Børn og Unge Februar 2014

Transkript

1 Delprojekt Inklusion Børn og Unge Februar 2014

2 Baggrund Der har siden 2008 været en inklusionsstrategi i Herning Kommune kendt som Knæk Kurven. Strategierne i Knæk Kurven har som målgruppe haft alle børn i folkeskolen. Dette delprojekt har som målgruppe de udsatte og sårbare børn og unge, der er og forhåbentlig bliver flere inkluderede af i vores folkeskoler, og hvor de forebyggende strategier ikke kan stå alene. Strategierne i Knæk Kurven var: Der tildeles skolerne ressourcer i form af timer til holddeling i klasse. Flere elever enkeltinkluderes i den almindelige undervisning med tildelte timer. Efteruddannelse af lærergruppen: o Læsning, hvor læsevejlederuddannelsen har været en afgørende faktor o AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel), så alle skoler har mindst én AKT-vejleder o Specialpædagogikken PPR s bevægelse mod at arbejde forebyggende og konsultativt styrkes. Indførelse af LP og PALS med henblik på at styrke det pædagogiske arbejde i skolen. Der har i landets kommuner, PPR kontorer og i den danske folkeskole generelt i de seneste 2-3 år været et betydeligt fokus på inklusion. Lovgivningsmæssigt kan dette ses i gennemførelse af en lovændring pr. august 2012 om øget inklusion med en ny afgrænsning af specialundervisningen. Dette delprojekt vil i forlængelse af Knæk Kurven forsøge at formulere en inklusionsstrategi for de udsatte og sårbare børn og unge i vores folkeskoler og daginstitutioner. Dette delprojekt er yderligere motiveret af rapporterne fra KORA, der analyserede svensk praksis på Børn & Unge området, og som dannede baggrund for etableringen af Sverigesprogrammet, pegede på en række centrale forhold. Ideen om Normalisering var fremtrædende og er direkte sammenhængende med ideen om inklusion: At barnet/den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til hverdagen i nærmiljøet, samt princippet om at tiltag iværksat bryder mindst muligt ind i dette tilknytningsforhold. Foruden KORA s rapporter peger meget dansk og international forskning på, at udsatte børns aktive deltagelse, trivsel og udvikling i skolen skal betragtes som en væsentlig beskyttende faktor set i forhold til social position og helbredstilstand. Forskning i socialt udsatte peger også på, at hvis de sårbare børn og unge kan indgå i almenmiljøet, giver det dem mulighed for at identificere sig med det almindelige, og hermed højne muligheden for, at de lærer positiv adfærd af at indgå i sunde miljøer med gode rollemodeller (Ulighed i sundhed årsager og indsatser, 2011, sundhedsstyrelsen, Tore Andreasen, oplæg HK marts 2013, Bo Vinnerljung, 2011). Den samlede forskning på området tegner nu et billede af, at en gruppe af de udsatte børn og unge kan profitere mest af at bevare tilknytningen til nærmiljøet, inklusive den lokale folkeskole eller det lokale dagtilbud.

3 Det er på denne vidensbaggrund delprojekt Inklusion etableres under Sverigesprogrammet, med henblik at udvikle nye samarbejdsformer, som kan målrette en bevægelse hen mod øget inklusion for udsatte børn og unge

4 Formål og mål Delprojekt Inklusion ligger i forlængelse af Byrådets børne- og familiesyn samt Sverigesprogrammets visioner og målsætninger. Fra Sverigesprogrammet er følgende fire målsætninger særligt relevante for Delprojekt Inklusion: Mål 1. Udsatte børn og unge bevarer tilknytning til nærmiljø og familie. Herunder, at hele barnets netværk har en rolle i barnets/den unges liv, og at barnet/den unge i videst muligt omfang går i almindelig institution og/eller folkeskole, evt. med støtte. Mål 4. Med henblik på øget inklusion udvikles nye samarbejdsformer mellem medarbejdere i PPR, BOF og sundhedsplejen samt de implicerede dagtilbud og skoler til styrkelse af, hvordan en 3 %-målsætning nås i Herning Kommune. 1 Herunder arbejdes der med at gå fra et fokus på specielle steder til specielle planer, når det handler om børn og unge med særlige behov. Mål 6. Tænkningen i indsatstrappen skal være internaliseret blandt sagsbehandlere, psykologer, sundhedsplejersker, pædagoger, lærere samt øvrige aktører i projektet. Mål 8. Der skal udvikles metoder og andre måder at være sagsbehandler, sundhedsplejerske og psykolog på mht. tilstedeværelse, samarbejde og opfølgning i de valgte distrikter i projektet både monofagligt og tværfagligt. Disse fire mål vil have som overordnet idé at udvikle systematiske og vidensbaserede arbejdsformer som kan understøtte udsatte børn og unges mulighed for at udvikle sig, lære og være i trivsel i deres nærmiljø. Siden Sverigesprogrammets opstart i august 2013 er der allerede iværksat en række aktiviteter målrettet inklusionsmålsætningen. Der henvises til Forandringsteorien i Sverigesprogrammets projektbeskrivelse, hvor Delprojekt Inklusion er indarbejdet med selvstændige aktiviteter i fase1 og fase 2. Aktiviteterne fra fase 1 og 2 er beskrevet i procesbeskrivelsen for Sverigesprogrammet. Disse aktiviteter er videreført i forandringsteoriprocessen for Delprojekt inklusion, således at der kan gives et samlet overblik over de aktiviteter der særligt arbejder mod opfyldelse af mål 1, 4, 6 og 8. Forandringsteorien i Delprojekt Inklusion er fremkommet gennem en proces med deltagelse af skole- og institutionsledere i de tre sverigesdistrikter, PPR-psykologerne samt Sverigesteamets projektgruppemedlemmer. Forandringsteorien peger på en række aktiviteter, som forventes at realisere ovennævnte målsætninger. 1 Målet er max. 3 % s eksklusion til specialklasser og specialskoler i 2020.

5 Organisering Delprojekt Inklusion er organiseret som et delprojekt under Sverigesprogrammet. Der er etableret en projektgruppe, hvor følgende funktioner er repræsenterede: En skoleleder fra et af distrikterne En dagtilbudsleder fra et af distrikterne En repræsentant fra CBL Programlederen for Sverigesprogrammet (ad hoc) Projektleder Teamkoordinator for psykologerne Ad hoc deltagelse af projektlederne for delprojekt sundhedsfremme og delprojekt Sverigesteamet (myndighedsdelen) Ad hoc deltagelse af relevante interessenter Organisering i Sverigesprogrammet, samt visualiseret hvor Delprojekt Inklusion placerer sig: Styregruppe Implementeringsteam Kommunikationsteam Projekt Tidsbegrænsede anbringelser Hedebocentret Projekt Tidsbegrænsede anbringelser TOFTEN Projekt Sverigesteamet Projekt Inklusion Projekt Sundhedsfremme Økonomisk følgegruppe Økonomisk følgegruppe Økonomisk følgegruppe

6 Tidsplan I Sverigesprogrammet er der nedfældet en overordnet tidsplan, som Delprojekt Inklusion også opererer inden for. Tabellen nedenfor viser Delprojekt Inklusion tidsplan fra januar Fasebenævnelsen i venstre kolonne referer til de oprindelige faser i Sverigesprogrammet og den overordnede tidslinje for alle projekter i Sverigesprogrammet. Sverigesprogrammets faser Fase 1 Januar 2013 august 2013 Fase 2 August 2013 december 2014 Fase 3 August 2014 december 2015 Delprojekt Inklusions tidsplan og aktiviteter Se procesbeskrivelse for Sverigesprogrammet Se procesbeskrivelse for Sverigesprogrammet Januar 2014 august 2014: Planlægningsfase Planlægning og forberedelse af de aktiviteter, der er fremkommet på baggrund af forandringsteorien. Forberedelse af projektet: 1. Udarbejdelse af forandringsteori 2. Udvælgelse af pilotprojekter til gennemførelsesfase I 3. Endelig projektbeskrivelse udarbejdes 4. Beskrivelse af pilotprojekter 5. Implementeringsplan laves 6. Tidsplan laves for de valgte pilotprojekter 7. Evalueringsplan udarbejdes August 2014 juni 2015: Gennemførelsesfase I Fortsættelse af eksisterende pilotprojekter og opstart og afprøvning af valgte pilotprojekter: - SkolFam 2 -lignende indsats - Overgange ml daginstitution/skole og skole/ungdomsuddannelse - Ressourcecentermødernes struktur og indhold - PPR-baseret tværfaglig sparring i dagtilbud August 2015 juni 2016: Gennemførelsesfase II Justering på baggrund af 1. gennemførelsesfases pilotprojekters evalueringer. Opstart og afprøvning af nye pilotprojekter. Fase 4 August 2015 december 2016 August 2016 december 2016: Gennemførelsesog afslutningsfase. Samlet vurdering af delprojektets målopfyldelse Fremlæggelse for BFU Overgang fra projekt til drift for de 3 involverede distrikter. 2 SkolFam er en svensk model for hvordan det er lykkedes at forbedre skoleresultaterne for børn og unge anbragt i plejefamilier. Dette gøres ved at lave aldersnormerede psykologiske, pædagogiske og faglige udredninger. Resultaterne danner grundlag for systematisk vejledning til skoler, plejefamilier og børn. 6

7 Indhold og forandringsteori De tre faggrupper i Sverigesteamet har alle forskellige målgrupper for deres ydelser, og så har de en fællesmængde; de udsatte og sårbare børn og unge, samt deres familier. En evalueringsrapport fra EVA påpeger, at det er disse børn med psykiske og socioemotionelle vanskeligheder, både lærere og skoleledere peger på som værende den største udfordring ift. inklusionsmålsætningen (EVA rapport 2011, Indsatser for inklusion i folkeskolen p.44). Ud fra Delprojekt Inklusions målsætninger vil målgruppen være udsatte børn og unge i de tre distrikter, primært børn og unge med aktiv tilknytning til de berørte almene dagtilbud og skoler, og sekundært ekskluderede børn og unge, hørende under Specialenheden i PPR og Børne- og Familierådgivningen. Der vil ved projektets opstart være behov for en afgrænsning af målgruppen udsatte børn og unge med henblik på at kunne målrette kommende pilotprojekter. I løbet af efteråret 2013 har der været afholdt en række procesmøder med de involverede samarbejdsparter i distrikterne. Processen har bl.a. indeholdt vidensdage med fremtrædende forskere på området og en studietur til Helsingborg. Processen har haft til formål at samle samarbejdsparternes erfaringsbaggrund, den nyeste forskning på området og organiseringen af samarbejdet på børn og unge-området i en forandringsteori, der gennem en række pilotprojekter skal realisere målsætningerne. Herning Kommunes nuværende organisering og praksis på børn og unge-området Forandringsteori for Delprojekt Inklusion Forskningsbaseret viden om inklusion + erfaringer indsamlet v. undersøgende studietur De tre skoledistrikters organisering og praksis 7

8 Pilotprojekter Kortsigtede resultater Langsigtede mål Supervision af lærere/pædagoger/ressource-personer forestået af PPR psykologerne. Systematiske arbejdsgange Udvikling af skabeloner for systematisk indhentning af oplysninger, Udvikling af nye mødeformer, f.eks. samarbejdsmødeforløb med lærerteams mhp. udvikling af effektive læringsmiljøer og samarbejdsstrukturer omkring udsatte børn og unge. Uddannelse af ressourcepersoner til at kunne understøtte effektive læringsmiljøer proaktivt f.eks. gennem analyseredskaber og måling af læringsmiljøer m.v. Smidighed i visitationssystemet mhp. hurtigere, kortere indsatser med opfølgning (indsatstrappetænkning op og ned). Gennem supervision øges lærerteamets/ pædagogteamets kompetencer i samarbejdet omkring udsatte børns deltagelse i læringsmiljøerne. Systematiske, vidensbaserede arbejdsrutiner ved opstart af nye sager kan forebygge at der er risikofaktorer eller beskyttelsesfaktorer vi ikke bliver opmærksomme på. Mere effektiv undervisning. Øgede faglige præstationer i målgruppen. Øget trivsel i målgruppen. Mere effektiv undervisning. Øgede faglige præstationer i målgruppen. Øget sandsynlighed for rette foranstaltning første gang. Øget træning af færdigheder (øve kompetencer mobilisering frem for kompensering). Tydeligere krav til adgang til specialtilbud. Inklusive krav til forarbejde og dokumentation. Fastlagt tværfaglig sparring i dagtilbud uden forældrerepræsentation (fast mødestruktur som med skolernes ressourcecentre) Overgange Der laves en analyse af praksis på området og indsamling af relevant viden med efterfølgende udarbejdelse af en sammenhængende praksis på området målrettet de udsatte børn og unge. Det gælder overgange mellem dagpleje/daginstitution, daginstitution/skole til skole samt skole/ ungdomsuddannelse. Elevkonferencer / udskolingskonferencer målrettet udsatte børn & unge. Klar struktur for møderne. Viden om inklusion Systematisk indsamling af forskningsbaseret viden om inklusion med henblik på vidensdeling, oplæg, kurser, temadage m.m. Herunder også en struktur for formidling Færre børn på visitation. Færre segregerede. Tættere koordinering Hurtigere beslutninger Systematik i sagsarbejdet Smidighed i brugen af interne ressourcer Øget tværfagligt samarbejde Kompetenceudvikling hos personalet At børnehaven følger op på en indsats fra dag 1. Mere gennemskuelige procedurer for forældrene. Færre visitationer til specialtilbud i 1. klasse. Øget optag på ungdomsuddannelser. Styrke faglige argumenter hos ledelse, nøglemedarbejdere og personalegrupperne. Øget faglig gennemslagskraft hos forældrene. Mål 1 Tilknytning nærmiljø til Mål 4 Udvikle nye samarbejdsformer øget inklusion Mål 6 Tænkning indsatstrappe Mål 8 Metodeudvikling i 8

9 af viden til forældrene gennem f.eks. temaaftener, forældrerådgivning og foldere. Ressourcecentermødernes struktur og indhold omorganiseres og udvikles. Gennem etablering af en arbejdsgruppe udvikles der et forslag til en ny struktur som implementeres, evalueres og videreudvikles i projektperioden. Dialog med AKT om et systematisk samarbejde evt. via ressourcecentermøderne. Analyse og evt. omorganisering af eksisterende ressourcepersoner på skolerne. Analyse af eksisterende prioritering af ressourcer og sammenligning med eksisterende forskningsbaserede anbefalinger på området. En opsøgende indsats, inspireret af SkolFam-projektet, rettet mod specifikke målgrupper såsom børn anbragt i plejefamilier, mhp. at forbedre skolefærdigheder. Gennemgå bureaukrati og dokumentation mhp reducering af skrivearbejde og fastholdelse af information ved overgange. Kortere behandlingstid Inddragende tankegang Tidligere indsats i sagen Hurtigere beslutninger Tættere koordinering Bedre trivsel Systematik Bedre faglige resultater Smidig brug af interne ressourcer Fastholde flere i uddannelsessystemet Øget tværfagligt/tværsektorielt arbejde Koordinering af eksterne møder Kompetenceudvikling Hurtigere responstid Færre visitationer til specialtilbud. Øget optag på ungdomsuddannelser. Øgede læsefærdigheder. Ressourcer frigjort til pædagogisk ledelsesarbejde. Færre eksklusioner ved overgange. Mål 1 Tilknytning til nærmiljø Mål 4 Udvikle nye samarbejdsformer øget inklusion Mål 6 Tænkning i indsatstrappe Mål 8 Metodeudvikling 9

10 Evaluering Inklusionsprocent opgøres på distriktsniveau. Desuden laves kvalitativ måling vedr. samarbejdsformer, og der ses på, om der ligger planer om, hvordan man vil arbejde for at nå en maksimal udskillelsesprocent på 3 %. Der er lavet en kvalitativ baseline gennem interviews med distrikternes skoler og dagtilbud omkring det oplevede samarbejde. Dette gentages 2 gange i løbet af projektperioden. Der er lavet en kvantitativ baseline. Inklusionstallene opgøres en gang om året. Yderligere evalueringsplan udarbejdes i dokumentationsgruppen i samarbejde med projektleder for Delprojekt Inklusion. 10