Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl."

Transkript

1 Kapitel 2 side 11 Fiskeri med trawl Trawl bruges som fangstredskab efter næsten alle fisk og skaldyr - i stort set alle farvande uanset om fiskearterne lever tæt ved havbunden eller i de øvre vandlag. Trawlet er det redskab, der har gennemgået den største udvikling af alle fangstredskaber. Det hænger tæt sammen med at fartøjerne er blevet større og kan fiske med flere trawl på samme tid. Fiskearternes adfærd i nærheden af fangstredskaber har også haft stor indflydelse på trawlets udvikling. Et historisk tilbageblik Fra Skagen i nord til Esbjerg i syd og i de indre farvande landes der store mængder konsumog industrifisk fanget med trawl. I dag bliver der trawlet efter konsumfisk i alle danske farvande hele året. Sæsonerne for de enkelte fiskearter er spredt over hele året. Der udøves et stort konsumfiskeri efter sild og makrel i Østersøen og Nordsøen. Industrifiskeriet foregår i for- og eftersæsonen mest på Fladen Grund og vest for Shetlandsøerne. Tobisfiskeriet foregår mest på de lave banker i den sydlige del af Nordsøen. Sildeeventyret ved Englands kyst gjorde, at trawlfiskeriet blev udviklet. Den store indtjening betød det muligt at udvikle fiskeriet fra små robåde til sejldrevne smakker på op til 50 BT. Fiskerne vidste, at der kunne tages store fangster med landdragningsvod ved kysten. De var også klar over, at der var store fangster ude på havet, hvis man kunne trække et net efter båden. Først arbejdede de sejldrevne smakker med en meget simpel kassetrawl, der blev gjort fast til stævnen og hækken af smakken. Smakken bakkede med sejlene og drev i vinden med trawlet. Fiskerne fandt hurtigt ud af at bruge en pæl med fødder af jern til at spile trawlet ud de havde opfundet bomtrawlet. Disse trawl kunne være op til 50 eng. fod i bred-de og blev slæbt af omkring 150 favne reb. Da dampmaskinen blev indført i trawlfiskeriet sidst i 1800-tallet, blev fartøjerne

2 Kapitel 2 side En smakke med trawlet ude mere effektive. Der blev installeret dampmaskiner i kutterne både til fremdrift og til drift af spillet. Nu kunne fiskerne ikke alene bruge sværere grej, men selv i vindstille vejr kunne de komme hurtigt frem til fiskepladserne og drive trawlet gennem vandet. Begrænsningen i redskabet lå nu i størrelsen af trawlets tværpind. Skotske fiskere opfandt trawlskovlene i Skovlene var lavet af træ med jernkøl. Trawlet var i begyndelsen næsten ligesom bomtrawlene. Det nye var, at trawlet blev holdt åbent af vandets pres mod skovlene. Denne trawlform blev prototypen på alle moderne bundtrawl. Redskabet var som skabt til de nye damptrawlere, som typisk var ejet af store rederier. De blev pionerer i trawlfiskeriet og udforskede de ukendte fiskegrunde i Nordsøen og Nordatlanten. Under anden verdenskrig begyndte man at nedfryse fisken til søs. Grundlaget var lagt for de store fabrikstrawlere med længere fangstrejser. Man mener at trawlet blev indført i Danmark omkring Redskabet var dog ikke et trawl, som det vi kender i dag. I stedet var det et kasseformet vod uden arme. Trawlet var lavet af naturmaterialer som hamp, sisal etc. Det havde tov mellem voddet og skovlene. I Danmark fik dampmaskinen ikke rigtig succes hos fiskerne, fordi den ikke var stor nok til at producere tilstrækkelig kraft til arbejdet. Derimod blev forbrændingsmotoren hurtigt populær i fiskerkredse. I starten brugte man motoren til at drive spillet, som hev de tunge redskaber og tove. Ret hurtigt gik fiskerne også over til at bruge motoren til skibets fremdrift. En smedemester fra Frederikshavn konstruerede en lille skrue, som hang ved siden af

3 Kapitel 2 side Skovlvod med arme roret. Via en kæde og et tandhjul var skruen forbundet til motorspillet. Denne konstruktion fik hurtigt tilnavnet»cykelskruen«. Man fandt dog snart ud af at føre skrueakslen gennem stævnen af båden. Kraften fra motoren blev via remtræk eller kædetræk overført til trækkraft for spil og taklegrejer. I midten af 30 erne opfandt man skovlvoddet med arme. Det blev det egentlige gennembrud for trawlfiskeriet i Danmark. De trawl, der blev udviklet og brugt i denne periode, var alle bundtrawl. De kunne kun bruges over meget jævn bund. I 1948 lavede Robert Larsen fra Skagen det første flydetrawl. Egentlig kom selve princippet fra Sverige, men ideen blev udført af skagenfiskerne. Et flydetrawl er et trawl, der fisker i de frie vandmasser. Det anvendes til fangst af pelagiske stimefisk som sild og makrel. Med flydetrawlet kunne trawlfiskeren udvide sit fangstterritorium og udforske alle steder i havet, hvor der er fisk. I midten af 60 erne kom de nye stærke kunstfibre som Nylon og Polyethylen ind i fiskeriet. De lettere materialer og større masker i forenden gjorde det muligt at lave nettet i trawlene større, stærkere og lettere. Samtidig blev trawlenes holdbarhed og levetid meget længere. 2.3 Et simpelt flydetrawl

4 Kapitel 2 side 14 I de sidste fyrre år er udviklingen gået stærkt. Udover de store forbedringer af fartøjer og udstyr har selve fangstprocessen ændret sig. Før var fiskerne nødt til at stole på heldet og deres erfaringer, når de drog på trawlfiskeri. I dag er fiskeriet blevet en højteknologisk operation. Tidligere foregik navigationen med landkendinger, kompas og ur. Mange fiskepladser har i dag navn efter antal sømil og kompaskursen fra fiskerihavnen. Radionavigationen startede en udvikling fra radiopejlefyr til radar og decca. I dag regnes den ud af satellitter, der hele tiden sender opdaterede signaler til satellitmodtagerne på de enkelte skibe. Fiskeren er hele tiden klar over sin position. Tidligere foregik bestemmelse af vanddybde og bundart med et håndlod af bly, hvor der var smurt fedt i enden. Blyloddet blev smidt ud over siden, og når rebet stod lodret, kunne fiskerne læse dybden. Når loddet blev trukket op, kunne fiskerne se, hvad der hang fast i fedtet på loddet. Nogle af de ældre fiskere skulle efter sigende smage på sandet for at være sikker på, at de var på det rigtige sted. Opfindelsen af ekkoloddet, som sender og modtager lydbølger under vandet, gav fiskerne mulighed for at bedømme bunden og fiskene lige under skibet. Trawltyper Et trawl er et ret simpelt fangstredskab, der kan sammenlignes med et sommerfuglenet. Men der findes utallige forskellige trawl. Selv to trawl, der var helt ens fra vodbinderen, vil adskille sig fra hinanden i brug. Den enkelte fisker vil rigge den til ud fra egen erfaring og metode. Trawltyperne i det danske fiskeri er designet efter, hvilke fiskearter fiskeren vil fange og bundforhold. Trawlenes størrelse afhænger af trawlfartøjets størrelse og trækkraft. Trawlet sidder oprullet på nettromlen mellem trawltrækkene. Det bliver presset ud i sin rigtige form, når det slæbes gennem vandet. Trawlets design er meget vigtigt og individuelt. Designet vil altid være udført efter mange faktorer, som har stor indflydelse på trawlets evne til at fiske. Trawlene er designet, så de fleste fisk, der er indenfor nettets omkreds, bliver skræmt ned i bagenden af nettet. Denne del er lavet af mindre masker og holder derfor fisken tilbage. Den mest udbredte slæbeform i dansk fiskeri er enkeltslæbning, hvor ét fartøj slæber. Et trawl holdes åbent horisontalt af luftfyldte plastickugler på oversiden og forskellige vægte på undersiden. Vægtene enten trawlskovle eller bomme gør også, at trawlet har en god bundkontakt. 2.4 Trawl med de almindeligste betegnelser

5 Kapitel 2 side 15 Der findes flere varianter af enkeltslæbning: almindelig enkelttrawl, bomtrawl, og flertrawl. Dobbeltslæbning betyder, at to trawlere af næsten samme størrelse slæber på det samme trawl. Trawlet spiles ud af afstanden mellem trawlerne. Selve trawlet tynges ned af en vægt for enden af wiren. Til bundtrawl har hver kutter EN wire til trawlet. Til flydetrawl har hver kutter TO wirer til trawlet. Forskellige trawltyper De danske fiskere bruger mange forskellige trawltyper. Størrelsen er som regel tilpasset de enkelte kutteres trækkraft. Varianterne laves efter de enkelte fiskeres og vodbinderes ideer. Der er, udover vodbindere og fiskeres ideér, mange regler, der begrænser trawlenes udseende og virkemåde. Trawlene deles, som hovedregel, op i bundtrawl og flydetrawl. Bundtrawl Et bundtrawl er designet til at fange fisk, der opholder sig på eller tæt på havbunden. De fisk kan fanges med et trawl, der følger bunden fra skovlene eller vægtene over mellemliner og stjerter til bunden af trawlet. Med bundtrawl fanges torsk, sej, kuller, rødspætter, rejer, jomfruhummer og tobis. Der er nogle kendetegn ved bundtrawl: taget i trawlet er trukket frem foran undertællen. Bredden af trawlet er større end højden. Skovlenes (eller klumpens) vægt holder trawlet ved bunden. Flydetrawl Flydetrawl (pelagiske trawl) bruges til at fange pelagiske fisk som makrel, sild, blåhvilling osv. De fleste af disse fisk går i store stimer og bruges både til konsum- og industribrug. Flydetrawl kan bruges både af en enkelt kutter og af to kuttere, der slæber sammen. Flydetrawl er meget store kegleformede net. I forenden af trawlet er der meget store masker, splejset sammen af tov. Maskerne bliver mindre ned gennem hele trawlet og ender i den maskestørrelse, man bruger i posen. Et flydetrawl er opbygget af fire næsten ens sider. Det gør, at trawlet har en næsten kvadratisk åbning. Flydetrawlen holdes åben vertikalt af trækket i de øverste stjerter og en relativ lille vægt ved enden af de underste stjerter. I dag er der udviklet mange trawl, der kan bruges både som flydetrawl og bundtrawl. Hvordan trawlet skal gå i vandet bestemmes af, hvordan det bliver rigget til skovlene. Bundtrawl Fiskeri med bundtrawl er et af de mest succesfulde og udbredte fiskemetoder i verden og bruges overalt fra strandkanten til større dybder. Trawlet kan være op til 30 meter højt og over 100 meter bredt mellem trawlskovlene. På overtællen ved åbningen af trawlet er der monteret flydere. Langs undertællen er der monteret et rup. Rup ene er forskellige og bestående af små gummiskiver eller store jernkugler eller andre andre varianter, såkaldte bobbins og rockkopper gear. Fiskearterne lever og svømmer ikke på samme måde. De reagerer forskelligt på et fangstredskab. Derfor har det været nødvendigt for fiskerne at tage højde for de forskellige arters opførsel, når nye trawl skulle designes. Derfor har trawludviklingen i de enkelte fiskerier handlet om mere effektivitet. Bundtrawl med 2 paneler Traditionelle bundtrawl er lavet af to paneler. De er ikke særlig høje og gaber kun over 2 til 5 meter ved en normal slæbehastighed (2,5-3,5 knob). Der findes flere typer trawl med to paneler: mindre fisketrawl, hummer- og rejetrawl og ballontrawl. Næsten alle de mindre fisketrawl har lige store

6 Kapitel 2 side 16 bund- og oversektioner. De er heller ikke særligt høje. Sådan et trawl kan være vanskeligt at ændre i rigningen, fordi de kun har fire stjerter og for det meste lange mellemliner. Afhængig af bundforhold og fiskeart bliver der tilsat forskelligt rups (bobbinsgrej) o.s.v. på trawlene. Trawlene har mange navne som fisketrawl, rødspættetrawl, stenknuser, combitrawl osv. De bliver mest brugt til fiskeri efter konsumfisk. De lave trawl bliver brugt til industrifiskeri. De ligner de andre trawl i opbygning, men har længere krop og større pose til at tage de større fangster. Hummertrawl og rejetrawl Groft sagt kan hummer- og rejetrawl kendes på de meget lange arme, en kort krop og næsten ens maskestørrelse gennem hele trawlet. Men fordi jomfruhummer og rejer opfører sig forskelligt, er der flere hensyn at tage for trawlets rigning. Hverken jomfruhummere eller rejer skræmmes af maskerne i trawlets vinger. Derfor må maskestørrelsen i vingerne ikke være større, end rejerne og jomfruhummerne kan opfanges. I dag vil hummertrawl ofte have en længere krop, fordi fiskerne gerne vil have flere fisk i trawlet. Et hummertrawl må ikke spile for meget, fordi jomfruhummerne ikke er særligt aktive. Hvis der bliver for stor vinkel mellem retningen på stjerterne, mellemlinerne og slæberetningen, når jomfruhummerne ikke at blive skræmt ind foran trawlet. Ballontrawl Ballontrawl bruges mest over meget hård bund. Det kendes ved, at der er flere masker i oversektionen end i undersektionen og undervingen er meget kort. Som navnet antyder blæses oversektionen op, når trawlet slæbes gennem vandet. Ballon-metoden bruges for at trawlet kan blive højere og dermed fange de fisk, der går lidt højere oppe i vandet. Af praktiske hensyn er undervingen kort eller mangler helt. Ellers ville den blive revet i stykker af den meget hårde bund. Undertællen er også beskyttet af meget store bobbins. Populære navne er tyskertrawl og bobletrawl. Bundtrawl med 4 paneler Bundtrawl med fire paneler har en ekstra netsektion i hver side af trawlet. Bundtrawl med 4 paneler har en højere lodret åbning end bundtrawl med 2 paneler. De gaber mellem 5 og 15 meter ved normal slæbefart. Udviklingen af den slags trawl skete, fordi fiskerne havde fundet ud af, at jo mere højde de kunne få i deres trawl, desto bedre fiskede de. De fisk, der betegnes som bundfisk findes i lange perioder oppe i vandet. Den ekstra netsektion har ofte selvstændige stjerter, men i nogle tilfælde er der lavet en stor overvinge. Den er der for at lette arbejdet med trawlet. Trawlene har ekstra højde, er meget alsidige og kan bruges både som flydetrawl og bundtrawl. Trawlene kan deles i flere kategorier efter anvendelse og udformning. 3-stjertede trawl 3-stjertede trawl er ikke så høje gaber 4-5 meter og bruges til fiskeri efter torsk, kuller, sej og i perioder tobis. Populære navne er blækspruttetrawl, Expo, combitrawl osv. Høje rejetrawl Opbygningen af en høje rejetrawl minder lidt om de trestjertede fisketrawl. Men rejetrawlet har små masker gennem hele trawlet. Trawlet gaber meter ved normal slæbehastighed. Fiskerne regulerer trawlets højde i perioder. Det gør de ved at mindske spilet på skovlene. Det siges, at det ikke er nødvendigt, at trawlene er over 10 meter høje, fordi rejerne ikke kommer over 10 meter fra bunden. Høje rejetrawl bruges til fiskeri efter rejer ved Grønland og på kanten af Norske Dyb i Skagerak.

7 Kapitel 2 side Virkninger ved ændringer af stjerternes længde Bundtrawl med to stjerter - Slække understjerten Understjertens opadrettede træk mindskes. Trawlet går hårdere, og højden bliver mindre i trawlets åbning - Slække overstjerten Overstjertens nedadrettede træk mindskes. Trawlet går lettere, og højden bliver større i trawlets åbning. Bundtrawl med tre eller fire stjerter - Slække understjerten Trawlet går hårdere, men det betyder ikke meget for højden i åbningen af trawlet. - Slække midterstjerten Klapper trawlet sammen. - Stramme midterstjerten Øger højden i åbningen af trawlet. - Slække overstjerten Øger højden i åbningen af trawlet. 4-stjertede trawl 4-stjertede trawl er meget alsidige. De kan både bruges som bundtrawl og som flydetrawl i de frie vandmasser. Der har været flere grunde til denne udvikling, men de to største har været: Flere demersale fiskearter kan findes oppe vandet i perioder. Trawlet kan let beskadiges over hård bund. Trawlene har meget lange stjerter, en meget let rup, intet tag og store masker i trawlets forende (op til mm). De bruges til fiskeri efter tobis i Nordsøen og til fiskeri efter sild og makrel i Østersøen. Populære navne er millionærtrawl, blækspruttetrawl osv. Flere af trawlene med 4 netpaneler findes i både tre- og fire-stjertede udgaver. Flertrawl Ved flertrawl slæber en enkelt kutter flere trawl efter sig. Fiskemetoden er udviklet til fiskeri efter rejer, jomfruhummere og fladfisk. Hele ideen bag flertrawl er, at fiskeren kan affiske lidt mere af havbunden end med et enkelt trawl. Dette fiskeri kræver meget mindre trækkraft og dermed mindre brændstof end ved brugen af et større trawl, der skulle affiske det samme område. Ved fiskeri efter fladfisk og jomfruhummere er det vigtigt, at trawlene har en god og bred bundkontakt. Man siger, at det er bunden af trawlet, der fisker ved jomfruhummerfiskeriet og mellemlinerne efter fladfisk. For at fiskeren kan få det fulde udbytte af flertrawlsystemet, skal trawlene være en del mindre end de trawl, der bruges til enkelttrawling. Jomfruhummerne fiskes på kanten af Norskedybet i området nord for Læsø og i den sydlige del af Nordsøen. Der drives et meget stort fiskeri efter fladfisk i den midterste og sydlige del af Nordsøen.

8 Kapitel 2 side Firtrawl med tre wire og to skovle I de senere år er der bygget nye trawlere, som er rigget specielt til denne fiskeriform. 2-trawl efter jomfruhummere er et meget brugt system. Som det ses på illustration 2.6, slæbes trawlene i tre wirer. Når flertrawlsystemet bruges er det vigtigt, at trawlene går lige. Trawlene bliver holdt på linje ved at justere bredden mellem den midterste wire og skovlene. Under fiskeri er der normalt 120 meter mellem skovlene. Trawlene er omkring fire meter høje. Der kan være en ret stor bifangst af rundfisk ved fiskeri med dobbelttrawl. Det er årsagen til, at danske vodbindere i 2001 blev opfordret til at udvikle et redskab, der kunne mindske bifangsten i jomfruhummerfiskeriet. Resultatet blev firtrawlet. I de senere år er der også udviklet systemer med 6- og 8-trawl. De systemer bruger mindre trawl, der ikke gaber mere end et par meter. Fordelene er: Mindre bifangst af torsk, sej og kuller Større fangst af jomfruhummere Bedre kvalitet af jomfruhummerne Princippet er, at trawlene slæbes i to, tre eller fire wirer og to eller fire skovle. Vægte sørger for både at sprede trawlene ud og holde dem ved bunden. Der er lavet mange forsøg for at finde ud af, hvordan man får den bedste spredning i trawlene. Som det ses på 2.6, slæbes der i tre wirer, to skovle og en centervægt. Det er faktisk samme system, som ved fiskeri med dobbelttrawl. De fire trawl er delt op i to par. På de yderste trawl i hvert par sidder stjerterne i skovlene på de inderste sidder stjerterne i klumpen. Parrene hænger sammen ved de inderste vinger. Denne rigning skaber mindst træk fra trawlene og får skovlene til at spile ordentligt.

9 Kapitel 2 side 19 Flydetrawl Nogle flydetrawl bruges også til at fange demersale fisk, der i perioder lever i de frie vandmasser. Fiskeriet udøves både langs den kontinentale sokkel og på dybere vand. Normalt fiskes der efter en bestemt fiskeart. Dette fiskeri er meget afhængigt af elektroniske hjælpemidler som sonar, ekkolod, net- og fangstmonitorer og afstandsmålere på skovlene. Fiskeriet forgår f.eks. efter kulmule i farvandet omkring Sydengland, efter havaborre i Den Engelske Kanal og efter forskellige andre arter i Nordsøen. Der slæbes normalt med 3,5-4 knobs fart efter disse arter dog slæbes der med 5 knobs fart efter makrel. Flydetrawlene kan løbende reguleres til at fiske i den dybde, man ønsker. Mange fiskere bruger rigget flydetrawl, så de kun går lige over havbunden i jagten på forskellige slags hvidfisk. De fleste af de store fabrikstrawlere bruger flydetrawl i en eller anden form. Mange af trawlene kan bruges overalt i de frie vandmasser, også meget tæt på bunden. Flydetrawl er sammenlignet med bundtrawl meget store net. Flydetrawlene findes i mange forskellige udgaver. De er tilpasset efter de fiskearter, der fiskes. De flydetrawl, der bruges af de europæiske fiskere, fås både i 2-panels og 4-panels udgaver. I det japanske flydetrawls- fiskeri har man trawl, der er lavet med mange flere paneler op til 8 forskellige. De flydetrawl, der bruges i det europæiske fiskeri, kan kendes ved at de er samlet af næsten ens sider at de har meget store masker i forenden af trawlet at der er indsat tov langs næsten alle søm til at klare trækket fra kutteren. De største flydetrawl, har en højde på 120 meter, hvoraf de største masker er 250 meter og et spil er på ca. 300 meter. Maskerne bliver gradvist mindre ned gennem hele trawlen for at ende i den maskestørrelse, der bruges i posen. Maskestørrelsen i posen er som i andre trawl tilpasset de fiskearter, der fiskes efter. I mange af de store trawl bruger man specielle reb til maskerne. Det gør, at trawlet spreder af sig selv, når det trækkes gennem vandet. De specielle reb og måden, de er sat sammen på, splitter vandets gennemstrømning op i mange små strømme gennem trawlet og 4 panels trawl

10 Kapitel 2 side panels flydetrawl med optrukne støttetov De hjælper med at sprede maskerne ud og samtidig fjernes rystelserne fra rebene. Denne teknik bliver nu også brugt i mindre trawl for at opnå en større åbning og en mindre vandmodstand. Stjerter Der er mange måder at arrangere wirer og stjerter på, så trawlet får den optimale gang. Under slæbningen har skipperen to muligheder for at regulere trawlets dybde han kan enten ændre på wirelængden eller slæbehastigheden. De største problemer i de senere års udvikling af flydetrawl har været at finde trawlets helt rigtige størrelse og den rigtige størrelse til åbningen. Det største problem var modstanden fra trawlet, når det blev slæbt gennem vandet. For at løse dette har vodbinderne gradvist øget maskestørrelsen og rebenes tykkelse i forenden af trawlet. 2.9 Forskellige rigninger

11 Kapitel 2 side 21 Trawlskovle Det er nødvendigt med meget præcise størrelser skovle i flydetrawlfiskeriet. Skovlstørrelsen er tilpasset den enkelte trawl og kutter. Ved bundtrawling har skovlene kontakt med havbunden og bliver derfor holdt stabile. Den kontakt har flydetrawling ikke. Der findes flere skovltyper, der ved en simpel omrigning, kan bruges både ved bunden og oppe i vandet. Nogle flydetrawl har ingen flåd, men holdes åbent af trækket i de øverste stjerter. Når fiskerne kan»nøjes«med mindre vægte, er det, fordi de underste stjerter er længere end de øverste. Hvis stjerterne havde været lige lange, skulle der bruges meget større vægte. Bomtrawl Ved fiskeri med bomtrawl slæber kutteren to trawl en i hver side. Kutteren har to udriggere (bomme), der er fastgjort til formasten. Bommene fires næsten vandret ud, mens der slæbes. I hver udrigger slæbes der et trawl. Trawlene er spændt ud over en stor bom af jern for at få horisontal spredning. Bommene og trawlenes størrelse afhænger af kutterens størrelse og trækkraft. På undersiden af bommene er der svejset store meder på. De bruges til at lette gangen over bunden. Trawlene er spændt op med overtællen på bommen. Danske fiskere anvender tre former for bomtrawlfiskeri: I kystnære områder efter muslinger. I kystnære områder efter hesterejer. I Nordsøen efter rødspætter og tunger. Fiskeri efter muslinger Fiskeri efter muslinger foregår i de indre danske farvande. Muslingefiskeriet er et meget kontrolleret fiskeri. Det er givet ud i licenser til bestemte kuttere, som selv er med til at forvalte bestanden. Kontrollen består i, at det kun er bestemte områder, der er åbne for fiskeri i bestemte perioder. Fiskeriet starter, når solen står op. Kutterne laver mange små korte slæb i løbet af dagen. Kutterne er ret små med lille dybgang, fordi den form for trawlfiskeri foregår på lille vanddybde. Kutterne har to bomme med påsatte trawl. Fiskeri efter hesterejer Fiskeri med bomtrawl efter hesterejer foregår i kystnære områder i den sydlige del af Nordsøen. Fiskeriet er delt ud på 26 fartøjer, der har licens til fiskeriet. Licenserne bliver fordelt af hesterejeudvalget. Desuden er fiskeriet under Bom med påsat trawl

12 Kapitel 2 side Kutter med bommen ude

13 Kapitel 2 side 23 lagt kvoter. Fartøjerne er fra 14 til 20 meter lange. Hver kutter har to trawl, der hænger i bomme. Bommene må højst være 10 meter lange i det danske fiskeri, men den foretrukne længde er 9 meter. Maskestørrelsen knudelængden - i trawlene er 14 mm i forstykket, 12 mm i mellemstykket og 10 mm i posen. Der er indbygget et si-net af 60 mm net i trawlene. Det sørger for, at fisk under en vis størrelse slipper ud af trawlets bund. På en vanddybde på ca meter varer start-sæsonen normalt fra januar til marts i den syd-lige del af Nordsøen. Hovedsæsonen foregår fra slutningen af marts til juli. I den periode fisker man helt kystnært mellem revlerne fra Horns Rev og nordpå og i Vadehavet. Perioden fra juli til september er normalt stille måneder for rejefiskeri. Efterårssæsonen starter omkring i oktober. Når trawlene bliver hevet op, sorteres fangsten i sorteretromler. Efter sortering bliver rejerne kogt i automatiske kogekedler. Hver enkelt kutterejer skal have en autorisation udstedt af Fødevareministeriet for at koge rejerne om bord. Fiskeri efter rødspætter og fladfisk Fiskeriet foregår over hele Nordsøen med fartøjer af varierende størrelse. Fartøjerne fisker mest efter tunger og rødspætter. De største bomtrawlere slæber de tunge redskaber med op til 6,5 knobs fart. Trawlene er sat på bommene med overtællen. Foran trawlene sidder der stenfangere og skrabekæder. Stenfangeren sørger for, at trawlet bliver løftet over de største sten. Stenfangerne skal næsten altid rettes til efter hvert slæb. Kontakten med stenene bringer dem ud af position. Skrabekæderne har hver især en ganske bestemt længde. Det er vigtigt at kæderne beholder deres oprindelige længde. Under fiskeriet vil kæderne blive slidt og dermed blive længere. Derfor skal de opmåles og justeres jævnligt. Når man ankommer til fangstpladsen, løftes bommene ud over siden, og trawlene takles ud. Der bliver slæbt ca. 3 timer ad gangen i de lyse timer. På en bomtrawler løftes trawlet baglæns ind efter endt fiskeri. Det placeres i indtaklingspaunerne midtskibs. Bommene sikres ved at blive spændt fast til skibets lønning efter endt fiskeri. Når en bomtrawler stimer til og fra fiskepladserne, har de normalt sat udriggerne ud over siden for at holde kutteren stabil. Sådan fisker man med trawl Inden kutteren forlader havnen, tager man is, kasser og proviant om bord, og alt stuves væk, inden sejladsen begynder. Valget af fiskeplads bestemmes udfra erfaring, vejrlig, årstid, lovgivning og meldinger fra andre kuttere. På vej til og fra fiskepladsen udfører skipperen sine administrative opgaver. Han skal bl.a. tilmelde og afmelde til fiskerikontrollen og føre fangstjournal. Han snakker også med andre kuttere i området og planlægger, hvor han vil starte selve fiskeriet. Han studerer sine elektroniske søkort for at opfriske sin viden om området. Han skal vide noget om bundart, stenkanter, vrag og hold. I nogle fiskeriformer som f.eks. industrifiskeriet vil han sejle rundt for at finde fiskeforekomster på ekkoloddet. Hvis han fisker efter jomfruhummer, vil han starte fiskeriet med det samme, når startpositionen er nået. Når trawlet køres ud, bindes der først for løftet. Det udstyr, der skal sættes på trawlet under udsætning, lægges parat. Trawlet sejles ud, og fangstmåler, netsonde, kugler osv. sættes på under udsætningen. Det er vigtigt, at besætningen arbejder godt sammen under denne proces. I den danske fiskeflåde spænder trawlfartøjerne over sidetrawlere og hæktrawlere og kombinationer af de to slags. En sidetrawler bjærger og sætter sit trawl over siden en hæk-

14 Kapitel 2 side 24 trawler sætter og bjærger sit trawl over skibets hæk. På de fleste nye trawlere i Danmark er det kun posen med fangsten, der bjærges over siden resten bjærges over hækken. Det giver fiskerne nogle store fordele, bl.a.: 1. at kutteren ikke skal ligge med siden i søen, når der sættes ud eller bjærges 2. at wirerne kan slæbes lige over hækken. Det giver mindre forbrug af brændstof og bedre styreevne. Under trawlets udsætning/bjærgning skal skibet ligge til læ for trawlet, for ikke drive henover dette (traditionel metode). Anderledes er det med hæktrawlere, der sætter og bjærger trawlet fra hækken. Her skal man gøre fart igennem vandet. Det gør arbejdet nemmere og mindre farligt for besætningen. Trawlet kan nemmere holdes fri af kutteren og kutterens skrue. Der er forskel på, hvordan man udsætter trawlet på en sidetrawler og en hæktrawler. Når trawlet, stjerterne og mellemlinerne er kørt ud, sættes indhaleren på skovlene. Skovlene køres i vandet. Før skovlene kan køres ud, skal skovlenes afstandsmåler sættes på. Afstandsmålerne er trådløse og akustiske instrumenter. Signalerne fra afstandsmålerne sendes til trawlerens modtager. Så kan fiskeskipperen hele tiden følge skovlenes afstand. Hvis man fisker med V-skovle, kan wirerne køres ud uden modstand d.v.s. uden at man bremser dem på tromlen. Man skal hele tiden passe på, at der ikke bliver overløb, så wiren kan sætte sig fast. Med de fleste andre typer skovle skal der bremses lidt på wiretromlen under udkørslen for at få skovlene til at spile, mens de sættes. Det gør man for at undgå, at de vælter eller skærer sig ned, når der fiskes på blød bund. De nyere wirespil styres via hydraulik fra styrehuset. Så kan besætningen lave andre opgaver. Når wirerne er helt ude, bremser man spillet, og slæbet begynder. Mens der slæbes, skal vagthavende fører sørge for at manøvrere skibet på fiskepladsen, dvs. undgå at: slæbe over andre fiskefartøjers grej, ramme fisken og undgå at slæbe i»hold«. At slæbe i hold vil sige, at trawlet sidder fast i en forhindring på bunden og kan blive ødelagt. Når trawlet slæbes i hold, skal skaderne begrænses så meget som muligt. Det gør man ved at slå skruen fra og vurdere skaden. Bagefter sejler kutteren ned mod redskaberne, mens der hives ind på wirerne. Man kan forsøge at slæbe trawlet baglæns af holdet eller placere kutteren lige over holdet og hive trawlet fri af holdet med spillet. Når slæbet er færdigt, og man beslutter at bjærge trawlet, hives der på wirerne, til skovlene er i overfladen. Skovlene hales roligt op til blokken, og indhalerne løsnes fra skovlene og sættes på nettromlen. Mellemliner, stjerter og trawl styres på tromlen med løse jernrør, der sættes i lønningen. Nogle kuttere har hydrauliske styrerør. Når der skal hales på selve trawlet, vil der blive halet tot på frelserlinen. Det gør man for at aflaste nettromlen og garnet i trawlet. Kugler, netsonde osv. tages af, mens der hales hjem på trawlet. Der hales hjem på frelseren, indtil løftet kommer op. Takkelwiren sættes i løftestroppen, og løftet takles ind. Bindestrikken løsnes, og løftet tømmes. Man binder for løftet igen, og der takles ind på ny indtil trawlet er tømt for fisk.

15 Kapitel 2 side 25 Enkeltslæbning Enkeltslæbning er den mest udbredte form for trawlfiskeri herhjemme og bruges både med bundtrawl og flydetrawl. Navnet betyder, at en enkelt kutter slæber trawlet eller trawlene. Enkeltslæbning findes som: Almindelig enkelttrawl (illustration 2.12). Her slæber kutteren et enkelt trawl efter sig, og trawlet spiles ud af skovle. Det bruges både som bundtrawl og flydetrawl og af alle størrelser kuttere. Bomtrawl (illustration 2.13). Her slæber kutteren en trawl i hver sin udrigger. Selve trawlet holdes åben vertikalt af en bom forrest i trawlet. Flertrawl (illustration 2.14). Kutteren slæber to eller flere trawl efter sig. Trawlene holdes åbne med to eller fire skovle og vægte. Metoden stammer fra 80 erne og bruges især i fiskeri efter jomfruhummer og fladfisk. Trækpunktet kan bevæge sig fra side til side i den agterste del af skibet under slæbet. Det gør, at selve trækket fra trawlet hjælper kutteren med at dreje. Hvis tyskertrækket er monteret rigtigt, vil fartøjet have en meget god manøvreevne. I de senere år har mange trawlfartøjer fået monteret et såkaldt tyskertræk. Tyskertræk vil sige, at man samler wirerne i et fælles trækpunkt Enkelt trawl

16 Kapitel 2 side Bomtrawl 2.14 Flertrawl

17 Kapitel 2 side 27 Dobbeltslæbning Her slæber to fartøjer det samme slæb. Arbejdet med at sejle trawlet ud er ens ved enkeltslæbning og dobbeltslæbning. Men makkerskibet kan hjælpe med at trække trawlet klar, hvis det er stille vejr. Når trawlet er fri af nettromlen og stjerterne er ude, sættes stjerterne fast med en slipkrog, og mellemlinerne køres af tromlen. En kasteline gøres fast til mellemlinen og smides over til makkerbåden. Nogle dobbeltslæbere bruger et luftdrevet raketapparat til at overføre kastelinen. Mellemlinerne forbindes til trawlwiren på begge kuttere. De forbindes ved kædeklumpen med en slipkrog. Derefter strækkes trawlet ud, inden wirerne fires af. Hvis man fisker med meget korte wirer, kan det være nødvendigt at have en afstandsline til makkerskibet for at holde den indbyrdes afstand. Ellers holdes afstanden mellem kutterne ved hjælp af radaren. Når trawlet skal bjærges, vil begge fartøjer gå ned langs med wirerne, mens der hales ind på wirespillene. Fartøjerne er hele tiden i radiokontakt for at sikre, at der hales lige på trawlet. Samtidig med, at der hales ind på wirerne, vil kutterne nærme sig hinanden. Når kædeklumpen kommer op, kastes mellemlinerne over til den kutter, der skal hale trawlet ind. Ved dobbeltslæbning med bundtrawl vil man typisk slæbe med en wire-længde, der svarer til ca. 8 gange vanddybden. Det gælder dog, at jo mere wire, der er ude, jo mere bund kan man affiske. En større del af wirerne vil skrabe langs bunden og jage fiskene hen foran trawlåbningen. Ved flydetrawlfiskeri er wirelængden mere variabel. Det er, fordi wire-længden bestemmer trawlets dybde. Trawlets dybde under overfladen bestemmes af flere ting: Slæbehastigheden Indstilling af stjerter Forholdet mellem opdrift og vægte på trawlet Blandt fiskerne er der lige så mange meninger om at slæbe dobbelt, som der er fiskere Dobbeltslæbning

18 Kapitel 2 side 28 Man kan groft sige, at fordele og ulemper ved dobbeltslæbning er: Fordele: Der kan bruges større trawl. Mindre brændstofforbrug pr. kg. fanget fisk. På lavt vand eller ved overfladefiskeri driver skibenes skruestøj fisken ind mod trawlet. Større spil og længere mellemliner med bundtrawl. Ulemper: Der skal fanges næsten dobbelt så meget på samme tid for at få samme udbytte. De to skippere skal kunne arbejde tæt sammen og forstå hinanden godt uden de begynder at slæbe hver sin vej. Fartøjerne skal tæt på hinanden for at få overført tampene. Det kan være farligt i dårligt vejr. Der kan være mere liggetid i havn pga. reparationer. Der er to fartøjer, der skal vedligeholdes. Trawlets opbygning Selv om der findes mange forskellige typer trawl, er de i princippet bygget op af de samme dele: overvinge, undervinge, undertælle, overtælle og bryst. Evt. sidepanel, kværk, tag, krop, pose og løft. Tæller Tælleren er den ramme, trawlet er hængt op i. Tælleren tager (absorberer) trækket fra kutteren. Der kan også være monteret skrabekæder. Formålet med skrabekæder er at grave f.eks. hummerne op af hulerne. Vinger Vingerne leder hummerne ind i selve trawlet og gør trawlets fiskeareal større. Vingerne er lavet af 3 mm euroline. Maskestørrelsen er 58 mm i underdelen af vingen og 100 mm i overdelen. Kværk og tag Kværk og tag er trawlets åbning. Det er meget vigtigt, at kværken eller bunden af trawlet følger havbunden nøje. Taget i trawlet sørger for, at de fisk, der svømmer opad, bliver ledt ned i trawlet. Kroppen Kroppen er bred foroven ved trawlåbningen og snævrer ind til den samles med løftet. Kroppen forener trawlåbningen med posen. I industritrawl vil kroppen være meget længere dels fordi det gør fiskeriet bedre, men også for at kunne rumme mere. Posen og løftet Posen og løftet skal holde på den størrelse fisk, man ønsker at fange. Der findes forskellige love og bekendtgørelser for maskestørrelsen i løftet Trawl med de almindeligste betegnelser

19 Kapitel 2 side 29 Komponenter ved en trawl Slæbewire Alle trawlfartøjer i Danmark bruger galvaniseret ståltov med fiberhjerte wire til at slæbe trawlet. Når der trawles, skal wirens længde passe til vanddybden. Der er ikke noget fast forhold mellem wirelængden og vanddybden, fordi wirerne normalt krummer nedad og indad. Wirernes stilling i vandet påvirkes af forskellige ting: Wirer har en stor vægtfylde, og dens vægt vil trække nedad. Trækket fra trawlet og trawleren vil rette wiren ud. Farten gennem vandet vil skubbe wiren opad og indad Wire med fiberhjerte Det er ofte nødvendigt at skifte wirer eller dele af dem, fordi de ruster og mister noget af styrken. De kritiske rustangreb på wirer sker indefra og kan derfor være svære at se. Det er ofte nødvendigt at lave nye splejsninger på wirerne. Det kræver, at en trawlfisker er god til praktisk sømandsskab. Når der er lagt en ny splejsning, er det vigtigt, at afstandsmærkerne på wirerne stadig passer. Ved enkeltslæbning skræmmer wirerne fiskene væk fra trawlet. Modsat dobbeltslæbning, hvor wirerne vil være med til at samle fiskene foran trawlet. Trawlskovle En trawlskovl fungerer i princippet på samme måde som en vinge på et fly. Når skovlen slæbes gennem vandet, er der trykforskel mellem skovlens for- og bagside. Trykforskellen, der får skovlen til at trække udad, spiler dermed trawlet ud. Det betyder meget for trawlets fiskeevne, at skovlene spiler korrekt. Når skovlene spiler rigtigt, vil strømhvirvlerne bag skovlene følge stjerterne helt ned forbi trawlets åbning. Disse strømhvirvler leder fiskene ned til trawlet. Mange trawlere har i dag skovlsensorer, der måler afstanden mellem skovlene og sender informationerne op til skibet. Hvis fiskerne ikke har skovlsensorer, er der to simple måder at beregne afstanden mellem skovlene: Afstanden mellem wirerne 1 meter fra, hvor de er samlet, ganget med wirelængden, giver afstanden mellem skovlene. Eksempel: Wireafstand 13 cm og wire længde 200 favne giver denne afstand mellem skovlene: 0,13 x 364 = 47 meter En pind, eller hvad man har ved hånden, sættes mellem wirerne, så afstanden passer. Derfra måles, hvor mange gange pinden kan lægges op til wirernes samlingspunkt. Skovlenes afstand = wirelængden delt med antal»mål«.

20 Kapitel 2 side Forskellige skovltyper Eksempel: 8 pind, wirelængde 200 favne. Skovlenes afstand = 364 meter : 8 = 45.5 meter. Ved disse beregninger er der ikke taget hensyn til wirernes krumning, og der opstår nemt målefejl. Men beregningerne er ret nemme at bruge. Der findes mange skovlmodeller. De skovle, som fiskekutterne bruger, vejer fra ca. 200 kg til 20 tons. Wiren sidder fast på en bøjle eller kæder foran på skovlen. De fleste foretrækker kæder, fordi det giver en mere stabil skovl. Bagpå skovlen er der monteret kæder eller en hanefod, hvortil stjerterne er fastgjort. Hvis skovlene ikke går, som de skal, kan man justere på trækket både foran og bagpå skovlen. Der er sat vægte forneden på skovlene, så de bedre kan stå oprejst, når man slæber. Vægtene skal være tilpas tunge. Normalt bliver vægtene hurtigt slidt væk, så de skal skiftes eller repareres ofte. En erfaren trawlerskipper kan se, om skovlene går, som de skal. Jo mere stabil wiren er, mens man slæber, jo bedre går skovlene. Efter hvert slæb holder man øje med, om skovlene bliver slidt rigtig. For alle skovltyper gælder det om at få det bedste spil og den laveste slæbemodstand. Det kræver at skovlene er justeret rigtigt. Alt efter skovltypen er der forskellige muligheder for at justere den. Justering på agtertrækket Her justeres skovles hældning udad eller stigning indad. Det afhænger af, om skovlen går på hælen eller næsen. Her vil selv små justeringer give store ændringer. Der er endnu flere årsager til skovlens hældning og stigning: slæbehastighed skovlens vægt bundforholdene wirens placering på skovlen osv. fartøjets størrelse

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner

1. Bekendtgørelsen gælder for Grønlands fiskeriterritorium. Definitioner Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 a, 23, stk. 1, 33, stk. 2 og stk. 3 og stk. 4 og 34 i landstingslov nr. 18 af 31.

Læs mere

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48

Fiskeri med not. Kapitel 3 side 48 Kapitel 3 side 48 Fiskeri med not Fiskeri med not kom temmelig sent ind i den danske fiskerflåde. Fiskeriet kræver meget store fartøjer og redskaber, og foregår kun efter pelagiske fisk og stimefisk som

Læs mere

Fiskeri med Snurrevod

Fiskeri med Snurrevod Kapitel 4 side 64 Fiskeri med Snurrevod Snurrevodsfiskeri har været meget udbredt i Danmark, men er nu tildels på retur. Det er i et vist omfang blevet afløst af en anden form for snurrevodsfiskeri»flyshooting«-

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund

Bekendtgørelse om forbud mod visse former for fiskeri i nærmere afgrænsede områder i Kattegat og nordlige del af Øresund BEK nr 391 af 16/04/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 2010-00997 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100

Fiskeri med bundgarn. Kapitel 6 side 100 Kapitel 6 side 100 Fiskeri med bundgarn Bundgarnsfiskeri er en helt speciel form for fiskeri. Et bundgarn er en fælde, som fisken svømmer ind i, men ikke kan komme ud af igen. Bundgarnsfiskeri er udviklet

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri

SCAN WINCHES FORSIDE. www.scan-winches.dk. Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri SCAN WINCHES Alt i dæksudstyr til garn- og trawlfiskeri FORSIDE www.scan-winches.dk HLT nethalemaskiner kan leveres i flere varianter: - med bred tromle - med bredt bånd - med vippefod til visse shelterdeck

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Energieffektivitet i konsumfiskeriet

Energieffektivitet i konsumfiskeriet Energieffektivitet i konsumfiskeriet Indhold Projektdeltagere:... 3 Resumé... 4 Konklusioner og anbefalinger... 6 Indledning... 7 Formål... 7 Forsøgsdesign... 8 Redskaber... 8 Reduktion af påvirkningen

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25

Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Leif Jensen Grenaa ApS Notus manual - Side 1 af 25 Forord. Denne Notus manual er fremstillet for at give et bredere overblik over de muligheder som Notus Trawlmaster tilbyder. Vi anbefaler at der altid

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere:

Fiskerilære. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen. Forfattere: Fiskerilære 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-10-3 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfattere: Fiskeriteknolog og faglærer Jens Peter Andersen. Født 1955. Fiskeskipper i 17 år. Uddannet som

Læs mere

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218

TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Version 20040218 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd TYSKERTRÆK PART 1 ANALYSE OG BAGGRUND Version 20040218 Udarbejdet for : Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Kongensgade 33, DK-6700 Esbjerg. Tel + 45 75 18 05 66 Udarbejdet af : OC Consult

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004

SØULYKKESRAPPORT. Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØULYKKESRAPPORT Dato 12. januar 2005 Sag 199948196/12 Arkivkode 01.40.50 Opklaringsenheden /LHJ Opklaringsenheden Arbejdsulykke SONJA DORIS den 21. maj 2004 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København

Læs mere

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen.

Esbjerg Havn. Auktionshallen. En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. Auktionshallen En af havnens største bygninger er Auktionshallen. Gennem mange år var den rammen om konsumfiskeauktionen. I dag bruges Auktionshallen som lager for forskellige virksomheder på havnen. Den

Læs mere

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder

IBTS Del 1: 30. Jan Feb IBTS Del 2: Feb Aage Thaarup/Helle Rasmussen, togtleder DTU. Kai Wieland, togtleder DTU Aqua Togtrapport for: Skibsnavn: DANA Sejldage: 30/1 16/2 2009 Togtnummer: 01/09 Togtnavn: IBTS 1Q 2009 Bemanding: Togtdeltagere: IBTS Del 1: 30. Jan - 09. Feb. 2009 IBTS Del 2: 09 17. Feb. 2009 Aage

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012

Den Maritime Havarikommission. SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 Den Maritime Havarikommission SØULYKKESRAPPORT Marts 2012 MERANO Forlis den 2. maj 2011 Den Maritime Havarikommission, Vermundsgade 38 A, 2100 København Ø. Tlf. 39 17 44 40, CVR-nr.: 33 74 62 10 E-post:

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer"

Udkast. Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Marts 2015 1. Indsatsområde: Teknologier der forbedrer størrelses- og artsselektiviteten i fiskeredskaber... 3 2. Indsatsområde: Investeringer

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2016 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2016 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx. xx 2016 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet I medfør af 10 b, 23, stk. 1, 33, stk. 2, 33, stk. 3, 33, stk. 4, og 34 i landstingslov nr.

Læs mere

Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Arbejdsmiljø i Fiskeriet Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på en bomtrawler. Preben E. Noer Søren O. Stage Olaf C. Jensen Nr. 3 december 2000

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist

Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Størrelsessortering af rejer med sorteringsrist Project udført af: Nordic Atlantic Co-operation Bryggjubakki 12, P.O. Box 9, FO-1 Tórshavn Faroe Islands Tel. +8 3 - Fax: +8 3459 nora@nora.fo M.V. Osprey

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber

F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber F. Vejledning til udfyldelse af logbog til kystnært fiskeri med passive redskaber Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) har sammen med Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, udarbejdet denne logbog.

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7

Introduktion side 3. Før du kører ud på din første tur side 4. Brugervejledning side 5. Justering af sadelhøjde side 7. Justering af kæde side 7 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion side 3 Før du kører ud på din første tur side 4 Brugervejledning side 5 Justering af sadelhøjde side 7 Justering af kæde side 7 Justering af styrhøjde side 8 Justering

Læs mere

Odderen. Deltagere Alene.

Odderen. Deltagere Alene. Nr.7863 Alder: 6-8 år - Tid: 4 min. Nr.7841 Alder: 7-10 år - Tid: 4 min. Ottetalsskodning Start langsomt og bredt og varier herefter med mindre og hurtige skodninger. Odderen Ved hjælp af en pullbuoy kan

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Fremgang for fiskeriet

Fremgang for fiskeriet Tema om "Ulykker til søs 2001" Færre ulykker og dødsfald i fiskeriet Dansk fiskeri bliver ramt af færre og færre sø-ulykker. Antallet af arbejds-ulykker og dødsfald falder også. Forlisene holder sig på

Læs mere

Instruktion havkajak

Instruktion havkajak Instruktion havkajak Discipliner for havkajak 24-04-2009 Fredericia Roklub Per Jørgensen Side 2: Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Side 9: Side 10: Side 12: Side 14: Side 15: Skadesforebyggende

Læs mere

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote

EU's rådigheds- Danmarks mængde TAC. kvote FISKERI I TAL 216 TAC OG KVOTER 216 De endelige kvoter, der gives til dansk fiskeri, er nu på plads for 216. I oversigten kan du se hvilke mængder der er for de enkelte fiskearter for 215 og 216. Mængderne

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr

Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Kapitel 6 side 53 Fangstbehandling af krebs- og bløddyr Fangst af krebs- og bløddyr til konsum foregår i specielle fiskerier. De skal på køl hurtigt og opbevares koldt for at holde sig bedst muligt. Muslinger

Læs mere

Tiårs tabeller / decennium statistics 193

Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tiårs tabeller / decennium statistics 193 Tabel 7.1: Danske fiskerfartøjer fordelt på tonnage-grupper Danish fishing vessels by tonnage-classes Tonnagegrupper: Antal fartøjer / number of vessels Indeks

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER

(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER 13.8.2010 Den Europæiske Unions Tidende L 213/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger

Læs mere

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri

E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri E. Vejledning til udfyldelse af logbog for kystnært rejefiskeri 2. Udgave Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 30. december 1996 om kontrol med. Baggrund Kontrol af kvoteforbruget for det kystnære fiskeri

Læs mere

Stormbox installationsvejledning

Stormbox installationsvejledning Stormbox installationsvejledning Generelt STORMBOX-kassetterne skal installeres i overensstemmelse med denne montagevejledning samt evt. lokale forskrifter.. Store mængder af vand infiltreres på et koncentreret

Læs mere

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600

Brugermanual. HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Brugermanual HAJO pladeløfter SCC050 SCC075 SCC150 SCC300 SCC600 Instruktion i korrekt brug af HAJO pladeløfter. Opbevar denne manual let tilgængelig for brugeren. Det er vigtigt at brugeren forstår advarslerne

Læs mere

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.

Monteringsvejledning. Markise Elektrisk. MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland. DK Monteringsvejledning Markise Elektrisk MoreLand A/S Knullen 22 DK 5260 Odense S Denmark 11.1 Tel+ 45 70 22 72 92 www.moreland.dk post@moreland.dk Sikkerhedsforskrifter 1. Det anbefales at markisen monteres

Læs mere

Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua

Teknologiliste til tilskudsordningen Investeringer i fiskefartøjer Udarbejdet af DTU Aqua Teknologiliste til tilskudsordningen "Investeringer i fiskefartøjer" Udarbejdet af DTU Aqua April 2015 Forord Denne rapport er udarbejdet af DTU Aqua i henhold til en kontrakt om teknisk bistand med NaturErhvervstyrelsen.

Læs mere

Arbejdsmiljø i Fiskeriet

Arbejdsmiljø i Fiskeriet Arbejdsmiljø i Fiskeriet - specielt risiko for fald og glid og konsekvenserne heraf. Undersøgelsen er foretaget om bord på et kombinationsfartøj. Søren O. Stage Preben E. Noer Olaf C. Jensen Nr. 4 juni

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 Fil : FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

Teknisk lovgivning for Østersøen

Teknisk lovgivning for Østersøen Teknisk lovgivning for Østersøen Indledning Siden 1. januar 2006 er forvaltningen af fiskeriet i Østersøen blevet klart forenklet. Efter en bred høring med de berørte aktører vedtog Rådet i november 2005

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Reb. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Reb Indholdsfortegnelse Besnøringer... 2 Filippinerbesnøring... 3 Japansk krydsbesnøring... 4 Krydsbesnøring... 5 Ottetalsbesnøring... 6 Simpel besnøring... 7 Vinkelbesnøring... 8 Rebpleje... 9 Splejsninger...

Læs mere

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer

Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer Vejledning til eftervisning af flydeevne på åbne fiskefartøjer 1. Formål: At dokumentere, at fartøjet i vandfyldt tilstand kan holde sig flydende med et fribord på minimum 50 mm. 2. Ækvivalent regel /

Læs mere

Maskiner og robotter til sjov og ballade

Maskiner og robotter til sjov og ballade Maskiner og robotter til sjov og ballade Se dig om på dit værelse, i dit hjem og alle de andre steder, hvor du færdes i din hverdag. Overalt vil du kunne finde maskiner. Der findes: Maskiner til forskellige

Læs mere

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik

Fiskeri med garn. Et historisk tilbageblik Kapitel 5 side 85 Fiskeri med garn Fiskeri med garn eller garnfiskeri er en af de ældste fiskerimetoder, man kender. Især danske fiskere har i mange år udøvet garnfiskeri. Både fra kysten og senere på

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

- alene som følge af ændrede kvoter

- alene som følge af ændrede kvoter QGUHGHILVNHULPXOLJKHGHULGDQVNILVNHULL - alene som følge af ændrede kvoter Konsum 329.119 284.780-13 -44.339 - -187.989 Industri 561.166 709.632 26 148.466-159.062 Dansk fiskeri i alt 890.285 994.412 12

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000

Kort FI-009. Skanled Fiskeri 2005 Fangstfordeling i kg efter redskab OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 Fiskerifangst 2005 (kg) fordelt på redskab 10,000,000 5,000,000 Trawl Garn Andet redskab 1,000,000 i Danmark og garn og andet fangstredskab (for arter med fangst > 1000 kg). Ved sum/ Fiskeri 2005 Fangstfordeling

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 7. januar 2014. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) 2. januar 2014. Nr. 5. Lovtidende A 2014 Udgivet den 7. januar 2014 2. januar 2014. Nr. 5. Bekendtgørelse om føring af logbog mv. 1) I medfør af 10, stk. 1 og 2, 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet IMPSEL Eliasen, Søren; Mathiesen, Christoph; Andersen, Svend Erik; Boom, Jan Tjeerd; Frost, Hans Staby; Hoff, Ayoe; Hovgård, Holger; Jørgensen, Ole; Krog,

Læs mere

TROLLA Græsopsamler 120 cm

TROLLA Græsopsamler 120 cm TROLLA Græsopsamler 120 cm Artikel nr.: 12009 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens.

Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Om anker, kæder og ankring Dette er et emnet der kan få en hvilken som helst forsamling sejlere ophidset. Alle har en mening og det er sjældent at to meninger er ens. Der er fire elementer der har indflydelse

Læs mere

SØULYKKESRAPPORT Marts 2014

SØULYKKESRAPPORT Marts 2014 SØULYKKESRAPPORT Marts 2014 SIGNET Arbejdsulykke den 27. november 2013 Den Maritime Havarikommission Carl Jacobsens Vej 29 2500 Valby Tlf. 91 37 63 00 E-post: dmaib@dmaib.dk www.dmaib.dk Uden for kontortid

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster Selvstyrets bekendtgørelse nr. 14 af 6. december 2011 om fiskeriets bifangster I medfør af 10 a, 23, stk. l, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som bl.a. ændret

Læs mere

Redningsflåden skal virke

Redningsflåden skal virke Tema om redningsflåder Redningsflåden skal virke Det kan få katastrofale følger, hvis redningsflåden ikke virker. Det kan ske, hvis den er pakket eller monteret forkert, eller hvis udløser-relæet er sat

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Eksperimenter om balance og rotation

Eksperimenter om balance og rotation EKSPERIMENTER FOR 3. - 6. KLASSE Eksperimenter om balance og rotation Piruetter på en kontorstol Det ser flot ud, når gymnast snurrer hurtigt rundt i luften, og når en skøjteprinsesse laver piruetter på

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Teknisk progression Kuglestød

Teknisk progression Kuglestød Teknisk progression Kuglestød Kuglestød kræver først og fremmest en god fornemmelse for at holde korrekt på kuglen og lave et korrekt udstød. Herefter skal man lære at finde den fornemmelse efter at have

Læs mere

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse

M O N S T R U M. Materiale og konstruktionsbeskrivelse Materiale og konstruktionsbeskrivelse 2014 Generelt om konstruktion og materialer Alle MONSTRUMs legeredskaber er konstrueret af tømmer i miljøvenlig, PEFC certificeret, gennemimprægneret, nordisk SUPERWOOD,

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45

Instruktions- og betjeningsmanual. SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-30, CEL-30-M, CEL-35, CEL-40 & CEL-45 Instruktions- og betjeningsmanual SIMA for elektrisk betonjernsklipper MODELLER: CEL-0, CEL-0-M, CEL-5, CEL-40 & CEL-45 Indholdsfortegnelse. Håndtering & transport Side. Montering / samling Side. Opstilling

Læs mere

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000.

Kort FI-001. Skanled Fiskeri 2007 Fangst i kg OVERSIGTSKORT. Legende: Fiskefangst i 2007 (kg) 10,000,000. Sweden. Målestok: 1: 1.750.000. Fiskefangst i 2007 (kg) Sild (HER) Tobis (SAN) Brisling (SPR) Reje (PRA) Sej (POK) Jomfruhummer (NEP) Andet i Danmark og Fiskeri 2007 Fangst i kg Kort FI-001 FI_001til015_fiskeri_2005-2007.WOR Fiskefangst

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger

1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del 1 blev brugt til at udvikle koncepter til løsninger af problemstillinger 1 Løsningsfase I dette kapitel vil der blive udarbejdet forskellige løsnings forslag der vil leve op til problem beskrivelsen samt de opstillede kravspecifikationer 1.1 Løsningsfase del 1 Løsningfase del

Læs mere

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag.

Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk og skub) af 240 liter affaldsbeholder med dobbeltlåg og ergonomiske håndtag. HUMUS Sylbækvej 1, DK-8230 Åbyhøj Tlf. +45 86 25 34 00 Fax +45 86 25 35 22 Tlf. +45 47 10 70 77 Fax +45 47 10 70 79 E-mail: genplast@post.tele.dk Ergonomisk 2-hjulet affaldsbeholder Håndtering (vip, træk

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd.

INDHOLDSFORTEGNELSE. SEA-DOO er et registreret varemærke tilhørende Bombardier Inc. og bruges under licens til Daka Development Ltd. INDHOLDSFORTEGNELSE OVERSIGT... 3 SIKKERHEDSHENVISNINGER... 4 IBRUGTAGNING... 6 VAND-SCOOTER brugt til svømning og snorkling... 6 VAND-SCOOTER brugt til dykning... 8 BATTERIBRUG... 10 Oplad batteri...

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18

Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 Månedens kajak November 2010 Necky Chatham 17 & 18 (Foto: Michael i hans Necky Chatham 18 - Februar 2010) Det var egentlig ikke fordi, jeg skulle have en ny kajak jeg var bare taget af sted sammen med

Læs mere

Sonaren. Kapitel 11 side 61

Sonaren. Kapitel 11 side 61 Kapitel 11 side 61 Sonaren En sonar viser fiskeren, hvad der er under havoverfladen ved hjælp af lydbølger. Sonaren kan se i alle retninger. Derfor behøver fiskeren ikke sejle rundt for at finde fisk men

Læs mere