Dagsorden til HAMiU-møde mandag d. 19. september 2016 kl. 10:00 til 12:00

Transkript

1 Lars Brodersen 10. september 2016 Dagsorden til HAMiU-møde d. 19. september 2016 Dagsorden til HAMiU-møde mandag d. 19. september 2016 kl. 10:00 til 12:00 Sted: HR's store mødelokale F3-42, Fredrik Bajers Vej 7F, med videolink til Campus København og Campus Esbjerg (virtuelt møderum: #). 1. Godkendelse af dagsorden 5 minutter 2. Retningslinjer for arbejdsmiljø i værksteder og laboratorier (RAVL) 20 minutter (a) Status som opfølgning på HAMiU-mødet d. 26. maj "Implementering af retningslinjerne. Hovedarbejdsmiljøudvalget forventer, at de lokale arbejdsmiljøorganisationer har udarbejdet planer for implementering af RAVL senest ved udgangen af december 2015 med henblik på, at RAVL er fuldt implementeret på AAU pr. 31. maj 2016." (b) Eksempel på problematikken og konsekvenser ved ikke at gøre som RAVL's intention mhp. de generelle aspekter i arbejdsmiljøarbejdet i værksteder og laboratorier. Bilag 1 (RAVL til venlig erindring). Orientering (Barbara Samuelsen) 3. Arbejdsmiljøorganisationen og uddannelse af samme 30 minutter (a) Valget af arbejdsmiljørepræsentanter (herunder AMR'ernes valg af HAMiU-rep.). Orientering (Lars Brodersen) (b) Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på AAU. Orientering (Lars Brodersen) (c) AAU's egen, supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsmiljøsektionen (AMS) arbejder på at udbyde AAU's egen, supplerende arbejdsmiljøuddannelse (bilag 2). Hensigten er at efterkomme en lang række ønsker om struktureret, supplerende uddannelse af arbejdsmiljøorganisationen. To spørgsmål til HAMiU: er ambitionsniveauet passende både mht. form og indhold som beskrevet i bilag 2? Hvor skal vi lægge os mht. frivillig-obligatorisk aspektet jf. diagrammet på side 3 i bilag 2? Bilag 2 (bemærk at beskrivelsen ikke er komplet, kun for de tre første kurser). Orientering, debat og beslutning (Lars Brodersen) (d) AAU-kompetenceudviklings lederudviklingsplaner (relationen til arbejdsmiljø). Orientering (Bente Wissing Brøndum) (e) Sammenlægninger af SU og AMiU i Fælles Service. Orientering (Henrik H. Søndergaard) 4. APV på AAU 30 minutter (a) Status efter det første års gennemløb af det nye APV-koncept og planer i AMS for det kommende APV-arbejde. Bilag 3. Orientering (Lars Brodersen) (b) Evaluering i HAMiU af APV-konceptet.

2 Lars Brodersen 10. september 2016 Dagsorden til HAMiU-møde d. 19. september 2016 Siden sidste HAMiU-møde har den dengang nedsatte APV-evalueringsarbejdsgruppe bestående af Ole Busck, Per Knudsen fra HSU, Stine Damborg Nyssum fra HR og Lars Brodersen besluttet, at den samlede evaluering af APV-konceptet efter det første år, består af informationerne fremkommet på de allerede afholdte evalueringsmøder, information som AMS løbende har modtaget, og det afsluttende evalueringsmøde d. 3. oktober, hvortil hele AAU's AMO er indkaldt samt input fra HAMiU. Spørgsmål til HAMiU: jeres kommentarer og ønsker til APV-konceptet og til AMS' indsatser i APV-arbejdet? Orientering og debat (Lars Brodersen) 5. AAU's arbejdsmiljøkonference d. 27. september minutter (a) Status og planer. Kort orientering (Lars Brodersen) (b) AAU's arbejdsmiljøpris Der er indkommet 9 indstillinger til AAU's arbejdsmiljøpris, og HAMiU skal beslutte, hvem der skal have prisen. Bilag 4. Orientering og beslutning efter indstilling fra AMS (Lars Brodersen) 6. VVA (Vurdering af virkninger på arbejdsmiljøet / risikovurdering i arbejdsmiljøet) 10 minutter Som udløber af "Vision 2020 for det psykiske arbejdsmiljø på AAU" arbejder AMS på de første skitser til et VVA-koncept. AMS ønsker et tæt samarbejde med HAMiU i denne sag, hvorfor AMS har et ønske om, at HAMiU-repræsentanter (1 leder og 1 medarbejder) indtræder i et lille arbejdsudvalg. Kort orientering og beslutning (Lars Brodersen) 7. Rygtedannelse i forbindelse med evt. fremtidige interne fysiske flytninger. 5 minutter Begrundelsen er at bl.a. ledere på forskellige niveauer kan komme til at nævne evt. hensigter og ønsker ifm. fysisk lokalisering af enheder, og den slags medfører dels ubehagelig rygtedannelse, som går ud over medarbejdere og andre ledere, dels medfører det en opfattelse af at bestemte ledere har større indflydelse og selvstændig beslutningskompetence end andre. Kan der gøres noget for at mindske påvirkningen af det psykiske arbejdsmiljø? (Hans Götzsche) 8. Eventuelt 5 minutter (a) Beredskabet ved AAU Kort orientering om status og planer (Mogens Juul Møller) (b) Fysisk arbejdsmiljø i A.C. Meyers Vænge Opfølgning på HAMiU-møde d. 24. maj Kort orientering (Thorkild Ærø)

3 Arbejdsmiljøsektionen, AAU - HR/TF 26. maj 2015 Retningslinjer for arbejdsmiljø i Aalborg Universitets værksteder og laboratorier (RAVL) Retningslinjer for arbejdsmiljø i Aalborg Universitets værksteder og laboratorier (RAVL) Formålet med RAVL er at mindske risikoen for ulykker og negativ langtidspåvirkning i værksteder og laboratorier mest muligt ved at sikre ensartet, lovbestemt og arbejdsmiljømæssigt forsvarlig adfærd blandt alle brugere af værksteder og laboratorier samt ved fastsættelse af en tydelig ansvars- og rollefordeling i forbindelse med de nævnte lokaliteter. RAVL gælder for alle brugere af AAU's værksteder og laboratorier herunder de AAU-ansatte, AAUstuderende og eventuelle andre adgangsberettigede, som har ærinde i AAU's værksteder og laboratorier. De lokale arbejdsmiljøorganisationer træffer foranstaltninger, således at uvedkommende ikke har adgang til AAU's værksteder og laboratorier. Uddannelse Alle brugere af værksteder og laboratorier skal være instrueret i forsvarlig adfærd i værksteder og laboratorier med henblik på at opnå en sund sikkerhedskultur blandt AAU's medarbejdere. Alle brugere af værksteder og laboratorier skal desuden instrueres i forsvarlig adfærd i det relevante, lokale værksted respektive laboratorium herunder, hvilke arbejdsprocedurer der kræver tilstedeværelse af mindst to personer. Alle AAU-ansatte, som bruger værksteder og laboratorier, skal altid udvise adfærd, der er et godt eksempel for andre. Der påhviler vejledere og undervisere et særligt ledelsesmæssigt og også pædagogisk ansvar i forhold til de studerende i relation til forsvarlig adfærd i værksteder og laboratorier. Ansvar og roller Institutlederen har ansvaret for arbejdsmiljøet i instituttets værksteder og laboratorier herunder sikring af at ovenstående uddannelse foregår. Den lokale arbejdsmiljøorganisation indstiller til institutlederen, til hvem der kan delegeres instruktionskompetence og -instruktionsopgaver overfor ansatte, studerende, gæster, lejere og andre hvad angår adfærd og brug af de relevante værksteder og laboratorier både hvad angår overordnede forhold, bestemte arbejdsgange og bestemte apparater, kemikalier mv. Institutlederen beskriver og offentliggør delegationen, så alle brugere af de relevante værksteder og laboratorier bliver gjort bekendt hermed. Den lokale arbejdsmiljøgruppe og den centrale arbejdsmiljøsektions arbejdsmiljøspecialister for fysisk og kemisk-biologisk arbejdsmiljø kan foranstalte arbejdets ophør i værksteder og laboratorier, såfremt lovgivning, øvrige bestemmelser samt AAU's retningslinjer ikke overholdes. Den lokale arbejdsmiljøgruppe gennemfører en arbejdsmiljøgennemgang (en såkaldt "sikkerhedsrundering") i værksteder og laboratorier mindst to gange om året med henblik på at sikre en høj arbejdsmiljøstandard. Sanktioner Institutlederen, eller den dertil bemyndigede værksteds- og laboratorieleder, kan bortvise brugere eller meddele begrænsning eller udelukkelse for brugere, hvad angår adgang til et bestemt værksted

4 Arbejdsmiljøsektionen, AAU - HR/TF 26. maj 2015 Retningslinjer for arbejdsmiljø i Aalborg Universitets værksteder og laboratorier (RAVL) og laboratorium, såfremt der udvises uforsvarlig adfærd herunder manglende overholdelse af love og disses følgebestemmelser samt AAU s retningslinjer. Implementering af retningslinjerne Hovedarbejdsmiljøudvalget forventer, at de lokale arbejdsmiljøorganisationer har udarbejdet planer for implementering af RAVL senest ved udgangen af december 2015 med henblik på, at RAVL er fuldt implementeret på AAU pr. 31. maj Referencedokumenter RAVL er et tillæg til AAU's arbejdsmiljøpolitik. Retningslinjerne (RAVL) blev vedtaget på HAMiU's møde d. 26. maj 2015.

5 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelse 1

6 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser Indledning Arbejdsmiljøloven foreskriver, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse á 22 timer. AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelse er en pakke af kurser som overbygning på den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Aalborg Universitets hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMiU) har ønsket et særlig fokus på AAU-forhold i arbejdsmiljøuddannelsen af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, og det tilgodeses ved en pakke af supplerende arbejdsmiljøkurser som er særlig tilrettet AAU-forhold og som kun afholdes for AAUansatte. Kursusformål Formålet med den kursusrække, som udgør AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelse, er at sætte medlemmerne af AAU's arbejdsmiljøorganisation i stand til professionelt at udføre arbejdsmiljøarbejdet. Kurset sigter desuden mod at gøre dig nysgerrig på nye måder at organisere og påvirke arbejdsmiljøet og give dig tilstrækkelig viden til, at du er tryg i at navigere mellem lovpligtige og interne regler og procedurer samt det mulighedsrum, der er for at skabe et meningsfuldt og udviklende arbejdsmiljø. Kursernes varighed Hvert enkelt kursus tilrettelægges med et omfang, som er tilpasset indholdet. Målgruppe og krav for deltagelse Målgruppen for kurserne er arbejdsmiljørepræsentanter, arbejdsledere, virksomhedsledere og udvalgssekretærer. Andre er velkomne såfremt der er ledige pladser. HAMiU har besluttet, at kurserne er obligatoriske for målgruppen afhængig af hvilken funktion, man udfylder. Dette fremgår af nedenstående diagram. Uddannelsespakkens sammensætning (se diagram næste side) 2

7 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser Intro til Lovpligtig Den arbejds- APV og dialog i Psykisk Kemisk og biolo- Værksteds- Sundhed og opgaven i den arbejdsmiljø- miljøansvarlige arbejdsmiljø- arbejdsmiljø gisk arbejdsmiljø arbejdsmiljø ergonomi lokale AMO uddannelse leder arbejdet Virksomhedsledere (niveau 2 og 3) x x (niveau 3) x Arbejdsledere (ALR) lab-, værksteds- og kontorinstitut/-afdeling Arbejdsmiljørepræsentant (AMR) lab-, værksteds- og kontorinstitut/-afdeling Arbejdsledere (ALR) kontorinstitut/-afdeling Arbejdsmiljørepræsentant (AMR) kontorinstitut/-afdeling x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Udvalgssekretærer x x x Kursustidsforbrug 2 timer 22 timer 8 timer 2 timer 4 timer??? Underviser og tovholder Lars ekstern (Lars) Lars Tanja & Torkild Milo Barbara & Lis Svend Ole? x = obligatorisk 3

8 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Kursernes læringsmål er beskrevet i henhold til den europæiske (og danske) kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Der er for hvert enkelt kursus beskrevet, hvilken viden, færdigheder og kompetencer, kursisten forventes at opnå ved gennemførelse af det respektive kursus. Kursusstruktur Det er for hvert enkelt kursus beskrevet, hvordan kurset afvikles (i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække eller noget andet) og hvordan fx holdene organiseres (størrelse mv.). Kursusforberedelse Hvis der til et kursus er forberedelse, vil det være angivet i det enkelte kursus' beskrivelse. Undervisningsform Det er for hvert enkelt kursus beskrevet, hvordan undervisningen foregår (som forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteraturstudier eller noget andet). Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium Det er for hvert enkelt kursus beskrevet, hvilke succeskriteriet der skal være opfyldt for at kursusdeltagelsen er godkendt. Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Hvis der er andre aktiviteter end den egentlige undervisning, vil det være beskrevet for hvert enkelt kursus ligesom det vil være angivet, om der er deltagelsespligt. Lektionsplan Det vil for hvert enkelt kursus være beskrevet, hvad indholdet i kursus er, dvs. "skemaet" eller "drejebogen". Sted & tid & tilmelding Information om sted & tid vil fremgå af AAU-kompetences hjemmeside hvor også tilmelding foregår. 4

9 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Intro til opgaven i den lokale AMO" Kursusbeskrivelse for "Intro til opgaven i den lokale AMO" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 5

10 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Intro til opgaven i den lokale AMO" Indledning Nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen har ved siden af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse behov for en praktisk orienteret introduktion til opgaven i den lokale arbejdsmiljøorganisation (AMO) i instituttet hhv. afdelingen på Aalborg Universitet. Kurset "Intro til opgaven i den lokale AMO" er en del af Aalborg Universitets egne, supplerende uddannelser i arbejdsmiljø. De supplerende uddannelser udbydes som supplement til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kursusformål Formålet med kurset er at give det nye medlem af arbejdsmiljøorganisationen en god start, hvor kurset leverer svarene på de oftest stillede spørgsmål fra nye medlemmer af AAU's arbejdsmiljøorganisation i relation til, hvad den nye opgave går ud på lokalt, relationer til den øvrige arbejdsmiljøorganisation m.fl. på AAU samt hvordan opgaven praktisk udmøntes i instituttet/afdelingen. Kursets varighed 2 timer. Målgruppe og krav for deltagelse Alle nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen; virksomhedslederen (institutlederen og afdelingschefen, niveau 3), arbejdslederen, arbejdsmiljørepræsentanten og eventuel sekretær for den lokale arbejdsmiljøorganisation. Der er ikke krav om forudgående uddannelse i arbejdsmiljø. 6

11 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Intro til opgaven i den lokale AMO" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: - AAU's arbejdsmiljøpolitik og andre væsentlige beslutninger fra hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMiU) - Relationer i AAU's arbejdsmiljøorganisation - Informationskilder og hvor man finder assistance i øvrigt - AAU's egen, supplerende arbejdsmiljøuddannelse Færdigheder: - Kan indgå i den lokale arbejdsmiljøorganisation. Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. - Kan sammen med den øvrige lokale arbejdsmiljøorganisation bistå virksomhedslederen med udvikling af arbejdsmiljøet. Kursusstruktur En enkelt to-timers seance. Undervisningsform Oplæg fra den centrale arbejdsmiljøsektion (AMS) med debat. Kursusforberedelse - Medbring information om egen, lokal arbejdsmiljøorganisation. - Skal have læst informationen om AAU's arbejdsmiljøorganisation i AAU-håndbogen inkl. de dokumenter, som der er linket til på den pågældende side i håndbogen. Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium Succeskriteriet for kurset er tilstedeværelse begge timer og aktiv deltagelse. Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Kurset er obligatorisk for alle nye medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Kurset erstatter ikke den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse, men ligger i forlængelse heraf (enten før eller efter kursusdeltageren har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse). 7

12 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Intro til opgaven i den lokale AMO" Sted & tid & tilmelding Kurset annonceres på AAU-kompetences hjemmeside, hvor også tilmelding foregår. 8

13 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" Kursusbeskrivelse for "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 9

14 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" Indledning Arbejdsmiljøloven foreskriver, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse á 22 timer. Aalborg Universitet har valgt at udbyde kurset internt for at kunne relatere kursusindholdet mest muligt til arbejdsmiljøarbejdet ved Aalborg Universitet. Kursusformål Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse skal sikre, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO får grundlæggende viden om arbejdsmiljø. Uddannelsen skal desuden medvirke til, at samarbejdet om arbejdsmiljø sker systematisk og inddrager både ledelse og ansatte. Kursets varighed 22 timer (over 3 sammenhængende dage). Målgruppe og krav for deltagelse Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO gennemfører arbejdsmiljøuddannelsen. Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. Arbejdsgivere og virksomhedsledere (institutlederen og afdelingschefen, niveau 3) har ikke pligt til at gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen, selv om de indgår i AMO. Arbejdsgivere og virksomhedsledere kan dog få et godt samlet overblik over deres ansvar, pligter og opgaver ved at deltage i uddannelsen. 10

15 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Principper for samarbejde, formidling og pædagogiske virkemidler, der kan bruges i AMO. AMO s opgaver og funktion i virksomheden, bl.a. at deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse og rådgivning af arbejdsgiveren om integration af arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. De ledelses- og samarbejdsstrukturer, som AMO indgår og samarbejder i; AAU's arbejdsmiljøorganisation, samarbejdsudvalg, VIP & TAP forhold mv. AMOs samarbejde med andre arbejdsmiljøaktører som fx arbejdsmiljørådgivere, branchearbejdsmiljøråd, Arbejdstilsynet mv. AMO s planlægning og gennemførelse af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden. AMO s opgaver i relation til ulykker, nærved-ulykker og sundhedsfarer. Metoder, som AMO kan bruge til at forebygge arbejdsmiljøproblemer på virksomheden, herunder betydningen af positive arbejdsmiljøfaktorer. Disse metoder omfatter bl.a. arbejdsmiljøgennemgange, tjekskemaer o.l. til at identificere arbejdsmiljøproblemer, brug af andre indikatorer på arbejdsmiljøproblemer, fx ulykkesanmeldelser og -registreringer samt diverse målinger og evalueringer, som har sammenhæng med arbejdsmiljøet, udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (APV) med inddragelse af sygefravær samt handlemuligheder i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Færdigheder: Ud over emnerne nævnt ovenfor i afsnittet "viden" skal deltageren også gennemføre en praktisk opgave relateret til det institut/afdeling, hvor vedkommende er ansat. Opgaven skal koble kursets indhold sammen med den enkeltes arbejde i AMO. Efter kurset kan kursisten sætte den erhvervede viden i sammenhæng med arbejdet i arbejdsmiljøorganisationen. Kursisten kan endvidere orientere kolleger på arbejdspladsen om indholdet i den erhvervede viden. Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursisten kan sammen med den øvrige lokale arbejdsmiljøorganisation yde en kvalificeret bistand overfor virksomhedslederen med udvikling af arbejdsmiljøet herunder især identificere problemområder og iværksætte de nødvendige tiltag til at løse arbejdsmiljøproblemer og til at forebygge at problemerne kommer igen. Kursusstruktur Kurset gennemføres over tre sammenhængende dage som holdundervisning. Der vil være litteratur til læsning ud over de 22 timer. 11

16 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" Kursusforberedelse Kursisten skal beskrive sit tjenesteds arbejdsmiljøorganisation samt relationerne fra denne til øvrige, relevante organer. Undervisningsform - holdundervisning i plenum med oplæg fra kursusholder - debat i plenum - øvelser i grupper - øvelser for den enkelte kursusdeltager - litteraturlæsning Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium Succeskriteriet for kursusdeltagelsen er tilstedeværelse alle tre dage, gennemførte opgaver og aktiv deltagelse. Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Deltagelsespligt - arbejdsmiljørepræsentanten skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter valget. - arbejdslederen (ledelsesrepræsentant i en arbejdsmiljøgruppe) skal have gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter udpegningen som arbejdsleder. - alle virksomhedsledere (chefer på niveau 2 og 3) anbefales at gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. - tillidsrepræsentanter og organisationsudpegede medlemmer af sammenlagte samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg (SA) anbefales at gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Hvis arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdslederen har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse efter 1. april 1991 og fx efter en pause i arbejdsmiljøarbejdet genindtræder i arbejdsmiljøorganisationen, behøver man ikke gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på ny. Kursusbeviset skal dog kunne fremvises for, at man kan gøre brug af denne undtagelse. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse De arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO, der har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse på tre dage, skal have tilbud fra arbejdsgiveren om og har ret til supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til to dage i deres første funktionsår. Alle medlemmer af AMO har ret til supplerende arbejdsmiljøuddannelse, der svarer til 1½ dags varighed, i hvert funktionsår i funktionsperioden. 12

17 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse ved AAU" Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding Kurserne annonceres på AAU-kompetenceudviklings hjemmeside, hvor også tilmelding foregår. 13

18 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" Kursusbeskrivelse for "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 14

19 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" Indledning Arbejdsmiljøloven foreskriver, at medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse á 22 timer. Arbejdsgiveren (AAU: rektor) og virksomhedslederen (AAU: chefer på niveau 2 og 3) er undtaget fra kravet. Ved AAU har cheferne på niveau 3 dog en så direkte og betydelig rolle som arbejdsmiljøansvarlig leder i vedkommendes institut/afdeling, at en grundlæggende, specialtilrettet uddannelse i arbejdsmiljøarbejdet er nødvendig. Kurset "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" er en del af Aalborg Universitets egne, supplerende uddannelser i arbejdsmiljø. De supplerende uddannelser udbydes som supplement til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Kurset "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" er desuden en del af AAU's lederuddannelsespakke AAU's direktion og hovedarbejdsmiljøudvalg (HAMiU) har ønsket et særlig fokus på AAU-forhold i arbejdsmiljøuddannelsen af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, og det tilgodeses bl.a. ved dette kursus for den arbejdsmiljøansvarlige leder. Kursusformål Formålet med kurset er at sætte AAU's arbejdsmiljøansvarlige ledere i stand til professionelt at udøve håndteringen af arbejdsmiljøet i deres respektive enheder (institutter og afdelinger). Hensigten er desuden at gøre kursisten nysgerrig på nye måder at organisere og påvirke arbejdsmiljøet og at give tilstrækkelig viden til, at man som leder er tryg i navigationen mellem love, interne regler og procedurer samt det mulighedsrum, der er for at skabe et meningsfuldt og udviklende arbejdsmiljø. Kurset er inddelt i to niveauer: 1. Få indblik i hvilke regler og love du skal forholde dig til som arbejdsmiljøansvarlig leder og bliv bevidst om dit ansvar, opgaver og handlemuligheder, herunder bl.a. hvordan arbejdsmiljøansvaret håndteres i en enhed med sektioner og underafdelinger. 2. Hvordan kan jeg bruge mig selv og min viden i arbejdsmiljøarbejde, hvordan sætter jeg min viden i spil, og hvilke muligheder er der for at samskabe et godt arbejdsmiljø i arbejdsmiljøgruppen, via udvalg og medarbejdergruppen. Kursets varighed 8 timer for ledere på niveau 2 og 3 uden den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 4 timer for ledere på niveau 2 og 3 med den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Et halvt år efter kurset vil der være en individuel opfølgningssamtale á et par timeres varighed. Vi anbefaler, at man deltager i hele forløbet, såfremt ens lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er fra før

20 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" Målgruppe og krav for deltagelse Målgruppen for kurset er primært nye ledere på niveau 2 og 3 på Aalborg Universitet (dekaner, institutledere, afdelingschefer og tilsvarende). Kursisten skal være ansat som leder på niveau 2 og 3. Kurset kan tages som en del af forberedelsen før tiltrædelse, men kan også tages efter et stykke tid, når der er opnået erfaring med arbejdsmiljøarbejdet. Formålet med deltagelsen er, at lederen efter kurset føler sig velbevandret i de overordnede regler og viden, som det er vigtigt for den arbejdsmiljøansvarlige leder at kende. Men det egentlige læringsudbytte sker, når den opnåede viden bliver brugt i dagligdagen i enheden. Det er derfor et krav, at kursisten er indstillet på efter kurset at bruge tid på at forholde sig til den handleplan, som vedkommende har udarbejdet i kurset, og er villig til at forsøge sig med forskellige handlinger frem mod opfølgningsmødet. Forud for kurset skal kursisten ligeledes være indstillet på at få tilsendt læsestof (beskedent kvantum) og en kortere opgave. 16

21 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: - arbejdsmiljøloven med følgedokumenter i relation til rollen som arbejdsmiljøansvarlig leder. - AAU-interne regler og retningslinjer som den arbejdsmiljøansvarlige leder skal forholde sig til. - best-practice blandt lederkolleger på AAU; arbejdsmiljøarbejdet når det er bedst - økonomi og lønsomhed i arbejdsmiljøet - forståelse for omfanget og dybden af ansvaret som arbejdsmiljøansvarlig leder på AAU. Færdigheder: - kan overholde love, regler og AAU's egne retningslinjer i relation til arbejdsmiljøet i enheden. - kan identificere risici i arbejdsmiljøet, iværksætte handlinger i forhold til at "stoppe ulykken", "redde tilskadekomne" og iværksætte forebyggende tiltag, så gentagelser undgås og forhold, som fremmer det gode arbejdsmiljø. Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. - kan være den, der som ansvarshavende sammen med arbejdsmiljøorganisationen agerer inspirator, og sætter mål og rammer for arbejdsmiljøet. - kan lede arbejdsmiljøarbejdet i enheden inkl. at etablere, vedligeholde og udvikle en aktiv arbejdsmiljøorganisation. Kursusstruktur Kurset gennemføres på en dag á 8 timer. Et halvt år efter kurset vil der være et individuelt opfølgningsmøde. Holdstørrelsen er 4 til 6 kursister. Kurset kan også afholdes for den enkelte leder efter særlig aftale. Holdstørrelsen er dimensioneret, som den er, fordi det kræver betydelig involvering og supervision fra underviseren at gennemføre især den anden halvdel af kurset. Kursusforberedelse Tre uger før kurset modtager kursisterne læsestof og forberedende øvelser. Formålet med forberedelsen er at spore kursisternes mindset ind på kursets faglighed. For at deltage i kurset skal man have gennemført kursusforberedelsen. Undervisningsform Kurset gennemføres som oplæg kombineret med dialog og øvelser over eksempler fra hverdagen som arbejdsmiljøansvarlig leder. Efter kurset vil der være behov for selvstudium og løbende ajourføring af viden. 17

22 Lars Brodersen Bilag 2 til HAMiU-møde 19. september august 2016 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Den arbejdsmiljøansvarlige leder" I kursets sidste del udarbejder kursisten en handleplan for lederens virke i relation til arbejdsmiljøarbejdet. I perioden efter kurset og indtil opfølgningsmødet skal handleplanen udfoldes. Udfoldningen støttes gennem øvelser, som følger med handleplanen. Underviserne står til rådighed i perioden mellem kursus og opfølgningsmøde. Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium Succeskriteriet for kurset er tilstedeværelse hele dagen og aktiv deltagelse. Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Kurset inklusive opfølgningsmøde er obligatorisk for lederne på niveau 3 på Aalborg Universitet. Kurset skal være gennemført senest 3 måneder efter tiltrædelse som leder på niveau 3. Kurset inklusive opfølgningsmøde er et tilbud for lederne på niveau 2 på Aalborg Universitet. Kurset anbefales gennemført senest 3 måneder efter tiltrædelse som leder på niveau 2. Lektionsplan 1. og 2. time 3. og 4. time 5. og 6. time 7. og 8. time emne Arbejdsmiljøloven og følgedokumenter. AAU-retningslinjer mv. i relation til arbejdsmiljø. AAU's arbejdsmiljøorganisation Økonomi og lønsomhed i arbejdsmiljøet. AAU-best-practice i arbejdsmiljøarbejdet blandt ledere. Opstilling af egen handleplan for lederens virke i relation til arbejdsmiljøarbejdet. kursisten har gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse X kursisten har ikke gennemført den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse Vi anbefaler, at man deltager i hele forløbet, såfremt ens lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse er fra før Sted & tid & tilmelding Efter aftale i hvert enkelt tilfælde. X X X X X 18

23 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "APV og dialog i arbejdsmiljøarbejdet" Kursusbeskrivelse for "APV og dialog i arbejdsmiljøarbejdet" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 19

24 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "APV og dialog i arbejdsmiljøarbejdet" Indledning (Hvor kommer det fra, hvad er sammenhængen, hvem er hvem og hvad ) Kursusformål (Hvorfor har vi oprettet dette kursus frem for at lade være. Svaret starter med "Fordi ) Kursets varighed Målgruppe og krav for deltagelse (målgruppe, skal have gennemført kursus A / uddannelse B, eller ) 20

25 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "APV og dialog i arbejdsmiljøarbejdet" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Færdigheder: Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursusstruktur (kursusform; i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække...) Kursusforberedelse Undervisningsform (hvordan foregår undervisningen; forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteratur...) Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium (hvad er kriteriet for at modtage kursusbeviset) Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding (hvor og hvornår) 21

26 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "APV og dialog i arbejdsmiljøarbejdet" Bilag med begrebsforklaringer til kursusbeskrivelsesskabelonen Siden indgår ikke i kursusbeskrivelsen men er blot en hjælp til kursusbeskrivelsesudarbejdelsen. Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv. Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i. Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder. Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet. Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring. 22

27 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Psykisk arbejdsmiljø" Kursusbeskrivelse for "Psykisk arbejdsmiljø " AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 23

28 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Psykisk arbejdsmiljø" Indledning (Hvor kommer det fra, hvad er sammenhængen, hvem er hvem og hvad ) Kursusformål (Hvorfor har vi oprettet dette kursus frem for at lade være. Svaret starter med "Fordi ) Kursets varighed Målgruppe og krav for deltagelse (målgruppe, skal have gennemført kursus A / uddannelse B, eller ) 24

29 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Psykisk arbejdsmiljø" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Færdigheder: Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursusstruktur (kursusform; i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække...) Kursusforberedelse Undervisningsform (hvordan foregår undervisningen; forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteratur...) Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium (hvad er kriteriet for at modtage kursusbeviset) Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding (hvor og hvornår) 25

30 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Psykisk arbejdsmiljø" Bilag med begrebsforklaringer til kursusbeskrivelsesskabelonen Siden indgår ikke i kursusbeskrivelsen men er blot en hjælp til kursusbeskrivelsesudarbejdelsen. Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv. Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i. Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder. Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet. Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring. 26

31 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Kemisk-biologisk arbejdsmiljø" Kursusbeskrivelse for "Kemisk-biologisk arbejdsmiljø" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 27

32 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Kemisk-biologisk arbejdsmiljø" Indledning (Hvor kommer det fra, hvad er sammenhængen, hvem er hvem og hvad ) Kursusformål (Hvorfor har vi oprettet dette kursus frem for at lade være. Svaret starter med "Fordi ) Kursets varighed Målgruppe og krav for deltagelse (målgruppe, skal have gennemført kursus A / uddannelse B, eller ) 28

33 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Kemisk-biologisk arbejdsmiljø" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Færdigheder: Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursusstruktur (kursusform; i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække...) Kursusforberedelse Undervisningsform (hvordan foregår undervisningen; forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteratur...) Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium (hvad er kriteriet for at modtage kursusbeviset) Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding (hvor og hvornår) 29

34 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Kemisk-biologisk arbejdsmiljø" Bilag med begrebsforklaringer til kursusbeskrivelsesskabelonen Siden indgår ikke i kursusbeskrivelsen men er blot en hjælp til kursusbeskrivelsesudarbejdelsen. Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv. Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i. Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder. Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet. Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring. 30

35 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Værkstedsarbejde og arbejdsmiljø" Kursusbeskrivelse for "Værkstedsarbejde og arbejdsmiljø" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 31

36 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Værkstedsarbejde og arbejdsmiljø" Indledning (Hvor kommer det fra, hvad er sammenhængen, hvem er hvem og hvad ) Kursusformål (Hvorfor har vi oprettet dette kursus frem for at lade være. Svaret starter med "Fordi ) Kursets varighed Målgruppe og krav for deltagelse (målgruppe, skal have gennemført kursus A / uddannelse B, eller ) 32

37 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Værkstedsarbejde og arbejdsmiljø" Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Færdigheder: Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursusstruktur (kursusform; i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække...) Kursusforberedelse Undervisningsform (hvordan foregår undervisningen; forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteratur...) Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium (hvad er kriteriet for at modtage kursusbeviset) Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding (hvor og hvornår) 33

38 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser kursusbeskrivelse "Værkstedsarbejde og arbejdsmiljø" Bilag med begrebsforklaringer til kursusbeskrivelsesskabelonen Siden indgår ikke i kursusbeskrivelsen men er blot en hjælp til kursusbeskrivelsesudarbejdelsen. Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv. Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i. Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder. Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet. Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring. 34

39 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser ergonomi og sundhed Kursusbeskrivelse for "Ergonomi og sundhed" AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser 35

40 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser ergonomi og sundhed Indledning (Hvor kommer det fra, hvad er sammenhængen, hvem er hvem og hvad ) Kursusformål (Hvorfor har vi oprettet dette kursus frem for at lade være. Svaret starter med "Fordi ) Kursets varighed Målgruppe og krav for deltagelse (målgruppe, skal have gennemført kursus A / uddannelse B, eller ) 36

41 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser ergonomi og sundhed Kursets mål for læringsudbytte, struktur og indhold Læringsmål for kurset Efter kurset har kursisten: Viden om: Færdigheder: Kompetencer, som opnås gennem træning i hverdagen af den opnåede viden. Kursusstruktur (kursusform; i hold, enkeltpersonsundervisning, som ekskursion + forelæsning, fjernundervisning med portfolio, forelæsninger + hjemmearbejde, forelæsningsrække...) Kursusforberedelse Undervisningsform (hvordan foregår undervisningen; forelæsning, gruppearbejde, øvelser i værksted, litteratur...) Prøve, bedømmelse, evaluering eller succeskriterium (hvad er kriteriet for at modtage kursusbeviset) Øvrige aktiviteter og deltagelsespligt Lektionsplan (her skriver man "skemaet" eller "drejebogen", så kunden kan se, hvad der skal foregå i løbet af kurset; hvilke emner undervises der i hvornår og hvor. Jo flere detaljer, der her angives (indenfor rimelighedens grænser) desto mere velforberedt og seriøst fremstår kursusbeskrivelsen og kursusudbuddet. Sted & tid & tilmelding (hvor og hvornår) 37

42 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser ergonomi og sundhed Bilag med begrebsforklaringer til kursusbeskrivelsesskabelonen Siden indgår ikke i kursusbeskrivelsen men er blot en hjælp til kursusbeskrivelsesudarbejdelsen. Viden angiver viden om et emne samt forståelse. Viden rummer følgende aspekter: Hvilken type viden der er tale om: viden om teori eller viden om praksis; viden inden for et fag, inden for et fagområde eller inden for et erhverv. Hvor kompleks denne viden er: graden af kompleksitet, samt hvor forskellige og uforudsigelige situationer denne viden beherskes i. Forståelse: Evnen til at sætte sin viden i sammenhæng. Forståelse kommer f.eks. til udtryk, når man skal forklare noget for andre. Færdigheder angiver, hvad en person kan gøre eller udføre. Færdigheder rummer følgende aspekter: Hvilken type færdighed er der tale om: praktiske, kognitive, kreative eller kommunikative færdigheder. Hvor kompleks opgaveløsningen er: hvilken opgaveløsning færdigheden skal anvendes til, og denne opgaves kompleksitet. Kommunikation: hvilken kommunikation der kræves, kompleksiteten i budskabet, til hvilke målgrupper og med hvilke virkemidler. Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation eller i studiemæssig sammenhæng. Kompetencer rummer følgende aspekter: Handlerummet: i hvilke typer af arbejds- og/eller studiemæssige sammenhænge viden og færdigheder bringes i spil, samt graden af uforudsigelighed og foranderlighed i disse sammenhænge. Samarbejde og ansvar: evnen til at tage ansvar for eget og andres arbejde, samt hvor komplekse samarbejdssituationer man kan indgå i. Læring: evnen til at tage ansvar for egen og andres læring. 38

43 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser AAU's arbejdsmiljøorganisation AAU's arbejdsmiljøorganisation Roller og ansvar i AAU's arbejdsmiljøorganisation på fakulteterne Roller og ansvar i AAU's arbejdsmiljøorganisation i AAU Fælles Service 39

44 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser AAU's arbejdsmiljøorganisation AAU's arbejdsmiljøorganisation som organisationsdiagram 40

45 AAU's supplerende arbejdsmiljøuddannelser begrebsordbog Begrebsordbog Her kommer en liste med en kort forklaring hhv. definition af vigtigste begreber i dokumentet. 41

46 Lars Brodersen Bilag 3 til HAMiU-møde d. 19. september september 2016 Orientering fra AMS til HAMiU om APV-konceptet efter det første års gennemløb Status er, at alle institutter og afdelinger er i gang og følger konceptet. Der er ingen, der har "meldt sig ud" af konceptet. Der arbejdes med APV og arbejdsmiljø i institutter og afdelinger, og der er fortsat udbredt tilfredshed med konceptet. Der arbejdes på forskellig vis fra institut til institut / afdeling til afdeling, hvilket jo også er en grundlæggende præmis i konceptet. Som særlig fordel ved det nye APVkoncept fremhæver brugerne ofte, at man med det nye APV-koncept, i modsætning til APV = store, centrale spørgeskemaer, kan arbejde med lokal relevans både med form og indhold. Arbejdsmiljøsektionen oplever, - at der i høj grad er taget lokalt ejerskab til arbejdsmiljøarbejdet i modsætning til tidligere, hvor arbejdsmiljø ofte var noget HR og Teknisk Forvaltning ordnede. - at der er meget mere dialog om arbejdsmiljøet, end det tidligere har været tilfældet, og at der er voksende engagement blandt ledere, medarbejderne og arbejdsmiljørepræsentanter. Fx har der været kampvalg flere steder i det nyligt afholdte AMR-valg. - at emnet "arbejdsmiljø" er ved at blive afdramatiseret og dermed mere håndterligt. Årshjulet efter første år: - Runderingerne har fungeret ganske godt næsten alle steder både omkring det fysiske og psykiske. - Arbejdsmiljødrøftelserne har ikke fungeret helt efter hensigten, men de er dog blevet gennemført stort set alle steder på nuværende tidspunkt. Det er AMS' indtryk, at det ikke er alle, der endnu til fulde har opdaget formålet og værdien ved arbejdsmiljødrøftelsen. Det er AMS' indtryk, at der i arbejdsmiljødrøftelserne mange steder og i gennemsnit har været mest fokus på fortiden og knap så meget på fremtiden og vejen derhen. Der har endvidere, efter AMS' mening, ofte været afsat for lidt tid til at nå omkring alt det, man faktisk skal nå at drøfte ifølge Arbejdstilsynets regler. - Institutsparringerne har generelt fungeret godt. Mange har oplevet seancen som positiv og konstruktiv. Men man har ofte lagt sig i sporet efter arbejdsmiljødrøftelserne, dvs. mest om fortiden og kun lidt om fremtiden. Det har næsten alle steder været afholdt som en samtale over et bord, og stort set ikke med besigtigelse af arbejdspladsen, hvilket ellers er en væsentlig præmis i konceptet. - Handleplanmodulet har fået en del kommentarer med på vejen. Mange oplever, at værktøjet ikke er dynamisk i forhold til initiativer og handlinger. Der udtrykkes også, at handleplanmodulet ikke formidler et overblik for instituttets/afdelingens arbejde. Ønsker og problemer er forskelligartede; nogle af tekniske karakter, mens andre er i læringssporet. Det er AMS' indtryk, at de oplevede problemer med handleplanmodulet i væsentlig grad kan løses ved træning i det metodiske arbejde med kortlægning, handleplaner og udførelse. Men alt i alt, i betragtning af at det er en meget stor virksomhed, vi er ved at ændre på mht. arbejdsmiljøarbejde, er det nye APV-koncept blev modtaget meget positivt. Vi har nu kørt et år med det nye koncept, og selvfølgelig er der indkøringsproblemer, og vi er ikke i mål endnu. AMS s medarbejdere er optimister og tror, at vi gennem forbedret støtte fra AMS og via effekten ved, at det næste år ikke er