Fagmodul 3: Videnskabsteori og videnskabelse på sundhedsområdet

Transkript

1 Fagmodul 3: Videnskabsteori og videnskabelse på sundhedsområdet Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Obligatorisk kursus Dansk Kursus starter Kursus slutter Formål Introduktion til kurset At uddanne sig til at blive klog på sundhedsfremme og sundhedsstrategier kræver nødvendigvis, at man må arbejde sig frem imod en afklaring af, hvad man mener med begrebet sundhed. Med videnskabsteoretiske termer er dette et ontologisk spørgsmål: Hvad er tingenes væsen. I dette tilfælde væsenet bag begrebet sundhed. Mange vil måske opfatte dette som et enkelt spørgsmål ét bud kunne være, at man er sund, når man ikke er syg! I vil dog hurtigt finde ud af, at dette i den videnskabelige verden overhovedet ikke er et enkelt spørgsmål. Ovenstående definition ville f.eks. blot rejse et nyt spørgsmål: hvad vil det sige at være syg? Der gives ingen enkle svar. Og svarene der gives må ses i relation til hvordan spørgsmålene og søges besvaret og herunder også de vilkår og (fx historiske) omstændigheder, der gives for at svare. I videnskabsteoretiske termer må man tale om at vidensproduktion rejser en række epistemologiske spørgsmål. Sundhed (og sygdom) er begreber, som der kæmpes om at få lov til at definere. Når denne kamp foregår, ofte meget indædt, skyldes det ikke blot kampen om sandhed, men også mere pragmatisk at definitioner af hvad sundhed (og sygdom) er, også udstikker retningslinerne for hvor og hvorledes, der skal prioriteres og handles for at opnå sundhed (og undgå sygdom). I hospitalsvæsenet, i det forebyggende sundhedsarbejde, på arbejdspladserne, i familierne Dette kan betragtes som spørgsmål, der er rettet mod den institutionelle organisering af sundhedsarbejdet. Mere radikalt drejer definitionskampen sig også om i hvor høj grad sundhed og sygdom primært hænger sammen med det fysiske: med kroppen, med de fysiske omgivelser, eller om vores oplevelse af at være sunde eller syge i lige så høj grad hænger sammen med de kulturelle og sociale billeder, vi har skabt af, hvad det vil sige at være sund eller syg. Med videnskabsteoretiske termer er der her tale om, at der er uenighed om, hvorvidt forskning omkring sundhed (og sygdom) skal foregå indenfor en realistisk eller en konstruktivistisk/ perspektivistisk forståelsesramme. Udover at gennemgå og diskutere de klassiske videnskabsteoretiske (videnskabsfilosofiske) spørgsmål og konsekvenserne heraf, vil vi også i kurset forsøge at ridse feltet eller kamppladsen op og herved karakterisere sundhedsvidenskaben og dens vidensproduktion. Dvs. at vi vil introducere til betydningen af de særlige historiske og institutionelle forankringer, som sundhedsfremme-feltet er domineret og påvirket af. Vægten lægges herved også på mere sociologiske, historiske og institutionelle dimensioner af vidensproduktionen og de almindeligt anvendte gyldighedskriterier i feltet. Form En kombination af studenterinvolvering og medansvar, ekspert-input og fælles diskussioner mellem studerende og kursus-team. Gennem kurset vil jeres problemformuleringer blive diskuteret og afgrænset ud fra de videnskabsteoretiske refleksioner kurset giver anledning til. Litteratur Kompendie + 1 grundbog Kompendie købes i RUC's boglade Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori en indføring, Hans Reitzels Forlag, Kbh. Eksamensform Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således:

2 Ved 1 studerende 20 minutter Ved 4 studerende 60 minutter Ved 6 studerende 80 minutter Den skriftlige opgave tager afsæt i problemfeltet i de(n) studerendes projekt eller et tænkt problemfelt, som godkendes af kursusafholderen. I opgaven diskuteres vidensperspektiver på dette felt, set ud fra to eller flere videnskabsteoretiske retninger. De(n) studerende vælger selv hvilke videnskabsteoretiske retninger, der anvendes i besvarelsen. Opgaven kan besvares enten som en individuel opgave eller som en gruppeopgave. Opgaven skal have et omfang på 3-4 normalsider + en ekstra side per gruppemedlem. Opgaven afleveres senest en uge efter sidste kursusgang. Såfremt den skriftlige opgave er en gruppeopgave, afholdes den mundtlige prøve som gruppeprøve. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den skriftlige opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator(erne). Eksamination skal tilrettelægges på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Til den mundtlige eksamen skal den studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer svarende til kursets målbeskrivelser. Der gives karakter efter 7-trins skalaen. For at indstilles til prøven skal den studerende have udvist regelmæssigt, aktivt og tilfredsstillende deltagelse i kursets studieaktiviteter. Den kursusansvarlige bedømmer hvorvidt den studerende har udvist aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse. Regelmæssig: Min. 75 % deltagelse i kursets studieaktiviteter. Aktiv: Deltagelse i kursets diskussioner og øvelser. Tilfredsstillende: Den studerendes præstation skal være på et fagligt niveau, der svarer til målbeskrivelsen. Lever den studerende ikke op til indstillingskravene stiller den kursusansvarlige en skriftlig afløsningsopgave i kursets samlede litteratur. Opgaven besvares individuelt og skal have et omfang af 8-10 normalsider. Den skriftlige opgavebesvarelse afleveres en uge (5 arbejdsdage) efter opgaven er udleveret. På baggrund af afløsningsopgaven går den studerende til mundtlig eksamen. 1. oktober 2014 skriftlig opgave afleveres januar 2015 mundtlig del af eksamen For studerende på den gamle ordning er der ikke mundtlig eksamen efter aflevering af opgaven. Kurset giver 4 ECTS point. 4. kursusgang er ikke obligatorisk, men et ekstra tilbud. Undervisningsansvarlig Kirsten Bransholm Pedersen ( kbp@ruc.dk ) Kursussekretær Randi Kaas ( ran@ruc.dk ) Dorthe Bager ( bager@ruc.dk ) Helle Lyndgaard Schmidt ( helysc@ruc.dk ) Birgitte Schmidt ( birsch@ruc.dk ) Abdullah Salih Domurcuk ( asd@ruc.dk ) Anna Marie Kildegaard Høybye ( hoeybye@ruc.dk ) Ditte-Marie From ( dfrom@ruc.dk ) Steen Baagøe Nielsen ( baagoee@ruc.dk ) kursusgange 1. kursusgang: Videnskabstraditionerne positivismen, biomedicinen og den kliniske praksis Tidspunkt 09/ kl. 10:45-15:00 Steen Baagøe Nielsen ( baagoee@ruc.dk )

3 Den første kursusgang ridser vi videnskabsteoretiske grundspørgsmål op med henblik på at belyse konsekvenser af at arbejde indenfor de forskellige videnskabsteoretiske forståelsesrammer. Vi går særligt i dybden med den realistiske position positivismen, som har været - og vel stadig må siges at være, den retning, der har tegnet den medicinske og den sundhedsmæssige diskurs stærkest. Fokus er dog her også på udfordringer kritik og opbrud i denne tradition. Herudover vil vi søge at placere de humanistiske og samfundsvidenskabelige bidrag og muligheder, dels i relation til den kvantitativt dominerede sundhedsvidenskab og dels i forhold til den klinisk-praktiske virkelighed, som præger forebyggelsestænkningen. Oplæg v. Steen Baagøe: Positivismen og biomedicinen i sundhedsvidenskaben Litteratur Grundbogen kapitel 1 (s. 9-22): Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen (2012) hvorfor videnskabsteori? Grundbogen kapitel 2 (s.23-64): Gilje, Niels (2012) Positivisme og kritisk rationalisme I kapitel 1 opridses begrundelsen for overhovedet at beskæftige sig med videnskabsteori. I kapitel 2 gennemgås positionerne positivisme og kritisk rationalisme. Disse positioner udgør det fremherskende grundlaget for den medicinske forskningen, og har haft stor indflydelse på, hvorledes både det forebyggende og det sundhedsfremmende arbejde er grebet an. Simonsen, Simon. S. (2001) Klinisk videnskabsteori grundkategorier i en disciplin mellem sundhed og sandhed; den kvantitative sundhedsvidenskabs basis i det positivt målelige; Tre positivistiske traditioner indenfor sundhedsvidenskaben (Kapitlerne 12-14; LÆS s , , ) I Bjerrum og Lund Christiansen (red.) Filosofi, Etik, videnskab. Akademisk forlag. De udvalgte afsnit af denne bog problematiserer, at den positivistiske videnskabstradition har haft, og har, afgørende indflydelse på, hvorledes vi tænker sundhed. Det kritiseres, at biomedicinen, som bygger på en positivistisk tilgang, har svært ved at indfange de sociale og samfundsmæssige mekanismer, som har indflydelse på vores sundhed. Bentsen, Niels (2000) Illusions (pp ) i Launsø & Gannik (red.) Disease, Knowledge and Society. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Bentsen rejser i denne tekst spørgsmålet - har den moderne medicin, som hviller på naturvidenskabelig/biologisk viden, isoleret sig fra the real world. Supplerende videregående litteratur Paarup, Bjarke (2004) Introduktion: Forskning i sygdom og sundhed I Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 1/2004, s Jensen, Bjarne Bruun (2005) Sundhedsfremme og forebyggelse to forskellige paradigmer? I Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund 3/2005, s kursusgang: Betydning af aktør, kontekst og historisk situeret handling tolkning og kultur i fokus Tidspunkt 14/ kl. 10:45-15:00 Anna Marie Kildegaard Høybye ( hoeybye@ruc.dk ) Denne kursusgang uddybes og nuanceres kritikken af det naturvidenskabelige og positivistisk orienterede sundhedsbegreb. Historisk var det hermeneutikken/fortolkningsvidenskaben, der som videnskabsteoretisk position leverede den først fundamentale kritik af positivismen. Den helt grundlæggende kritik er, at naturvidenskaben studerer fysiske objekter og mekanismer, mens humaniora og samfundsvidenskaberne studerer mennesker, relationerne imellem dem, herunder de menneskeligt skabte institutioner, og at forskning om disse forhold derfor må tage et andet vidensbegreb og andre metoder i brug. Oplæg v. Rie Højby: Den hermeneutiske fortolkningsproces på arbejde i sundhedssektoren Kirsten Bransholm Pedersen: Hermeneutiske perspektiver på sundhedsfremme Litteratur Grundbogen kapitel 4 (s ). Juul, Søren (2012): Hermeneutik Simon Simonsen (2000): Sundhedens filosofi s : Menneskets livsform som grundlag, Forlaget Klim Jensen, Uffe Juul (2006) Sygdom som erfaring eller fremmedlegeme sundhed som individuel autonomi eller gensidig omsorg? I Akselsen, Käte og Børge Koch (red) Sundhed, udvikling og Læring Professionelle perspektiver på børn og unges sundhed. s.7-29, Værløse: Billesø & Baltzer Forlagene.

4 Kaltoft, Søren (1994) Den almenmedicinske professions placering i det danske sundhedsvæsen (pp ). I Almind, G. m.fl. Festskrift til Paul Backer. København: Dansk Selskab for almen medicin. Rie Høybye (2011): Hermeneutiske analyselag i en hospitaliseret verden. Oplæg skrevet til kurset. I kapitlet fra grundbogen gennemgås grundbegreberne i hermeneutikken. De øvrige artikler illustrerer hvorledes sundhedsbegrebet, som det anvendes i dag, må ses som resultat af både institutionelle og filosofiske forhandlinger eller kampe om man vil. I Høybyes tekst gives der et eksempel på anvendelse af den hermeneutiske tilgang i forbindelse med sundhedsfremmende initiativer i hospitalsvæsenet. 3. kursusgang: Naturlighed og (a)normalitet - Dekonstruktion, konstruktivisme og komplekse realismer Tidspunkt 16/ kl. 10:45-15:00 Ditte-Marie From ( dfrom@ruc.dk ) Denne gang har vi fokus på nogle af de epistemologiske grundspørgsmål som konstruktivistiske orienteringer for alvor sætter på dagsordnen. Det handler fx om relationer mellem Viden og magt - og videnskabens implicitte parthaveri/deltagelse i magtudøvelsen. Oplæg v. Ditte-Marie From: Konstruktion af de sunde overvægtige børn? Kirsten Bransholm Pedersen: Hvad er konstrueret i socialkonstruktivismen? Litteratur Grundbogen kap. 6 (s ), Pedersen, Kirsten Bransholm (2012) Socialkonstruktivisme I dette kapitel gennemgås grundbegreberne Otto, Lene (1997) Sundhedsbegrebets omfang og opløsning s I Hansen, Helle Ploug og Pia Ramhøj (red.) Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. Akademisk forlag. I Ottos artikel diskuteres sundhedsfremmebegrebet og begrebets historiske konstruktion med udgangspunkt i denne position. From, Ditte Marie: (2011 in press) Forskningsdesign, kap. 2 i afhandlingen De sunde overvægtige børn, 35 sider, RUC 2011 Et eksempel på den socialkonstruktionistiske position anvendt i en analyse af kommuners håndtering af overvægtsproblemet blandt børn. Lupton, Deborah (1996): Food, The Body and the Self, (s. 6-36), Sage, London Lupton introducerer forskellige teoretiske perspektiver på mad, og fremskriver at mad må forstås som mere end ernæringsmæssigt indtag. Mad er skaber identitet, mad er en vare som der skal tjenes penge på og mad-normer disciplinerer kroppen. (Denne artikel kan betragtes som supplerede litteratur, men læs den; for den er spændende og et fint eksempel på at go mad kan ses som en social konstruktion) 4. kursusgang: Samfundets strukturer som ramme for handlinger på sundhedsområdet Tidspunkt 21/ kl. 10:45-15:00 Denne kursusgang omhandler Kritisk Realisme, og i diskussion af denne position gives der mulighed for at samle op på de videnskabsteoretiske positioner fra de forrige tre gange. Kritisk realisme kan forstås som en videnskabsteoretisk position, som er i opposition til såvel empiristiske og positivistiske positioner på den ene side og til forskellige konstruktivistiske og relationistiske positioner på den anden side. Den udgør således et alternativ til både positivismen, hermeneutikken og socialkonstruktivismen. Dog kan man også se Kritisk Realisme som en position, der trækker på både et realistisk og et konstruktivistisk perspektiv. Med rødder i en marxistisk videnskabstradition er der i dette perspektiv vægt på det samfundskritiske ulighedsskabende perspektiv og på skabelse af viden om samfundsmæssige strukturers betydning for samfundsudviklingen også på sundhedsområdet. Oplæg ved:

5 Kirsten Bransholm Pedersen: Anvendelse af Kritisk Realisme i analyse af sundhedsfremmefeltet Litteratur Grundbogen kapitel 8: Buch Hansen, Hubert og Peter Nielsen: Kritisk Realisme Connelly, J (2001) Critical realism and health promotion: effective practice needs an effective theory. Health Educ. Res. (2001) 16 (2): Clark, A, MacIntyre, P, Cruickshank, J (2007 ) A critical realist approach to understanding and evaluating heart health programmes, Health (London) October 2007 vol. 11 no , SAGE Publications Supplerende litteratur hvor I kan se analytisk anvendelse af den kritiske Realisme, argumentation for teorivalg, metode mv. Eksempel på anvendelse af kritisk realisme indenfor det sociale arbejde: Social%20Skriftserie%20nr%208%20-% pdf Projekteksempler: Social%20Skriftserie/Social%20%20skriftserie%20nr%2015%20-% pdf 5. kursusgang: Evidens- og videnskampe i sundhedsfeltet Tidspunkt 23/ kl. 10:45-15:00 Anna Marie Kildegaard Høybye ( hoeybye@ruc.dk ) Her belyser vi en højaktuel debat, der handler om autoriseringen og anvendelsen af positivistiske valideringskriterier, der indvirker på sundhedssynet i sundhedsfeltets (dvs. hos centrale institutioner og aktører som sygehuse, politikere, kommunale embedsmænd, professionelle mv.). Hvad betyder evidens? Hvorfra stammer begrebet? Og hvad skal det til for? De stigende krav om at forskningen skal give (eller fremstå som) value for money og gennem sine resultater klart signalere at betalerne/det offentlige får noget for pengene rejser også i stigende grad krav til videnskabens validitet og ikke mindst validitetskriterier. Dette rejser nye konflikter og vanskeligheder omkring hvordan forskningen overhovedet kan være anvendelig og hvad der sker når forskningsresultater skal kommunikeres i anvendelig form.. Vi relater evidensdiskussionerne til mere overordnede kampe om legitimitet og viden/magt i sundhedsfeltet. Oplæg v. Rie Højby: Evidens og evidenskravets gennemslag i sundhedsvæsenet Afslutning og reception, hvor grupper fremlægger de foreløbige overvejelser over VT i deres projekt. Litteratur Grundbogen kap 11 (s ) Juul, Søren og Kirsten Bransholm Pedersen: Videnskabsteoretiske retninger og projektarbejdet. En indføring i hvorledes VT kan inddrages i forskellige faser i projektarbejdet Sackett, David m. fl.: Evidence-based Medicine: What it is and what it isn t. British Medical Journal 312/1996 p En kort præsentation af evidensbegrebet, og en kritik af tendensen til at praksisdimensionen i det videnskabelige sundhedsarbejde har tendens til at glide ud. David V. McQueen (2001): What Counts as evidence: issues and debates, i: Evaluation in health promotion, WHO European series no. 92, s McQueen diskuterer hvad evidens betyder I en sundhedsfremmende tilgang, hvor der ikke arbejdes eksperimentelt, men I stedet ud fra teori og empiri anvendt I konkrete sammenhænge, hvor forskere ikke har mulighed for at kontrollere alle relevante parametre. Hvis der lægges et traditionelt positivistisk orienteret kvantitativt evidenskrav ned over sundhedsfremmeforskningen, vil denne ikke kunne indfange den kompleksitet af ressourcer, interesser, ideologier og andre svært målelige parametre, som er afgørende for, at kunne begribe sundhedsproblemer og opstille sundhedsfremmende strategier. Ekeland, Tor-Johan (2005): Evidensbaseret behandling: Kvalitetssikring eller instrumentalistisk fejlgreb. I Social Kritik 102/2005, p

6 En påpegning af de uheldige konsekvenser ved at bruge et snævert evidensbegreb: det er vigtigt at erkende grænserne for videnskabens instrumentelle rolle. I det behandlende og sundhedsfremmende arbejde spiller ikke direkte kvantitativt målelige størrelser som kontekst og de menneskelige sociale relationer en afgørende rolle. KL (2008) Brug af evidens i det kommunale forebyggelsesarbejde. København: Kommuneinformation A/S. Kan downloades fra: - læs især s Overvejelser vedrørende og brug af evidensbegrebet i kommunalt regi. OPGAVEAFLEVERING Tidspunkt 30/ kl. 08:00-12:00 Den skriftlige opgave tager afsæt i problemfeltet i de(n) studerendes projekt eller et tænkt problemfelt, som godkendes af kursusafholderen. I opgaven diskuteres vidensperspektiver på dette felt, set ud fra to eller flere videnskabsteoretiske retninger. De(n) studerende vælger selv hvilke videnskabsteoretiske retninger, der anvendes i besvarelsen. Opgaven kan besvares enten som en individuel opgave eller som en gruppeopgave. Opgaven skal have et omfang på 3-4 normalsider + en ekstra side per gruppemedlem. MUNDTLIG EKSAMEN Tidspunkt 06/ kl. 09:00-16:00 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 1 studerende 20 minutter Ved 4 studerende 60 minutter Ved 6 studerende 80 minutter. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den skriftlige opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator(erne). Eksamination skal tilrettelægges på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Til den mundtlige eksamen skal den studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer svarende til kursets målbeskrivelser. For studerende på den gamle ordning er der ikke mundtlig eksamen efter aflevering af opgaven. MUNDTLIG EKSAMEN Tidspunkt 07/ kl. 09:00-16:00 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 1 studerende 20 minutter

7 Ved 4 studerende 60 minutter Ved 6 studerende 80 minutter. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den skriftlige opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator(erne). Eksamination skal tilrettelægges på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Til den mundtlige eksamen skal den studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer svarende til kursets målbeskrivelser. For studerende på den gamle ordning er der ikke mundtlig eksamen efter aflevering af opgaven. MUNDTLIG EKSAMEN Tidspunkt 08/ kl. 09:00-16:00 Der afholdes en mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig opgave. Prøvens længde inkl. votering fastsættes således: Ved 1 studerende 20 minutter Ved 4 studerende 60 minutter Ved 6 studerende 80 minutter. Ved den mundtlige prøve tages der udgangspunkt i den skriftlige opgave. Eksaminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende og eksaminator(erne). Eksamination skal tilrettelægges på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af den skriftlige opgave og den mundtlige prøve. Til den mundtlige eksamen skal den studerende demonstrere viden, færdigheder og kompetencer svarende til kursets målbeskrivelser. For studerende på den gamle ordning er der ikke mundtlig eksamen efter aflevering af opgaven. STADS stamdata Fagmodulkursus Belastning : 4 / 5 ECTS Aktivitetskode : U25179 Prøveform : mundtlig Bedømmelse : 7-trinsskala Censur : Intern censur STADS stamdata Obligatorisk kursus Belastning : 4 / 5 ECTS Aktivitetskode : U22404 Prøveform : Intern Bedømmelse : Bestået/ikke bestå Censur : Intern censur