Roskilde Universitetscenter Postboks 260 Universitetsvej Roskilde. Att. Rektor Poul Holm

Transkript

1 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Roskilde Universitetscenter Postboks 260 Universitetsvej Roskilde Att. Rektor Poul Holm Vedr. akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i kulturplanlægning Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. november 2007 behandlet Roskilde Universitetscenters anmodning om akkreditering og godkendelse af masteruddannelsen i kulturplanlægning. Masteruddannelsen i kulturplanlægning giver den studerende praktiske, teoretiske og metodiske forudsætninger for at planlægge, vurdere og implementere kulturrelaterede planlægningsopgaver inden for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Byen og dens dynamik er et centralt fokus, hvilket betyder at planlægningsopgaver ses i sammenhæng med byens forandringsprocesser, kulturelle miljøer og sociale grupper. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (Akkrediteringsloven). Begrundelsen fremgår af vedlagte akkrediterings- samt sagsbehandlingsrapport udarbejdet af Det Faglige Sekretariat. Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport er udarbejdet på baggrund af det materiale, universitetet har indsendt i forbindelse med anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Vurderingen af uddannelsen er foretaget inden for rammerne af den tjek-liste, som Rektor har modtaget primo september 2007, og på baggrund af de overordnede kriteriesøjler for universitetsuddannelsers kvalitet og relevans, jf. 2 i Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). 18. december 2007 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Artillerivej København S Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Nete Lerdahl Søgaard Telefon E-post nls@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel, 2. uddannelsens normerede studietid 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. notat af 6. december 2007 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til Roskilde Universitetscenter.

2 Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte notat: Titel Akkrediteringsrådet har indstillet følgende titel: Dansk: Master i kulturplanlægning Engelsk: Master in Cultural Planning Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling, da titlen følger af 6 i Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne nr. 682 af 16. august Uddannelsens normerede studietid Akkrediteringsrådet har indstillet, at uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Akkrediteringsrådet har indstillet deltidstakst 1. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Akkrediteringsrådet har indstillet, at der ikke er maksimumsrammer for tilgangen til uddannelsen. Universitets- og Bygningsstyrelsen har imødekommet denne indstilling. Godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes masteruddannelsen i kulturplanlægning jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser er adgangsgivende til den ansøgte masteruddannelse: Statskundskab Samfundsfag Landskabsarkitektur og bydesign Design og kulturøkonomi Æstetik og kultur Kulturgeografi Antropologi Etnologi Sociologi Kunsthistorie Historie Kommunikation Leisure manegement Natur- og kulturformidling

3 Der kræves derudover mindst 3 års relevant erhvervserfaring. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen skal opfylde bekendtgørelse nr. 682 af 16. august 2002 om visse masteruddannelser ved universiteterne. Det forudsættes, at masteruddannelsens endelige studieordning opfylder denne bekendtgørelses 12. Universitetet er velkommen til at kontakte Direktør Jette Frederiksen på jef@acedenmark.dk eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen Formand / Direktør Akkrediteringsrådet Akkrediteringsinstitutionen ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Bilag: Kopi af Akkrediterings- og sagsbehandlingsrapport Kopi er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen, som i særskilt brev vil orientere om aktivitetsgruppekoden for den godkendte uddannelse.

4 Akkrediteringsrapport Ny masteruddannelse i Kulturplanlægning Masteruddannelsen i kulturplanlægning kombinerer planlægning med kulturteori. Uddannelsen vil give den studerende praktiske, teoretiske og metodiske forudsætninger for at planlægge, vurdere og implementere kulturrelaterede planlægningsopgaver inden for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked. Byen og dens dynamik er et centralt fokus, hvilket betyder at planlægningsopgaver ses i sammenhæng med byens forandringsprocesser, kulturelle miljøer og sociale grupper. Uddannelse (ansøgte titel): Master i Kulturplanlægning Universitet: Roskilde Universitets Center (RUC) Sagsbehandling afsluttet: 31. oktober 2007 Bilag: Sagsbehandlingsrapport

5 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Masteruddannelsen i Kulturplanlægning indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering: Forskningsbaseringen vurderes positivt. Det bagvedliggende forskningsmiljø indgår i internationale netværk, der har en fælles interesse i metodeudvikling inden for kulturplanlægning. Samfundsmæssig relevans: Det er sandsynliggjort, at kulturplanlægning er et område i vækst, især med hensyn til den regionale udvikling og kommunalreformen, hvilket er en udvikling som uddannelsen modsvarer. På baggrund af forskningsgruppens udviklingsarbejde og det afholdte testmodul vurderes det, at uddannelsen er attraktiv ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv. Faglig progression: Uddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende og progressivt læringsforløb. Den studerende har mulighed for at udvikle planlægningskompetencer på baggrund af aktuelle forskningsprojekter inden for området. Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det afholdte testmodul Kultur og kreativitet som motor for kommunal og regional udvikling i efteråret 2006 har haft betydning for vurderingen. Testmodulet har fungeret som en afprøvning af masteruddannelsens 1. modul og blev udviklet i samarbejde mellem RUC, Lunds Universitet og det tidligere Frederiksborg Amt. Testmodulet er blevet positivt modtaget af både arbejdsgivere og deltagere. De involverede arbejdsgivere har udvist interesse for projektet og har finansieret deltagerbetaling, samt medarbejdernes tidsforbrug på uddannelsen. På den baggrund er det vurderet, at uddannelsen er attraktiv ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv, selvom ansøgningen ikke indeholder støtteerklæringer fra virksomheder eller interessenter. Konferencen Kulturplanlægning og Kreativitet som Motor i Kommunal og Regional Udvikling (maj 2006) kan dokumentere en samfundsmæssig interesse for kulturplanlægning. Der var 171 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige, hvoraf mange deltagere var potentielle aftagere. Den store interesse for konferencen er en vurderes at være indikator på uddannelsens aktualitet og relevans. Uddannelsens særlige kombination af kulturteori og bystudier er sandsynliggjort som dens styrke. Det er tvivlsomt, at de få beslægtede masteruddannelser inden for planlægningsområdet kan levere samme kompetenceprofil, dvs. en tilsvarende vægtning af planlægningskompetencer i relation til kulturanalyse og strategisk anvendelse af kulturbegrebet. Forskningsgruppen MOSPUS Mobilities, Space and Urban Studies kan dokumentere væsentlige forskningsresultater inden for kulturplanlægning. Der vil være muligheder for at inddrage forskningsresultater i undervisningen, og gruppens medlemmer indgår alle i internationale samarbejder med direkte relevans for kulturplanlægning.

6 Titelindstilling Dansk: Master i Kulturplanlægning Engelsk: Master in Cultural Planning Adgangskrav Følgende eksamener er adgangsgivende: relevant mellemlang videregående uddannelse relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb relevant bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse indenfor det humanistiske eller samfundsvidenskabelige område Krav om mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende eksamen. Uddannelsens normerede studietid 60 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Takst 1 Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Ikke oplyst Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.

7 Sagsbehandling af ny masteruddannelse i kulturplanlægning Ansøger Roskilde Universitetscenter. Uddannelsen er organisatorisk tilknyttet institutlederen for Miljø, Samfund og Rumlig forandring. Titel Dansk: Masteruddannelse i Kulturplanlægning (MKP) Engelsk: Master in Cultural Planning (MCP) Sagsbehandlers vurdering Uddannelsens moduler er alle centreret omkring emnet kulturplanlægning, og titlen rammer dermed uddannelsens kernefaglighed. Det bør bemærkes, at begrebet kulturplanlægning er et nyere begreb. Kulturplanlægning skal betragtes som et nyt supplement til den traditionelle planlægningsform, og dermed retter uddannelsen sig imod et nyt satsningsområde. Om titel i masteruddannelse: I forbindelse med godkendelsen fastsættes uddannelsens titel og den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende. (BEK nr. 682 af 16/08/2002). Indhold og kompetenceprofil Indholdsbeskrivelse Masteruddannelsen er normeret til ét års heltidsuddannelse 60 ECTS Uddannelsen tilrettelægges som deltidsuddannelse over to år. Uddannelsen giver den studerende praktiske, videnssmæssige, teoretiske og metodiske forudsætninger for at planlægge, vurdere og implementere kultur-relaterede planlægningsopgaver inden for såvel det offentlige som det private arbejdsmarked (Bilag 8, s. 60). Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at: 1. Anlægge et tværfagligt perspektiv på planlægningsopgaver inden for kultursektoren. 2. Kombinere praktisk erfaring med forskningsbaseret viden inden for forskellige kulturpolitiske felter. 3. Analysere og fortolke forandringer og udfordringer inden for kulturplanlægningens genstandsområde. (Bilag 8, s. 60) Sammenfatning af uddannelsens indhold. Uddannelsen er opbygget af 4 moduler som kort er beskrevet nedenfor: 1. Kulturplanlægningens genstand. Fagelementet berører emner som oplevelsesøkonomi, kulturmiljø, byudvikling, kultursektoren og fysisk planlægning. 2. Befolkningens mangfoldige kulturer. Den studerende får mulighed for 1

8 at anvende viden inden for flg. områder: - Samfundets rumlige og materielle organisering og de planlægningsmæssige dimensioner heraf. - Kompleksiteten, fordelingen og karakteren af befolkningens kulturelle mosaik i forskellige rumlige skalaer. - Hvordan planlægning på kulturområdet kan tage hensyn til variationen i befolkningens kulturelle identiteter og udnytte disse som en ressource. 3. Kulturplanlægningens metoder, kriterier og værdier æstetik, landskab, historie, etik og by- og regional udvikling. Målet med dette fagelement er at den studerende er i stand til: - Identificere, formulere og formidle metodiske problemstillinger i en kultur- og samfundsvidenskabelig sammenhæng. - Foretage analyser af planlægningsproblematikker på baggrund af viden om hvordan et kulturelt perspektiv kan anvendes til at fortolke historien og nutiden samt planlægge for fremtiden. - På baggrund af en specifik problemstilling at kunne udvælge og anvende relevante kulturkortlægningsmetoder og i teams gennemføre et feltarbejde inden for det faglige område. 4. Masterprojektet (Ansøgning, s. 8-9). Kompetenceprofil Fagspecifikke kvalifikationer og kompetencer - Kompetencer til at genkende mønstre og fremdrage struktur og system inden for flg. stofområder: Kulturforståelse, samfundsmæssig produktion af kultur, forskellige typer af bypolitik m.m. - Viden om hvordan kultur kan bruges strategisk til at fremme væksten i områder, som ligger udenfor den kulturelle sektor, og om konsekvenser heraf. - Kompetencer i forhold til at vurdere bæredygtigheden/problematisere effekten af forskellige bypolitiske tiltag. - Kompetencer i form af evnen til at anvende viden, dvs. afprøve, bruge og analysere, inden for planlægning af kulturområdet. Det kan f.eks. være at tage hensyn til variationen i befolkningens kulturelle identiteter og udnytte disse som en ressource. - Kompetencer i forhold til at beskrive og vurdere kompleksiteten, fordelingen og karakteren af befolkningens kulturelle mosaik, herunder hvordan kultur og erfaring påvirker menneskers opfattelse af steder og regioner. Herunder kompetencer inden for kulturformidling. - Kompetencer til at anvende kulturorienterede empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring (Ansøgning, s. 8 og 13). Generelle kompetencer - Kritisk anvendelse af videnskabelig teori og metode. - Evne til at identificere, beskrive og løse kulturelle 2

9 problemstillinger inden for planlægningsområdet. - Tilrettelægge og styre projektforløb. - Praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, vurdere og implementere kulturrelaterede planlægningsopgaver. - Implementering af kulturplanlægningsstrategier. (Bilag 8, s. 60) Uddannelsens samfundsmæssige relevans Samfundsmæssige behov Uddannelsens samfundsmæssige relevans I ansøgningen henvises der til et øget behov for medarbejdere med stærke kompetencer inden for kulturplanlægning: ikke mindst på det kommunale niveau stiller det øgede fokus på kultur, kreativitet og oplevelser nye krav til planlægningen, der i stigende grad udfordres i forhold til at skulle kunne rumme øgede borgerkrav om omskiftelighed, synlighed, deltagelse og kvalitet. (Ansøgning, s. 4) Kulturområdet anerkendes i stigende grad som et område for udvikling af erhverv og beskæftigelse, og kultur indgår som en væsentlig del af kommunale udviklingsstrategier. Kulturplanlægning er et område i vækst (Ansøgning, s. 4f). Uddannelsen tager sit udgangspunkt i universitetets udviklingsarbejde, især et projekt udviklet i samarbejde mellem RUC, Lunds Universitet og det tidligere Frederiksborg amt med titlen Kulturplanlægning og Kreativitet som Motor i Kommunal og Regional Udvikling. Der blev afholdt et testmodul for masteruddannelsen i efteråret 2006 med støtte fra EU Interreg program (Ansøgning, s.5f). Redegørelse for samfundets behov for uddannelsen I ansøgningen er det fremhævet, at samfundsudviklingen indebærer nye udfordringer inden for planlægningsområdet, især med tanke på den regionale udvikling og kommunalreformen: Kulturplanlægning er et område i vækst, og det forventes, at kommunalreformen i Danmark kun vil styrke denne tendens, idet den vil medvirke til at samle større og mere kompetenceorienterede miljøer i kommunerne med behov for videreuddannelse. (Ansøgning, s. 5) Uddannelsen er både rettet mod det offentlige og private arbejdsmarked. Hovedparten af redegørelsen for samfundsmæssige behov i ansøgningen handler om den offentlige sektor. Erhvervslivets behov for kulturplanlægning illustreres vha. en henvisning til teoretikeren Richard Florida:..specielt efter spredningen af Richard Floridas tanker om kultur som en af arbejdskraftens vigtigste lokaliseringsfaktorer, har der fra erhvervslivets side været en øget opmærksomhed overfor den strategiske brug af kultur. (Ansøgning, s. 5) 3

10 En vigtig faktor i forhold til redegørelsen for samfundsmæssige behov er konferencen Kultur og kreativitet som motor for kommunal og regional udvikling, som blev afholdt i maj Der var 171 deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Mange af deltagerne var potentielle aftagere. Der blev udvist interesse og positive tilbagemeldinger i forhold til MKP, hvilket er et tegn på at der er interesse for uddannelsen på samfundsniveau (Ansøgning, s. 6). Der har været afholdt et testmodul, som en afprøvning af masteruddannelsens 1. modul. Der har været 37 kvalificerede ansøgere, hvoraf 27 blev optaget (Ansøgning, s. 6). På det afviklede testmodul i kulturplanlægning har de studerende alle været i beskæftigelse under uddannelsesforløbet og givet at arbejdsgiverne i hovedparten af tilfældene har finansieret både deltagerbetalingen og de studerendes tidsforbrug på uddannelsen, må det sluttes, at disse har fundet uddannelsen attraktiv i et arbejdsmarkedsperspektiv. (Ansøgning, s. 6) Beskæftigelsesgrad Tal vedr. beskæftigelse inden for kulturplanlægning er ikke oplyst. Deltagere under testmodulet var alle i beskæftigelse og arbejdsgivere har generelt finansieret deltagerbetaling og de studerendes tidsforbrug på uddannelsen (Ansøgning, s. 6). På den baggrund må det sluttes, at uddannelsen er attraktiv i et arbejdsmarkedsperspektiv. Erhvervssigte/ Aftagergrupper Sagsbehandlers vurdering Uddannelsen skal betragtes som et efteruddannelsestilbud til følgende målgrupper: Ansatte i den offentlige sektor Planlæggere (den offentlige sektor) Kultur- og socialarbejdere Ansatte i turistforeninger Konsulenter Private erhvervsdrivende (Ansøgning, s. 1) Testmodulet Kulturen som motor for lokal og regional udvikling (efteråret 2006) har spillet en afgørende rolle i udviklingen af uddannelsen. Der har været stor interesse for mastermodulet både fra kursusdeltagerenes og deres arbejdsgivers side. Det er på den baggrund rimeligt at konkludere, at uddannelsen er attraktiv ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv, selvom ansøgningen ikke indeholder skriftlige udtalelser fra virksomheder eller lignende. Den store deltagelse i konferencen Kulturplanlægning og Kreativitet som Motor i Kommunal og Regional Udvikling (maj 2006) viser, at der en samfundsmæssig interesse for kulturplanlægning. 4

11 Det er sandsynliggjort, at kommunalreformen vil medføre nye samfundsmæssige udfordringer med et stigende behov for videreuddannelse inden for kulturplanlægning. Kompetencer inden for kulturplanlægning er især afgørende inden for by- og regionaludvikling, og især med henblik på at skabe nye arbejdspladser og at fremme borgernes livskvalitet. Uddannelsen vurderes som relevant i forhold til samfundsudviklingen. Beslægtede uddannelser Sammenhæng med samme/beslægtede uddannelser ved samme eller andet universitet (herunder fleksibilitetshensyn) Begrundelse for hvorfor eksisterende uddannelser ikke opfylder det samfundsmæssige behov Der nævnes især to beslægtede uddannelser i Danmark - Masteruddannelsen i Integreret Planlægning (KU). - Masteruddannelsen i Strategisk Planlægning (Arkitektskolen i København) (Ansøgning, s. 5) Masteruddannelsen i Integreret Planlægning (KU) adskiller sig især ved at have et større fokus på natur, hvorimod MKP har et stærkt fokus på byen og dens dynamik. Masteruddannelsen i Strategisk Planlægning har i modsætning til MKP et markant æstetisk og arkitektonisk fokus (Ansøgning, s. 5). Det stærke fokus på det komplekse kulturbegreb og den strategiske anvendelse af kultur medfører at MKP har en anderledes profil, som adskiller sig fra de beslægtede uddannelser. Masteruddannelsen i Kulturplanlægning har en helt særegen karakter i det den kombinerer bystudier, kulturmiljøstudier, turismestudier med kulturteori og fokuserer på de befolkningsmæssige ændringer.. (Ansøgning, s. 6) Sagsbehandlers vurdering Der er i tilstrækkelig grad redegjort for, hvori MKP adskiller sig fra de eksisterende uddannelser. Derudover bør det bemærkes, at det er tvivlsomt, at de beslægtede uddannelser inden for kulturområdet kan levere samme kompetenceprofil, dvs. en tilsvarende vægtning af planlægningskompetencer i relation til kulturanalyse og anvendelse af kulturbegrebet i forhold til kommunale udviklingsmål m.m. Det vurderes også, at MKP adskiller sig især ved den kulturanalytiske tilgang til planlægningsopgaver. Det antropologiske kulturbegreb og den forskelligartede brug af kultur anvendes i tæt sammenhæng med strategisk planlægning af by- og regionaludvikling. Det er vægtningen af kulturteori i planlægningsproblematikker, som giver uddannelsen sit særkende. 5

12 Forskningsbasering Forskningsaktive underviseres deltagelse i tilrettelæggelsen af uddannelsen Uddannelsen er forankret fagligt hos MOSPUS en forskningsgruppe ved RUC. Betegnelsen MOSPUS er en forkortelse af Mobilities, Space and Urban Studies (Ansøgning, s. 7). Forskningsgruppens strategiplan er vedlagt som bilag. Forskningsgruppen undersøger samfundets rumlige omorganisering, hvor steder, byer og regioner får ny betydning og udfordres af forskellige former for mobilitet. Forskningsgruppen har en stærk fælles interesse i kompleks samfundsplanlægning, som er orienteret mod innovation og forandring. MOSPUS samler by- og regionalforskningen på RUC, og gruppen er internationalt anerkendt for teoretiske bidrag og analyser med fokus på menneskers sociale og rumlige praksis. Flg. nøgleord beskriver gruppens primære forskningsområder: Byen som sted, urban innovation, bypolitik, velfærd og empowerment. Transport af personer, gods og informationer, pendling og mobilitetsmanagement. Hverdagsliv og mangfoldighed, køn og etnicitet, migration og byliv. Regional udvikling, erhverv, bosætning, byspredning, rekreation og viden. Turisme og kulturindustri, oplevelser, performance og oplevelsesøkonomi. Kulturmiljø og kulturplanlægning, verdensbilleder, kulturspor og kommunale strategier. Bæredygtig udvikling i forhold til mobilitet, arbejde og social retfærdighed. (Bilag 1, s. 15) Der er vedlagt liste over igangværende forskningsaktiviteter og uddannelsesaktiviteter. Forskningsaktive underviseres del i undervisningen Undervisning afholdes hovedsageligt af medlemmer af forskningsgruppen. Der er lagt vægt på inddragelse af gruppens forskningsresultater i undervisningen. I forhold til interaktionen mellem forskning og praksis er de respektive moduler tilrettelagt således, at de delvist består af undervisning, der hyppigt er casebaseret og forankret i de forskellige forskeres egne empiriske forskningsprojekter. (Ansøgning, s. 7) MOSPUS har faglig tilknytning til andre centre ved RUC, som f.eks. Center for Bystudier og Center for Kulturmiljøstudier, og der er forskningsmæssige forbindelser til andre Masteruddannelser på KU, DPU og SDU (Ansøgning, s.7). 6

13 CV / publikationslister for underviserne Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt forskningssamarbejde (publikationslister, medlemskab af internationale forskningskomitéer o. lign.) Sagsbehandlers vurdering Der er en liste over forskningsmiljøets deltagelse i internationalt samarbejde (Ansøgning, s. 10). Listen viser en aktiv forskningsgruppe med internationale netværk. Forskningsmiljøets deltagelse i internationalt samarbejde er dokumenteret. Liste over internationale netværker findes s. 10 i ansøgning. Kvaliteten af det bagvedliggende forskningsmiljø er tilfredsstillende. Det er især vigtigt, at forskningsgruppen er aktiv inden for metodeudvikling og at der eksperimenteres med forskellige typer af etnografiske metoder, idet kulturplanlægning er et relativt nyt forskningsområde, som udfordrer de traditionelle metoder inden for planlægningsområdet. Bemærk desuden John Pløger s cv. Han har tidligere været leder af en forskningsgruppe, der skulle udarbejde en vejledning i kulturplanlægning for norske byer og regioner. Dette er en særlig styrke i forhold til undervisning. Det er væsentligt, at MOSPUS kan give de studerende viden baseret på ny forskning inden for kulturplanlægning, og det er en styrke, at forskningsgruppen har interesse i metodeudvikling. Faglig progression Er der faglig progression i ft. til den/de adgangsgivende uddannelser? Er der faglig progression i uddannelsen samlet set? Uddannelsen er forankret i et læringsmiljø, der har et samarbejde med praksisfeltet (Ansøgning, s.11). De studerende bliver mødt med krav svarende til beherskelse af niveau 1 og 2 i Blooms taksonomi, hvilket også er en forudsætning for optagelse. (Ansøgning, s. 11) Der er ikke redegjort for uddannelsens progression internt. Det vurderes, at uddannelsen giver muligheder for faglig progression på baggrund af vekslen i forskellige undervisningsformer. Der vil være en kombination af forelæsninger, workshopdiskussioner og projektarbejde. Derudover vurderes, at masterprojektet giver den studerende muligheder for at opnå en specialisering inden for et givent område. I ansøgningen bliver det desuden fremhævet, at underviseres tilknytning til forskningsgruppen vil betyde at forskningsresultater relateres til og 7

14 anvendes i undervisningen. Sammenspillet mellem forskning og praksis sker f.eks. ved hjælp af casebehandling (Ansøgning, s. 7) Sagsbehandlers vurdering Den faglige progression er tilfredsstillende. Det bagvedliggende forskningsmiljø er væsentlig i vurderingen. Forskningsgruppens resultater kan inddrages i undervisningen og anvendes i projektarbejde, hvilket giver et løbende samspil mellem teori og praksis. Det vurderes, at undervisningen og den faglige progression er på masterniveau. Taxameterindplacering Forslag til taxameterindplacering Tidspunkt for uddannelsens start Forventet årligt optag Forventet optag pr. studiestart Evt. krav til minimumsoptag Forventes uddannelsen at erstatte anden uddannelse helt eller delvist Sagsbehandlers vurdering Inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Takst 1. September 2008 Der optages ca. 25 studerende hvert andet år. Ca. 25 studerende Ca. 12 Nej Takstindplaceringen vurderes som korrekt. Bekendtgørelsesforhold Uddannelsesbekendtgørelse Bekendtgørelsesgrundlaget for denne ansøgning er: BEK nr. 682 af (Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne) Adgangskrav Hvilke BA-uddannelser, professions-bauddannelser, MVU er, diplomuddannelser er adgangsgivende? Krav til erhvervserfaring ud over minimumskravet (2 Følgende eksamener er adgangsgivende: - relevant mellemlang videregående uddannelse - relevant diplomuddannelse gennemført som reguleret forløb - relevant bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse indenfor det humanistiske eller samfundsvidenskabelige område Krav om mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter den adgangsgivende eksamen. 8

15 år)? Særlige krav til fag og fagenes ECTS-vægt Nej Kvalitetsudvikling Tilknytning til censorkorps Forventet kvalitetsudvikling af uddannelsen og undervisningen Sagsbehandlers vurdering Uddannelsen tilknyttes det landsdækkende censorkorps for geografi. Censorkorps kan udvides med henblik på uddannelsens faglige profil (Ansøgning, s. 11). Uddannelsen kvalitetssikres gennem nedsættelse af en styregruppe. Der vil være en fortløbende dialog med de aftagere og interessenter som også har været medvirkende til uddannelsens udvikling (Ansøgning, s. 11). Kvalitetssikringen vurderes som tilfredsstillende. Uddannelsesguiden Oplysning om hvilke uddannelser der er adgangsgivende Kort beskrivelse af uddannelsen til brug for Uddannelsesguiden Se under adgangskrav. Ikke oplyst. Sagsbehandlers indstilling Positiv akkreditering Uddannelsen indstilles til positiv akkreditering. Afslag på akkreditering 9