Roskilde Universitet Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium 3. semester, hus P

Transkript

1 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMFELT PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL BEGREBSAFKLARING VIDENSKABSTEORI HERMENEUTIK Den hermeneutiske cirkel FILOSOFISK HERMENEUTIK FORDOM OG FORFORSTÅELSE Situation og horisont Forforståelser FORDOMSOVERSIGT DE FIRE METODISKE PRINCIPPER DE TRE KVALITETSKRAV KRITIK AF FILOSOFISK HERMENEUTIK METODE KVALITATIV OG KVANTITATIV METODE Dokumentanalyse Statistik TVÆRFAGLIGHED Økonomi Sociologi Politologi AFGRÆNSNING ANALYSE STRATEGI KILDEKRITIK EMPIRIGRUNDLAG CSR- LOVGIVNINGEN lovbehandling Høringsnotat OECD S RETNINGSLINJER GLOBAL COMPACT DE TO CASES Dong Energy Royal Unibrew Bemærkninger til de to cases DET TEORETISKE GRUNDLAG ØKONOMI Nytte og betalingsvillighed Oplevelsesøkonomi

2 5.2 IMPLEMENTERINGSMODEL SWOT- MODELLEN ANALYSE MED SWOT- MODEL DONG ENERGY Styrker Svagheder Muligheder Trusler ROYAL UNIBREW Styrker Svagheder ANALYSE MED IMPLEMENTERINGSMODEL IMPLEMENTERINGSMODELLEN BRUGT PÅ LOVTILFØJELSEN Politikformuleringsprocessen Implementering på organisatorisk niveau Implementeringsprocessen på markarbejderniveau Målgruppe for den offentlige politik De socioøkonomiske omgivelser KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG BILAG

3 1 Indledning Vores projekt tager udgangspunkt i den stigende opmærksomhed på Corporate Social Responsebility (CSR) i det danske samfund. Vi vil kigge på lovgivningen på området og den nye tilføjelse, der muliggør klager over virksomheder, som ikke følger OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. Vi vil bruge implementeringsmodellen til at undersøge hvordan en sådan tilføjelse besluttes og hvad der ligger forud for dette. Vi har valgt to virksomheder, DONG Energy og Royal Unibrew, hvor vi vil undersøge deres incitament for at arbejde med CSR og vurdere om lovtilføjelsen vil have en betydning for disse virksomheder. 1.1 Problemfelt I takt med den stigende globalisering, bliver verden mindre. Virksomheder får lettere ved at flytte produktionen til u- lande, hvor kravene ikke er de samme som i Danmark. I u- landene er der blandt andet lavere lønninger, lavere sikkerhedskrav og mindre miljøkrav. Disse ting er noget, der er stort fokus på i Danmark, men idet produktionen flyttes ud af landet, fjernes fokus herfra. Ingen virksomheder vil sættes i forbindelse med miljøforurening eller dødsulykker på arbejdspladsen, og mange af dem har ikke ligeså stort kendskab til, hvad der foregår når produktionen er flyttet til et u- land. Vi lever i en tid, hvor forbrugerne er blevet mere kritiske og mere opmærksomme på, hvilke varer og serviceydelser de vælger og hvad denne vare repræsenterer. Ingen forbrugere har lyst til at købe en vare de forbinder med dødsulykker eller miljøforurening, især ikke hvis der er et alternativ, hvor de ved at dette ikke er sket i forbindelse med produktionen af varen. Forbrugernes øgede opmærksomhed på verden omkring dem, både nær og fjern, er medvirkende til at mange virksomheder er begyndt at arbejde med CSR, som er et udtryk for virksomheders frivillige sociale ansvar, men også deres ansvar i forhold til miljøet. Det at CSR er blevet et område virksomheder 3

4 arbejder med har gjort at både FN og OECD har udarbejdet retningslinjer for ansvarlig forretningsdrift. Virksomhedernes rolle i samfundet har været omdiskuteret gennem mange år, herunder diskussionen omkring CSR. I 1970 skrev økonomen Milton Friedman en artikel i New York Times Magazine, hvor han var meget kritisk overfor CSR og blandt andet mente at; the business of business is business (Roepstorff 2010;11). Han gør det dermed klart, at han ikke mener, at det er virksomhedernes ansvar, at gøre noget som helst andet end at føre forretning. Han mener at virksomheders fokus bør være udelukkende på drift og profit (Roepstorff 2010;11). Tredive år efter blev sætningen brugt i en reklamefolder med to ord tilføjet, der gør en stor forskel for betydningen. Sætningen kom til at lyde; Today the business of business is everybody s business (Grayson & Hodges i Roepstorff 2010;11). Denne sætning er et godt billede på den anden side af den diskussion, der var omkring CSR. Denne side mener at virksomheder lever af og i et samfund, som de er en del af, de kan derfor ikke isolere sig. De bør i stedet for overveje deres betydning for samfundet og tage hensyn dertil på de områder de påvirker (Roepstorff 2010;11). I Danmark blev tanken om virksomhedernes sociale ansvar introduceret i 1994 gennem kampagnen Det Angår Os Alle, som blev lavet af Socialministeriet. Kampagnen skulle fungere som en opfordring til virksomhederne om, at agere hensynsfuldt i samfundet og tage del i løsningen af problemerne i samfundet (Roepstorff 2010;12). Over de sidste årtier, viser søgninger på infomedia.dk, at der er sket en stigning i omtalen af CSR, som er vist i følgende statistik, der beskriver antal gange CSR er blevet nævnt i de danske medier. 4

5 Denne statistik viser en klar stigning i antallet af gange CSR er nævnt i perioden (Bilag 1). CSR har stor værdi for det omkringliggende samfund, da det bidrager med en positiv udvikling på mange områder uden at være en udgift for staten. Derfor har CSR- arbejde i høj grad en plads i en velfærdsstat som Danmark. Hvis virksomheder frivilligt går ind og arbejder ansvarligt, både socialt og miljømæssigt, letter de på statens byrde på de områder. Derfor er det også naturligt, at staten gerne vil forsøge, at skabe et overblik over i hvor høj grad virksomhederne udfører CSR- arbejde. Dette kan de få gennem virksomhedernes årsrapporter, hvor de 1100 største danske virksomheder er forpligtiget til at berette om deres CSR- arbejde. Det er ikke et krav at de skal lave CSR- arbejde eller have en strategi for det, men det er et krav at de skal indberette om de har en sådan politik eller ej. I 2012 er der blevet vedtaget en lovtilføjelse til Årsregnskabsloven omkring blandt andet CSR, nemlig Lov om mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (Lov om mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd 2012). Denne giver mulighed for at klage, hvis virksomhederne ikke overholder OECD s retningslinjer. 5

6 Eftersom CSR er blevet et velkendt begreb og udbredt blandt virksomheder, er det også rimeligt at antage at nogle virksomheder ville forsøge at markedsføre sig på socialt arbejde, som de i praksis ikke laver. Dette er sandsynligt fordi deres konkurrenceevne derved øges, i og med at forbrugerne har et ønske om, at de produkter de køber kommer fra en virksomhed, der tager socialt og miljømæssigt ansvar. Hvis nogle virksomheder undlader at inddrage CSR i deres politik, må man forvente, at der sker en konkurrenceforvridning. Udfører virksomhederne så i virkeligheden CSR- arbejde for at skabe profit eller vil de gerne gøre en forskel? Der er flere incitamenter til at arbejde med CSR, og der er mange forskellige brancher, der benytter sig af CSR. Men er det lettere for nogle brancher at arbejdede med CSR end det er for andre? Og kan det betale sig at arbejde med CSR? Det er interessant at regeringen har vedtaget en lov om at indberette CSR- arbejde og derefter har oprettet en mæglings- og klageinstitution. Er det fordi det er blevet klart for regeringen at nogle virksomheder ikke overholder OECD s retningslinjer? Bliver virksomhederne mere optaget af CSR på grund af lovtilføjelsen? 1.2 Problemformulering På baggrund af det ovenstående har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvilke incitamenter har DONG Energy og Royal Unibrew for at arbejde med deres nuværende CSR og, hvilken effekt har den nyoprettede klageinstitution på deres CSR- arbejde? 1.3 Arbejdsspørgsmål Hvilket CSR- arbejde laver Dong Energy og Royal Unibrew? Hvilke fordele og ulemper er der for DONG Energy og Royal Unibrew ved at arbejde med CSR? Hvilke faldgruber er der i forhold til implementeringen af lovtilføjelsen? 6

7 1.4 Begrebsafklaring Corporate social responsibility (CSR): CSR er et meget brugt begreb, både i Danmark og i mange andre vestlige lande. På dansk kan begrebet oversættes til virksomheders sociale ansvar. Europakommissionen har lavet en definition af begrebet, som lyder; enterprises should have in place a process to integrate social, environmental, ethical, human rights and consumer concerns into their business operations and core strategy in close collaboration with their stakeholders (European Commission 2011;6). Hovedelementerne heri er, at virksomheder skal integrere et hensyn til sociale-, miljømæssige-, etiske-, menneskerettigheds- og forbrugerforhold i deres forretningsdrift. Forretningsorganisationen International Chamber of Commerce (ICC) definerer på deres hjemmeside virksomheders ansvar som følgende; corporate responsibility is the commitment by companies to manage their activities in a responsible way. (iccwbo.org ). De definerer ikke hvad det er virksomheden skal tage hensyn til, men mere generelt, at de skal være ansvarlige i deres virksomhedsdrift. Vi er opmærksomme på, at deres definition ikke gælder begrebet CSR, men i stedet CR, som står for corporate responsibility, som på dansk bare er virksomheders ansvar. Det er dermed en bred definition af virksomheders generelle ansvar. I Årsregnskabsloven defineres CSR begrebet således: Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter. (Årsregnskabsloven 2011; 99a). Ud fra ovenstående har vi i vores projekt valgt at definere CSR som en frivillig indsats virksomhederne selv påtager sig. Det er et ansvar, som ligger ud over virksomhedens allerede eksisterende ansvarsområder, altså hvad virksomheden allerede er økonomisk og juridisk forpligtet til. I forhold til hvilke hensyn vi betegner som hørende under CSR vil vi læne os op af Årsregnskabslovens definition, da vi finder denne bred uden at blive upræcis. 7

8 2 Videnskabsteori I det følgende præsenteres vores videnskabsteoretiske afsnit, som har betydning for vores problemformulering, metode, empiri og teori. Den valgte videnskabsteori vil således gennemsyre opgaven og er derfor også det, der bliver præsenteret som noget af det første. Vi har i vores projektrapport valgt at arbejde hermeneutisk, da vi har et ønske om at undersøge et fænomen ved at forstå og fortolke et genstandsfelt. Allerede fra begyndelsen af vores projekt, har vi haft en forforståelse af problemstillingen. Denne forforståelse mener vi ikke, vi kan sætte os ud over i vores projektarbejde, og vi har derfor valgt at arbejde filosofisk hermeneutisk. I starten af dette afsnit bliver den overordnede hermeneutiske videnskabsteoretiske retning præsenteret, herefter bevæger vi os ind i en præsentation af vores valgte videnskabsteoretiske retning, som er den førnævnte filosofiske hermeneutik. 2.1 Hermeneutik I det følgende vil hovedpunkterne i hermeneutikken blive præsenteret sammen med de første to hermeneutiske cirkler. Den sidste cirkel bliver præsenteret i et senere afsnit. Hermeneutik er en gammel græsk forskningstradition, og ordet hermeneutik kommer derfor fra det græske sprog og betyder, på dansk, fortolkning eller fortolkningskunst ifølge Henriette Højberg 1 (Højberg 2009:311). Indenfor hermeneutikken bevæger forskeren sig i et usikkert terræn, hvor det er vigtigt, at forskeren hele tiden overskrider det umiddelbart foreliggende. Dette kan her ses som en tekst, der i dette projekt, ligesom i Hanne Fredslunds 2 udlægning, forstås bredt og dermed omfatter både skrevne og uskrevne fænomener, eksempelvis en social handling eller produkterne heraf 1 Cand.scient.soc i filosofi og socialvidenskab (Højberg 2009) 2 Har en ph.d. (Fredslund 2012;75). Vi har desværre ikke kunnet finde mere information. 8

9 (Fredslund 2012;78). Indenfor hermeneutikken er der ingen universelle fortolkninger, da der ikke findes noget sikkert grundlag for viden og fortolkning. Dette skyldes at mennesker som objekter i samfundsvidenskaben, til forskel fra naturen, er tænkende og agerende i samfundet. Samfundet er ud fra menneskets egne regler blevet reproduceret og transformeret gennem handlinger i historien. Ifølge Søren Juul 3 er det derfor igennem en historisk kontekst at forskeren skal finde sandsynligheder for hvordan verden vil udvikle sig (Juul 2012;108f) Den hermeneutiske cirkel Når en forsker skal læse en given tekst, læser han den ifølge hermeneutikken ud fra en intuitiv helhedsopfattelse, hvorigennem han danner sin forståelse af de enkelte dele og deres sammenhæng (Højberg 2009;312f). Hermed er det sammenhængen mellem de enkelte dele og helheden, der skaber mening for forskeren (Juul 2012;111). Dette er sammenfattet i den første hermeneutiske cirkel, som den klassiske hermeneutik arbejder med, og som består af en meningsdel og en meningshelhed. Når der fortolkes gennemgås den hermeneutiske cirkel så man når frem til en mening, hvor der ikke er indre modsigelser. For at nå den bedst mulige fortolkning af indholdet, skal alle tekstens dele passe ind i tekstens helhed (Fredslund 2012;78f). Friedrich Schleiermacher 4 samt Wilhelm Dilthey 5 mener, at vi skal sætte en tekst ind i de relationer og den kontekst, som den er skabt i, for at forstå teksten (Højberg 2009;312f). De mener i forlængelse af dette, at den hermeneutiske cirkel er forholdet mellem tekst og kontekst. Hermed skabes der i tallet den anden hermeneutiske cirkel mellem tekst og kontekst. De to hermeneutiske cirkler, der er blevet beskrevet ovenfor, meningsdel- meningshelhed og tekst- kontekst, har begge det fortolkende subjekt udenfor den hermeneutiske cirkel, idet de tilhører den tidlige hermeneutik. Subjektet fortolker meningsdele og meningshelheder samt tekst og kontekst som et objekt (Fredslund 2012;78f). 3 Har en dr.scient.soc og cand.mag. i historie, sociologi og samfundsfag fra Københavns Universitet (ruc.dk 2012). 4 Teolog og filosof, der opfattes som den moderne hermeneutiks fader (Juul 2012;112). 5 Historiker som videreførte Schleiermachers hermeneutik (Juul 2012;116). 9

10 Indenfor den filosofiske hermeneutik, som vi har valgt at arbejde med i dette projekt, er der en anderledes opdeling af subjekt og objekt. Hans- Georg Gadamer 6 bygger videre på Martin Heideggers 7 tekster og arbejder med den filosofiske hermeneutik. Han mener ikke, at man kan adskille subjekt og objekt på denne måde, og kritiserer tidlig hermeneutik for at betragte teksten som et objekt. Han mener at den tidlige hermeneutik prøver at forene hermeneutikken og det naturvidenskabelige ideal om objektivitet (Fredslund 2012;78f). Dette mener han ikke at man kan, idet han mener at man ikke kan sætte sig udenfor den hermeneutiske cirkel, da man altid er en del af denne (Højberg 2009;320f). Han danner dermed den tredje hermeneutiske cirkel, der er beskrevet i følgende afsnit. 2.2 Filosofisk hermeneutik I det følgende afsnit bliver vores valgte videnskabsteori præsenteret, som er den filosofiske hermeneutik. Herunder vil der først blive redegjort for begreberne fordom og forforståelse, hvor begreberne situation og horisont hører ind under. Efterfølgende vil vi i dette afsnit præsentere vores forforståelser. Herefter vil vi præsentere vores fordomsoversigt, der er udarbejdet med henblik på at give et overblik over vores forforståelser og de dertilhørende processer. Efterfølgende vil de fire metodiske principper blive beskrevet, da de er vigtige for forståelsen af den reelle brug af filosofisk hermeneutik i dette projekt. Der vil derefter blive beskrevet de tre kriterier, der skal opfyldes for at skabe kvalitet i en filosofisk hermeneutisk kontekst. Slutteligt kommer der en kritik af hermeneutikken. Når man arbejder filosofisk hermeneutisk er det vigtigt at forskerne først beskriver deres fordomme overfor genstandsfeltet. Dette skyldes at den filosofiske hermeneutik, ligesom den kritiske hermeneutik, mener at; udgangspunktet for enhver erkendelse er de fordomme forskeren medbringer i forståelsesprocessen (Juul 2012;143). Disse ovennævnte fordomme er dem forskeren igennem processen skal sætte i spil og dermed 6 Tysk filosof og den filosofiske hermeneutiks udvikler (Højberg 2009;310). 7 Tysk filosof, der skabte fundamentet for den filosofiske hermeneutik (Juul 2012;121) 10

11 teste igennem undersøgelser. Det er meget vigtigt at forskeren beskriver sine fordomme, da det medvirker til, at andre udenforstående kan forstå de præmisser, undersøgelsen er foregået under (Juul 2012;143). I vores projekt kommer dette til udtryk i den fordomsoversigt, der kommer senere i projektrapporten, hvor vi har en skematisering af vores forforståelse i forhold til de selvstillede forståelsesopgaver. Vi bringer dermed vores forforståelse ind i arbejdsprocessen og sætter den i spil i forhold til vores arbejdsspørgsmål og den valgte teori. 2.3 Fordom og forforståelse I det følgende vil vi først definere begrebet fordom. Efterfølgende vil vi beskrive begrebet forforståelse, hvorunder begreberne situation og horisont vil blive præsenteret. Herefter vil vi præsentere vores forforståelser, der er skabt på baggrund af vores situation og horisont. Vi vil i vores projekt, forstå begrebet fordom på samme måde som Gadamer. Ifølge Fredslund forstod Gadamer en fordom som værende en foranderlig dom, man har inden man indgår i en given kontekst og dermed en for- dom. Fredslund skriver således; Det vil sige en forforståelse, vi har af en sag, før vi går ind i en forståelsesproces, og i ordet for ligger netop, at det er foranderligt. (Fredslund 2012;79). Gadamer mener, ifølge Fredslund, at man som forsker ikke kan være objektiv, da man altid indgår i en given kontekst, med en individuel fordom. Dette mener han er positivt, da fordomme ifølge ham, er en nødvendig betingelse for at kunne forstå, da en forsker uden viden om det fænomen han skal undersøge, ikke vil vide, hvilke forskningsspørgsmål han skal stille (Fredslund 2012;80). I og med vi benytter os af eksempelvis Fredslunds, Juuls og Højbergs udlægning, påvirkes vi også af deres forforståelser. Vi bringer vores fordomme og forforståelser med ind i vores forståelsesproces, hvormed den tredje hermeneutiske cirkel opstår. Den tredje hermeneutiske cirkel opstår i synergien mellem forforståelse og forståelse. Når vi indgår i en forståelsesproces, har vi altid en forforståelse, der bliver til en forståelse igennem processen, hvilket giver os en ny forforståelse. I denne cirkel er det fortolkende subjekt 11

12 inde i cirklen, da Gadamer ifølge Fredslunds fortolkning ikke mener, at forskeren kan stå udenfor cirklen og dermed lave neutrale undersøgelser (Fredslund 2012;80). Da fortolkning ifølge Gadamer er en måde at være til på, i modsætning til metode hermeneutikken der mener det er en metode, forstås den tredje cirkel som et ontologisk princip (Højberg 2009;314). Vi vil igennem projektet gøre brug af Gadamers hermeneutiske cirkel, hvor vi som fortolkere træder ind i den hermeneutiske cirkel mellem forforståelse og forståelse. Vi vil derfor igennem projektet gøre opmærksom på den forforståelse vi bringer med ind i projektet. I vores forståelse af en tekst vil vores forforståelse hele tiden spille en rolle, hvormed der er nogle grænser for vores forståelseshorisont. En anden måde hvorpå vi også i vores projekt bruger princippet om den hermeneutiske cirkel, er måden hvorpå vi læser de dokumenter, som danner empirien i vores projekt. Dette gør vi gennem dokumentanalyse, hvor det blandt andet er en del af metoden at forstå dokumentet i den kontekst den er skrevet i og den relation afsenderen har. Dokumentanalysen vil blive uddybet i metodeafsnittet. For at arbejde med vores forforståelse og fordomme og dermed arbejde filosofisk hermeneutisk har vi gjort opmærksom på vores forforståelser og fordomme igennem tre formulerede teser, der vil blive uddybet i de senere afsnit. Teserne skal være med til at give os ny forståelse igennem arbejdet med den valgte teori og empiri. Hvordan den nye forståelse skabes forklares i det følgende afsnit Situation og horisont Ifølge Fredslunds udlægning af Gadamers teorier, er begrebet situation, udgangspunktet for forståelsen og det er den kontekst, vi er fæstnet i (Fredslund 2012;81). Det er det sted vi står i en forståelseshandling, med et altid givent begrænset udsyn og ser på vores forståelse (Fredslund 2012;81f). Både subjekt og objekt, altså henholdsvis forsker og genstandsfelt er påvirket af deres respektive situationer. På baggrund af dette betyder det at aktørerne i forskerens undersøgelser ikke kan blive forstået uafhængigt af situationen, de er i. De opfattelser aktøren har og de handlinger aktøren gør, skal fortolkes sammen med situation og 12

13 kontekst. I og med forskerens forståelse udspringer fra en bestemt situation bliver fortolkningerne ikke tilfældige eller fritsvævende (Fredslund 2012;81). Horisont er den vidde på udsynet vi har, i den før beskrevne situation og er dermed det vi kan se, fra et givent ståsted (Fredslund 2012;81f). Horisontens størrelse er foranderlig, grundet det, at vi sætter vores forforståelse i spil (Højberg 2009;323f). Har man en snæver horisont, betyder det, at man kun ser det lige foran en selv, og derfor kan have en tendens til, at sætte fokus på dette, hvorved man let kan komme til, at overvurderer dets betydning. Har man en bred horisont, kan man se mere end det, der er lige foran en selv, hvormed man kan se det givende fænomen i en større sammenhæng og relatere det til andre fænomener (Fredslund 2012;81f). Individers situationer er individuelle og kan være meget forskellige (Højberg 2009;323f). Vores situationer i projektet er også meget forskellig, da det er vores individuelle historie og den tradition vi hver især er født ind i, der påvirker os. Alligevel har vores situationer fælles træk da vi alle er født og opvokset i Danmark og vi alle går på Roskilde Universitet. Dette vil præge den måde vi forstår de fænomener på, der undersøges i projektet. I dette projekt har vi et fælles ståsted i et velfærdssamfund, som Danmark er, hvilket kan være baggrunden for vores forforståelse, der går på, at det er vigtigt, at virksomheder, både i Danmark men også i udlandet, ikke bare profitmaksimerer, men også agerer ansvarligt i forhold til samfundet, eksempelvis igennem CSR. Forståelse sker, ifølge Fredslunds fortolkning af Gadamers horisontsammensmeltning, når to horisonter tilsammen skaber et fælles rum, hvor forståelse er mulig. Ifølge Fredslunds tolkning af Gadamer skal man i forståelsen sætte sig selv i den andens sted. Dette betyder, at det er én selv, man sætter i den andens sted og medbringer dermed også sin egen forforståelse. Det betyder i Fredslunds fortolkning ikke, at man går ind i en ukendt verden uden en kobling til sin egen. Man underordner heller ikke sig selv til den anden og lægger derved ikke sin forforståelse bag sig og reproducerer den andens forståelse. Man skaber i stedet noget helt tredje og forståelse bliver derved en produktiv aktivitet. Vi kan ifølge Fredslunds tolkning af Gadamer ikke nå til en endelig forståelse, 13

14 da processen i at opdage mening i en tekst aldrig ender. Det er ikke et endeligt produkt, men en proces, der påvirker vores forforståelse og rykker ens horisonter (Fredslund 2012;82f) Forforståelser Vi har, i vores projekt, en forforståelse af at en virksomhed skal behandle deres medarbejdere ordentligt, også selvom produktionen flyttes til udlandet, hvor der ikke er de samme krav og love som i Danmark. Vi har en forforståelse af at alle er påvirket af medier, hvilket kan være med til at påvirke vores ståsted. Vi bliver herigennem oplyst om, hvordan omverden ser ud, hvilket også kan være medvirkende til, at vi har en forforståelse af, at virksomhedernes CSR- arbejde er vigtigt. I vores studieforløb er vi blevet gjort opmærksomme på at store virksomheder med en høj økonomisk omsætning, som sportsudstyrsproducenten Nike og elektronikproducenten Apple, ikke agerer ansvarligt i forhold til samfundet. I forhold til hvor omfattende vi mener deres manglende ageren er, fremgår disse ubehagelige historier sjældent i medierne. Dette medvirker til at give os en forforståelse af, at virksomhederne prøver at nedtone disse negative historier i offentligheden og kun viser de mest positive billeder af dem selv. Vi har samtidig en forforståelse, der går på, at virksomhederne optimerer deres arbejde med socialt ansvar i medierne og ikke overholder alt, hvad de siger eller skriver. Ud fra dette har vi udarbejdet en tese, som senere hen bliver til et formuleret arbejdsspørgsmål. For at vores forforståelse kan påvirkes, har vi valgt at inddrage DONG Energy og Royal Unibrews årsrapporter samt deres hjemmesider. Vi mener denne empiri vil kunne rykke vores horisonter og at vi dermed kan opnå ny forståelse. Det er også i medier og reklamer at vi er blevet opmærksomme på, at vores casevirksomheder DONG Energy og Royal Unibrew laver CSR- arbejde. Når vi eksempelvis står i supermarkedet og skal vælge drikkevarer, er der reklamer på produkterne, der opfordrer til, at vi køber lige netop det produkt. Dette er med til at påvirke vores ståsted, da vi har en forforståelse af, at virksomhederne også arbejder 14

15 med CSR som markedsføringsværktøj. Dette har vi en forforståelse af er vigtigt, idet salget af vand foregår på et heterogent marked, hvori der er monopolistisk konkurrence, idet der er mange udbydere. I dette marked kan CSR bruges som et markedsføringsværktøj, der kan differentierer virksomheden fra dets konkurrenter. En anden forforståelse består i,at vi mener, at både DONG Energy og Royal Unibrew har en interesse i at arbejde med CSR. Dette ses i at vi mener, at det er en nødvendighed for de to virksomheder at benytte sig af CSR, fordi begge virksomheder er store virksomheder, hvis produktion forurener, og vi har en forforståelse af, at de vil prøve at rette op på dette ved at mindske den formodede forurening. Derudover har begge disse virksomheder meget kapital, der giver dem muligheden for at kunne arbejde med CSR. Samtidig er der sket en teknologisk udvikling, der også er medvirkende til, at de kan arbejde med CSR, da der nu eksempelvis er kommet flere muligheder for at producere med mindre spild. CSR er desuden et redskab, som er meget brugt og for at følge med konkurrerende virksomheder kan det være nødvendigt for dem at arbejde med CSR. Dette bliver til den anden formulerede tese, der vil udforme sig til et arbejdsspørgsmål. Vi vil her bringe vores forforståelser og fordomme, samt forståelser ind i en undersøgelse af hvilke muligheder de valgte virksomheder har for at arbejde med CSR ved brug af SWOT- modellen. Til denne model har vi en forforståelse om, at det kan være en styrke at arbejde med sine svagheder. På baggrund af den samfundsvidenskabelige uddannelse vi er i gang med at tage på Roskilde Universitet, har vi deltaget i nogle kurser, hvor vi er blevet undervist i politologi og økonomi. Dette ståsted kan have været med til at danne vores tredje og sidste forforståelse, der består af, at de 3 millioner kr. (1. lovbehandling; indlæg 22), der årligt er blevet afsat til mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsansvar, ikke er tilstrækkelig for at kunne gøre en forskel. Da vi ikke mener der er sat nok ressourcer af, går den symbolpolitik. tredje forforståelse på, at lovtilføjelsen er På baggrund af denne forforståelse går vi subjektivt til arbejdsspørgsmålet, med en stor afspejling af vores forforståelse i spørgsmålet. Arbejdsspørgsmålet bliver meget ledende, da vi i spørgsmålet antager, at der vil være faldgrupper i forhold til 15

16 implementeringen af lovtilføjelsen. Ved at bruge den valgte teori til at besvare spørgsmålet vil vores forforståelse blive påvirket og vores horisont vil blive rykket. Disse ovennævnte forforståelser kan vi ikke sætte os udenfor og de vil derfor begrænse vores udsyn og være vores ståsted og situation igennem projektet. Derfor er de vigtige at have med i projektet dog er vi rede til at ændre forforståelserne igennem projektet. I og med at vi har dette ståsted, vil vi prøve at åbne vores udsyn, altså vores horisont, og se fænomenerne i en større sammenhæng. Det at vi sætter vores forforståelse i spil, gør at vi har mulighed for, at forandre vores horisont. De forforståelser vi har, omkring vores problemstilling afspejles i vores teser og er også baggrunden for problemformuleringen. Igennem arbejdet med projektet opnår vi hele tiden ny forståelse, hvilket har gjort, at vi har måtte ændre problemformuleringen, i takt med de nye forståelser. Vores forforståelse er ligeledes grundlaget og forudsætningen for de valg vi har truffet i forhold til udvælgelse af empiri og teori. Det er også en forudsætning for hvilke forståelser, der vil kunne opnås ud fra den valgte teori og empiri. Forforståelsen i projektet er dermed vigtig i forhold til hvilke nye forståelser vi kan opnå, og hvilke horisonter, der kan rykkes og dermed hvordan vores konklusion vil udarte sig. 2.4 Fordomsoversigt Ud fra vores samlede forforståelser har vi dannet tre overordnede forforståelser. Disse vil i vores fordomsoversigt blive sat ind i en oversigt sammen med vores forståelsesopgaver, teser, arbejdsspørgsmål, teori og empiri for at vise sammenhængen mellem disse begreber i vores projekt. For at give et billede af hvordan vores forforståelse er blevet til teser, der siden er blevet til arbejdsspørgsmål er den følgende oversigt blevet udarbejdet, hvori der ses en vertikal sammenhæng. I oversigten ses det at vi har dannet tre forskellige teser ud fra vores forforståelser omkring DONG Energy og Royal Unibrews CSR- arbejde, samt omkring den nye lovtilføjelse. Disse teser er med til at tydeliggøre vores fordomme og 16

17 forforståelser mere præcist. Arbejdsspørgsmålene, der er dannet gennem de opstillede processer, gør det muligt for os at undersøge om den opstillede tese er en påstand, eller om den kan bevises på baggrund af vores teori og empiri og dermed danne nye forståelser. Forståelsesopgaver Forforståelse Teser Arbejdsspørgsmål 1. proces 2. proces 3. proces At redegøre for DONG Energy og Royal Unibrews nuværende CSRarbejde. Billedet af virksomhedernes CSR-arbejde optimeres igennem kommunikation mellem virksomhederne og forbrugerne. CSR er en integreret del af virksomhedernes produkter. Hvilket CSRarbejde laver DONG Energy og Royal Unibrew? At undersøge DONG Energy og Royal Unibrews muligheder og incitamenter til at benytte sig af deres nuværende CSRarbejde. CSR skaber en merværdi for produktet. DONG Energy og Royal Unibrew har mange muligheder for at arbejde med CSR. Hvilke fordele og ulemper er der for DONG Energy og Royal Unibrew ved At undersøge hvorvidt lovtilføjelsen er bedre end de eksisterende sanktionsmuligheder. Lovtilføjelsen er sandsynligvis symbolpolitik. Lovtilføjelsen vil ikke have den store effekt. Hvilke faldgruber er der i forhold til implementeringen af lovtilføjelsen? 17

18 Teori Empiri Årsrapporterne Hjemmesider at arbejde med CSR? SWOT-modellen Oplevelsesøkonomi Årsrapporterne Hjemmesider Implementeringsmodellen 1. lovbehandling Høringsnotat 2.5 De fire metodiske principper I det følgende vil vi beskrive de fire metodiske principper som Fredslund har dannet ud fra Gadamers teorier. Vi vil også forholde os til hvordan disse principper bruges igennem projektet. Man skal være opmærksom på, hvilken forforståelse man medbringer i forskningsprocessen. Dette er vigtigt da det er én selv man sætter i den andens sted i forståelseshandlingen, og vores forforståelse er da, med til at forstå den anden (Fredslund 2012;84). Ud fra dette har Fredslund dannet det første metodiske princip: At bevidstgøre egen forforståelse. (Fredslund 2012;85). Problemstillinger rejses og motiveres altid af noget. Når vi i vores projekt, vil undersøge problemstillingen omhandlende hvad der får virksomheder til at arbejde med CSR, samt hvilke implementeringsvanskeligheder der er ved lovtilføjelsen, er der, som altid, en forforståelse der ligger bag, samt en, dertilhørende og allerede eksisterende holdning til, hvordan problemet kan karakteriseres (Fredslund 2012;84f). I vores projekt har vi valgt at placere denne bevidstgørelse i vores afsnit om fordomme og forforståelse, som fremgik tidligere i projektrapporten. Dog skal det her huskes på, at vi ikke kan opnå fuld bevidsthed om vores forforståelser. Det samme er gældende med synligheden af vores situation og horisont. Derfor skal ens forforståelse sættes på prøve hvilket sker ved, at man sætter sin forståelseshorisont i spil med andre horisonter. Det er vigtig at man er åben overfor påvirkninger for at ens horisont kan rykkes og man dermed kan danne en ny forforståelse (Fredslund 2012;85f). Herudfra har Fredslund dannet det andet 18

19 metodiske princip: At sætte sin forforståelse på spil og derigennem sætte sin forståelseshorisont i bevægelse. (Fredslund 2012;86). Vores forforståelse er igennem vores projekt blevet sat i spil, hver gang vi har præsenteret det for personer med viden på området. Herunder når vi har præsenteret vores forforståelser for hinanden internt i gruppen, for vores vejleder samt opponentgrupperne til både midtvejsseminariet og videnskabsteoriklyngen. Det tredje metodiske princip lyder som følger: At sætte sig i den andens sted. (Fredslund 2012;88). For at kunne forstå den anden er det nødvendigt at sætte sig i den andens sted. Her skal man forstå den andens baggrund og situation, hvilket også kan betegnes som deres intentionalitet (Juul 2012;109), som er det perspektiv, den anden taler ud fra og heri danner sine synspunkter (Fredslund 2012;89). I vores projekt forsøger vi at sætter os i virksomhederne, DONG Energy og Royal Unibrews sted. Dette forsøger vi igennem årsrapporterne og SWOT- analysen. Gennem vores dokumentanalyser af virksomhedernes årsrapporter får vi en forståelse af virksomhedernes situation og baggrund. Den forståelse bliver til endnu en forforståelse, som vi sætter i spil igennem vores SWOT- analyse. SWOT- analysen skal skabe en yderligere forståelse for virksomhedernes CSR- arbejde. På den måde arbejder vi også efter den tidligere nævnte hermeneutiske cirkel, hvor hver forståelse danner grundlag for en ny forforståelse. For at komme i dialog med objektet skal man stille spørgsmål. Hertil er det et vigtigt element, at et givent spørgsmål er så åbnet som muligt, for at have den bredest mulige horisont. Har man en smal horisont, bliver spørgsmålet mindre åbent (Fredslund 2012;93f). Herudfra har Fredslund med udgangspunkt i Gadamer udviklet sit fjerde metodiske princip: At bevidstgøre sig spørgsmålets struktur for derigennem at kunne påvirke dets horisont. (Fredslund 2012;93). Det at vi, i vores projekt, har defineret vores forforståelser, hjælper os til at forstå vores spørgsmåls horisont, og gennem vores arbejde med problemstillingen får vi en bredere horisont. Dette gør os i stand til at stille nogle nye spørgsmål, som er mere åbne og har en bredere horisont, hvilket skaber muligheden for en besvarelse, der er mindst mulig begrænset af vores, til at starte med, smalle horisont. 19

20 2.6 De tre kvalitetskrav I det følgende vil vi beskrive de tre kvalitetskrav, der skal til for at skabe kvalitet i filosofisk hermeneutisk fortolkning. Herefter vil vi beskrive hvordan vi i vores projekt, har levet op til disse kriterier. De traditionelle krav til videnskabelig viden består af begreberne reliabilitet, validitet samt generaliserbarhed, der tilsammen udgør treenigheden. Filosofisk hermeneutik, arbejder ikke med reliabilitetskravet, idet de ikke mener forskellige forskere har samme forforståelse, situation samt forståelseshorisont (Fredslund 2012;96). Den filosofiske hermeneutik arbejder derfor kun med begreberne validitet samt generaliserbarhed, hvori validitet spiller den største rolle. Validiteten spænder derfor over de første to, ud af de tre kvalitetskrav, der er gældende for den filosofiske hermeneutik og som præsenteres i det følgende. Det første kvalitetskrav er: At forskeren ekspliciterer sin forforståelse og dermed synliggør det subjekt, forskeren er. (Fredslund 2012;96). Dette kvalitetskrav hænger sammen med det første metodiske princip, der tidligere i rapporten er beskrevet. Vi forholder os til dette krav og har både gennem afsnittet om fordomme og forforståelse, og fordomsoversigten forsøgt at eksplicitere vores forforståelser i forhold til vores problemstilling. Det andet krav er: At forskeren i fremstilling af forskningsprocessen redegør og argumenterer for hvert skridt i forskningsprocessen. (Fredslund 2012;96). Det er ligeledes vigtigt for forståelsen, at der hele vejen igennem projektrapporten er redegjort og argumenteret for de handlinger forskeren har foretaget. Hertil er det et vigtigt element, at disse redegørelser aldrig er fuldstændige, da forståelsen er foranderlig og aldrig fuldendt (Fredslund 2012;96f). I vores projekt ses disse redegørelser igennem indledningerne til de enkelte afsnit samt delkonklusionerne, desuden argumenterer og redegør vi for vores valg løbende i projektrapporten. 20

21 Det tredje og sidste krav er: At forskeren diskuterer fortolkningernes omsættelighed til andre situationer. (Fredslund 2012;98). Igennem den filosofiske hermeneutiske tilgang er det kun muligt at give en konklusion på det givende fænomen. Konklusionen er ikke omsættelig til andre fænomener, idet vi ikke kender til andre kontekster end de vi har undersøgt (Fredslund 2012;98). Vi er opmærksomme på, at de konklusioner vi kommer frem til i vores projekt, ikke er universelle. Konklusionerne er tilknyttet de konkrete virksomheder og den lovtilføjelse vi arbejder med i projektet. Hvorvidt de i givet fald kan bruges til at sige noget mere generelt vil blive berørt i konklusionen. 2.7 Kritik af filosofisk hermeneutik I det følgende vil vi redegøre for kritikker af filosofisk hermeneutik på baggrund af andre videnskabsteoretiske retninger. Den filosofiske hermeneutik bryder med den positivistiske videnskab, hvor man opfatter viden som noget objektivt. Positivisterne mener, at ny viden opnås på baggrund af objektiv og værdifri empiri. Ved at inkludere sine fordomme i sit forskningsarbejde, mister forskeren sin objektivitet, hvorfor den producerede viden, ifølge positivisterne, derved mister sin validitet (Juul 2012;127). Positivisterne mener dermed ikke at hermeneutikerne kan bidrage med valid viden, da denne er opstået på baggrund af subjektivt arbejde, ved at forholde sig til fordomme. Op igennem 1960 erne og 70 erne rasede diskussionen imellem Gadamer og Jürgen Habermas 8. Habermas mente ikke at Gadamer tog forbehold for, at menneskets fornuft kan frigøre dets fordomme. Dette var i Habermas optik et overdrevent forsøg på at tage forbehold for menneskets fordomme og traditioners indflydelse på forskningens resultater (Juul 2012;139). Habermas mener altså, at mennesket er i stand til at tilsidesætte egne fordomme, eller forforståelser, for at kunne forholde sig objektivt, analytisk. 8 Tysk filosof og sociolog indenfor kritisk teori (information.dk ) 21

22 Derudover kritiserede Habermas også Gadamer for ikke at kunne skelne mellem gode og dårlige fortolkninger eller mellem forståelse og misforståelse. Hvor Gadamer mener at alle forforståelser er vigtige at forholde sig til i forhold til at forstå, mener Habermas at det er vigtigt at anerkende, at en forforståelse samtidig kan være en misforståelse og altså lede forskeren på vildspor. I samme ombæring kritiserer Habermas også Gadamer for ikke at være mistænkelig overfor traditioner og autoriteter, som Habermas mener mennesket skal befries fra (Højberg 2009;334). Da hermeneutikken ikke mener at kunne bidrage med en endegyldig, universel sandhed, mener andre videnskabsteoretiske tilgange ikke at hermeneutikken opfylder kravet om reliabilitet, hvor et forskningsresultat skal kunne gentages af andre forskere, for derefter at opnå samme resultat. Da hermeneutikken mener at viden opstår på baggrund af forskerens fortid, fordomme og traditioner, kan to forskellige forskere ikke opnå samme resultat ved at gentage samme undersøgelse, da de har to forskellige forudsætninger for at forstå undersøgelsen (Fredslund 2012;96). Hermeneutikken bliver dermed diskrediteret af andre videnskabsteoretiske tilgange, for ikke at opfylde reliabilitetskravet til forskningen, som er en del af treenigheden. 3 Metode I det følgende vil der først blive redegjort for vores valgte kvalitative og kvantitative metode. Herunder vil der indgå en redegørelse for dokumentanalysen som en metode og derefter vores brug af statistik. Herefter vil der komme et afsnit om vores tværfaglighed, hvor der indgår brugen af vores tre forskellige fagområder. Derefter vil der komme et afsnit om vores valgte analysestrategi og slutteligt et afsnit med kildekritik. 22

23 3.1 Kvalitativ og kvantitativ metode Vi vil her redegøre for vores valgte metoder af kvalitativ og kvantitativ karakter. Der vil først blive redegjort for brugen af dokumentanalyse der er en kvalitativ metode, som vi har benyttet hver gang vi har arbejdet med en tekst. Selve dokumentanalysen vil ikke fremgå i rapporten, da det er noget vi har lavet løbende, når vi har arbejdet med en given tekst. Derefter vil vi præsentere vores brug af statistik, som er en kvantitativ metode, som vi har lavet ud fra data indsamlet af andre Dokumentanalyse Den elementære dokumentanalyse indgår i vores projekt både i forbindelse med analyse af virksomheders hjemmesider og årsrapporter. Den elementære dokumentanalyse hjælper os, gennem en kvalitativ indholdsanalyse, med at bedømme dokumentet ud fra fire kriterier, nemlig autenticitet, troværdighed, repræsentativitet og betydning i forhold til problemstillingen (Duedahl & Jacobsen 2010;55). Autenticitet omfatter hvorvidt, dokumentet er originalt, altså om man kan regne med, at den forfatter der står på dokumentet, er den forfatter der har udarbejdet dokumentet og at der ikke er sket ændringer i indholdet (Duedahl & Jacobsen 2010;57). Dette har i høj grad betydning for historiske dokumenter, men eftersom de dokumenter vi beskæftiger os med er forholdsvis nye, har det ikke helt samme relevans som de tre andre kriterier. Troværdighed handler om at vurdere hvorvidt indholdet er værdiladet, om fakta er korrekt og om afsenderen virker oprigtig (Duedahl & Jacobsen 2010;63). Dette kriterium har stor betydning i forhold til de dokumenter vi arbejder med, da man kunne forestille sig at både årsrapporter og hjemmesider kan være forvredet indholdsmæssigt af afsender i forhold til egne interesser. Repræsentativitet er et udtryk for i hvor høj grad dokumentet skaber et repræsentativt billede af problemstillingen. Hvis dokumentet bygger på dataindsamlinger er det vigtigt at vurdere om disse data stammer fra et repræsentativt udsnit, da man ellers risikere at fejlkonkludere (Duedahl & Jacobsen 2010;68-71). Betydning handler både om hvor let dokumentet er at læse og forstå, men det handler også om, hvorvidt man kan gennemskue værdiladninger, som har betydning for vores opfattelse af begreber og verdensbillede (Duedahl & Jacobsen 23

24 2010;71). Betydningen kan ligge tre steder, hos afsenderen, i meddelelsen og hos modtageren. Hvilke af disse man prøver at finde frem til, afhænger af problemstillingen (Duedahl & Jacobsen 2010;73). I vores projekt er det, i årsrapporternes tilfælde, afsenderens betydning vi prøver at finde frem til, altså det indhold afsenderen ønskede at producere, hvorimod det i vores arbejde med virksomhedernes hjemmesider er modtagerens betydning vi ønsker at finde frem til, altså den betydning læseren tillægger indholdet. Ved at have disse fire kriterier i baghovedet når vi beskæftiger os med vores empiri, kan vi vurdere dokumentets brugbarhed i forhold til vores problemstilling Statistik Statistik er en kvantitativ metodeform, da den består af målbare tal, og det ses derfor som hård data (Bøye & Geil 1992;40f). De data, som vores statistik er bygget op omkring, er udarbejdet af andre, da det ikke har været muligt for os selv at indhente disse. Dette har medvirket til, at vi er blevet nød til at stole på, at denne indsamling af data er sket korrekt. Ud fra vores indhentede statistik har vi produceret en graf, som tydeliggør sammenhængen mellem vores indhentede data (Bøye 2003;97). Vi vil ikke uddybe denne metode yderligere, da statistik kun er brugt til at udforme en graf til brug i vores problemfelt. 3.2 Tværfaglighed I dette afsnit vil vi redegøre for vores tværfaglighed igennem vores tre valgte fagområder, som er henholdsvis økonomi, sociologi og politologi. Vi har fra starten haft til hensigt at opfylde kravene til HA- studiet på RUC. Derfor bestræber problemformuleringen sig på at opfylde dette. 24

25 Vi har valgt at inddrage almen erhvervsøkonomi, som er et af kravene for optagelse på HA- studiet, som hører under fagområdet økonomi, for at beskrive virksomhedernes økonomiske incitament for at arbejde med CSR. Vi har derfor også valgt at inddrage HA- kravet om organisation, som hører under fagområdet sociologi. Her har vi valgt at benytte os af en SWOT- analyse for at finde ud af hvilke fordele og ulemper der er for virksomheden i forbindelse med CSR- arbejde. Disse to fagområder supplerer hinanden godt i denne sammenhæng da SWOT- analysen opridser fordele og ulemper ved at arbejde med CSR, og den økonomiske del belyser et incitament til dette. Derudover vælger vi at arbejde under fagområdet politologi, hvori vi vil betragte lovtilføjelsen igennem implementeringsmodellen for at finde eventuelle faldgruber. En større uddybning af fagområderne er skrevet i de følgende afsnit. Ved at vi har valgt disse tre fagområder, får vi bredde på projektet, men også muligheden for at besvare vores problemformulering Økonomi Vores første tanke var, at se på hvordan en given virksomhed bruger CSR som en del af deres oplevelsesøkonomi og dermed i marketingøjemed. Dette er vi gået væk fra, da oplevelsesøkonomien i projektet i stedet bliver brugt til at underbygge virksomhedernes incitament til at skabe en CSR- profil. Dette kan i nogle tilfælde skabe en ekstra nytte, eller en merværdi, for forbrugeren og på den måde skaber man en øget betalingsvillighed. Vi inddrager derfor oplevelsesøkonomibegrebet i vores projekt for at belyse et vigtigt incitament for virksomhederne, til at benytte sig af CSR- begrebet, da deres produkt på den måde får en merværdi for forbrugeren, da man ikke bare får det gode produktet er, men også en oplevelse i dette Sociologi I sociologidelen har vi været vidt omkring i forhold til valg af den teori, der skal indgå i projektet. I den begyndende fase lå fokus på, om der var nogle organisationsformer, der var mere velegnet til implementeringen af CSR end andre, hvor tanken var at gennemgå 25

26 de ti strategiskoler, der var en del af specialkurset i virksomhedsstudier. Vi ville derefter analysere det på et metaplan uden at have fokus på enkelte virksomheder, for at belyse om nogle strategiskoler var mere velegnede end andre. Dette gik vi væk fra, da vores vinkel i projektet ændrede sig markant, i vores forståelsesproces af CSR- begrebet, og vi fandt frem til at SWOT- analysen var det bedste værktøj til at belyse styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til virksomheders arbejde med CSR. Vi vil i SWOT- analysen opstille disse elementer skematisk og derudfra analysere, hvorvidt virksomhederne eksempelvis kan vende deres svagheder til styrker Politologi Vi har valgt at gøre brug af implementeringsmodellen for at belyse, hvilke faldgruber der kan være i den formulerede lovtekst, og hvor i implementeringsprocessen der kan eller er opstået komplikationer, i forhold til implementeringen og håndhævelsen af lovtilføjelsen. Vi vil bruge den i både virksomheds- og samfundsøjemed for på den måde at belyse incitamenterne for CSR- initiativer for begge parter. Med samfundsøjemed menes der, at vi vil fokusere på hvilke faldgruber mæglings- og klageinstitutionen kan støde på i implementeringsprocessen, hvilket i sidste ende kan påvirke effekten af lovtilføjelsen. Til at starte med var vores tanke ikke umiddelbart at have et metaperspektiv, men som vores forståelse voksede fandt vi denne vinkel mere interessant, i forhold til den problemformulering vi har valgt. Vi vil i stedet beskæftige os med hvorledes den nye lovtilføjelse har betydning for virksomheders CSR- profil. 3.3 Afgrænsning Vi har valgt at afgrænse os fra offentlige institutioner og deres sociale ansvar, da det er en helt anden problemstilling, der knytter sig til velfærdsstaten. CSR er et frivilligt stykke arbejde fra virksomhedens side og har derfor ikke noget at gøre med staten og de lovkrav, der ellers er for virksomhedsdrift. Derfor kigger vi på hvordan CSR- arbejde er muligt i private virksomheder og hvad lovændringerne betyder for disse. 26

27 Vi har valgt at afgrænse os geografisk til at arbejde med Danmark, da det er dansk lovgivning den senere lovtilføjelse hører under. I forhold til implementeringen af lovtilføjelsen afgrænser vi os fra 2. og 3. lovbehandling, idet der ikke indgår nogle relevante argumenter deri. 3.4 Analyse strategi I den følgende illustration er analysens opbygning skitseret. Her vises de to sider af analysens struktur, som er henholdsvis de to cases og lovtilføjelsen. Det ses heri hvordan vi sætter vores forståelseshorisont i bevægelse ved at benytte kapitlerne om økonomi, SWOT- modellen og implementeringsmodellen. Ud fra dette finder vi faldgruber og incitamenter, som fører til en ny forforståelse samt besvarelsen af vores problemformulering. 27