Skjoldelev Udviklingsplan 2012

Transkript

1 Skjoldelev Udviklingsplan 2012

2 Indhold Skjoldel ev Forord Lidt om Skjoldelev Borgernes beskrivelse af Skjoldelev Fakta om Skjoldelev Skjoldelevs historie Historiske fotos fra Skjoldelev Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Landskabet omkring Skjoldelev Bybeskrivelse af Skjoldelev Borgermøde 12. september 2011 SWOT-analyse Udviklingsønsker Indsatsområde 1: Udstykning Indsatsområde 2: Forsamlingshuset Indsatsområde 3: Skole/ SFO/ Børnepasning Indsatsområde 4: Infrastruktur Støttemuligheder Forord Landsbyudviklingsplanerne er blevet til i et samarbejde mellem LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune. LAG Favrskov er den lokale aktionsgruppe i Favrskov Kommune, som er etableret under landdistriktsprogrammet. LAG s vision er at fremme bosætningen i landsbyer og landdistrikter igennem tiltag, der retter sig mod levevilkår, kultur, identitet, erhvervsmuligheder og det levende lokalsamfund. Projektet har til formål at give borgerforeninger i de enkelte landsbysamfund et redskab, som skal være med til at bidrage til udviklingen i såvel lokalsamfundene som i kommunen og være med til at bidrage til den fortsatte udvikling og en øget bosætning i landdistrikterne. Der er en positiv befolkningsudvikling i Favrskov Kommune, men hovedsagelig omkring de større byer. Tendensen er at landsbyernes befolkningstal daler. Når landsbyplanerne er udarbejdet, har de enkelte landsbysamfund - ikke kun udarbejdet en landsbyplan - men også en handleplan for de fremtidige projekter, som man ønsker at gå i gang med. Den forventede effekt af projektet er, at det kan være med til at skabe den videre udvikling i de mindre landsbysamfund i Favrskov og give aktørerne de nødvendige redskaber til at videreudvikle netop deres lokalområde. Det forventes ligeledes, at projektet vil bidrage til, at der bliver igangsat spændende projekter, som i fremtiden kan være med til at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i landdistrikterne i Favrskov kommune, blandt andet gen- / Favrskov Kommune og LAG Favrskov

3 Luftfoto af Skjoldelev Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

4 Lidt om Skjoldelev Skjoldelev ligger yderst i Favrskov Kommune, på grænsen til Aarhus Kommune. Området er orienteret mod Aarhus og ifølge Kommuneplanen er området et udviklingsområde med en forventet befolkningstilvækst på 15% de næste 10 år. Der er 2 km til Sabro med 2500 indbyggere, 16 km til Aarhus C, 30 km til Randers, 49 km til Viborg, 25 km til Skanderborg, 35 km til Silkeborg og 6 km til motorvejen. Skjoldelev er en stjerneopbygget by med Torvet og forsamlingshuset som centrum og vejene snoet ud fra centrum med bebyggelsen fortrinsvis liggende langs vejene. Fællesarealerne er placeret i centrum af byen (legepladsen med boldbane og Tingstedet). Skjoldelev består af en blanding af gårde, fodermester - huse, nyere parcelhuse, udstykningsgrunde, storparceller til hobbylandbrug, mindre liberale erhverv og selvstændig erhvervsdrivende. Markusminde ligner, men bebyggelsen er mere spredt. Der bor ca. 400 personer i hele området. Det er attraktivt at bo her på grund af sammenholdet, engagementet, naboskabet og gejsten. Forsamlingshuset og kulturlivet, samt fællesskabet herunder dilettant, fastelavnssoldater, Sankt Hans og høstfest. Der er mange børn og en god aldersspredning. Naturen, tæt på Frijsenborgskovene, legepladsen, godt drikkevand, tingstedet, arkæologiske udgravninger, olderjorden. Favrskovruten og Kunsten ud i Landsbyerne. Af offentlig foreninger er der Foreningen Skjoldelev Forsamlingshus, Skjoldelev-Mødal Vandværk, Markusminde Golfklub. Andre foreninger med medlemmer er Ridecenter, skydebanen, motorcykelklubben, jagtfællesskab, Mødal Kondi. Fra Skjoldelev er der offentlig busforbindelse hver time mellem Aarhus og Hinnerup samt Skolebussen til Hammel. Fra Markusminde er der kort vej til Lading med gode busforbindelser til Hammel, Viborg og Aarhus. Skolegangen er mærket af placeringen i kommunen og kommunesammenlægningen. Vi kan vælge mellem: 2 kommunale skoler i Hammel primært Søndervangskolen, 1 Korsholm og 1 Sabro (Aarhus). Af friskoler er der: Hinnerup Friskole i Norring og Regnbueskolen i Hammel. På børnepasningsområdet er der dagplejere i Lading, Fajstrup og Foldby. Børnehave/SFO i Lading og Foldby. 3 Kirker Lading, Foldby og Sabro. / Borgerne i Skjoldelev 4

5 Skjoldelev Borgernes beskrivelse af byen fra borgermødet Sankt Hans Gartneri Moesgaard udgarver Her skrev Morten Korch De røde heste Byjord Forsamlingshus Planteskole Svineproduktion Legeplads Industri service Tømrer Planteskole Kro Vandtårn Jordbrugsparceller, lokalplan nr. 50 Gårute Fuciahaven Rideskole Vandværk Luftfoto Cowi 2010 Målestok 1:

6 Fakta om Skjoldelev Bibliotek og Kulturhus Biograf Specialbutikker Administration Dagligvarebutikker Hammel 11 km Fitness Svømmehal Bus Randers Silkeborg Foldby 4 km Skole Administration Bibliotek og Kulturhus Hinnerup 7 km Specialbutikker Dagligvarebutikker Svømmehal Tog og Bus Aarhus Aalborg København Skole 135 Indbyggere i Lading Indbyggere pr. 1. kvartal 2012 befolkningsprognose for 2031: 147 Skjoldelev Lading- Fajstrup 3km Dagplejer Børnehave SFO Bus 114 Aarhus Hammel Viborg Sabro 2 km Skole borgerforening 6 km Aarhus 16 km Havn Hospital Specialbutikker Spisesteder Tivoli Universitet Kulturelle tilbud Musik Film Teater Kunst Sport Strand Højere uddannelser Tog og Bus Til hele landet 6

7 Skjoldelev , Målebordsblade KMS Skjoldelev , Målebordsblade KMS Skjoldelevs historie Skjoldelev betyder Skjolds arvegods lev betyder arvegods og byer med lev stammer tilbage til år 600. Overleveringen siger at der har været en gravhøj på marken langs Skjoldhøjvej. Moesgård museum har udgravet i og igen her fandt man en overpløjet gravhøj, med en urørt centralgrav, 4 jordfæstegrave, indhegnet gårdanlæg med 4 langhuse, rester af 4 gårde, bestående af hovedhus samt stald og udbygninger til korn og andet forråd, om hver gård har der været et hegn. En mindre brønd på 1 m i diameter, og ca. 1,5 m dyb, opbygget af marksten, med bevaret bøgetræsramme i bunden. Man fandt også spor af gruber, som kunne være brugt til affaldsdeponering. Udgravningerne er dateret til ca. år 250 til midten af 700- tallet e.k., fra romersk jernalder til slutningen af germansk jernalder. Altså har vi her en jernalderlandsby, som formentlig er forløberen for den nuværende Skjoldelev by. Vi har været et selvstændigt sogn. I 1688, da jorden blev matrikuleret, var der 10 gårde i Skjoldelev og 4 i Hummeluhre, en af dem var præstegård. Siden 1834 har Skjoldelev været valgsted for Stænder og Folketing (Skjoldelevkredsen). Til Folketingsvalg hørte 17 sogne til Skjoldelevkredsen, hovedsalig østover mod Aarhus, Lystrup og Elev (Djursland). Ved kommunesammenlægningen mistede Skjoldelev sin status som valgsted. Byen hørte under Frijsenborg gods og beboerne var især fæstebønder der gjorde hoveri på godset. Der var enkelte store selvejergårde i byen. Der har været et olderlaug i byen, hvor man i fællesskab drev jorden. Olderlauget ansatte bysmeden, som sørgede for den lokale branddam og brandsprøjte. Dette har fungeret til engang sidst i 1940 erne. Olderlauget er i dag nedlagt, men jorden er stadig fælles. Niels Ebbesens Eg, ligger syd for Ristrup Gods har været samlingspunkt for områdets indbyggere 1. Pinsedags aften mødes man ved Egen. Tidligere erhverv: Bager, skomager, smed, kro, skole, købmand, svømmebad, Skjoldelev Boldklub, slikbutik, VVS, murer, snedker/tømrer/savværk, kirke. / Borgerne i Skjoldelev 7

8 Historiske fotos fra Skjoldelev Postkort fra Skjoldelev Fastelavns soldater Reklame fra Markusminde Brugsforening 8

9 Postkort fra Skjoldelev Valgmøde i Skjoldelev 9

10 Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Skjoldelev ligger højt i landskabet med en fantastisk udsigt især mod syd og øst. I landskabet er der en række bindinger, som man skal forholde sig til ved udvikling af byen. Disse bindinger er beskrevet herunder. Beskyttet sten - og jorddige Sten- og jorddiger udgør en landskabelig, biologisk og kulturhistorisk værdi. En del af disse diger er derfor beskyttede. Beskyttelsen betyder, at digerne ikke må sløjfes, ændres eller beskadiges. Det betyder, at sten- og jorddiger ikke må sprøjtes eller gødskes mv. og at etablering af gennemkørsler i digerne heller ikke er tilladt. Sten- og jorddiger er ældre tiders hegning og markering af skel og ejendom i landskabet. Digerne har stor værdi fordi de viser og fortæller landbrugets historie, Danmarks administrative inddeling og ejerforhold gennem 2000 år. Vi passer også på digerne, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab. Exnerfredning Provst Exner rejste i 1950 erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede op til kirkegårdene. De indeholder oftest bestemmelser om, at der ikke må bygges, plantes eller graves grus således, at kirkens omgivelser ikke skæmmes, eller at indsigten til eller udsigten fra kirkegården forhindres. Fredningernes omfang er forskelligt fra sted til sted. Kirkebyggelinjer / indsigter Kirkerne er landsbyernes vigtigste kulturhistoriske monument og ofte et markant kendingsmærke i landskabet. Udpegningen af kirkeindsigter har til formål at sikre, at den status, som kirker i landsbyer og det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. Den eksisterende beskyttelse af kirkernes nære omgivelser er fortsat gældende. Det betyder, at der inden for en afstand af 300 meter fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 meter, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen. Skovbyggelinje Linjen ligger 300 meter fra alle offentlige skove (uanset skovens størrelse) og 300 meter fra alle privatejede skove, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Inden for skovbyggelinjen må der ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende. ask, gran og fyr. I fredskovene er der ligeledes forbud mod udstykninger, husdyrhold, byggeri og terrænændringer af forskellig art. Der skal tillige tages hensyn til fortidsminder og andre kulturhistoriske levn i skovene. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, det vil sige pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan retableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Beskyttet natur / 3 Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at bremse denne udvikling er bestemte naturtyper beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens 3. Det handler om vandløb, søer og vandhuller, moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe. I Skjoldelev er der udpeget et enekelt beskyttet naturområde, som ligger mellem Hummelurevej og Hovvejen. Dette område er udpeget som beskyttet eng. Nedenfor er beskrivelsen af bestemmelserne omkring enge: Den ferske eng ligger typisk på lavbundsarealer, ofte i tilknytning til vandløb, søer eller moser. Engen er under vedvarende påvirkning af græsning, slåning eller oversvømmelser. Derved bliver vegetationen domineret af lavtvoksende og lyskrævende planter. Mange enge er i dag uden græsning. Ferske enge, der har et samlet areal på 2500 m 2 eller derover, er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede enge. Der må ikke uden tilladelse graves søer, plantes træer eller buske eller på anden måde ændres på engens tilstand. På beskyttede enge kan driften forsætte, som før engene blev beskyttet. Hvis det har været en del af den sædvanlige drift, at engen omlægges af og til, kan dette fortsætte med samme antal år imellem som før. Dette gælder også udlæg og mellemafgrøder. Hvis engen ikke har været græsset i mange år, kan det kræve en dispensation at genindføre græsning og høslet. Tilgroede enge kan udvikle sig til beskyttede moser. Fredskov skov. Det vigtigste krav er, at fredskovsarealerne skal være bevokset med skov, der holdes i god stand og på længere sigt forbedres. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, og de skal hugges, så de ikke ødelægger skovens variation og stabilitet. På nyfældede skovområder eller i områder, hvor træerne er væltet på grund af storm, skal der plantes skovtræer, som f.eks. bøg, eg, 10

11 Skjoldelev Fredninger, beskyttet natur og andre bestemmelser Målestok 1: 8000 Beskyttet sten og jorddige Potentielle naturområder Fredet fortidsminde Fortidsminde beskyttelseslinje Beskyttet ntur - Eng Beskyttet natur - Hede Beskyttet natur - Mose Beskyttet natur - Overdrev Beskyttet natur - Sø Provst Exner fredning Fredet område Kirkeindsigt Kirkebyggelinje Fredskov Skovrejsningsområde Skovtilplantning uønsket Skovbyggelinjer Skov Søbeskyttelseslinje Sø Åbeskyttelseslinje Vandløb Kort over Skjoldelev i målestok 1:

12 Landskabet omkring Skjoldelev Skjoldelev er placeret på et plateau og ligger frit i det åbne land. Byen ligger højt i terrænet, der falder markant mod syd og nord. Lige syd for landsbyen ligger det højeste punkt på 94 meter over havet. Mod syd afgrænses plateauet af skov og Lilleådalen, mod vest af engarealer, mod nord af skov og Norring Møllebæk og mod øst er hovedvejen den markante grænse. Det dyrkede land strækker sig fra landsbyen og ud til de omkringliggende naturområder. Levende hegn udgår mod vest, syd og øst fra landsbyen. I en omkreds af ca. 1 km fra byen ligger der store sammenhængende skovområder, hvor der er etableret stier, Jorden omkring Skjoldelev/Markusminde er frugtbar og landsbyen har gennem århundreder været en rig og be- bønder. Landskabet har stor betydning for byen og områdets indbyggere. kring byen, f.eks. kilden i skoven ved Skjoldelev Bjerge og langs med Lilleåen. I Markusminde er Fajstrup Krat et attraktivt naturområde, ligesom området omkring Niels Ebbesens Eg i Nørriis Skov. Skjoldelev og Markusminde har fået kortlagt 4 ruter, som en del af projektet Favrskovruten. De 2 ruter ligger i Markusminde og de andre 2 i Skjoldelev. 12

13 Skjoldelev Landskabet i og omkring landsbyen Målestok 1: Højdekurve Kotetal Vandløb Sø Skov Vej Læhegn Bygning Kort september

14 Bybeskrivelse af Skjoldelev Selve landsbybebyggelsen er koncentreret omkring Tor- der fører til Skjoldelev, mødes her i den karakteristiske stjerneform, som opfattes som landsbyens centrum. Det er også her, at landsbyens Forsamlingshus er placeret. Skjoldelev er i dag overvejende et boligområde, der består af en blanding gårde, som ligger som selvstændige enheder omkranset af store haver og gamle træer. De er hovedsageligt placeret syd og vest for landsbyens centrum, på grænsen til det åbne land. Herudover udgøres landsbyens ældre struktur af enkelte rede gaderum. Haverne er placeret bag husene. Der er tale om en blanding af små gamle landarbejderboliger og større bygninger, hvor mange før har rummet funktioner som skole, købmand, kro og bager. De nyeste byggerier danner en mere åben struktur, hvor husene er trukket længere tilbage fra vejen og ofte skjules bag beplantning. som selvstændige, løsrevne enklaver langs vejene. Beplantningen er et karakteristisk rumdannende element i landsbyen. Mod nord danner beplantningen en klar grænse mellem landsbyen og det åbne land. Der er ikke nogle kig direkte fra landsbyen til det åbne land, men når man kommer ud til kanten af landsbyen, terrænet, at man mange steder kan se langt. De levende hegn, der udgår fra landsbyen styrer kiggene ud i landskabet og den omkringliggende skov ses mange steder i baggrunden. Øst for landsbyen ligger der to tidligere gartnerier. Et tredje gartneri er beliggende syd for landsbyen ved Mødal. Her er der udarbejdet en lokalplan, der giver mulighed for at udstykke arealet og etablere indtil otte jordbrugsparceller. / Favrskov Kommune Mod nord og øst afgrænses landsbyen af levende hegn, Mod syd og vest ligger gårdene og det nyere byggeri, 14

15 Skjoldelev Bybeskrivelse og udviklingsmuligheder jf. KP 09 Målestok 1:8.000 Landsbyafgrænsning Udbygningsmuligheder Lokalplanområde til jordbrugsparceller Bygning Sø Skov Matrikel Kort september

16 Borgermøde 12. september 2011 Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og Favrskov Kommunes planafdeling til borgermøde den 12. september 2011 under overskriften: Hvordan skal vi udvikle Skjoldelev? Ca. 25 deltog i borgermødet der blev indledt med en kort gennemgang fra Landdistrikternes Hus med fokus på vigtigheden af det lokale engagement for at sikre lokaludviklingen. Herefter bidrog de fremmødte, i tre grupper, med spændende og idérige forslag til udvikling af lokalsamfundet i og omkring Skjoldelev. Borgermødet bar præg af en lille, men meget aktiv gruppe mennesker, der bakker op omkring udviklingen af Skjoldelev. Landsbyrådsrepræsentanten og Lokalrådets bestyrelse er der arbejder med de af borgerne prioriterede ønsker. På borgermødet meldte forskellige ildsjæle sig som tov- kan nu gå i gang med arbejdet. Prioriteringen af opgaverne/ideerne nedenfor sætter ikke en stopper for eventuelle nye ideer eller udvikling af ikke naturligt at medtage disse under deres arbejdsgruppe. De enkelte arbejdsgrupper opfordres til at kigge på sammenfald af opgaver indbydes mellem grupperne. 16

17 HVAD ER GODT? Sammenholdet, engagementet, naboskabet og gejsten i Skjoldelev Forsamlingshuset og kulturlivet samt fællesskabet herom Mange børn God aldersspredning Bussen/Skolebussen Naturen Legepladsen det lugter af land Dejlig lille rundkørsel midt i byen Skjoldelev har rigtig godt drikkevand Skjoldelevs tingsted Skjoldelevs beliggenhed i forhold til by og land Arkæologiske udgravninger Oldejorden (Laug) Gode aktiviteter -Sommerfest -Julemarked -Høstfest -Vinterfest med dilettant HVAD ER BÅDE GODT OG MINDRE GODT? Markusminde kunne godt integreres mere Kommunens manglende pleje af de offentlige arealer det lugter af land Den gode sammenhold kunne blive meget bedre for få folk møder op. HVAD ER SKIDT? Gennemkørsels by det lugter af land Ingen indkøbsmuligheder/kiosk Dårlig transport til Hammel (cykel og bus) det tager lang tid Skoletilbuddet er spredt på 3 skoler Der mangler sportstilbud Kommunens forståelse i den aktuelle byggesag omkring forsamlingshuset Mangler udstykninger Lukning af SFO i Lading 17

18 Swot analyse S (STYRKER) W (SVAGHEDER) Fællesskab, sammenhold og engagement Manglende opbakning fra dele af befolkningen Aktiviteterne omkring forsamlingshuset Rodede grunde Forsamlingshuset Mangel på opbakning/ressourcer fra kommunen Ildsjælene er der i Skjoldelev Vi er stolte af at bo i Skjoldelev Der er frisk luft og åben himmel -Naturen omkring Skjoldelev Der mangler dagtilbud til både børn, unge og ældre Manglende vision for Skjoldelev Skjoldelevs skoletilknytning Nabohjælp Skjoldelev har mange kompetencer O (MULIGHEDER) T (TRUSLER) Hvis forsamlingshusets økonomi forringes Der er fokus på landsbyerne i Favrskov kommunen Hvis den sidste offentlige transport fjernes Manglende politisk forståelse for landdistrikterne fra kommunen/byboerne i kommunen Mulighed for udstykning Dårlige IT/telefonforbindelser Mulighed for erhvervsudstykning medførende nye arbejdspladser Ombygning af forsamlingshuset Lukning af SFO i Lading Lukning af Danmarks ældste valgkreds Motorvejen Det store H 18

19 Udviklingsønsker UDSTYKNING BYGGEGRUNDE FLERE EJE-/LEJEBOLIGER STYRKET OFFENTLIGT TRANSPORT SAMLING AF SKOLE-/FRITIDSVALG SAMT BØRNEPASNING FASTHOLDELSE AF FORSAMLINGSHUSET MED TILHØRENDE AKTIVITETER BUS-LINJE 114 OG BUS-LINJE 200 (SKJOLDELEV-HAMMEL) SENIORBOLIGER/OLLEKOLLE TRAFIK-CHIKANER, DER ER PÆNE AT SE PÅ ALTERNATIVE ERNERGIFORMER - VINDMØLLER - SOLCELLEANLÆG SKJOLDELEV SOM SUNDHEDSBY I 2025 STISYSTEMER UDBYGGES OG SYNLIGGØRES ØKOLOGISK KOGRÆSSER LAV FIBERNET TIL SKJOLDELEV DAGSTILBUD - LEKTIECAFE - GAMMEL/UNG UNG/GAMMEL HJÆLPER HINANDEN - SPORT (EVENTUELT SAMMEN MED LADING) VALGSTEDET TILBAGE TIL SKJOLDELEV ÅBENHED FOR SAMARBEJDE MED LADING OG MARKUSMINDE CYKELSTI MED VIADUKT TIL FOLDBY/SABRO SMÅBØRNSPASNING BROSTENSBELÆGNING AF P-PLADS VED FORSAMLINGSHUS VEJTRÆER FÆLLESAREALER GRØNNE OMRÅDER BORGERNES PRIORITERING AF UDVIKLINGS-ØNSKERNE UDSTYKNING FORSAMLINGSHUSET SKOLE/ SFO / BØRNEPASNING INFRASTRUKTUR 19

20 UDSTYKNING Udstykning byggegrunde Flere ejer-/lejerboliger Seniorboliger/ Ollekolle HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Graven 12. Imellem Mødalvej og Torvet er der indenfor de seneste år blevet udstykket fem grunde, men ikke alle grunde er bebyggede endnu. Udstykning af byggegrunde kan kun ske indenfor kommuneplanens rammer. Hvis der ønskes udlagt kommuneplantemaer, ansøge om at få inddraget yderligere areal til byggegrunde. i landsbyen, disse skal som udgangspunkt være bebygget inden der udlægges nye arealer. Ny bebyggelse skal holdes samlet og i tilknytning til den eksisterende landsbybebyggelse. Antallet af nye byggegrunde skal passe til landsbyen, der udlægges som udgangspunkt ikke større Det er private aktører, der skal på banen her, og ansøge om tilladelse til både udstykning af nye grunde og opførelse af nye boliger. forsøge at etablere en fælles boligbebyggelse. lokalplan. En lokalplan indeholder en regulering af udstykning, bebyggelse, anvendelse af bebyggelse og ubebyggede arealer med mere, der er direkte bindende for grundejerne. Den bindende virkning betyder, at planens bestemmelser skal overholdes ved fremtidige udstykninger, bebyggelse mv. En eksisterende lovlig bebyggelse eller anvendelse, kan fortsætte som hidtil, uanset lokalplanen. Der er heller ikke knyttet nogen handlepligt til en lokalplan, det betyder at hvis en grundejer ikke kan eller vil opføre bebyggelsen, bliver planen ikke virkeliggjort. Der vil altid skulle indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 20

21 FORSAMLINGSHUSET Fastholdelse af forsamlingshuset med tilhørende aktiviteter Brostensbelægning af p-plads ved forsamlingshus HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Her gælder det om at få etableret nogle arbejdsgrupper eller udvalg som kan forestå aktiviteter i forsamlingshuset, og sørge for opbakning fra landsbyens borgere. Brostensbelægning af p-pladsen kan søges løst via fonde, Landsbyråd eller lignende. Der vil altid skulle indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 21

22 SKOLE/ SFO / BØRNEPASNING Samling af skole- fritidsvalg samt børnepasning Småbørnspasning HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Ønsker til ændring i skolestruktur og småbørnspasning kan rettes til Favrskov Kommune, Børn og Skole. 22

23 INFRASTRUKTUR Styrket offentlig transport Buslinje 114 og Buslinje 200 (Skjoldelev - Hammel) Stisystemer udbygges og synliggøres HVORDAN KOMMER VI VIDERE? I forbindelse med landsbyudviklingsprojektet for de 18 landsbyer, er der ikke afsat penge i Kommunens budget til realisering af de konkrete landsbyprojekter. Det er tanken at landsbyprojekterne vil indgå på lige fod med øvrige ønsker og ansøgninger i Favrskov Kommunes budgetlægning. Landsbyudviklingsplanerne har således ingen direkte planmæssig eller politiske konsekvenser. Men det er håbet, at landsbyerne selv med udviklingplanen i hånden mere målrettet kan søge om tilskud ved diverse fonde til realisereingen af nogle af ideerne. Projekt Favrskovruten - et sammenhængende stinet i Favrskov er et projekt, som LAG Favrskov har igangsat i samarbejde med Favrskov Kommune. Projektets formål er at højne kvaliteten af landsbyerne gennem adgang til omliggende natur og herved gøre det mere attraktivt at bosætte sig. Desuden ønskes adgangen for børn og unge gjort nemt til fremme af folkesundhed og trivsel. Forståelse for naturens betingelser vil ikke mindst være en gevinst. Der vil altid skulle indsendes særskilt materiale til godkendelse ved Favrskov Kommune for projekter, der kræver det. Det er ikke tilstrækkeligt, at projektet er nævnt her i udvikllingsplanen. 23

24 STØTTEMULIGHEDER Nedenstående er en liste over mulige puljer eller fonde at søge tilskud i forbindelse med udviklingsplaner: LAG De Lokale Aktionsgrupper yder tilskud på til etablering af henholdsvis attraktive levevilkår eller nye arbejdspladser i Landdistrikterne. Attraktive levevilkår i landdistrikter kan f.eks. være etablering af netværk, faciliteter til kulturelle aktiviteter eller servicefaciliteter, fornyelse af landsbyer f.eks. i form af renovering af bygninger,miljøprojekter ved veje, projekter om den lokale natur- og kulturarv, kultur- eller fritidsaktiviteter på landbrugsbedrifter m.v. Nye arbejdspladser i landdistrikterne kan f.eks. være tiltag inden for mikrovirksomheder, turisme, erhvervsaktiviteter i tilknytning til eller ud over landbruget, service mv. Yderligere information og ansøgningsmateriale: eller Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Yderligere information: Byggeriets Ildsjæle under Realdania Kampagnen støtter byggeriets ildsjæle, dvs. alle der arbejder frivilligt og passioneret med at forbedre og udvikle det byggede miljø. Projekterne er oftest i mindre skala, og har et alment sigte. Med frivillighed og engagement er projekterne med til at forbedre eller udvikle fysiske rammer til gavn for de lokalsamfund, de indgår i. I 2011, 2012 og 2013 vil der blive udsendt såkaldte calls, dvs. invitationer om at søge projektstøtte og gøre gode idéer til virkelighed. Ansøgningsfrist: Call 1, 30. januar 2012, deadline for call 2 og call 3 kendes endnu Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærketklublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge den for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål, særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2012 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: 24

25 Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Tilskudsbasen På tilskudsbasen kan man danne sig et overblik over, hvad Databasen viser både fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. Yderligere information: 25

26 SKJOLDELEV For yderligere oplysning kontakt Planafdelingen Torvegade Hammel Kontaktperson i Skjoldelev Jytte Bording Nielsen Udviklingsplanen for Skjoldelev kan ses på