Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark"

Transkript

1 7. UDKAST Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen Journal nr.: 07/23805 Telefon: Dato: 7. juli 2008 Energi- og miljøredegørelse 2007 Region Syddanmark X:\Regionssekretariatet\_Fælles\Forretningsudvalget 2008\Møde \Bilag a - Energi og miljøredegørelse 2007.DOC

2 Side 2 af 36

3 INDHOLD 1. ENERGI- OG MILJØPOLITIK NATIONAL ENERGISTRATEGI AFTALE MELLEM DANSKE REGIONER OG ENERGI- OG KLIMAMINISTEREN REGLER FOR BYGGERI... 6 Bygherrepolitik... 6 Organisering af intern energi- og miljøstyring INDSATSOMRÅDER ENERGI- OG MILJØSTYRING... 8 Sygehuse... 8 Institutioner... 8 Regionshuset ENERGIBESPARELSER... 9 Institutioner MILJØREDEGØRELSER... 9 Fredericia og Kolding Sygehuse... 9 Give og Vejle Sygehuse... 9 Sygehus Sønderjylland REGISTRERING AF FORBRUG Sygehusene Institutioner Regionshuset FORBRUG REGION SYDDANMARK Arealer Varmekilder El Varme Vand SYGEHUSE Sundhed Psykiatri INSTITUTIONER REGIONSHUSET SATELLITTER Serverrum FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER ENERGIMÆRKER BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI MILJØBEVIDSTE INVESTERINGER ENERGI- OG MILJØLEDELSE Sygehuse Institutioner ENERGIEFFEKTIVISERING EDB-CENTRALER FORBRUGSREGISTRERING BILAG 1. STAMOPLYSNINGER Side 3 af 36

4 BILAG 2. BYGHERREPOLITIK BILAG 3. ORGANISERING AF INTERN ENERGI- OG MILJØSTYRING BILAG 4. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI BILAG 5. FORBRUGSDATA Side 4 af 36

5 Forord Energi- og miljøredegørelse 2007 for Region Syddanmark er regionens første energi- og miljøredegørelse. Redegørelsen er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri i Region Syddanmark, der blev godkendt af Regionsrådet d. 5. februar Med byggereglerne har Regionsrådet indført energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Rammerne for regionens energi- og miljøindsats er fastsat i et særskilt afsnit, Organisering af Region Syddanmarks interne energi- og miljøstyring. Regionsrådet følger energi- og miljøindsatsen ved behandling af regionens årlige energi- og miljøredegørelse. Region Syddanmark er etableret i forbindelse med strukturreformen og har overtaget en række opgaver fra 4 tidligere amter, der samtidig blev nedlagt. Regionens opgaver omfatter drift af offentlige sygehuse indenfor sundhed og psykiatri. Region Syddanmark har endvidere ansvaret for en række sociale og socialpsykiatriske tilbud samt aktiviteter indenfor regional udvikling. Regions Syddanmarks tilgang til energi- og miljøområdet bygger på den nationale energi- og miljøstrategi, der har til formål at nå nationale og internationale målsætninger på energi- og miljøområdet. Region Syddanmarks energi- og miljøredegørelse beskriver overordnet de energi- og miljømæssige påvirkninger, der følger af Regions Syddanmarks aktiviteter. Der redegøres for særlige indsatser og initiativer, der har til formål at begrænse aktiviteternes skadelige påvirkninger af klimaet og det ydre miljø med henblik på at nå nationale og regionale målsætninger. Regionens energi- og miljøindsats i 2007 har umiddelbart været en videreførelse af indsatsen i de 4 tidligere amter. Regionsrådets egen energi- og miljøpolitik samt handleplaner vil afspejles i de kommende års energi- og miljøredegørelser. Region Syddanmarks årlige energi- og miljøredegørelser har ikke med nærværende redegørelse fundet sin endelige form, men vil udvikle sig i de kommende år. Læsere af redegørelsen er velkomne til at kommentere form og indhold, og til at komme med forslag til forbedringer. Side 5 af 36

6 1. Energi- og miljøpolitik 1.1 National energistrategi Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Social-demokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti indgik d. 10. juni 2005 aftale om den fremtidige energispareindsats Aftalen fastlægger rammerne for energispareindsatsen samt hovedelementerne heri i de kommende år. Om baggrunden for aftalen hedder det bl.a.: Der er behov for en ambitiøs og dynamisk energispareindsats. Besparelser i energiforbruget gennem effektivisering af energianvendelsen medvirker til vækst og erhvervsudvikling, til fastholdelse af en høj forsyningssikkerhed og til afhjælpning af de globale miljøproblemer, herunder ikke mindst klimaændringerne. Aftalen er derfor et centralt element i en energistrategi, der tager de langsigtede udfordringer alvorligt. Parterne er enige om, at målet er, at det samlede energiforbrug (ekskl. transport) skal falde. Den aftalte målsætning for energispareindsatsen er ambitiøs og tilrettelagt med dette mål for øje. Det er således forventningen, at energispareindsatsen vil mere end opveje den stigning i energiforbruget (ekskl. transport), som følger af væksten i økonomien samt Energistyrelsens fremskrivninger. Aftalen er fulgt op af regeringsgrundlaget November 2007 og af en ny aftale mellem partier i Folketinget af 21. februar Aftale mellem Danske Regioner og energi- og klimaministeren Energi- og klimaministeren forventes i nær fremtid at indgå aftale med Danske Regioner om styrkelse af regionernes energieffektiviseringsindsats med henblik på, at regionerne lever op til kravene i aftalen af 10. juni 2005 til statens aktiviteter. Ifølge foreliggende aftaleudkast vil sygehussektoren blive et særligt fokusområde, idet der ved investeringerne i bygninger og nyt apparatur må forventes ambitiøse mål for energieffektivitet. Der skal i henhold til udkastet som udgangspunkt vælges de mest energieffektive teknologier og løsninger. Hensynet til energieffektivitet skal inddrages på et tidligt tidspunkt i planlægningen og projekteringen af nyt sygehusbyggeri, således at energieffektivitet sikres mest omkostningseffektivt. 1.3 Regler for byggeri Regionsrådet godkendte d. 5. februar 2007 Regler for byggeri i Region Syddanmark, der bl.a. består af Bygherrepolitik, Bilag 2 Organisering af intern energi- og miljøstyring, Bilag 3 Bygherrepolitik Formålet med Region Syddanmarks bygherrepolitik er at sikre sammenhæng i arbejdet med regionens bygningsmasse og sammenhæng til nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder, såvel i det eksisterende som i det fremtidige byggeri. Bygherrepolitikken baserer sig på ønsket om velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Side 6 af 36

7 Ved nybyggeri lægger Region Syddanmark vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift og samtidig er til gavn for miljøet. Regionsrådet ser i den eksisterende bygningsmasse et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer, især for det byggeri, der er opført før energikrisen og stramningerne i bygningsreglementet i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen gennemføres energi- og miljøregistrering på Region Syddanmarks enkelte enheder. Registreringerne bearbejdes til en samlet, årlig energi- og miljøredegørelse. Organisering af intern energi- og miljøstyring Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at indføre energi- og miljøstyring, der skal begrænse regionens energi- og miljøbelastning med særligt fokus på forbruget af el, vand og varme. Derudover fokuseres på at fremme energieffektiv adfærd og at sikre inddragelse af energiog miljøhensyn i forbindelse med nybyggeri samt drift og vedligeholdelse af regionens bygninger. I Organisering af intern energi- og miljøstyring er der fastsat rammer for energi- og miljøstyring, herunder en fordeling af opgaverne mellem henholdsvis Bygningsafdelingen, sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne. Sygehusenhederne og Regionshuset med satellitter har et selvstændigt ansvar for miljøindsatsen og skal hvert år udarbejde energi- og miljøredegørelser. Sygehusenhederne og Regionshuset har ansvar for udarbejdelse af energimærke. Institutionerne skal forslå energi- og miljøbesparende tiltag og medvirke ved planlægningen af udstedelse af energimærker. Institutionerne kan frivilligt udarbejde energi- og miljøredegørelser. Sygehusenhederne, Regionshuset og institutionerne skal indberette forbruget til Bygningsafdelingen og udpege en energi- og miljøansvarlig person, der indenfor den enkelte enhed varetager energi- og miljøindsatsen. De energi- og miljøansvarlige medvirker i Bygningsafdelingens koordineringsindsats. Side 7 af 36

8 2. Indsatsområder 2.1 Energi- og miljøstyring Energi- og miljøstyring er et ledelsesværktøj, der består af elementerne Politik Kortlægning Handleplaner Redegørelse. Ledelsessystemet kan ikke indføres fra dag til dag, men udvikles over en periode med aktiv inddragelse af energi- og miljøansvarlige og driftspersonalet. Effektiv energi- og miljøstyring forudsætter endvidere, at ledelsessystemet forankres i den enkelte enheds ledelse. Sygehuse 1 Sygehusenes opgaver i henhold til Region Syddanmarks energi- og miljøstyringssystem er bl. a. at følge udviklingen i forbruget af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre. På baggrund heraf skal sygehusenheden udarbejde forslag til og gennemføre energibesparende foranstaltninger. Sygehusene skal endvidere udarbejde en energi- og miljøredegørelse for enheden hvert år. Til at varetage opgaverne er der indenfor hver sygehusenhed udpeget en energi- og miljøansvarlig person, der indgår i Bygningsafdelingens miljøstyringsgruppe. På en række sygehuse er energi- og miljøstyring en ny opgave. Der er behov for uddannelse og videreudvikling af sygehusenes energi- og miljøansvarlige i at løse denne opgave. Bygningsafdelingen har formidlet et forslag fra de lokale miljønetværk til dannelse af en vækstgruppe, der er baseret på Key2Green s manual for miljøledelse. Forslaget inddrager erfaringer fra sygehuse i regionen, der gennem en årrække har anvendt manualen til at udarbejde selvstændige miljøredegørelser. Deltagelse i vækstgruppen forudsætter medlemskab af det lokale miljønetværk. I henhold til Regionsrådets bæredygtighedsstrategi skal der i 2008 udarbejdes en plan for, i hvilket omfang sygehusene skal lave miljøledelse, herunder omfanget af medlemskaber af de grønne miljønetværk. Institutioner På to af regionens institutioner, Fredericiaskolen og Dansk Røde Kors Bo- og Træningscenter i Kolding er der tidligere indført miljøledelse. Indsatsen er fortsat i 2007 med henblik på afrapportering i reviderede miljøredegørelser ultimo En tredje institution, Nyborgskolen, har i 2007 indført miljøledelse, og forventer, at den første miljøredegørelse vil foreligge ultimo Bygningsafdelingen støtter institutionerne i organisering af energi- og miljøledelsesarbejdet og udarbejdelse af miljøredegørelser. Region Syddanmarks institutioner er omfattet af bæredygtighedsstrategiens målsætning om udarbejdelse af en plan for udvikling af miljøledelse. Regionshuset På linie med sygehusene skal Regionshuset følge forbruget af el, vand og varme og udarbejde forslag til energibesparende foranstaltninger. Der skal udarbejdes en energi- og miljøredegørelse for Regionshuset hvert år. 1 Sygehuse omfatter i denne sammenhæng såvel somatik som psykiatri Side 8 af 36

9 Der er indledt samarbejde mellem Serviceafdelingen og Bygningsafdelingen om varetagelse af indsatsen i Regionshuset på energi- og miljøområdet. 2.2 Energibesparelser Institutioner På baggrund af energimærker fra har Regionsrådet afsat midler under 10 mio. kr. rammen til investering i energibesparende foranstaltninger på sociale og socialpsykiatriske institutioner. Formålet med midlerne er at gennemføre besparelsesforslag, der i henhold til investeringsoverslag og forventet besparelseseffekt har en forventet tilbagebetalingstid på mindre end 7 år. Det viste sig, en række af besparelsesforslagene allerede var gennemført af institutionerne over driften, og at overslag over øvrige forslag på grund af prisudviklingen ikke længere var aktuelle. Der blev derfor indgået aftale med energiforsyningsselskaberne om vederlagsfri gennemgang af alle institutioner. Efter ny gennemgang bliver besparelsesforslag, der opfylder kravet om en tilbagebetalingstid på mindre end 7 år, gennemført løbende. Der er i 2007 modtaget 11 energirapporter. Beslutningerne om, hvad der skal gennemføres, træffes i samråd med den enkelte institution. Af tidsmæssige grunde kan investeringerne først gennemføres i Miljøredegørelser Fredericia og Kolding Sygehuse Fredericia og Kolding Sygehuse har udarbejdet fælles miljøredegørelse for 2007 med følgende forord: Fredericia og Kolding Sygehuse fusionerede i Sygehusledelsen, afdelingsledelsen og de administrerende funktioner er dermed fælles for de 2 matrikler. Da sygehusene på matriklerne er af forskellig af størrelse, indretning med mere, er miljøredegørelsen udarbejdet sådan, at den indeholder en generel del (gældende for begge matrikler) samt en specifik del, der beskriver miljøforhold for sygehuset på den enkelte matrikel. Fredericia sygehus har siden 1998 udført miljøstyring, der opfyldte kravene i DS/EN ISO 14001* og opnåede i maj 2002 også EMAS* certifikat. Der er gode erfaringer med certificeret miljøstyring; men i forbindelse med fusionen blev det besluttet, at certifikaterne for Fredericia ikke blev fornyet. I stedet arbejdes på at indføre en miljøstyring, der fungerer mere ensartet på begge matrikler. Miljøarbejdet på Fredericia og Kolding Sygehuse bygger på medlemskabet af Green Network. Fredericia Sygehus modtog i oktober 2004 diplom for 5 gang. Sygehuset i Kolding modtog i oktober 2003 sit 4 diplom. Give og Vejle Sygehuse Give og Vejle Sygehuse skriver i forordet til sine miljøredegørelser følgende: Miljøredegørelse for år 2007 udsendes som en fortsat statusopgørelse over sygehusenes miljømæssigt belastende aktiviteter. Der er taget udgangspunkt i sygehusenes miljøhandlingsplaner for , og i redegørelserne behandles de samme og flere emneområder. Side 9 af 36

10 Af det samlede miljøregnskab fremgår den vedholdende fokusering på miljøet for nedbringelse af miljøbelastninger, og indarbejde rutiner i afdelinger, som er medvirkende til pæne resultater. Miljøengagementet, tillige med nye teknologiske landvindinger indenfor miljø og økologi, giver forhåbninger om fortsat at kunne resultere i et relativt fald i sygehusenes miljøbelastninger til glæde for samfundet som helhed Sygehus Sønderjylland Sygehus Sønderjylland har endnu ikke offentliggjort miljøredegørelsen for 2007, men oplyser, at sygehusenheden søger aktivt at være bevidst om arbejdsmiljøet og det ydre miljø. Sygehuset arbejder på at mindske miljøbelastningen ved at reducere ressourceforbruget generelt og mindske forbruget af miljøskadelige stoffer. Desuden forsøger sygehuset at begrænse affaldsmængden og øge affaldssortering. Miljøhensynet prioriteres højt i forbindelse med indkøb, nyanskaffelser, renovering m.m. og må ikke være i modstrid med en høj hygiejnestandard. Sygehus Sønderjylland, Sønderborg har i 2003, 2005 og 2007 erhvervet Grønt Netværk Sønderjyllands flag og diplom. I 2002 blev flag og diplom tildelt for en ekstraordinær miljøindsats og i 2005 og 2007 for en ekstraordinær miljø- og arbejdsmiljøindsats. Sygehusdirektionen har besluttet, at alle fire matrikler i Sygehus Sønderjylland skal kvalificere sig til at erhverve anerkendelsen i Der skal gennemføres en ensartet behandling af miljøopgaverne med samme kvalitetsniveau på alle matrikler. 2.4 Registrering af forbrug Sygehusene Registrering af forbrug sker løbende. Registreringerne sammenholdes med tidligere forbrug på den enkelte matrikel, og væsentlige forbrugsstigninger undersøges nærmere med henblik på afhjælpning. I forbindelse med indberetning af forbrug har Odense Universitetshospital peget på en række tekniske foranstaltninger, der agtes gennemført med henblik på at nedbringe miljøbelastningen. De indberettede registreringer fra sygehusene er ikke umiddelbart sammenlignelige. I henhold til Bæredygtighedsstrategien skal der udarbejdes nøgletal, der gør det muligt at foretage relevant sammenligning af forbrug mellem de enkelte matrikler. Institutioner Registrering af forbrug af el, vand og varme i institutionerne har under amterne været baseret på registreringssystemet Caretaker, som institutionerne manuelt kunne foretage indberetning til. Med nedlæggelse af amterne blev licenserne opsagt. Af tekniske årsager lykkedes det ikke at genoprette online-indberetning, og indberetning af forbrug er i 2007 sket manuelt. Det vil være hensigtsmæssigt at etablere elektronisk forbrugsaflæsning og fjernregistrering med henblik på løbende overvågning og hurtig reaktion i tilfælde af uforklarlige forbrugsudsving. Elektronisk forbrugsaflæsning vil desuden understøtte besparelsestiltag, idet effekten af tiltagene kan registreres umiddelbart. Regionshuset Forbruget af el, vand og varme i Regionshuset registreres og følges løbende. Side 10 af 36

11 3. Forbrug I henhold til Regionsrådets overordnede energistrategi og retningslinier er der i Energi- og miljøredegørelse 2007 fokus på forbruget af el, vand og varme. Særskilte miljøredegørelser for sygehuse og institutioner behandler i nogen udstrækning også andre miljøparametre, herunder affald. Uanset om slutdisponering af affald er genanvendelse, forbrænding eller deponi på losseplads vil der være tale spild af ressourcer, herunder energi. Der foreligger imidlertid ikke data, der gør det muligt at medtage affaldshåndtering i den samlede energi- og miljøredegørelse. Dette bør dog overvejes i forbindelse med kommende redegørelser. Det har vist sig, at en del data er gået tabt forud for regionsdannelsen. Det har derfor ikke været muligt at fremskaffe korrekte, historiske data. Med udgangspunkt i de forbrugsdata, der har kunnet fremskaffes og de bygningsarealer, der er omfattet af forbruget, er der beregnet et skønnet forbrug. Nedenstående figurer og bemærkninger bygger på det skønnede forbrug. Det samlede forbrug i regionen samt forbruget indenfor de enkelte forretningsområder fremgår af Bilag Region Syddanmark Arealer Fordeling af arealer Regionshuset 1,4% Institutioner 12,3% Psykiatri 5,4% Sundhed 80,9% Region Syddanmark råder over et bygningsareal på ca m 2, heraf er ca m 2 opvarmet. Arealerne er overtaget fra de tidligere amter, Fyns Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Vejle Amt. Figuren viser fordelingen af arealer på regionens forretningsområder. Side 11 af 36

12 Varmekilder Fordeling mellem varmekilder 2007 Naturgas 22,0% Olie 1,5% Fjernvarme 76,5% Figuren viser fordelingen af primære varmekilder. Fjernvarme dækker det meste af regionens varmeforbrug, under ¼ er baseret på naturgas og olie udgør kun 1½ %. El Fordeling af elforbruget 2007 Regionshuset 1,1% Institutioner 5,3% Severrum 1,9% Psykiatri 2,6% Sundhed 89,1% Figuren viser fordelingen af elforbruget på forretningsområder. Langt hovedparten af elforbruget ligger på de somatiske sygehuse, ca. 90 %. Det samlede forbrug af el i Region Syddanmark udgjorde i 2007 ca MWh. Heraf blev ca MWh leveret som såkaldt Grøn el svarende til 82 %. Side 12 af 36

13 Grøn el kommer fra vedvarende energikilder, typisk vandkraft fra Norge og Sverige, og vindkraft fra Danmark. Grøn el antages at være CO 2 neutralt. Region Syddanmarks elforbrug medførte i 2007 følgende emissioner: Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 Ca kg NO x Forbruget af el pr. arealenhed er steget med ca. 11 % fra 82,7 kwh/m 2 i 2004 til 91,4 kwh/m 2 i Varme Fordeling af varmeforbruget 2007 Regionshuset 0,5% Institutioner 9,6% Psykiatri 6,3% Sundhed 83,7% Fordelingen af varmeforbruget på forretningsområder ses på figuren ovenfor Det samlede (skønnede) varmeforbrug var på ca MWh svarende til et graddagekorrigeret forbrug på ca MWh. Det korrigerede varmeforbrug pr. arealenhed udgjorde 202 kwh/m 2 mod 189 kwh/m 2 i 2004, en stigning på ca. 6,5 %. Varmeforbruget medførte følgende emissioner Ca tons CO 2 Ca kg SO 2 og Ca kg NO x Side 13 af 36

14 Vand Fordeling af vandforbruget 2007 Regionshuset 0,5% Institutioner 10,0% Psykiatri 3,8% Sundhed 85,8% Figuren viser fordelingen på forretningsområder. Region Syddanmarks samlede (skønnede) forbrug af vand udgjorde i 2007 ca m 3 eller 0,73 m 3 /m 2. Der er i perioden sket et fald i forbruget af vand på ca. 7 %. 3.2 Sygehuse Sundhed kwh/år i millioner Energiforbrug sundhedsområdet År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug De somatiske sygehuse har i 2007 haft et samlet forbrug af el på ca MWh eller 101 kwh/m 2. I forhold til 2004 har der været en stigning pr. arealenhed ca. 10 %. Side 14 af 36

15 Det samlede (skønnede) forbrug af varme udgjorde ca MWh. Korrigeret for klima (graddagekorrigeret) udgjorde varmeforbruget ca MWh, svarende til ca. 210 kwh/m 2. Fra 2004 til 2007 har der været en stigning i det graddagekorrigerede varmeforbrug pr. m 2 på ca. 5,1 %. Vandforbrug sundhedsområdet m 3 /år i tusinder År I 2007 var der på de somatiske sygehuse et forbrug af vand på ca m 3, svarende til et forbrug pr. m 2 på 0,77 m 3 /m 2. Forbruget i 2004 var 0,86 m 3 /m 2. Der er således sket et fald i forbruget på ca. 9 %. Psykiatri Opgørelsen nedenfor over forbrug af el, vand og varme omfatter psykiatriske sygehuse, der er beliggende på selvstændige matrikler. Forbruget i øvrige enheder er indregnet i det somatiske sygehus, enheden fysisk er en del af. kwh/år i millioner Energiforbrug psykiatriområdet Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug År Side 15 af 36

16 Psykiatrien har haft et samlet (skønnet) elforbrug i 2007 på ca MWh, svarende til 43,3 kwh/m 2. Elforbruget er fra 2004 til 2007 steget med 7,1 %. I 2007 var det et samlet (skønnet) varmeforbrug på MWh. Det graddagekorrigerede varmeforbrug i 2007 var MWh - en stigning på 13 % i forhold til Varmeforbruget var ca. 223 kwh/m 2, Vandforbrug psykiatriområdet m 3 /år i tusinder År Psykiatrien havde et ekstraordinært stort vandforbrug pr. m 2 i såvel 2005 som 2006, henholdsvis 0,61 og 0,69 m 3 /m 2. Vandforbruget er dog faldet igen i 2007, hvor forbruget var 0,51 m 3 /m 2 - ca. 4,4 % højere end i Det samlede forbrug af vand var i 2007 ca m 3 /m Institutioner Forbrugsopgørelsen for institutionerne omfatter kun 2007, da der ikke foreligger tilstrækkelige data over forbruget de foregående år. De manglende data skyldes bl.a. tab af procedurer og rutiner i forbindelse med overgangen fra amter til regionen. Forbedret registrering af forbrug på institutionerne er et fokusområde i Der er opgivet følgende data vedrørende institutionernes forbrug i 2007: 93 % af etagearealet svarende til m 2 har brugt MWh el, svarende til 40 kwh/m % af etagearealet svarende til m 2 har brugt m 3 vand svarende til 0,59 m 3 /m % af etagearealet svarende til m 2 har haft korrigeret varmeforbrug på MWh, svarende til 151 kwh/m 2. Side 16 af 36

17 3.4 Regionshuset kwh/år i millioner 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Energiforbrug Regionshuset År Elforbrug Varmeforbrug Klima korrigeret varmeforbrug I den tidligere Vejle Amtsgård lå forbruget af el nogenlunde jævnt på ca MWh om året 1eller ca. 82 kwh/m 2. I 2007 var der et forbrug af el på ca MWh, svarende til ca. 71,7 kwh/m 2. Forbruget pr. arealenhed faldt i forhold til 2004 med ca. 14 %. Årsagen angives at være dels en sløjfning af et serverrum og dels udskiftning af pc-skærme til fladskærme. Også varmeforbruget i regionshuset er faldet i forhold til forbruget i den tidligere amtsgård. I 2007 var der et varmeforbrug på 754 MWh, klimakorrigeret 997 MWh. Pr. arealenhed var det korrigerede varmeforbrug faldet med 32 % fra 100 kwh/m 2 i 2004 til 68 kwh/m 2. Vandforbrug Regionshuset m 3 /år i tusinder År Side 17 af 36

18 I 2004 var forbruget af vand forholdsvis stort, 0,36 m 3 /m 2. Siden 2005 har vandforbruget ligget på ca. 0,27 m 3 /m 2, i alt ca m 3. Forbruget af vand og varme i lejemålet Damhaven 5D indgår ikke i opgørelsen, da lejemålet ikke har egne målere, og da måleraflæsning foretages forskudt i forhold til kalenderåret pr. 1. juni. Forbruget af vand og varme i ejendommen fordeles på lejemålene i forhold til areal. 3.5 Satellitter Regionshusets satellitter udgøres af EDB-centraler i Esbjerg og Odense samt Jordforureningens afdelinger i de tidligere amtsgårde i Ribe og Odense. På opgørelsestidspunktet ikke forelå der kun data for forbruget af el i EDB-centralerne i Esbjerg og Odense Serverrum Der er etableret særskilte EDB-centraler (serverrum) i Esbjerg og i Odense. Forbruget af el er meget højt, dels til drift af serverne og dels til køling. Forbruget af el var i 2007 Esbjerg: Odense ca. 810 MWh ca MWh Forbruget af el i de to serverrum er i alt MWh eller ca. 80 % mere end i Regionshuset Der bør sættes fokus på nedbringelse af forbruget af el i EDB-centralerne. Side 18 af 36

19 4. Fremtidige indsatsområder 4.1 Energimærker For alle bygninger over 60 m 2 skal der hvert 5. år udstedes energimærker, der er en beskrivelse af bygningens energimæssige tilstand. Energimærkerne udstedes af en certificeret energikonsulent. I forbindelse med energimærket fremsættes forslag til gennemførelse af foranstaltninger, der medfører besparelser på forbruget af el, vand og varme. Det forventes, at der i foråret 2008 indgås aftale mellem klima- og energiministeren og Danske Regioner om energieffektivisering, der vil medføre pligt til gennemførelse af investeringer i energispareforslag, der har tilbagebetalingstid på mindre end 5 år. I løbet af 2008 vil der i samarbejde med sygehusenes tekniske afdelinger blive afholdt koordineret licitation over energikonsulentopgaven på sygehusene. Energikonsulentopgaven for Regionshuset og på det sociale område forventes tildelt som SKIaftale. 4.2 Bæredygtighedsstrategi Regions Syddanmarks Bæredygtighedsstrategi udstikker retningslinierne for regionens egen indsats på energi- og miljøområdet. Bilag 4 indeholder et resume af mål og handleplaner i bæredygtighedsstrategien, der for virksomheden Region Syddanmark bl. a. omfatter. Nedbringelse af det relative energiforbrug i med minimum 1,5 % årligt i årene Målsætninger for forbedringer i den eksisterende bygningsmasse. Forbedringerne indarbejdes i vedligeholdelses- og renoveringsplaner. Udvikling af relevante energinøgletal for sygehusene, der tager højde for både sygehusenes produktion og bygningsstørrelse. Gennemførelse af aktiviteter med henblik på energieffektivisering, herunder informations- og kommunikationskampagner. Aktiviteterne rettes mod alle ansatte i Region Syddanmark og forventes gennemført som en Kurveknækkeraftale med El- Sparefonden. Vurdering af al nybyggeri, herunder nye sygehuse, for dets bæredygtighed indenfor drift, miljø, energi og fysisk placering. Udarbejdelse af en plan for, i hvilket omfang Region Syddanmarks sygehuse, institutioner mm skal lave miljøledelse. Indkøb af rengøringsmidler, der lever op til godkendte miljømærkekrav. Indkøb af møbler, gulve mm af tropisk træ i henhold til Statens og Kommunernes Indkøbs Service s guidelines. På egne udendørsarealer anvendes ikke pesticider. Ved nybyggeri anlægges udendørsarealer på en måde, så vedligehold og pasning uden pesticider tilgodeses. Side 19 af 36

20 4.3 Miljøbevidste investeringer Med henvisning til Region Syddanmarks bygherrepolitik fastlægges rammer for miljøbevidst projektering, der sikrer inddragelse af miljø- og klimahensyn i forbindelse med nybyggeri samt om- og tilbygninger. Der udvikles værktøjer, der tilgodeser ønsker om begrænsning af miljøbelastningen i forbindelse med drift og vedligehold af regionens bygninger. Der udvikles værktøjer og procedurer, der sikrer, at beslutninger vedrørende indkøb træffes på energi- og miljøbevidst grundlag. 4.4 Energi- og miljøledelse Sygehuse Udarbejdelse af energi- og miljøredegørelser er en ny opgave for flere af de udpegede energiansvarlige. Der er derfor behov for træning og adgang til værktøjer. Miljøledelsesgruppen har foreslået sygehusene, at de energi- og miljøledelsesansvarlige indgår i et vækstgruppeforløb vedrørende energi- og miljøstyring. I forslaget inddrages nøglepersoner fra sygehuse, der gennem en årrække har opnået erfaringer med energi- og miljøstyring. Institutioner Kontakt til institutionerne i forbindelse med gennemførelse af energibesparelser har vist, at institutionerne er velmotiverede til at arbejde med energi- og miljøledelse, men kan have svært ved at se, hvordan de kommer i gang. Bygningsafdelingen vil også fremover støtte institutionerne med organisering af energi- og miljøledelsesindsatsen og udarbejdelse af energi- og miljøredegørelser. 4.5 Energieffektivisering På baggrund af Regionsrådets bæredygtighedsstrategi har koncernledelsen iværksat et energieffektiviseringsprojekt for perioden Projektet skal umiddelbart omfatte regionshuset (inkl. satellitter) og regionens sygehuse. Energieffektivisering på det sociale område skal finde sted i Det overordnede mål for projektet er at reducere regionens energiforbrug med 1,5 % årligt i projektperioden. Projektet er organiseret med en projektgruppe, der skal fastlægge delsparemål for de enkelte enheder. Projektgruppen skal endvidere videreformidle information og redskaber til de decentrale ledelser, der har ansvaret for at sikre, at sparemålene nås. Indsatsområder for energieffektiviseringsprojektet er adfærd, teknologi og indkøb, og projektet støttes af en aftale med Elsparefonden - en såkaldt Kurveknækkeraftale. 4.6 EDB-centraler Forbruget af el i EDB-centralerne i Esbjerg og Odense er meget højt, dels til drift af serverne og dels til køling. Erfaringerne viser, at der er besparelser at hente, dels ved indkøb af udstyr, og dels ved indretningen af serverrum. Der gennemføres en kortlægning af besparelsespotentialet i serverrummene som et særligt fokusområde i forbindelse med energieffektiviseringsprojektet under Side 20 af 36

21 4.7 Forbrugsregistrering I forbindelse med energieffektivisering er det af væsentlig betydning, at der etableres elektronisk fjernregistrering af forbruget med mulighed for timeaflæsning. Elektronisk fjernregistrering af forbruget time for time gør det muligt for driftspersonalet at skride ind hurtigt i tilfælde af f. eks. spild på grund af driftsfejl eller utætheder. Driftspersonalet kan desuden registrere, om der er usædvanligt højt forbrug på tider af døgnet, hvor der er ingen eller lav aktivitet Fjernregistrering vil desuden understøtte besparelsestiltag, idet effekten af sparetiltagene hurtigt kan konstateres. Erfaringer viser, at udgifter til etablering af elektronisk forbrugsregistrering tjenes ind gennem nedsat forbrug over ganske få år, og vil derfor i sig selv udgøre et effektivt besparelsestiltag. På det sociale område bør det sikres, at der er etableret hensigtsmæssig forbrugsregisrering, inden området i 2010 skal omfattes af energieffektivisering. Side 21 af 36

22 Bilag 1. STAMOPLYSNINGER Adresse Regionshuset Damhaven Vejle Tlf: Fax: Web: Områder; Driftsområder Sundhed Psykiatri Social-området Regional Udvikling Stabsområder Human Ressources (HR) IT Kommunikation Økonomi Statistik Årsværk: ca Etagearealer: ca m 2 Side 22 af 36

23 Bilag 2. BYGHERREPOLITIK 1. Indledning Med en bygningsmasse på ca. 1,2 mio. m² bruttoetageareal og et årligt anlægsbudget på 0,4-0,6 mia. kr. er Region Syddanmark en af landets største bygningsejere og bygherrer. Regionsrådet finder det derfor vigtigt at få fastlagt en bygherrepolitik, som kan skabe sammenhæng mellem arbejdet med regionens bygningsmasse og de nationale og globale målsætninger om at skabe velfungerende og bæredygtige helheder såvel i det eksisterende som det fremtidige byggeri. Regionsrådet ønsker at være en bygherre, der via dialogbaseret kommunikation i regionen som helhed og i nærområdet, udviser åbenhed, synlighed og hensynsfuldhed ved opførelse af byggeri. Overordnet baserer bygherrepolitikken sig på ønsket om velfungerende bygninger, fastholdelse af bygningernes værdi samt energi- og miljørigtige bygninger. Politikken er baseret på visionerne for Region Syddanmark som virksomhed: Med regionens brugere som omdrejningspunkt vil vi tilrettelægge vores virksomhed ud fra kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed. Vi vil være konkurrencedygtige, fornyende og dagsordenssættende. Vi vil skabe en attraktiv arbejdsplads, der konkurrerer blandt de bedste med udviklingsmuligheder for den enkelte. Politikken baseres også på regionens organisationsprincipper om: At der ikke må være dobbeltdækning af opgaver og at støttefunktioner bliver varetaget centralt og skal yde højt kvalificeret service. 2 Velfungerende bygninger Bygningerne skal udgøre æstetiske, funktionelle, fleksible og inspirerende fysiske rammer, der er tilpasset omgivelserne og de konkrete funktioner, som de anvendes til. Regionsrådet ønsker, at dette realiseres gennem bevidst arbejde med arkitektur og kvalitet. Region Syddanmarks bygningsmasse skal være præget af forskellig arkitektur, som beriger det offentlige rum og samtidig tilpasser sig omgivelserne. Der skal være tale om en sammensmeltning af æstetiske, funktionelle, teknologiske, økonomiske og miljømæssige krav. Side 23 af 36

24 Region Syddanmark lægger vægt på byggeri af god kvalitet der bestemmes af: Udseende, funktionalitet, levetid, miljøbelastning og driftsvenlighed. En rationel udnyttelse af knappe ressourcer er bl.a. at fokusere mere på totaløkonomi. Ved at etablere et kvalitetsbyggeri er der større sandsynlighed for en billig og uproblematisk drift og vedligeholdelse. 3 Fastholdelse af bygningernes værdi Regionens bygningsmasse repræsenterer skønsmæssigt en værdi på ca. 18 mia. kr., der som minimum ønskes bevaret via effektiv bygningsplanlægning samt drift og vedligeholdelse. Regionsrådet ønsker, at dette realiseres for hele regionens bygningsmasse gennem en struktureret model for udvendig bygningsvedligeholdelse. Vedligeholdelse af bygningerne skal ud fra både æstetiske og økonomiske hensyn have høj prioritet. I forbindelse med planlægning af udvendig vedligeholdelse udarbejdes løbende byggetekniske vurderinger med henblik på forslag til prioritering af vedligeholdelsesrammerne. Udmøntningen af de planlagte vedligeholdelser bør som hovedregel følge samme tidsplan på tværs i organisationen, således at der kan være mulighed for samlet udbud af en række af opgaver. Også i vedligeholdelsessituationen er det væsentligt at se på totaløkonomien: God løbende vedligeholdelse er med til at give større forsyningssikkerhed (værn mod pludselige nedbrud) og derigennem større budgetsikkerhed, og vil ofte på lang sigt være billigere og dermed muliggøre at der kan frigøres ressourcer til andre formål. 4 Energi- og miljørigtige bygninger Ved nybyggeri lægger Region Syddanmark vægt på energi- og miljørigtige løsninger, som sikrer en effektiv bygningsdrift og samtidig er til gavn for miljøet. I den eksisterende bygningsmasse antages der at ligge et meget stort besparelsespotentiale ved at gennemføre energieffektiviseringer, især for det byggeri, der er opført før energikrisen og bygningsreglementstramninger i 1970 erne. Som basis for prioritering af indsatsen udarbejdes energi- og miljøregistrering på den enkelte institution, der årligt bearbejdes til en samlet energi- og miljøredegørelse. 5 Byggestyringsregler Regionsrådet ønsker, at slutresultatet af regionens byggeprojekter kommer til at fremtræde med størst mulig optimering af de ønskede funktioner og de anvendte midler. Dette gøres bl.a. via et professionelt og systematisk planlægningsarbejde med inddragelse af alle relevante interessenter. Side 24 af 36

25 Til støtte herfor er der udarbejdet et sæt byggestyringsregler, der bl.a. sikrer at gældende love og regler vedr. udbud og byggeri overholdes samt sigter mod et ensartet niveau for byggestandarder og maksimal styring af indhold, kvalitet, tid og økonomi. Byggestyringsreglerne består af et byggeregulativ og en byggehåndbog. Sidstnævnte rummer en række administrative retningslinier og paradigmaer med sigte på en ensartet forretningsgang for byggesagerne. Regionsrådet er bygherre og det relevante driftsområde varetager bygherrefunktionen. 6 Kompetencecenter Bygningsafdelingen er Region Syddanmarks centrale kompetencecenter vedrørende bygge- og anlægsopgaver samt vedligeholdelses- og energiopgaver. Afdelingen har til opgave at sikre gennemførelse af bygherrepolitikken. Dette sker bl.a. gennem udvikling, kompetenceudvikling og LEAN. Region Syddanmark ønsker blandt andet, via deltagelse i eksterne vidennetværk og udviklingsprojekter, at spille en aktiv rolle i udviklingen af dansk byggeri. I Region Syddanmark vil vi gerne fremme kompetencemiljøer, hvor der skabes mulighed for udvikling og videndeling på tværs af afdelinger, driftsområder og institutioner. Medarbejdernes deltagelse i interne og eksterne vidensnetværk, kurser og efteruddannelse prioriteres højt. Det forventes, at bygningsafdelingen bidrager til høj produktivitet i bygge- og vedligeholdelsesopgaverne bl.a. gennem optimering af udbudsprocesser. Bygningsafdelingen forudsættes endvidere at have kompetencer i forhold til alternative projekterings- og finansieringsformer. (OPP mv.) Side 25 af 36

26 Bilag 3. ORGANISERING AF INTERN ENERGI- OG MILJØSTYRING Formål Formålet med energi- og miljøstyringen i Region Syddanmark er at begrænse regionens energi- og miljøbelastning, særligt med fokus på el-, vand- og varmeforbruget. Dette skal ske ved at fremme energieffektiv adfærd, byggeri, samt drift og vedligeholdelse af regionens bygninger. Love og regler Energi På energiområdet gælder Lov nr. 585 om fremme af energibesparelser i bygninger, med tilhørende bekendtgørelser, som indebærer: Energimærkning af bygninger (EMO afløser ELO). Eftersyn af kedel- og varmeanlæg i bygninger. Fremme af energibesparelser i bygninger. Hertil kommer Cirkulære om energieffektivisering i statens institution. Dette cirkulære forventes at komme til at gælde for kommuner og regioner. Formålet med cirkulæret er at begrænse energi- og vandforbrug ved at fremme energieffektivisering m.h.t.: Indkøb Adfærd Drift og vedligehold af bygninger Miljø Regeringen har i forbindelse med kommunalreformen revideret planloven. Planloven fastslår, at regionsrådet inden 2 år skal udarbejde en strategi for regionens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Strategi skal indeholde målsætninger for: Mindskelse af miljøbelastningen, Fremme af en bæredygtig regional udvikling, Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde og Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold. Sprøjtemidler Der anvendes ikke sprøjtemidler på offentlige arealer, ej heller på arealer hvor man har lejet sig ind i bygningerne. Side 26 af 36

27 Indsatsområder Energi- og miljøredegørelse Der udarbejdes en samlet redegørelse hvert år. Redegørelsen bygger på oplysninger og data fra institutioner og indeholder som minimum: Stamoplysninger Energi- og miljøpolitik Mål og handlingsplan Prioritering og vurdering Data på institutions og driftsområde niveau Krav til underleverandører og samarbejdspartnere Beregning af miljøbelastning Beskrivelse af udvikling i forbrug samt gennemførte aktiviteter Lovpligtige mærkningsordninger Energimærkeordningen (EMO) trådte i kraft den 1. september 2006, hvortil den hidtidige energiledelsesordning (ELO) var gældende. I henhold til EMO skal alle offentlige bygninger større end 60 m² mærkes hvert 5. år, mens det efter ELO kun var bygninger større end 1500 m², som til gengæld skulle mærkes hvert år. Første mærkning i henhold til EMO skal fortages senest 3 år efter sidste mærkning i henhold til ELO, dog skal mærkning af bygninger, som hidtil ikke er blevet mærket, foretages senest 1. januar Som noget nyt omfatter EMO også regler for eftersyn af kedelanlæg samt varmeanlæg. Bortset fra anlæg med kedler ældre end 30 år, er der en frist til 1. januar 2008 for gennemførelsen. Finansiering af lovpligtige mærkningsordninger foretages over sygehusenes og institutionernes driftsbudgetter. Projekter vedrørende energibesparende foranstaltninger Cirkulære om energieffektivisering af bygninger i statens institutioner foreskriver, at energibesparelsesprojekter anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil 5 år, skal gennemføres, medmindre det kan dokumenteres, at væsentlige forhold taler imod. Tidsfristen for gennemførelsen er 4 år. Cirkulæret er endnu ikke gældende for regionerne, men dette forventes at ske indenfor en kort årrække. Region Syddanmark tilstræber at følge cirkulæret. Finansieringsmuligheder vedrørende energibesparende foranstaltninger En model til finansiering af energibesparende foranstaltninger kan være at skelne mellem projekter som har en tilbagebetalingstid på henholdsvis under og over 5 år. Projekter med en tilbagebetalingstid på under 5 år, kan evt. finansieres ved oprettelse af særlige puljer. Puljeordninger kræver på kort sigt startkapital, men kan på længere sigt være enten delvist eller helt selvfinansierende. Dette kan opnås ved, at investeringerne i energibesparende foranstaltninger tilbagebetales til puljerne via årlige rater, indtil besparelsen er realiseret i fuldt omfang. Især mindre institutioner med relativt små driftsbudgetter kan have gavn af puljeordninger, idet særligt større energibesparelsesprojekter normalt ikke kan realiseres indenfor institutionens eget driftsbudget. Side 27 af 36

28 Ved energibesparende foranstaltninger, med en tilbagebetalingstid, på mere end 5 år skal den enkelte driftsenhed (sygehus/institution) selv stå for finansieringen, mod at energibesparelsen tilfalder sygehusets/institutionens driftsbudget i takt med, at besparelsen indfries. Ovenstående er eksempler på finansieringsmuligheder, som der senere vil blive udarbejdet nærmere oplæg om. Energiregistrering Mindre institutioner indberetter månedlig registreringer af el-, vand- og varmeforbrug til Bygningsafdelingen. Energiregistreringerne foretages elektronisk direkte via Internettet til et databasesystem. Sygehusene foretager energiregistrering via CTS-anlæg og indberetter forbrugsdata helårligt i skemaform til Bygningsafdelingen. Særlige tiltag I forbindelse med aktiviteterne i Region Syddanmark er der en række forhold, som er væsentlige for miljøet. Det gælder fx transport, indkøb, vedligehold af udenomsarealer, rengøring, affald og fødevarer. Det er hensigten, at arbejdet med disse områder videreføres i Region Syddanmark. Amterne og amternes institutioner har blandt andet i kraft af deres medlemskaber af regionale netværk som fx Green Network og Miljøforum Fyn, arbejdet med energi- og miljø på samme niveau som private industrivirksomheder. Det anbefales at Region Syddanmark etablerer et samarbejde med disse netværk. Et netværk som er godt for videreudvikling af energi- og miljøarbejdet, og som de enkelte institutioner hver især kan have glæde af. De 6 driftsenheder på sundhedsområdet, de 4 selvstændige psykiatriske sygehuse: Amtssygehuset i Ribe, Amtssygehuset i Esbjerg, Augustenborg Sygehus og Middelfart Sygehus samt Regionshuset udarbejder selvstændige energi- og miljøredegørelser hvert år, første gang primo Redegørelserne indeholder som minimum mål og handlingsplan, oplysninger om energi, vand og affald. Redegørelser fra sygehuse omfatter desuden oplysninger om ilt, lattergas, klor, røntgenkemikalier samt spildevand. Hvis en driftsenhed eller Regionshuset udarbejder en redegørelse, der lever op til kravene i det regionale miljønetværk, indsender redegørelsen til bedømmelse i det regionale miljønetværk og får denne godkendt, er det dog kun nødvendigt at aflevere en redegørelse til Bygningsafdelingen hvert andet år. Øvrige enheder/institutioner har tilsvarende mulighed for at udarbejde selvstændige redegørelser, og indsende dem til vurdering i Bygningsafdelingen og det regionale miljønetværk. Organisering og opgaver Bygningsafdelingen Samarbejde med institutioner og sygehuse om miljøbevidst adfærd og drift Afholdelse af interne seminarer om energi- og miljø Side 28 af 36

29 Opdatering og vedligeholdelse af energidata i databasesystem Deltager i planlægning af EMO (energimærkningsordninger) på sygehuse Sikrer at lovpligtig EMO (energimærkningsordninger) gennemføres og offentliggøres for øvrige institutioner Udarbejdelse og offentliggørelse af en samlet energi- og miljøredegørelse hvert år. Redegørelsen udarbejdes i henhold til Key2Green s manual for miljøledelse Udarbejdelse af en samlet målsætning og handlingsplan for udviklingen i regionens energi- og miljøbelastning på kort og lang sigt Samarbejde med Indkøbsafdelingen angående energi- og miljøbevidste indkøb, herunder el og gas Konsulentfunktion vedrørende energi- og miljø i byggeopgaver De 6 driftsenheder på sundhedsområdet, de 3 psykiatricentre og Regionshuset Udpeger en energi- og miljøansvarlig person Sikrer gennemførelse af lovpligtig EMO Udarbejder forslag til energi- og miljøbesparende tiltag Sikrer gennemførelse af energibesparende foranstaltninger Udarbejder en energi- og miljøredegørelse hvert år Følger udviklingen i forbrug af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre Indberetter forbruget til Bygningsafdelingen helårligt, inkl. evt. bemærkninger angående udviklingen i forbrug Øvrige institutioner Udpeger en energi- og miljøansvarlig person Følger udviklingen i forbrug af el, vand og varme samt udvalgte miljøparametre Indberetter forbruget til Bygningsafdelingen månedligt/halvårligt, inkl. evt. bemærkninger angående udviklingen i forbrug Medvirker ved planlægning af EMO Udarbejder forslag til energi- og miljøbesparende tiltag Netværk For at sikre sammenhæng og erfaringsudveksling på energi- og miljøområdet i regionen etableres et netværk med en repræsentant fra hver af de 6 driftsenheder på sundhedsområdet, samt en repræsentant fra henholdsvis psykiatri, socialområdet og Bygningsafdelingen. Sekretariatsfunktionen forestås af Bygningsafdelingen. Side 29 af 36

30 Kompetencefordelingsplan Opgavebeskrivelse Sygehuse/ institutioner Bygningsafd. Rådgiver Regionsråd Sygehuse Øvrige institutioner Energi- og miljøredegørelse Indberetning af data U M Udarbejdelse af redegørelse U + I G Energimærkningsordning Planlægning U M M Gennemførelse U M Evaluering U M M Energibesparende projekter Planlægning U M M Gennemførelse U M Evaluering U M M Energimærkningsordning Planlægning M U M Gennemførelse M U M Evaluering M U M Energibesparende projekter Planlægning M U M Gennemførelse M U M Evaluering M U M U M Særlige tiltag Selvstændige redegørelser (*) U M Symbolforklaring U Ansvar for udarbejdelsen/udarbejder M Medvirker, deltager i møder, sikrer intern koordinering G Godkender I Indstiller (udarbejder dagsorden) (*) De 6 driftsenheder på sundhedsområdet, de 4 selvstændige psykiatriske sygehuse: Amtssygehuset i Ribe, Amtssygehuset i Esbjerg, Augustenborg Sygehus og Middelfart Sygehus samt Regionshuset. Side 30 af 36

31 Bilag 4. BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI Resume af mål og handleplaner Nedenfor følger et resumé af mål og handleplaner. De nærmere baggrunde og begrundelser er beskrevet i selve Bæredygtighedsstrategien. Klima: Det relative energiforbrug i virksomheden Region Syddanmark falder minimum med 1,5 % årligt i årene Ansvarlig: De respektive forretningsområder. Region Syddanmark sikrer, at al nybyggeri vurderes for dets bæredygtighed indenfor drift, miljø, energi og fysisk placering. Ansvarlig: De respektive forretningsområder. Med udgangspunkt i energimærkningen af vores bygningsmasse opstilles målsætninger for forbedringer. Disse målsætninger indarbejdes i vedligeholdelses- og renoveringsplaner senest medudgangen af I udvikles relevante energinøgletal for vores sygehuse, således at der tages højde for både sygehusenes produktion og bygningsstørrelse. I gennemføres en række Spar på energien (arbejdstitel) aktiviteter, herunder informations- og kommunikationskampagner med alle ansatte i Region Syddanmark som den primære målgruppe. Ansvarlig: Bygningsafdelingen Region Syddanmarks indkøb af elektricitet er baseret på vedvarende energi (grøn el). Ved køb af energiforbrugende udstyr, der er omfattet af Elsparefondens indkøbsvejledning, lægges vægt på disse i det omfang, der findes en tilstrækkelig konkurrence på varen. I dialog med leverandører af transportarbejde vil Region Syddanmark arbejde med reduktioner i brændstofforbruget, herunder energirigtig kørsel. Ansvarlig: Indkøbsafdelingen. Region Syddanmark vil som strategisk satsning arbejde på, at flere virksomheder i regionen arbejder med miljøledelse og miljørapportering, og i de grønne miljønetværk gennemføres med start senest i 2009 et projekt med fokus på energieffektiviseringer i regionens virksomheder. Ansvarlig: Bæredygtighedsafdelingen. Vi vil i 2008 udarbejde en plan for, i hvilket omfang Region Syddanmarks sygehuse, institutioner mm skal lave miljøledelse, herunder omfanget af medlemskaber af de grønne miljønetværk. Ansvarlig: Bygningsafdelingen. Region Syddanmark vil deltage i nationale, grænseoverskridende og andre internationale netværk og samarbejder, der arbejder med klimaforandringer og deres imødegåelse samt klimatilpasning. Ansvarlig: Bæredygtighedsafdelingen I perioden skal igangsættes mindst ét større projekt på energi- og miljøområdet. Ansvarlig. Vækstforum I slutningen af 2008 vil vi præsentere en sammenhængende analyseramme med indikatorer, der kan vise effekten af initiativer på området, samt kan anvendes som dialogværktøj og til støtte for større analyser af en bæredygtig regional udvikling. Ansvarlig: Bæredygtighedsafdelingen. I 2008 udarbejdes en plan for opfølgning på infrastrukturområdet. Ansvarlig: Regional Udvikling Biologisk mangfoldighed: Region Syddanmark vil første kvartal 2008 underskrive IUCN s Countdown 2010 deklaration og blive en modelregion, og der udarbejdes strategi og handlingsplan for Naturnet Syddanmark samt bynær kvalitets natur i Ansvarlig: Bæredygtighedsafdelingen. Region Syddanmark køber ved indgåelse af nye aftaler som udgangspunkt kun rengøringsmidler, der lever op til godkendte miljømærkekrav. Fra 1. marts 2009, hvor ny fødevareindkøbsaftale træder i Side 31 af 36

Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelse regionsyddanmark.dk UDKAST

Region Syddanmark. Energi- og miljøredegørelse regionsyddanmark.dk UDKAST Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2007 regionsyddanmark.dk UDKAST Forord Energi- og miljøredegørelse 2007 for Region Syddanmark er regionens første energi- og miljø-redegørelse. Redegørelsen

Læs mere

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009

Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 10/16170 Telefon: 76631691 Dato: 13. juli 2011 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/12599 Telefon: 76631691 Dato: 25. september 2009 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2008

Energi- og miljøredegørelse 2008 Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2008 regionsyddanmark.dk Forord Energi- og miljøredegørelse 2008 er den 2. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri

Læs mere

Regler for byggeri i Region Syddanmark

Regler for byggeri i Region Syddanmark Regler for byggeri i Region Syddanmark Bygherrepolitik Byggeregulativ Organisering af udvendig bygningsvedligeholdelse Organisering af intern energi- og miljøstyring Senest ajourført den 6. juli 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark

Energi- og miljøredegørelse 2011 Region Syddanmark Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen og Ejnar Nielsen Afdeling: Bygningsafdelingen E-mail: ejnar.nielsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 29201432 Dato: 27. oktober 2012 Energi- og miljøredegørelse

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme

Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Energipolitik for Haderslev Kommunes ejendomme Indhold: Forord Indledning Krav i henhold til gældende lovgivning Politiske målsætninger Forbrugsovervågning og dataopsamling Energikonsulent Energisparepulje

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T: Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for 2009 12.05.2010

Energi- og miljøredegørelse for 2009 12.05.2010 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder side 2 4. Organisering...side 4 5. Metoder..side 4 6. Forbrug 2009..... side 9 7. Sammenligning forbrug 2000 og 2009.side 13 8. Konklusion.side 18

Læs mere

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk 2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016

Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 287 Offentligt Status for energiselskabernes energispareindsats 2016 Kontor/afdeling Center for Systemanalyse, Energieffektivitet og Global

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1)

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1) CIR1H nr 9477 af 02/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 20. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr.3003/3005-0003

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Miljøledelse Husdyrbrug

Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem

Læs mere

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune

Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune Status for gennemførelse af energioptimering i Guldborgsund Kommune INDLEDNING: Ejendomsenheden står for bl.a. den udvendige bygningsvedligeholdelse samt energioptimering på de kommunale bygninger. Med

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - Et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Energi i Egedal de kommunale ejendomme Energi i Egedal de kommunale ejendomme Status på arbejdet med energi i egne bygninger 2013 2020 Mål for Egedal Kommune Egedal Kommune har som mål at reducere energiforbruget og CO2-udslippet i egne bygninger

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009 Kolofon Titel Agenda 21 og klima - overordnet handlingsplan Udgivet af Jammerbugt Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Udgivelsesdato 25. juli

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Hvordan kommer vi videre og får alle med?

Hvordan kommer vi videre og får alle med? Hvordan kommer vi videre og får alle med? 1. Gennemfør handlingsplanerne 2. Sikre at miljøarbejdet fortsætter 3. Information og dialog 4. Nye input til den næste handlingsplan Gennemførelse af handlingsplanen

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energiaftalen i februar og hvad så nu? Mikkel Sørensen Energipolitisk aftale 21. februar 2008: En aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne,

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2009

Energi- og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark Energi- og miljøredegørelse 2009 regionsyddanmark.dk Forord Energi- og miljøredegørelse 2009 er den 3. energi- og miljøredegørelse, der er udarbejdet i henhold til Regler for byggeri

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5

Læs mere

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Agenda 21 Fokus miljø og klima Agenda 21 Fokus miljø og klima Teknik- og Miljøforvaltningen 2008 Indhold Prioritering af indsatsen...4 Projektidé - praktisk miljøledelse...5 Opstart af projektet...8 Organisering og forankring af projektet...9

Læs mere

Bæredygtige byer -Hvordan?

Bæredygtige byer -Hvordan? Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

GRØN FORNUFT BETALER SIG

GRØN FORNUFT BETALER SIG GRØN FORNUFT BETALER SIG Energibesparelser i almene boliger Workshop Lørdag d. 21. november 2009 Program: Kort præsentation af NRGi og NRGi Rådgivning Politiske rammer for energi og klima Hvilke energibesparelser

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse for

Energi- og miljøredegørelse for Energi- og miljøredegørelse for 2013 1. Forord...side 2 2. Resume...side 2 3. Indsatsområder....side 4 4. Organisering...side 5 5. Forbrugstal....... side 6 6. Konklusion side 10 1. Forord: Energi- og

Læs mere

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer

Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Hvordan etableres energiledelse i mindre og mellemstore virksomheder? En vejledning med hjælpeværktøjer Formål med vejledningen Gøre det let for mindre og mellemstore virksomheder at komme i gang med og

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO

KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO KOMMUNEPLANTILLÆG 3 TIL KOMMUNEPLAN 2013-25 FOR HOLBÆK KOMMUNE RAMMEBESTEMMELSER FOR ET AFFALDSHÅNDTERINGS- ANLÆG VED AUDEBO VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Grundkortet findes her:

Læs mere

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse

Grønt regnskab for kontorarbejde. - om www.greenoffice.dk. Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Grønt regnskab for kontorarbejde - om www.greenoffice.dk Af Ole Dall, I/S ØkoAnalyse Projektet Grønt regnskab for kontorarbejde består dels af en screening af miljøbelastningen ved kontorarbejde, dels

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S

Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:

Læs mere

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE

IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger

Projektoplæg. Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Projektoplæg Kontor/afdeling Center for energiadministration Dato 9. maj 2017 Projekt om effektivisering af energimærkning af offentlige bygninger Indledning Offentlige myndigheder er omfattet af energimærkningen

Læs mere

HVAD ER GREEN NETWORK?

HVAD ER GREEN NETWORK? 1 GREEN NETWORK 2 1 HVAD ER GREEN NETWORK? Et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder Samarbejdet handler om bæredygtighed Samarbejdet er frivilligt og gensidigt forpligtende Kodeordet

Læs mere

Energi og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark 3. Udkast

Energi og miljøredegørelse 2009 Region Syddanmark 3. Udkast Område: Økonomi Udarbejdet af: Bjarne Knudsen Afdeling: Bygningsafdelingen E mail: Bjarne.Knudsen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/14142 Telefon: 76631691 Dato: 15. juni 2010 Energi og miljøredegørelse

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget LBK nr 1065 af 12/11/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 15. maj 2019 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2807/1491-0019

Læs mere

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning.

Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og Indledning. Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Bygningskontoret Notat vedr. udvendig bygningsvedligeholdelse i 2009 og 2010. Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk 1.

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Flygtningenævnets Sekretariat i St. Kongensgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2017... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Figur 1: Miljøledelsescirklen

Figur 1: Miljøledelsescirklen Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar

Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Dagens Program. Intro

Dagens Program. Intro Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe

Læs mere

Miljøledelse i Albertslund kommune

Miljøledelse i Albertslund kommune Miljøledelse i Albertslund kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Miljøledelse i Albertslund Kommune Et nyt

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI

BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi

Kommissorium. Bæredygtighedsstrategi Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011 CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...

Læs mere

Indkøbspolitik. Udkast

Indkøbspolitik. Udkast Indkøbspolitik Udkast INDHOLD Forord Formål Omfang og afgrænsning Retningslinjer for indkøb Indkøbsaftaler Generelle principper Udbud Leverandører 3 4 Vi vil være en erhvervsvenlig kommune. Det kræver

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling

ENERGIPLAN På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern. Strategisk indsats Grøn drift og udvikling ENERGIPLAN 2025 På vej mod en energieffektiv og fossilfri koncern Strategisk indsats Grøn drift og udvikling Oktober 2015 1 Grøn drift og udvikling Energiplan 2025 Region Hovedstadens målsætning er at

Læs mere

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016

VORES GRØNNE RESULTATER. Bæredygtighedsrapport Københavns Universitet Maj 2016 VORES GRØNNE RESULTATER Bæredygtighedsrapport 2015 Københavns Universitet Maj 2016 Introduktion Dette power point fungere som et opslagsværk, der præsenterer hovedresultaterne for bæredygtighedsindsatsen

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 12. maj 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 9840 2185 Jour. nr.: Ref.: LW Grønt Regnskab

Læs mere

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende

Læs mere