager hurtigt uden at lytte Antag at du allerede kender alle svarene Insister på at følge din egen vej SUN-mode Den absolutte modsætning til RAINmode Tidsrigelighed Affirmation Eksperimentel holdning SUN står for: Suspend + Understand + Nurture Suspender dine overbevisninger Forstå dine samarbejdspartnere Værn om dine kreative fællesskaber

24 Erhvervskonsulenters interesse Edgar Schein: Initiering af generel proceskonsultation, ikke blot mhp. Innovation Process Consultation: Its Role in Organisation Development 1969 og Process Consultation Revisited 1990 Carl Otto Scharmer: Tidens guru inden for innovation og forandringsledelse Theory U 2007?What if! The Innovation Company: Et blandt mange firmaer specialliseret I innovationsprocesser Sticky Wisdom. How to Start a Creative Revolution at Work 2002

25 KREATIVITET I PRAKSIS

26 1) Ind i den affirmative indstilling Story line Skaf 4 tilfældige ord (terningekast) Skriv en sammenhængende historie med udgangspunkt i disse fire ord Forced Story Skaf 2 tilfældige ord Anvend dem til at påbegynde en historie Send historien videre til højre Skaf yderligere et ord, ét ad gangen, og fortsæt den modtagne fortælling Gentag to gange mere

27 Hovedopgave/grundramme Et kreativt forfatterteam ansat på et stort pladeselskab har til opgave at skabe teksten til et pophit, der skal ligge på histlistens førsteplads i minimum et halvt år. Opdeling i fire grupper Grøn, rød, blå, gul

28 Udgangspunkt: et billede 2) Første vers Placer billedet midt på en planche og foretag associativ brainwriting med tavs forhandling Substantiver i en indercirkel og adjektiver I en ydercirkel Alle skriver et vers med 6-8 linjer efter rimformlen AABBCC(DD) 3 tilfældigt udvalgte sustantiver fra associationskredsen skal indgå i verset (de andre grupper siger tal) Selektion af et af de 4 eller 5 vers via idési

29 Idégenerering, -udvikling og - selektion Idégenerering Idéudvikling Idéselektion

30 2) Første vers (fortsat) Selektion af et af de 4 eller 5 vers via idési Nummerer udkastene I-V Forbedringsrunde: Send teksterne til venstre 5 minutter til at overveje forbedrende justeringer Eventuelle forbedringer anføres nedenfor på arket Idési med følgende kriterier Indholdsdybde Formidé Markedsorientering Opret materialebank og læg de ikke-anvendte versudkast ved siden af billedet med associationsordene

31 3) Omkvæd Vælg 2 adjektiver fra cirkeln omkring billedet De to ord skal indgå i omkvædet Skriv disse ord øverst på hvert jeres ark Skriv første linje i et omkvæd med rimform ABAB nedenunder de tilfældige ord og send videre mod højre Skriv anden linje, send videre Skriv tredje linje, send videre Skriv fjerde linje

32 3) Omkvæd (fortsat) Selektion af et af de 4 eller 5 omkvæd via idési Nummerer udkastene I-IV (eller V) Forbedringsrunde: Læg teksterne frem på bordet og overvej, om der er justeringsmuligheder Eventuelle forbedringsforslag anføres nedenfor på de respektive ark Idési med følgende kriterier Sammenhæng med vers Formidé Rimslagkraft Læg ikke-anvendte udkast til omkvæd i materialebanken

33 4) Titel Sæt vers og omkvæd fast på en planche Brainwriting med tavs forhandling mhp. at aftegne så mange titelmuligheder som muligt Beslut titel ved understregning Hvert gruppemedlem: tre muligheder for understregning Husk titel og læg planche I materialebanken

34 ?What if! s 4 R er mhp. kreativ problemløsning Reformuleringer Erstatning af nøgleord/centralværdi Relaterede verdener Undersøgelse af samme problem i andre sammenhænge Revolutioner Regelbrud (overdrivelse, modsigelse, reducering, omvending) Randomiserede forbindelser Forbindelseslinier mellem disparate verdener

35 5) Andet vers Reformuler: Find synonyme udtryk for titlen Skriv titlen i midten af en planche Og alternativer omkring den Revolutioner vers 1 Omvend eller overdriv første vers Eksempler på revolutioner Et sejlerunivers gøres til et flyverunivers Et kærlighedsvers gøres til et hadevers Lækkert univers gøres ulækkert Skriv et udkast til vers 2 Som anvender mindst to linjer fra det ikke-brugte materiale Som henter inspiration fra revolutioneringen Og som trækker på reformuleringerne af titlen Vælg vers 2 efter fordybelsesfase

36 Springkraft Affirmation af anden orden: To mulige perspektiver med hver deres værdi SUN RAIN Affirmation af første orden: kritikkens modsætning Kritisk analytik: affirmationens modsætning

37 Seks tænkehatte Hvid: nøgtern viden Rød: følelsesmæssig gutfeeling Sort: kritisk negativ vurdering af ideen Gul: optimistisk vurdering af ideen Blå: overblik over processen Grøn: idegenererende kreativitet

38 6) Fordybelse: undersøgelse af materialet Fire hatte i anvendelse Blå er mit ansvar, og grøn har vi haft på indtil nu Hvid Cool analyse af teksten so far Evt.: Hvilket kunstnerisk problem arbejder teksten på at løse? Oplistning af mulige inspirationskilder Gul Positiv vurdering af tekst Mulige udviklinger Sort Alt det kritisable frem I lyset hvorfor dur det bare ikke Rød Reel gutfeeling af muligheder: Er det værd at arbejde videre med og I givet fald på hvilken måde?

39 7) C-stykke Tag planchen med billedet, der er forsynet med substantiver og adjektiver, frem igen Alle skriver et bud på et C-stykke med fri (rim)form 3 tilfældigt udvalgte adjektiver fra associationskredsen skal indgå i verset (de andre grupper siger tal) Anvend fire forskellige genrer som udgangspunkt: tragedie, komedie, melodrama, farce Selektion af et af de 4 eller 5 C-stykker via idési med selvdefinerede kriterier

40 Afgrænsede opgaver mellem de tre grundprincipper Affirmation Tilrettelæggelse af kreative processer med udgangspunkt i afgræsnede opgaver Rammesættelse Autotelelologi

41 Opgavernes karakter Led efter opgaver, der Er klart afgrænsede og hverken for små eller for store Har mønsternedbrydningspotentiale, fx ved at være tilfældige, revolutionerende eller at skifte mellem et medie til et andet Anvender potentialet i samskabelse (men også underlader samskabelse, hvor det er mere i vejen end til gavn) Varierer tidsanvendelsen Korttidsopgaver frisætter fra censur, fordybelsesopgaver hindrer tendensen til at ville færdiggøre opgaver for hurtigt Gør det muligt at springe mellem forskellige tilgangsvinkler, herunder især mellem affirmation og kritik Lader den kreative udfoldelse udfolde sig med udgangspunkt i en pragmatisk procesforståelse

42 Lineære og iterative modeller for designprocesser : Assimilation of the problem 2: General study of the nature of the problem 3: Development of tentative solutions 4: Communication to people outside the design team

43 Designteori Designernes behov for at skabe en særlig teoretisk platform Simon: Argument for en særlig form for videnskab, der vedrører skabende virksomhed The science of the artificial C. Alexander: Første egentlige forsøg på at teoretisere om formgivning generelt Notes on the Synthesis of Form 1964 Donald A. Schön: Argument for et særligt teorirum for pofessionelle The Reflective Practioner: How Professionals Think 1983 Bryan Lawson: Klassikeren inden for designteori How Designers Think. The Design Process Demystified 1980 og What Designers Know 2004

44 Pragmatisk procesforståelse Anelse 3 Anelse 2 Anelse 1 Handlingsfelt Potentielt produkt 1 PP 2 PP 3

45 Perspektivering Kreativitet og kunstnerisk udvikling

46 1) Æstetisk orden via Nietzsches kunstsyn MYTHOS Kunst LOGOS Videnskab Dionysos Kaos Apollon Æstetisk orden Sokrates Begrebslig logik Dobbelt pointe: 1) Dionysisk kraft og apollinsk orden lige uomgængelige dimensioner i kunsten 2) En helt anden form for orden end den begrebslige orden

47 I relation til hovedmodsætning MYTHOS Kunst ØVRIG LATERALITET LOGOS VERTIKALITET Dionysos Kaos Apollon Æstetisk orden Sokrates Begrebslig logik

48 Den æstetiske dimension i kreativitetsfeltet via de Bono Vertikal tænkning Sideværtstænkning Perceptuel kreativitet Konstruerende kreativitet Identificér problemet og find løsningen Find vinkler på problem og løsninger Undersøg mulige sammenhænge Opbyg mulige sammenhæng e Opbyg mulige ikkebegrebslige sammenhænge Problem solving Central Progression Story line Problemløsning Konceptudvikling Formudvikling Ikkekreativitet Idékreativitet Kunstkreativitet

49 Kunstnerisk udvikling som pædagogisk projekt Kreativitetskompetencer Reformpædagogik Engageret kunstnerisk udvikling Teoretisk indsigt Klassisk pædagogik Mesterlære Traditionsbevidsthed