SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE
|
|
- Lasse Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKUB PÅ SKOVSHOVED SKOLE - rammerne for samarbejdet Udvikling GENTOFTE KOMMUNE SKOVSHOVED SKOLE 1721
2 Om denne folder Formålet med denne folder er så kortfattet som muligt, at give et indblik i de rammer, som SKUB projektet hviler på. Rammerne er de politiske beslutninger, der danner grundlaget for SKUB. Gentofte Kommunes skoler er underlagt politikernes beslutninger bl.a. hvad angår lovgivning og budgetter. Indenfor disse rammer er der vide udfoldelsesmuligheder til at præge fremtidens skole. SKUB projektet lægger op til, at den enkelte skole kan træffe en række beslutninger om hvilke værdier skolen skal baseres på, hvordan man organiserer undervisningen, og hvordan skolens lokaler fysisk skal fungere. De politiske beslutninger fungerer som skolernes rettesnor til at justere ideerne med, så de stemmer overens med de politiske mål, der er sat for folkeskolen. De politiske beslutninger er truffet på et flertalsgrundlag i kommunen og i folketinget. Rammerne for SKUB Grundstenen til fremtidens skole blev lagt i 1998, da Kommunalbestyrelsen vedtog Gentofte Kommunes store skoleudbygningsprojekt, SKUB. SKUB projektet hviler på følgende rammer: Folkeskoleloven Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Gentofte Kommunes Plan (2004, 2003, 2002, 2001, 2000 & 1999) Budget Hvad står der i Folkeskoleloven? SKUB projektet er skabt med udgangspunkt i Folkeskoleloven. Det betyder, at alt hvad der gennemføres i SKUB projektet er i overensstemmelse med Folkeskoleloven. Personlig udvikling og redskaber til at lære Ifølge Folkeskoleloven er det bl.a. folkeskolens formål at: Fremme børns tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer. Støtte en alsidig, personlig udvikling. Skabe rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse således, at ne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne skal opnå selvtillid og de skal lære at tage stilling og at handle. Forberede ne på forståelse for dansk såvel som forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen skal forberede ne til at deltage i et frit og demokratisk samfund. Undervisningen skal bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Undervisningens organisering Ifølge Folkeskoleloven skal: Hver enkelt skole tilrettelægge og organisere undervisningen selv. Skolen have ansvaret for, at undervisningen lever op til kravene i Folkeskoleloven. Undervisningen tilrettelægges således, at den udfordrer alle, dér hvor de er. Form og indhold skal varieres og vælges i dialog mellem lærer og elev. Metoder, undervisningsmidler og stof vælges med udgangspunkt i Folkeskolelovens krav og tilpasses den enkelte elevs niveau. Lærer og elev samarbejde løbende om at fastlægge personlige mål for den enkelte elev. Undervisningen i de fag, hvor der er afgangsprøver, fastlægges således at ne har et solidt grundlag for at bestå prøverne. Klassebegrebet Ifølge folkeskoleloven skal: Klassebegrebet bevares. Skolen deles i klasser efter antallet af. Det gennemsnitlige elevtal for grundskolens klasser må normalt ikke overstige 28. Det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på alle klassetrin i grundskolen. Klasseundervisning fortsat bruges, når det er befordrende for den læring, der skal finde sted. Der også tilbydes undervisning i andre former og grupper på tværs af klasser og alderstrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde f.eks. i forbindelse med deletimer, samlæsning, valgfag, tilbudsfag, idræt og emneuger, samt hvor faglokalernes indretning og størrelse gør en deling nødvendig. Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for holddannelsen.
3 Hvilke mål har Gentofte Kommune med skolevæsenet i perioden ? Gentofte Kommunes mål er at: Alle børn lærer mere og at de lærer at lære. Sætte børnene i centrum og fokusere på børns forskellighed. Gentofte Kommune følger Folkeskoleloven i bestræbelserne på at skabe fremtidens skole. Derfor har kommunen sat sig for at udvikle: En fleksibel skole Det betyder, at der skal tilbydes undervisning på tværs af klasser og årgange, og at der tages udgangspunkt i den enkelte elevs måde at lære på. Livslang læring Eleverne skal have redskaberne til hurtigt at omstille sig og lære nyt. Skolen og forældrene har ansvaret for, at børnene kan begå sig i en verden i konstant forandring. Inspirerende og funktionelle fysiske rammer Den fleksible skole skal have fleksible bygninger, som skal kunne bruges hele dagen - til leg og til læring. Der skal ikke være grænser mellem skole og fritidsområder. Lokalerne skal bruges på tværs af klasser, årgange og fagområder. Alle skal kunne arbejde i funktionelle og inspirerende lokaler. Der skal være plads til den enkelte og til fællesskabet. Faseopdelt skole Gentofte Kommune følger Folkeskoleloven, hvori det er besluttet, at arbejde hen imod en faseopdelt skole. Det vil sige, at der på skolerne undervises ud fra hensynet til, at ne grupperes i indskoling, mellemtrin og udskolingsfaser. Indskoling omfatter klasse, mellemtrin klasse og udskoling klasse. Gentofte Kommune følger nøje Folkeskoleloven ved at tage hensyn til, at den enkelte elev undervises på den pågældendes niveau og måde at lære på. Bedre samspil mellem skole og fritid Folkeskoleloven lægger op til et stærkere samarbejde mellem skole og fritidsordninger om børnenes udvikling. Gentofte Kommune ser Fritidsordningen GFO en som en vigtig del af indskolingen. Der skal derfor udarbejdes klare mål for GFO ernes aktiviteter, så disse støtter børnenes sociale kompetencer og dermed også deres muligheder for at lære mere. I forbindelse med SKUB projektet knyttes skole og fritid tæt sammen. Det er helt i overensstemmelse med Folkeskoleloven, at pædagoger og lærere i højere grad skal arbejde sammen. De fysiske rammer skal invitere til dette samarbejde, særligt i indskolingen, hvor leg og læring supplerer hinanden.
4 Hvad er Gentofte Kommunes Plan for år 2004? Plan 2004 Udvikling og Evaluering er Kommunalbestyrelsens ramme for folkeskolerne i Gentofte kommune i Her udstikkes handlingsplanen for det kommende år hvert år fokuseres der på et specifikt tema. I 2004 handler det om udvikling og udbygning af kommunens skoler. Plan 2004 bygger videre på de fem tidligere planer for SKUB projektet. Du kan se de tidligere års planer på Budget Hvor mange penge er der? I alt er der bevilget 700 millioner til SKUBprojektet i Gentofte Kommune. Pengene er ikke øremærket men fordeles mellem skolerne til bl.a. udvikling, byggeri og inventar. De fysiske rammer bygges om, så de passer til de værdier og den måde at organisere undervisning og fritid på, som skolen beslutter sig for og som endeligt vedtages af kommunalbestyrelsen. Som i den øvrige SKUB proces arbejdes der også på budgetområdet i dialog med de involverede parter og i faser. Derfor er der ikke et særskilt total budget for SKUB på Skovshoved Skole. I stedet afsættes penge til de konkrete aktiviteter. Pengene bevilges af kommunal-bestyrelsen. Når aktiviteterne sættes i gang, er det Gentofte kommunes SKUB udvalg, der helt konkret bevilger pengene indenfor de økonomiske rammer, som Kommunalbestyrelsen har sat i deres overordnede bevilling. På Skovshoved Skole er der afsat 1,3 millioner kr. til status og værdifasen - pengene går til arrangementer, foredragsholdere og til udarbejdelse og trykning af værdiprogrammet. Der er bevilget ca. 1,4 millioner til efteruddannelse af samtlige medarbejdere på Skolen. Hertil kommer medarbejdertimer til møder i forbindelse med SKUB-processen. Rammerne for de 9,12m 2 Hvorfor lige 9,12 m 2 pr. barn? I 1998 blev det vedtaget i et politisk forlig, at 9,12 fremover skulle være gennemsnittet for Gentofte kommunes skoler. Tallet 9,12 m 2 fremkom som resultatet af en omfattende undersøgelse foretaget af Gentofte Kommune. I 1998 blev alle skolebygninger i Gentofte Kommune målt op og analyseret. Der var meget store forskelle fra skole til skole. Dernæst blev arealbehovet til klasser, faglokaler og værksteder, leg, sport og samling samt fritidsordninger, lærerformål og praktiske faciliteter kortlagt. Fokus på elev, klasse og læring på tværs Udgangspunktet for beregning af arealbehovet var Folkeskolelovens forudsætning om, at vi tager afsæt i den enkelte elev, med klassen som den grundlæggende undervisningsenhed og med plads til undervisning på tværs af klasser og alderstrin. Herudover støttede Skoleforvaltningen og Teknisk Forvaltning sig til Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri - et privat firma med erfaringer fra en række skolebyggerier i andre kommuner. Tallene blev beregnet forskelligt for forskellige alders- og klassetrin. Alt i alt nåede man frem til et gennemsnit på 228 m 2 for en gennemsnitsklasse i en tresporet skole - eller 9,12 m 2 per barn.
5 Hvad betyder 9,12m 2 for Skovshoved Skole Tallet 9,12 m 2 skal opfattes som et vejledende kvadratmeter antal per elev, idet forskellige bygninger kan udnyttes til forskellige formål. Ombygningen af Skovshoved Skole gøres med henblik på at få en bedre udnyttelse af de kvadratmeter, som skolen tildeles efter nøgletallet 9,12 m 2 per elev. Det er politisk besluttet, at Skovhoved Skole skal være tresporet, og man bygger efter, at der er 25 i hver klasse. En tresporet skole som Skovshoved med ca. 25 i hver klasse og 9,12 m 2 per barn, bliver til 750 børn på i alt m 2. Fordi Skovshoved Skole råder over mere end 9,12m 2 per elev, skal skolen give afkald på nogle kvadratmeter eller vi skal finde ud af, at dele nogle af skolens arealer med lokalsamfundet i Skovshoved. Med ombygningen vil vi skabe de ideelle rammer om den undervisning, vi fremover vil tilbyde vores. Der skal være plads til at opfylde kravene i folkeskoleloven om leg og læring i skolen. Det skal ske i nogle tidssvarende fysiske rammer, som samtidig giver mulighed for f.eks. at spille teater, holde fællessamling eller dyrke sport i dertil indrettede faciliteter. Ombygning skaber nye muligheder for m 2 På Skovshoved Skole og GFOer udnytter man i dag ca. 42% af de eksisterende arealer til undervisning og leg. 36% til fællesrum, 3% til administration og 19% til øvrige lokaler. Efter ombygningen af Skovshoved Skole vil der blive flere m 2 per elev til leg og læring. Skovshoved skole har et samlet nettoareal på m 2. Skolen skal dele eller afgive ca m 2. I dag fordeler ca m 2 sig til depot, kælder og diverse gangarealer. Derfor vil det synlige reelle antal m 2, skolen skal afgive, være nærmere 500 m 2. En del af dette areal kunne med fordel benyttes af kommunens øvrige borgere f.eks. til fælles idrætsfaciliteter eller kulturhus. Efter modernisering og ombygning af Skovshoved Skole vil en væsentlig større del af skolens lokaler kunne bruges hele dagen. Dermed får skolen en meget bedre belægningsprocent end nu, hvor mange rum på skolen ikke er egnet til flere formål og derfor kun bruges i få timer om dagen. Ombygningen af skolen giver en bedre udnyttelse af de antal m 2, skolen råder over. En reduktion af det samlede antal m 2 betyder derfor ikke nødvendigvis ringere udfoldelsesmuligheder for skolens brugere. Sådan har de andre skoler gjort På de første fire SKUB-projekter blev de reelle kvadratmetertal på Maglegård: 9,11; Tjørnegård: 9,49; Gentofte: 9,67 og Hellerup: 9,12. På to af de tre ombyggede skoler har de eksisterende bygninger gjort, at man var nødt til at tilføje få ekstra m 2 for at få en god løsning. Nogle af skolerne har udnyttet kvadratmeter til fællesfaciliteter med lokalsamfundet. Eksempelvis er Dyssegårdsskolens skolebibliotek og det lokale bibliotek blevet slået sammen, og på Maglegårdsskolen deles en idrætshal med den lokale idrætsforening.
6 Hvad gør vi ved det stigende elevtal? Udviklingen i elevtallet viser, at der bliver en periode på ca. 4 år ( ), hvor børnetallet formodes at stige. Det betyder, at Skovshoved Skole i en kort årrække vil kunne have fire spor på flere klassetrin og et samlet elevtal på mere end 750. (Prognosen svinger mellem 753 i 2006/2007 og 774 i år 2010/11). Denne udvikling forventes at flade ud over en kort periode. Hvis prognosen ikke holder og det dermed giver pladsproblemer på sigt, vil kommunen handle efter det og evt. udbygge udvalgte skoler, så elevtal og kvadratmeter passer med de gennemsnitlige 9,12 m 2 per elev. Kommunalbestyrelsen sigter mod en gennemsnitlig klassekvotient på 25. Elevtalsprognose for Skovshoved Skole Kilde: SKUB 13. maj 2003 Skoleår BH.KL. 1.KL. 2.KL. 3.KL. 4.KL. 5.KL. 6.KL. 7.KL. 8.KL. 9.KL. Skovshoved Skole 2001/ / / / / / / / / / / / / / / / / Tal baseret på fremskrivning af antallet af klasser i skoleåret 2001/2002 Tal fra 2002-Befolkningsprognosen baseret på faktisk fødte og nettotilflytningen Tal fra 2002-Befolkningsprognosen baseret på endnu ikke fødte og nettotilflytningen Højeste tal i perioden
7 Hvordan omsættes værdierne til virkelighed? Værdiprogrammet Det er kommunalbestyrelsen, der efter indstilling fra skolens ledelse og skolebestyrelse, tager den endelige beslutning om skolens værdiprogram. Værdiprogrammet formulerer essensen af de diskussioner, som skolen har taget i forbindelse med værdifasen: Hvad skal bevares hvad skal vi bygge videre på? (Januar September 2004). Værdiprogrammet er udgangspunkt for samarbejdet mellem skole/- GFO og rådgivere i skitse- og ombygningsfaserne. Vi forventer at værdiprogrammet er færdigt til godkendelse i september Skitsering og projekteringsfasen Fra september juni 2004 skal vi diskutere, hvordan vi organiserer undervisningen og de fysiske rammer på Skovshoved Skole. Vi skal finde ud af, hvordan skolens værdier bliver til konkret hverdag. Vi skal omsætte de politisk udstukne rammer til en form, som vi på Skovshoved Skole mener giver den bedste retning mod en konstruktiv udvikling af skolen. Dét vil vi gøre ved at bruge den solide faglige viden og professionelle tilgang som vores lærere og pædagoger har. Med deres indsigt i børnenes faglige spredning og deres viden om pædagogik og læring skal vi finde ud af hvordan, vi skaber de bedste betingelser for fortsat udvikling til gavn for børnene. Når vi skal bygge skolen om, så de fysiske rammer understøtter form og indhold, får vi vejledning og støtte fra arkitekter og konsulenter. Vi skal selvfølgelig overholde folkeskoleloven og kommunens planer for skoleudvikling, budget og beslutninger vedrørende skolevæsenet. Dét er rammerne her udstikkes målene fagligt og socialt. Vores opgave er hvordan, vi forvalter undervisningen i en hverdag, og hvorledes vi skaber de bedste fysiske rammer for den hverdag. Du kan få information om skitser og projektering hos SKUB-Netværket eller S3-gruppen på Skovshoved Skole. Du er også velkommen til at give dem dine forslag og idéer til skitserings- og projekteringsfasen. Tidsplanen Kommunalbestyrelsen har vedtaget en tidsramme for det samlede SKUB-projekt, som er fastsat til at slutte med udgangen af Tidsplanen for det samlede projekt på Skovshoved har følgende faser: Status og konstatering (afsluttet januar 2004) Dialog og værdier (januar september 2004) Skitsering og projektering (september 2004 juni 2005) Byggeri (juni 2005 august 2006) Læs videre i folderen SKUB på Skovshoved Skole er et samarbejde som er uddelt til alle i januar 2004 eller klik ind på skolens hjemmeside: SKUB SKOVSHOVED SKOLE Status og Konstatering Dialog og værdier Skitsering, projektering og færdige tegninger Byggeri Fortsat udvikling August 2003 Januar 2004 September 2004 Juni 2005 August 2006
8 Vil du vide mere om rammerne for SKUB? Mere om SKUB Folkeskoleloven Gentofte Kommunes mål for skolevæsen basis boern skole.htm skolepolitiske_maal2003_2007.htm Plan 2003, den politiske ramme for SKUB processen SKUBs arbejdsdokumenter Dine kontakter på Skovshoved Skole: S3-gruppen er et forum oprettet under skolebestyrelsen. I S3-gruppen kan, de der ønsker at engagere sig særligt i SKUB-processen på Skovshoved Skole arbejde aktivt. S3-gruppen er forældrenes talerør til skolebestyrelsen. S3-gruppen består af forældre fra skolebestyrelsen, fra hvert klasseråd, fra GFO-rådene og fra andre interesserede fra skolens forældrekreds. Skovshoved.skole@gentofte.dk SKUB-netværket består af repræsentanter for skolens medarbejdere, ledelsen, forældre og fra kommunen. Netværksgruppen kan sætte ting i gang, tage diskussioner op og sørge for at alle bliver hørt. Skovshoved.skole@gentofte.dk Skolens ledelse Konstitueret skoleleder Lars Baaring Hansen, viceskoleleder Hanne Søberg, økonomi- og administrationsleder Mette Wybrandt, leder GFO Søstjernen Jørgen Nørgaard, souschef GFO Søstjernen Susanne Bonnesen, leder GFO Hyttefadet Henrik Bærentzen og souschef GFO Hyttefadet Lars Bruun. Tlf Skovshoved.skole@gentofte.dk
27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereJammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.
Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt
Læs mereSKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE
SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER INSPIRATIONSHÆFTE 2 SKOLEBESTYRELSENS LOKALE RAMMER OG MULIGHEDER Den nye folkeskolelov åbner op for lokal fleksibilitet omkring valg og sammensætning af skolebestyrelserne.
Læs merePLAN 2002 SKOLER I FORANDRING SKOLER I FORANKRING INDHOLD I PROCES DE FYSISKE FAKTA OG UNDERVISNING OG FRITID RAMMER FORUDSÆTNINGER
DE FYSISKE RAMMER PROCES INDHOLD I UNDERVISNING OG FRITID PLAN 2002 SKOLER I FORANDRING SKOLER I FORANKRING FAKTA OG FORUDSÆTNINGER INDLEDNING Plan 2002 Skoler i forandring Skoler i forankring udgør det
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mere17. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE
1. SKANDERUP-HJARUP FORBUNDSSKOLE Hjarupvej 16, 6580 Vamdrup Skanderup-Hjarup Forbundsskole var tidligere en fælleskommunal folkeskole for Vamdrup og Lunderskov kommuner. Skolen har elever i 1 spor fra
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereFællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling. Ordrup Skole Værdiprogram
Fællesskab, tryghed og omsorg er en forudsætning for leg, læring og udvikling Ordrup Skole Værdiprogram Ordrups værdibaserede program er udarbejdet og udgivet i et samarbejde mellem Ordrup skole, Grønnegården
Læs mereLæreplaner og læring i fritiden
Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber
Læs mereÅrsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006
Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereVelkommen til Maglegårdsskolen
Velkommen til Maglegårdsskolen Program 17.00-18.00 Maglegårdsskolen Skoleleder: Lars Baaring Hansen GFO-leder: Trine da Silva Weng 18.00-18.30 Åbent hus Børnehaveklasseledere og - assistenter: Susanne
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereGenerel information om skolen
Generel information om skolen Utterslev Skole er en folkeskole med fritidsordning og fritidsklub indviet i 2002 og genindviet i 2013 Skolen er tre sporet fra 0. til 5. årgang, to sporet fra 6 9. årgang
Læs mereBUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar
Læs mereBILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB
BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne
Læs mereSkoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Store Heddinge Skole Stevns Kommune 1. Indledning Stevns Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Store Heddinge Skole. Stillingen ønskes besat per 1. februar 2016. Dette notat er
Læs mereDEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN
JANUAR 2015 WWW.KULTURSTYRELSEN.DK DEN ÅBNE SKOLE SÅDAN GRIBER DU SAMARBEJDET MED SKOLEN AN DEN ÅBNE SKOLE 3 NY ROLLE TIL KULTURINSTITUTIONER OG FORENINGER Hvis du som kulturinstitution, idrætsklub, frivillig
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereForord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål
Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 9. FYNSLUNDSKOLEN. Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov
Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2010-2021 Bind III 9. FYNSLUNDSKOLEN Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov Fynslundskolens oprindelige bygninger udgøres af 2 bygningsfløje, orienteret nord-syd. Vestfløjen
Læs mereHøringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.
Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereNyt fra Bestyrelsen. struktur, der er baseret på medarbejderteams omkring 3 klasser, bliver præsenteret i næste SKUB NYT fra skolen.
Juni 2005 Nyt fra Bestyrelsen SKUB-udvalgets arbejde i 2005 Efter det endelige Værdiprogram blev godkendt i kommunalbestyrelsen og derefter uddelt til samtlige hjem i januar startede Skitserings- & Projekteringsfasen.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereOrientering til skolebestyrelserne
06. maj 2015 Orientering til skolebestyrelserne Tak til alle, der har taget aktivt del i at udvikle idéer til en strategi for Folkeskolen i Silkeborg frem mod år 2021. Børne- og Ungeudvalget har nu kigget
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.
Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereFysisk udviklingsplan for folkeskolerne 2014-2021 15. SDR. VANG SKOLE. Sdr. Vang 32, 6000 Kolding
Kolding Kommune Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne 214-221 Bind III 15. SDR. VANG SKOLE Sdr. Vang 32, 6 Kolding Sdr. Vang skole kan dateres tilbage til 1911 og der er siden foretaget udvidelser og
Læs merePædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge
Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne
Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mere3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området
3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen
Læs mereHøringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole
Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereTema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereØrstedskolen. - Offentligt Privat Partnerskab
Ørstedskolen - Offentligt Privat Partnerskab Ørstedskolen fremtidens skole Ørstedskolen fremtidens skole og et magnetfelt for læring Danmarks næststørste skole med placering i Rudkøbing og med dagens
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereMål og Midler Ungdomsskoler
Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereVi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereSkovshoved Skole Dokumentation fra storforældremøde d. 29. oktober 2003
Onsdag d. 29. oktober havde Skovshoved Skole og SKUB inviteret til det første arrangement i det ud- og ombygningsprojekt, som skolen skal i gang med. Vinteren 2003 står i statusfasens tegn (se tidsplan
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereIdrætsstrategi for Halsnæs Kommune
Idrætsstrategi for Halsnæs Kommune Forord Forord kommer senere Indledning I Halsnæs Kommune har vi en kultur- og fritidspolitik, som løber frem til år 2020. Ligeledes er der for perioden 2015-2018 afsat
Læs mereTilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009
N. Kochs skole Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2008/2009 Der har været gennemført tilsynsbesøg den 11. december 2008 og den 11. juni 2009. N. Kochs Skole blev grundlagt
Læs mereOmbygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm
Ombygning af Helenhallen Vidensmarked på Herlufsholm Projektbaggrund I dag efterspørger det moderne videnssamfund elever med stærke faglige, tværfaglige og fleksible kompetencer, der kan omsætte deres
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereSlut-evaluering. Side 1 af 7. 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig udvikling
Side 1 af 7 Skolekonsulenterne og Udgår pga. ny arbejdstidsaftale Kommentar Vision og konkret mål Midtvejsevaluering Slut-evaluering 1. Vision: Skolevæsenet skal have tilbud for alle elever og være i stadig
Læs mereHG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016
HG s repræsentantskabsmøde 24.02.2016 Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE 24.02.2016 Beretning I min beretning vil jeg komme ind på følgende emner 1. Medlemstal og afdelinger 2. HG s vision og værdier
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereBALLESKOLENs informationsmøde
BALLESKOLENs informationsmøde OM FORSLAGET TIL NY SKOLESTRUKTUR Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Torsdag den 22. oktober kl. 19-21 Program Kl. 19-19:10 Skolebestyrelsen på Balleskolen byder velkommen
Læs merevirum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008
1 virum skole bestyrelsens årsberetning 2007/2008 2 Virum Skoles vision udarbejdet 2006 Virum Skole er skolen, som tør, vil og kan udvikle egen praksis, så eleverne er i stand til at leve i en verden i
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen
Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog
Læs mereFokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Læs mereUdviklingsplan for institutionerne på Hindsholm
Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs merePURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen
PURHUS KOMMUNE Social- og kulturforvaltningen Bakkevænget 16, 8990 Fårup Telefon 86 45 21 11, telefax 86 45 26 80 Eksp. 10-12, torsdag tillige 15-16.30 Tlf.eksp. Mandag-torsdag 8-15, fredag 8-12.30 Postgirokonto
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereSkolens funktion og det pædagogiske indhold
R I N G S T E D K O M M U N E A S G Å R D / B E N L Ø S E S K O L E Skolens funktion og det pædagogiske indhold Januar 2012 1 Skolens pædagogiske indhold...2 1.1 De overordnede værdier for skolen...2 1.2
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFusions- og udviklingsforløb
Fusions- og udviklingsforløb 4 skoler, 110 lærere og 1060 elever Fusion er en proces, hvor mellemtiden er central Retning Hverdag Træthed Chock Mellemtid Afprøvning Afsked Usikkerhed Relationelt perspektiv
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs merePræsentation. Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune
Velkommen Præsentation Thomas Petersen Konsulent skoleområdet Solrød Kommune Lærer 10 år Skolebestyrelsesmedlem 5 år. Ungdomsskoleleder Erhvervsleder Chef og underviser i læring.dk Teamsamarbejde som professionel
Læs mereArbejdsgruppe 3`s forslag til ny børne/ungepolitik på Hindsholm marts 2007
Arbejdsgruppe 3`s forslag til ny børne/ungepolitik på Hindsholm marts 2007 1 VISION.: Et samlet Hindsholm på institutions- og skoleområdet. BÆRENDE VÆRDIER HERFOR: En samlet skole på 2 matrikler. Bevarelse
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereSkoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer
Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb
Læs merePrincip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen
Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen Overordnet princip Skole/hjemsamarbejdet på Byskovskolen bygger på gensidig åbenhed mellem bestyrelse, skole, hjem og elev. Udgangspunktet er tillid og
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mereBLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk
BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereFuresø Kommunes børne- og ungepolitik. Ambitioner og muligheder for alle. Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole
Furesø Kommune Børne- og Ungepolitik 2013 25 Center for Børn og Familie Center for Dagtilbud og Skole Furesø Kommunes børne- og ungepolitik Ambitioner og muligheder for alle Indhold VELKOMMEN 5 VISIONEN
Læs mereDer er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:
Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag
Læs mereTJØRNEGÅRDSKOLEN. Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Mandag d. 8. november 2004 kl. 19.00
TJØRNEGÅRDSKOLEN ROSKILDE KOMMUNE Dato: 22. oktober 2004 Til forældre med børn, der skal i børnehaveklasse til august 2005! Kære forældre! Tjørnegårdskolen inviterer til informationsmøde på skolen Mandag
Læs mereML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700
Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle. 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087
Læs mere