Houlbjerg Udviklingsplan 2011

Transkript

1 Houlbjerg Udviklingsplan 2011

2 Indhold Houl ulbj erg Forord Lidt om Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed Houlbjergs historie Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Houlbjerg Bybeskrivelse af Houlbjerg Borgermøde 13. september 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker og indsatsområder Indsatsområde 2 Mobilnet Indsatsområde 3 Attraktiv by Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistrikstprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som de ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at den kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Houlbjerg Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Houlbjerg Houlbjerg er en landsby med ca. 260 indbyggere i 2011, beliggende ca. 10 km fra henholdsvis Hammel og Hadsten samt 5 km fra Laurbjerg. Houlbjerg er en såkaldt forteby, hvor gårdene oprindeligt har omkranset et ubebygget græsareal: forten. Indtil for ca. 60 år siden eksisterede der stadig en del af forten, kaldet Engen denne byjord var efterhånden degraderet til losseplads. Bydalsbækken udspringer her, og løber mod øst ned til Lilleåen; men i forbindelse med en kloakering blev bækkens øvre løb rørlagt omkring binder Houlbjerg med blandt andet Randers. giver et godt sammenhold i byen. Byens borgere gør nævnes arrangementer gennem hele året f.eks. julefest, fastelavnsfest, sommerfest og efterårsfest. Herudover er nastik, madlavning og kortspil. Byens unge træner fodbold med liv og sjæl ved skolen. I skoleferien afholder idrætsforeningen, Houlbjerg Laurbjerg IF, en uges sommerfodbold for unge med et stort antal deltagere. Børnene går i skole i Laurbjerg og fra 2012 er der også børnehave i Laurbjerg. I den tidligere skolebygning er der nu heldagsskole for børn med vanskeligheder. I den gamle inspektørbolig har Favrskov Kommune kontor til Familiecenter vest. / Borgerne i Houlbjerg 4

5 Houlbjerg Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Houlbjergvej Præstegård / gårdbutik og juletræssalg Vandværk Landbrug Flot træ Villungsvej Kirke Landbrug Hammelvej Forsamlingshus Houlbjerg stillads Kæmpe blodbøg smuk udsigt Gelbrovej Bavnshøjvej Hammelvej Cementfabrik Sportsplads Legeplads Børnehave Heldagsskole Familiecenter Vest Her afholdes Sct Hans og sommerfest Kort september 2011 Idrætsforening Målestok 1:

6 Houlbjergs beliggenhed Dagligvarebutikker Langå 8 km Værket Sygehus 19 km Teknisk Skole Havn Spisesteder Randers Regnskov Biograf Bibliotek og Kulturhus Randers Specialbutikker Tog Aarhus Aalborg København Storcenter Tog Aarhus Aalborg København Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus 246 indbyggere Indbyggere i 2011 befolkningsprognose for 2031: 241 Bus 223 Randers Hammel Silkeborg Borgerforening Hammel Dagligvarebutikker 10,5 km Svømmehal Administration Houlbjerg- Laurbjerg Idrætsforening Biograf Fitness Bus Aarhus Viborg Børnehave Skole og SFO Laurbjerg 3,5 km Idrærtshal Butikker Dagligvarebutik Aarhus 37 km Hospital Havn Specialbutikker Spisesteder Tivoli Højere uddannelser Bus Langå Aarhus Hadsten 10,5 km Favrskov Gymnasium Specialbutikker Bibliotek og Kulturhus Dagligvarebutikker Administration Biograf Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport 22 km Tog og Bus Aarhus Aalborg København Strand Tog og Bus Til hele landet 6

7 Houlbjerg , Målebordsblade Houlbjergs historie Borgerne gengiver byens historie således: Graver man i den fede Houlbjergjord, dukker der mange mindre sten op af leret. Landmændene kan år efter år samle sten på markerne det synes ikke at få nogen ende. De folk, der for omkring 1500 år siden slog sig ned i Houlbjerg, kaldte stedet Haglbjerg (Haghælbiarg, 1231), på nyere dansk småstensbakke. Bjerg indgår ofte i stednavne for større landsbyer, som her i en herredsby. Bjerget består af et højland med stejle skråninger mod øst ned mod Lilleåen og Granslev å og mod vest ned mod Tjærbækken; mod nord skråner terrænet ned mod Gudenåen, der i gamle dage udgjorde sognets grænse mod Langå. Herredstinget Inddelingen af landet i herreder går tilbage til tallet og betegner et område, der kan stille med en hærskare` af en vis størrelse, og som har et fælles ting. Houlbjerg herreds tingsted har ligget syd for Hagsholms voldsted ikke langt fra Gelbrovej. I nærheden på den anden side af vejen ligger Galgehøj. Med enevældens indførelse i retten i Hammel. Bytinget Bytinget kan tænkes at være af lige så gammel eller endog ældre oprindelse end herredstinget. Det tætte samarbejde i landsbyen har krævet en demokratisk institution. Omkring 1800 udskiftes gårdene i Houlbjerg, og dermed ophører den fælles drift, og bytinget udspiller efterhånden sin rolle. En kilde beretter, at bytrommen blev anbragt på karmen over smedens indgangsdør, når den ikke var i brug. Bysmeden lå på gadejord, der hvor forsamlingshuset blev bygget i Her i byens centrum har man formentlig afholdt bytinget. Sidste gang bymændene samledes, var da de skulle godkende inddragelsen af gadejord ved en udvidelse af forsamlingshuset i 1950! 7

8 Kirke og skole Kirken udgør sammen med den tidligere præstegård fra 1936 og de to forhenværende skolebygninger fra 1875 og 1884 et historisk miljø, der minder os om den tætte forbindelse mellem kristendom og oplysning. I 1739 bygges den første skole, men ifølge en kilde har der været degne i Houlbjerg siden reformationen. Folk skulle selv kunne læse deres bibel og Luthers Lille Katekismus! Under provst Sundorf, hvis gravkors af jern er bevaret, nedbrændte præstegården to gange i henholdsvis 1796 og 1805, hvorved kirkebøgerne gik tabt. Byens pryd - præstegårdshavens lindetræer - kan være plantet af Sundorf i forbindelse med nyanlæggelse af haven. Kirken blev renoveret af Manderup Parsberg på Hagsholm i slutningen af 1500-tallet, og han forsynede den desuden med en smuk altertavle og prædikestol. Han var en af Christian d. 4.`s betroede mænd, men er mest kendt for i en duel at have hugget næsen af Tycho Brahe. hvor den lidende Kristus udgør en kontrast til Parsbergs renæssanceinventar. Som et kuriosum kan nævnes, at pastor Mikkels gravsten fra 1700-tallet er muret ind i kvindernes dør med et tankevækkende motiv: den arme præstemand trues af sin kone. Selv i døden kan han ikke få fred! Hagsholm I begyndelsen af 1600-tallet nedbrød Manderup Parsberg Hagsholms middelalderborg og byggede et slot i stedet. Han bevarede voldgravene, nok mest fordi de tog sig godt ud. De frie bønder var blevet fæstere og tænkte ikke mere på at overfalde herremænd og brænde gårde ned. Anderledes i 1100 tallet, hvor Hagi kan have opført den fæstning, som voldstedet stadig vidner om, og opkaldt den efter sig selv. Hagi kan også have været kirkens bygherre, for den åndelige magt er et godt supplement til den verdslige. Mandrup Parsberg var et dynamisk renæssancemenneske, hvilket indebærer, at man holder af bordets glæder i hvert fald fortæller sagnet, at han havde besøg af en Villungsvej gæst fra Ulstrup Hovedgård, og at der blev drukket grundigt til aftensmaden. På den mørke hjemvej red gæsten, der hvor Gelbrovej krydses af vejen til Vellev, lige ud i I 1662 solgte Parsbergs slægtninge Hagsholm til Frijsenborg, og i 1765 nedrives slottet. Gårdens tilliggende inklusive fæstegårdene i Houlbjerg har nok ikke berettiget til opretholdelse af en dyr slotshusholdning. Samtidig med Hagsholm købes Østergård i den modsatte ende af sognet, men den lægges ind under Vellev sogn (kommer retur ved kommunalreformen i 1970). Houlbjerg i tallet For at få et bedre skattegrundlag foretog enevælden i en opmåling af agerjorden og en vurdering af boniteten. Enge, græsmarker, overdrev og skove blev takseret ud fra produktionen af hølæs, græssende dyr og svin på olden, men de blev ikke opmålt. Først i 1782 og dernæst i 1815 blev al jorden i Houlbjerg opmålt, og matrikelkort tegnet. Houlbjergs bestod af 15 gårde og 2 bolssteder(mindre gårde). Agerjorden var opdelt i vester -, øster - og søndermarken, der igen var inddelt i fald`, en betegnelse, Ved det skarpe sving i Houlbjerg 8

9 der indikerer, at græsmarker udgjorde godt halvdelen af jorden. Mod nord og nordøst var der en glidende overgang mellem overdrev og Houlbjerg skov, hvor kreaturer græssede, og svin gik på olden. Vest for byen var en lavskov, Bøgens Buske, hvor træerne med mellemrum blev stævnet til brændsel, gærdsel og redskaber. Mellem træerne var høslet eller afgræsning. På de sandede skråninger og bakker ned mod Tjærbækken forsvandt skoven mere og mere og overgik til overdrev eller til hede. Den nuværende Toholt skov var hovedsageligt overdrev. De gamle værkbrudne bøge, der kan ses fra Åbrovejen ved skovfogedstedet Christiansholt, er vokset til efter udskiftningen, hvor den frie afgræs- ligeledes på en skråning i præsteskoven og i bondesko- et ryddet areal, en såkaldt løkke, hvor jorden har været dyrket i middelalderen. En anden seværdighed er Kirkesig, en sumpet askeblandingsskov, der har været stævnet, og som vel er det nærmeste, man kommer naturskov i sognet (ligger vest for vejen ind i Houlbjerg skov fra Villungsvej). Til sidst må nævnes engene ved Lilleåen, hvor der var et godt høslet til vinterfoder. Man sagde, at eng er agers moder, fordi høet som vinterfoder som sidegevinst giver gødning til agerjorden. Alt i alt tegner der sig et billede af Houlbjergs bønder, som forholdsvis velstillede. Man har undgået en decideret overudnyttelse, der var en risiko i fællesdriftens tid, og man har dermed formået at bevare skoven nogenlunde intakt. Houlbjerg i tallet Stavnsbåndet betød, at så længe en mand ikke havde været soldat de 8-12 år, der krævedes, var han bundet til hjemstavnen en bestemmelse der dog blev omgået på forskellig vis. Ophævelsen i 1788 anses normalt for en store begivenhed i bondestandens frigørelse, men fælles- mere direkte landsbyens liv. Det har været greven på Frijsenborg, der har betalt for matrikelkortet fra 1782 med en ny jordfordeling. Men denne har ikke været tilfredsstillende, bl.a. fordi overdrev og skove ikke var medtaget. udmarken efter et nyt matrikelkort med stjerneudskiftning. gårde til Frislund og 1 i retning mod Bøstrup. Andre gårde Af stor betydning var det, at den fremskridtsvenlige greve allerede fra slutningen af 1700-tallet gav fæsterne mulighed for at købe sig fri af hoveriforpligtelsen. Man skulle så tro, at bønderne også havde travlt med at frikøbe gårdene, men det har åbenbart knebet med kontanter, for i 1841, da der var valg til det nyindførte sogneforstanderskab, var samtlige valgberettigede bymænd fæstere. Med oprettelsen af andelsmejerier og slagterier forbedres ydelser, og hermed begynder den landsby at tage form, som har sin glansperiode frem til 1950 erne. Huller rundt Gymnastik til grundlovsdag i byen fyldes ud, samtidig med at forten bebygges. Fra omkring 1850 og et par årtier frem er det typiske byhus et mindre, omtrent kvadratisk hus, der ligger på jorden. Gårdene får nye imponerende stuehuse, eller bindingsværkshusene undermures. Fra omkring 1890 bygges huse udad Hammelvej, som repræsenterer forskellige årtiers byggestil. Det sidste byggeboom sker i erne med parcelhuskvarteret på Bavnshøjvej Den gamle købmandsgård Houlbjerg var en ret livlig handelsby med et omfattende opland. Omkring 1870 oprettes den første købmandsforretning, men snart dukkede en konkurrent op, der havde til huse i den senere brugsforening, og forretningen omdannes først i 90 erne til bryggeri med malteri og kølle. Under 2. Verdenskrig bygges en sodavandsfabrik og senere indrettes mosteri, men i 1965 blev bryggeriet solgt. Der var vel ca. 10 ansatte. En anden industri var savværket. En tredje arbejdsplads var de omgivende Frijsenborgskove. Og så var der de mange små og større handelsdrivende og håndværkere og andre former for erhverv. Der var en overgang 3 syersker i byen. Men stadigvæk var landbruget hovederhverv. De, der boede i Houlbjerg, tænkte måske ikke så meget på, at de tekniske fremskridt, der hidtil havde været til gavn for de små samfund, hurtigt kunne bevirke, at der blev vendt op og ned på tingene. I dag kan det synes uvirkeligt, at denne verden engang fandtes! 9

10 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser omkringliggende landskab. I landskabet er der en række bindinger, som man skal forholde sig til ved udvikling af byen. Disse bindinger er beskrevet herunder. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede af lovgivningen. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værd, fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Fredede fortidsminder Fortidsminder er gravhøje, voldsteder, helligkilder m.v. Mindesmærkerne er spor af Danmarks historie og kan fortælle om vore forfædres liv. Fortidsminderne ligger ofte markant og er med til at give landskabet karakter. Derfor er fortidsminder fredet. Fredningerne betyder, at der ikke må ske ændringer af et fortidsmindes tilstand. Det vil sige, at der på fortidsminder og indenfor en afstand af 2 m fra disse, ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Fortidsmindebeskyttelseslinje For at bevare fortidsminderne som landskabselementer i beskyttelseszone. Der må ikke foretages ændringer inden for denne zone. Det vil sige at, at der ikke må placeres bebyggelse og anlæg eller foretages terrænændringer, beplantes og lignende. Pleje af gravhøje Gravhøjene skal plejes for ikke at forsvinde. Træer og buske kan ødelægge gravhøjene og tiltrække ræve og grævlinger, som med deres gangsystemer kan ødelægge en gravhøj totalt. Gravhøjene må gerne afgræsses, så længe de ikke beskadiges. Ved rydning af uønsket trævækst på og omkring højene, skal træer/buske fældes - ikke trækkes op. Exner fredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter omkring alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis areal udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. som primært er beliggende sydøst for Houlbjerg. Det drejer sig om overdrev og eng. Nedenfor er beskrevet bestemmelserne omkring overdrev og enge: Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Ferske enge med et areal på over 2500 m 2 er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. arealer med lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning eller slåning. Overdrev med areal på over 2500m² er beskyttet. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede overdrev. Overdrev må således ikke omlægges, gødskes, kalkes, tilplantes eller sprøjtes. / Favrskov Kommune

11 Houlbjerg Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1:6000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Kort december 2011 Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb 11

12 Landskabet omkring Houlbjerg Houlbjerg er et område fyldt med bakker og dale. Igen- Der er en smuk udsigt ned mod Granslev i sydøst. færdes i. Eksempelvis kan nævnes Byskoven, som ligger ved gården Frislund, der tidligere hørte under Frijsenborg Gods. Gennem byen løber en rislende bæk kaldet Præsteskoven. En meget stejl bakke leder ned til Laur- solen. Af høje ses også vandværket, der er anbragt i en tidligere gravhøj. Houlbjergbønder har i århundredernes / Borgerne i Houlbjerg De ældste synlige spor i landskabet af menneskelig aktivitet er to gravhøje placeret 102 meter over havet på sognets højeste punkt, der hvor resterne af gården Bavnshøj (bålhøj) ligger (over for centralskolen). Måske er der her i bronzealderen foretaget kultiske handlinger til ære for 12

13 Houlbjerg Landskabet i og omkring landsbyen Houlbjerg Skov Bæk Tjærbæk Houlbjerg Bæk Frislund Gravhøjen Bavnshøj Bavnshøjgård Houlbjergård Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Kort december 2011 Vej Læhegn Bygning

14 Bybeskrivelse af Houlbjerg Houlbjerg ligger højt i landskabet og er orienteret omkring hovedvejen mellem Hammel og Laurbjerg. Overordnet set er landsbyen vokset fra nord mod syd. Byen følger på traditionel vis landsbyens veje, hvor Hammelvej danner et sammenhængende vejforløb som slynger sig igennem byen og sammenbinder landsbyens nordlige og sydlige del. - hus med legeplads og sportsarealer omkring. Langs Hammelvejs østside er bebyggelsen opført omkring 1900-tallet, mens husene på vestsiden til Gelbrovej alle er opført i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 70 erne. blandt andet en cement fabrik, stilladsudlejning og gård- landbrug. I Kommuneplan 09 er der udlagt tre områder, som åbner mulighed for at udbygge landsbyen. Disse udbygningsmuligheder er udlagt som fortætning i landsbyens øvrige bebyggelse og er placeret som følger: - Mod nord langs Villungsvej. - I forlængelse af Bavnshøjvej. - I landsbyens østlige del hvor der i dag er plantet skov. Hvis de udlagte udbygningsmuligheder skal udnyttes, skal der udarbejdes en lokalplan for landsbyen. 14

15 Houlbjerg Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Landbrug Landbrug Forsamlingshus Målestok 1:6.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Idrætsanlæg/ grønne områder/ arealer der ikke må bebygges Bebyggelse før år 1900 Markant vejforløb Bygning Kort december 2011 Vandløb Sø Skov 15

16 Borgermøde 13. september 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Houlbjerg og Borgerforeningen i Houlbjerg inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 13. september 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Houlbjerg? Ca. 80 (inkl. børn) deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i 8 grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Houlbjerg. Borgermødet den 13. september 2011 bar præg af en meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Houlbjerg. Landsbyrådsrepræsentanten og Borgerforeningens bestyrelse er nu ansvarlig for, at der nedsættes en eller borgermødet meldte forskellige ildsjæle sig som tovholdere i de ovennævnte 3 kategorier. Disse kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne ovenfor sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. Der opfordres til at de enkelte arbejdsgrupper kigger på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. Landsbyrådets repræsentant: Bodil Hegelund 16

17 Workshop HVAD ER GODT? Sammenholdet, engagementet og gejsten i Houlbjerg (der er altid god opbakning til fællesspisningerne og sommerfesten) Beliggenhed i forhold til de større byer omkring Houlbjerg (der er gode busforbindelser) Vi er stolte af at den nedlagte skole kan bruges til børnehus Kirken har automatisk ringning Der er en god legeplads Der er dejlig natur omkring Houlbjerg (skoven er tæt på, udsigt og Jernbanestien) Forsamlingshuset Houlbjerg-Laurbjerg idrætsforeningen og sportspladsen Vi har en god borgerforening Houlbjerg er en gammel bryggerby HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Houlbjerg har mange gamle huse Der er stor beboerudskiftning i de gamle huse Der er for få, der engagerer sig i aktiviteterne mm. HVAD ER SKIDT? Houlbjerg har ingen skole Der er ikke indkøbsmuligheder i Houlbjerg Houlbjerg har mange forfaldne huse med tilgroede haver og hække, der ikke bliver klippet Der er kommunale arealer, som misligholdes Houlbjerg har elendige cykelstier og fortove Hvad hvis børnehuset lukker? Har Houlbjerg et dårligt ry? Der mangler fællesarealer Dårlige parkeringsforhold ved forsamlingshuset 17

18 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Fællesskab, sammenhold og engagement De ubeboede og forfaldne huse i Houlbjerg Houlbjergs beliggenhed i forhold til bl.a.randers, Silkeborg og Aarhus, vi er reelt ikke udkant Gode busforbindelser Houlbjerg har mange ildsjæle Houlbjerg har en god borgerforening Der er et godt foreningsliv Der er mange velholdte huse i Houlbjerg Forsamlingshuset Houlbjerg har ingen vision Vi har ingen penge til at udvikle/ byforskønne Ingen erhverv Der mangler cykelstier Fortove og veje er slidte Der er for får ildsjæle Der er en gruppe beboere, som ikke deltager i byens liv/arrangementer Houlbjerg har rent og billigt vand Houlbjerg er ikke særlig stor, når der skal kæmpes O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Houlbjerg får en vision, strategi og handlingsplaner -en udviklingsplan Laurbjerg som centerby og dermed overses Houlbjerg Houlbjerg er kendt som byen med den gode æblemost Der er fokus på landdistrikter i Favrskov Kommune Børnehusets lukning, blir det til en tom bygning? Muligheden for at søge økonomiske midler, bl.a. hos LAG Der er mulighed for udvikling: P-plads ved forsamlingshuset Legepladsen med redskaber ved børnehuset Nyt samlingssted med borde og bænke Sanering/oprydning af/ved de faldefærdige huse Hvad nu hvis de nuværende ildsjæle stopper? Økonomien Den offentlige transport må ikke forsvinde Kommunale beslutninger der ikke tilgodeser Houlbjerg 18

19 Udviklingsønsker Kør med ordning som supplement til den offentlige transport Udvidelse af Houlbjergvej Fortove og cykelstier Fortov i den ene side af den befærdede vej gennem byen Cykelsti i den anden side af den befærdede vej gennem byen Der mangler en cykelsti på Frisendalbakken Fodgængerovergang Cykelsti helt til Laurbjerg, Langå og Hammel Cykelsti til Konstrup sydøst for Houlbjergskoven Etablering af trinbræt i Laurbjerg Ny asfalt og renovering af fortove Støtte til nedrivning/opkøb af de forfaldne/dårlige huse Sikkerhed for at Taxa vil køre til Houlbjerg Legeplads ved forsamlingshuset Parkeringsplads ved forsamlingshuset Bedre mobildækning i Houlbjerg og omegn Ældreboliger såvel bevaring af de eksisterende som etablering af nye Indkøbsmuligheder for borgere, der ikke kan køre selv Bibeholde børnehuset og skolebusen Motionssti f.eks på Savværket En pæn og velholdt by små tiltag kan gøre underværker Houlbjerg skal have et image og være kendt for f.eks fællesvindmøller eller mosteri Rekreativt område med borde og bænke Drive-in-bager med kaffe og brød Cykelshelter i forbindelse med Jernbanestien Hvis børnehuset lukker, skal borgerne i Houlbjerg overtage legepladsen og redskaberne Houlbjerg skal have en udviklingsplan med vision, strategi og handleplaner Pasningsmuligheder for børn Flere gårdbutikker Fælles meninghedsbus til Houlbjerg Udvikling af forsamlingshuset Bevarelse af en stærk borgerforening Fibernet til alle husstande Velkomstfolder til nye borgere Grill/kiosk Ungdomsfaciliteter Vej udenom Houlbjerg Telebus f.eks aften/weekend Nye utraditiolle byskilte (evt. skulpturer) BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGSØNSKERNE TRAFIK OG INFRASTRUKTUR MOBILNET ATTRAKTIVE LEVVILKÅR I HOULBJERG 19

20 TRAFIK OG INFRASTRUKTUR pe. Gruppen vil arbejde videre med følgende punkter: Kør med ordning som supplement til den offentlige transport Udvidelse af Houlbjergvej Fortove og cykelstier -Fortov i den ene side af den befærdede vej gennem byen -Cykelsti i den anden side af den befærdede vej gennem byen -Der mangler en cykelsti på Frisendalbakken -Fodgængerovergang Cykelsti helt til Laurbjerg, Langå og Hammel Cykelsti til Kongstrup sydøst for Houlbjergskoven Etablering af trinbræt i Laurbjerg Ny asfalt og renovering af fortove HVEM KAN GØRE HVAD? Borgerne Favrskov Kommune Andre Kør med ordning Lave inbyrdes aftaler evt. etablere en forening. Fortov langs hovedgaden Fodgængerovergang Cykelstier på hovedgaden og Frisendalbakken Cykelsti til Laurbjerg, Langå og Hammel Cykelsti til Kongstrup Sørge for at Kommunen kender til problemet. Indsende en beskrivelse af problemet/projektet med evt. ønsker og eller løsningsforslag til sekretær for landsbyrådet, Favrskov Kommune. Kan prioritere cykelstierne, fortorvet og fodgængerovergange i budgettet. Ny asfalt og renovering af fortove Lodsejere kan vedligeholde private veje. Etablering af trinbræt i Laurbjerg Kontakte Arriva eller DSB om ønsker til trinbræt i Laurbjerg. DSB og Arriva kan vælge at tilgodese Laurbjerg i deres betjening. 20

21 MOBILNET Der skal arbejdes med bedre mobildækning i Houlbjerg og omegn HVEM KAN GØRE HVAD? Borgerne Favrskov Kommune Andre Bedre mobildækning i Houlbjerg og omegn Kontakt de nærmeste nabobyer om muligt samarbejde. Give tilladelse til opsætning af mobilmaster. Mobiludbyderne kan ansøge om tilladelse til opstilling af mobilmaster. Kontakte mobiludbyderne for at gøre opmærksom på manglende mobil dækning. Være åbne overfor placering af mobilmaster i landsbyens nærhed. 21

22 ATTRAKTIVE LEVEVILKÅR Houlbjerg skal have en udviklingsplan med vision, strategi og handleplaner Støtte til nedrivning/opkøb af de forfaldne/dårlige huse Rekreativt område med borde og bænke Forsamlingshuset Legeplads ved forsamlingshuset Parkeringsplads ved forsamlingshuset Fibernet til alle husstande HVEM KAN GØRE HVAD? Borgerne Favrskov Kommune Andre Udviklingsplan med vision, strategi og handleplaner Hele tiden følge op og videreudvikle udviklingsplanen. Følge udviklingen i Houlbjerg. Tilgodese Holulbjerg i den fremtidige planlægning. LAG- Favrskov har igangsat arbejdet. Her kan søges vejledning og økonomisk støtte. Støtte til nedrivning/opkøb af de forfaldne/dårlige huse Vedligeholde bygninger, så de ikke forfalder. Budgetpulje er nedsat. Søge fonde. Rekreativt område med borde og bænke samt Legeplads ved forsamlingshuset og parkeringsplads ved forsamlingshuset Beskrive et samlet projekt for uderarealerne omkring forsamlingshuset og indsende projektbeskrivelse til Favrskov Kommune. Erhverve jord ved naboejendommen. Projektet kan kræve en landzonetilladelse. Søge midler igennem fonde og sponsore. Private lodsejere kan udlåne eller donere jord til projektet. Lave arbejdsdag og være med i anlægsarbejdet. Fibernet til alle husstande Kontakte udbyder. 22

23 Billeder fra borgermøde d.13. september

24 Støttemuligheder Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu ikke. Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt som nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 24

25 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne: Sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 25

26 Projekt Landsbyudviklingsplaner Et samarbejde mellem landsbyborgerne, LAG- Favrskov og Favrskov Kommune. Konsulent ved borgermøde: Karsten Gram Layout: Favrskov Kommune Fotos: Landsbyborgerne og Favrskov Kommune Kort og Illustrationer: Favrskov Kommune, Cowi A/S, KMS For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Udviklingsplanen for Houlbjerg kan ses på og på