UDVIKLING OG EVALUERING

Transkript

1 UDVIKLING OG EVALUERING I FREMTIDENS SKOLE ER BØRNENE I CENTRUM VI VED AT BØRN ER FORSKELLIGE OG LÆRER PÅ FORSKELLIGE MÅDER FÆLLES ER AT ALLE BØRN SKAL LÆRE MERE OG DE SKAL LÆRE AT LÆRE MÅLET ER DEN BEDSTE SKOLE FOR BØRN OG SAMFUND GENTOFTE KOMMUNE

2 HVAD ER SKUB? HVORFOR SKOLEUDVIKLING? Med den omfattende udvikling der sker i disse år indenfor naturvidenskab og teknologi, vil samfundet være væsentligt forandret, når næste generation bliver voksen. I tillæg hertil er vores måde at kommunikere viden og informationer på under hastig forandring. På få sekunder har vi på hele kloden adgang til samme viden uden filter! Mange af de samfundsopgaver og funktioner vi kendte for bare få år siden - måske også dem vi kender i dag - er enten ændret eller forsvundet, inden næste generation skal på arbejde. Den enkelte borger har i stigende grad brug for sociale færdigheder, åbenhed og fleksibilitet. Med de hastige forandringer i samfundet øges også behovet for, at vi hver især skaber den ro og integritet, vi har behov for. Viden om, hvordan og hvor forskelligt børn lærer, er vokset markant. I folkeskoleloven er undervisningsdifferentiering blevet et bærende princip. Alt dette er en udfordring for folkeskolens udvikling. SKUB står for Skoleudviklings- og Udbygningsprojektet i Gentofte Kommune. Projektet er en vigtig brik i at opfylde Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen , der sigter mod at udvikle den bedste skole for børn og samfund. Målene er, at alle børn skal lære mere, de skal lære at lære og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Fremtidens skoler og GFO er (Gentofte Fritidsordning) indrettes efter de børn, der bruger dem. Hvert distrikt (Skole og GFO) løser opgaven på sin måde. Opgaven i hvert eneste distrikt er en udviklingsproces, hvor pædagogik, organisering, indretning og bygninger sættes i fokus med det formål at sikre, at alle børn skal lære mere. Samtidig skal projektet gennem ud- og ombygning af skolerne sikre, at skoler og GFO er indrettes efter den enkelte skoles kvalitetskriterier, pædagogik, organisering og tilrettelæggelse, og at skolerne har kapacitet til det stigende børnetal, der topper i Projektet løber fra og er forankret i hvert enkelt distrikt. Kommunalbestyrelsen har ved budgetvedtagelsen for 2004 afsat et rådighedsbeløb for hele perioden på i alt 702 mio. kr. til projektet. HVAD ER PLAN 2004? Plan 2004 er Kommunalbestyrelsens femte årlige plan for SKUB. Den udgør sammen med folkeskoleloven og Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen det politiske grundlag for den fortsatte udvikling, ud- og ombygning i kommunens skoler og GFO er. PLAN 2004 INDEHOLDER: VISION HVAD VIL VI MED SKOLERNE? STATUS HVOR ER PROJEKTET? PROGRAM HVAD SKAL DER SKE? Gentofte Kommune, februar 2004

3 VISION HVAD VIL VI MED SKOLERNE? Alle mennesker er forskellige. Vi lærer og udvikler os på mange forskellige måder. Det betyder, at børnenes behov for læringssituationer spænder vidt, hvad angår arbejdsformer, samspil med andre og fysiske rammer. I folkeskoleloven og Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen er undervisningsdifferentiering derfor et bærende princip. Elevernes mangfoldighed og udvikling har betydning for, hvordan undervisningen tilrettelægges. Når elevens læringsprocesser indrettes efter hans eller hendes natur, kommer oplevelsen af at lære hurtigere og lettere og lysten til at lære mere. Det er visionen om et skolevæsen, der er rummeligt og udbytterigt for alle med plads til det enkelte menneskes egenart og potentialer. NUTIDENS BØRN ER FREMTIDENS SAMFUNDSBORGERE VISION - NUTIDENS BØRN... / SIDE 5 Folkeskoleloven kobler skole og samfund tæt sammen 1 om folkeskolens formål: Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. At lære hvordan man lærer Eksempelvis ved vi, at børn og voksne har nogle dominerende indlæringskanaler, som vi anvender, når vi lærer tingene. Derfor er det vigtigt, at lærerne udvikler en viden om de enkelte børns dominerende træk, så undervisningen kan foregå på en konstruktiv måde. ( ) Hvis børn selv kan udvikle en viden om deres dominerende træk, kan de på sigt meget nemmere lære tingene, og deres faglige viden kan øges. Fra Maglegårdsskolens virksomhedsplan FAGLIGHED OG NYE SKOLEFORMER Folkeskoleloven har i fælles, nationale mål fastlagt, hvad børnene skal tilegne sig af færdigheder og kundskaber. Det er et mål for skolevæsenet i Gentofte Kommune, at børnenes færdigheder og kundskaber ligger over folkeskolelovens niveau. Det er den enkelte skole, der ifølge loven har ansvaret for undervisningens kvalitet, organisering og tilrettelæggelse. Det sker blandt andet ved, at skolerne udvikler og tilbyder mange veje til læring med udgangspunkt i de enkelte børn frem for at alle skal lære på samme måde. SKUB fokuserer på at forbedre hver elevs mulighed for at lære altså hvordan læringen foregår. Elevernes udbytte af skolen hænger tæt sammen med skolens evne til at forstå, påvirke og optage samfundets udviklingstendenser i skolens hverdag og virksomhed. Det er en udvikling i blandt andet teknologi, viden, kommunikation, organisation, demokrati og fællesskab. I fremtidens skole er børnene i centrum. Vi ved, at børn er forskellige og lærer på forskellig måde. Men fælles er, at alle børn skal lære mere, og de skal lære at lære. Det er vores mål. Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Børn kommer med så mange forudsætninger i dag når de møder i skole. I de mindste klasser er der aldersspring på op til adskillige år inden for den samme klasse. Det gør det utænkeligt, at alle børn på samme tid vil få en positiv indgang til det at lære, hvis alle mødes på den samme måde af skolen. Anne-Marie Gottlieb, lærer på Tjørnegårdsskolen

4 SIDE 6 / VISION BØRN HAR BRUG FOR... BØRN HAR BRUG FOR EN VIFTE AF KOMPETENCER Når samfundet er i hastig forandring, hvordan får vi så størst værdi af det og hinanden hver især og sammen? Det er væsentlige spørgsmål, som har betydning for dannelsen og udviklingen af mennesker, der kan fungere på egne præmisser i positivt samspil med samfundet. Børn, unge og voksne har brug for en bred vifte af kompetencer til livets mange alsidige opgaver, udfordringer og oplevelser. Skolen og GFO en må understøtte udviklingen af barnet til et liv med mange facetter. Målet for alle er at have et godt liv som barn, ung og voksen. Det er afgørende, at eleverne bliver fortrolige med de enkelte fags discipliner og lærer at bruge, kombinere og skabe viden. Skolen og GFO en spiller samtidig en vigtig rolle for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker med solide sociale og følelsesmæssige kompetencer. BARNELIV Børnene har også brug for færdigheder inden for IT og multimedier. IT og medier er omdrejningspunktet for opbevaring og videregivelse af viden i det samfund, vi har nu. IT-kompetencer er nødvendige for at få adgang til både at kunne udvælge sig viden og videregive viden inden for ethvert felt - i det nære samfund, arbejdsmæssigt og i det brede samfund. SKOLELIV FAGLIGE KOMPETENCER SOCIALE KOMPETENCER PERSONLIGE KOMPETENCER VOKSENLIV IT sikrer en demokratisk adgang til viden Undervisningsminister Ulla Tørnæs ved indvielsen af Nærum Amtsgymnasium den 21. januar 2004

5 SIDE 8 / VISION SELVVÆRD OG LIGEVÆRD I SKOLEN VISION HVILKEN SAMMENHÆNG...? / SIDE 9 Skitse fra den indledende fase i Bakkegårdsskolens byggeprojekt Elevsamling på amfitrappe SELVVÆRD OG LIGEVÆRD I SKOLEN Hvordan kan selvværd fremme et barns læring? For at udvikle sig til et helt menneske er et højt selvværd og en følelse af ligeværd vigtig. Et højt selvværd fremmer barnets mod på at lære og kaste sig ud i nye ting. Gentofte Kommunes skolevæsen sætter fokus på børns selvværd som er en afgørende faktor for deres læring også i skolesammenhæng. Selvværd udvikler man især, når man værdsættes og respekteres for at være den, man er. Hvis man har selvværd, tør man komme med banebrydende og kritiske synspunkter og samtidig bevare sin åbenhed og nysgerrighed og gå ligeværdigt ind i forskellige sammenhænge. Hvad vil ligeværd for børnene i skolen sige? Ligeværd for børnene er væsentlig både i forhold til skolens og GFO ens voksne, andre børn og i forhold til andre voksne. Ligeværd indebærer gensidig respekt for hinanden uanset alder, viden, forskelligheder og forudsætninger. Hvad vil ligeværdighed i et læringsforløb sige? For eksempel har mange børn IT-kompetencer på et højt niveau. Samtidig er de gode til at videndele og hjælpe andre elever. Det inddrages aktivt i projektarbejde, hvor IT er et vigtigt redskab. Ved at lære fra sig som superbrugere styrkes de både IT-fagligt og i deres kommunikative færdigheder. Både elever og lærere oplever at være ligeværdige deltagere i et fælles læringsforløb, hvor de påtager sig forskellige roller, som ikke er fastlagt på forhånd. HVILKEN SAMMENHÆNG ER DER MELLEM PÆDAGOGIK, ORGANISERING OG FYSISKE RAMMER? Mangfoldighed og valgmuligheder, der tager udgangspunkt i de børn, der skal lære og vokse, er udbytterigt for eleverne. Det gælder i læreprocesser og udfoldelsesmuligheder, i måderne hverdagen organiseres på af børn og voksne og i de fysiske rammer. Bygninger og indretning skal understøtte den pædagogik og organisering af hverdagen, som skolen og GFO en har valgt med udgangspunkt i børnene. Rammerne skal inspirere til differentieret undervisning, samarbejde på tværs af klasser og årgange, individuel læring og udfoldelse med plads til både den enkelte elev og fællesskabet. Klassen, som er skolens bærende enhed, giver børnene det primære sociale tilhørsforhold med fællesskab og tryghed. Alle klasser vil få mulighed for eget hjemklasselokale. Det er børnenes fysiske base, som de selv kan præge. Alt dette forudsætter mangfoldighed i bygning og indretning. Der sættes fokus på udvikling af pædagogik og organisering i samspil med byggeri. Det har krævet meget af os, og det har været tilpas forstyrrende i hverdagen på skolen. Men på en eller anden måde har det været en nødvendig proces. Jeg tror nok, det allerede har ændret min måde at arbejde på som lærer, men det har først og fremmest påvirket mig som menneske. Jeg tør godt sige, at det har været en bevidsthedsudvidelse, der gør, at vi har flyttet os, og nu er klar til at flytte skolens grænser. Vi har lært hinanden at kende og er blevet bedre til at tackle mangfoldighed. Laura Stougård, lærer på Bakkegårdsskolen om distriktets værdiproces

6 SIDE 10 / VISION DEN BEDSTE SKOLE... DEN BEDSTE SKOLE ER I EVIG UDVIKLING Det er et mål, at Gentofte Kommunes skolevæsen løbende fornyer sig. Visionen er et skolevæsen, som hele tiden søger værdifuld nyskabelse og slipper vanetænkningen. Tendenserne er eksempelvis: Skolen er ikke et sted, hvor der bliver givet svar, men skolen er et sted, hvor man kan stille spørgsmål og kan finde svar. Kim Menne, lærer på Maglegårdsskolen i filmen Klapborde og læsehjerner Eleverne er aktive i at søge, opdage og dele viden, frem for at viden alene opnås fra en lærer. Det er lærernes ansvar, at alle fagområder dækkes, at læringsmålene nås, og at læringssituationen for den enkelte elev hele tiden er bedst mulig. En udvikling på vej fra én lærer til én klasse i én time hen mod samarbejde mellem flere lærere. Det giver bedre mulighed for at praktisere forskellige læringsforløb for forskellige børn samtidig. Øget samspil mellem lærernes og pædagogernes forskellige kompetencer i forhold til både skole og fritid i de mindste klasser. Børn og unges læring, opdragelse og udvikling er en fælles opgave for forældre, lærere og pædagoger. Børnene har brug for synlige og tydelige voksne. Distrikterne driver udviklingen i skolevæsenet med inddragelse af medarbejdere, børn og forældre. Opgaven med at forny skolerne og GFO erne er skoleledelsernes ansvar. I fællesskab har ledelserne de nødvendige kompetencer til at tage medansvar for udviklingen i alle distrikter og til at skabe et fælles, mangfoldigt skolevæsen. Arbejdet med at forny skolevæsenet baseres på værdier, ny viden, inspiration, erfaringer og dialog. Kommunalbestyrelsen sikrer den nødvendige støtte til opgaven. I samarbejdet om skolerne inddrages viden og erfaringer, som blandt andet kommer fra de evalueringer, der løbende udarbejdes. Den enkelte skole og GFO træffer sine egne valg om pædagogik, organisering og bygninger. I fremtidens skolevæsen er det den enkelte opgave, som bestemmer, hvem der skal løse den. Det betyder, at opgaven løses af dem, som har de kompetencer, der er brug for. Det sker på tværs af faggrænser og organisatoriske tilhørsforhold. Det giver et skolevæsen, som er åbent for forandringer og i evig udvikling. En skole og GFO, hvor medarbejdere, forældre og elever - med skoleledelsen i spidsen - er fælles om at skabe den bedste skole til hver en tid.

7 STATUS HVOR ER PROJEKTET? Udviklingsprocessen tager udgangspunkt i det enkelte distrikt, og derfor er processerne forskellige fra distrikt til distrikt. Der er dog nogle grundvilkår, som er fælles; nemlig at de gennemføres over flere år og i bred værdibaseret dialog mellem brugerne, så størst mulig fælles viden opbygges, før beslutninger træffes. Læs mere om de enkelte distrikters processer på eller distriktets egen hjemmeside. STATUS I I DISTRIKTERNE PR. FEBRUAR 2004 Tjørnegård Maglegård Gentofte Hellerup Dyssegård Munkegård Bakkegård Ordrup Tranegård Skovgård Skovshoved Specialskoleområdet Uddannelse Værdiprogram Byggestatus Eksterne evalueringer * Gennemført 1. og 2. modul Sidste modul i marts 2004 Sidste modul i marts modul i marts 2004 og 3. og 4. modul i efterår 2004 Søgård Lille Tjørnegård: moduler under planlægning Sommer 2004 Efterår 2004 Efterår 2004 Sommer 2004 I brug 2001 I brug 2001 I brug 2002 I brug 2002 I brug 2004 Afventer fredningssag Byggeri 2004 I brug 2005 Byggeri 2004 I brug 2005 Byggeri 2005 I brug 2006 Byggeri 2005 I brug 2006 Byggeri 2005 I brug 2006 Byggeri 2004 I brug 2005 Udviklingsprojekter (00-01) IT-projekt (01-02) IT og medieprojekt (02-03) Udviklingsprojekter (00-02) IT og medieprojekter (02-03) Brugertilfredshedsundersøgelse Udviklingsprojekter (00-01) og (02-03) Pædagogisk praksis Udviklingsprojekter (00-02) Udviklingsprojekter (00-02) Udviklingsprojekter (00-03) Udviklingsprojekter (00-02) Udviklingsprojekter (00-03) Udviklingsprojekter (00-03) Udviklingsprojekter (00-01) og (02-03) * De eksterne evalueringer er blandt andet foretaget af Danmarks Pædagogiske Universitet, PLS-Rambøll Management for Undervisningsministeriet, Pædagogisk Udvikling & Formidling og Center for Undervisningsmiljø. Derudover er der i alle distrikter gennemført undervisningsmiljøundersøgelser, læseprøver og matematikfærdigheds-evalueringer. I tillæg til de eksterne evalueringer er der foretaget en række interne evalueringer, som også danner grundlag for den videre udvikling. STATUS HVOR ER PROJEKTET? / SIDE 13 Tre distrikter Skovgård, Skovshoved og Tranegård har gjort status over arbejdsformer, traditioner og vigtige værdier og er nu i gang med at udarbejde et værdiprogram Specialskole og specialundervisning herunder Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård er midt i et udviklingsforløb, som omfatter etablering af et videncenter, netværk på tværs af skolernes specialundervisning og modernisering af specialskolen. Udviklingsforløbet tager udgangspunkt i værdierne: dialog, involvering, kompetence, forebyggelse og inkludering med barnet i centrum. To distrikter Ordrup og Bakkegård - er i gang med en konkretisering af deres projekt: at omsætte værdiprogrammer til bygninger og organisering. Munkegård distrikt har udarbejdet skitser for en ønsket ombygning. Skolen er fredet og distriktet afventer fredningssagens afgørelse. Distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård, Hellerup og Dyssegård har taget deres ny-, ud- og ombyggede skoler og GFO er i brug. Alle medarbejdere i otte ud af 12 distrikter har gennemført uddannelsesforløb i løbet af udviklings- og udbygningsprocessen. Alle forløb er på 100 timer pr. medarbejder. ene har varieret fra distrikt til distrikt alt efter behovet og ønskerne. Indholdet har blandt andet drejet sig om forskelligheder i læringsprocesser fra menneske til menneske, om selvværd og sammenhængen til læring og udvikling, om anerkendelse og konstruktive kommunikationsformer og om selv at være aktiv i en udviklingsproces. Evaluering af uddannelsesforløbene har tydeliggjort, hvad der har haft størst værdi for deltagerne og hvor forløbene har kunnet forbedres. Det har eksempelvis haft stor værdi med et fælles uddannelsesforløb for alle i et distrikt. Og evalueringerne har medført, at forløbene er rykket frem til begyndelsen af distrikternes udviklingsprocesser. I årene 1999 til 2003 er der gennemført i alt 33 lokale udviklingsprojekter som en del af den proces, der har været i gang i distrikterne. Projekterne har alle fremmet et eller flere af følgende områder: Udvikling af de pædagogiske metoder, udvikling af den organisatoriske praksis og udvikling af de fysiske rammer. Maglegård og Tjørnegård har i 2002/2003 gennemført en række udviklingsprojekter med pædagogisk anvendelse af IT under Undervisningsministeriets IT-pulje ITMF (IT og Medier i Folkeskolen). IT-projekterne på Maglegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen har involveret en stor del af lærerne og eleverne, og der er gjort nyskabende erfaringer med pædagogisk IT-anvendelse i folkeskolen. På den baggrund er Maglegårdsskolen valgt ud som én af i alt seks Innovative grundskoler med fokus på brug af IT, som skal understøtte EU-Kommissionens arbejde med Fremtidens Skole. Alle udviklingsprojekter er evalueret. Erfaringerne har blandt andet styrket den fortsatte udvikling af indskolingen i de enkelte distrikter, ikke mindst samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolernes erfaringer med IT og digitale medier i undervisningen har fornyet den pædagogiske brug af IT og medier i hverdagen på skolerne.

8 SIDE 14 / STATUS PÅ ØKONOMIEN STATUS EKSEMPLER / SIDE 15 STATUS PÅ ØKONOMIEN PR. 31. DECEMBER 2003 Aktivitet Anlægsudgift 10 eksisterende skoledistrikter Anlægsudgift ny skole, Hellerup distrikt, incl inventar, grundkøb og villa på Gersonsvej 38 Specialskoleområdet Inventar, udstyr og undervisningsmidler, 10 distrikter Fordeling af rådighedsbeløbet på 702 mio. kr. på aktiviteter ( i mio. kr.) Rådighedsbeløb i alt Forbrug pr Rest rådighedsbeløb pr STATUS EKSEMPLER Eksempel på brug af evaluering Et flerårigt udviklingsprojekt evalueres, videreudvikles og indarbejdes i distriktets hverdag. Skovgårdsskolen igangsatte i skoleåret et udviklingsprojekt om teamsamarbejde i indskolingen (0.-2. klasse). Målet var at skabe mere helhed i børnenes hverdag, hvor de møder de samme voksne i skole og fritid. Hvert skoleår er projektet eksternt evalueret. Samtidigt har lærere og pædagoger løbende evalueret og videreudviklet samarbejdet på deres teammøder. I skoleåret var hovedformålet at styrke det pædagogiske indhold og arbejde i indskolingen samt i tredje- og fjerdeklasserne. Lærere og pædagoger indgår i fælles teams. Der bliver holdt faste, ugentlige teammøder, hvor lærerne og pædagogerne i fællesskab lægger årsplaner, planlægger emneuger, fordybelsesuger mv. Der arbejdes hen imod en større fælles indsigt og fælles beslutninger vedrørende forventninger til børnene om adfærd, samværsmuligheder og regler. Uddannelse Overordnet projektstyring og koordinering Midlertidig genhusning Tandklinikkerne Akut vedligeholdelse I alt Forældrene får en forenklet kommunikation i det daglige, da de kan henvende sig til både pædagoger og lærere med informationer, bekymringer mv. og vide, at informationen går videre til øvrige relevante kolleger. Samtidigt giver det tryghed hos forældrene, når de kun skal forholde sig til én gruppe voksne, der har fælles syn på deres barns udvikling og muligheder. Pædagogerne har fået et bedre kendskab til børnene, nu de ikke kun ser deres sociale sider, men også deres faglige, siger Jan Eirik Olsen. Lærerne ønsker også at lære flere sider af det enkelte barn at kende. Som næste skridt i udviklingen af samarbejdet ønsker lærerne derfor at deltage i GFO-tiden ind imellem. Forslaget er i øjeblikket i høring i de faglige organisationer. Erfaringerne fra Skovgårds indskolingsprojekt er sammen med andre udviklingsprojekter dokumenteret i evalueringsrapporter hvert år fra 2001 til Der har også været fokus på videndeling med kommunens øvrige distrikter gennem udsendelse af disse rapporter og via mere målrettet kommunikation i form af en mindre brochure, plakater og oplæg fra ledere og medarbejdere fra Skovgårdsskolen. Billeder fra Dyssegårdsskolens ombyggede aula Projektet er blevet hverdag. Samarbejdet mellem vores pædagoger og lærere er blevet naturligt. Omdrejningspunktet er det hele barn. Det giver børnene en tryggere skolestart. Vi kan se det på tilbagemeldingerne fra 4. klasse - de børn som har været med fra projektets start. Børnene oplever, at de har flere voksne at gå til, fordi de har de samme lærere og pædagoger. Jan Eirik Olsen, GFO-leder på Skovgårdsskolen

9 SIDE 16 / STATUS EKSEMPLER STATUS EKSEMPLER / SIDE 17 Victoria går i 3.D på Maglegårdsskolen Vi har meget mere kontakt med det enkelte barn nu. Det betyder, at vi hurtigere spotter de svage børn, men også giver de dygtige mulighed for at blive bedre. Nogle af eleverne fra 3. klasse laver allerede matematik på 5. klasses niveau. Lone Lauridsen, lærer på Maglegårdsskolen Eksempel på hverdag på en ombygget skole Hverdagen på en ombygget skole er præget af de værdier og normer, som skolen har valgt at lægge vægt på. Ved at stille skarpt på et hjemområde på Maglegårdsskolen kan man få et indtryk af, hvordan hverdagen foregår her. Hjemområde D består af tre klasser, 1., 2. og 3.D, og et team af lærere og pædagoger. Skoleugen er alsidig og fleksibel, og der ligger tydelige principper til grund for børnenes, lærernes og pædagogernes væren og gøren. Børnene i hjemmeområdet lærer i hver deres takt. Der er hver dag fokus på, hvad det enkelte barn har brug for at lære, og hvordan barnet bedst lærer det. Samtidig er børnene gode til at lære af hinanden også på tværs af alder. Derfor er kulturen i hjemområdet, at man spørger to børn, før man spørger en voksen. Børnene kan enkeltvis tage en kort pause, hvis de har brug for at strække benene en såkaldt lufter. De kan også indtage lidt mad og drikke, når de har brug for at blive tanket op. Begge dele fremmer koncentration og dermed indlæring. Stemningen i hjemområdet er præget af, at børn og voksne respekterer, at man taler til hinanden. Dette opnås bl.a. ved, at man først går i dialog, når man rent fysisk kan nå hinanden. Lærerne og pædagogerne arbejder i et selvstyrende team. Skoleklokken er slået fra, og de har lagt det traditionelle timeskema bag sig. Det er afløst af en mere fleksibel og dog tydelig struktur såkaldte stunder, så børnene altid ved, hvad de skal. Når børnene kender rammen, og kursen er sat, kan de forholde sig aktivt og mere ansvarsfuldt til deres egen læring. Teamet sikrer, at alle fagområder dækkes, at læringsmålene nås, og at læringssituationen for den enkelte elev hele tiden er bedst mulig. Teamet er alene tilknyttet de tre klasser. Det gør det muligt at kende og støtte det enkelte barn og lave fleksibel organisering omkring børnenes aktiviteter. Læreren har tid til dialog med det enkelte barn Eksempel på udvikling i dialog Ordrup distrikts udviklings- og ombygningsproces er i fuld gang. Processen kører intensivt med de mange deltagere forældre, elever, medarbejdere og ledelse. I forhold til hvor distriktet startede, er deltagerne med til, at projektet i dag står et helt nyt og spændende sted, som ingen kunne have hverken planlagt eller forudset for et år siden. Vi har fra starten af projektet ønsket, at skolen skulle åbne sig mod lokalområdet og omvendt: at invitere lokalområdet ind på skolen og samtidig invitere til, at skolen i højere grad bruger området i undervisningen. Sven Karlsen, inspektør på Ordrup Skole Dette ønske startede som en værdi i distriktets værdiprogram om nærhed til lokalområdet. I processen er det efterfølgende blevet gjort konkret på flere områder, eksempelvis i form af idéen om at skabe et nyt kombibliotek (fælles skole- og folkebibliotek) for skole og borgere. Et andet eksempel på brugernes involvering er udviklingen af hjemområderne. Når Ordrup inden længe går i gang med deres udbygning, er det stadig ikke fastlagt, hvordan samtlige hjemområder skal se ud. Vi foretrak at starte med et pilotprojekt, hvor kun ét hjemområde var bygget færdigt. Først når vi har høstet nogle erfaringer fra pilotprojektet, vil vi indrette de andre hjemområder, fortæller skolebestyrelsesformand Peter Clausen og tilføjer, at han er imponeret over, hvor stor indflydelse brugerne hidtil har haft på projektet. Det har virkelig været nærdemokrati i yderste konsekvens. BILLEDER FRA MAGLEGÅRDSSKOLEN, HJEMOMRÅDE D Højtlæsning med læsemakker Jeg vil gerne vide om? Børnene stiller sig selv spørgsmål og finder svar og forbereder en præsentation I 3. D planlægger børnene hver deres arbejdsdag i samarbejde med en lærer Drengene i fællesskab om computerspil Tre børn præsenterer deres videoproduktion: Børns Begavede Boganmeldelse Børnene lærer om fisk Nogle børn foretrækker at læse i stillerummet

10 PROGRAM HVAD SKAL DER SKE? Udfordringen for de resterende aktiviteter i projektet er at holde balancen mellem at fastholde visionen og videreudvikle målene, at bruge erfaringerne og fortsat udvikle nye veje sammen. Hertil kommer alle forventningerne hos forældre, elever og medarbejdere skabt af kendskabet til eller myterne om projektet. SKUB vil i 2004 være en blanding af et udviklingsprojekt og et planlagt projekt. Målet om stadig udvikling for alle børn indebærer, at skolerne og GFO erne får gode muligheder for at tage udgangspunkt i det enkelte barn og at de tilbyder mange veje til læring for de forskellige børn. Samtidig er det nødvendigt og dermed også et mål at udbygge skoler og GFO er til et større antal børn. Tilsammen nødvendiggør det både en modernisering af undervisningsmiljøerne og en udbygning af skoler og GFO er. Byggeopgaverne er en hovedhjørnesten i projektet. RAMMER Kommunalbestyrelsens rammer for SKUB omfatter mål, projektøkonomi (se side 14), prognoser for elevtallet i kommunen, bygningskapaciteten og overordnede tidsterminer (se side 12). Desuden har Kommunalbestyrelsen fastlagt de overordnede arbejdsmetoder og organiseringen i projektet. SKUB er en del af de tiltag, som skal fremme opfyldelsen af Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Forslag til Gentofte Kommunes Børne- og Ungepolitik rummer bud på værdier for et godt børne- og ungeliv, som skal være tydelige overalt, hvor kommunen har med børn og unge at gøre. PROGNOSER FOR ELEVTAL Prognosen fra november 2003 viser, at elevtallet i folkeskolerne i Gentofte forventes at toppe i 2009/10 med 330 klasser og elever. Den oprindelige forudsætning i 1998 var 310 klasser fordelt på to 2- sporsskoler (Munkegård og Tranegård) og ni 3-sporsskoler til i alt elever. Hver skole skulle indrettes og organiseres, så de kunne rumme en klasse mere end det normtal, de var sat til, svarende til i alt 321 klasser. Som følge af stigningen i antal klasser til 330 besluttede Børne- og Skoleudvalget i november 2003 at udbygge Ordrup Skole til 33 klasser, Bakkegårdsskolen til 33 klasser og Munkegårdsskolen til 23 klasser, i alt 9 ekstra klasser. Hvert forår udarbejdes på grundlag af befolkningsprognosen en elev- og klassetalsprognose, og i efteråret, når de faktisk indskrevne elever i folkeskolen og privatskolerne kendes, foretages en opfølgning på prognosen. BYGNINGSKAPACITET ARBEJDSMETODE PROGRAM RAMMER / SIDE 19 Udgangspunktet for distrikternes ud- og ombygninger har i hele forløbet været et nettoareal pr. elev på 9,12 m 2 i en 3-sporsskole og 10,48 m 2 pr. elev i en 2-sporsskole. Disse nøgletal bliver brugt til at styre behovet for tilbygning i distrikternes ombygningsprocesser. Det danner samtidig grundlag for den økonomiske ramme til projektet som helhed. Nøgletallet for kvadratmeter hjælper også med at styre de vidt forskellige skolebyggerier med vægt på både driftsøkonomien og den pædagogiske udvikling. Erfaringerne fra de ombyggede skoler viser, at den anvendte arealstyring understøtter nytænkning både i byggeriet, i indretningen og i den daglige organisering af undervisning og fritid. b.dk Læs eventuelt mere om baggrunden for de 9,12 m 2 på (klik på SØG og skriv 9,12 i søgefeltet) Jeg synes, vi kan se en spændende løsning på mange af vores pladsproblemer. Vores udgangspunkt er det samme, som alle andre skoler i Gentofte har at tumle med. Vi har 9,12 m 2 til hvert barn. Det unikke i vores plan er, at det gangareal, som fylder meget på den gamle skole, så godt som erstattes med fællesrum og nødvendige flugtveje. Vi får ikke så mange passive kvadratmeter. Den plads, vi nu engang har, bliver udnyttet meget bedre til fordel for børnenes indlæring. Sven Karlsen, inspektør på Ordrup Skole For at løse byggeopgaverne bedst muligt må hvert distrikt tage stilling til værdier, fremtidige pædagogiske metoder og måden at organisere hverdagen på med børn, lærere, pædagoger, fag, udviklingsbehov mv. På dette grundlag udvikler distriktet de fysiske rammer, som indbyder til undervisningsdifferentiering og støtter den måde, distriktet vil arbejde på. Valg af arbejdsmetoder i projektet har stor betydning for resultaterne: Udviklingsprocesserne gennemføres i bred, værdibaseret dialog med aktive brugere Udviklingsprocesserne gennemføres i partnering med leverandører Udviklingsprocesserne arbejder med dynamisk planlægning Disse rammer er opstået på baggrund af erfaringerne fra det hidtidige projektforløb og et politisk ønske om en fremtidssikret, nyskabende udvikling af skolevæsenet, som distrikternes brugere har ejerskab til.

11 SIDE 20 / PROGRAM RAMMER PROGRAM SKUB I 2004 / SIDE ARBEJDSMETODE (FORTSAT) Værdibaseret dialogproces Udviklingen i de enkelte distrikter baserer sig på involvering og ejerskab hos de aktive brugere i skole og GFO: børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Brugerne arbejder sammen med distriktets ledelse, skolebestyrelse og projektgruppen i SKUB hen imod det bedst mulige projekt i det pågældende distrikt. Det har været hårdt og tidskrævende, men jeg ville ikke have undværet det. Først og fremmest fordi jeg gerne vil involvere mig i mine børns skole, men også fordi processen har været spændende og givende. Den har gjort os klar til de mere håndfaste ændringer, der skal ske, når der snart skal flyttes mursten. Susanne Albæk, skolebestyrelsesmedlem og forælder på Bakkegårdsskolen, om processen Partnering og dynamisk planlægning er centrale elementer Udviklingsprocesser og ombygningsprojekter udvikles i partnering med rådgivere, leverandører og andre samarbejdspartnere. Det vil sige, at alle inddrages aktivt i udviklingsprocessen ud fra en forventning om, at de er indstillet på at bidrage til den bedst mulige løsning. Vigtige beslutninger i projektforløbene træffes senest muligt, fordi den bedste løsning i dag udvikles og forbedres i morgen. Det giver nytte af ny indsigt, inspiration og muligheder, der opstår, når mange tænker og udvikler sammen mod helt nye løsninger. Formålene er, at brugerne har medindflydelse fra start til slut, og at der opbygges fælles viden om mulighederne hos alle involverede, før der træffes afgørende valg. Mens der tegnes skitser, og når ombygningen går i gang, giver dynamisk planlægning god mening. For der er reelt mulighed for at ændre beslutningerne, når man undervejs bliver klogere på indretning og pædagogiske og organisatoriske ideer. Dørene kan godt flyttes, selvom de var planlagt et andet sted. Men det skal naturligvis ikke ske for ofte byggeriet skal afsluttes, og børnene skal på plads i de nye rammer. Kjeld Vedderkop, inspektør på Dyssegårdsskolen ORGANISERING AF SKUB På rådhuset Kommunalbestyrelsen nedsatte i 1999 en styregruppe for SKUB, hvor kommunaldirektøren er formand. Herudover består styregruppen af ledelsesrepræsentanter fra de tre områder: Skole, Kultur og Fritid, Teknik og SKUB. Selve arbejdet er organiseret i en projektorganisation under ledelse af en projektdirektør. Projektgruppen arbejder med opgaven i centrum. Det betyder, at det er opgaven, der bestemmer bemandingen, så hver enkelt opgave og hvert enkelt forløb til enhver tid bemandes af de interne og eksterne personer, der skønnes bedst kvalificerede. I distrikterne Folkeskolelovens 45 fastslår, at skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. Under hele udviklingsprocessen ligger den endelige beslutning hos ledelsen i distriktet, som undervejs er i dialog med skolebestyrelsen. Ledelsen indstiller sammen med skolebestyrelsens udtalelse værdiprogram og byggeprojektet til politisk godkendelse. Skolens ledelse nedsætter en netværksgruppe. Den konkrete bemanding af gruppen er ledelsens opgave og ansvar. Netværksgruppen er et udviklingsforum i distriktet, som sammen med ledelsen og projektgruppen i SKUB former og driver udviklingsprocessen. En udviklingsproces, hvor alle interessenter kan komme til orde, få lejlighed til at udvikle sin opfattelse af skole, læring, børn og fritid, og kan indgå i en skabende dialog med øvrige interessenter. I netværksgruppen indgår typisk lærere, pædagoger, elever og forældre. Desuden kan gruppen tilknyttes en repræsentant fra Skole, Kultur og Fritid. SKUB I UDVIKLING OG EVALUERING SKUB i 2004 og frem fortsætter de udviklingstakter og aktiviteter, der er beskrevet i statusafsnittet herunder distrikternes individuelle bygge- og udviklingsprocesser. Derudover sættes der i 2004 øget fokus på både fremtidsrettet evaluering og på fortsat udvikling i alle distrikter og skolevæsenet som helhed også efter SKUBs afslutning som selvstændigt projekt med udgangen af Samtidig arbejder Gentofte Kommunes Skole, Kultur og Fritid med en mangesidig udvikling og drift i de enkelte distrikter og det fælles skolevæsen. I 2004 er der derfor også fokus på at skabe sammenhæng mellem distrikternes udviklingsprocesser og projekter som: Den Rummelige Folkeskole i Gentofte Kommune, Interne kontrakter, Indskoling i Gentofte Kommune ,Ledelsesudvikling, Nye ledelsesmodeller, Ind i lærerprofessionen for nyansatte lærereog Børne- og Ungepolitik i Gentofte. Hellerup Skole (til venstre) og Ringstabekk Skole (til højre) i Oslo har samarbejdet i halvandet år om gensidig evaluering. Ringstabekk Skole evaluerer Hellerup Skoles anvendelse af læringsstile i praksis i første halvdel af 2004.

12 SIDE 22 / PROGRAM SKUB I 2004 Hovedaktiviteterne i distrikternes SKUB-processer i 2004 er: Dyssegård distrikts bygninger er taget i brug efter ombygning. I 2004 færdiggøres de bygninger, som berøres af det nye kombibibliotek. Der arbejdes videre med indretning og organisering. Munkegård distrikt afventer behandling af fredningssag og fortsætter udviklingen af pædagogik og organisering. I distrikterne Ordrup og Bakkegård iværksættes projektering og gennemførelse af byggeri, og der arbejdes videre med henholdsvis indretning og organisering. Hal set indefra med udsigt til grønne områder For Søgårdsskolen og Lille Tjørnegård (specialskolerne) afrundes værdiarbejdet med udarbejdelsen af et værdiprogram og den efterfølgende skitsering gennemføres. I denne forbindelse opstartes etablering af videncenter samt netværk på tværs af specialcentre i alle distrikter. I distrikterne Tranegård, Skovgård og Skovshoved udarbejdes værdiprogram, og den efterfølgende skitsering gennemføres. Desuden afsluttes uddannelsesforløbet. SKITSER FRA BAKKEGÅRDSSKOLEN TIDLIGT I PROJEKTFORLØBET Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer er dermed indgangsvinklen til at evaluere på samspillet mellem pædagogik, organisering og de fysiske rammer. Erfaringerne vil indgå i de kommende ombygningsprojekter. Skitse af skolegården som ligger ovenpå hallen Evaluering med fokus på elevernes faglige niveau og udbytte af læring foregår i skolernes regi. Den enkelte skole varetager opfølgningen på elevernes læringsmål. Auditoriumtrappe og filmlærred set fra aula ene på de 100 timer pr. medarbejder færdiggøres i Dertil kommer en række andre udviklings- og uddannelsesaktiviteter, som også planlægges med de enkelte distrikter og på tværs. Skolevæsenets fremtid i den opgaveorienterede organisation Kommunen overgik ved årsskiftet til en opgaveorienteret organisation i stedet for den tidligere fagforvaltningsstruktur. Opgaverne er i centrum og bemanding, organisering mv. tilpasses til den enkelte opgave. Den opgaveorienterede kommune og færdiggørelsen af SKUB med udgangen af 2006 betyder, at samarbejdet mellem distrikterne og rådhuset med tiden vil ændre karakter. Det åbner for nye måder at lede, udvikle og drive skoler og GFO er i kommunen så tæt på opgaverne som muligt. Året 2004 bliver vigtigt både for de enkelte skolers og GFO ers udvikling i Gentofte Kommune og for det samlede skolevæsen. En ny opgaveorienteret organisation omkring skolevæsenet skal bringe os et afgørende skridt nærmere en skole med rummelighed og plads til det enkelte menneskes egenart, muligheder og potentialer. Gentofte Kommune Skoleudviklings- og Udbygningsprojektet Rådhuset Bernstorffsvej Charlottenlund Telefon skub@gentofte.dk Fotos Modeller Skitser Design og layout Tryk Forside + side 7 : Ronald Jensen Bagside : Arbejdernes Biblioteks Arkiv, Finn Svensson, Scanpi, Polfoto, Skolemuseet og Ronald Jensen Øvrige billeder : Kirstine Theilgaard De portrætterede børn er fra Tjørnegårdsskolen, Maglegårdsskolen og Hellerup Skole Side 6 : Mads Kemp Lange, side 7 : Otto Rossing CS arkitekter Julie Asmussen / Spild af Tid ApS Eks-skolens Trykkeri