Miniguide til at analysere det økonomiske grundlag for havneudvidelsen. Krydstogtspier

Transkript

1 Miniguide til at analysere det økonomiske grundlag for havneudvidelsen (Bilag til spørgsmål til kommunalbestyrelsen ) Generelt I havneudvidelsen er der nogle fordele, nogle ulemper, men også økonomiske konsekvenser. Guiden er ligesom Havnens Masterplan delt op i; 1. Krydstogtspier 2. Ny færgeterminal 3. Bulkhavn Til slut er der et økonomisk sammendrag af Havneudvidelsen, og den er vigtig, fordi det er Havnens regnskabsmæssige overskud, der skal finansierer havneudvidelsen, og Havnens overskud er i de sidste år faldet fra, ,7 million, ,8 million, til i 2008 hvor 5 million er budgetteret. (Havnen underbudgetterer altid, ældgammelt management trick, så man er sikker på at være en succes). Husk der er skrevet i havneloven, at når 3 på hinanden følgende år viser et underskud, skal Havnen overgå til kommunal havn. Det betyder, at hele havneudvidelsen i så tilfælde skal finansieres over kommunekassen. Krydstogtspier Analyse af forretningsområdet for hvad er forventet, og hvad er der opnået Havnen har oplyst, at Krydstogtspieren koster 40 millioner kroner. Det giver en merudgift på 3 millioner kr. i Havnens årlige regnskab. Beløbet dækker låneomkostninger, renter og afskrivning. De 3 millioner er under 1

2 forudsætning af en rentesænkning og 40 millioner dækker udgiften til Krydstogtpieren, ellers skal tallet være større. Vigtige spørgsmål til Havnen 1. I 2006 kostede Krydstogtspieren 40 millioner, er det også prisen i dag? 2. Havnens forventninger og virkelighed passer ikke sammen. Hvorfor? 3. Når Krydstogtpieren er færdig. Hvilke merindtægter kan Havnen garanterer fra krydstogtsanløb, i årene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014 og Svaret skrives ind på side 5 i dette dokument. Ny Færgeterminal Analyse over forretningsområdet Fra Havnens prisliste kan man se, at for færgetrafik har Havnen en indtægt, der er 11x mere for en lastbiloverførsel (2 lastbilenheder) end for en personbil. Mols-linien overfører næsten dobbelt så mange lastbiler som personbiler. Ved at regne på tallene, kan man se at ca. 95 % af havnens indtægter fra Molslinien, må komme for overførsel af lastbiler. Så lad os analyserer dette indtægtsområde. 2

3 Mols-linien tilbagegang startede allerede for 2 år siden under højkonjunkturen. Som Mols-linien netop har skrevet i dagspressen, er der en svær konkurrence med Storebæltsbroen. Ved en forøget trafik over broen har Storebæltsbroen den fordel, at de kan sænke prisen, da de næsten ingen driftsomkostninger har. Molslinien skal, for at forøge trafikken, have flere færger, udgifter til olie og personale. En investering Molslinien har meddelt, er udsat på ubestemt tid. Jeg går ud fra, at du kender forskellen mellem lastbilenheder og lastbiler, Når havnen oplyser i dagspressen eller radioen, om lastbiler til Kalundborg, så ved du godt at det er forkert, da lastbilenheder er lig med ca lastbiler. Faktisk i 2008 er tallet faldet til lastbiler. Hvorfor siger man ikke sandheden, når lastbiler også er mange lastbiler til Kalundborg? Havnen har oplyst at den nye Færgeterminal koster ca. 160 millioner og det giver en merudgift på 12 millioner i havnens årlige regnskab. Det betyder at Mols-liniens lastbiloverførsler skal stige til ca lastbiler om året. Prøv og se på grafen, hvornår Havnens overførsler når lastbiloverførsler. Den årlige udgift på 12 millioner, er under forudsætning af en rentesænkning og 160 millioner er den rigtige pris for den nye Færgeterminal, ellers skal tallet være større. Slettet: Udregningen for de lastbiloverførsler er; Havnen har oplyst, at de får ca. 9 millioner i indtægt fra Mols-linien om året. De 95 % er for lastbiloverførsler, der dengang var Med lidt hovedregning giver det en overførsel af ca lastbiler mere om året, for at finansiere en udgift på 12 millioner til den nye Færgeterminal. Vigtige spørgsmål til havnen 1. I 2006 kostede den nye Færgeterminal 160 millioner. Er det også prisen i dag? 2. Havnens forventninger og de opnåede tal, passer ikke sammen, hvorfor? 3. Når den nye Færgeterminal er færdig. Hvilke merindtægter kan havnen garanterer fra den nye Færgeterminal, i årene 2011, 2012, 2013, 2014 og Svaret skrives ind på sidste side 5, i dette dokument. Bulkområdet Analyse over forretningsområdet Godset i Kalundborg havn er fordelt som følgende: (ref. Havnens Masterplan) Korn 56 % Foderstoffer 5 % Big bags 9 % Bulk ex. korn og foderstof 16 % 3

4 Stykgods 6 % Bulk træ 7 % Flydende bulk 1 % Vi kan ikke behandle alle godsområderne, men lad os koncentrere os om den største kornområdet Havnens forventning til udviklingen. Meget høj vækst 5 % Høj vækst 4 % Middel vækst 3 % Lav vækst 2 % Havnen har ikke oplyst om hvor mange tons korn der går igennem havnen. I 2008 halvårsregnskab oplyste havnen, at korneksporten var faldet, så udviklingen passer ikke med forventningerne. Som du kan se på grafen, forventer Havnen at korneksporten vil stige. Det passer ikke med det billede som den danske korneksport viser. Det er en realitet, at den danske korneksport i 1998 var 2.2 million tons og i 2004 var den faldet til 1.6 million tons. Grunden er, vi bruger selv kornet til foderproduktion. Siden da er korneksporten stadig faldet. Nu er det med korn, at det ikke umiddelbart er muligt at udvide produktionen, der er gode år og dårlige år på de marker, der er til kornproduktion. For at nå de tal havnen viser for fremtidig korneksport, må kornet transporteres fra Fyn og Jylland til Kalundborg, og det er ikke realistisk. På det årlige regnskab koster det 15 millioner om året, at låne 200 millioner. Beløbet dækker låneomkostninger, renter og afskrivning. De 15 millioner, er under forudsætning af en rentesænkning og 200 millioner er nok, ellers skal tallet værre større. Vigtige spørgsmål til havnen 1. I 2006 er prisen for den nye Bulkhavn oplyst til 200 millioner. Er det også prisen i dag? 4

5 2. Hvor meget korn i tons, eksporterede havnen i 2005, 2006, 2007, Læg svaret ind på Korneksportgrafen side 4 3. Når den nye Bulkhavn er færdig Hvilke merindtægter kan havnen garanterer for årene 2013, 2014 og Svarene skrives længere ned på denne side. Økonomisk konklusion Formålet med denne sektion er at samle alle tallene, så du kan være sikker på at Havnen får de nødvendige indtægter til at dække de udgifter, der kommer. Herved kan havnen forsætte som selvstyrer havn og udgiften til Havneudvidelsen ender ikke med at skulle dækkes af kommunekassen (Alle tal er i millioner af kroner) Indtægter oplyst af havnen Garanteret merindtægt fra Krydstogtsanløb Garanteret merindtægt fra den nye Færgeterminal Garanteret merindtægt fra Bulkhavnen Kendte udgifter til Havneudvidelsen Låneudgifter og afskrivning Krydstogtspier Låneudgifter og afskrivning Den nye Færgeterminal Låneudgifter og afskrivning Den nye Bulkhavn Økonomisk resultat, hvor indtægter og udgifter er lagt sammen. Må ikke være negativt. Hvis jeg kan hjælpe dig med yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte mig. Olav Rye Hintze Lavendel vej Svebølle olavryehintze@msn.com 5