- En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv.

Transkript

1 - En god samfundsborger; et medarbejdermæssigt perspektiv. Kira Andersen. Kim Alexsander Karlsson. Martin Grøntved. Jeppe Lassen. Vejleder: Mogens Refsgaard. Hus 20.1 Det samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 3. semester

2 Projektbeskrivelse Projektet vil undersøge den danske medicinalvirksomhed Lundbecks dårlige rygte, grundet negativ omtale omhandlende især deres antidepressive piller, i folkemunde kaldet lykkepiller. Projektet vil kigge på om virksomheden vil kunne opretholde en status, som en god samfundsborger, med fokus på hvordan den negative udefrakommende fokus påvirker ansatte og mulige fremtidige ansattes lyst til at arbejde i Lundbeck, ud fra den kritiske realismes videnskabsteori. Der vil blive kigget på Lundbecks CSR initiativer, gennem teorier af Archie B. Caroll og Daniel Terris, samt medarbejdernes trivsel vil blive undersøgt gennem interviews i forhold til Axel Honneths anerkendelses teori. Projektet vil vise, at medarbejderne føler anerkendelse på arbejdspladsen, som en vigtigere faktor end omverdenens syn på virksomheden. 2

3 Abstract Lundbeck -A good corporate citizen; an employee s perspective The project will examine the Danish pharmaceutical company Lundbeck's bad reputation due to negative publicity concerning especially their antidepressant pills, popularly known as Happy Pills. The project will look at whether the company will be able to maintain a status as a good corporate citizen, with a focus on how the negative external focus affects employees and prospective employees want to work in Lundbeck, from the standpoint of the critical realism of science knowledge. There will be looked at Lundbeck's CSR initiatives, through theories of Archie B. Carroll and Daniel Terris, and employee well-being will be explored through interviews in relation to Axel Honneth s recognition theory. The project will show that employees feel recognition in the workplace, as a more important factor than the outside world's view of the company. 3

4 Indholdsfortegnelse Projektbeskrivelse... 2 Abstract... 3 Lundbeck A good corporate citizen; an employee s perspective... 3 Indledning... 7 Problemfelt... 7 Problemformulering... 8 Forklaring af problemformulering... 8 Motivation... 9 Videnskabsteori og metode... 9 Refleksioner i videnskabsteorien... 9 Refleksioner over elementer, af videnskabsteoretiske retninger i projektet Kritisk Teori Aktionsforskning Kritisk realisme Ontologi Retroduktion Epistemologi Den kritiske realismes tre verdener De 3 verdener Verden et Verden et - i relation til projektet Valg og kritik af empiri Afgrænsning Verden to Verden to - i relation til projektet Valg af empiri Valg af teori Archie B. Carrolls CSR pyramide Daniel Terris 5 punkter i virksomhedsetik Edward Freemans stakeholder teori Axel Honneth s anerkendelsesteori Anerkendende ledelse Kommunikation af CSR Fravalg af teori Verden Verden tre - i forhold til projektet Afgrænsning

5 Ontologisk refleksion Filosofisk hermeneutik Hermeneutikken - i relation til verden to Hermeneutik i relation til projektet Designfigur Lundbeckprofil Lundbecks historie Lykkepiller Virksomhedsværdier og CSR Delkonklusion Teorier Carrolls CSR og etisk virksomhedsledelse Delkonklusion Stakeholderteorien Delkonklusion Daniel Terris The sins of the tycoon Business conduct in the industry market Putting workers first Social responsibility The perils of profits Delkonklusion Delanalyse Carrolls fire ansvarsniveauer Freemans stakeholder teori Daniel Terris 5 punkter Sins of the Tycoon Business conduct in the in the industry market Putting workers first Social responsibilty The perils of profits Sammenligning af Lundbecks initiativer ud fra Terris fem punkter Delkonklusion Teorier Honneths anerkendelses teori Delkonklusion Anerkendende ledelse Anerkendende ledelse (amerikansk) Kritik af anerkendende ledelse Anerkendende ledelse (engelsk)

6 Delkonklusion CSR kommunikation Forforståelser Analyse Konklusion Perspektivering Projektets fortsættelse Litteraturliste Bilag Interview teknik Interview bagrund Valg af interviewpersoner Design Reflektioner omkring interviewet Transkribering Erik transkript John Mona Bilag

7 Indledning Problemfelt Med en eksport på 13. mia. kroner i andet kvartal af 2010, er medicinalindustrien Danmarks største eksportvare(danmarks statistik, 2010). Dermed er det også et af Danmarks vigtigste områder, når man ser på arbejdskraft og uddannelse. For at opretholde en konkurrencedygtig position på markedet, er det vigtigt for medicinalvirksomhederne at tiltrække og fastholde den rigtige arbejdskraft. Ser man på Danmarks to største medicinalvirksomheder er der et stort spring i økonomi, såvel som renommé i samfundet. Novo Nordisk er ultimativt Danmarks største medicinalvirksomhed, med en vækst i nettoresultatet på over 18 % fra 2010 til Danmarks næststørste medicinalvirksomhed Lundbeck, ligger langt efter med en tilbagegang i nettoresultatet på 8,27 % (Friislund, 2012). Det er dog ikke kun på bundlinjen at de to virksomheder ligger langt fra hinanden, også virksomhedernes popularitet i samfundet ligger langt fra hinanden. Novo Nordisk fremstår i medierne som en insulin producerende virksomhed, som forsøger at gøre hverdagen så let som mulig for diabetikere (Astrup, 2012). Dermed virker det til, at mange danskere er stolte af Novo Nordisk. Derimod fremstår Lundbeck i medierne som producenten af blandt andet Nembutal, som blev brugt til henrettelser i USA. Lundbeck blev kritiseret så voldsomt at virksomheden i sidste ende solgte Nembutal fra (Graversen, 2011). Yderligere er Lundbeck producent af medikamenterne Cipralex og Lexapro, som i medierne og daglig tale omtales som lykkepiller. Disse piller bliver også kritiseret meget i medierne, for blandt andet at gøre folk afhængige og have alvorlige bivirkninger (Jensen & Korsgaard, 2012). Novo Nordisk formår altså at fremstå som den gode samfundsborger der hjælper syge mennesker, og forsøger at gøre dagligdagen for dem så let som muligt. Derimod fremstår Lundbeck som en virksomhed der forsøger at tjene penge på psykisksyge, ved at give medicin, der gør dem afhængige eller giver bivirkninger. Denne dårlige omtale som Lundbeck har fået de sidste år i medierne, kan skyldes Lundbecks evne til at kommunikere deres gode sider ud. Lundbecks strategiske CSR kommunikation, bør, ligesom Novo Nordisk, sikre et godt renommé udadtil, og informere omverden om de gode ting Lundbeck foretager sig. 7

8 Et dårligt renommé, som følge at negativ omtale, kan have stor indflydelse på Lundbecks evne til at fastholde medarbejdere. Føler medarbejderne sig ikke tilgodeset, eksempelvis via frynsegoder, kan det være svært at føle sig anerkendt i en virksomhed, som har så dårligt et ry at medarbejderne må forsvare sig selv og deres arbejde i sociale sammenhænge. Yderligere kan det være svært at skabe et godt arbejdsmiljø, hvis Lundbeck ikke formår at skabe positive rammer for medarbejderne, ved eksempelvis at gøre dem stolte af deres virksomhed og deres produkter. Da et godt arbejdsmiljø indadtil hænger sammen med et godt image udadtil, kan det betyde at en virksomhed som Lundbeck anvender metoder som anerkendende ledelse, for at sikre et positivt billede af organisationen som den gode samfundsborger. En krise som disse, dødssprøjten eller lykkepiller, kan derfor have en negativ effekt på medarbejderne, da man risikerer at medarbejderne ikke føler stolthed ved at arbejde i virksomheden. En manglende stolthed over virksomheden gør det endnu vigtigere at skabe gode rammer for deres medarbejdere, da det så er her de viser anerkendelse over for deres medarbejdere. Formår Lundbeck ikke at anerkende deres medarbejdere, vil medarbejderne ikke kunne føle sig tilpas i virksomheden. Dette vil ifølge Honneths anerkendelses teori, resultere i en krænkelse af medarbejderen, der vil resultere i lavt selvværd. Det vil derfor i sidste ende være svært for medarbejderne at opnå det som Honneth definerer som det gode liv. Problemformulering Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejderes lyst, til at arbejde i virksomheden? Forklaring af problemformulering Problemstillingen er delt op i to dele: Første del Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Denne problemstilling forsøger at undersøge, hvorledes Lundbeck forsøger at imødegå dårlig omtale i medierne, ved hjælp af deres CSR politikker både internt og eksternt. Anden del: Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejderes lyst, til at arbejde i virksomheden? Sidste del af problemformuleringen sigter at undersøge, om 8

9 kommende og nuværende medarbejdere påvirkes af denne dårlige omtale, og om lysten til at være ansat i Lundbeck påvirkes af CSR initiativerne. Motivation Gruppen har undret sig over hvordan en virksomhed som Lundbeck, kan tiltrække og især fastholde medarbejdere, på trods af negativ omtale i pressen. Gruppen ønsker derfor en større forståelse for CSR initiativer, og dennes betydning overfor medarbejdere i forhold til image kriser i en virksomhed. Det har derfor været relevant at se på Lundbeck, som jævnligt har fået negativ omtale pressen grundet salg af lykkepiller og produktet Nembutal. Gruppen finder det spændende at finde en ny vinkel på CSR, og dermed se på medarbejderen på gulvet, frem for ledelsen som udøver denne. Man har også fundet det spændende at kunne komme helt tæt på den enkelte medarbejder, for at finde årsagerne til at de stadig arbejder i en virksomhed som har været under så negativt pres fra samfundet. Gruppen har også fundet det yderst spændende, at se på hvordan en virksomhed som Lundbeck bruger CSR og anerkendelse som redskaber til at skabe tilfredshed blandt medarbejdere. Gruppen ønsker samtidig at finde ud af, hvordan Lundbeck formår at gøre medarbejderne stolte, og dermed i stand til at tale om deres arbejde, uden at de føler sig flove over at fortælle, at de arbejder i Lundbeck. Videnskabsteori og metode Refleksioner i videnskabsteorien Der er flere videnskabsteoretiske retninger, som kunne have givet en spændende og fyldestgørende vinkel på projektet. Disse videnskabsteoretiske retninger, vil gruppen beskrive kort i dette afsnit. Gruppen diskuterede hvorvidt kritisk rationalisme, eller kritisk teori ville være mest tilfredsstillende for projektets opbygning og besvarelse af problemstillingen. Årsagen til at gruppen valgte at benytte den kritiske realisme fremfor den kritiske rationalisme, har hovedsageligt været at man fra projektets start skulle have valgt et bestemt genstandsfelt, og projektet skulle udarbejdes gennem deduktion og falsifikationsprincippet. Dette ville give en problematik, da man ikke kunne inddrage andre kausale sammenhænge til, hvis nødvendigt, at ændre besvarelsen af projektets problemstilling. 9

10 Lundbeck har været stærkt optaget af mediernes søgelys, grundet det store forbrug af lykkepiller samt Nembutal sagen, og det kunne derfor være vigtigt at undersøge mediernes diskurs, for at give et billede af samfundets indtryk fra medierne, af Lundbeck, som den gode samfundsborger og ikke en uetisk virksomhed. Dette kan blandt andet ses ved, at man i folkemunde kalder antidepressiver for lykkepiller, hvilket er en forkert betegnelse, da den ønskede virkning ikke er lykke. Da medarbejderne er en af Lundbecks største stakeholders, mente gruppen at det ville være mere interessant at kigge på dem, fremfor den bredere holdning i samfundet. Da gruppen ønskede at inddrage interviews med medarbejdere i Lundbeck i projektet, ville gruppen også bruge hermeneutik. Den kritiske hermeneutik kunne have ført projektet frem i en mere normativ horisont, hvor projektet i stedet ville være en undersøgelse af eksempelvis trivsel af medarbejdere. Den kritiske hermeneutik er mere konkret, da den med henblik på en konkret kritik af de magtformer der står i vejen for det normative ideal, hvilket udgør udgangspunktet for forskningen (Juul, 2012: 143, 144). Gruppen valgte at bruge Gadamers filosofiske hermeneutik, da der i projektet ønskes en større forståelse af genstandsfeltet, for besvarelsen af problemstillingen. Gruppen skal derfor sætte sine forforståelser i spil, i undersøgelsen af ny viden og udvide horisonter, der kan være hjælp til at besvare projektets problemstilling i henhold til medarbejderen i Lundbeck. Refleksioner over elementer, af videnskabsteoretiske retninger i projektet Kritisk Teori Kritisk teori er epistemologisk set, at videnskaben har til formål at forklare virkeligheden. Dette gøres ontologisk ved at komme under overfladefænomenerne og samfundets ideologier (Juul, 2012, 319). I modsætning til mange andre videnskabelige teorier anfægter kritisk teori ideen om, at en videnskab blot bør beskrive samfundet som det er og ikke hvordan det bør være. 10

11 I forhold til gruppens opgave vil det hovedsageligt være Honneths anerkendelsesteori, der vil være relevant. Honneth mener at anerkendelse er en eksistentiel betingelse for det gode liv. At menneskelige problemer bunder i manglende anerkendelse, eksempelvis kan et menneske med krænkelseserfaringer eller manglende anerkendelse, have svært ved sociale sammenhænge (Juul, 2012, 337). Kritisk teori søger altså at finde fejludviklinger, som står i vejen for idealet om anerkendelse og den herredømmefri samtale. Dette kan ledes videre til Lundbecks CSR profil for medarbejdere, da det kan ses som et forsøg på at lade den enkelte medarbejder realisere sig selv, gennem eventuelle udviklingsprogrammer, eller blot ved at høre på medarbejdernes problemer og tage dem seriøst. Medarbejderne i Lundbeck kan have svært ved at identificere sig med en virksomhed, som Lundbeck, da der har været en del negativ omtale. Dette kan skabe dybe krænkelseserfaringer og mangel på anerkendelse gennem deres arbejde. Gruppen kan derved anvende Honneths anerkendelses teori i forbindelse med CSR, ved at se på de tiltag der kan være med til at forbedre medarbejdernes følelse af anerkendelse på arbejdspladsen. Aktionsforskning Der er elementer af aktionsforskning i to af projektets teorier. Daniel Terris 5 punkter og anerkendende ledelse, har standpunkt i denne videnskabsteori. Aktionsforskning har på trods af dette ikke nogen videnskabsteoretisk tilgang, i selve projektets opbygning eller metodiske tilgang. Hvis gruppen havde benyttet aktionsforskning, ville projektet have haft et større fokus på forholdet mellem projektgruppen og Lundbecks medarbejdere. Ydermere ville det være nødvendigt for at forstå problematikken, omkring medarbejderen i Lundbeck, at gruppen, som forskere, forsøgte at ændre noget. Altså bidrage med en løsning til at hjælpe til medarbejderens praktiske situation. Da dette ville kræve en meget aktiv deltagelse mellem virksomheden og projektgruppen, så ville det blive for tidskrævende, og for stort et forskningsområde på nuværende tidspunkt. Denne tilgang kunne dog være relevant for en videreførelse af projektet ved eksempelvis, at prøve at løse problematikken omkring medarbejdernes manglende anerkendelse. Rent videnskabsteoretisk vil aktionsforskning 11

12 også være relevant for en videreførelse af projektet, da den passer godt ud fra kritisk realisme og hermeneutikken som projektet allerede nu benytter sig af. Kritisk realisme I projektet vil der blive taget udgangspunkt i den videnskabsteoretiske retning, kritisk realisme. Grundet projektets udgangspunkt i den kritiske realisme vil projektet blive delt op i de tre verdener. Denne videnskabsteoretiske retning opstod i 1970 erne som et opgør mod blandt andet positivismen, som indtil da havde været den dominererene retning i videnskabsteorien (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 277). Kritiske realister afviser positivismens empiristiske ontologi samt epistemologi, og hævder at virkeligheden findes uafhængigt, af de tanker og forestillinger vi har i samfundsvidenskaben. Kritisk realisme afviser at der kan laves en universel lov, over mønstre og strukturer i samfundet. Det er derfor forskerens opgave, at belyse og forklare de strukturer og kausale kræfter, der udgør virkeligheden (Juul; Pedersen, 2012: 408, 409). Relativister og idealister ser virkeligheden, som henholdsvis en social konstruktion og en idemæssig abstraktion. Den relativistiske forsker har fokus på sin eksistens og fremtrædelsesformer, imens den idealistiske forsker holder fokus på forskningstraditioner og fortolkningsfærdigheder. Projektet vil gennem brug af retroduktion, forsøge at opnå en bredere og mere dybdegående analyse af projektets problematikker (Jespersen 1, 2007: 147). Kritisk realisme lægger i sin metodiske tilgang afgørende vægt på at det er virkeligheden der skal forstås og forklares, hvorfor den metodiske praksis udspringer af genstandsfeltets ontologi (Jespersen 1, 2007: 145). Som beskrevet i ovenstående citat udgår denne videnskabsteoretiske retning, af mekanismer og strukturer i samfundet er eksisterende uafhængigt af forskeren, og at de grundet et åbent system er under konstant forandring, hvilket medfører, at man i samfundsvidenskaben modsat naturvidenskaben, ikke kan udvikle en prognostisk viden om samfundet. Dette skyldes at begivenheder i virkeligheden er påvirket af alle kausale 12

13 potentialer, og derfor ændre sig i en svært forudsigelig retning. Analysen vil derfor tage afsæt i genstandsfeltets ontologiske referenceramme (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282, 283). Ontologi For at bestemme den viden man kan opnå, er det vigtigt i kritisk realisme, at forstå genstandsfeltets ontologi. Ontologien er genstandsfeltets væren, og er bestemt ud fra en materialistisk videnskabelig tilgang. Kritiske realister insisterer på en dyb virkelighed, hvor virkeligheden bliver delt op i tre domæner; Det empiriske domæne, der beskriver forskerens erfaringer og observationer, det faktiske domæne, der består af de eksisterende fænomener, samt de begivenheder, der finder sted. Disse to første domæner minder meget om positivis ternes og andre empiriske realisters verdensbillede. Det er det synlige og observerbare data de beskriver virkeligheden med, hvor de vil udlede, at hvis man observerer A, så må det lede til B. Kritiske realister ser på virkeligheden som et isbjerg, hvor man kan se isbjergets overflade, men hovedparten af det ligger under vand og ikke kan ses med det blotte øje. Dette leder til det tredje domæne: Det dybe domæne, der indeholder de ikke observerbare strukturer og mekanismer, som kan være understøttende for de begivenheder, forskeren observerer i det faktiske domæne. Det er spændingen mellem disse to domæner der er afgørende for, at videnskaben kan producere viden om virkeligheden, hvilket bliver gjort gennem vores sanser, som er repræsenteret i det empiriske domæne. I denne videnskabsteori er det ikke det på overfladen observerbare, der bør være fokus for videnskaben, men strukturerne og mekanismerne i det dybe domæne, der kan forklare årsagerne til påvirkninger af et objekts kausale potentialer (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 281, 282). 13

14 Figur 1: Positivismens årsagsforklaring i venstre side, og kritisk realismes vertikale kausalitetsforståelse i højre side (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282). Om et objekts kausale potentialer udløses afhænger af den kontekst det befinder sig i, styret af samspillet mellem mekanismer i det dybe domæne. Mekanismerne er kræfter der kan udløse handlinger og bestemte kontekster. Sådanne mekanismer, kaldes for generative mekanismer. Generative mekanismer kan både udløse et objekts kausale potentialer. I en given begivenhed vil andre objekters generative mekanismer være afgørende for, om objektets kausale potentialer vil blive udløst. På det dybe domæne florerer mange forskellige generative mekanismer der kan udløses, modificeres eller blokere hinandens konsekvenser i givne sekvenser. Kommer man for sent på arbejde kan det være en konsekvens af at bussen var forsinket, eller ens vækkeur ikke ringede. Konsekvenserne af kausale potentialers relation med generative mekanismer er kontingente, hvilket betyder at det er en mulighed, men ikke nogen garanti. En faktisk begivenhed er et kompliceret udfald af mange forskellige mekanismers samspil. Det er disse forklaringer og begivenheder i mekanismerne, i det dybe domæne, som de kritiske realister kalder for en vertikal kausalitetsforståelse, hvilket resulterer i et multikausalt verdensbillede. Et åbent system, hvor der (næsten) ikke forekommer empiriske regelmæssigheder, som det ses i positivismens årsagsforklaringsmodel (Jf. Fig. 1). I et åbent system vil kausale lovmæssigheder udelukkende 14

15 kunne forstås som tendenser. Disse tendenser er eksisterende og virkelige kræfter i det dybe domæne, hvis konsekvenser og begivenheder er bestemt af et samspil, med mange mekanismer og strukturer. Dette samspil vil resultere i forskellige og uforudsigelige udfald (Buck - Hansen; Nielsen, 2012: 282, 283). I projektet er genstandsfeltet det der vil blive beskrevet og analyseret. Lundbeck og medarbejdernes påvirkning af strukturer internt og eksternt i virksomheden er genstandsfeltet gennem projektet. Ontologien forandrer sig, og dermed forandrer opfattelsen af projektets genstandsfelt. Gennem ny og forøget viden forandrer genstandsfeltets ontologi sig altså, fra den ontologiske refleksion der var i starten af projektforløbet. Retroduktion Gruppens til- og fravalg af forskellige metoder, gennem projektet, vil have stor betydning for forskningen af genstandsfeltet. Ved den kritiske realisme er det ikke definitivt, hvilken form for metode der generelt set er korrekt at benytte, grundet genstandsfeltets ontologi. Det er derfor projektets analyse der skal være afgørende for hvilken metode, der kan give det mest fyldestgørende svar på ens problemstilling. Ved brug af en deduktiv tilgang vil man kunne belyse mange aspekter af sin problemstilling, men grundet adfærdsmæssig, datamæssig og systemrelateret usikkerhed, så vil det have indflydelse på projektets genstandsfelt. Den deduktive metode vil derfor ikke kunne bruges fyldestgørende, for dette projekt alene, og skal derfor komplementeres med en induktiv metodisk tilgang, for at kunne bevæge sig ned på det dybe niveau som den kritiske realisme advokerer for. Måden dette projekt vil forsøge at nå det dybe niveau, vil derfor være ved en deduktiv tilgang i første del af analysen, mens den induktive del komplementeres ind i projektet i anden del af analysen, i form af interviews, som skal søge at klarlægge viden om de strukturer og mekanismer, der genererer de fænomener som observeres i projektet (Jespersen 1, 2007: 154, 155). 15

16 Epistemologi Ontologien er virkelighedsbilledet, hos realisterne og har direkte relationer til deres syn på viden og videnskab; epistemologien. Kritiske realister er epistemologiske relativister hvor virkeligheden består af et åbent system, hvor strukturer og mekanismer har et komplekst samspil, der gør det til en umulighed at kunne forudsige fremtiden. Derfor bør videnskaben fokusere på at fortolke og forklare forhenværende og nuværende fænomener. Fortiden og fremtiden er forskellige dimensioner. Fortiden har fundet sted, og man kan ændre fortolkningen af den, mens fænomenerne ikke står til at ændre. Fremtiden derimod, er afhængig af den menneskelige kreativitet, samt moralske valg kan have en indflydelse, hvilket gør den vil være så godt som umulig, at forudsige præcist. Enkelte begivenheder i hverdagen, kan have voldsom indflydelse og ændre strukturerne i verdenssamfundet. Det kunne eksempelvis ses ved terror angrebene 11 september 2001 i New York, som udløste en helt anden dagsorden i verdenssamfundet. Kritiske realister betragter den videnskabelige viden, som socialt konstrueret. Produktionen af en ny viden er en videreførelse og omdannelse af forhenværende viden. Dermed siges det at videnskab: forstås som en vedvarende social aktivitet; og viden som et socialt produkt, som individer må genskabe og omdanne, og som individer må trække på og bruge i deres egne kritiske udforskninger (Buch-Hansen og Nielsen, 2012: 284, 285). Videnskab er betinget af historien og den menneskelige aktivitet, der eksisterer i sociale sammenhænge. Den videnskabelige proces indgår i et komplekst samspil med andre sammenhænge og aktiviteter i den sociale verden. Viden er i kritisk realisme en bevægelse fra viden om de observerbare fænomener, til viden i de mekanismer og strukturer der har genereret dem. Et eksempel kunne være ens observerbare viden om en finanskrise, til viden om dens årsag, hvilket kunne være modstridende tendenser i det kapitalistiske system. Kritiske realister hævder ikke selv at være i besiddelse af den skindbarlige sandhed om virkeligheden. Sandhedsværdier eller kriterier for rationalitet eksister ikke uden for historisk tid, illustreret meget godt ved Sayers udtalelse: 16

17 historien gør dem, som hævder endeligt at have fundet sandheden i en eller anden absolut eller endegyldig forstand, til grin (Buch-Hansen og Nielsen 2012: 285). Grundet dette må man, når man omtaler fænomener i videnskaben, i den epistemologiske relativisme, gøre brug af bestemte beskrivelser. Disse beskrivelser vil generelt, i større eller mindre grad, være teoretisk bestemte, og ikke neutrale refleksioner af den givne verden. Samtidig tror kritiske realister på en rationel dømmekraft, der gør at ikke alle udsagn om virkelighed, ses som lige gyldige eller lige ugyldige. Der eksisterer en objektiv vurdering af, hvilke forklaringers udsagn der må anses for at have fornuft. Det anses at langt de fleste mennesker, vil have fornuft nok til at vide at finansiel deregulering i USA, har større indflydelse på den globale finanskrise, end et stilladsfirma fra Rødovre går konkurs. Rationel dømmekraft er en nødvendighed i den videnskabelige praksis, som det også anses at være i menneskers omgang med verden (Buch-Hansen og Nielsen, 2012: 285, 286). Den kritiske realismes tre verdener De 3 verdener I den kritiske realisme, bliver der arbejdet ud fra Karl Poppers tre verdener, som er illustreret i nedenstående figur, i forskningen: Den første verden er det Reale niveau, som er beskrivelser af empiri, samt ontologiske refleksioner over genstandsfeltet som skal give en overfladisk erkendelse af virkeligheden, vi skal forsøge at forstå. Det andet niveau er det analytiske niveau, hvor projektets teori og metodevalg skal formuleres og konfronteres med virkeligheden i form af abstrakte modeller, der skal give en dybere forståelse af det dybe niveau i genstandsfeltet. Det sidste niveau er det operationelle niveau. Her skal analyseresultaterne og den ontologiske refleksion bearbejdes, så de kan bruges til at konkludere på virkeligheden. Det tredje niveau vil være betinget af om graden af realisme i udgangspunktet, hvilken analysemetode der er anvendt og analysens resultaters styrke (Jespersen 2, 2007: 54-57). 17

18 Figur 2: Følende figur viser den kritiske realismes tre verdener. Verden et er det reale niveau, verden to er det analytiske niveau og den tredje verden er det operationelle niveau (Jespersen 2, 2007, 56). Verden et I verden et vil gruppens opgave være at klarlægge projektets ontologi, hvilket gøres ved indsamling af historisk data. Der bliver i kritisk realisme taget udgangspunkt fra genstandsfeltets sociale ontologi, der er de strukturer, normer og institutioner som karakteriserer virkeligheden, og som dermed bliver en grundsten for en besvarelse af problemformuleringen. Analysemetoden er også bestemt ud fra genstandsfeltet, da metode ikke kan tages på et ordentligt grundlag uden den ontologiske refleksion. Genstandsfeltet er den viden forskeren går ud fra til at finde analysemetoden i verden to, samt når problemformuleringen i projektet skal besvares i verden tre (Jespersen 1, 2007: 148, 149). Verden et - i relation til projektet I verden et vil Lundbeck blive beskrevet i en profil af virksomheden, med vægt på deres CSR initiativer de muligvis benytter for at imødekomme den dårlige omtale omkring lykkepille sagen, og hvilken mulig effekt denne har på Lundbecks rolle i samfundet og dens konsekvenser for tiltrækningen af ny arbejdskraft samt bibeholdelse og motivere den medarbejderskare der allerede udgør virksomheden. Dette er overfladen af de tre domæner i vores problemstilling. 18

19 Valg og kritik af empiri Der har i verden et været fokus på at belyse empiri. Det er derfor empirien der vil blive fokuseret på, da der ikke vil blive beskrevet teori, før verden to. Empirien i verden et består af kvantitative data, i form af statistikker, artikler og hjemmesider, for at give et indblik i Lundbeck som virksomhed, samt en beskrivelse af deres CSR initiativer. Alt kvantitativ data i projektet er sekundær data, da det er data skrevet af andre, og senere beskrevet i dette projekt. Projektet benytter Lundbecks egen hjemmeside til at beskrive Lundbeck som virksomhed, og til at beskrive deres CSR initiativer, både eksternt og internt i virksomheden. Da Lundbeck højst sandsynligt ønsker at fremstå som en etisk ansvarlig virksomhed og en god samfundsborger. Derfor kan den benyttede empiri, fra Lundbeck som kilde, være farvet og subjektiv til Lundbecks egen fordel. Statistikkerne der bliver brugt til at definere Lundbecks popularitet, mangler også flere aspekter i sine påstande. Det er kun nyuddannede personer der bliver brugt i undersøgelsen, og der vil derfor mangle informationer omkring medarbejdere og resten af befolkningens holdning til dette (Dansholm, 2012). Afgrænsning Da Lundbeck er projektets genstandsfelt med fokus rettet mod tiltrækningskraft af medarbejdere samt deres trivsel, afgrænser projektet sig fra økonomiske faktorer der ikke vedrører CSR. Ydermere afgrænser projektet sig fra CSR politikker i andre virksomheder da de ikke direkte har betydning for problemstillingen. Verden to Den anden verden i kritisk realisme er der hvor det analytiske niveau begynder. Denne har betydning for ens valg af teori og for den epistemologiske viden man kan erhverve gennem projektet. Altså er det her projektet skaber rammerne for en analytisk model, som i sidste ende skal kunne skabe analysens resultater, for derved at kunne svare fyldestgørende på problemstillingen på det dybe niveau i den tredje verden. Her er analysens resultater betingede af at projektet bevæger sig i en åben model. Det vil sige at udefrakommende strukturer som bevirker at nye variabler opstår, eller at variabler ændres. Epistemologien vil altså kun være delvist erkendbar, og resultater belyser derfor kun den kontekstuelle 19

20 problemstilling (Jespersen 1, 2007: 149). Metodevalget i dette projekt vil være påvirket af genstandsfeltets ontologi og analytiske model, hvilket vil have stor betydning for at kunne opnå tilfredsstillende resultater på det andet niveau. Verden to - i relation til projektet I verden to vil projektet skulle analysere problematikkerne ud fra genstandsfeltet, ved hjælp af gruppens valgte teorier. Dette vil gøres i form af retroduktion, hvor projektet starter i en deduktiv metode, men komplementeres af en induktiv metode. Ved netop dette projekt vil der være et skel mellem den deduktive og den induktive del, hvilket ses ved at første del af projektet er den mere kritisk realistiske metode. Gruppen vil efter den første og deduktive del af analysen, med empiri fra første verden, være blevet klogere på hvad CSR er, og hvilken betydning det har for netop medarbejderen i Lundbeck. Altså, har gruppen været gennem en læringsproces i projektskrivningen, hvor man har opnået en bredere forståelse for projektets problemstilling. Det vil derfor blive nødvendigt, for at opnå et større kendskab til ens problemstilling, at benytte sig af retroduktion. Dette fremgår ved at gruppen efter første delanalyse har været igennem denne læringsproces og har fået ny viden, og dermed også nye forforståelser. Den induktive metode vil blive brugt i form af interviews af tre medarbejdere, og vil blive analyseret ud fra en hermeneutisk videnskabsteorietisk analysemodel. Ydermere vil der også blive tilføjet tre nye teorier i form af Honneths anerkendelsesteori, anerkendende ledelse samt hvordan CSR kommunikeres ud til samfund og medarbejdere. Disse videnskabsteoretiske og teoretiske tilføjelser vil være nødvendigt for at kunne opnå dybere indsigt i den enkelte medarbejder og ved hjælp af teorierne have mere belæg for analysens udfald, hvilket også kan give en større viden og indsigt når problemformuleringen skal besvares og perspektiveres i verden tre. Valg af empiri Projektet vil i anden del af analysen benytte kvalitativ data, i form af tre interviews af medarbejdere i Lundbeck. Denne data er kvalitativ primær data, da disse interviews er lavet til netop dette projekt. Interviewene er i dette projekt brugt for at opnå et endnu dybere indblik, da gruppen ikke mente at den kvantitative data ville være fyldestgørende nok, for at kunne lave en dybdegående analyse af projektets problemstilling. Denne kvalitative data vil gruppen analysere ud fra Gadamers filosofiske hermeneutik, for at opnå større forståelse og 20

21 indblik til fortolkning af de interviewede personer. Det skal derudover haves for øje, at interviewene der bliver brugt i projektet er varierende og stærkt subjektive. Derfor kan den interviewedes subjektivitet være en svaghed for projektets forsøg på at beskrive en virkelighed, da mange faktorer vil kunne påvirke interviewet, og dermed analysens udfald. Valg af teori Archie B. Carrolls CSR pyramide Carrolls CSR teori er beskrevet ud fra pyramiden med fire niveauer som en virksomhed bør benytte for at blive en god samfundsborger. Det første niveau beskriver virksomhedens økonomiske ansvar. Det andet niveau, det juridiske, beskriver virksomhedens forpligtigelse til at overholde loven. Det tredje er det etiske og her skal virksomheden sikre, at de to første niveauer ikke sker på bekostning af andre. Det sidste er det filantropiske, hvor virksomheden skal bevæge sig ud over egen vinding og hjælpe andre. Teorien vil blive brugt til at se hvilket niveau af CSR som Lundbeck har implementeret, og dermed i hvilken grad de udøver CSR. Daniel Terris 5 punkter i virksomhedsetik Terris teori om CSR er at en virksomhed kan benytte det på fem forskellige måder, 1; the sins of the Tycoon beskriver betydningen af at samfundet har tiltro til at ledelsen ikke misbruger dens magt. 2; business conduct in the industry market beskriver hvordan en virksomhed handler ud fra de love der er I samfundet og de normer der er I industrien, 3; Putting workers first beskriver virksomhedens evne til at sætte medarbejderne først og skabe gode arbejdsvilkår, 4; social responsibility er virksomheden sociale initiativer i samfundet eksempelvis miljøhensyn, 5; the perils of profit er måden hvorpå en virksomhed opnår profit på en etisk måde. Terris teori vil i projektet blive brugt til at se hvorvidt Lundbeck udøver CSR og hvilken form for CSR initiativer de foretager. Edward Freemans stakeholder teori Freemans stakeholder teori beskriver vigtigheden af interessenter og hvordan man vurdere hvilke eller hvilken interessent der er vigtigst i forhold til virksomheden. Freeman beskriver hvordan det er vigtigt for en virksomhed at være en god samfundsborger, for på denne måde bedre at kunne skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed. Stakeholder teorien vil i 21

22 projektet blive brugt til at vurdere hvilke interessenter der er vigtigst når man ser på problemstillingen, for dermed at kunne vurdere hvor Lundbecks CSR fokus bør ligge. Axel Honneth s anerkendelsesteori Honneth beskriver anerkendelse som essentielt for at opnå det gode liv. Man kan blive anerkendt i tre sfærer, den private, den retslige og den solidariske. I den private sfære opnår man anerkendelse gennem nære relationer, i den retslige sfære opnår man anerkendelse ved at samfundet giver en rettigheder, mens der i den solidariske sfære, opnås anerkendelse ved at blive anerkendt eksempelvis gennem sit arbejde. Føler en person sig krænket, gennem eksempelvis voldtægt eller social udelukkelse kan denne ikke opnå anerkendelse og dermed det gode liv. Honneth vil blive brugt til at se på om medarbejderne i Lundbeck får det essentielle anerkendelses behov opfyldt og hvilke konsekvenser det medfører hvis de ikke gør. Yderligere vil det blive brugt til at argumentere for at medarbejderne har et behov for anerkendelse. Anerkendende ledelse Her bevæger man sig inden for to retninger, den amerikanske og den engelske. Den amerikanske (AI), betragtes som et forsøg på at få medarbejdere til udelukkende at tale positivt og fokusere på det der er godt. Mange kritikere, her i blandt Rasmus Willig, mener at medarbejdere bliver til nikkedukker og mister følelsen af at ledelsen anerkender deres problemer. Den engelske forsøger at forklare hvordan problemer ud fra tre domæner: 1; er individuelle, 2; bliver set i forhold til virksomhedens regler og retningslinjer og 3; hvordan nytænkning og perspektiver fra andre skal løse problemet. Teorien vil blive brugt til at belyse hvorvidt Lundbeck benytter denne teori, og samtidig hvilke konsekvenser dette måtte medføre. Kommunikation af CSR Denne teori fortæller hvor vigtigt det er for en virksomhed at kommunikere deres CSR strategier ud, samt hvilke overvejelser en virksomhed bør gøre sig. Her forklares det, at hvis virksomheden fortæller medarbejderne og samfundet om initiativerne, vil den miste de investerede ressourcer. Dog bør virksomheden ikke prale og love mere end de kan holde, da dette vil få virksomheden til at fremstå utroværdige. Teorien vil i projektet belyse 22

23 problemstillingen ved at Lundbeck eventuelt ikke benytter den rigtige kommunikative CSR strategi, samt konsekvenserne af dette. Fravalg af teori Gennem projektet har gruppen valgt at afgrænse sig fra forskellige teorier. Blandt andet kunne man anskue Lundbecks CSR initiativer fra ledelsens synspunkt, hvor man kunne bruge forskellige management teorier, herunder værdibaseret ledelse. Havde gruppen benyttet sig af værdibaseret ledelse kunne man have set på, hvordan ledelsen ville tænke CSR ind i ledelsesstilen og hvordan medarbejderne ville påvirkes af dette. Man kunne have set CSR som strategiske valg Lundbeck træffer, og dermed kunne man have brugt diverse strategiskoler, eksempelvis læringsskolen eller positioneringsskolen, til at anskue og analysere virksomheden. Et sådan projekt kunne ende ud med, at man formulerede en mere eller mindre fuld strategi til implementering af CSR i Lundbeck organisationen, samt man kunne lave en SWOT-analyse af Lundbeck for at vise virksomhedens styrker og eventuelle svagheder, overfor andre medicinalvirksomheder. Yderligere kunne man benytte forskellige marketing teorier og værktøjer, ved at kigge på Lundbecks marketingstrategi, for derved at opnå viden om hvorledes Lundbeck brander sig. Indenfor økonomi kunne man have brugt et helt projekt på, at analysere Lundbecks regnskaber, samt CSR initiativernes indvirkning på Lundbecks bundlinje. Man kunne have lavet analyser af Lundbeck aktien siden krisen satte ind, for at sammenligne den med et andet relevant selskab. Bourdieus feltteori omhandlende aktøreres positionering med deres kapitaler, kunne bruges til at analysere hvordan medarbejderne, stakeholders og ledelsen vil agere indenfor områder hvor Lundbeck operere. Ligeledes kunne Bourdieus kapitalbegreber inddrages for at undersøge om, eksempelvis hvordan medarbejderne i Lundbeck føler sig placeret i samfundet, eller set overfor andre medicinalselskaber med bedre CSR strategi. Ydermere kunne man have set mere på medarbejdernes identitet, og hvordan sagerne med lykkepiller og Nembutal har påvirket medarbejderne i det daglige. 23

24 Verden 3 I tredje og sidste verden, vil projektet nå sit operationelle niveau. Det er her, hvor anden verdens resultater af analysen fortolkes, identificeres og diskuterer projektets kausale sammenhænge, i projektets genstandsfelt og ontologiske refleksioner. Ydermere vil der i verden tre også være en konklusion, samt en perspektivering i forhold til projektets genstandsfelt og analyse. Den sociale ontologi i genstandsfeltet, vil være afgørende for besvarelsen af projektets problemformulering (Jespersen 1, 2007: 149). Verden tre - i forhold til projektet Det operationelle niveau er her hvor projektets problemformulering skal besvares. Gruppens analyse i den anden verden giver et billede af de strukturelle forhold i Lundbeck, hvilket den i den 3 verden benyttes til at konkludere og perspektivere over projektets problemformulering. At projektets analyse bygger på meget subjektiv empiri, vil konklusionens udfald derfor, være præget af en analyse med flere aspekter. Dette er i overensstemmelse med genstandsfeltet, der med en åben ontologi, vil blive påvirket af samfundets strukturelle mekanismer. Vi lægger vægt på, hvilke mekanismer og strukturer medarbejderne sætter vigtigst, i forhold til trivsel på arbejdspladsen. Ud fra analysen af den empiri og teori der er blevet brugt gennem projektet, konkluderes hvad der vægtest højest, for at medarbejderskaren føler sig stolte og dermed gør virksomheden til en attraktiv arbejdsplads i samfundet. Der vil blive gjort tanker om hvorledes Lundbecks eksterne CSR profil er fyldestgørende, i henhold til at beskytte medarbejderne, for manglende anerkendelse i samfundet. Ydermere en vurdering af Lundbecks evne, til at kommunikere deres CSR initiativer ud, så medarbejderne føler sig anerkendt og tilfredse i det daglige arbejde. Da projektet ikke vil kunne udlede andet end tendenser, vil det være oplagt med en perspektivering, til at runde projektet af med refleksioner, på hvordan projektet vil kunne fortsættes i et nyt projekt. Afgrænsning Projektets konklusion vil udlede nogle løsningsforslag som gruppen finder mest relevant, ud fra projektets analyse, hvilket har størst fokus på medarbejderens trivsel, og Lundbecks evne til at tiltrække den gode arbejdskraft. Det vil derfor ikke være interessant for gruppen at se 24

25 på forholdene virksomheder imellem, og komme med samarbejdsforslag. Da det på det dybe domæne ligger klart for gruppen at fokusere på anerkendelse, afgrænser projektet sig fra løsningsmodeller i forhold til lønninger, og løsninger mellem medarbejderne, for selv at skabe et bedre arbejdsmiljø eller give hinanden den anerkendelse de har brug for. Ontologisk refleksion Gruppen kan betragte genstandsfeltet som et landskab, med førnævnte isbjerg som projektets genstandsfelt. Det er muligt at kunne se den del af isbjerget, der er oven vande. Gruppen ser den store medicinalvirksomhed Lundbeck, med den negative omtale i medierne. Som grund til at de ikke ligger højt på listen, over mest populære drømmearbejdspladser, for nyuddannede danskere fra universiteterne. Samtidig virker virksomhedens medarbejdere på toppen af isbjerget, altså det synlige, glade for at være i virksomheden, og har kun rosende ord om deres arbejdsgiver, hvilket kan læses i mange offentlige medier. For at have mulighed for at se hvilke strukturer og mekanismer der er gældende for at Lundbeck, trods et dårligt omdømme, stadig har medarbejdere der ikke virker påvirket af det negative udefrakommende syn. Nede under vandet vil der være mange forskellige mekanismer, og der vil være mekanismer og strukturer fra indre linjer. Isbjerget vil ydermere blive påvirket af udefrakommende mekanismer og strukturer, der vil give en forklaring på det synlige, over vandet. For at opnå indsigt i den viden der stikkere dybere end man kan se, må gruppen dykke ned, og forsøge at klarlægge hvilke af disse mekanismer og strukturer, der vil være udløsende for medarbejdernes trivsel. Og man kan på bagrund af dette undersøge hvorvidt det er udefrakommende mekanismer og strukturer, som der påvirker Lundbecks medarbejdere mest, eller om det er de interne. Filosofisk hermeneutik Hermeneutikken - i relation til verden to Gadamers filosofiske hermeneutik mener at en forsker ikke kan stille sig uden for sine forforståelser og dermed være objektiv, men derimod altid vil være subjektiv. Dette skyldes forskerens forforståelser som er skabt gennem dennes historiske forudsætninger. Forskeren skal medbringe disse forforståelser, men gennem et åbent sind, forsøge at tilegne sig ny 25

26 viden om objektet og dermed udvide sin horisont. Formålet for forskeren er at skabe ny viden for at opnå en horisontsammensmeltning, for derved at kunne sætte sig i objektets sted. Hermeneutikken vil i projektet blive brugt til at komme ned på det dybe niveau, og dermed se det der ikke ligger lige for. Det vil blive brugt som et redskab til at udvide gruppens horisont og forhåbentligt gøre det nemmere at sætte sig i medarbejderne i Lundbecks sted. I Gadamers filosofiske hermeneutik er forskeren en del af forskningen, og kan ikke betragte sig selv som objektiv. Forskeren må bringe sine forforståelser med ind i sin forskning, for på denne måde at skabe grundlaget, for det man vil undersøge (Juul, 2012: 122). Ifølge Gadamer kan forskeren ikke betragtes som objektiv, idet denne altid vil bringe sine historiske forudsætninger med sig. Det er disse forudsætninger eller forforståelser som er afgørende, for hvad forskeren kan forstå og er i stand til at fortolke (Ibid: 122). Det handler altså om at skabe en vej mellem subjekt, altså forskeren, og objektet, det forskede. Man søger altså at fortolke objektet ved hjælp af den viden som subjektet allerede har. Gadamer beskriver at forforståelser ikke nødvendigvis er en negativ holdning til objektet, men snarere den viden som subjektet allerede har om feltet. Det betyder egentlig bare at forskeren bruger den viden han har, til at danne grundlag for projektet. Gadamer mener at disse forforståelser er grundlæggende for forskerens projekt, idet det er disse, der danner grundlag for hvilket spørgsmål der kan stilles (Juul, 2012: 123). Han mener dog også at der skal skelnes mellem produktive fordomme, som gør det muligt at få forståelsen, og de forforståelser der medfører forståelser og dermed står i vejen for forståelsen (Juul, 2012: 124). Det er derfor vigtigt at en forsker kender sine forforståelser og kunne skelne mellem dem, da man så ifølge Gadamar kan finde frem til hvilke der skal bevares og hvilke der skal gå til grunde (Juul, 2012: 124, 125). Denne forståelse af forforståelser handler, ifølge Gadamer, om at kunne sætte sig i andres sted også kaldet applikation. For at kunne fortolke objektet og dennes forforståelse, må forskeren sætte sig i objektets sted og forsøge at få forståelse for, hvorfor denne tænker som den gør (Juul, 2012: 125). Applikation handler for Gadamer, om muligheden for at 26

27 udvide sin horisont med ny viden. Idet at forskeren altid må sætte sine forforståelser i spil og få nye perspektiver og nuancer, vil dennes horisont konstant udvide sig. Udvidelsen af horisonten vil medføre en horisontsammensmeltning, hvilket ifølge Gadamer ikke er en enighed i meninger og holdninger, men blot evnen til at forstå hinanden. Forskerens rolle er derfor ikke at skabe eller beskrive en sandhed, eller ændre holdninger, men at kaste lys over og give indsigt i problematikken (Juul, 2012: 126). Forskerens rolle er, i modsætning til i positivismen, at fortolke og forstå meningsful de fænomener i deres naturlige sammenhænge. At gå fra et sæt af forforståelser til nogle nye, ved konstant at udvide sin horisont med ny viden ved at sætte sine forforståelser i spil (Juul, 2012: 128). Hermeneutik i relation til projektet Den filosofiske hermeneutik vil i projektet blive anvendt for at sætte gruppens forforståelser i spil i forskellige problemstillinger vedrørende Lundbeck og dens produktion af antidepressiverne Cipralex og Lexapros etiske dilemmaers indflydelse på Lundbecks medarbejdere med særlig fokus på Lundbecks interne CSR politikker. Den viden gruppen kan opnå gennem filosofisk hermeneutik, er en subjektiv og fortolket viden. Viden opnået gennem denne tilgang kan ikke efterprøves med samme resultat, da det ikke er muligt at sætte sig i gruppens sted og gentage interviewene og undersøgelsen med samme forforståelser. Dette er et af problemerne ved den filosofiske hermeneutik, altså at den ikke er evidensbaseret, og dermed ikke kan efterprøves af andre, da det er viden baseret på fortolkning af forforståelser, holdt op mod den valgte teori og empiri. Figur 3: Gadamers hermeneutiske cirkel. Forforståelsen sættes i spil overfor empiri og teori for udvide horisonten for til sidst at revidere forforståelserne (Fredslund, 2012, 3) 27

28 Via ovenstående hermeneutiske cirkel, vil gruppen teste de førnævnte forforståelser via en konstant pendling mellem helheden, det vil sige at medarbejdernes etiske dilemmaer, ved at identificere sig med en virksomhed som Lundbeck, som fremstiller lykkepiller. Altså, Lundbecks CSR politikker, i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere (Juul, 2012: 110, 111). Ydermere lægger den op til en subjektiv fortolkning, af meningsfulde fænomener. I forbindelse med projektet, vil gruppen derfor benytte sig af kvalitative interviews af Lundbecks medarbejdere. Gruppens fortolkninger og tanker i forbindelse med interviewene vil danne grundlag for projektets analyse, og dermed projektets endelige konklusion, dog med det i mente at man ikke kan nå evidensbaseret sikker viden. Der kan kun opnås subjektive fortolkninger af de analyserede fænomener. I generel forstand vil gruppens fortolkninger altid være til diskussion og debat, da andre med anderledes forforståelser, ikke vil kunne gentage gruppens specifikke undersøgelser og fortolkninger, da gruppens fortolkninger skabes, i et konstant samspil mellem materialet og gruppen. 28

29 Designfigur Hvordan agerer Lundbeck, trods dårlig omtale i medierne, som den gode samfundsborger. Og har det konsekvenser, på kommende og nuværende medarbejders lyst, til at arbejde i virksomheden? Problemformulering Hvad er Lundbeck og hvilken problematik har fyldt mest i medierne, og hvilke CSR initiativer benytter de for at agerer som den gode samfundsborger? Første verden Reale niveau Hvilke teorier kan forklare Lundbecks evne, til at give kommende og nuværende medarbejdere lyst til at arbejde i virksomheden? Analytiske niveau Anden verden Teorier Delanalyse CSR CSR Interviews Hvilke muligheder har Lundbeck for at effektivisere deres CSR strategi samt tiltrække og fastholde medarbejdere? Tredje verden Konklusion Perspektivering 29

30 Lundbeckprofil I følgende afsnit vil Lundbecks historie, samt CSR initiativer blive beskrevet, for senere at kunne vurdere og analysere dem i forhold til teori, for at kunne forstå problematikken omkring Lundbeck og tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Lundbecks historie Lundbeck A/S blev stiftet af Hans Lundbeck ( ) i 1915 som et handelskompagni som primært handlede med sukker og sølvpapir, som senere blev suppleret op med kosmetik og medicinalprodukter. Virksomheden startede i slutningen af 1930 erne med at, supplere handelen med udvikling og produktion af medicinalprodukter. I starten var det produkter mod urinvejsinfektion og sår, men efter Hans Lundbecks død i 1943, bliver forskningen i medicinalindustrien intensiveret og firmaet fokuserer på psykofarmaindustrien. Dette resulterer i 1959 i lanceringen af Truxal, et lægemiddel mod skizofreni, der opnår stor succes. Dette medførte at Lundbeck udvidede med kontorer verden over, og i 1970 erne vælger Lundbeck, at frasælge de andre forretningsområder, for at kunne fokusere på forskning i medicinalindustrien. I næste årti vælger Lundbeck samtidig at differentiere sig inden for dette felt, for at øge konkurrenceevnen, og dermed fokusere udelukkende på forskning samt udvikling af produkter inden for centralnervesystemet. Det første produkt mod depression også kaldet lykkepiller, Cipralex blev lanceret i 1989, og blev en enorm succes for Lundbeck, der gennem næste årti opruster kraftigt, blandt andet i USA og Europa. Målet var at blive den dominerende virksomhed, inden for produktionen af antidepressiver. Lundbeck blev i 1999 noteret på den Københavnske fondsbørs og 70 % af aktierne er til dato ejet af Lundbeckfonden, der blev stiftet af en af de tidligere ejere Grethe Lundbeck (Lundbeck 1, 2012). Efter årtusindeskiftet udvikler virksomheden flere nye produkter, til blandt andet Alzheimers og Parkinsons syge, samt en ny udgave af lykkepillen Lexapro. Disse produkter har bidraget til stigende omsætning der i 2011 lå på 16 milliarder kroner. Dette gør virksomheden til Danmarks 24. største målt på omsætning (Woldenhof, 2011). Størstedelen af Lundbecks salg kommer fra antidepressivmidlerne Cipralex og Lexapro. Disse to lægemidler står til sammen for over halvdelen af Lundbecks samlede årlige omsætning. Virksomhedens største marked er Europa, men de har også et solidt fodfæste på det amerikanske marked (Lundbeck 30

31 Investor, 2012). Lundbeck beskæftiger cirka 6000 medarbejdere fordelt på 57 lande. Af de dem er 2000 ansat i Danmark, fordelt på hovedkontoret beliggende i Valby, samt en afdeling i Lumsås i Nordvestsjælland der hovedsageligt består af forskning og lager (Lundbeck 2, 2012). Virksomheden forudses i de kommende år, at blive stillet over for nogle store problemer, da patenterne på deres vigtigste produkter står til at udløbe. Dette vil gøre at andre virksomheder, frit kan kopiere medicinen. Dette øger vigtigheden af Lundbecks forskning og udvikling af nye produkter, som kan holdes inden for patent og dermed ikke vil være mulige at kopiere (Svansø, 2012). Lundbeck skriver på deres hjemmeside at deres mission i virksomheden er at forbedre livskvaliteten for mennesker der lider psykiatriske og neurologiske sygdomme (Lundbeck 3, 2012). Dog er virksomheden, som aktieselskab også nødt til at skabe et overskud på bundlinjen, og et stigende salg af lykkepiller bliver, når regnskabet skal fremlægges betegnet, som en positiv ting. Lykkepiller Der er i Danmark sket et voldsomt stigende forbrug af lykkepiller det sidste årti, og det nærmer sig at 10 % af befolkningen indtager antidepressiv medicin, hvilket er højere end noget andet land i verden (Madsen, 2007). Lykkepiller er ikke uden bivirkninger og kan i værste tilfælde medføre større lyst til selvmord og kan være vanedannende. Siden 2006 har det været muligt at give medicinen til børn ned til 8 år (Wedel-Ibsen, 2010). Medierne har fået øje på problematikken og dækker denne negativt, med fokus på at lægerne giver medicinen ud for tidligt i deres sygdomsforløb. Nogle læger påpeger at der findes andre muligheder for behandling, så som terapi og samtale, som kunne være en bedre løsning, for at folk ikke risikerer afhængighed. Dermed mener flere læger at deres kollegaer er alt for hurtige til at udskrive medicinen (Jensen, 2012). Nogen hævder samtidig, at lægerne bliver betalt af medicinalvirksomhederne for at udskrive deres produkter. Blandt andre politikeren Frank Aaen fra Enhedslisten, der er aktionær i Lundbeck hævder, at virksomheden havde 4000 læger ansat til at markedsføre den antidepressive pille Cipralex (Wedel-Ibsen, 2010). Eva Bøge, ansat i Lundbeck, forklarer, hvordan hun selv ofte møder mennesker med en meget negativ holdning til medicinalindustrien, og som mener at Lundbeck kun er ude på at tjene penge og ikke hjælpe mennesker. Hun medgiver at hun tidligere havde den samme 31

32 indstilling inden hun blev ansat. Ansættelsen i Lundbeck gav hende, som hun selv siger: et mere realistisk indblik i medicinalindustrien gennem sit arbejde (Fergo, 2008). Eksemplerne på modstandere af medicinen, er med til at skabe et negativt syn i samfundet på Lundbeck der samtidig, for at blive ved med at udvikle konkurrencedygtig medicin, er nødt til at kunne tiltrække og holde kvalificerede medarbejdere. Virksomhedsværdier og CSR Lundbeck har defineret en række virksomhedsværdier som de brander gennem deres organisation. En af disse værdier er: Vær ansvarlig Gør det rigtige (Lundbeck 3, 2012). Lundbeck skriver yderligere, at det forventes, at medarbejdere gør det rigtige samt handler og agerer ansvarligt overfor miljøet, kollegerne og ikke mindst samfundet. I forbindelse med den øgede fokus på virksomheders sociale og bæredygtige indsats, også kaldet CSR, har Lundbeck igangsat en række initiativer både internt og eksternt. Internt giver virksomheden deres medarbejdere mange frynsegoder og forsøger at skabe et godt arbejdsmiljø. Lundbecks egen specialist i arbejdsret, Anette Mortensen, udtaler selv, at de bruger frynsegoder til både at tiltrække, men også til at fastholde medarbejdere. Hun udtaler: (..) Og der ved vi, at fastholdelseseffekten ved frynsegoderne er stor, fordi det giver mere tilfredse medarbejdere (3F, 2007). Lundbeck har stor fokus på medarbejdernes trivsel. Af frynsegoder kan nævnes: svømmehal, motionscenter, psykologhjælp, influenzavaccinationer, efteruddannelse, sundhedsforsikringer, massageordning, medarbejderforsikringer, vinklub, kunstklub, personalefester med videre (Fergo, 2008). Der er ydermere eksempel på at en medarbejder fik konstateret ADHD, hvorefter personen gik til Lundbeck, da udgifterne til medicinen ville være en for stor økonomisk byrde. Lundbeck indvilgede i, at betale for medicinen for et år frem. En anden medarbejder, tillidsrepræsentant Kim Klitgård, udtaler at han endnu ikke, kender til episoder hvor ansatte hos Lundbeck har haft brug for hjælp og så ikke fået det (3F 2, 2007). At virksomheden satser massivt på CSR internt i organisationen viser sig i flere undersøgelser, som placerer Lundbeck over gennemsnittet når man måler den generelle CSR-strategi, både overfor andre medicinalvirksomheder, men også danske virksomheder 32

33 generelt (CSR-hub, 2012). Dog viser en undersøgelse omkring nyuddannede erhvervsorienterede kandidaters lyst til at arbejde i de forskellige store danske virksomheder, at Lundbeck ligger langt efter sin største konkurrent Novo Nordisk. Novo Nordisk kommer på en tredje plads mens Lundbeck er at finde på en seksogfyrrende plads. Samme undersøgelse viser at hvis man spørger ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, kommer Novo Nordisk ind på en suveræn første plads, mens Lundbeck igen er langt efter på en fjortende plads (Dansholm, 2012). Det er dog ikke lutter grønne skove for Lundbeck, hvad angår ekstern CSR. Medicinalindustrien har haft et negativt renommé i mange år, blandt andet ved sagen, hvor 40 medicinalgiganter, nægtede sydafrikanske AIDS patienter at bruge billigere kopimedicin (Information, 2001). De har haft flere uheldige sager med deres produkter herunder sagen om Nembutal som blev brugt til henrettelser i USA, hvor Lundbeck blev tvunget til at stoppe salget til de amerikanske myndigheder efter stort pres fra samfundet. Samtidig er der den udtalte negative stemning i medierne, om deres hovedprodukt, de antidepressive piller. Der findes dog undersøgelser omkring mediernes holdningsmæssige standpunkt, som giver Lundbeck en kedelig sidsteplads omkring CSR omtale. Samme undersøgelse placerer, Danmarks anden medicin gigant, Novo Nordisk i toppen (Infomedia, 2011: 1). Lundbecks eksterne CSR sker hovedsageligt gennem Lundbeckfonden, som ejer 70 % af aktierne i selskabet. Fonden har en formue på ca. 28,5 milliarder kroner og er dermed en af Danmarks største fonde, med investeringer i flere selskaber, herunder Falck i omegnen af 10 milliarder kroner (Breinstrup, 2012). Lundbecks eksterne CSR, som sker gennem fonden, går for det meste til forskning og uddannelse på danske universiteter. Fonden støtter forskning indenfor områder, som sundhedsvidenskab samt naturvidenskab, med særlig fokus på områder som neurovidenskab og psykiatri. Der blev i 2011 uddelt 504 millioner kroner fordelt på de ovennævnte områder (Lundbeckfonden, 2012). Ydermere har fonden stiftet et selskab, Lundbeckfond Ventures som skal investere op til 1 milliard kroner i danske biotek virksomheder, altså virksomheder som forsker aktivt i nye medicinal produkter (Business, 2012). Ydermere består selve Lundbecks sociale ansvarlighed omkring virksomhedens forretningsprocesser. Det vil sige at man i Lundbeck arbejder med etiske retningslinjer op 33

34 gennem deres værdikæde, det kan blandt andet være CO 2 reduktioner, energihensyn, regler om dyreforsøg og krav til underleverandører omkring arbejdsforhold og lønvilkår (Lundbeck 4, 2011). Delkonklusion Afsnittet viser at Lundbeck er en solid spiller i medicinalbranchen, med en milliard stor omsætning baseret på salg af lykkepiller. På trods af Lundbecks kraftige CSR initiativer både internt og eksternt i virksomheden, bliver de ofte udstillet negativt i pressen. Dette står i kontrast til Novo Nordisk, som på baggrund af statistisk materiale, ser ud til at vinde kampen om de bedste medarbejdere. Dette ses ud fra Lundbecks betydeligt dårligere placering i forhold til Lundbeck over hvor nyuddannede helst vil arbejde. Fejler Lundbecks CSR strategi eller er problematikken omkring lykkepiller et for stort etisk dilemma set i samfundet? Teorier Carrolls Carrolls fire CSR niveauer vil blive brugt til at belyse hvilket niveau af CSR som Lundbeck engagerer sig i, og kortlægge hvor Lundbeck befinder sig i pyramiden med de CSR initiativer som de benytter. Yderligere vil den blive brugt til at belyse eventuelle problematikker omkring virksomheden, for derved at kunne forholde sig til problematikken omkring dét at tiltrække og fastholde medarbejdere. CSR og etisk virksomhedsledelse CSR er en forkortelse for corporate social responsibility og er et udtryk for virksomhedens sociale ansvar. Det er altså et udtryk for virksomhedens evne til at handle som en ansvarlig organisation overfor alle, også andre end sine interessenter (Rendtorff, 2011, 111). Især i EU, har der været en tendens til at betragte CSR som noget frivilligt og dermed som noget der går ud over virksomhedernes øvrige juridiske og økonomiske ansvar. CSR er derfor ofte betragtet som udelukkende etisk fundamenteret og dermed tæt forbundet med værdibaseret ledelse, da dette er kendetegnet ved indre motivation. Det handler altså om at virksomheden handler etisk uden at have en grundlæggende juridisk eller økonomisk 34

35 forpligtigelse til det. Dog kan man argumentere for at en virksomhed ikke kan handle frivilligt i den forstand, at det er et vilkårligt etisk ansvar der hviler på dennes skuldre, men mere et grundlæggende etisk ansvar (Rendtorff, 2011, 112, 113). Dette grundlæggende etiske ansvar skal ses i lyset af de fire grundlæggende dimensioner (Rendtorff, 2011, 113). Archie B. Carroll forsøger at samle begrebet social ansvarlighed i en pyramide med fire dimensioner, hvor de to nederste niveauer, økonomisk og juridisk er nødvendigheder, mens det etiske niveau er forventet, og det fjerde og sidste niveau er ønskeværdigt. Figur 4: Denne pyramide viser Carrolls fire niveauer: økonomiske, juridiske, etiske og det filantropiske (Carroll, 1991). Virksomheden skal opfylde niveau et for at komme til næste niveau og så videre. Her har virksomheden som hovedansvar, at bevare et økonomisk ansvarligt forhold overfor alle interessenter. Virksomheden skal her handle ud fra Milton Friedman s tese om, at en virksomhed i bund og grund altid skal skabe overskud på bundlinjen, og at dette er et socialt ansvar som virksomheden har i forhold til at holde samfundsøkonomien kørende (Friedman, 1970). Herefter kan virksomheden stilles til ansvar for det juridiske. At virksomheden overholder regler og love både statsligt, regionalt og internationalt. Det er vigtigt at virksomheden tager sine retslige forpligtigelser alvorligt og gør alt for at leve op til dem på bedste vis. Dette betyder også at der eksempelvis ikke udnyttes smuthuller i reglerne 35

36 (Rendtorff, 2011: 114). Den tredje dimension er det etiske og skal betragtes som det niveau, som går ud på at vurdere, hvorvidt de to tidligere niveauer tjener et etisk formål, altså er etisk ansvarlige og ikke tjener til virksomhedens formål på bekostning af andre. Her er det de etiske principper som ligebehandling og integritet der giver legitimitet til respekten og almindelige etiske kodekser (Ibid). Det fjerde og sidste niveau er det filantropiske, og dette niveau ligner mest det frivillige perspektiv som EU betragter CSR som. Her går virksomheden udover egen vinding og ansvarsområder, og hjælper andre på en ansvarlig måde der tjener det fælles bedste. Her kan virksomheden handle både internt og eksternt og er motiveret af samfundets forventninger til virksomhedens handlinger om at fremme det fælles gode (Ibid). På trods af at det er vigtigt for en virksomhed at bevæge sig på det filantropiske niveau for at vise at de er en god samfundsborger, kan der nemt være skjulte dagsordner på de forskellige niveauer som Carroll beskriver. De færreste virksomheder vil være filantropiske uden at have en form for bagtanke, hvad enten det er et økonomisk perspektiv eller branding af image. Dette ses også på det etiske niveau, da virksomheder ikke har motivation til at være etisk korrekte, hvis ikke samfundet kræver det gennem lov og moral, da samfundets krav kan være omkostningsfulde og svække virksomhedens konkurrenceevne. Juridisk set kan en global virksomhed have svært ved at indrette sine produkter til lovene og moralen i de enkelte samfund, da disse kan variere meget fra kultur til kultur. Ser man på en velfærdsstat som Danmark, kan der argumenteres for at der efterhånden er et højt niveau af medarbejderetik. Dette skal ses i lyset af fagforeninger og dermed et meget ordnet og organiseret arbejdsmarked med gode forhold. Det handler derfor mere og mere om hvordan medarbejderen har det på arbejdspladsen i forhold til om han eller hun føler sig meningsfuld og dermed motiveret til at gå på arbejde. Det er derfor blevet meget vigtigt hvordan en medarbejders muligheder for at skabe sin egen identitet på arbejdspladsen er, da dette giver et vist niveau af selvrealisering (Rendtorff, 2011: ). Delkonklusion Carroll mener at en virksomhed skal en virksomhed skal opfylde alle fire niveauer for at være en god samfundsborger. Dog kan der rejses tvivl ved de forskellige niveauer, eksempelvis 36

37 kan der være forskellige opfattelser af etik og moral, og til hvornår ting sker på bekostning af andre. Er det derfor overhovedet muligt for en virksomhed at bevæge sig på det filantropiske niveau, uden at have en økonomisk gevinst som bagtanke, da det økonomiske niveau er selve fundamentet i Carrolls pyramide. Stakeholderteorien Teorien vil blive brugt til at se på hvilke interessenter der er vigtige i Lundbeck, samt om deres fokus ligger på den rigtige interessent og dennes behov. I modsætning til Friedman, der mener at virksomhedernes hovedansvar ligger i at skabe vækst og overskud for på denne måde at bidrage til samfundet, mener Freeman at man skal inddrage mere end blot aktionærer og investorer for at sikre virksomheden en bæredygtig fremtid. Her gælder det mere om at inddrage alle former for interessenter i en dialog om virksomhedens strategi, med henblik på, at dette skaber et økonomisk overskud i sidste ende (Rendtorff, 2011: 145, 146). Der gøres altså op med Friedmans teori om at virksomheden sociale ansvar udelukkende bør bestå i at skabe økonomisk overskud. Freeman mener at virksomhedernes sociale ansvar ligger udover det økonomiske, og at de skal bruge deres ressourcer og position i samfundet til at være politiske, samt skabe vækst i samfundet og at være den gode samfundsborger ved at tage socialt ansvar. Dette gøres som sagt, ifølge Freeman, ved at inddrage alle interessenter, som også indebærer fx kunder, medarbejdere og lokalsamfund, i virksomhedens strategi og sikre interessenternes vinding på lige fod med virksomhedens (Rendtorff, 2011, ). Dialogen danner altså grundlag for et samarbejde mellem virksomhed og interessenter, hvor der reflekteres over handlinger og beslutninger i forhold til virksomhedens økonomiske, politiske og sociale ansvar. Dette er en nødvendighed for at virksomheden kan agere som en ansvarlig samfundsborger og bidrage til det fælles bedste (Rendtorff, 2011: 147). Ser man på ledelsens evne til at prioritere og udvælge interessenter når de skal forholde sig til dem og integrere dem i virksomhedens sociale ansvar, ser man på både de instrumentelle, 37

38 deskriptive og normative teorier. Den instrumentelle teori tager udgangspunkt i virksomhedens økonomiske grundlag når der laves en sådan analyse, mens den deskriptive teori udelukkende identificere hvilke grupper der må betragtes som interessenter, dog uden at prioritere dem. Den normative teori beskriver både hvilke interessenter der er, samtidig med at den tager stilling til hvilke der er relevante at tage med i virksomhedens betragtning, når der ses på virksomhedens sociale ansvar. Stakeholderteorien indeholder elementer af alle tre, da denne går ud over kun at beskrive og også vurdere de relevante teorier, men også forsøger at forklare og inddrage interessenterne i virksomhedens sociale ansvar (Rendtorff, 2011: 150,151). Når man prioritere interessenterne er der tre forhold som er relevante. Det første er interessentens evne til at påvirke virksomheden, det andet er hvor legitimt forholdet mellem interessenten og virksomheden er og det tredje er hvor meget kravene fra interessenten haster i forhold til virksomheden. Vurderingen af disse tre afgør hvilke interessenter der må prioriteres højest når man ser på virksomhedens sociale ansvar (Rendtorff, 2011: 151). Delkonklusion Det kan være svært for en virksomhed at holde fokus på andre interessenter, som fx medarbejderne, når aktionærerne forventer overskud og afkast. Kan virksomheder have tendens til at tænke mere på aktionærernes behov om overskud og afkast, end på dem som egentlig skaber værdien, nemlig medarbejderne? Daniel Terris Der vil i dette afsnit blive redegjort for en teori af Daniel Terris (1959-). Terris er direktør ved det Internationale Center for Etik, retfærdighed og offentlig liv. Han er ydermere forfatter af bogen Ethics at Work, Creating Virtue in an American Corporation, hvor han beskriver, hvordan en virksomhed rent etisk bør opfylde fem punkter for at kunne opnå legitimitet og følge etiske handelsretningslinjer, for derved at statuere sig som en god samfundsborger (Brandeis University, 2010). Disse fem punkter vil der blive redegjort for, for at kunne kategorisere Lundbecks CSR initiativer, og analysere dem ud fra forskellige etiske retningslinjer, for på den måde kunne give et bud på hvilken CSR Lundbeck primært benytter for at kunne statuere sig som en god samfundsborger. 38

39 The sins of the tycoon Denne indgangsvinkel advokerer for at det er store virksomheder eller virksomhedsledere der har enorm magt i samfundet (Terris, 2005: 20, 21). En Tycoon er en stærk leder, som eksempelvis John. D. Rockefeller ( ), som siges at være en af historiens rigeste mennesker som havde et oliemonopol og kunne derfor betragtes som en tycoon, altså en mand med enorm magt gennem sin virksomhed (Terris, 2005: 26). Således er dette punkt fra Terris fem punkter det, som beskæftiger sig med, i hvor høj grad en virksomhed er bevidst omkring ansvaret og etikken fra ledelsens side. Hvis samfundet mister tilliden til virksomheden, kan ejerne derfor prøve, at genskabe tilliden ved at skifte ud i den øverste ledelse (Terris, 2005: 20, 21). Business conduct in the industry market Terris anden opfattelse af virksomhedsetik ligger vægt på, hvordan en virksomhed agerer inden for samfundet og lovens rammer, eller hele den etiske norm i dens branche. Denne tilgang advokerer for, at der både inden og udenfor virksomheder findes folk som ønsker regulering, både poltisk og økonomisk. Altså at virksomheden i nogle tilfælde selv tager initiativet til, at føre en ansvarlig og etisk forretning. Ydermere er der et fokus på at konkurrerende virksomheder, kan begrave stridsøksen i kampen om markedsandele for, til en vis grænse, at samarbejde om at opnå etiske politikker, med henblik på at statuere sig som en virksomhed som samfundet kan betragte som værende en god samfundsborger (Terris, 2005: 21). Putting workers first Tredje vinkel i Terris virksomhedsetik ligger fokus på medarbejderne i en virksomhed, da mange udefrakommende kan være tilbøjelige til at dømme en virksomhed, udelukkende ud fra hvordan den behandler sine medarbejdere. Terris advokerer for, at blandt andet trivsel, arbejdsmiljø, arbejdsvilkår samt et godt forhold mellem ledelse og arbejdskraft er en stor del, af virksomhedens image. Senere har ligestilling haft indflydelse på, hvordan en virksomhed bliver set af samfundet. Det er derfor vigtigt for en virksomhed at have en stærk intern CSR profil overfor medarbejderne, for derved at kunne fremstå som en god samfundsborger (Terris, 2005: 21, 22). Dette punkt kan, set med danske øjne, godt virke som en selvfølgelighed, men det skyldes, at der har været, og er meget, stor fokus på 39

40 arbejdsvilkår. Dette står også i tråd med at fagforeningerne står stærkt i det danske samfund. Social responsibility En fjerde og uundgåelig del af virksomhedsetik er hvordan en virksomhed agerer både lokalt, nationalt og internationalt. Virksomheden bliver derfor betragtet som en del af samfundet, hvilket medfører et ansvar. I starten var fokus rettet mod de miljømæssige konsekvenser som virksomhedens produktion medførte, men efter CSR-begrebet kom frem, blev fokus rettet mod at virksomhederne forventes at være ansvarlige i samfundet med eksempelvis støtte til velgørende formål (Terris, 2005: 22). The perils of profits Femte og sidste del af Terris fem punkter indenfor virksomhedsetik, handler om hvordan man opnår profit. Produkterne som en virksomhed sælger, skal derfor være etisk korrekte. Et eksempel på et firma der leverede uetiske produkter kunne være en våbenproducent eller Lundbeck med Nembutal. Her ville det være svært at opfatte virksomheden som den gode samfundsborger, da de tjener penge på andres lidelser. En virksomhed som danske Vestas, ses som en virksomhed, der genererer profit på at være leverandør af grøn energi, hvilket gavner samfundet og miljøet. Ydermere mener Terris at virksomheder skal være gennemsigtige det vil sige at man skal kunne kontrollere dem for snyd herunder skatteunddragelse. (Terris, 2005: 22, 23). Delkonklusion Terris beskriver hvordan en magtfuld virksomhed af samfundet bliver betragtet som en der bør støtte velgørende formål, for på denne måde at fremstå som en god samfundsborger. Hvis en virksomhed agerer ud fra disse fem punker vil den altså leve op til samfundets normer og moraler. Men gælder disse normer i alle kulturer og inden for alle virksomheder? Kan et aktieselskab skifte ledelse så det er muligt at få denne ledelse til at fremstå som en magtfuld leder på trods af, at der ikke er én bestemt leder som ejer virksomheden som i tilfældet med John D. Rockefeller? Terris mener også at medarbejdernes er vigtige for at få virksomheden til at fremstå positivt udadtil, hvilket gør arbejdsvilkår og intern CSR til vigtige 40

41 redskaber, men at man stadig også bør fokuserer på profit for at skabe en økonomisk bæredygtig virksomhed. Delanalyse I følgende analyse vil vi sammenholde empirien op imod den valgte teori, for at kaste lys over hvor Lundbecks problemer med CSR i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere ligger. Carrolls fire ansvarsniveauer Kigger man på Lundbeck ud fra Carrolls pyramide med de fire ansvars niveauer springer det tydelig i øjnene at Lundbeck kan placeres i alle fire niveauer. Som Carroll viser i sin pyramide er selve fundamentet det økonomiske ansvar. Ud af dette niveau er det åbenlyst at Lundbecks økonomiske ansvar består i at skabe overskud som kan beskattes og bruges til at udvikle og opretholde samfundet. Milton Friedmans citat er meget rammende: The social responsibility of business is to increase its profit (Friedman, 1970). Ydermere består Lundbecks ansvar i at beskæftige 6000 ansatte herunder 2000 i Danmark. Dermed er der 2000 danskere som får deres levebrød af at arbejde i virksomheden. Det andet niveau i Carrolls pyramide er virksomhedens juridiske ansvar. Samfundet forventer at Lundbeck følger og overholder de til enhver en tid gældende love og regler. På trods af at Lundbeck er blevet, og bliver, kritiseret for deres lykkepiller bryder de ikke loven og derved følger Lundbeck Carrolls andet niveau. Ydermere kan Lundbeck derved ikke alene stilles til ansvar for eventuelle bivirkninger og forkert udnyttelse af deres produkter. Det trejde niveau, det etiske, kan ses i Lundbeck som noget de forsøger at opnå gennem en kraftig CSR profil. Dette ses blandt andet ud fra udsagnet om at Lundbeck trak deres epilepsisprøjte, Nembutal, tilbage, da den blev brugt til, ifølge dansk standart, uetiske formål i USA. På trods af at Lundbeck ikke direkte kunne stilles til ansvar for brugen af Nembutal, valgte de at trække det tilbage, da det forargede mange mennesker i Danmark som mente at brugen var uetisk. Yderligere finder mange det uetisk at tjene penge på Nembutal, da det 41

42 forventes at de ikke tjener penge på bekostning af andre, hvilket kan føres tilbage til Carrolls første niveau, hvor man altid skal have en økonomisk bæredygtig virksomhed. Lundbeck har gennem sine CSR strategi formuleret etiske retningslinjer for deres forretningsprocesser gennem hele værdikæden (Lundbeck 4, 2011). Yderligere kan Lundbecks etiske ansvar ses i forholdet til deres medarbejdere, som via deres fagforeninger er sikret etiske forsvarlige forhold på arbejdspladsen. På trods af at det umiddelbart virker som om Lundbeck agerer som en god samfundsborger, kan dette ses fra flere vinkler. Lundbeck overtrådte ikke nogen umiddelbare love, idet at de solgte Nembutal til dødsgangen i USA. Lundbeck trak ikke produktet tilbage med det samme, og en økonomisk bagtanke kan ligge bag, idet at det kan være dyrt at trække et produkt tilbage, samt produktet Nembutal har bidraget positivt til Lundbecks marginer. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved hvorvidt Lundbeck overholdte den etiske morale i Danmark, idet at de solgte produkter med formålet at slå ihjel, hvilket set med danske øjne er utilgiveligt. Carrolls sidste niveau er det filantropiske, hvor Lundbeck går udover deres økonomiske, juridiske og etiske ansvar. Dette gøres blandt andet gennem Lundbeckfonden, som står for hoveddelen af Lundbecks eksterne CSR. Her støttes en lang række forsknings og uddannelsesmæssige projekter. Dette gavner ikke Lundbeck direkte økonomisk da det ikke kan ses på bundlinjen. Dog sikrer det Lundbeck adgang til de dygtigste forskere samt en indsigt i den nyeste forskning. Som tidligere nævnt kan det derfor være svært for en virksomhed at se ud over egen vinding og dermed være fuldt ud filantropiske. Lundbeck støtter også flere lokale projekter og foreninger i Lumsås for at sikre et lokalt foreningsliv. Dette gavner medarbejderne i Lundbeck, som bor omkring Lumsås, uden egentlig at give noget direkte til Lundbecks bundlinje. Lundbeck agerer altså her som den gode samfundsborger, ved at fremme udviklingen og give noget tilbage til samfundet. Internt sørger Lundbeck for at hjælpe sine medarbejdere i tilfælde af sygdom, hvilket kan ses i tilfældet med medarbejderen med ADHD, som fik et års behandling betalt af Lundbeck (3F, 2007). Samtidig forsøger Lundbeck at fremme en sund livsstil blandt medarbejdere, ved eksempelvis at have lave sunde frokostordninger, svømmehal og fitnesscenter. Dette giver 42

43 også medarbejderne et positivt syn på Lundbeck, da de føler at den er ansvarlig over for dem. Ved at have disse ordninger føler medarbejderne sig værdsat og som tidligere beskrevet bruger Lundbeck denne kraftige interne CSR både til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Freemans stakeholder teori Hvis man anskuer Lundbeck i forhold til Freemans stakeholder model, er det tydeligt at der er mange stakeholders som er sat i forbindelse med Lundbeck. Her kan nævnes: medarbejderne, aktionærerne, patienterne, lægerne, staten og underleverandører. Det er tydeligt at Lundbeck hjælper mennesker som lider af psykiske sygdomme med deres antidepressiver. Derved kan man med det samme sige at staten får gavnlig effekt af Lundbecks produkter, da patienterne bliver hjulpet tilbage på arbejdsmarkedet. Det er tydligt at der er mange uden for Lundbeck der bliver påvirket af deres virke i samfundet. Som tidligere beskrevet er der tegn på at mange Lundbeck ansatte føler sig stigmatiseret af udefrakommende, grundet deres produktion af lykkepiller. For Lundbeck betyder medarbejderne meget, da de er afhængige af deres produktive virke, hvilket kan begrunde hvorfor Lundbeck har så kraftig fokus på intern CSR. Man kan derfor sige at medarbejderne i Lundbeck er en af de væsentligste stakeholders. Der kan derimod argumenteres for at medarbejderne ikke føler sig værdsat eller anerkendt, hvilket kan skyldes at Lundbeck er underlagt pres fra mere magtfulde interessenter som eksempelvis aktionærerne. Daniel Terris 5 punkter Der vil i følgende afsnit blive set på Lundbecks etiske og uetiske tiltag som er observeret gennem det foreløbige projekt. De vil blive kategoriseret i Daniel Terris fem punkter, for derved at give et oveblik over hvilke former for virksomhedsetik, Lundbeck benytter sig af. Til sidst vil Lundbecks initiativer og Terris fem punkter blive sammenlignet, for at give et bud på om de agerer som den gode samfundsborger. Sins of the Tycoon Ud fra Lundbecks profil kan vi se at Lundbeck er ejet af en fond, Lundbeckfonden. Der er derfor ikke nogen enkelt leder der sidder på alle beslutninger. Dette kan få Lundbeck til at fremstå som et mindre magtfuldt firma, da der netop ikke sidder en dominerende leder med 43

44 magt på højde med eksempelvis staten. Bestyrelsen i Lundbeckfonden er uafhængig af Lundbeck og medlemmerne består af blandt andet overlæger etc. Business conduct in the in the industry market Lundbecks konkurrencestrategi, kampen om kopimedicin og bibeholdelse af patent, har fået Lundbeck til at fremstå som et uetisk firma hvor profitten kommer før de mennesker der ikke har råd til deres medicin. Lundbeck har dog haft loven på sin side, så det er derfor et holdningsspørgsmål om Lundbeck har ageret uetisk, altså som en god eller dårlig samfundsborger. På trods af at Lundbeck ikke bryder hverken dansk eller amerikansk lovgivning ved at sælge medicin, som bliver brugt ved henrettelser, kan dette virke som et brud med samfundsetikken og normerne i det danske samfund. Derudover mener nogle at det er forkert at beskytte medicinalprodukter ved lov eksempelvis med patent. Putting workers first Der er eksempler på at Lundbeck ligger et større fokus internt, altså hos deres medarbejdere. Kim Klitgård udtaler at en medarbejder som fik konstateret ADHD stod dårligt økonomisk, hvor Lundbeck sørgede for at betale for medicinen i et år. Han beskriver yderligere at han aldrig har hørt om en medarbejder som bad ledelsen om hjælp, uden at blive hørt og hjulpet. Ydermere skriver Lundbeck, at alle medarbejderne også har en sundhedsforsikring hvor de kan få behandling hurtigt og effektivt. Lundbeck fokuserer også meget på at forebygge sygdom, ved hjælp af en sundhedsprofil i virksomheden. Det betyder at medarbejderne har mulighed for en sund madordning, fitnessrum, svømmehal, massageordning etc. Dette vil give medarbejderne et godt arbejdsmiljø, og anerkendelse for deres arbejde, for derved at få glade medarbejdere. Disse gode arbejdsforhold vil der blive lagt mærke til i samfundet, især lokalt, da virksomheden kan få et ry for at behandle sine ansatte godt og agere som en god samfundsborger. Ulrik Tinggaard beskriver også hvordan medarbejderne har gode efteruddannelses- og karrieremuligheder gennem et karrierevejssystem. 44

45 Social responsibilty Lundbeck gør flere ting for samfundet både lokalt og internt. For det første sørger virksomheden for mange arbejdspladser i virksomheden, samt arbejdspladser til håndværkere etc. i nærliggende områder, som eksempelvis ved Lumsås i Nordvestsjælland. Det at produktionen stadig fungerer i Danmark har også stor indflydelse for rollen som en god samfundsborger, især i krisetider som nu hvor flere og flere virksomheder rykker til udlandet. Ydermere støtter virksomheden også mange organisationer og projekter gennem Lundbeckfonden, primært inden for eget felt, som eksempelvis forskning i psykiatrien ved Lundbeckinstituttet og videreuddannelse til mange læger og psykologer i hele verden. Samtidig kan alle frit søge legater og støtte til projekter på fondens hjemmeside. The perils of profits Hvis man spørger Lundbeck om de tjener penge på et produkt der er etisk korrekt siger de, at det gør de, og at de prøver at gøre livet bedre for en masse mennesker. Med en vision om at generere et overskud på at hjælpe mennesker, viser det at Lundbeck er en god samfundsborger som tjener sine penge på et etisk korrekt produkt. Men sandheden er ikke altid sort og hvid, og der vil altid være flere sider af en sag. Hvis der ses fra de mennesker der slås med bivirkningers perspektiv kan holdningen være en anden, hvilket kan være årsagen til den skeptiske holdning til Lundbeck i samfundet. Sammenligning af Lundbecks initiativer ud fra Terris fem punkter Ud fra Terris fem punkter kan det ses at Lundbeck delvist lever op til dem alle, for at bevare en god virksomhedsetik og dermed kunne betegne sig selv som en god samfundsborger, som bidrager positivt til samfundet. Dog kan to af Terris punkter diskuteres, da det er et subjektivt holdningsspørgsmål. Det første punkt der kan diskuteres er; business conduct in the in the industry market, da grænsen mellem lov, moral og etik bliver sat i perspektiv. For nogle er det etisk, da Lundbeck følger loven og driver en virksomhed, som skal generere et overskud, hvor det for andre er dybt uetisk, at Lundbeck ikke ønsker at få deres medicin kopieret til den tredje verden, uden at opnå profit. Lundbeck ønsker højst sandsynligt ikke, at investere store summer i forskning, for at andre frit kan kopiere deres produkt i alle lande bagefter. Andet punkt; the perils of profits der kan sættes spørgsmålstegn ved, kan også være grundet delte meninger, da det er subjektivt om Lundbecks indtjening på lykkepiller, er 45

46 et etisk korrekt produkt at generere profit på. Lundbeck advokerer for at de redder liv og hjælper syge mennesker, hvorimod nogen kan sætte større fokus på bivirkninger og unødvendigt brug er lykkepiller, som eventuelt kunne forebygges ved psykologhjælp. Det virker til at Lundbeck sætter størst fokus på at skabe en god arbejdsplads. Hvilket dog kan sætte spørgsmålstegn til undersøgelsen (Dansholm, 2012). Hvor det ses at Lundbeck, blandt nyuddannede, er en upopulær virksomhed med en 46. plads, mod deres konkurrent Novo Nordisk, som er langt foran på en 3. plads. Der kan her stilles spørgsmål til effekten af Lundbecks virksomhedsetiske initiativer og CSR profil, både eksternt, men især internt, da de med et så stort fokus på medarbejdere, ifølge Terris, overholder de virksomhedsetiske initiativer, og derfor rent teoretisk, skulle opfattes som en god samfundsborger. Delkonklusion Lundbeck genererer et overskud som samfundet kan beskatte og bruge til udvikling. Der er 2000 danskere der får levebrød via arbejdet i Lundbeck. På trods af kritik omkring lykkepiller overholder Lundbeck alle gældende love i Danmark, men der kan rejses tvivl om hvorvidt disse love stemmer overens med opinionen i samfundet. På det etiske niveau i Carrolls pyramide, gør Lundbeck hvad de kan, især når de bliver gjort opmærksom på enkelte sager, eksempelvis Nembutal sagen. Der kan igen rejses tvivl om Lundbecks etiske niveau, idet at de ikke trak det tilbage med samme, men først efter folkeligt pres reagerede. Yderligere har de formuleret klare retningslinjer omkring deres etik i værdikæden og forretningsgange, hvilket dog kan skyldes at det kan være en økonomisk fordel. Det kan konkluderes at Lundbeck arbejder på et filantropisk plan ved at støtte mange velgørende formål eksternt via Lundbeckfonden, samt internt ved frynsegoder for dermed at sørge for deres medarbejdere også i tilfælde af sygdom. Det er især her på det fjerde niveau at Lundbeck bruger ressourcer i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere. Det kan konkluderes at frynsegoderne påvirker medarbejderne positivt, og gør dem positivt indstillede overfor virksomheden. Dette hænger sammen med stakeholder teorien som siger, at på trods af at aktionærer og samfundet er vigtige interessenter, så fremgår det af analysen at medarbejderne ses som den mest væsentlige stakeholder. Dette skyldes at Lundbeck er afhængige af medarbejdernes viden og kompetence til at udvikle og producere deres produkter, hvilket igen kan begrunde Lundbecks kraftige interne CSR. 46

47 Gennem Daniel Terris 5 punkter og projektets empiri kan man konkludere, hvordan Lundbeck mere eller mindre opfylder alle virksomhedsetiske krav, for at statuere sig som en god samfundsborger. Der ses specielt en tendens til at Lundbeck sætter størst fokus, på at skabe en god arbejdsplads for dens medarbejdere. Dette kan dog sætte spørgsmålstegn til undersøgelsen (Dansholm, 2012). Her ses det at Lundbeck, blandt nyuddannede, er en upopulær virksomhed med en 46. plads, mod deres konkurrent Novo Nordisk, som er langt foran på en 3. plads. Der kan her stilles spørgsmål til effekten af Lundbecks virksomhedsetiske initiativer og CSR profil både eksternt, men især internt, da de med et så stort fokus på medarbejdere, ifølge Terris, overholder de virksomhedsetiske initiativer, og derfor rent teoretisk, skulle opfattes som en god samfundsborger. Teorier Honneths anerkendelses teori I følgende afsnit vil Axel Honneths anerkendelses teori blive beskrevet, for i analysen at kunne give en fyldestgørende vurdering af medarbejdernes behov for anerkendelse, samt medvirke til at belyse eventuelle krænkelser der påvirker medarbejderne. Honneths teori vil også blive brugt til at fastslå vigtigheden af anerkendelse af Lundbecks medarbejdere i det daglige arbejde, samt konsekvenserne af manglende anerkendelse fra Lundbeck. Axel Honneth (1949-) ses i dag som en af de førende tredjegenerations teoretikere fra Frankfurterskolen, som startede i 1931 med Max Horkheimer. Derudover kan Jürgen Habermas (1929-), Oskar Negt (1934-) nævnes som indflydelsesrige teoretikere af denne skole. Honneths hovedværk Kampf um Anerkennung. Zur moralischen Grammatik sozialer Konflikte opsætter forudsætningerne for menneskets muligheder for selvrealisering. Honneth mener, at et individ ikke kan udvikle sin personlige identitet uden anerkendelse (Willig, 2003: 12). For Honneth eksisterer der tre anerkendelsessfærer, som et individ er nødt til at erkende før det er et helt menneske. De tre sfærere er: privatsfæreren; som er familien og venskaber. Den retslige sfære; samt den solidariske sfære; som er det politiske, kulturelle og det arbejdsmæssige. Honneth definerer tre former for forhold til selvet: selvtillid; som udløses af 47

48 eksempelvis kærlighed, selvagtelse; som rettigheder giver, og endelig selvværdsættelsen; hvor fælles normer og værdier deles i sociale sammenhæng. Honneth mener at man er nødt til at disponere over samtlige tre selver i hver sfærer (Willig, 2003: 14). Den første anerkendelsessfærere er privatsfæreren, som er kærlighed, danner forudsætningen for at subjekter kan opleve intersubjektivt, altså fænomener der foregår mellem to individer. Honneth mener, at subjektet oplever en afhængighed af emotionel støtte og et behov for interaktion med andre subjekter. Honneth siger at et kærlighedsforhold mellem familie, venner og ægtefæller giver symmetriske relationer, hvor det så gør subjektet muligt at etablere fortrolighed med sine værdier og ressourcer for at se dem anerkendt og velmodtaget. Honneth mener at en veletableret relation mellem barn og forældre giver mulighed for subjektet at agere i en konflikfyldt verden. Dette medvirker til at vedligeholde en fundamental selvtillid. Honneth siger at kærlighed og venskab udgør den emotionelle anerkendelse, som giver subjektet mulighed for at udtrykke sig i fællesskaber samt i samfundet (Willig, 2003: 15). Den anden form for anerkendelse kommer gennem subjektets muligheder for selvstændige moralske handlinger. Samfundet har givet alle subjekter universelle rettigheder, eksempelvis ytringsfrihed, hvor det er muligt at opnå selvrespekt samt opnå erkendelsen af, at alle er lige medlemmer af samfundet. Subjektet opnår i denne sfære anerkendelse gennem de lovmæssige relationer, der giver subjektet rettighed til velfærdstatens goder. Når et subjekt har de universelle rettigheder og har selvrespekt, vil det være bevidst om sig selv og dermed kunne indgå i en offentlig debat. Honneth mener dermed at den anerkendelse som rettighederne giver, sikrer individets muligheder for at realisere sin selvstændighed (Willig, 2003: 16). Den tredje og sidste form for anerkendelse kommer gennem fællesskabet, arbejdet eller samfundet, hvor deltagelse og engagement bliver anerkendt. Det kan ske gennem arbejdet hvor subjektet kan genkende sig selv, samt blive anerkendt som et unikt og autonomt individ, hvilket betyder at samfundet, gruppen eller fællesskabet får et positivt bidrag af subjektet. Dermed bliver individet anerkendt for sine evner og kvaliteter, og er dermed 48

49 medvirken til at reproducere samfundet, hvilket giver subjektet værdsættelse (Willig, 2003: 16, 17). Når hver af de tre anerkendelsessfærere er gennemlevet, vil subjektet have erhvervet sig alle selver; selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. Kærligheden sikrer et vellykket møde med samfundet; rettighederne sikrer at alle subjekter ser sig som ligeværdige og samfundet sikrer solidaritet. Honneth mener at hvis ikke et individ anerkendes, vil det ikke være i stand til at opnå støtte, respekt og social agtelse, som er nødvendig for menneskets udvikling, og vil derved miste muligheden for det gode liv. Honneth mener at individet kan krænkes og derved have langt sværere ved at opnå anerkendelse. Krænkelser kan eksempelvis være; misbrug, tilsidesættelse og voldtægt som ødelægger ens selvtillid. Hvis ens rettigheder mistes kan det ødelægge ens agtelse, og endeligt hvis individet ignoreres, i fællesskabet eller i arbejdet, vil det miste selvværdet. Krænkes individet vil det ikke længere opnå anerkendelse og derved ikke opnå det gode liv (Willig, 2003: 17). Delkonklusion Honneth finder det essentielt for individet, i dette tilfælde medarbejderen, at opnå anerkendelse gennem de forskellige sfærer. Han mener at anerkendelse er en nødvendighed for at mennesket kan opnå det gode liv. Hvis et individ krænkes i en af sfærerne, Har det negativ indvirkning på mulighederne for at opnå det gode liv. Analysen vil forsøge at kaste lys over hvorvidt Lundbecks medarbejdere opnår denne essentielle anerkendelse. Den vil også vurdere hvorvidt medarbejdere eventuelt føler sig krænket i eller igennem sit arbejde. Anerkendende ledelse Den anerkendende ledelsestilgang vil blive belyst for at danne grundlag for, at se visse ledelsesstrukturer i Lundbeck og for bedre at kunne anskue disse samt betydningen. Den vil også blive brugt til at vurdere konsekvenserne af anvendelsen af denne. Anerkendende ledelse (amerikansk) Anerkendende ledelse (appreciative inquiry) bygger på amerikaneren David L. Cooperriders og Suresh Srivastvas 4D model omkring udvikling af visioner, kompetencer og relationer 49

50 inden for en gruppe (Molly-Søholm, 2012: 131). Grundvisionen for, og tanken bag, anerkendende ledelse eller Appreciative Inquiry (AI) er skitseret således: Cooperrider og Srivastvas filosofiske og teoretiske fundament for AI bygger på Gergens socialkonstruktivisme, mens inspirationen fra Lewin leverer en del af skytset på det metodiske plan. Appreciative Inquiry er således i den oprindelige form et socialkonstruktivistisk bud på en moderne aktionsforskning, som så efterfølgende er videreudviklet ind i en række ledelsesfelter: forandringsledelse som medarbejderudviklingssamtalemodel, som teamcoachingmodel m.m. (Molly-Søholm, 2012: 132) Altså går den anerkendende ledelses tilgang ud på, at ledelsen skal anerkende medarbejderne gennem positiv tale og positiv behandling i det daglige. Visse tilgange af denne ledelses form går ud på helt at fjerne negative holdninger samt kritik til og fra medarbejderne og ledelsen. Kritik af anerkendende ledelse Anerkendende ledelse bliver ofte sammenlignet med noget filosofisk og uhåndgribeligt. Dette ses blandt andet i kritikken, som Elmholt (2006) kommer med. Han mener at AI er selvmodsigende, idet at det kan bruges til at tildække medarbejderne egentlige holdninger. Det skyldes at medarbejderne ikke må ytre sig negativt, da AI siger at man skal være positiv og fokusere på de gode sider. Det kan derfor være svært for en medarbejder at melde ud at noget ikke fungere, da man ikke fokusere på dette, men kun på det der rent faktisk fungerer allerede og som kan optimeres. Det fungerer ifølge Elmholt derfor, som en mundkurv for medarbejderne og kan være meget stressende at være underlagt (Molly-Søholm, 2012: 134, 135). Anerkendende ledelse (engelsk) En anden form for anerkendende ledelse er domæneteorien. Her findes tre domæner som skal ses i forhold til hinanden for at opnå størst succes. Den første er æstetikkens domæne; som er meget individuel og personlig. Her er det, set i forhold til en virksomhed, eksempelvis 50

51 en medarbejder der føler sig uretfærdigt behandlet. Hvornår en medarbejder føler dette kan veksle meget og variere fra person til person. Dette niveau afhænger af den enkelte persons opfattelse og fortolkning af hvad gode værdier er, mens det næste niveau, produktionens domæne; afhænger af virksomhedens regler og politikker. I dette niveau findes der kun én sandhed, nemlig den der stemmer overens med de regler og retningslinjer som virksomheden har formuleret eller er underlagt. Det er derfor svært for en medarbejder, som føler sig uretfærdigt behandlet, men ikke har reglerne på sin side at ændre noget. Sker det at flere medarbejdere føler dette, er det at næste niveau, refleksionens domæne; bliver vigtigt og meget aktuelt. Her forsøger man at stille nysgerrige spørgsmål (værdsættende spørgsmål), som har til formål at reflektere over sagen (Molly-Søholm, 2012: 143, 144). Her er det vigtigt at der tages hensyn til både egne og andres holdninger og perspektiver. Man skal altså se udover den forurettedes følelser og virksomhedens regler, for at kunne nå den bedste løsning muligt (Molly-Søholm, 2012: 141, 142). Delkonklusion Anerkendende ledelse kan blive brugt af virksomheder for at fremme de positive tanker, men kan ofte ende i en censur af medarbejdernes kritik, og derved virke mod hensigten om at skabe et godt arbejdsmiljø. Domæne teorien skal benyttes gennem alle tre faser for at kunne opnå gode arbejdsforhold for medarbejderne, da de ellers ikke vil føle sig anerkendt i deres problemer. CSR kommunikation Følgende afsnit vil blive brugt til at klargøre vigtigheden af at en virksomhed kommunikerer sine CSR initiativer ud, både internt og eksternt. I analysen vil følgende afsnit blive brugt til kort, at vurdere hvordan Lundbeck bruger sin strategiske CSR kommunikation og eventuelt om der kan drages tvivl om Lundbecks evne til at kommunikere deres CSR initiativer internt og eksternt. Undersøgelser viser at den danske befolkning mener, at det er vigtigt, at danske virksomheder har et højt niveau af social ansvarlighed, men at de samtidig er meget 51

52 forsigtige med at tro på en virksomhed, der lover meget af deres sociale ansvarlighed (Aagaard, 2012: 167). Det vigtige for en virksomhed, når denne skal kommunikere sin CSR strategi ud, er at sørge for at man ikke lover for meget, men samtidig heller ikke er for tilbageholdende til at turde prale lidt af sine CSR initiativer (Aagaard, 2012: 167, 168). Det kan være risikabelt at henvise for meget til virksomhedens CSR initiativer, da det risikeres at virksomheden har lovet for meget og dermed ikke kan overholde det de lover. Hvis virksomheden derimod ikke får kommunikeret sine bedrifter ordentligt ud, er det svært for interessenter, især medarbejderne, at se hvad virksomheden egentlig foretager sig, og Lundbeck ikke får konkurrencemæssige fordele som CSR kan bidrage med. For at undgå denne effekt bør virksomheden vælge et enkelt fokusområde og så forsøge, at fremhæve dette overfor interessenterne (Aagaard, 2012: 168). Dette vil gøre virksomheden mere troværdig, idet at de ikke får lovet mere end de kan holde, og samtidig virker det mere oprigtigt, hvis en virksomhed går op ét specifikt emne frem for mange forskellige. På den måde får man bedst skræddersyet strategierne og initiativerne så det passer i den bestemte virksomhed (Aagaard, 2012: 169). Forforståelser Ovenstående har givet en større forståelse for problematikken i Lundbeck, med hensyn til at tiltrække og især fastholde medarbejdere. Dog ønskes det at komme dybere ned og finde bagvedliggende årsager til problematikken, hvilket gøres ved applikation af følgende forforståelser gennem vores empiriske interviews. Der ønskes at opnå en horisontsammensmeltning med objekterne, for derved at udvide horisonten med ny viden. Dette vil bidrage til forståelsen af problematikken og årsagerne til denne. Det er vigtigt for medarbejderne at Lundbeck via ekstern CSR agerer som en god samfundsborger. Carrolls, Freeman og Terris hævder alle, at det er essentielt at virksomheden agerer godt udadtil, da virksomheden spiller en central rolle i samfundet, eksempelvis ved at støtte 52

53 forskellige velgørende formål. Ydermere mener Terris og Freeman, at det er væsentligt at pleje virksomhedens interessenter for at skabe en bæredygtig virksomhed. Medarbejderne i Lundbeck lægger stor vægt på den interne CSR. Under analysen kan det konstateres, at Lundbecks medarbejdere lægger stor vægt på, at virksomheden behandler dem godt internt, eksempelvis med frynsegoder og gode arbejdsforhold. Den negative omtale omkring Lundbecks produkter, gør medarbejderne mindre i stand til at føle stolthed over at arbejde i Lundbeck. Første del af analysen viser eksempler på at flere Lundbeck medarbejdere har følt sig stigmatiseret af bekendte, grundet Lundbecks produkter og brugen af disse. Grundet intern CSR føler medarbejderne i Lundbeck sig meget anerkendt. Lundbeck anerkender sine medarbejdere og de problemer de eventuelt måtte have, som eksempelvis medarbejderen med ADHD som fik medicinen betalt i et år. Grundet den kraftige interne CSR føler medarbejderne i Lundbeck sig som vigtige interessenter og bliver derved anerkendt som en vigtig ressource, hvilket ifølge Honneth bidrager til muligheden for at opnå det gode liv. Det er vigtigt for medarbejderne at føle sig anerkendt. Det er vigtigt for medarbejderne at have gode arbejdsforhold og føle sig anerkendt. Dårlige arbejdsforhold og negative medarbejdere vil få virksomheden til at fremstå dårligt udadtil i samfundet jf. Terris, og kan medføre en stigmatisering af ansatte i sociale sammenhænge. Dette vil resultere i krænkelser, som ifølge Honneth påvirker individet negativt, i forsøget på at opnå det gode liv. Analyse I følgende afsnit vil der blive analyseret på empirien i forhold til teorien, for derved at kunne opnå større forståelse for problematikken med Lundbecks CSR initiativer, eksternt såvel som 53

54 internt i forbindelse med fastholdelse af medarbejdere. Forforståelser vil blive sat i spil, for på den måde at opnå ny viden og udvidelse af horisonten. Det empiriske i analysen vil bestå af interviews udført på baggrund af Kvales 7 trin og vil i følgende afsnit blive analyseret. De fulde interviews samt interviewreferater er vedlagt som bilag (se bilag 2). Ifølge Carroll og Terris hævdes det at, en virksomhed er nødt til at agere som en god samfundsborger udadtil. Lundbeck donerer penge via Lundbeckfonden og støtter forskellige formål og agerer derigennem som en god samfundsborger, hvilket medarbejderen John kan nikke genkendende til. Han udtaler at Lundbecks eksterne CSR politik betyder meget for ham, (...) Jeg kan godt lide deres CSR politik. Dette citat manifesterer, at denne medarbejder hos Lundbeck er bevidst omkring deres CSR politik og ydermere er bevidst omkring vigtigheden af, at en virksomhed bør agere som en god samfundsborger, hvilket både Carroll og Terris fremhæver. Yderligere mener medarbejderen John, at en virksomhed som Lundbeck ( ) skal være ansvarlige for det man gør og det man påvirker i samfundet. Man skal have styr på det. Lundbeck har erkendt denne overbevisning, eksempelvis ved deres etisk forsvarlige værdikæde (Lundbeck 4, 2011), som er et tydeligt tegn på at de er deres ansvar bevidst. Carroll skriver at virksomheder bør gå udover deres økonomiske, juridiske og etiske ansvar og dermed være filantropiske, altså støtte velgørende formål, som ikke nødvendigvis har en positiv effekt for virksomheden. Vigtigheden af dette ses hos John, som fremhæver, at flere lokale fodboldklubber har fået støtte af Lundbeck ( ) men de vil jo ikke have reklamer på. Dette viser Lundbecks uselviske tilgang til støtte af lokalsamfundet, da de ikke umiddelbart får nogen direkte fordele af støtten. Årsagen til dette kunne findes i Lundbecks strategiske CSR kommunikation, i forhold til at Lundbeck rigtig gerne vil støtte lokalsamfundet, men at det ikke er børnefodbold der er deres fokusområde. Det kunne tyde på at virksomheden ikke ønsker en eventuel negativ omtale ved at sætte sig selv i forbindelse med børn, da de producerer antidepressiver. Lundbecks CSR-fokus ligger altså tæt op af deres forretningsområde og inden for deres kernekompetencer. 54

55 Denne positive begejstring deles dog ikke af alle. Medarbejderen Mona udtrykker ikke en videre begejstring overfor Lundbecks eksterne CSR initiativer og siger direkte ( ) det interesserer mig heller ikke. Det underbygger ikke forestillingen om at det er vigtigt for medarbejderen, at Lundbeck er en god samfundsborger. Dette understøttes af Monas udtalelse når hun bliver spurgt til Lundbeckfonden og deres arbejde: det ved jeg ikke det er ikke det jeg lægger vægt på( ). Monas udsagn problematiserer forestillingen om, at det betyder meget for medarbejderen, at Lundbeck er en god samfundsborger, da hun direkte siger at hun ingen interesse har for Lundbecks eksterne CSR politik. Senere i interviewet siger Mona, at hun ( )overhovedet ikke mener, at Lundbecks eksterne CSR giver et bedre renommé for hende. Monas udtalelser kunne ligge op af Eriks, som udtaler, at han heller ikke tillægger Lundbecks eksterne CSR politik nogen særlig betydning: Lundbeckfonden hører jeg sgu ikke så meget til, jeg ved de donerer nogle ting hist og pist, men det ligger lidt mere fjernt for mig. Betydningen af Lundbecks eksterne CSR, mister derfor lidt sin effekt overfor medarbejderne. Årsagen til dette, kunne være, at Lundbeck ikke har været gode nok til at kommunikere deres eksterne CSR politikker ud overfor medarbejderne. Derved mister de den eventuelle merværdi deres CSR initiativer ville kunne give Lundbeck. Respondenterne viser også tydelige tegn på, at den interne CSR ikke har den store betydning, og at de i mange tilfælde ikke ser de interne CSR initiativer for det de er, frynsegoder. Det ses hos Erik som udtaler: frynsegoder er sgu minimalt som medarbejder ( ), som mener at julegaver og en sjælden firmafest er de eneste goder medarbejderne egentligt får på hans niveau, og derfor er frynsegoder minimale i Lundbeck. Spørger man videre ind til deres interne CSR initiativer som eksempelvis frokost- og massageordning står det klart, at det ikke er minimalt, men bliver set som en intern sundhedspolitik, som Lundbeck forsøger at fremme, ja man har en sundhedspolitik og man prøver at fremme medarbejderens sundhed, eller medvirke til det. Som tidligere beskrevet ses medarbejderne som den væsentligste stakeholder i Lundbeck, hvilket med al tydelighed ses, da Lundbeck gør hvad de kan for at fremme sundheden blandt medarbejderne. Medarbejderne anser altså ikke sportscenter med svømmehal og frokostordning som en frynsegode, men mere som en sundhedspolitik. Problemet ved at 55

56 medarbejderne ser CSR initiativerne som en sundhedspolitik, og ikke frynsegoder, er at de ikke gennem denne vej føler sig anerkendt af virksomheden. Årsagen til dette kan dog hænge sammen med Lundbecks strategiske CSR kommunikation, da fokus her ligger på sundhed frem for arbejdsmiljø. I sidste ende vil Lundbeck dog drage fordel af sunde medarbejdere og dermed færre sygedage. Lundbecks holdning om et sundt liv deles af medarbejderen John: fordi jeg mener man skal være sund( ). Ideen om at den interne CSR betyder meget for medarbejderne bliver endnu engang dementeret af Mona, som udtaler: ( )det er ikke det jeg lægger vægt på( ). Dette modbeviser devisen om, at det er vigtigt for medarbejderne at have frynsegoder. Det fremgår at medarbejderne ikke lægger stor vægt på CSR initiativerne, men at snakken hurtigt falder på arbejdsmiljøet og anerkendelse. Dette understøttes af Erik som bliver spurgt om det er vigtigere med et godt arbejdsmiljø, end at virksomheden har en god CSR profil og til dette svarer Erik ja det er det. Noget tyder på at Lundbecks CSR initiativer bliver skubbet i baggrunden og at medarbejderne egentligt lægger større vægt på anerkendelse og et godt arbejdsmiljø. Dette fremhæves tydeligt af Erik: Hvis det er rosenrødt udad til og man har et hamrende dårligt arbejdsklima, så ville jeg nok søge andre veje ( ). Forestillingen om at et godt arbejdsmiljø er vigtigere for medarbejderne end Lundbecks image udadtil, understøttes dermed af Erik. Som tidligere fremhævet i opgaven ses der tendenser til at medarbejdere i Lundbeck føler sig stigmatiseret af udefrakommende grundet deres ansættelse i Lundbeck. Erik giver et eksempel på dette: Jamen vi sad til en stor familie fødselsdag hvor der var en som synes det var katastrofalt at arbejde for et medicinalt firma som lavede til dels lykkepiller, men også havde bidraget i den misbrug af medicin der havde været i USA med døds medicin. Lundbeck har, som tidligere nævnt, været negativt omtalt i pressen. Interviewene viser, at dette ikke umiddelbart udgør et problem for deres ansættelse i Lundbeck: Hvis jeg er enig i kritikken så kan jeg også sagtens sige at jeg er enig i den kritik der går mod Lundbeck og det 56

57 kan jeg også godt internt i firmaet. Dette viser tydeligt at der ikke umiddelbart er noget problem ved at medarbejderne internt ytrer sig negativt om Lundbeck og deres produkter. Det lyder dermed på medarbejderne som om, at de til en hvis grad kan stille sig kritisk overfor Lundbecks produkter. Medarbejderne er bevidste om ikke at udtale sig kritisk i den brede offentlighed: ( )så tror jeg ikke der ville gå lang tid før jeg fik et los røven. Ligesom medarbejderne sagtens kan føle sig i stand til at være ansat i virksomheden på trods af negativ omtale, så føler de stadig en stolthed over Lundbecks produkter, som de mener hjælper folk. Som beskrevet her viser især Erik og John stor stolthed over Lundbecks produkter, som de mener, gør en positiv forskel for samfundet. Som Terris fremhæver, bør en virksomhed tjene sine penge på en etisk korrekt måde, hvilket Lundbeck erkendte ikke foregik med Nembutal som Lundbeck efterfølgende valgte at sælge fra. Dette kan relateres til medarbejdernes stolthed over at arbejde i Lundbeck. Årsagen til medarbejdernes stolthed over produkterne, trods negativ omtale af produkterne, kunne være, at de ikke selv føler at ansvaret ligger hos Lundbeck, hvilket Erik udtrykker klart: det ansvar ligger ikke hos Lundbeck og absolut ikke hos medarbejderne. Der er en bevidsthed hos medarbejderne omkring eventuelt misbrug af Lundbecks produkter, dog mener medarbejderne til stadighed, at Lundbeck hjælper syge mennesker og gør en forskel: At jeg føler at det vi laver hjælper mange mennesker, men selvfølgelig er der også misbrug. Respondenterne føler altså ikke, at det etiske problem ligger hos Lundbeck og de har dermed god grund til at være stolte af deres arbejde, hvilket harmonerer med de udtalelser medarbejderne kommer med i den kvantitative empiri. Stiller man Honneths teori om anerkendelse op, overfor medarbejderne, er det tydeligt at medarbejderne føler sig anerkendt af Lundbeck, eksempelvis med sundhedsordning, hjælp til ADHD medicin og efteruddannelse. Da Erik bliver spurgt indtil om han bliver anerkendt for hans arbejde svarer han Det sgu svært at svare på synes jeg, det håber jeg fandme. Ifølge Honneths tredje sfære, den solidariske, er det vigtigt at opnå anerkendelse gennem arbejdet da individet ellers ikke vil kunne opnå selvværdsættelse. Medarbejderen Erik mener at han opnår anerkendelse i hans arbejde og derved opnår selvværdsættelse, men er samtidig lidt tøvende: Jo jeg får opbakning, men jeg får også af vide; hvorfor tager det så lang tid? Men 57

58 det er fordi det er mere uvidenhed tror jeg. Erik føler lederen er uvidende omkring hans arbejdes kompleksitet, som gør at han ikke kan opnå den fulde anerkendelse i sit arbejde, derved vil Honneth mene at han delvist bliver krænket. Ifølge Honneth vil krænkelser af Erik medføre, at han ikke kan opnå det gode liv. I kraft af at udefrakommende stigmatiserer de ansatte, opnår medarbejderne, ifølge Honneth, heller ikke dér optimal anerkendelse. Noget tyder på at holdninger som disse ikke betyder det store for medarbejderne, dog kan stigmatiseringen og den til tider konstante kritik af Lundbecks produkter blive for meget, hvis medarbejderne aldrig opnår anerkendelse i sociale sammenhænge for deres arbejde. Det tyder dog ikke på at Erik mangler denne anerkendelse. Dette kan begrundes i hans stolthed over virksomheden, og at den manglende anerkendelse derved ikke påvirker hans selvtillid, som Honneth finder essentiel for det gode liv. Erik udtaler at han generelt er stolt af at være i Lundbeck. Monas udtalelser giver fornemmelsen af at der visse steder i Lundbeck organisationen, er problemer med anerkendelsen af medarbejdere. Mona viser flere gange gennem interviewet tegn på manglende anerkendelse fra ledelsen generelt. Mona mener hovedsageligt at hun opnår anerkendelse fra hendes nærmeste leder, men i kraft af at hun sidder i en tværorganisatorisk rolle, med en anden leder tilknyttet bygningen, kan det ud fra Honneth tolkes at hun mangler anerkendelsen i det daglige, da det virker som om hun selv skal opsøge den. Yderligere føler hun sig krænket af lederen tilknyttet bygningen hun sidder i. Dette begrundes i Monas udtalelse om, at lederen i det daglige er: ( ) utrolig intrigant og skyden skylden på andre( ). Mona kan altså ikke opnå fuld anerkendelse i Honneths tredje sfære, så længe denne leder krænker hende. Gør Mona et godt stykke arbejde, og dermed fortjener at blive anerkendt, kommer denne leder ind fra sidelinjen og ( )så er det hende selv der tager æren for det( ). Dette eksempel bakker i den grad op omkring Monas manglende anerkendelse i det daglige arbejde. Mona siger dog selv at hos hendes egen leder får hun stor opbakning, og det må derfor antages at Mona til nogen grad, opnår en del af den tabte anerkendelse. Monas egen chef anerkender hende og kollegaernes problem da, ( )han er gået videre med vores kritik og han er også gået videre med hendes egne 58

59 medarbejdes kritik via os( ). Det må derfor antages, at andre medarbejdere også har følt sig krænket af denne leder. Mona bevæger sig i starten i æstetikkens domæne med et personligt problem, som er individuelt for hende. Idet at hun klager sammen med sine kollegaer, og dermed ikke er alene, kunne noget tyde på at noget er galt i produktionens domæne, og at de regler og arbejdsrutiner der er tydeligvis ikke fungerer optimalt, både for Mona, men også for hendes kollegaer. Problemet bevæger sig derfor over i refleksionens domæne idet at der skal tænkes nye tanker omkring arbejdsmiljø, idet at medarbejderne søger nye løsningsmuligheder. Mona mener at lederen har solgt sig selv godt til den øvrige ledelse, mens medarbejderne egentlig mener hun burde fyres: Så steg hun så bare lige et trin i graderne i stedet for at blive losset ud(...). Det lyder derfor som om at den øvrige ledelse ikke anerkender Mona og kollegaernes problematik med den udskældte leder. Derved mangler Mona og hendes kollegaer anerkendelse, da de føler at de taler for døve ører. Mona og kollegaerne føler sig krænket på deres moralske værdier og derved vil deres færdigheder og evner i arbejdet ikke længere føles anerkendt af den øvrige ledelse. At Mona og hendes kollegaer viser tegn på manglende anerkendelse, og føler sig overhørte, står i kontrast til ledelsesformen i Lundbeck: For halvanden år siden så indførte man sådan noget No blame culture uha vi skal arbejde sammen og ikke skylde skylden på hinanden. Denne no blame culture må forstås således, at medarbejdere ikke må tale negativt eller kritisere hinanden eller Lundbeck. Denne forståelse står i tråd med teorien om anerkendende ledelse, hvor det forventes at medarbejderne udelukkende skal fokusere på det positive. Dette kunne umiddelbart være Lundbecks forsøg på at skabe en forestilling om at medarbejderne har det godt. Dette vil nemlig være i overensstemmelse med et af Terris fem punkter om CSR, hvor medarbejdernes forhold skal fremstilles gode udadtil for at skabe et godt renommé. 59

60 Denne anerkendende ledelses strategi er dog ikke implementeret fuldgyldigt, hvilket tydeligt ses, da alle tre respondenter har lov til at klage og ytre sig kritisk overfor ledelsen. Især Mona og hendes kollegaer benytter sig af denne rettighed. Som beskrevet gennem analysen tyder det meget på, at der er en delvis mangel på anerkendelse visse steder i Lundbeck organisationen. Denne mangel på anerkendelse påvirker tydeligvis visse medarbejdere i det daglige og i deres arbejde. Derved påvirker det deres produktivitet, da fokus så er rettet et andet sted. Medarbejderen Mona kommer selv med et forslag til en forbedring af arbejdsmiljøet, i hendes del af organisationen: De skulle lytte noget mere til deres menige medarbejdere, dem der rent faktisk sidder og laver opgaverne, det hár de været gode til. Medarbejderen mener at ledelsen skal være mere åbne overfor de menige medarbejderes forslag og ideer, da det er dem der sidder med opgaverne til dagligt. Det er disse medarbejdere som har førstehåndsindtrykket af arbejdet, og derved de bedste forudsætninger for at kunne optimere tid og ressourcer bedre. Ser man på Lundbeck ifølge Rasmus Willigs artikel, mangler organisationen begge former for anerkendelses teori. Som tidligere beskrevet mangler især Mona den ideologiske form for anerkendelse, idet at Lundbeck ikke giver den anerkendelse, som individet bør have efter Honneths principper. På trods af Lundbecks forsøg på at implementere denne no blame culture, er dette ikke lykkedes. Ifølge Rasmus Willig vil sådan en anerkendende ledelsestilgang medføre censur af medarbejderne og en tilsidesættelse af faglige hensyn. Yderligere mener Rasmus Willig at sådan en ledelsestilgang vil medføre en censur af medarbejdernes identitet, når de ikke må ytre sig kritisk. Skulle Mona og hendes kollegaer have fulgt denne anerkendende ledelsestilgang, kunne de ikke have været gået til lederen og klaget, eller generelt ytre sig kritisk. En fuldstændig implementering af denne tilgang vil også gøre det umuligt for medarbejderne at opnå anerkendelse ifølge Honneth, idet at deres kritik ikke ville blive anerkendt. Konklusion Det kan konkluderes, at selvfølgelig skal Lundbeck tage ansvar i s amfundet, men for medarbejderne ser det ud til at det ikke har den store betydning, og det er ikke det 60

61 medarbejderne tænker på i det daglige. Internt i Lundbeck mener respondenterne ikke at det er frynsegoderne der fylder. Der kan argumenteres for at Lundbeck, set fra medarbejdernes synspunkt, har valgt at lægge sit strategiske CSR kommunikations fokus det forkerte sted. Det kan konkluderes at Lundbeck har fokus på et område, som ikke nødvendigvis tillægges stor vægt af medarbejderne i denne del af Lundbeck organisationen. Respondenterne mener ikke at det er den interne CSR der fylder, og tillægger det derfor ikke den største betydning, men mener dog at sundhedspolitikken er en rigtig god idé og vil gerne benytte den. Entusiasmen omkring sundhedspolitikken virker stor hos visse medarbejdere, dog er arbejdsmiljøet vigtigere for medarbejderne, og det er ikke frynsegoderne der gør det godt at være ansat i Lundbeck, men derimod gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø. Gennem analysen ses det hos de adspurgte, at der er en mangel på anerkendelse. Det kan derfor konkluderes, at medarbejderne ikke opnår fuld anerkendelse ud fra Honneths principper. Det er både mangel på anerkendelse udefra, det familiære i den første sfære, men det fremkommer også hos to af respondenterne, at de ikke bliver anerkendt nok i det daglige arbejde, altså i Honneths tredje sfære. Ved en af respondenterne er der tale om direkte krænkelser gennem negligering af kritikken af den udskældte leder. Det kan antages gennem analysen, at Lundbeck har forsøgt at implementere en anerkendende ledelsesstrategi, hvilket ses ud fra en no blame culture, denne implementering er dog ikke lykkedes korrekt. I denne afdeling af organisationen er problemer mellem medarbejderne på gulvet og den daglige ledelse. I forhold til de problematikker som Rasmus Willig ridser op i sin artikel, holdt op imod interviewene, er denne form for selvcensur ikke tilstede i denne del af Lundbeck organisationen, da medarbejderne kan ytre sig kritisk. Lundbeck har en stærk intern CSR profil med fokus på at styrke medarbejdernes tilfredshed, det virker generelt til at Lundbecks medarbejdere er tilfredse, men der er i analysen set tendenser til mangel på anerkendelse i visse dele af virksomheden. Medarbejderne kan til stadighed komme ud for manglende anerkendelse i sociale sammenhænge uden for Lundbeck, men det må antages at medarbejderne samtidig føler en tilstrækkeligt stolthed, til 61

62 at forsvare Lundbeck i disse situationer. Lundbeck vil altså have nemmere ved at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, som følge af en øget popularitet i samfundet ved hjælp af en mere gennemsigtig intern og ekstern CSR profil. Alt tyder på at tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere er to vidt forskellige ting som påvirkes af forskellige CSR initiativer, hvor tiltrækningen påvirkes af Lundbecks renommé udadtil, som den gode samfundsborger, mens fastholdelse påvirkes af arbejdsmiljø, herunder anerkendelse og frynsegoder. Der viser sig tendenser til at frynsegoder ses som et universelt gode, og at anerkendelse er den afgørende faktor i tilfredsheden af medarbejderne og dermed fastholdelsen. Perspektivering Vi vil i perspektiveringen reflektere over en mulig udvikling af projektet ud fra konklusionen. Projektets fortsættelse På baggrund af analysen er horisonten blevet udvidet og dermed er nye erfaringer og ny viden opnået. Dette har medvirket til behovet for reviderede og nuancerede forforståelser for at vise den erfaringsmæssige udvikling. Dette har resulteret i nye forforståelser som dog ikke er endegyldige og på ingen måde må betragtes som sandfærdige. Skulle projektet fortsættes kunne der i stedet tages udgangspunkt i den videnskabsteoretiske tilgang aktionsforskning. Dette ville gøre det muligt at opnå bedre indsigt i det tredje domæne gennem aktiv forskning via observationer af objekterne i deres daglige arbejde i Lundbeck, med det mål at få en bedre løsning for medarbejderne til et samspil mellem medarbejdere og ledelse. Dette ville resultere i konkrete løsningsforslag som ville kunne implementeres. Her ville Bourdieus kapitalbegreber bruges til at vurdere medarbejdernes interne strukturer og ageren med hinanden. Et nyt projekt ville kunne tage udgangspunkt i de nye forforståelser som konklusionen i dette projekt har medført, og fokusere på hermeneutikken med en videreførelse af applikationen. For at tilegne sig ny viden og udvidelse af horisonten kunne der laves yderligere kvalitative interviews på ledelses niveau for at opnå viden om ledelsens syn på anerkendelse. Det kunne i et nyt projekt være spændende at arbejde videre med anerkendelses begrebet, og eventuelt udvide genstandsfeltet til at inkludere medarbejdere i de største danske 62

63 medicinal virksomheder. Det ville være spændende da man kunne undersøge om tendenserne i Lundbeck er enkelt tilfælde, eller om de gør sig gældende i andre dele branchen. En fortsættelse af projektet kunne tage udgangspunkt i disse forforståelser: Det er vigtigere for medarbejderne at have et godt arbejdsmiljø, end at Lundbeck er en god samfundsborger. Medarbejderne ytrer at de sætter mere pris på at virksomheden har et godt arbejdsmiljø, end at virksomheden fremstår som den gode samfundsborger jævnfør Carroll og Terris. Medarbejderne i Lundbeck lægger ikke stor vægt på intern CSR, men tillægger anerkendelse stor værdi. Interviewene viser at medarbejderne til dels er ligeglade med frynsegoder, men tillægger daglig anerkendelse fra ledere og kollegaer stor betydning. Dette er i overensstemmelse med Honneth. Negativ omtale omkring Lundbeck og deres produkter påvirker ikke medarbejdernes stolthed over at arbejde i Lundbeck. Den negative omtale omkring Lundbeck og deres produkter har ikke påvirket medarbejderne, da der er enighed om at Lundbeck gør en positiv forskel i samfundet med deres antidepressiver. Medarbejderne i Lundbeck føler sig kun til dels anerkendt. Medarbejderne giver udtryk for, at de ikke opnår optimal anerkendelse fra alle sider og i enkelte tilfælde føler sig direkte krænket, hvilket ifølge Honneth påvirker individets muligheder for at opnå det gode liv negativt. Det er meget vigtigt for medarbejderne at føle sig anerkendt. Medarbejderne giver udtryk for et behov for anerkendelse og det er tydeligt, at de tillægger dette større betydning end frynsegoder og CSR initiativer, hvilket ifølge Honneth skyldes at anerkendelse er essentielt for at kunne begå sig i sociale s ammenhænge. 63

64 Litteraturliste Aagaard, A. (2012): CSR med succes, 1. udgave, 1. oplag, Gyldendal Business Astrup, Peter (2012): Efter super-regnskabet: Her er Novos kommende mirakelprodukter In: ( ) Brandeis University (2012): Daniel Terris in: ( ) Breinstrup, Thomas (2012): Ny spidsfigur i dansk pengetank, Berlingske Business in: (29/ ) Business (2012): Lundbeckfond vil investere 1 mia. kr. I biotek in: (29/ ) CSR-Hub (2012): Basic corporate social responsibility ratings in: (29/ ) Danmarks Statestik (2010): Stigende eksport I medicinalindustrien under krisen in: ( ) Dansholm, Jesper (2012): Denmark s ideal employers, In: Student-Survey ( ) Fergo, Else (2008): Lundbeck sprit, In: (28/ ) Fredslund, Hanne (2012): Filosofisk hermeneutik, Mogen VT-klynge kompendium Friedman, Milton (1970): The social responsibility of business is to increase its profits in: ( ) Friislund, Michael (2012): Se økonomien i de største mdicinalvirksomheder In: ( ) Fuglsang, Lars; Bitsch Olsen, Poul (2007): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer 3. udgave, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg 64

65 Gravesen, Mads (2011): Lundbeck stopper ikke dødssprøjten in: n.html ( ) Infomedia (2011): Medierne elsker CSR-succeser in: september_2011_1_.pdf (29/ ) Information (2001): Retsag på liv og død i Sydafrika In: Jensen, Jacob H. (2012): Hver 12 dansker er på lykkepiller: trygt i Ekstra Bladet d Jensen, Jakob H; Korsgaard, Peter (2012): Alarm: danskere på lykkepiller In: ( ) Jespersen, Jesper 1 (2007): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne, på tværs af fagkulturer og paradigmer 3. udgave, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Jespersen, Jesper 2 (2007): Macroeconomic Methodology - A Post-Keynesian Perspective. 1. udgave, Edward Elgar Publishing Inc., Cheltenham, UK Juul, Søren; Pedersen Bransholm, Kirsten (2012): Samfundsvidenskabernes videnskabsteori, en indføring, Hans Reitzels forlag, København K Lundbeckfonden (2012): Om fonden, Lundbeckfonden in: (29/ ) Lundbeck Investor (2012): Årsregnskabsmeddelelse 2011 in: (28/ ) Lundbeck 1 (2012): Lundbecks historie in: ( ) Lundbeck 2 (2012): Kort om Lundbeck in: ( ) Lundbeck 3 (2012) : Vores kultur: in: ( ) Lundbeck 4 (2011): Policies in: (29/ ) 65

66 Lundbeck 4 (2011): Policies in: (29/ ) CSR-Hub (2012): Basic corporate social responsibility ratings in: (29/ ) Infomedia (2011): Medierne elsker CSR-succeser in: september_2011_1_.pdf (29/ ) Madsen ( ): Danskerne æder lykkepiller som aldrig før. Ugerbrevet A4. drigfoer.aspx Molly-Søholm, Thorkil; Stegeager, Nikolaj; Willert, Søren (2011): Systemisk ledelse teori og praksis, 1. udgave, Samfundslitteratur, Frederiksberg Wedel-Ibsen, Mads (2010): Lykkepiller: ( ) Willig, Rasmus (2003): Indledning, i Rasmus Willig (red): Axel Honneth. Behovet for anerkendelse, Hans Reitzels Forlag, København, optrykt i sociologikompendium, Sam.bas. Jensen, Jacob H. (2012): Hver 12 dansker er på lykkepiller: trygt i Ekstra Bladet d Woldendof, Jesper (2011): Få overblikket over de største danske virksomheder in: (29/ ) Terris, Daniel (2005): Ethics at work. Creating Virtue in an American Corporation, Brandeis University Press, University Press of New England Information (2001): Retsag på liv og død i Sydafrika In: 66

67 Bilag 1 Interview teknik I følgende afsnit vil der blive redegjort for gruppens interview teknik. Gruppen har valgt at følge Kvales 7 trin til opbygningen af interviews. Kvales trin skal ses som udgangspunkt for gruppens interview valg. Kvales 7 trin; tematisering, design, interview, udskrivning, analyse, bekræftelse og rapportering (Olsen 2009: 244, 245) vil være integreret i afsnittet sammen med begrundelse af gruppens valg. Interview bagrund For at få et bedre indblik i Lundbeck koncernens medarbejderes, syn på deres arbejde, samt hvad der er vigtigt for deres trivsel, har vi gennem kontakter fået adgang til at interviewe tre personer, der alle til dagligt arbejder i Lundbecks afdeling i Lumsås. Gruppen inviterede de 3 medarbejdere på middag og interview i en bekendts hus oppe i Nykøbing Sjælland, for at lette deres transport tid. Gruppen informerede kort de tre medarbejdere, om interviewets indhold og at de bare skulle snakke frit, om deres egne oplevelser, som medarbejder i virksomheden. Alle interviewene er kvalitative og semi-strukturerede, og alle tre interviews blev gennemført hver for sig, så de tre respondenter ikke ville have indflydelse på hinandens svar og gruppen dermed fik, deres personlige udlæg, om sagen. Interviewene er optaget på en Apple Iphone og er derefter lagt ned på en disk der medfølger projektet. Valg af interviewpersoner Gruppen har valgt at interviewe tre medarbejdere i Lundbeck som alle arbejder i afdelingen i Lumsås. Alle har de forskellige arbejdsopgaver i det daglige og tilhører derfor forskellige dele af Lundbeck organisationen. Medarbejderen John er formand i en af produktionshallene han er gift og har to børn. Han er 44 år og bor i Odsherred. Mona er 42 år gammel, gift og bor i Odsherred. Hun er uddannet cand.scient.kemi og arbejder til dagligt i Lundbecks compliance afdeling som er den del af organisationen som udfører kvalitetstest. Erik er 47 år, gift og bor i Nykøbing Sjælland. Han har arbejdet cirka 10 år i Lundbeck med forskellige job funktioner. Nu arbejder han med IT og bærer titel som tekniker. 67

68 Design Med den viden der var opnået omkring virksomheden var gruppen, som interviewere ganske meget inde i viden ude fra om Lundbeck. Gruppen ville dermed undersøge det dybereliggende, fra medarbejderne i organisationen. Dermed havde gruppen ingen stor viden om de indre linjer hos medarbejderne hos Lundbeck og hvordan CSR og andre tiltag påvirker medarbejderne. Gruppen ville lade respondenterne snakke løs, men forsøge at få interviewene til at indeholde emnerne: Lundbeck, CSR initiativer og anerkendelse. Spørgsmålene omkring Lundbeck går på medarbejdernes forhold til at arbejde i en medicinalvirksomhed som Lundbeck. Der blev spurgt ind til om de føler stolthed omkring virksomheden, og om de har følt sig stigmatiseret af udefrakommende. Dette emne skulle give gruppen indblik i, om medarbjederne er glade og gruppen mente dette naturligt ville lede op til Lundbecks CSR initiativer, både internt og eksternt. Gruppens spørgsmål omkring Lundbecks CSR initiativer går både på, hvad medarbejderen mener Lundbeck giver dem af frynsegoder, samt om de har kendskab til Lundbeck eksterne CSR initiativer i samfundet. Dette gøres for at opnå konkret viden om hvorledes medarbejderne vægter både interne og eksterne CSR initiativer. Sidste del af spørgsmålene tilhører emnet om medarbejderne og deres syn på anerkendelse i deres daglige arbejde. Spørgsmålene stilles på bagrund af Honneths teorier, for at kunne opnå viden om hvorvidt medarbjederne føler at de bliver anerkendt i det daglige på arbejdspladsen. Reflektioner omkring interviewet Da det var første gang gruppen skulle lave kvalitative interviews har det været en læringsproces. Gruppen valgte alle at deltage i interviewet, hvilket kan begrundes med at gruppen ville fortolke interviewene ud fra den hermeneutiske tilgang og derfor mente gruppen at det ville være bedst at alle deltog på lige fod. Dette gjordes også ud fra den tanke, at så var alle klar over hvordan respondenerne reagerede i interview øjeblikket, for derved bedre at kunne opnå forståelse af respondenerne og dermed bidrage med dybere indsigt under analysen og fortolkningen. Gruppen lavede en del af spørgsmålene på forhånd, men vidste at semi-strukturerede interviews ikke skulle bindes for hårdt op på dem. Under interviewene blev der stillet mange uddybende spørgsmål til respondenterne for at bore i visse emner, for derved at opnå dybere indsigt. Set i bakspejlet skulle gruppen have været 68

69 mere strukturerede under interviewene, men da interviewene blev gennemført med meget kort varsel, var forberedelsestiden begrænset. Dette har dog givet gode erfaringer til gruppen. Gruppen har forsøgt at være så åbne som muligt overfor den interviewede, hvilket skyldes den hermeneutiske tilgang. For at sikre bedst at kunne sætte sig i objektets sted, er det vigtigt at forstå deres baggrund og deres holdninger. Gruppen har derfor fundet det vigtigt ikke at være for fastlagt på slavisk at følge en interview guide, for at sikre muligheden for at bevæge sig uden for gruppens forforståelser. Transkribering Erik transkript Erik bliver først spurgt om, hvordan han ser problematikken angående lykkepiller i det danske samfund. Han er meget sikker i sin besvarelse af, at han ikke umiddelbart mener Lundbeck har et ansvar i denne sag, da produktet er produceret for at hjælpe mennesker. Dermed mener han at ansvaret for det mulige problem ligger hos lægerne og ikke Lundbeck. Det virker stadig, som en sag der har interesse for Erik og han forklarer samtidig, at lægerne burde have evnerne til at kunne behandle alle folk, deriblandt også børn. Han er selv ikke klar over, om der bliver givet for mange piller til behandling, og føler samtidig også at det er vigtigt at produkterne ikke bliver misbrugt ved, at det bliver givet til folk der ikke har behovet. Gruppen spørger indtil, om han i kraft af sit hverv, som tidligere tillidsmand i Lundbeck har mødt kollegaer der, har udtalt sig negativt om lykkepille sagen. Det tager en kortere tænkepause inden han forklarer, at det er ikke noget han har kendt til. Tværtimod oplever han at de fleste medarbejdere er meget stolte af deres produkter. Gruppen uddyber spørgsmålene, om problematikken ved at spørge til hans mening, om det at Lundbeck har læger til at reklamere for deres såkaldte lykkepiller. Uden større betænkningstid, laver han en sammenligning med, at et sportsfirma også skal bruge sportsfolk til at reklamere for deres produkter og det samme gælder lægemidler. At Lundbeck skal bruge læger til at reklamere for deres lægemidler, som det er tilfældet her, slutter han af med at udtrykke, at det ser han ikke noget galt i. Videre i interviewet forklarer Erik endvidere, at han selv er stolt af at være en del af Lundbeck og at han har arbejdet der i 69

70 ti år. En tilføjelse er, at han føler at virksomheden, hjælper syge mennesker med lykkepiller, som han også retter gruppen i hedder et antidepressiv og ikke er til for at gøre folk glade men raske. Arbejdet er også hans identitet, som han beskriver det er hos de fleste danskere og begrunder det med, at det er det første folk spørger hinanden om, når de mødes første gang. Erik har selv oplevet til en familiefest, at blive mødt med stor negativitet fra et familiemedlem grundet hans arbejde i en medicinalvirksomhed som Lundbeck, hvor der var sager med lykkepiller og produktet Nembutal der blev brugt til henrettelser i USA. Det er dog ikke noget han bliver berørt af, eller gør ham mindre stolt af sin arbejdsplads, da han igen forklarer at han føler at Lundbeck hjælper mange mennesker. Erik forklarer længere fremme i interviewet at medarbejderne samtidig har noget der kaldes en Lundbeck ånd at læne sig op af, i form af at man har bygget en god virksomhed op og gør meget for at informere og tage sig af sine ansatte. En interviewer stikker en føler ud for at høre om holdningen, angående hvorledes Lundbeck er et offer for kopimedicin. Erik er igen meget klar og snaksaglig og forklarer, at virksomheden ved at når de 20 års patenter er udløbet, vil kopimedicinen komme på markedet. Han tilføjer at det ikke er anderledes end at han køber en kopi-udstødning til sin bil. Han virker dog til at have en fin tiltro til, at virksomheden kan blive ved med at fremstille nye produkter, der vil gøre, at han kan bibeholde sit arbejde. Gruppen spørger ind til hvad Lundbeck giver af frynsegoder. Her er det helt klart at gruppen og Erik har to forskellige syn på hvad der betegnes, som et frynsegode. Erik beskriver at der ikke er andet end en julegave hvert år, samt firmafester hvert andet til tredje år, på hans niveau, hvilket han beskriver som minimalt. Massageordning, en sportshal med tilhørende fitnesscenter, svømmehal og boldbaner til medarbejderne, og frugtordning samt en god og sund kantinemad til meget favorable priser betragtes af Erik som værende en sundhedsordning, men han medgiver dog det er noget der gør det rigtigt rart at arbejde i virksomheden. Samtidig forklarer han, at han gennem efteruddannelse har været i både Dublin og Bruxelles, efter optagelsen kommer han i tanke om, at han også har været i Venedig. Alt dette sker på firmaets regning gennem nogle puljer man kan søge, hvor man kan få op til 14 dage om året. Det virker dog på ham, som om det heller ikke betragtes, som frynsegoder. 70

71 Til spørgsmålet fra gruppen, om hvorvidt han føler sig anerkendt, udtrykker han at det har han ikke tænkt over før. Han tænker det godt igennem og kommer med et lidt halvforvirret det er okay. Et gruppemedlem uddyber for ham ved at spørge, om hans ledere bakker ham op og respekterer ham, hvilket han mener at de gør, selvom de også har uvidenhed om hans arbejde. Denne udvidenhed resulterer i spørgsmål fra ledelsen om, hvorfor hans arbejde tager så lang tid. Erik er dog forstående over denne uvidenhed fra deres side, da han er den eneste der laver det han laver. Erik føler samtidig at han har rig mulighed samt ret til, at gå til ledelsen med kritik og han føler at han bliver hørt. Ledelsen i virksomheden, fortæller han har et firma udefra til at lave spørgeskemaundersøgelser til medarbejderne, som ledelsen har et mål om skal være så positive som muligt. Er indextallet i undersøgelsen for lavt eller under det forventede skal ledelsen arbejde hen imod det. Erik afslutter emnet med at fortælle, at medarbejderne samtidig er ambassadører for virksomheden og at en offentlig kritik og tilsvining, nok ville resultere i en direkte fyring, men han er ikke i tvivl om at medarbejdernes problemer bliver hørt og taget seriøst. Gruppen spørger ind til Lundbecks eksterne CSR i samfundet gennem Lundbeckfonden. Erik forklarer at fonden ligger fjernt for ham. Han ved dog at de donerer penge rundt omkring i samfundet, især inden for psykiatrien, hvilket hans synes er dejligt, men det er ikke noget der påvirker ham synderligt, eller at det gør ham mere stolt af at arbejde i Lundbeck. Han tilføjer til dette, at Lundbeck bidrager til Danmark med en masse arbejdspladser. Gruppen spørger om Erik eventuelt kunne tænkes sig at arbejde i en anden medicinalvirksomhed, med bedre ekstern CSR. Han forklarer, at skulle han skifte arbejdsplads, skulle det være fordi der sker nogle fundamentale ændringer i eksempelvis en afdelings arbejdsmiljø og understreger, at de interne rammer er klart vigtigere, end at virksomheden fremstår godt i samfundet. Hans viden om lykkepiller gør eksempelvis, at det ikke ændrer hans holdning til Lundbeck, at de fremstår negativt i medierne. Han understreger en sidste gang at han mener ansvaret for problematikken ligger hos lægerne der muligvis udskriver for meget og forkert medicin, mens Lundbeck udelukkende forsker for at hjælpe syge mennesker. 71

72 John Respondenten ønsker at være anonym og vil derfor blive kaldt John. Han virkede forberedt og var meget klar i sine formuleringer. Lundbeck generelt John udtrykker fra start en meget stor tilfredshed med organisationen og det at være medarbejder i Lundbeck. Han udtrykker især stolthed omkring, at Lundbeck betyder en del for lokalområdet i og omkring Lumsås. Han viser også stor stolthed over produkterne, som han mener har hjulpet mange syge mennesker som staten ikke formår at hjælpe på anden vis. Samtalen kommer hurtigt ind på om John mener at Lundbeck er god og ansvarlig samfundsborger. Han svarer her kort præcist ja, og at han godt kan lide deres CSR politik. John retter sig op og siger, at han mener klart at en virksomhed som Lundbeck skal være ansvarlige for det man gør og det man påvirker i samfundet. John udtrykker begejstring over at Lundbeck støtter lokale fodboldklubber, end dog uden at få navn og reklame på træningsdragter og andet. Da snakken falder på andre interne CSR initiativer remser John hurtigt forskellige tiltag op, herunder sportscenteret i Valby. Dog udtrykker John lettere irritation over at det er i Valby og derved for langt fra ham til at han kan benytte det i sin dagligdag. John udtrykker smilende, at hvis Lundbeck tilbød det samme i Lumsås ville han benytte sig af det med kyshånd. John udtrykker også, at hvis ledelsen besluttede at starte lignende CSR initiativer i Lumsås, ville han bestemt føle sige mere anerkendt. Mona Respondenten vil gerne være anonym og går derfor under dæknavnet Mona. Mona er uddannet cand. scient. Kemi og arbejder i Lundbeck complients afdeling, nærmere bestemt Lundbecks kvalitetsafdeling i Lumsås. Da samtalen falder på hendes holdninger til at være medarbejder i Lundbeck, siger hun kort at det er okay. Hun udtrykker yderligere at var det ikke for søde kollegaer ville hun ikke være der. Hun udtrykker skepsis over for ledelsens no-blame-culture, og implementeringen af denne. Mona udtrykker at kritikken omkring deres produkter, fx Nembutal, ikke rør hende og hun har ikke oplevet at føle sig stigmatiseret af udefrakommende. Da snakken falder på 72

73 frynsegoder svarer hun hurtigt, at hun egentlig ikke ved noget om det og ikke ligger vægt på det. Heller ikke sociale arrangementer i forbindelse med arbejdet lægges der vægt på. Da gruppen stiller spørgsmål om Lundbecks eksterne CSR og Lundbeckfonden trækker Mona på skuldrene og siger at det ved hun ikke noget om, men siger at hun mindes at de har støttet Vig festivalen i nogle år og af det egentligt ikke interesserer hende, hvad Lundbeck gør eksternt i samfundet. Det ses tydeligt på Mona, at da snakken faldt på ledelsen blev hun opildnet. Hun udtrykker stor utilfredshed med en af hendes ledere, som hun finder intrigant, og Mona virker meget følelsesladet og påvirket, hvilket ses på hele hendes kropssprog og ivrige snak. Hendes nærmeste leder udtrykker hun stor begejstring for, grundet han er lyttende til medarbejderne, samt går videre med deres problemer. Hurtigt falder snakken dog tilbage på den første leder, som hun udtrykker stor utilfredshed med, eksempelvis steg denne leder i graderne umiddelbart efter flere klager fra Mona og hendes kollegaer, som hendes egen chef var gået videre med. Det er tydeligt at mærke på Mona at hun føler stort behov for at udtrykke sin utilfredshed med lederen og søger anerkendelse i hendes frustrationer gennem hele interviewet. Mona føler at hun af sin egen leder bliver anerkendt i sit arbejde, dog falder snakken hurtigt på den udskældte leder. Det er endnu engang tydeligt at Mona er kritisk både i tale og kropssprog. Derudover føler Mona ikke, at ledelsen tager hendes ideer om optimering af arbejdsgange i det daglige seriøst, hvilket er hendes opfordring til ledelsen. Det virker dog kraftigt som om, at hun udelukkende ser negativt på denne leder, som skaber dårligt arbejdsmiljø og den øverste leder som ikke lytter til klagerne. 73

74 Bilag 2 Engineering/Natural Business sciences 1 A.P. Møller - Mærsk 1 Novo Nordisk 2 Carlsberg 2 Siemens 3 Novo Nordisk 3 Novozymes 4 Lego 4 COWI 5 McKinsey & Company 5 Rambøll 6 Vestas 6 Vestas 7 Deloitte Københavns 7 Universitet The Boston Consulting 8 Group 8 Lego 9 Udenrigsministeriet 9 DTU 10 KPMG A.P. Møller - 10 Mærsk 11 PwC 11 DONG Energy 12 Microsoft 12 Bang & Olufsen 13 Danske Bank-koncernen 13 Grundfos 14 Bang & Olufsen 14 H. Lundbeck 15 IBM 15 Miljøministeriet Klima, Energi- og Nordea Bygningsministeriet DONG Energy 17 Danfoss 18 Arla Foods 18 IBM 19 L'Oréal 19 Leo Pharma 20 Siemens 20 Aarhus Universitet 21 Novozymes Teknologisk Institut Ernst & Young 22 Carlsberg 23 Rambøll 23 Grontmij 24 SAS Statens Serum 24 Institut 25 Danmarks Nationalbank 25 Niras 26 Procter & Gamble 26 Microsoft 27 Nestlé 27 Arla Foods 28 Grundfos 28 Terma 74

75 29 Finansministeriet McKinsey & 29 Company 30 IKEA 30 Haldor Topsøe Økonomi- og 31 Indenrigsministeriet 31 Danisco 32 Saxo Bank 32 Chr. Hansen 33 Danfoss Københavns 33 Kommune 34 Quartz+Co 34 MT Højgaard 35 Unilever 35 FLSmidth 36 Kulturministeriet 36 Forsvaret 37 Bain & Company 37 Nokia 38 PA Consulting Group 38 IKEA 39 Nykredit Syddansk 39 Universitet 40 Jyske Bank The Boston 40 Consulting Group 41 ECCO 41 Århus Kommune 42 Accenture 42 ALECTIA 43 Dansk Industri 43 Oticon 44 Nokia 44 Velux 45 Pandora 45 E. Pihl & Søn 46 H. Lundbeck 46 Force Technology 47 Egmont 47 Energinet.dk 48 NASDAQ OMX 48 ManDiesel 49 COWI 49 LM Wind Power 50 Københavns Kommune 50 Sony Ericsson 51 Forsvaret 51 Cheminova Klima, Energi- og 52 Bygningsministeriet Ferring 52 Pharmaceuticals Erhvervs- og 53 Vækstministeriet 53 Vattenfall 54 Dell Aalborg Kommune Handelsbanken 55 Orbicon 56 FLSmidth 56 Coloplast 57 A.T. Kearney 57 ABB 58 SKAT Radiometer 58 Medical 59 British American Tobacco Københavns Energi Dansk Supermarked 60 NNE Pharmaplan 75

76 61 Beskæftigelsesministeriet 61 NCC 62 Velux 62 Accenture Microsoft HP Development Center Copenhagen 64 Danisco 64 Shell 65 Århus Kommune 65 SAS Philip Morris 66 International 66 Nycomed 67 SEB 67 Vejdirektoratet 68 Rigsrevisionen 68 Rockwool 69 Coloplast 69 Motorola 70 ATP 70 Schneider Electric 71 Rockwool 71 Bayer 72 Implement 72 CMC Biologics 73 Ericsson 73 Biogen Idec 74 PFA Pension 74 KMD 75 SAS Institute 75 Banedanmark 76