- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

Transkript

1 - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 3. semester

2 Projektbeskrivelse Projektet vil undersøge den danske medicinalvirksomhed Lundbecks dårlige rygte, grundet negativ omtale omhandlende især deres antidepressive piller, i folkemunde kaldet lykkepiller. Projektet vil kigge på om virksomheden vil kunne opretholde en status, som en god samfundsborger, med fokus på hvordan den negative udefrakommende fokus påvirker ansatte og mulige fremtidige ansattes lyst til at arbejde i Lundbeck, ud fra den kritiske realismes videnskabsteori. Der vil blive kigget på Lundbecks CSR initiativer, gennem teorier af Archie B. Caroll og Daniel Terris, samt medarbejdernes trivsel vil blive undersøgt gennem interviews i forhold til Axel Honneths anerkendelses teori. Projektet vil vise, at medarbejderne føler anerkendelse på arbejdspladsen, som en vigtigere faktor end omverdenens syn på virksomheden. 2

3 Abstract Lundbeck -A good corporate citizen; an employee s perspective The project will examine the Danish pharmaceutical company Lundbeck's bad reputation due to negative publicity concerning especially their antidepressant pills, popularly known as Happy Pills. The project will look at whether the company will be able to maintain a status as a good corporate citizen, with a focus on how the negative external focus affects employees and prospective employees want to work in Lundbeck, from the standpoint of the critical realism of science knowledge. There will be looked at Lundbeck's CSR initiatives, through theories of Archie B. Carroll and Daniel Terris, and employee well-being will be explored through interviews in relation to Axel Honneth s recognition theory. The project will show that employees feel recognition in the workplace, as a more important factor than the outside world's view of the company. 3

4 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse... 2 Abstract... 3 Lundbeck A good corporate citizen; an employee s perspective... 3 Indledning... 7 Problemfelt... 7 Problemformulering... 8 Forklaring af problemformulering... 8 Motivation... 9 Videnskabsteori og metode... 9 Refleksioner i videnskabsteorien... 9 Refleksioner over elementer, af videnskabsteoretiske retninger i projektet Kritisk Teori Aktionsforskning Kritisk realisme Ontologi Retroduktion Epistemologi Den kritiske realismes tre verdener De 3 verdener Verden et Verden et - i relation til projektet Valg og kritik af empiri Afgrænsning Verden to Verden to - i relation til projektet Valg af empiri Valg af teori Archie B. Carrolls CSR pyramide Daniel Terris 5 punkter i virksomhedsetik Edward Freemans stakeholder teori Axel Honneth s anerkendelsesteori Anerkendende ledelse Kommunikation af CSR Fravalg af teori Verden Verden tre - i forhold til projektet Afgrænsning

5 Ontologisk refleksion Filosofisk hermeneutik Hermeneutikken - i relation til verden to Hermeneutik i relation til projektet Designfigur Lundbeckprofil Lundbecks historie Lykkepiller Virksomhedsværdier og CSR Delkonklusion Teorier Carrolls CSR og etisk virksomhedsledelse Delkonklusion Stakeholderteorien Delkonklusion Daniel Terris The sins of the tycoon Business conduct in the industry market Putting workers first Social responsibility The perils of profits Delkonklusion Delanalyse Carrolls fire ansvarsniveauer Freemans stakeholder teori Daniel Terris 5 punkter Sins of the Tycoon Business conduct in the in the industry market Putting workers first Social responsibilty The perils of profits Sammenligning af Lundbecks initiativer ud fra Terris fem punkter Delkonklusion Teorier Honneths anerkendelses teori Delkonklusion Anerkendende ledelse Anerkendende ledelse (amerikansk) Kritik af anerkendende ledelse Anerkendende ledelse (engelsk)

6 Delkonklusion CSR kommunikation Forforståelser Analyse Konklusion Perspektivering Projektets fortsættelse Litteraturliste Bilag Interview teknik Interview bagrund Valg af interviewpersoner Design Reflektioner omkring interviewet Transkribering Erik transkript John Mona Bilag

7 Indledning Problemfelt Med en eksport på 13. mia. kroner i andet kvartal af 2010, er medicinalindustrien Danmarks største eksportvare(danmarks statistik, 2010). Dermed er det også et af Danmarks vigtigste områder, når man ser på arbejdskraft og uddannelse. For at opretholde en konkurrencedygtig position på markedet, er det vigtigt for medicinalvirksomhederne at tiltrække og fastholde den rigtige arbejdskraft. Ser man på Danmarks to største medicinalvirksomheder er der et stort spring i økonomi, såvel som renommé i samfundet. Novo Nordisk er ultimativt Danmarks største medicinalvirksomhed, med en vækst i nettoresultatet på over 18 % fra 2010 til Danmarks næststørste medicinalvirksomhed Lundbeck, ligger langt efter med en tilbagegang i nettoresultatet på 8,27 % (Friislund, 2012). Det er dog ikke kun på bundlinjen at de to virksomheder ligger langt fra hinanden, også virksomhedernes popularitet i samfundet ligger langt fra hinanden. Novo Nordisk fremstår i medierne som en insulin producerende virksomhed, som forsøger at gøre hverdagen så let som mulig for diabetikere (Astrup, 2012). Dermed virker det til, at mange danskere er stolte af Novo Nordisk. Derimod fremstår Lundbeck i medierne som producenten af blandt andet Nembutal, som blev brugt til henrettelser i USA. Lundbeck blev kritiseret så voldsomt at virksomheden i sidste ende solgte Nembutal fra (Graversen, 2011). Yderligere er Lundbeck producent af medikamenterne Cipralex og Lexapro, som i medierne og daglig tale omtales som lykkepiller. Disse piller bliver også kritiseret meget i medierne, for blandt andet at gøre folk afhængige og have alvorlige bivirkninger (Jensen & Korsgaard, 2012). Novo Nordisk formår altså at fremstå som den gode samfundsborger der hjælper syge mennesker, og forsøger at gøre dagligdagen for dem så let som muligt. Derimod fremstår Lundbeck som en virksomhed der forsøger at tjene penge på psykisksyge, ved at give medicin, der gør dem afhængige eller giver bivirkninger. Denne dårlige omtale som Lundbeck har fået de sidste år i medierne, kan skyldes Lundbecks evne til at kommunikere deres gode sider ud. Lundbecks strategiske CSR kommunikation, bør, ligesom Novo Nordisk, sikre et godt renommé udadtil, og informere omverden om de gode ting Lundbeck foretager sig. 7

8 Et dårligt renommé, som følge at negativ omtale, kan have stor indflydelse på Lundbecks evne til at fastholde medarbejdere. Føler medarbejderne sig ikke tilgodeset, eksempelvis via frynsegoder, kan det være svært at føle sig anerkendt i en virksomhed, som har så dårligt et ry at medarbejderne må forsvare sig selv og deres arbejde i sociale sammenhænge. Yderligere kan det være svært at skabe et godt arbejdsmiljø, hvis Lundbeck ikke formår at skabe positive rammer for medarbejderne, ved eksempelvis at gøre dem stolte af deres virksomhed og deres produkter. Da et godt arbejdsmiljø indadtil hænger sammen med et godt image udadtil, kan det betyde at en virksomhed som Lundbeck anvender metoder som anerkendende ledelse, for at sikre et positivt billede af organisationen som den gode samfundsborger. En krise som disse, dødssprøjten eller lykkepiller, kan derfor have en negativ effekt på medarbejderne, da man risikerer at medarbejderne ikke føler stolthed ved at arbejde i virksomheden. En manglende stolthed over virksomheden gør det endnu vigtigere at skabe gode rammer for deres medarbejdere, da det så er her de viser anerkendelse over for deres medarbejdere. Formår Lundbeck ikke at anerkende deres medarbejdere, vil medarbejderne ikke kunne føle sig tilpas i virksomheden. Dette vil ifølge Honneths anerkendelses teori, resultere i en krænkelse af medarbejderen, der vil resultere i lavt selvværd. Det vil derfor i sidste ende være svært for medarbejderne at opnå det som Honneth definerer som det gode liv. Problemformulering Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejderes lyst, til at arbejde i virksomheden? Forklaring af problemformulering Problemstillingen er delt op i to dele: Første del Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Denne problemstilling forsøger at undersøge, hvorledes Lundbeck forsøger at imødegå dårlig omtale i medierne, ved hjælp af deres CSR politikker både internt og eksternt. Anden del: Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejderes lyst, til at arbejde i virksomheden? Sidste del af problemformuleringen sigter at undersøge, om 8

9 kommende og nuværende medarbejdere påvirkes af denne dårlige omtale, og om lysten til at være ansat i Lundbeck påvirkes af CSR initiativerne. Motivation Gruppen har undret sig over hvordan en virksomhed som Lundbeck, kan tiltrække og især fastholde medarbejdere, på trods af negativ omtale i pressen. Gruppen ønsker derfor en større forståelse for CSR initiativer, og dennes betydning overfor medarbejdere i forhold til image kriser i en virksomhed. Det har derfor været relevant at se på Lundbeck, som jævnligt har fået negativ omtale pressen grundet salg af lykkepiller og produktet Nembutal. Gruppen finder det spændende at finde en ny vinkel på CSR, og dermed se på medarbejderen på gulvet, frem for ledelsen som udøver denne. Man har også fundet det spændende at kunne komme helt tæt på den enkelte medarbejder, for at finde årsagerne til at de stadig arbejder i en virksomhed som har været under så negativt pres fra samfundet. Gruppen har også fundet det yderst spændende, at se på hvordan en virksomhed som Lundbeck bruger CSR og anerkendelse som redskaber til at skabe tilfredshed blandt medarbejdere. Gruppen ønsker samtidig at finde ud af, hvordan Lundbeck formår at gøre medarbejderne stolte, og dermed i stand til at tale om deres arbejde, uden at de føler sig flove over at fortælle, at de arbejder i Lundbeck. Videnskabsteori og metode Refleksioner i videnskabsteorien Der er flere videnskabsteoretiske retninger, som kunne have givet en spændende og fyldestgørende vinkel på projektet. Disse videnskabsteoretiske retninger, vil gruppen beskrive kort i dette afsnit. Gruppen diskuterede hvorvidt kritisk rationalisme, eller kritisk teori ville være mest tilfredsstillende for projektets opbygning og besvarelse af problemstillingen. Årsagen til at gruppen valgte at benytte den kritiske realisme fremfor den kritiske rationalisme, har hovedsageligt været at man fra projektets start skulle have valgt et bestemt genstandsfelt, og projektet skulle udarbejdes gennem deduktion og falsifikationsprincippet. Dette ville give en problematik, da man ikke kunne inddrage andre kausale sammenhænge til, hvis nødvendigt, at ændre besvarelsen af projektets problemstilling. 9

10 Lundbeck har været stærkt optaget af mediernes søgelys, grundet det store forbrug af lykkepiller samt Nembutal sagen, og det kunne derfor være vigtigt at undersøge mediernes diskurs, for at give et billede af samfundets indtryk fra medierne, af Lundbeck, som den gode samfundsborger og ikke en uetisk virksomhed. Dette kan blandt andet ses ved, at man i folkemunde kalder antidepressiver for lykkepiller, hvilket er en forkert betegnelse, da den ønskede virkning ikke er lykke. Da medarbejderne er en af Lundbecks største stakeholders, mente gruppen at det ville være mere interessant at kigge på dem, fremfor den bredere holdning i samfundet. Da gruppen ønskede at inddrage interviews med medarbejdere i Lundbeck i projektet, ville gruppen også bruge hermeneutik. Den kritiske hermeneutik kunne have ført projektet frem i en mere normativ horisont, hvor projektet i stedet ville være en undersøgelse af eksempelvis trivsel af medarbejdere. Den kritiske hermeneutik er mere konkret, da den med henblik på en konkret kritik af de magtformer der står i vejen for det normative ideal, hvilket udgør udgangspunktet for forskningen (Juul, 2012: 143, 144). Gruppen valgte at bruge Gadamers filosofiske hermeneutik, da der i projektet ønskes en større forståelse af genstandsfeltet, for besvarelsen af problemstillingen. Gruppen skal derfor sætte sine forforståelser i spil, i undersøgelsen af ny viden og udvide horisonter, der kan være hjælp til at besvare projektets problemstilling i henhold til medarbejderen i Lundbeck. Refleksioner over elementer, af videnskabsteoretiske retninger i projektet Kritisk Teori Kritisk teori er epistemologisk set, at videnskaben har til formål at forklare virkeligheden. Dette gøres ontologisk ved at komme under overfladefænomenerne og samfundets ideologier (Juul, 2012, 319). I modsætning til mange andre videnskabelige teorier anfægter kritisk teori ideen om, at en videnskab blot bør beskrive samfundet som det er og ikke hvordan det bør være. 10

11 I forhold til gruppens opgave vil det hovedsageligt være Honneths anerkendelsesteori, der vil være relevant. Honneth mener at anerkendelse er en eksistentiel betingelse for det gode liv. At menneskelige problemer bunder i manglende anerkendelse, eksempelvis kan et menneske med krænkelseserfaringer eller manglende anerkendelse, have svært ved sociale sammenhænge (Juul, 2012, 337). Kritisk teori søger altså at finde fejludviklinger, som står i vejen for idealet om anerkendelse og den herredømmefri samtale. Dette kan ledes videre til Lundbecks CSR profil for medarbejdere, da det kan ses som et forsøg på at lade den enkelte medarbejder realisere sig selv, gennem eventuelle udviklingsprogrammer, eller blot ved at høre på medarbejdernes problemer og tage dem seriøst. Medarbejderne i Lundbeck kan have svært ved at identificere sig med en virksomhed, som Lundbeck, da der har været en del negativ omtale. Dette kan skabe dybe krænkelseserfaringer og mangel på anerkendelse gennem deres arbejde. Gruppen kan derved anvende Honneths anerkendelses teori i forbindelse med CSR, ved at se på de tiltag der kan være med til at forbedre medarbejdernes følelse af anerkendelse på arbejdspladsen. Aktionsforskning Der er elementer af aktionsforskning i to af projektets teorier. Daniel Terris 5 punkter og anerkendende ledelse, har standpunkt i denne videnskabsteori. Aktionsforskning har på trods af dette ikke nogen videnskabsteoretisk tilgang, i selve projektets opbygning eller metodiske tilgang. Hvis gruppen havde benyttet aktionsforskning, ville projektet have haft et større fokus på forholdet mellem projektgruppen og Lundbecks medarbejdere. Ydermere ville det være nødvendigt for at forstå problematikken, omkring medarbejderen i Lundbeck, at gruppen, som forskere, forsøgte at ændre noget. Altså bidrage med en løsning til at hjælpe til medarbejderens praktiske situation. Da dette ville kræve en meget aktiv deltagelse mellem virksomheden og projektgruppen, så ville det blive for tidskrævende, og for stort et forskningsområde på nuværende tidspunkt. Denne tilgang kunne dog være relevant for en videreførelse af projektet ved eksempelvis, at prøve at løse problematikken omkring medarbejdernes manglende anerkendelse. Rent videnskabsteoretisk vil aktionsforskning 11

12 også være relevant for en videreførelse af projektet, da den passer godt ud fra kritisk realisme og hermeneutikken som projektet allerede nu benytter sig af. Kritisk realisme I projektet vil der blive taget udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning, kritisk realisme. Grundet projektets udgangspunkt i den kritiske realisme vil projektet blive delt op i de tre verdener. Denne videnskabsteoretiske retning opstod i 1970 erne som et opgør mod blandt andet positivismen, som indtil da havde været den dominererene retning i videnskabsteorien (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 277). Kritiske realister afviser positivismens empiristiske ontologi samt epistemologi, og hævder at virkeligheden findes uafhængigt, af de tanker og forestillinger vi har i samfundsvidenskaben. Kritisk realisme afviser at der kan laves en universel lov, over mønstre og strukturer i samfundet. Det er derfor forskerens opgave, at belyse og forklare de strukturer og kausale kræfter, der udgør virkeligheden (Juul; Pedersen, 2012: 408, 409). Relativister og idealister ser virkeligheden, som henholdsvis en social konstruktion og en idemæssig abstraktion. Den relativistiske forsker har fokus på sin eksistens og fremtrædelsesformer, imens den idealistiske forsker holder fokus på forskningstraditioner og fortolkningsfærdigheder. Projektet vil gennem brug af retroduktion, forsøge at opnå en bredere og mere dybdegående analyse af projektets problematikker (Jespersen 1, 2007: 147). Kritisk realisme lægger i sin metodiske tilgang afgørende vægt på at det er virkeligheden der skal forstås og forklares, hvorfor den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi (Jespersen 1, 2007: 145). Som beskrevet i ovenstående citat udgår denne videnskabsteoretiske retning, af mekanismer og strukturer i samfundet er eksisterende uafhængigt af forskeren, og at de grundet et åbent system er under konstant forandring, hvilket medfører, at man i samfundsvidenskaben modsat naturvidenskaben, ikke kan udvikle en prognostisk viden om samfundet. Dette skyldes at begivenheder i virkeligheden er påvirket af alle kausale 12

13 potentialer, og derfor ændre sig i en svært forudsigelig retning. Analysen vil derfor tage afsæt i genstandsfeltets ontologiske referenceramme (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282, 283). Ontologi For at bestemme den viden man kan opnå, er det vigtigt i kritisk realisme, at forstå genstandsfeltets ontologi. Ontologien er genstandsfeltets væren, og er bestemt ud fra en materialistisk videnskabelig tilgang. Kritiske realister insisterer på en dyb virkelighed, hvor virkeligheden bliver delt op i tre domæner; Det empiriske domæne, der beskriver forskerens erfaringer og observationer, det faktiske domæne, der består af de eksisterende fænomener, samt de begivenheder, der finder sted. Disse to første domæner minder meget om positivis ternes og andre empiriske realisters verdensbillede. Det er det synlige og observerbare data de beskriver virkeligheden med, hvor de vil udlede, at hvis man observerer A, så må det lede til B. Kritiske realister ser på virkeligheden som et isbjerg, hvor man kan se isbjergets overflade, men hovedparten af det ligger under vand og ikke kan ses med det blotte øje. Dette leder til det tredje domæne: Det dybe domæne, der indeholder de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som kan være understøttende for de begivenheder, forskeren observerer i det faktiske domæne. Det er spændingen mellem disse to domæner der er afgørende for, at videnskaben kan producere viden om virkeligheden, hvilket bliver gjort gennem vores sanser, som er repræsenteret i det empiriske domæne. I denne videnskabsteori er det ikke det på overfladen observerbare, der bør være fokus for videnskaben, men strukturerne og mekanismerne i det dybe domæne, der kan forklare årsagerne til påvirkninger af et objekts kausale potentialer (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 281, 282). 13

14 Figur 1: Positivismens årsagsforklaring i venstre side, og kritisk realismes vertikale kausalitetsforståelse i højre side (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282). Om et objekts kausale potentialer udløses afhænger af den kontekst det befinder sig i, styret af samspillet mellem mekanismer i det dybe domæne. Mekanismerne er kræfter der kan udløse handlinger og bestemte kontekster. Sådanne mekanismer, kaldes for generative mekanismer. Generative mekanismer kan både udløse et objekts kausale potentialer. I en given begivenhed vil andre objekters generative mekanismer være afgørende for, om objektets kausale potentialer vil blive udløst. På det dybe domæne florerer mange forskellige generative mekanismer der kan udløses, modificeres eller blokere hinandens konsekvenser i givne sekvenser. Kommer man for sent på arbejde kan det være en konsekvens af at bussen var forsinket, eller ens vækkeur ikke ringede. Konsekvenserne af kausale potentialers relation med generative mekanismer er kontingente, hvilket betyder at det er en mulighed, men ikke nogen garanti. En faktisk begivenhed er et kompliceret udfald af mange forskellige mekanismers samspil. Det er disse forklaringer og begivenheder i mekanismerne, i det dybe domæne, som de kritiske realister kalder for en vertikal kausalitetsforståelse, hvilket resulterer i et multikausalt verdensbillede. Et åbent system, hvor der (næsten) ikke forekommer empiriske regelmæssigheder, som det ses i positivismens årsagsforklaringsmodel (Jf. Fig. 1). I et åbent system vil kausale lovmæssigheder udelukkende 14

15 kunne forstås som tendenser. Disse tendenser er eksisterende og virkelige kræfter i det dybe domæne, hvis konsekvenser og begivenheder er bestemt af et samspil, med mange mekanismer og strukturer. Dette samspil vil resultere i forskellige og uforudsigelige udfald (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282, 283). I projektet er genstandsfeltet det der vil blive beskrevet og analyseret. Lundbeck og medarbejdernes påvirkning af strukturer internt og eksternt i virksomheden er genstandsfeltet gennem projektet. Ontologien forandrer sig, og dermed forandrer opfattelsen af projektets genstandsfelt. Gennem ny og forøget viden forandrer genstandsfeltets ontologi sig altså, fra den ontologiske refleksion der var i starten af projektforløbet. Retroduktion Gruppens til- og fravalg af forskellige metoder, gennem projektet, vil have stor betydning for forskningen af genstandsfeltet. Ved den kritiske realisme er det ikke definitivt, hvilken form for metode der generelt set er korrekt at benytte, grundet genstandsfeltets ontologi. Det er derfor projektets analyse der skal være afgørende for hvilken metode, der kan give det mest fyldestgørende svar på ens problemstilling. Ved brug af en deduktiv tilgang vil man kunne belyse mange aspekter af sin problemstilling, men grundet adfærdsmæssig, datamæssig og systemrelateret usikkerhed, så vil det have indflydelse på projektets genstandsfelt. Den deduktive metode vil derfor ikke kunne bruges fyldestgørende, for dette projekt alene, og skal derfor komplementeres med en induktiv metodisk tilgang, for at kunne bevæge sig ned på det dybe niveau som den kritiske realisme advokerer for. Måden dette projekt vil forsøge at nå det dybe niveau, vil derfor være ved en deduktiv tilgang i første del af analysen, mens den induktive del komplementeres ind i projektet i anden del af analysen, i form af interviews, som skal søge at klarlægge viden om de strukturer og mekanismer, der genererer de fænomener som observeres i projektet (Jespersen 1, 2007: 154, 155). 15

16 Epistemologi Ontologien er virkelighedsbilledet, hos realisterne og har direkte relationer til deres syn på viden og videnskab; epistemologien. Kritiske realister er epistemologiske relativister hvor virkeligheden består af et åbent system, hvor strukturer og mekanismer har et komplekst samspil, der gør det til en umulighed at kunne forudsige fremtiden. Derfor bør videnskaben fokusere på at fortolke og forklare forhenværende og nuværende fænomener. Fortiden og fremtiden er forskellige dimensioner. Fortiden har fundet sted, og man kan ændre fortolkningen af den, mens fænomenerne ikke står til at ændre. Fremtiden derimod, er afhængig af den menneskelige kreativitet, samt moralske valg kan have en indflydelse, hvilket gør den vil være så godt som umulig, at forudsige præcist. Enkelte begivenheder i hverdagen, kan have voldsom indflydelse og ændre strukturerne i verdenssamfundet. Det kunne eksempelvis ses ved terror angrebene 11 september 2001 i New York, som udløste en helt anden dagsorden i verdenssamfundet. Kritiske realister betragter den videnskabelige viden, som socialt konstrueret. Produktionen af en ny viden er en videreførelse og omdannelse af forhenværende viden. Dermed siges det at videnskab: forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt, som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger (Buch-Hansen og Nielsen, 2012: 284, 285). Videnskab er betinget af historien og den menneskelige aktivitet, der eksisterer i sociale sammenhænge. Den videnskabelige proces indgår i et komplekst samspil med andre sammenhænge og aktiviteter i den sociale verden. Viden er i kritisk realisme en bevægelse fra viden om de observerbare fænomener, til viden i de mekanismer og strukturer der har genereret dem. Et eksempel kunne være ens observerbare viden om en finanskrise, til viden om dens årsag, hvilket kunne være modstridende tendenser i det kapitalistiske system. Kritiske realister hævder ikke selv at være i besiddelse af den skindbarlige sandhed om virkeligheden. Sandhedsværdier eller kriterier for rationalitet eksister ikke uden for historisk tid, illustreret meget godt ved Sayers udtalelse: 16

17 historien gør dem, som hævder endeligt at have fundet sandheden i en eller anden absolut eller endegyldig forstand, til grin (Buch-Hansen og Nielsen 2012: 285). Grundet dette må man, når man omtaler fænomener i videnskaben, i den epistemologiske relativisme, gøre brug af bestemte beskrivelser. Disse beskrivelser vil generelt, i større eller mindre grad, være teoretisk bestemte, og ikke neutrale refleksioner af den givne verden. Samtidig tror kritiske realister på en rationel dømmekraft, der gør at ikke alle udsagn om virkelighed, ses som lige gyldige eller lige ugyldige. Der eksisterer en objektiv vurdering af, hvilke forklaringers udsagn der må anses for at have fornuft. Det anses at langt de fleste mennesker, vil have fornuft nok til at vide at finansiel deregulering i USA, har større indflydelse på den globale finanskrise, end et stilladsfirma fra Rødovre går konkurs. Rationel dømmekraft er en nødvendighed i den videnskabelige praksis, som det også anses at være i menneskers omgang med verden (Buch-Hansen og Nielsen, 2012: 285, 286). Den kritiske realismes tre verdener De 3 verdener I den kritiske realisme, bliver der arbejdet ud fra Karl Poppers tre verdener, som er illustreret i nedenstående figur, i forskningen: Den første verden er det Reale niveau, som er beskrivelser af empiri, samt ontologiske refleksioner over genstandsfeltet som skal give en overfladisk erkendelse af virkeligheden, vi skal forsøge at forstå. Det andet niveau er det analytiske niveau, hvor projektets teori og metodevalg skal formuleres og konfronteres med virkeligheden i form af abstrakte modeller, der skal give en dybere forståelse af det dybe niveau i genstandsfeltet. Det sidste niveau er det operationelle niveau. Her skal analyseresultaterne og den ontologiske refleksion bearbejdes, så de kan bruges til at konkludere på virkeligheden. Det tredje niveau vil være betinget af om graden af realisme i udgangspunktet, hvilken analysemetode der er anvendt og analysens resultaters styrke (Jespersen 2, 2007: 54-57). 17

18 Figur 2: Følende figur viser den kritiske realismes tre verdener. Verden et er det reale niveau, verden to er det analytiske niveau og den tredje verden er det operationelle niveau (Jespersen 2, 2007, 56). Verden et I verden et vil gruppens opgave være at klarlægge projektets ontologi, hvilket gøres ved indsamling af historisk data. Der bliver i kritisk realisme taget udgangspunkt fra genstandsfeltets sociale ontologi, der er de strukturer, normer og institutioner som karakteriserer virkeligheden, og som dermed bliver en grundsten for en besvarelse af problemformuleringen. Analysemetoden er også bestemt ud fra genstandsfeltet, da metode ikke kan tages på et ordentligt grundlag uden den ontologiske refleksion. Genstandsfeltet er den viden forskeren går ud fra til at finde analysemetoden i verden to, samt når problemformuleringen i projektet skal besvares i verden tre (Jespersen 1, 2007: 148, 149). Verden et - i relation til projektet I verden et vil Lundbeck blive beskrevet i en profil af virksomheden, med vægt på deres CSR initiativer de muligvis benytter for at imødekomme den dårlige omtale omkring lykkepille sagen, og hvilken mulig effekt denne har på Lundbecks rolle i samfundet og dens konsekvenser for tiltrækningen af ny arbejdskraft samt bibeholdelse og motivere den medarbejderskare der allerede udgør virksomheden. Dette er overfladen af de tre domæner i vores problemstilling. 18

19 Valg og kritik af empiri Der har i verden et været fokus på at belyse empiri. Det er derfor empirien der vil blive fokuseret på, da der ikke vil blive beskrevet teori, før verden to. Empirien i verden et består af kvantitative data, i form af statistikker, artikler og hjemmesider, for at give et indblik i Lundbeck som virksomhed, samt en beskrivelse af deres CSR initiativer. Alt kvantitativ data i projektet er sekundær data, da det er data skrevet af andre, og senere beskrevet i dette projekt. Projektet benytter Lundbecks egen hjemmeside til at beskrive Lundbeck som virksomhed, og til at beskrive deres CSR initiativer, både eksternt og internt i virksomheden. Da Lundbeck højst sandsynligt ønsker at fremstå som en etisk ansvarlig virksomhed og en god samfundsborger. Derfor kan den benyttede empiri, fra Lundbeck som kilde, være farvet og subjektiv til Lundbecks egen fordel. Statistikkerne der bliver brugt til at definere Lundbecks popularitet, mangler også flere aspekter i sine påstande. Det er kun nyuddannede personer der bliver brugt i undersøgelsen, og der vil derfor mangle informationer omkring medarbejdere og resten af befolkningens holdning til dette (Dansholm, 2012). Afgrænsning Da Lundbeck er projektets genstandsfelt med fokus rettet mod tiltrækningskraft af medarbejdere samt deres trivsel, afgrænser projektet sig fra økonomiske faktorer der ikke vedrører CSR. Ydermere afgrænser projektet sig fra CSR politikker i andre virksomheder da de ikke direkte har betydning for problemstillingen. Verden to Den anden verden i kritisk realisme er der hvor det analytiske niveau begynder. Denne har betydning for ens valg af teori og for den epistemologiske viden man kan erhverve gennem projektet. Altså er det her projektet skaber rammerne for en analytisk model, som i sidste ende skal kunne skabe analysens resultater, for derved at kunne svare fyldestgørende på problemstillingen på det dybe niveau i den tredje verden. Her er analysens resultater betingede af at projektet bevæger sig i en åben model. Det vil sige at udefrakommende strukturer som bevirker at nye variabler opstår, eller at variabler ændres. Epistemologien vil altså kun være delvist erkendbar, og resultater belyser derfor kun den kontekstuelle 19

20 problemstilling (Jespersen 1, 2007: 149). Metodevalget i dette projekt vil være påvirket af genstandsfeltets ontologi og analytiske model, hvilket vil have stor betydning for at kunne opnå tilfredsstillende resultater på det andet niveau. Verden to - i relation til projektet I verden to vil projektet skulle analysere problematikkerne ud fra genstandsfeltet, ved hjælp af gruppens valgte teorier. Dette vil gøres i form af retroduktion, hvor projektet starter i en deduktiv metode, men komplementeres af en induktiv metode. Ved netop dette projekt vil der være et skel mellem den deduktive og den induktive del, hvilket ses ved at første del af projektet er den mere kritisk realistiske metode. Gruppen vil efter den første og deduktive del af analysen, med empiri fra første verden, være blevet klogere på hvad CSR er, og hvilken betydning det har for netop medarbejderen i Lundbeck. Altså, har gruppen været gennem en læringsproces i projektskrivningen, hvor man har opnået en bredere forståelse for projektets problemstilling. Det vil derfor blive nødvendigt, for at opnå et større kendskab til ens problemstilling, at benytte sig af retroduktion. Dette fremgår ved at gruppen efter første delanalyse har været igennem denne læringsproces og har fået ny viden, og dermed også nye forforståelser. Den induktive metode vil blive brugt i form af interviews af tre medarbejdere, og vil blive analyseret ud fra en hermeneutisk videnskabsteorietisk analysemodel. Ydermere vil der også blive tilføjet tre nye teorier i form af Honneths anerkendelsesteori, anerkendende ledelse samt hvordan CSR kommunikeres ud til samfund og medarbejdere. Disse videnskabsteoretiske og teoretiske tilføjelser vil være nødvendigt for at kunne opnå dybere indsigt i den enkelte medarbejder og ved hjælp af teorierne have mere belæg for analysens udfald, hvilket også kan give en større viden og indsigt når problemformuleringen skal besvares og perspektiveres i verden tre. Valg af empiri Projektet vil i anden del af analysen benytte kvalitativ data, i form af tre interviews af medarbejdere i Lundbeck. Denne data er kvalitativ primær data, da disse interviews er lavet til netop dette projekt. Interviewene er i dette projekt brugt for at opnå et endnu dybere indblik, da gruppen ikke mente at den kvantitative data ville være fyldestgørende nok, for at kunne lave en dybdegående analyse af projektets problemstilling. Denne kvalitative data vil gruppen analysere ud fra Gadamers filosofiske hermeneutik, for at opnå større forståelse og 20

21 indblik til fortolkning af de interviewede personer. Det skal derudover haves for øje, at interviewene der bliver brugt i projektet er varierende og stærkt subjektive. Derfor kan den interviewedes subjektivitet være en svaghed for projektets forsøg på at beskrive en virkelighed, da mange faktorer vil kunne påvirke interviewet, og dermed analysens udfald. Valg af teori Archie B. Carrolls CSR pyramide Carrolls CSR teori er beskrevet ud fra pyramiden med fire niveauer som en virksomhed bør benytte for at blive en god samfundsborger. Det første niveau beskriver virksomhedens økonomiske ansvar. Det andet niveau, det juridiske, beskriver virksomhedens forpligtigelse til at overholde loven. Det tredje er det etiske og her skal virksomheden sikre, at de to første niveauer ikke sker på bekostning af andre. Det sidste er det filantropiske, hvor virksomheden skal bevæge sig ud over egen vinding og hjælpe andre. Teorien vil blive brugt til at se hvilket niveau af CSR som Lundbeck har implementeret, og dermed i hvilken grad de udøver CSR. Daniel Terris 5 punkter i virksomhedsetik Terris teori om CSR er at en virksomhed kan benytte det på fem forskellige måder, 1; the sins of the Tycoon beskriver betydningen af at samfundet har tiltro til at ledelsen ikke misbruger dens magt. 2; business conduct in the industry market beskriver hvordan en virksomhed handler ud fra de love der er I samfundet og de normer der er I industrien, 3; Putting workers first beskriver virksomhedens evne til at sætte medarbejderne først og skabe gode arbejdsvilkår, 4; social responsibility er virksomheden sociale initiativer i samfundet eksempelvis miljøhensyn, 5; the perils of profit er måden hvorpå en virksomhed opnår profit på en etisk måde. Terris teori vil i projektet blive brugt til at se hvorvidt Lundbeck udøver CSR og hvilken form for CSR initiativer de foretager. Edward Freemans stakeholder teori Freemans stakeholder teori beskriver vigtigheden af interessenter og hvordan man vurdere hvilke eller hvilken interessent der er vigtigst i forhold til virksomheden. Freeman beskriver hvordan det er vigtigt for en virksomhed at være en god samfundsborger, for på denne måde bedre at kunne skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed. Stakeholder teorien vil i 21

22 projektet blive brugt til at vurdere hvilke interessenter der er vigtigst når man ser på problemstillingen, for dermed at kunne vurdere hvor Lundbecks CSR fokus bør ligge. Axel Honneth s anerkendelsesteori Honneth beskriver anerkendelse som essentielt for at opnå det gode liv. Man kan blive anerkendt i tre sfærer, den private, den retslige og den solidariske. I den private sfære opnår man anerkendelse gennem nære relationer, i den retslige sfære opnår man anerkendelse ved at samfundet giver en rettigheder, mens der i den solidariske sfære, opnås anerkendelse ved at blive anerkendt eksempelvis gennem sit arbejde. Føler en person sig krænket, gennem eksempelvis voldtægt eller social udelukkelse kan denne ikke opnå anerkendelse og dermed det gode liv. Honneth vil blive brugt til at se på om medarbejderne i Lundbeck får det essentielle anerkendelses behov opfyldt og hvilke konsekvenser det medfører hvis de ikke gør. Yderligere vil det blive brugt til at argumentere for at medarbejderne har et behov for anerkendelse. Anerkendende ledelse Her bevæger man sig inden for to retninger, den amerikanske og den engelske. Den amerikanske (AI), betragtes som et forsøg på at få medarbejdere til udelukkende at tale positivt og fokusere på det der er godt. Mange kritikere, her i blandt Rasmus Willig, mener at medarbejdere bliver til nikkedukker og mister følelsen af at ledelsen anerkender deres problemer. Den engelske forsøger at forklare hvordan problemer ud fra tre domæner: 1; er individuelle, 2; bliver set i forhold til virksomhedens regler og retningslinjer og 3; hvordan nytænkning og perspektiver fra andre skal løse problemet. Teorien vil blive brugt til at belyse hvorvidt Lundbeck benytter denne teori, og samtidig hvilke konsekvenser dette måtte medføre. Kommunikation af CSR Denne teori fortæller hvor vigtigt det er for en virksomhed at kommunikere deres CSR strategier ud, samt hvilke overvejelser en virksomhed bør gøre sig. Her forklares det, at hvis virksomheden fortæller medarbejderne og samfundet om initiativerne, vil den miste de investerede ressourcer. Dog bør virksomheden ikke prale og love mere end de kan holde, da dette vil få virksomheden til at fremstå utroværdige. Teorien vil i projektet belyse 22

23 problemstillingen ved at Lundbeck eventuelt ikke benytter den rigtige kommunikative CSR strategi, samt konsekvenserne af dette. Fravalg af teori Gennem projektet har gruppen valgt at afgrænse sig fra forskellige teorier. Blandt andet kunne man anskue Lundbecks CSR initiativer fra ledelsens synspunkt, hvor man kunne bruge forskellige management teorier, herunder værdibaseret ledelse. Havde gruppen benyttet sig af værdibaseret ledelse kunne man have set på, hvordan ledelsen ville tænke CSR ind i ledelsesstilen og hvordan medarbejderne ville påvirkes af dette. Man kunne have set CSR som strategiske valg Lundbeck træffer, og dermed kunne man have brugt diverse strategiskoler, eksempelvis læringsskolen eller positioneringsskolen, til at anskue og analysere virksomheden. Et sådan projekt kunne ende ud med, at man formulerede en mere eller mindre fuld strategi til implementering af CSR i Lundbeck organisationen, samt man kunne lave en SWOT-analyse af Lundbeck for at vise virksomhedens styrker og eventuelle svagheder, overfor andre medicinalvirksomheder. Yderligere kunne man benytte forskellige marketing teorier og værktøjer, ved at kigge på Lundbecks marketingstrategi, for derved at opnå viden om hvorledes Lundbeck brander sig. Indenfor økonomi kunne man have brugt et helt projekt på, at analysere Lundbecks regnskaber, samt CSR initiativernes indvirkning på Lundbecks bundlinje. Man kunne have lavet analyser af Lundbeck aktien siden krisen satte ind, for at sammenligne den med et andet relevant selskab. Bourdieus feltteori omhandlende aktøreres positionering med deres kapitaler, kunne bruges til at analysere hvordan medarbejderne, stakeholders og ledelsen vil agere indenfor områder hvor Lundbeck operere. Ligeledes kunne Bourdieus kapitalbegreber inddrages for at undersøge om, eksempelvis hvordan medarbejderne i Lundbeck føler sig placeret i samfundet, eller set overfor andre medicinalselskaber med bedre CSR strategi. Ydermere kunne man have set mere på medarbejdernes identitet, og hvordan sagerne med lykkepiller og Nembutal har påvirket medarbejderne i det daglige. 23

24 Verden 3 I tredje og sidste verden, vil projektet nå sit operationelle niveau. Det er her, hvor anden verdens resultater af analysen fortolkes, identificeres og diskuterer projektets kausale sammenhænge, i projektets genstandsfelt og ontologiske refleksioner. Ydermere vil der i verden tre også være en konklusion, samt en perspektivering i forhold til projektets genstandsfelt og analyse. Den sociale ontologi i genstandsfeltet, vil være afgørende for besvarelsen af projektets problemformulering (Jespersen 1, 2007: 149). Verden tre - i forhold til projektet Det operationelle niveau er her hvor projektets problemformulering skal besvares. Gruppens analyse i den anden verden giver et billede af de strukturelle forhold i Lundbeck, hvilket den i den 3 verden benyttes til at konkludere og perspektivere over projektets problemformulering. At projektets analyse bygger på meget subjektiv empiri, vil konklusionens udfald derfor, være præget af en analyse med flere aspekter. Dette er i overensstemmelse med genstandsfeltet, der med en åben ontologi, vil blive påvirket af samfundets strukturelle mekanismer. Vi lægger vægt på, hvilke mekanismer og strukturer medarbejderne sætter vigtigst, i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Ud fra analysen af den empiri og teori der er blevet brugt gennem projektet, konkluderes hvad der vægtest højest, for at medarbejderskaren føler sig stolte og dermed gør virksomheden til en attraktiv arbejdsplads i samfundet. Der vil blive gjort tanker om hvorledes Lundbecks eksterne CSR profil er fyldestgørende, i henhold til at beskytte medarbejderne, for manglende anerkendelse i samfundet. Ydermere en vurdering af Lundbecks evne, til at kommunikere deres CSR initiativer ud, så medarbejderne føler sig anerkendt og tilfredse i det daglige arbejde. Da projektet ikke vil kunne udlede andet end tendenser, vil det være oplagt med en perspektivering, til at runde projektet af med refleksioner, på hvordan projektet vil kunne fortsættes i et nyt projekt. Afgrænsning Projektets konklusion vil udlede nogle løsningsforslag som gruppen finder mest relevant, ud fra projektets analyse, hvilket har størst fokus på medarbejderens trivsel, og Lundbecks evne til at tiltrække den gode arbejdskraft. Det vil derfor ikke være interessant for gruppen at se 24

25 på forholdene virksomheder imellem, og komme med samarbejdsforslag. Da det på det dybe domæne ligger klart for gruppen at fokusere på anerkendelse, afgrænser projektet sig fra løsningsmodeller i forhold til lønninger, og løsninger mellem medarbejderne, for selv at skabe et bedre arbejdsmiljø eller give hinanden den anerkendelse de har brug for. Ontologisk refleksion Gruppen kan betragte genstandsfeltet som et landskab, med førnævnte isbjerg som projektets genstandsfelt. Det er muligt at kunne se den del af isbjerget, der er oven vande. Gruppen ser den store medicinalvirksomhed Lundbeck, med den negative omtale i medierne. Som grund til at de ikke ligger højt på listen, over mest populære drømmearbejdspladser, for nyuddannede danskere fra universiteterne. Samtidig virker virksomhedens medarbejdere på toppen af isbjerget, altså det synlige, glade for at være i virksomheden, og har kun rosende ord om deres arbejdsgiver, hvilket kan læses i mange offentlige medier. For at have mulighed for at se hvilke strukturer og mekanismer der er gældende for at Lundbeck, trods et dårligt omdømme, stadig har medarbejdere der ikke virker påvirket af det negative udefrakommende syn. Nede under vandet vil der være mange forskellige mekanismer, og der vil være mekanismer og strukturer fra indre linjer. Isbjerget vil ydermere blive påvirket af udefrakommende mekanismer og strukturer, der vil give en forklaring på det synlige, over vandet. For at opnå indsigt i den viden der stikkere dybere end man kan se, må gruppen dykke ned, og forsøge at klarlægge hvilke af disse mekanismer og strukturer, der vil være udløsende for medarbejdernes trivsel. Og man kan på bagrund af dette undersøge hvorvidt det er udefrakommende mekanismer og strukturer, som der påvirker Lundbecks medarbejdere mest, eller om det er de interne. Filosofisk hermeneutik Hermeneutikken - i relation til verden to Gadamers filosofiske hermeneutik mener at en forsker ikke kan stille sig uden for sine forforståelser og dermed være objektiv, men derimod altid vil være subjektiv. Dette skyldes forskerens forforståelser som er skabt gennem dennes historiske forudsætninger. Forskeren skal medbringe disse forforståelser, men gennem et åbent sind, forsøge at tilegne sig ny 25

26 viden om objektet og dermed udvide sin horisont. Formålet for forskeren er at skabe ny viden for at opnå en horisontsammensmeltning, for derved at kunne sætte sig i objektets sted. Hermeneutikken vil i projektet blive brugt til at komme ned på det dybe niveau, og dermed se det der ikke ligger lige for. Det vil blive brugt som et redskab til at udvide gruppens horisont og forhåbentligt gøre det nemmere at sætte sig i medarbejderne i Lundbecks sted. I Gadamers filosofiske hermeneutik er forskeren en del af forskningen, og kan ikke betragte sig selv som objektiv. Forskeren må bringe sine forforståelser med ind i sin forskning, for på denne måde at skabe grundlaget, for det man vil undersøge (Juul, 2012: 122). Ifølge Gadamer kan forskeren ikke betragtes som objektiv, idet denne altid vil bringe sine historiske forudsætninger med sig. Det er disse forudsætninger eller forforståelser som er afgørende, for hvad forskeren kan forstå og er i stand til at fortolke (Ibid: 122). Det handler altså om at skabe en vej mellem subjekt, altså forskeren, og objektet, det forskede. Man søger altså at fortolke objektet ved hjælp af den viden som subjektet allerede har. Gadamer beskriver at forforståelser ikke nødvendigvis er en negativ holdning til objektet, men snarere den viden som subjektet allerede har om feltet. Det betyder egentlig bare at forskeren bruger den viden han har, til at danne grundlag for projektet. Gadamer mener at disse forforståelser er grundlæggende for forskerens projekt, idet det er disse, der danner grundlag for hvilket spørgsmål der kan stilles (Juul, 2012: 123). Han mener dog også at der skal skelnes mellem produktive fordomme, som gør det muligt at få forståelsen, og de forforståelser der medfører forståelser og dermed står i vejen for forståelsen (Juul, 2012: 124). Det er derfor vigtigt at en forsker kender sine forforståelser og kunne skelne mellem dem, da man så ifølge Gadamar kan finde frem til hvilke der skal bevares og hvilke der skal gå til grunde (Juul, 2012: 124, 125). Denne forståelse af forforståelser handler, ifølge Gadamer, om at kunne sætte sig i andres sted også kaldet applikation. For at kunne fortolke objektet og dennes forforståelse, må forskeren sætte sig i objektets sted og forsøge at få forståelse for, hvorfor denne tænker som den gør (Juul, 2012: 125). Applikation handler for Gadamer, om muligheden for at 26

27 udvide sin horisont med ny viden. Idet at forskeren altid må sætte sine forforståelser i spil og få nye perspektiver og nuancer, vil dennes horisont konstant udvide sig. Udvidelsen af horisonten vil medføre en horisontsammensmeltning, hvilket ifølge Gadamer ikke er en enighed i meninger og holdninger, men blot evnen til at forstå hinanden. Forskerens rolle er derfor ikke at skabe eller beskrive en sandhed, eller ændre holdninger, men at kaste lys over og give indsigt i problematikken (Juul, 2012: 126). Forskerens rolle er, i modsætning til i positivismen, at fortolke og forstå meningsful de fænomener i deres naturlige sammenhænge. At gå fra et sæt af forforståelser til nogle nye, ved konstant at udvide sin horisont med ny viden ved at sætte sine forforståelser i spil (Juul, 2012: 128). Hermeneutik i relation til projektet Den filosofiske hermeneutik vil i projektet blive anvendt for at sætte gruppens forforståelser i spil i forskellige problemstillinger vedrørende Lundbeck og dens produktion af antidepressiverne Cipralex og Lexapros etiske dilemmaers indflydelse på Lundbecks medarbejdere med særlig fokus på Lundbecks interne CSR politikker. Den viden gruppen kan opnå gennem filosofisk hermeneutik, er en subjektiv og fortolket viden. Viden opnået gennem denne tilgang kan ikke efterprøves med samme resultat, da det ikke er muligt at sætte sig i gruppens sted og gentage interviewene og undersøgelsen med samme forforståelser. Dette er et af problemerne ved den filosofiske hermeneutik, altså at den ikke er evidensbaseret, og dermed ikke kan efterprøves af andre, da det er viden baseret på fortolkning af forforståelser, holdt op mod den valgte teori og empiri. Figur 3: Gadamers hermeneutiske cirkel. Forforståelsen sættes i spil overfor empiri og teori for udvide horisonten for til sidst at revidere forforståelserne (Fredslund, 2012, 3) 27

28 Via ovenstående hermeneutiske cirkel, vil gruppen teste de førnævnte forforståelser via en konstant pendling mellem helheden, det vil sige at medarbejdernes etiske dilemmaer, ved at identificere sig med en virksomhed som Lundbeck, som fremstiller lykkepiller. Altså, Lundbecks CSR politikker, i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere (Juul, 2012: 110, 111). Ydermere lægger den op til en subjektiv fortolkning, af meningsfulde fænomener. I forbindelse med projektet, vil gruppen derfor benytte sig af kvalitative interviews af Lundbecks medarbejdere. Gruppens fortolkninger og tanker i forbindelse med interviewene vil danne grundlag for projektets analyse, og dermed projektets endelige konklusion, dog med det i mente at man ikke kan nå evidensbaseret sikker viden. Der kan kun opnås subjektive fortolkninger af de analyserede fænomener. I generel forstand vil gruppens fortolkninger altid være til diskussion og debat, da andre med anderledes forforståelser, ikke vil kunne gentage gruppens specifikke undersøgelser og fortolkninger, da gruppens fortolkninger skabes, i et konstant samspil mellem materialet og gruppen. 28

29 Designfigur Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejders lyst, til at arbejde i virksomheden? Problemformulering Hvad er Lundbeck og hvilken problematik har fyldt mest i medierne, og hvilke CSR initiativer benytter de for at agerer som den gode samfundsborger? Første verden Reale niveau Hvilke teorier kan forklare Lundbecks evne, til at give kommende og nuværende medarbejdere lyst til at arbejde i virksomheden? Analytiske niveau Anden verden Teorier Delanalyse CSR CSR Interviews Hvilke muligheder har Lundbeck for at effektivisere deres CSR strategi samt tiltrække og fastholde medarbejdere? Tredje verden Konklusion Perspektivering 29