P l a n D i a l o g o g b y g g e r i

Transkript

1 G e n t o f t e K o m m u n e P l a n D i a l o g o g b y g g e r i Gentofte Kommune er i gang med at ud- og ombygge Maglegård, Gentofte og Tjørnegård skoler, og projektere en ny skole, Hellerup Skole beliggende på Tuborg Syd. Derfor vil skoleudbygningsprojektet i 2001 inddrage flere brugere i alle distrikter gennem en fortsat dialog omkring læring i nye fysiske rammer. I 1999 var der fokus på analyse og dialog omkring fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune. I 2000 har der været fokus på de første byggerier og udvikling i de tre distrikter og Hellerup. I 2001 vil skoleudbygningsprojektet, SKUB, fokusere på en bredere dialog med brugerne i alle 11 distrikter, samtidig med at bygge- og udviklingsprojekterne fortsætter. Som led i den løbende planlægning i skoleudbygningsprojektet er planen for gennemførelse af udbygning og udvikling af skolevæsenet frem til 2005 blevet revideret. Dette er sket med udgangspunkt i: Folkeskoleloven Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen Plan 2000 og aktiviteterne i 2000 Plan 2001 dialog og byggeri, udgør det politiske grundlag for den fortsatte udbygning. Planen beskriver overordnet, hvordan fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune skal se ud. Den egentlige konkretisering vil ske i de enkelte distrikter gennem de enkelte udbygnings- og udviklingsprojekter i distrikterne. Planen revideres en gang årligt i forlængelse af budgetvedtagelsen for det kommende år. Plan 2001 indeholder: 1. Status på aktiviteter i Perspektiv, der viser den retning skoleudbygningsprojektet efter kommunalbestyrelsens beslutning skal udvikle sig i. 3. Program, der beskriver, hvilke aktiviteter, der udføres i den kommende periode af udbygningen.

2 G e n t o f t e K o m m u n e S k o l e u d b y g n i n g s p r o j e k t e t P l a n D i a l o g o g b y g g e r i byggeri tre skoler Sta t u s I januar 2000 vedtog kommunalbestyrelsen Plan udbygning og udvikling. Plan 2000 beskrev overordnet, hvordan fremtidens mønsterskolevæsen i Gentofte Kommune skal se ud, og udgjorde det politiske grundlag for skoleudbygningsprojektets aktiviteter i år I 1999 og 2000 er der besluttet en række tillægsopgaver for i alt 37 mio. kr., som er finansieret af rådighedsbeløbet til skoleudbygningen. Rådighedsbeløbet er derfor i forbindelse med Budget 2001 forøget med 37 mio. kr., således at det oprindeligt fastsatte kvalitetsniveau kan fastholdes. Det samlede rådighedsbeløb til skoleudbygningsprojektet, er nu på 511 mio. kr. Heraf er de 65 mio. kr. anvendt i 1999 og I løbet af 2000 igangsattes en intensiv byggeproces i tre distrikter: Gentofte, Maglegård og Tjørnegård. Byggeprocesserne var- og er fortsat, baseret på en tæt dialog mellem medarbejdere, ledelser, repræsentanter fra forældrebestyrelserne, arkitekter og projektgruppen. Alle tre skoler vil gennemgå en omfattende indvendig ombygning karakteriseret ved, at de understøtter forskellige læringsmetoder og organisationsformer, der tager udgangspunkt i, at børn er forskellige og derfor lærer forskelligt. Der er udarbejdet og godkendt byggeprogram, projektforslag og hovedprojekter for alle tre distrikter, og byggerierne gik i gang i november-december måned Der anvendes flest ressourcer på at ombygge de eksisterende rammer, nybyggeri sker i mindre omfang. Hver skole vil fremover kunne rumme op til 750 elever. 2 Fire normalklasser på Maglegård før ombygning Efter ombygning, tre hjemklasser og tilhørende fællesarealer med toilet, elevskabe og køkken

3 Hellerup Skole udvikling skole og fritid I år 2000 startede arbejdet med at udvikle og tegne Hellerup Skole. Byggeprogrammet for den nye skole er udarbejdet i samarbejde med en netværksgruppe, bestående af forældre til kommende elever på den nye skole og medarbejdere fra kommunens skolevæsen. Byggeprogrammet blev godkendt i kommunalbestyrelsen i august I byggebranchen er der opstået et behov for at ændre på de traditionelle roller som et byggeris parter gennemfører et projekt under, og der er i år 2000 set på nye samarbejdsformer. Den valgte samarbejdsform er partnering. En samarbejdsaftale mellem byggeriets parter, baseret på åbenhed og dialog. Formen lægger op til en tidlig inddragelse af entreprenøren i processen, og på den måde deltager entreprenøren i budgetfastlæggelsen. Metoden indebærer, at der i hele forløbet arbejdes med åbne kalkulationer. Projektforslaget er i færd med at blive udarbejdet. Her konkretiseres Hellerup Skole, der i sin form fremmer læring, som passer til den enkeltes behov, faglige udvikling og personlige modenhed. Hellerup Skole skal ydermere fremme læring i fællesskaber på tværs af alderstrin. Der er etableret et nyt elvte skoledistrikt til den nye skole i Hellerup, og i skoleåret 2000/2001 har kommunen købt en villa ved Tranegårdskolen. Villaen huser midlertidigt det elvte distrikts to børnehaveklasser. I efteråret 2000 igangsatte samtlige skoledistrikter i kommunen i alt femten udviklingsprojekter. Udviklingsprojekterne har til formål at understøtte udviklingen af fremtidens folkeskole i Gentofte Kommune, og involverer aktivt cirka trehundrede medarbejdere og totusind børn. Projekterne fokuserer især på øget samarbejde mellem skole og fritid og projektorienteret undervisning. Udviklingsprojekterne understøttes bl.a. af et læringsforløb for fyrre medarbejdere med titlen: Underviseren som proceskonsulent. I hvert distrikt arbejder en netværksgruppe med koordinering og gennemførelse af skoleudbygningsprojektets aktiviteter. Netværksgrupperne består af medarbejdere og repræsentanter fra ledelserne, og får støtte af otte proceskoordinatorer, der har til formål at understøtte processer og projekter i distrikterne. Proceskoordinatorerne er medarbejdere, der har gennemgået et kursus i procesledelse. Det er besluttet at gennemføre et fem ugers uddannelsesforløb for alle medarbejdere i Maglegård distriktet. Hovedvægten i forløbet lægges på at styrke medarbejdernes evne til at skabe læringssituationer, hvor eleverne erfarer, udnytter og udvikler egne ressourcer inden for såvel faglige kompetencer som den personlige og alsidige udvikling. Den 1. august 2000 blev alle legestuer og fritidshjem i Gentofte Kommune til Gentofte Fritidsordning (GFO). Samtidig blev de organisatorisk en del af skolerne i de enkelte skoledistrikter. I flere af de femten udviklingsprojekter i de enkelte skoledistrikter arbejder lærere og pædagoger tæt sammen om at skabe en større sammenhæng mellem skole og fritid. I byggeprogrammet for Hellerup Skole og i forbindelse med om- og udbygningen samt dialogprocesserne i de tre distrikter, hvor der nu udog ombygges, besluttede man at fokusere på en tæt sammenhæng mellem skole og fritid, både med hensyn til de fysiske rammer og indholdet i skole og fritid. 3

4 G e n t o f t e K o m m u n e S k o l e u d b y g n i n g s p r o j e k t e t P l a n D i a l o g o g b y g g e r i tandpleje prognoser Der er truffet beslutning om, at der arbejdes videre med, at tandplejen skal samles på 3-4 distriktsklinikker og gerne i forbindelse med kommunens skoler. Samtidig bibeholder man den centrale klinik beliggende på Hellerupvej. Formålet med at samle tandplejen er at skabe nogle funktionsmæssige bedre klinikker med øget mulighed for faglig udvikling, bedre service i form af ensartethed i behandlingerne og mindre sårbarhed ved sygdom og andet fravær. Samtidig er det et mål at effektivisere de årlige driftsomkostninger. Elev- og klassetalsprognosen fra år 2000 viser, at det forventede maksimum for antal elever er lavere end de tidligere år. Nemlig omkring i 2009, mod tidligere forventet Denne relative store ændring fra et år til at andet skyldes, at forudsætninger for kommunens befolkningsprognose 2000 er ændret som følge af en lavere nettotilflytning til kommunen i perioden end i årene før. Tendensen i år 2000 viser et fortsat lavere niveau for nettotilflytningen. Skoleudbygningsprojektet har i år 2000 gennemført et nyt projekt, der havde til formål at tilvejebringe et endnu bedre prognosegrundlag for udbygningsplanlægningen i skoleudbygningsprojektet. Målet er at tilpasse skolestrukturen og den samlede kapacitet til det forventede behov bedst muligt, så ressourcerne anvendes optimalt. De første resultater af analyserne i befolkningsprognoseprojektet viser, at aldersgruppen 40 til 70 år har en samlet størrelse og boligadfærd, der gør, at denne gruppe beslaglægger og fortsat vil beslaglægge en forholdsvis stor del af boligmassen i Gentofte Kommune de næste 10 år. Det betyder, at der ikke vil blive frigivet så mange boliger som tidligere. På baggrund af dette vil et bud på den kommende elevtalsprognose ligge et sted mellem og elever i P e r s p e k t i v Fundamentet for følgende beskrivelse af de overordnede perspektiver for skoleudbygningsprojektet, er Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen og politiske beslutninger vedrørende projektet: 1. Indholdet i undervisning og fritid 2. De fysiske rammer 3. Planlægningsprocessen Helhedsvurderingerne i projektet fastholdes, idet indhold, rammer og proces er elementer, der er afhængige af hinanden. Indhold i undervisning og fritid Skoleudbygningsprojektet tager udgangspunkt i Gentofte Kommunes vision fra 1998 om at skabe et mønsterskolevæsen i om- ud- og nybyggede rammer. Det er et afgørende mål, at det faglige niveau fortsat skal højnes og give eleverne optimale muligheder for faglig fordybelse, så de lærer mere. Læringsmiljøet skal være inspirerende for både børn og voksne, og pædagogik og organisering af undervisningen i konstant udvikling. Det er et mål, at børnene tilegner sig færdigheder, der gør dem i stand til at tilegne sig og producere ny viden. Byg- 4

5 ningerne skal understøtte den pædagogiske og organisatoriske praksis. Byggeriet lægger op til en udviklingsindsats omkring en pædagogisk og organisatorisk praksis, hvor der tages større hensyn til det enkelte barns forudsætninger og udvikling, og hvor undervisningen bliver tilrettelagt ud fra et helhedssyn. Det betyder, at samarbejdet mellem skole og fritid intensiveres, og at medarbejderne i skole og fritid må gennemgå uddannelsesforløb, der klargør dem til at undervise i fremtidens mønsterskolevæsen. klassen undervisning skole og fritid læring specialundervisning udviklingen Klassen er undervisningens bærende enhed og er den gruppe, der giver børnene det primære sociale tilhørsforhold med fællesskab og tryghed som bærende værdier. Undervisningen af den enkelte elev tager udgangspunkt i elevens forudsætninger og aktuelle udviklingstrin med sigte på det enkelte barns potentiale. Hermed er undervisningsdifferentiering et væsentligt princip for undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hertil kommer, at elever har forskellig måde at tilegne sig viden på, og at undervisningen bl.a. derfor hensigtsmæssigt kan organiseres på tværs af alder, fag, klasser og klassetrin. Det er et mål at styrke samarbejdet mellem områderne førskole, indskoling, skole og GFO, da det vil skabe større helhed i barnets hverdag. Ud over at formidle den faglige viden, er der fokus på barnets personlige udvikling. Det sker gennem, at lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om det enkelte barn. Et sådant samarbejde vil være med til at skabe helhed i barnets hverdag, og bidrage til det enkelte barns trivsel. Når mindre børn lærer sker det gennem leg og mere strukturerede forløb. Når børnene bliver ældre, skærper de formelle og uformelle læreprocesser børns evne til at lære at lære. Foruden den kendte klassiske og instruktive undervisning, vil der også være strukturerede planlagte forløb og aktiviteter, som det enkelte barn selv inviteres til at være med til at styre og forme under lærernes supervision og ansvar. Andelen af børn med særlige behov stiger såvel i Gentofte Kommune som i resten af landet. Derfor er det vigtigt, at der er rum til alle børn på skolerne og i institutionerne. Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen bearbejder i samarbejde med distrikterne denne problemstilling i projektet "Den rummelige Folkeskole". Målet er en 3-årig handleplan, der beskriver såvel nye initiativer som fortsat udvikling af kendte aktiviteter på området. Det er et mål, at andelen af børn, der henvises til specialundervisning, reduceres. Metoderne hertil forventes at være ændrede undervisningsformer, ændrede samarbejdsformer blandt det pædagogiske personale, ændrede organisationsformer af børnenes læringsprocesser, ændrede fysiske rammer samt yderligere udvikling af det professionelle personales kompetencer. Skolebestyrelser, GFO- og skoleledelser, lærere, pædagoger, forældre og børn udarbejder i fællesskab rammerne for indholdet i undervisningen og fritiden, og overordnede rammer for undervisningens organisering. GFO- og skoleledelser, lærere og pædagoger forestår indholdet i rammerne. Udviklingen sker inden for beskrivelserne i: Mål for Gentofte Kommunes Skolevæsen og Folkeskoleloven fra Der hentes inspiration fra eksperter inden for pædagogik, organisation og byggeri samt den generelle samfundsudvikling. 5

6 G e n t o f t e K o m m u n e S k o l e u d b y g n i n g s p r o j e k t e t P l a n D i a l o g o g b y g g e r i struktur udbygning De fysiske rammer Der er elleve distrikter, hvor Munkegård og Tranegård er to sporede, mens de øvrige skoler er tre sporede. For at kunne imødekomme et evt. yderligere behov efter 2005 til skole- og fritidskapacitet, som forventet i tidligere års prognoser, reserveres et areal i kommunen, der skal kunne anvendes til skoleformål. Efter planen vil befolkningsprognoseprojektet have et forslag til en ny befolkningsprognose i april En eventuel justering af den samlede planlagte kapacitet kan således nås, inden de næste byggeprojekter igangsættes i foråret Indtil da fastholdes en udbygning til en samlet kapacitet på elever svarende til 31 spor. Udbygningsperioden for samtlige distrikter strækker sig over en periode på otte år; fra 1998 og frem til Maglegård, Tjørnegård og Gentofte er de første skoledistrikter der om- og udbygges, og er klar til ibrugtagning i henholdsvis oktober og december måned år klasse Organisering af undervisningen i 10. klasse foregår på de enkelte skoler frem til 2002, og samles på Hellerup Skole i perioden 2002 til specialundervisning idræt bygningsstørrelse Det er et mål, at ændrede læringsformer, undervisningsdifferentiering og projektet Den Rummelige Folkeskole, kan nedbringe andelen af elever med behov for specialundervisning. På den baggrund bliver behovet for ud- og ombygningsprojekter på specialskolerne vurderet og fastlagt forud for de planlagte udviklings- og byggeprojekter. Der tages desuden hensyn til specialundervisningsanalyserne i delrapport juni I 2001 igangsættes aktiviteter på Søgårdsskolen med henblik på at ombygge skolen til ibrugtagning august I forbindelse med skoleudbygningsprojektet samvurderes behovet for idrætsfaciliteter til skole og fritid. Det er et mål at faciliteterne udbygges på en måde, der giver en optimal udnyttelse over hele dagen og ugen. Det er ligeledes et mål, at det skal være mere naturligt for børnene at bevæge sig fra det stillesiddende til det fysiske. Der udarbejdes i Børne-, Skole- og Fritidsforvaltningen en flerårig handleplan, der anviser såvel fysiske udbygningsmål som mål for kompetenceudvikling blandt det pædagogiske personale med henblik på at udfordre alle børn til mere omfattende fysisk aktivitet, såvel i skoletiden som i fritiden. Arealberegningerne baseres på antal elever. Forudsætningen for beregningerne af skolestørrelser i skoleudbygningsprojektet for folkeskolerne er: 25 elever pr. klasse i gennemsnit over hele skoletiden (23 i bh.-klasse) Et nettoareal på 9,12 m² pr. elev, svarende til et bruttoareal på 11 m² Erfaringerne fra byggeprojekterne på Maglegård, Gentofte og Tjørnegård skoler viser, at disse forudsætninger er et godt grundlag for at om- og udbygge skolerne i forhold til målene for Gentofte Kommunes skolevæsen. indretning Bygningerne planlægges til fleksibel brug, så de kan håndtere det stigende elevtal og senere et faldende elevtal. Det er et mål, at bygningerne aldrig vil 6

7 komme til at virke hverken overfyldte eller tomme. Bygningerne vil blive indrettet mangfoldigt frem for ensartede, med henblik på mange forskellige anvendelsesmuligheder blot ved at bevæge sig fra et rum til et andet. hjemklasseprincip Alle klasser skal som princip have mulighed for eget hjemklasselokale. Hjemklasselokalet er børnenes fysiske base, som de selv skal præge, og som indrettes til forskellige undervisnings-, arbejds- og samværsformer. Hjemklassens funktion og indretning afhænger af elevgruppens alder, og den enkelte skole. Skitse til hjemområde og hjemklasser for tre klasser på Hellerup Skole, tegningen viser et område på i alt ca. 390 m² fagcentre skole og GFO Faglokaler omdannes til fagcentre. Beslægtede fag bliver samlet i tværfaglige inspirerende værksteder, og kan i højere grad bruges til tværfaglige projektorienterede aktiviteter. Udeområder som læringsmiljøer vil blive inddraget i fagcentrene. Ud fra ønsket om at udnytte de fysiske rammer optimalt etableres de bedste muligheder for, at skole og fritid i fællesskab kan anvende de udendørs og indendørs faciliteter. Den fælles udnyttelse af faciliteterne gælder i særlig grad skole og GFO. I forbindelse med de enkelte projekter vurderes mulighederne for indretning til fælles udnyttelse. I relation til de afsatte rammer, er det hensigten at forbedre mulighederne for både skole og GFO. Planlægningsprocessen grundlaget Inden for folkeskoleloven og de mål og rammer Kommunalbestyrelsen fastsætter har skolebestyrelsen ansvaret for organiseringen af undervisningen. Skoleledelse og lærere har ansvaret for undervisningens tilrettelæggelse. Kommunalbestyrelsen har i "Mål for Gentofte Kommunes skolevæsen " 7

8 G e n t o f t e K o m m u n e S k o l e u d b y g n i n g s p r o j e k t e t P l a n D i a l o g o g b y g g e r i samt i "Vedtægt for styrelse af Gentofte Kommunes folkeskolevæsen" fastlagt mål og rammer herfor. Det er fortsat en ambition at involvere alle brugere aktivt i udformningen af fremtidens mønsterskolevæsen i Gentofte Kommune. inddragelse uddannelse fortsat proces udvikling Der arbejdes ud fra værdierne om, at beslutninger tages, når viden er størst, og at dialog giver mulighed for, at brugerne inddrages aktivt i projektet. Inddragelse gør, at de involverede tager ejerskab til projektet, og påvirker det. Målet er et bedre resultat, som brugerne kan tilslutte sig. Den hidtidige aktive brugerdeltagelse i processen har skabt ejerskab til projektet, og har samtidig bidraget til den indholdsmæssige udvikling af projektet. Gennem dialog vil skoleudbygningsprojektet også fremover satse på den brede brugerinddragelse i alle distrikter. Det generelle tema vil være læring i nye fysiske rammer med nye organisatoriske strukturer og pædagogisk indhold. Der vil være overordnede dialoger om indholdet i mønsterskolen, samt mere specifikke dialoger om konkrete udviklings- og udbygningsprojekter i de enkelte distrikter. Evalueringen af de igangværende udviklingsprocesser underbygger dette, og vil fremover give inspiration til udviklings- og byggeaktiviteterne i de øvrige distrikter, hvor den aktive brugerinddragelse fortsætter. Det planlægges, at der er tilstrækkelige uddannelsesmæssige muligheder for medarbejderne, med henblik på at udvikle undervisningskompetencer, samt opsamle og formidle de erfaringer de enkelte skoler konkret gør sig. Lærings- og udviklingsforløb for lærere og pædagoger er derfor højt prioriteret, idet man bestræber sig på at skabe et inspirerende læringsmiljø for både børn og voksne i distrikterne. Lærerene og pædagogernes faglige kompetencer styrkes til at håndtere nye undervisningssituationer og nye måder at organisere undervisningen. Uddannelsesforløbene for medarbejderne fokuserer derfor på, at undervisningen bliver mere proces- og målorienteret, samt undervisningsmetoder, der tilgodeser det enkelte barn og klassen som helhed. Det er vigtigt for udviklingen af mønsterskolen fortsat at involvere brugerne i udarbejdelsen af det konkrete indhold i projektet. Derfor skal der fortsat inspireres og tages initiativ til dialog med brugerne omkring udviklingen. P r o g r a m Programmet beskriver de aktiviteter i skoleudbygningsprojektet, som skal besluttes og gennemføres i den kommende programperiode. Den fortsatte udvikling i distrikterne sker gennem en bred involvering af børn, forældre, lærere, pædagoger og ledelser, samt gennem inspiration og vidensdeling på tværs af distrikterne og mellem brugerne, og uddannelse af medarbejderne. 8

9 Udviklingsaktiviteter vil have fokus på : De fysiske rammer Den organisatoriske praksis Den pædagogiske praksis udbygningsprojekter Rækkefølgen for udbygningen er prioriteret efter kapacitets- og moderniseringsbehov. Der iværksættes aktiviteter i 2001 i overensstemmelse med følgende rammetidsplan: Distrikt Igangsætning Ibrugtagning Aktiviteter i 2001 Gentofte Maglegård Tjørnegård Hellerup pr. december pr. oktober pr. 1. august Udførelse Udførelse Grundkøb Projektforslag Projektering Udførelse Ordrup Specialskoler Dyssegård pr. 1. august Udvikling Byggeprogram Projektforslag Se note Munkegård ? pr. 1. august Se note Bakkegård Tranegård pr. 1. august Generel overordnet planlægning Skovgård Skovshoved pr. 1. august Generel overordnet planlægning Rammetidsplan for fysisk udbygning note Rækkefølgen i rammetidsplanen er ændret siden Plan Der har været en forudsætningsfejl vedrørende antallet af klasselokaler på Dyssegårdsskolen. Dette betyder, at udbygningen af Dyssegårdsskolen skal igangsættes i 2001 mod tidligere forventet i Endvidere afventes afklaring af muligheder for Munkegårdsskolen som følge af bygningsfredningen. modtagelsesklasser Den nuværende ordning for modtagelsesklasser på Munkegårdsskolen og på Ungdomsskolen fastholdes indtil videre. 10. klasse Hellerup Skole danner i perioden 2002 til 2006 den fysiske ramme for 10. klasserne. 10. klasseområdet er en del af den planlægningsproces, interessentgruppen for Hellerup Skole gennemgår. 9

10 G e n t o f t e K o m m u n e S k o l e u d b y g n i n g s p r o j e k t e t P l a n D i a l o g o g b y g g e r i GFO specialskoler midlertidig kapacitet Gentofte Fritidsordninger (GFO) indgår i udbygnings- og udviklingsprojekterne i distrikterne med henblik på at skabe større sammenhæng mellem undervisning og fritid, og fælles udnyttelse af de fysiske rammer. I forlængelse af dialogforløbet omkring Den rummelige folkeskole i Gentofte Kommune gennemføres kompetenceudviklingsprojekter for medarbejderne med henblik på ændrede læringsformer og undervisningsdifferentiering. Formålet er at reducere behovet for specialundervisning. Formålet er yderligere at kvalificere det enkelte barns læring med udgangspunkt i dets egne potentialer og forudsætninger. Resultatet af dialogforløbet er en kommunal handleplan for det samarbejdende område normalundervisning, specialundervisning og rumlighed. Handleplanen danner sammen med delrapporten, der angiver det aktuelle talmateriale, også grundlag for at fastlægge den fremtidige kapacitet på kommunens to specialskoler. Herefter kan udviklings- og byggeprojekt for specialskolerne Søgård og Lille Tjørnegård - igangsættes. Der gennemføres delprojekter, der har til formål at gennemføre midlertidige løsninger for afhjælpning af akutte kapacitetsbehov i distrikterne indtil byggeprojekterne er gennemført. Det drejer sig om følgende distrikter: Bakkegård Fritidsordningen fra 2001 Dyssegård Undervisning fra 2001 Ordrup Undervisning og fritid i 2001 og 2002 Der planlægges med en løsning som en del af udviklingsprojekterne med øget integration mellem skole og fritid som på Skovgårdsskolen. Indgår på planlægningsstadiet i udviklingsprojekterne i Bakkegård og Ordrup distrikt. Skovgård Hellerup Fritidsordning i 2001 og 2002 Undervisning og fritid i 2001 og 2002 Planlægning af løsning er igangsat Planlægning af løsning med opstilling af midlertidig pavillon er igangsat. Specialskoler Behovet for eventuel midlertidig kapacitet fra august 2001 vurderes februar 2001 ny skole,etableringen af Hellerup Skole medfører igangsætning af følgende aktiviteter: Planlægning af indskrivning og forløb for opstart af Hellerup Skole, herunder midlertidige rammer vil være en dialogfase. I januar/februar 2002 tilkendegiver forældrene deres ønske om overflytning til Hellerup Skole. De børn, der allerede er indskrevet til Hellerup Skole overflyttes automatisk. Organisation for Hellerup Skole med bestyrelse, ledere og medarbejdere. 10

11 økonomioversigt Anslåede investeringsplaner, der danner forudsætning for aktiviteterne i projektet. Forventet forbrug over årene i 2001 niveau, mio. kr.: Før I alt Investeringsoversigt i Budget 2001 udbygningsplanen i Plan Fordeling af rådighedsbeløbet på 511 mio. kr. på aktiviteter: Aktivitet Fordeling Anlægsudgift 10 eksisterende skoledistrikter 290 Anlægsudgift ny skole, Hellerup distrikt incl. inventar (incl. køb af Villa på Gersonsvej 38) 135 Inventar, udstyr og undervisningsmidler til 10 distrikter 20 Uddannelse 21 Overordnet projektstyring og koordinering 33 Midlertidig genhusning 5 Akut vedligeholdelse 7 I alt 511 Ud over det fordelte rådighedsbeløb forventes der i 2001 en beslutning om rammer for ud- og ombygning af specialskolerne, gennemførelse af ændret struktur i tandplejen, regulering for prisforskellen mellem kommunens prisfremskrivningsindeks og det forventede indeks for de resterende 7 distrikter og Hellerup Skole og endelig prisvurdering af byggeprojekterne i de resterende 7 distrikter i forhold til niveauet i de første distrikter. 11

12 G e n t o f t e K o m m u n e Skoleudbygningsprojektets aktiviteter i 2001 fremgår af nedenstående. Aktivitet Distrikt Beskrivelse Udvikling Alle distrikter Der planlægges med udviklingsaktiviteter med fokus på de fysiske rammer, den organisatoriske og pædagogiske praksis og integration af IT-fokus. 5 ugers efteruddannelse for alle medarbejdere i Maglegård distrikt Udviklingsprojekter vedrørende fysiske rammer, indretning og undervisningsformer. Udbygningsprojekt Gentofte Maglegård Tjørnegård Udførelse Udbygningsprojekt Hellerup Grundkøb Projektforslag Projektering Udførelse Udbygningsprojekt Ordrup Specialskoler Dyssegård Udvikling Byggeprogram Projektforslag Udbygningsprojekt Munkegård Udvikling Byggeprogram Fredningssag 10. klasse Alle distrikter 10. klasseområdet involveret i planlægningen af Hellerup Skole GFO Specialskoler Alle distrikter Alle distrikter Indgår i udbygnings- og udviklingsprojekterne. Fastlæggelse af kapacitet på specialskolerne Ny skole Hellerup Planlægning af indskrivning og opstart af ny skole Etablering af organisation for Hellerup Skole Midlertidig kapacitet Bakkegård Dyssegård Hellerup Ordrup Skovgård Iværksættelse af projekter, der skal gennemføre midlertidige løsninger for afhjælpning af akutte kapacitetsbehov indtil byggeprojekter er gennemført Ny struktur i tandplejen Alle Planlægning af gennemførelse af ny struktur med centrale klinikker. Plan 2001 er godkendt af Kommunalbestyrelsen den 26. marts Følg med på skub.dk