GRUNDLAG OPLEVELSER STATUS PERSPEKTIV UDVIKLING I NETVÆRK

Transkript

1 GRUNDLAG OPLEVELSER STATUS PERSPEKTIV UDVIKLING I NETVÆRK

2 PLAN 2005 Plan 2005 er Kommunalbestyrelsens retningslinier for Gentofte Kommunes skoleudviklings- og udbygningsprojekt, SKUB, i 2005, og en beskrivelse af perspektiver for skolevæsenet i fremtiden. Projektet blev indledt i 1999 og strækker sig til 2006, og er en central del af Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Denne plan er den 6. i rækken. Plan 2005 indeholder fire dele. Del 1-3 beskriver de igangværende og kommende udviklings og udbygningsprocesser i SKUB. Indledningsvis gives et historisk rids om SKUBs grundlag og en beskrivelse af fokus i Derefter giver skoleledere og skolebestyrelsesforrmænd eksempler på deres oplevelser med SKUB-processerne, og sidst vises skemaer over status og program for distrikternes byggeproces og projektøkonomi samt en gennemgang af rammerne for projektet. I del 4 gives en skildring af, hvordan Gentofte Kommune følger op på skolernes SKUB forløb og udvikler skolevæsenet fremover. PLAN 2005 INDEHOLDER DEL 1. SKUBs grundlag og fokus i 2005 DEL 2. Oplevelser med SKUB-processen DEL 3. Status, program og rammer for SKUB DEL 4. Perspektiver for udvikling af skolevæsenet i fremtiden Skoleudviklings- og udbygningsprojektet, Gentofte Kommune. Rådhuset, Bernstorffsvej 161, 2920 Charlottenlund. Telefon skub@gentofte.dk, Skoleafdelingen, telefon , skoleafdelingen@gentofte.dk, Fotos: Flemming Hjartved / Special Production. De portrætterede børn er fra Skovgårdsskolen, Hellerup Skole og Dyssegårdsskolen Layout: Katja Bjarnov Lage. Tryk: Kailow Graphic A/S

3 SKUB FORORD Gentofte Kommune har med SKUB markeret sig som en foregangskommune i Danmark på skoleområdet. Skolernes måde at inddrage elevernes mangfoldighed og forskellighed i tilrettelæggelsen af undervisningen har også inspireret andre kommuner og KL (Kommunernes Landsforening). Målet med SKUB er den bedste skole for børn og samfund. Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære. Og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. Børnene skal trives og udfordres i skolen. De skal rustes til voksenlivet og det omskiftelige videnssamfund på den bedste måde; fagligt, menneskeligt og socialt samt fysisk og æstetisk. Det skal være lærerigt og sjovt at gå i skole i Gentofte Kommune. Det er en tidssvarende skole, som udvikles og forandres i takt med samfundet 2005 bliver et år, hvor udviklingen og udbygningen af Gentofte Kommunes skoler og fritidsordninger (GFO) fortsætter. Derved sker der en fortsat udvikling af sammenhængen mellem de fysiske rammer, pædagogik og organisering, og ud- og ombygning af skolerne, så børnenes udvikling og læring optimeres. I 2005 er syv skoler i byggefasen. De øvrige fem skoler fortsætter udviklingen af samspillet mellem pædagogisk praksis og fysiske rammer. GENTOFTE KOMMUNE, JANUAR 2005 FORORD 3 PLAN 2005

4 SKUBS GRUNDLAG Med udgangspunkt i Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen skal undervisningen tilrettelægges ud fra et helhedssyn for det enkelte barn. Undervisningen skal foregå på et højt fagligt niveau og give børnene optimale muligheder for faglig fordybelse, aktiv medvirken og selvstændigt arbejde. Sådan lød visionen i år 2000 for skolevæsenet i Gentofte Kommune, og den gælder stadig i Udbygningen af kommunens skoler blev ansporet af, at børnetallet ville stige med 50 % frem til Kommunens skoler måtte ud- og ombygges for at kunne rumme de mange børn. Samtidig lagde folkeskolelovens tilføjelser fra 1993 op til at ændre måden at drive folkeskole på. Med dette afsæt valgte Kommunalbestyrelsen at starte processen med ud- og ombygning af skolerne i Gentofte. Derudover blev det besluttet, at der skulle ske en fremsynet udvikling af pædagogik, organisering og indretning - skolerne skulle være på forkant med udviklingen. På baggrund af disse udfordringer deltog børn, unge, forældre, pædagoger, lærere og ledelser i 1999 i dialogprocesser om, hvordan fremtidens skole ser ud. Dialogprocesserne mundede ud i en række konkrete fokusområder. Udviklings- og udbygningsprojektet, SKUB, som vi kender det i dag, var grundlagt. Fokusområdernes formål var, og er stadigt, at styrke barnets faglighed og personlige udvikling. De syv fokusområder er: Barnets behov, faglighed, struktur, samspil mellem voksne og børn, roller, udvikling og selvværd. Skolerne har ud fra dette grundlag udviklet og formuleret deres egne værdisæt, som videre er med til at forme udviklingen af de fysiske rammer, pædagogikken og organiseringen samt samspillet herimellem. Se Plan 2004 eller skub.dk for mere information om sammenhængen mellem fysiske rammer, pædagogik og organisering. FOKUS I 2005 For at optimere udviklingen og ud- og ombygningen i skoledistrikterne er der i 2005 fokus på fire områder. Det drejer sig om: UD- OG OMBYGNING AF SKOLER I PARTNERING Skolerne fortsætter ud- og ombygningen for at udvikle fysiske rammer, der giver plads til, at børnene kan lære på forskellige måder og i forskellige tempi. Børn, lærere, forældre, pædagoger og ledelser inddrages i hele processen med udviklingen af byggeriet. Det sker i samarbejde med rådgivere, leverandører og andre samarbejdspartnere. Den høje grad af brugerinvolvering skaber den bedste skole. FAKTA Byggeriet af skolerne foregår i et partneringsamarbejde, som er kendetegnet ved, at alle lige fra elever til entreprenører - inddrages tidligt i processen. Formålet med metoden er at sætte opgaven i centrum, så den bliver løst på den bedst mulige måde til en god pris. UDVIKLING AF PÆDAGOGIK I PRAKSIS Medarbejderne på skoler og GFO udvikler konkrete læringsmetoder, der understøtter elevernes forskelligheder. Det er lærernes ansvar i samarbejde med ledelsen, at alle fagområder dækkes, at undervisningsmålene nås, og at læringssituationen for den enkelte elev hele tiden er bedst mulig. PLAN SKUBS GRUNDLAG OG FOKUS I 2005

5 FOKUS FAKTA Når it bruges i læringsprocesser forandres og udvikles lærer- og elev-rollerne. Eleverne har ofte langt bedre forudsætninger for at tage it-redskaber i anvendelse end læreren. Derfor sættes der fokus på, at det ikke altid er de voksne, der har patent på viden. i 2004 og Der evalueres på brugen af de fysiske rammer og samspillet mellem pædagogik, organisering og bygninger. Evalueringerne fortages af eksterne evaluatorer i samarbejde med skolerne og bliver brugt i forbindelse med videreudviklingen af alle skolerne. Se skub.dk for eksempler på forskellige læringsforløb med brug af it. EVALUERING AF OMBYGGEDE SKOLER Forholdet mellem fysiske rammer, pædagogik og organisering evalueres, for at skolerne kan videreudvikles og holde fokus på, at børnene skal lære mere. Erfaringerne indgår i de igangværende og kommende ombygningsprojekter. FAKTA De ud- og ombyggede skoler Maglegård- og Tjørnegårdsskolen samt Gentofte Skole og den nye Hellerup Skole evalueres UDVIKLING AF BYGGERI OG SKOLER GENNEM NETVÆRK I forbindelse med byggeriet etablerer skolerne fælles netværk for at udveksle ideer og erfaringer omkring, hvordan de fysiske rammer bedst muligt understøtter den videre udvikling af pædagogik og organisering. I de etablerede netværk indgår ledere, medarbejdere, børn, skolebestyrelsesmedlemmer og forældre. Netværk dannes både internt og på tværs af skolerne og med forskellige deltagerkonstellationer. SKUBS GRUNDLAG OG FOKUS I PLAN 2005

6 OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN Udviklingen og ud- og ombygningen af skolerne skaber forskellige oplevelser hos de involverede i processerne. I det følgende er der citater fra alle skoleledere og skolebestyrelsesformænd om, hvordan de oplever udviklingsprocessen i deres distrikt. Fortællingerne, hvor citaterne er taget fra, kan findes i fuld længde på Her er der yderligere en række fortællinger fra forældre, bestyrelsesmedlemmer, lærere, pædagoger og børn. FAKTA De første tre ombyggede skoler, Tjørnegård, Maglegård og Gentofte Skole, blev ombygget i et traditionelt entrepriseudbud (hovedentreprise). Derefter blev SKUB-projekterne gennemført i patnering. Partnering er en ligeværdig samarbejdsform, hvor alle aktørers kompetencer har værdi. Oparbejdede erfaringer inddrages løbende under hele processen, og beslutninger træffes sent i forløbet. Derved får man mest mulig nytte af ny indsigt, inspiration og muligheder, der opstår, når mange tænker og udvikler sammen. Det giver også brugerne større medindflydelse i forbindelse med byggeriet. Det, jeg synes, har været meget spændende, har nok været nogle af de forældreaftener, vi har haft. Sammensætningen af forældre og medarbejdere har absolut været det bedste. Mange af forældrene vil gerne have, at der skal ske noget, selvom de er glade for det, de har. Leif Lysgaard-Madsen, skoleleder på Tranegårdskolen Vi vil i virkeligheden gerne forandre der, hvor det giver mening i elevernes og lærernes hverdag. Vi kan bibringe eleverne endnu bedre boglig viden i en endnu bedre social atmosfære. Det, tror jeg nok, skal lykkes. Kjeld Galster, bestyrelsesformand på Tranegårdskolen Selve partnering-samarbejdet har været med til at ændre kulturen og miljøet på skolen, blandt andet fordi medarbejdere og ledelse i skole og GFO blev involveret meget direkte i forløbet. Partneringprocessen fik os til at drøfte stort og småt og til at tage fælles afsæt, når problemer skulle løses. Preben Bildtoft, viceskoleleder på Dyssegårdsskolen Det, at der er sket nogle fysiske forandringer, er for mig kun ouverturen til det, der skal til at ske. Den fysiske måde vi disponerer skolen på, bør være sekundært i forhold til, hvad man gerne vil pædagogisk med børnene og medarbejderne. Så nu er det pædagogik og organisering, det handler om. Det er det vigtigste for mig. Henrik Byager, bestyrelsesformand på Dyssegårdsskolen Vi har været nødt til at erkende, at hvis vi skulle leve op til folkeskoleloven og Gentofte Kommunes mål, så holdt idéen med vores ombygning ikke. Vi havde ikke tænkt i team og samarbejde, som vi tænker det nu. Den måde, som vi tænkte strukturen dengang, er helt anderledes i forhold til, hvad, vi synes, er rigtigt at gøre nu. Hanne Søberg, skoleleder på Gentofte Skole Jeg oplever, at der blandt alle parter er en positiv stemning og konstruktiv forventning til det, der skal til at ske i forhold til den fremtidige undervisning, som er skolens kerneydelse. Det skaber engagement, ikke mindst i forhold til lærerne. PLAN OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN

7 SKUB Det er guld værd. Når læreren er god, får eleven også en god undervisning og en god klasse. Det, håber jeg, kan bæres videre. Jesper Boysen, bestyrelsesformand på Gentofte Skole Udviklingen har betydet, at folk er blevet endnu mere professionelle. Vi synes, at fagligheden er højnet. Om det skyldes SKUB eller den almindelige udvikling, ved vi ikke. Vi har haft nogle ITMF-projekter, som har givet en fornemmelse af succes og af, at vi er kommet langt. Det, at vi har fået bevilget pengene og skulle leve op til nogle krav og forventninger, gav en enorm god energi. Bodil Filtenborg, skoleleder og Maj-Britt Overbye, viceskoleleder på Tjørnegårdsskolen OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN 7 PLAN 2005

8 SKUB FAKTA ITMF står for It, medier og folkeskolen, og var et projekt under Undervisningsministeriet. Maglegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen fik bevilliget godt fem millioner kroner af puljen på i alt 340 millioner. Projektet skal styrke den pædagogiske anvendelse af it og medier i undervisningen. Når it bruges i læringsprocesser, forandres og udvikles lærer- og elev-rollerne. Eleverne har ofte langt bedre forudsætninger for at tage it-redskaber i anvendelse end læreren. Derfor sættes der fokus på, at det ikke altid er de voksne, der har patent på viden. Projektet skal også være med til, at gøre it og medier til en aktiv medspiller og drivkraft i skolens dagligdag. Birgitte Holm Sørensen fra Danmarks Pædagogiske Universitet har forsket i brugen af it på Maglegårdsskolen og Tjørnegårdsskolen. Undersøgelsen viser, at anvendelsen af it i undervisningen udvikler nye læringsformer i skolen. Jeg har nogle børn, der har brug for at undervisningen er differentieret, for at de ikke skal kede sig og gå i stå. De skal også have lov til at bruge deres ressourcer og have det sjovt. Og have lov til at blive set, som dem de er. Så jeg er glad for, at der er kommet mulighed for at undervise på tre forskellige niveauer inden for samme klassetrin. Anette Nørregård Jensen, bestyrelsesformand på Tjørnegårdsskolen Vi ved, at vi ikke kan trække vejret uden udvikling, for så går vi over og bliver drift, og så kommer rutinen ind. Når rutinen træder ind, så lukker udviklingen langsomt. Det bliver for tilbagelænet, hvis vi siger; nu er vi færdige og det går godt. Det er der ingen, der tror på. Det er ikke PLAN OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN

9 bare nogle år med SKUB det er hele tiden, der sker noget, man lander ikke. Torben Frese, skoleleder på Maglegårdsskolen I forbindelse med vores mange evalueringer, arbejder vi nu med et begreb, der hedder personlige alsidige kompetencer. Kompetencerne dækker over, at børnene skal lære at lære, kunne indgå i fællesskaber, respektere og værdsætte forskelligheder og have selvindsigt. ( ) De personlige kompetencer kan blive en meget vigtig byggesten i at få skabt et bedre forhold og mere engagement hos både medarbejdere og forældre. Fra en forældrevinkel er det selvfølgelig interessant, at her er noget, hvor forældrene faktisk kan byde ind og hjælpe skolen. Morten Strunge Meyer, bestyrelsesformand på Maglegårdsskolen udviklingsorienteret skole, som er udviklet, og hvor vi kan finde inspiration til at videreudvikle os. Det er naturligvis enormt vigtigt, at der er politisk opbakning til at kunne gennemføre sådan en udvikling og politisk vilje til, at den slags godt kan tage noget tid. Og det har vi heldigvis også konstateret! Knud Nordentoft, skoleleder på Hellerup Skole Man kan sige, at den tværfaglige tilgang i modsætning til den traditionelle, hvor man lærte et fag ad gangen, trækker nogle ting frem i børnene, som ellers først ville komme frem, når de var tyve år. Jeg synes, at skolen skal være så rummelig, at den kan få det bedste frem i de unge. Det er det, jeg synes, skolerne i Gentofte gør. Lars Kragh, bestyrelsesformand på Hellerup Skole Vi omdanner GFO ens bygninger og rammer til et indskolingshus, hvor børn med udviklingsforstyrrelser skal være mest muligt sammen med børn med funktionsnedsættelser. Det er det inkluderende miljø, vi gerne vil skabe. I takt med at skolerne tager mere og mere højde for børnenes forskellighed, ser vi også, at færre og færre børn kommer hos os, fordi de godt kan rummes i folkeskolen. Johnnie Kragh, skoleleder på Søgård Specialskole SKUB sætter jo fokus på specialundervisningen og på lærerne og pædagogerne på skolen. Det giver en anerkendelse af indsatsen, og derfor tror jeg, at det vil være et enormt boost for medarbejderne at komme til at arbejde i de nye rammer. Jo mere accept og anerkendelse, der er af ens arbejde, jo gladere er man også for sit arbejde, og jo bedre er man på arbejdet. Claus Eefsen, bestyrelsesformand på Søgård Specialskole Lige nu er vi i ledelsesteamet her på Hellerup Skole meget optagede af, hvordan vi videreudvikler en Jeg er meget overbevidst om, at vi udvikler os i retning af at være en lærende organisation. Forstået på den måde, at de kompetencer, lærere og pædagoger skal have, har ændret sig i forhold til gamle dage. Fra den traditionelle ledelse som er kontrolstyret og regelstyret, skal ledelse nu være at udstikke overordnede rammer og coache udviklingen. Steen Frederiksen, skoleleder på Skovshoved Skole Når vi nu skal til at bygge om, er vi fokuset på, at vi ikke tænker for småt. Ikke i fysisk, men mental betydning. At vi decideret har nogle store visioner for, hvordan skolen skal se ud. Vi er også meget optagede af at sikre os, at SKUB-processen giver os en færdig skole, så vi ikke mangler at vedligeholde og fremtidssikre den del af skolen, der ikke ombygges. Jens Hummelurh, bestyrelsesformand på Skovshoved Skole Vi har haft temauge om læringsstile, og der kom så mange gode historier ud af den uge, at det var over al forventning. I 3.klasse satte de et telt op i klassen. En af OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN 9 PLAN 2005

10 erfaringerne var, at en pige, der i tre år ikke har kunnet sidde stille i mere end 30 sekunder af gangen, sad der i 20 minutter første gang, hun kom ind i teltet. ( ) Selvom vi arbejder med Læringsstile og Mange Intelligenser nu, synes jeg det er vigtigt, at se det som et udtryk for, hvor vi er lige nu om to år kan det være, at der er noget, der er endnu bedre. John-Erik Bang, viceskoleleder på Ordrup Skole Jeg tror, at det er vigtigt, man har fokus på det enkelte barn i forhold til læringsstil, men man bør også have fokus på det enkelte barn i fællesskabet. I virkeligheden er det jo ikke som individualister, vi har de største oplevelser - dem hvor det risler ned af ryggen. Det er i fællesskabet. Det er der, tingene bliver rigtig sjove. Hvis ikke fællesskabet fungerer, har børnene svært ved at have det selvværd, der skal til for at lære optimalt. Peter Clausen, bestyrelsesformand på Ordrup Skole Man kan sige, at vi bruger denne lange ventetid på andet end bare sidde og vente. Når vi ikke kan tilpasse lokalerne til den undervisningsform, vi gerne vil, har vi måttet gennemføre det i de bestående lokaler. Det viser så nogle af de begrænsninger og savn, der er. Det viser, at når vi arbejder på den måde, har vi brug for andre typer rum. Jan Overbye, skoleleder på den fredede Munkegårdsskole Hvis man kigger på sit eget barn, så kigger man på to ting; at han har det godt i skolen, og at han lærer noget. Alt det, vi laver, er jo for at understøtte de to elementer. Vægtningen er i dag nok mere fifty-fifty i forhold til i gamle dage. Dengang handlede det om, at bare de lærte noget, så gik det andet nok. Uffe Rosenfeldt, bestyrelsesformand på Munkegårdsskolen Jeg synes, det er vanskeligt, at arbejde med en organisation i forandring, fordi processen påvirker mere, end vi er klar over. Den største hurdle i forhold til forældrene, har været, at de har oplevet det som en ensretning af skolevæsenet. Derfor har vores opgave været at fortælle, at det nærmest er det modsatte at fremme forskelligheden. Det er en mulighed for at udvikle skolen på egne præmisser, men den skal udvikles. Det er vigtigt, at det bliver skolens egen proces. Michael Schmidt, skoleleder på Skovgårdsskolen Den differentierede undervisning kan være med til, at alle kan få det bedst mulige ud af deres skolegang. Jeg synes også, at de dygtige elever skal udfordres. Det er ikke godt nok bare at klare sig godt på det klassetrin, hvor man lige er. Trine Steffensen, bestyrelsesformand på Skovgårdsskolen Vi er også meget optagede af, hvordan vi kan få indarbejdet værdierne fra værdiprogrammet i vores virksomhedsplan. Hverdagen skal afspejle de fire værdier, som er tryghed, selvværd, fælles ansvarlighed og ligeværd. Vi er enige om, at vores fire værdier skal gennemsyre hele skolen og den måde, vi er på overfor hinanden. Ulrik Schou, skoleleder på Bakkegårdsskolen forestil jer at have geografi og stå i idrætshallen på et tæppe, der forestiller et verdenskort. Så løber vi til Afghanistan eller Brasilien og bruger pludselig hallen til noget fysisk og lærer samtidigt, hvordan geografien ser ud. Så kommer børnene hjem og siger Far, jeg har været i Brasilien i dag. De tanker kan jeg godt lide. Jørgen Tarris, bestyrelsesformand på Bakkegårdsskolen PLAN OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN

11 SKUB OPLEVELSER MED SKUB-PROCESSEN 11 PLAN 2005

12 PROGRAM STATUS, PROGRAM OG RAMMER FOR SKUB STATUS OG PROGRAM I DISTRIKTER Udvikling af pædagogik og organisering på skolerne sker samtidig med byggeprocesserne. Helt fra starten af byggeprocessen på den enkelte skole inddrages interessenter for at udvikle organiseringen og pædagogikken sammen med bygningerne. Når byggeprocesserne skrider frem, bliver det mere og mere konkret for medarbejdere, forældre og børn, hvad udviklingen betyder for læringssituationerne og organiseringen af skolen. Erfaringer fra tidligere byggerier viser, at det er væsentligt at kunne afprøve og videreudvikle rumstruktur, indretning, læringssituationer og organisering undervejs i byggeforløbet. Det har vist sig vellykket at arbejde med et eller flere udviklingsområder, hvor man bygger om i et mindre område tidligt i byggeforløbet. Det giver mulighed for at afprøve og forbedre skolens ideer, inden hele skolen er bygget om. Udviklingsområder vil derfor indgå i de kommende byggerier. I 2005 sættes blandt andet fokus på udviklingen af faglokalerne. Erfaringerne fra de første byggerier viser, at der sker en væsentlig udvikling inden for undervisning og teamorganisering. Det fordrer en nytænkning af, hvordan lokaliteter til eksempelvis naturvidenskabelige og musisk/kreative fag bygges og indrettes. En del af de kommende ombygninger vil derfor have fokus på, hvordan de naturvidenskabelige fag og de tilhørende lokaler kan integreres og udvikles, så der bliver et bedre samspil med skolens øvrige aktiviteter. Medarbejdere, børn og forældre vil sammen finde nye løsninger og muligheder. Børn lærer på forskellige måder og er på forskellige udviklingstrin inden for den enkelte klasse. Udviklingen af nye faglokaler understøtter dette pædagogiske syn på børns læring. Udviklingsprocessen tager udgangspunkt i det enkelte distrikt, og derfor er processerne forskellige fra distrikt til distrikt. Der er dog nogle grundvilkår, som er fælles; nemlig at de gennemføres over flere år og i bred værdibaseret dialog mellem brugerne, så størst mulig fælles viden opbygges, før beslutninger træffes. *Der evalueres på brugen af de fysiske rammer og samspillet mellem pædagogik, organisering og bygningerne. Formålet med evalueringerne er at styrke den fortsatte udvikling af den enkelte skole samt at dokumentere og synliggøre erfaringer, der kan være med til at optimere og inspirere de andre skolers udviklingsprojekter. **I forbindelse med indretning af de nye fysiske rammer, har det vist sig hensigtsmæssigt, at der forud for inventaranskaffelser er en proces, hvor børnene sammen med lærere og pædagoger finder ud af, hvilke former for inventar, der understøtter den ændrede pædagogik og struktur i hverdagen. Sådanne indretningsprojekter foregår under byggeprojektet, og efter at skolen er bygget færdig. PLAN STATUS, PROGRAM OG RAMMER FOR SKUB

13 SKOLE STATUS VÆRDI- SKITSEFASE BYGGERI EVALUERING UDDANNELSES- INDRETNING** PROGRAM AF OMBYGGEDE FORLØB SKOLER* TJØRNEGÅRD MAGLEGÅRD GENTOFTE HELLERUP Færdiggøres 1. kvartal 2005 Færdiggøres 1. kvartal 2005 Færdiggøres 1. kvartal 2005 DYSSEGÅRD Under Planlægges Udvikler afslutning 4. kvartal 2005 indretning BAKKEGÅRD I gang Ikke igangsat Udvikler indretning ORDRUP I gang Ikke igangsat Udvikler indretning HAL OG Ikke Ikke Ikke Ikke igangsat Ikke igangsat Ikke igangsat Ikke igangsat KOMBIBIBLIOTEK igangsat igangsat igangsat MUNKEGÅRD Start Start i 2005 Ikke igangsat Start i kvartal 2004 TRANEGÅRD Start Start i 2005 Ikke igangsat Start i kvartal 2004 GERSONSVEJ Start Start i 2005 Ikke igangsat Ikke igangsat Start i 2005 FRITIDS- OG I gang 4. kvartal 2004 IDRÆTSCENTER SKOVGÅRD Start Start i 2005 Ikke igangsat Start i kvartal 2004 SKOVSHOVED Start Start i 2005 Ikke igangsat Start i kvartal 2004 SPECIALSKOLEN Start Start i 2005 Ikke igangsat Start i kvartal 2004 DYSSEGÅRDSSKOLEN Tlf: HELLERUP SKOLE Tlf: BAKKEGÅRDSSKOLEN Tlf: GENTOFTE SKOLE Tlf: MAGLEGÅRDSSKOLEN Tlf: MUNKEGÅRDSSKOLEN Tlf: ORDRUP SKOLE Tlf: SKOVGÅRDSSKOLEN Tlf: SKOVSHOVED SKOLE Tlf: SØGÅRDSSKOLEN (Specialskole) Tlf: TJØRNEGÅRDSSKOLEN Tlf: TRANEGÅRDSKOLEN Tlf: STATUS I DECEMBER 2004 OG PROGRAM 2005 Læs mere om de enkelte distrikters status, program, evalueringer og processer på eller distriktets egen hjemmeside. STATUS, PROGRAM OG RAMMER FOR SKUB 13 PLAN 2005

14 RAMMER RAMMER FOR ØKONOMI OG PROJEKT Kommunalbestyrelsens rammer for projektet omfatter projektøkonomi, prognoser for elevtallet i kommunen og bygningskapaciteten. Desuden har Kommunalbestyrelsen fastlagt de overordnede arbejdsmetoder og organiseringen i projektet. STATUS PÅ ØKONOMI PR. 31. DECEMBER 2004 FORDELING AF RÅDIGHEDSBELØB PÅ 795 MIO.KR. PÅ AKTIVITETER RÅDIGHEDSBELØB FORBRUG REST RÅDIGHEDSBELØB I ALT PR * PR ANLÆGSUDGIFT 10 SKOLER, 409 MIO. KR. 249 MIO. KR. 160 MIO. KR. INKL. GENHUSNING ANLÆGSUDGIFT HELLERUP SKOLE; INVENTAR 163 MIO. KR. 163 MIO. KR. 0 MIO. KR. GRUNDKØB OG VILLA PÅ GERSONSVEJ 38 SPECIALSKOLEOMRÅDET 31 MIO. KR. 2 MIO. KR. 29 MIO. KR. INVENTAR, UDSTYR OG UNDERVISNINGS- 32 MIO. KR. 8 MIO. KR. 24 MIO. KR. MIDLER, 10 DISTRIKTER UDDANNELSE 34 MIO. KR. 33 MIO. KR. 1 MIO. KR. OVERORDNET PROJEKTSTYRING 89 MIO. KR. 67 MIO. KR. 22 MIO. KR. OG KOORDINERING TANDKLINIKKERNE 26 MIO. KR. 13 MIO. KR. 13 MIO. KR. DIVERSE OPGAVER** 11 MIO. KR. 10 MIO. KR. 1 MIO. KR. I ALT 795 MIO. KR. 545 MIO. KR. 250 MIO. KR. *Forbruget er skønnet for november og december **Kombibiblioteket Dyssegård, akut vedligeholdelse, køb af Kilden. PLAN STATUS, PROGRAM OG RAMMER FOR SKUB

15 SKUB PROGNOSER FOR ELEVTAL Prognosen fra november 2003 viser, at elevtallet i folkeskolerne i Gentofte forventes at toppe i 2009/10 med 330 klasser og elever. Den oprindelige forudsætning i 1998 var 310 klasser fordelt på to 2-sporsskoler (Munkegård og Tranegård) og ni 3-sporsskoler til i alt elever. Hver skole skulle indrettes og organiseres, så de kunne rumme en klasse mere end det normtal, de var sat til, svarende til i alt 321 klasser. Som følge af stigningen i antal klasser til 330 besluttede Børne- og Skoleudvalget i november 2003 at udbygge Ordrup Skole til 33 klasser, Bakkegårdsskolen til 33 klasser og Munkegårdsskolen til 23 klasser, i alt 9 ekstra klasser. Hvert forår udarbejdes på grundlag af befolkningsprognosen en elev- og klassetalsprognose, og i efteråret, når de faktisk indskrevne elever i folkeskolen og privatskolerne kendes, foretages en opfølgning på prognosen. BYGNINGSKAPACITET OG KLASSEN Klassen, som er skolens bærende enhed, giver børnene det primære sociale tilhørsforhold med fællesskab og tryghed. Alle klasser vil få mulighed for eget hjemklasselokale. Det er børnenes fysiske base, som de selv kan præge. ORGANISERING I DISTRIKTERNE Ifølge Folkeskolelovens 45 har skolens leder den administrative og pædagogiske ledelse af skolen. På Gentofte Kommunes skoler ligger den endelige beslutning og ansvaret hos ledelserne i distrikterne under hele udviklingsprocessen. Ledelsen er i tæt dialog og samarbejde med skolebestyrelsen under hele processen. I praksis indstiller ledelse og skolebestyrelse sammen værdiprogram og byggeprojekt til politisk godkendelse. For at inddrage flest mulige i processen nedsætter skolens ledelse i starten af SKUB-processen en netværksgruppe. Den konkrete bemanding af gruppen er ledelsens opgave og ansvar. I netværksgruppen indgår typisk lærere, pædagoger, elever og forældre. Desuden kan gruppen tilknyttes en repræsentant fra Skole og Fritid. Netværksgruppen er et udviklingsforum i distriktet, som sammen med ledelsen og SKUB projektgruppen på rådhuset former og driver udviklingsprocessen. En udviklingsproces, hvor alle interessenter kan komme til orde, får lejlighed til at udvikle sin opfattelse af skole, læring, børn og fritid, og kan indgå i en skabende dialog med øvrige interessenter. Udgangspunktet for distrikternes ud- og ombygninger har i hele forløbet været et nettoareal på 228 m2 pr. klasse. Dette nøgletal bliver brugt til at styre behovet for tilbygning i distrikternes ombygningsprocesser. Det danner samtidig grundlag for den økonomiske ramme til projektet som helhed. Nøgletallet for kvadratmeter hjælper også med at styre de vidt forskellige skolebyggerier med vægt på både driftsøkonomien og den pædagogiske udvikling. Erfaringerne fra de ombyggede skoler viser, at den anvendte arealstyring understøtter nytænkning både i byggeriet, i indretningen og i den daglige organisering af undervisning og fritid. STATUS, PROGRAM OG RAMMER FOR SKUB 15 PLAN 2005

16 PERSPEKTIVE PLAN PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN

17 R PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLE- VÆSENET I FREMTIDEN PESPEKTIVER FOR DEN BEDSTE SKOLE Alle børn skal lære mere. De skal lære at lære. Og de skal lære, hvordan de hver især lærer bedst. I takt med at ombygningen af skolerne færdiggøres, stiger behovet for dels at forankre de nye tanker og arbejdsformer i dagligdagen, dels at fast-holde udviklingskraften efter SKUB. Det handler om at finde en balance mellem stabilitet og udvikling. Kommunalbestyrelsen ønsker at hjælpe den enkelte skole og det samlede skolevæsen med den varige opgave, det er at have 'Den Bedste Skole'. Det kræver, at udvikling ikke blot er et tidsbegrænset projekt. Vi vil fastholde udviklingskraften i samarbejde med skolerne og gøre udvikling til en kontinuerlig del af skolelivet ved at inddrage forskere og erhvervsfolk i partnerskaber, foretage løbende evalueringer af børns læring, og fortsætte med løbende uddannelse af medarbejdere og ledere. Dermed fortsætter vi den positive udviklingsspiral, som sørger for, at 'Den Bedste Skole' også fortsat er en inspirationskilde til at gøre det bedste endnu bedre. FAKTA I en kritisk rapport kom OECD i maj 2004 med 35 anbefalinger til forbedringer af den danske folkeskole. Gentofte Kommune har på mange områder været på forkant. OECD anbefalede blandt andet, at Undervisningsministeriet og kommunerne udvikler redskaber til at evaluere og dokumentere den enkelte elevs udbytte af undervisningen, styrkelse af skoleledelserne, samt at efteruddannelsen af lærere styrkes. Gentofte Kommune er allerede ved at udvikle og afprøve værktøjer til evaluering og dokumentation og er i fuld gang med læringsplaner, der tager udgangspunkt i den enkelte elev. Der er herudover afsat i alt 2 mio. kr. i til at udvikle metoder til evaluering og dokumentation af børns læring. FAKTA Kommunernes Landsforening (KL) lavede i 2004 for første gang en samlet skole politik. Politikken, der er tænkt som inspiration til kommunerne og blandt andet er inspireret af skoleudviklingen i Gentofte. KL's skolepolitik bygger på 10 grundsten - såsom rummelighed, mere fleksibel organisering af undervisningen, at alle børn skal lære mere, evaluering og resultatvurdering som redskab og ledelsen som afgørende for skolens udvikling. PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN 17 PLAN 2005

18 UDVIKLING Udviklingen kan illustreres på følgende måde: PARTNERSKAB FOR UDVIKLING Forskning Det er vigtigt at forske i børns læring. Gentofte Kommune vil indgå partnerskaber med nationale og internationale forskningsinstitutioner og støtte nye forskningsprojekter, hvor teori og praksis mødes og skaber nye idéer, refleksion og handlemuligheder. Evaluering Vi vil løbende evaluere og dokumentere børnenes læring, undervisningsmetoder, undervisningsmaterialer og læringsmiljøer. Derudover vil vi evaluere børn, forældre og ansattes tilfredshed med skolerne. Samlet set giver det en opdateret og nyttig viden om, hvad der virker, og hvad der virker mindre godt, og skaber en god platform for at udvikle praksis. Uddannelse Vi vil aktivt støtte, at skolernes ledere og medarbejdere løbende får den nødvendige efteruddannelse. Uddannelse kan foregå på den enkelte skole, som et samarbejde mellem en gruppe af skoler, eller som fælles tilbud. Vi vil øge samarbejdet med forskellige uddannelsesinstitutioner om at udvikle uddannelsestilbud og -former, der sikrer en høj kvalitet og et stort udbytte. Inspiration Vi vil inspirere skolerne i deres fortsatte udvikling. Derfor vil vi danne partnerskaber for udvikling med erhvervsledere, kunstnere, forskere og inspiratorer. Partnerskaberne vil mødes 2-4 gange om året og præsentere skolerne for scenarier og idéer til fremtidens samfund og skole. Det kan ske igennem forskellige arrangementer, såsom foredrag, udstillinger, værksteder, modeller af læringsmiljøer, ekskursioner, studieophold samt praktik i private og offentlige virksomheder. PLAN PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN

19 FREMTID UDVIKLING I PRAKSIS I den bedste skole er børnene aktive i at søge, opdage og dele viden, frem for at viden alene opnås fra en lærer. Det er lærernes ansvar, at alle fagområder dækkes, at undervisningsmålene nås, og at læringssituationen for det enkelte barn hele tiden er bedst mulig. Børnene har et medansvar for egen læring, hvilket er en central del af hverdagen. Sideløbende med ombygningen af skolerne vil Kommunalbestyrelsen sørge for at udvikle Den Bedste Skole i fremtiden - i samarbejde med børn, forældre, ledelser, lærere og pædagoger. Det gør vi ved at sætte fokus på følgende indsatsområder: fremtidens specialpædagogiske indsats, IT-baseret læring, udviklingskontrakter og netværk. Under hvert indsatsområde er der en række aktiviteter, der tilsammen kan hjælpe den enkelte skole samt hele skolevæsenet med at fortsætte den gode udvikling. DEN BEDSTE SKOLE SPECIALPÆDAGOGISK INDSATS IT-BASERET LÆRING UDVIKLINGSKONTRAKTER NETVÆRK 4 lokale netværk Centralt videnteam Kompetenceudvikling Mål og rammer Flere ressourcer Indkøb af nye computere Børns adfærd ved ny teknologi Erfaringsudveksling Skoleintranet Forældre intraside 2-årige kontrakter Evaluering Dokumentation Forældreindsigt i barnets læring Forældretilfredshedsundersøgelser Forældre og bestyrelser Elevråd og ungeråd Ledelse og ledere Ledere og medarbejdere Videndelingsstrategi FREMTIDENS SPECIALPÆDAGOGISKE INDSATS Gentofte Kommune vil tilbyde alle børn de bedst mulige vilkår i skolen også børn med særlige behov. Derfor satser vi målrettet på at udvikle skolernes rummelighed. Det gør vi ved at sikre, at lærerne tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets særlige evner og behov. Målet er, at så mange børn som muligt får glæde og gavn af undervisningen i den lokale folkeskole. Der vil altid være børn, som har behov for at blive skærmet og udfordret på særlig vis. Derfor vil vi udvikle de specialpædagogiske tilbud, så vi sikrer de bedst mulige rammer for disse børns faglige læring og sociale og menneskelige udvikling. Overordnet fokuserer vi på: forebyggelse en tidlig indsats et styrket netværkssamarbejde mellem skolerne omkring den specialpædagogiske indsats en fortsat understøttelse af lærernes arbejde med at gøre den almindelige undervisning mere rummelig et tæt samarbejde med Børn og Forebyggelse Skoler, GFO'er og Skoleafdelingen vil samarbejde om at: organisere skolerne i fire specialpædagogiske netværk, som kan udtænke og etablere løsninger på specialpædagogiske problemstillinger i det pågældende område og på tværs PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN 19 PLAN 2005

20 SKOLE oprette et centralt videnteam for specialpædagogik for børn i alderen 0-18 år sammen med Børn og Forebyggelse intensivere lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling med henblik på at understøtte arbejdet med rummelighed fortsætte arbejdet med at udvikle fælles mål og rammer for den specialpædagogiske indsats inden for skolevæsenet tilføre flere ressourcer til skolerne for at gøre skolerne mere rummelige og sikre bedst mulige vilkår for alle børn FAKTA Søgårdsskolen, kommunens specialskole, ombygges som en del af SKUB. Skolen ombygges op til ca. 100 børn. I takt med at den almindelige folkeskole bliver i stand til at rumme flere børn, vil Søgårdsskolen kunne rumme nogle af de børn, der hidtil har hørt under amtets forpligtelser på området. FAKTA Lille Tjørnegård organiseres fortsat som et centralt tilbud for børn fra hele kommunen med specialpædagogisk behov og indgår i den samlede udvikling af den specialpædagogiske indsats i Gentofte Kommune i de næste tre til fem år. Der kan være 15 børn på Lille Tjørnegård. IT-BASERET LÆRING Gentofte Kommune vil sikre, at børnene bliver kvalificeret til at beherske IT i deres nuværende og fremtidige uddannelses-, arbejds- og fritidsliv. IT skal understøtte og være et naturligt og tilgængeligt redskab for elever og pædagogisk personale i enhver form for læring. Indkøb af computere I årene 2005, 2006 og 2007 har regeringen afsat midler til indkøb af IT-udstyr til skoler under forudsætning af, at kommunerne selv finansierer tilsvarende beløb. I Gentofte Kommune vil vi benytte lejligheden til at foretage store indkøb af nye computere og udnytte de eksisterende computere på nye måder. Tilsammen bliver antallet af computere øget betragteligt, så antal elever pr. computer går fra 8 i 2004 til 4 i Anvendelse af IT Når antallet af computere stiger, vokser behovet for at løfte anvendelsen af IT i undervisningen. IT skal anvendes mere og bedre både til læring, videndeling og kommunikation. I de seneste 3 år har Gentofte Kommune gennemført flere udviklingsprojekter omkring anvendelsen af IT til undervisning og læring i skolerne. Vi vil sikre, at alle de gode erfaringer bliver spredt bredt ud i skolevæsenet. Derfor vil vi igangsætte et projekt, hvor lærere med erfaring fra projekterne frikøbes til at inspirere andre lærere og elever. Vi vil i samarbejde med forældre og skolebestyrelserne styrke indsatsen for børn og unges hensigtsmæssige adfærd ved anvendelse af ny teknologi, såsom mobiltelefoner, IT og internet. Skolens intranet Alle skoler er i gang med at implementere et intranet, Skoleintra, der skal styrke kommunikationen mellem lærere, forældre og elever. I 2005 vil vi støtte og udvide brugen af både Lærerintra, Elevintra og Forældreintra på de enkelte skoler. Vi styrker skolehjem-samarbejdet, når lærere og forældre kommunikerer via klassens Forældreintra-side. Derudover vil vi indføre et fælles Lærerintra, der kan styrke videndelingen på tværs af skolerne, og mellem skolerne og Skoleafdelingen. FAKTA: IT i folkeskolen ultimo 2004 (8 elever pr. computer): Alle skoler har installeret Skoleintra, der indeholder: Lærerintra (kommunikation mellem lærere på den enkelte skole) Elevintra (kommunikation mellem lærere og børn) Hjemmeside-portal (hvorfra lærere, børn og forældre kan logge ind hjemmefra) 3 skoler har installeret Forældreintra (kommunikation mellem forældre og lærere) PLAN PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN

21 FREMTID PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN 21 PLAN 2005

22 UDVIKLINGSKONTRAKTER "En dialogbaseret udviklingskontrakt giver skolen mulighed for at fortsætte den gode udvikling, som SKUB-processen initierede." Fra evalueringen af Maglegårdsskolens udviklingskontrakt Når en skole får nye fysiske rammer, er det vigtigt samtidigt at sætte fokus på udviklingen af den pædagogiske praksis. Det er en krævende opgave for ledelse og medarbejdere. Derfor indgår Skoleafdelingen et partnerskab med den enkelte skole om at udarbejde en udviklingskontrakt. Kontrakten skal konkretisere de mål, skolen skal nå i løbet af to år. Børne- og Skoleudvalget godkender aftalen. FAKTA: Maglegårdsskolen lavede en udviklingskontrakt for med følgende 5 målområder: Fokus på det enkelte barns læring Arbejdsmetoder og pædagogiske redskaber for differentiering (metodeudvikling) Udvikling af evaluering og dokumentation Personale og den attraktive arbejdsplads Virksomhedsplan På Maglegårdsskolen er de fem målområder i meget vid udstrækning opnået. Det gælder især fokus på det enkelte barns læring, samt videreudvikling af metoder til undervisningsdifferentiering. En omfattende forældreundersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2004 gennemførte på skolen, viser PLAN PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN

23 at 97,8 % af børnene ifølge deres forældre er glade eller meget glade for at gå på skolen. 96 % af børnene i 5. til 9. klasse er tilfredse med at gå på Maglegårdsskolen ifølge Undervisningsmiljøvurderingen i På baggrund af erfaringerne fra Maglegårdsskolen har Skoleafdelingen i efteråret 2004 indledt drøftelser med andre ombyggede skoler om deres videreudvikling. Drøftelserne fokuserer på kernen i skolernes virksomhed: Børns læring og alsidige udvikling. Det handler om at undersøge, hvilke områder skolerne kan udvikle, så børn lærer mere og udvikler sig til hele mennesker, samt at forældrene løbende har den nødvendige indsigt i barnets læringsproces. Brug af forældreundersøgelser, som på Maglegårdsskolen, vil indgå i kontraktprocesserne. Kontrakterne vil i stor udstrækning blive tilpasset den enkelte skole. Dialogen omkring udviklingskontrakter med de ombyggede skoler fortsætter i STÆRKE LEDERE DELTAGER I NETVÆRK I løbet af 2005 vil Skoleafdelingen i samarbejde med skolerne udarbejde en netværks- og videndelingsstrategi, der styrker de eksisterende netværk. Det sker for at fastholde og udvikle ledernes og medarbejdernes engagement på de enkelte skoler og i det fælles skolevæsen. Vi vil systematisere netværkene og videndelingen på tværs af skoler og faggrænser til gavn for både ledere, medarbejdere, forældre og børn. Samtidig vil der blive fokuseret på forældrenes deltagelse i forskellige netværk, skoleråd og bestyrelser, og på børnenes deltagelse i netværk via elevråd og ungdomsråd. Derudover vil vi styrke netværket hos den enkelte leder i skolevæsenet - så ledergruppen gennem netværk bliver stærkere til at støtte lærerne. De enkelte skoler har mange gode erfaringer med at dele viden med hinanden omkring børns læring, undervisningens organisering og den gode praksis. Den øgede systematisering af videndelingen vil gøre det lettere for ledere og medarbejdere at lære af hinanden og blive inspireret til at videreudvikle nye praksisformer og forbedre den konkrete opgaveløsning. FAKTA: Netværk og videndeling for lederne i dag Et væsentligt forum for videndeling i dag er fælles ledelsesmøder med repræsentanter for alle skoledistrikter. Her tematiserer og videndeler skolerne og Skoleafdelingen fagrelaterede emner. Alle skole- og GFO-ledelser har deltaget i et fælles kompetenceudviklingsforløb, der har givet lederne konkrete ledelsesværktøjer og øget videndelingen på tværs af skolerne. Derudover har nogle af skolerne sluttet sig sammen i mindre netværk - enten ad hoc med udgangspunkt i konkret opgaveløsning eller mere varige netværk, hvor parterne fungerer som hinandens kritiske venner. Alle ledere i skolevæsenet deltager desuden i Gentofte Kommunes tværgående netværk for ledere. Hvis du vil vide mere så se følgende links Gentofte Kommune: SKUB-projektet: Børne- og Unge politikken: kommune.dk/bugpol Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Beretning for skolevæsenet 2003 Evaluering af Maglegårdsskolens kontrakt: Øvrige indsatsområder i Skolevæsenet, se Budget 2005 OECD-rapport: Kommunernes Landsforenings skolepolitik: PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING AF SKOLEVÆSENET I FREMTIDEN 23 PLAN 2005

24 PLAN 2005 UDVIKLING I NETVÆRK