Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag)

Transkript

1 Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Miljøvurdering landbrugsplanlægning (forslag) Landskabskarakterkortlægning (forslag) Værdikortlægning (forslag) Værdikortlægning - parametre Skematisk oversigt over rettelser til retningslinier

2 Kommuneplantillæg nr. 14 Forslag Status Forslag Plannavn Kommuneplantillæg nr. 14 Dato for offentliggørelse af forslag 19. juni 2014 Høringen start 24. juni 2014 Høringen slut 16. september 2014 Gælder for hele kommunen? Redegørelse Ja Forslag til Kommuneplantillæg nr. 14, landbrugsplanlægning fastlægger retningslinjer for planlægning og for administration af landbrugssager. Kommunen er blevet opdelt i 17 landskabskarakterområder efter landskabskarakterkortlægningsmetoden. Hvert af de 17 landskabskarakterområder har gennemgået en værdikortlægning, hvor de lokale frihedsgrader i forhold til jordbrugserhvervet er gennemgået. Vurderingen af de forskellige frihedsgrader er foretaget på tre niveauer: "området generet", "jordanvendelsen" og "bygninger". Analyserne af de enkelte områders landskabskarakter og frihedsgrader har mundet ud i en række retningslinjer for hvert enkelt landskabskarakterområde. Retningslinjerne omhandler prioritering af de enkelte interesser, som by, natur, landbrugs og fritidsinteresser samt bestemmelser om sikring af de landskabelige værdier. Ligeledes er der indført bestemmelser om, at der skal laves en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder inden der planlægges for ny byudvikling og nye ferie og fritidsanlæg i de højt prioriterede landbrugsområder. I forbindelse med indførelse af de nye retningslinjer ophæves Helhedsplan13's retningslinjer om Regionale Jordbrugsområder og Jordbrugsområder. Retningslinjeteksten for de enkelte landskabskarakterområder. Retningslinje for byudvikling i højt prioriterede landbrugsområder. Retningslinje for rekreative anlæg i højt prioriterede landbrugsområder. Landskabskarakterkortlægning. Værdikortlægning. 2 / 28

3 Værdikortlægning parametre. Skematisk oversigt over rettelser til retningslinjer. Miljøvurdering af Kommuneplantillæg nr. 14. Baggrund Kommuneplantillægget har været under vejs siden 2011, og er et resultat af projektet "Jordbrugets Fremtid". Jordbrugets Fremtid er et Diaplanprojekt, der er gennemført i et samarbejde mellem Jammerbugt Kommune, Videncentret for Landbrug og Københavns Universitet som hovedaktører. Et vilkår for Diaplan er, at projekterne gennemføres med bred deltagelse af interessenter. I Jordbrugets Fremtid har Agri Nord, LandboNord, Danmarks Naturfredningsforening og øvrige interessenter fulgt og kommenteret projektets faser. Der har været afholdt Konference om fælles sprog, Bustur med fokus på det åbne lands interesser, Præsentation af metode for landbrugsplanlægning på Plantekongres i Herning og for lokale landboforeninger mv. Udgangspunktet for kommuneplantillægget er, at alle landbrugsarealer, som er i landbrugsdrift i dag, også er i landbrugsdrift i fremtiden. Planen giver retningslinjer og vejledning for den fremtidige driftsform. VVM redegørelse Kommuneplantillæg uden VVM 3 / 28

4 Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Skovrejsningsområder Jordbrug Lov om Planlægning fastsætter, at kommuneplanen skal sikre varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder. Ligeledes skal kommuneplanen udpege arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug. Kravet i Lov om Planlægning udløser hurtigt en række spørgsmål, som ikke lader sig besvare på en simpel måde. Det er ikke muligt at komme "landbruget" ned i en fælles definition, da erhvervet spænder over mange forskellige typer erhverv som kvægbrug, svinebrug, minkfarme, planteavl, specialprodukter, turistsalg. Det betyder også, at det er særdeles svært at udpege "værdifulde landbrugsområder", der dækker alle typer landbrug. Ligeledes er det svært at udpege områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg til store husdyrbrug, da denne type bygninger og anlæg kan udformes meget forskelligt. Jammerbugt Kommune har i samarbejde med Københavns Universitet gennemgået et projekt, hvor der er set på en mere helhedsorienteret og tværsektoriel tilgang til jorden og til jordbrugserhvervet som ressource. Udgangspunktet er, at alle arealer i princippet er landbrugsarealer dog således, at det ikke er alle former for landbrug, der kan være overalt. Kommunen er blevet opdelt i 17 landskabskarakterområder efter landskabskarakterkortlægningsmetoden. Hvert af de 17 landskabsområder har gennemgået en værdikortlægning, hvor de lokale frihedsgrader i forhold til jordbrugserhvervet er gennemgået. Vurderingen af de forskellige frihedsgrader er foretaget på tre niveauer: "området generet", "jordanvendelsen" og "bygninger". Værdikortlægningen er med til at tegne et billede af, hvilke arealer, der har høj frihedsgrad og dermed store muligheder for ændring og planlægning, både for kommunen og erhvervet selv. Modsat vil arealer med lav frihed vise, at arealerne kan bruges til landbrug, men miljøbelastningen fra det nuværende brug kan måske ikke ændres i væsentlig grad. Landskabskaraterkortlægningen og værdikortlægningen har resulteret i, at der er udarbejdet retningslinjer for hvert af de 17 karaterområde til afløsning af de tidligere retninslinjer for de regionale jordbrugsområder og jordbrugsområder. Ligeledes er der indført bestemmelser om, at der skal laves en vurdering af landbrugets udviklingmuligheder, inden der planlægges for ny byudvikling og nye ferie og fritidsanlæg i de højt prioriterede landbrugsområder. Miljøvurdering af tilføjelserne i retningslinjerne. Udpegning af skovrejsningsområder Skovrejsningsområder tæt ved byer og landsbyer og som spredningskorridorer mellem eksisterende skove og naturområder prioriteres højt. Bynær skov kan medvirke til at øge livskvaliteten for byens borgere. Skovrejsning har endvidere en positiv virkning som langsigtet drikkevandsbeskyttelse. Der er derfor god samfundsøkonomi i at kanalisere støtten til skovrejsning i retning af arealer, hvor der kan være behov for driftsændringer for at undgå forurening af drikkevandsressourcerne. Traditionelt er skovrejsningsområderne primært udpeget af hensyn til grundvandsbeskyttelsen, for at fremme friluftsinteresserne, specielt omkring byer samt for at sikre spredningskorridorer for dyr og planter. 4 / 28

5 Ved revision af skovrejsningstemaet i Helhedsplan13 har der været særligt fokus på udpegning af skovrejsningsområder med henblik på grundvandsbeskyttelse. En del indvindingsoplande til boringer for almene vandværker lå i forvejen i skovrejsningsområder. Der er udlagt nye skovrejsningsområder i indvindingsoplande for boringer til følgende vandværker: Jonstrup, V. Hjermitslev, Birkelse, Gøttrup, Korsholm, Attrup, Kokkedalsmark, Torslev, Nørre Halne, Bejstrup og Hjortdal. Skovsgård, Øster Svenstrup og Brovst og omegn. Der er desuden udpeget skovrejsningsområder i OSD områderne (Områder med Særlige Drikkevandsinteresser) Aabybro og Tingskoven. De eksisterende skovrejsningsområder fra Helhedsplan09, på ca ha, videreføres i Helhedsplan13 med visse reduktioner, se beskrivelse nedenfor. Der er udpeget yderligere ca ha. skovrejsningsområder i Helhedsplan13, i alt ca ha. Skov dækker ca. 13,5% af arealet i Jammerbugt Kommune. I Helhedsplan13 udlægges i alt 9,7% af arealet i Jammerbugt Kommune til skovrejsningsområde. Udpegning af skovrejsning uønsket Områder, hvor skovrejsning er uønsket er områder, hvor skovtilplantning ikke er forenelig med de øvrige interesser, der skal tages hensyn til på arealet. Der kan være tale om områder, der er reserveret til vindmøller, råstofindvinding, vejudlæg, byudvikling m.v. Hovedparten af områder, hvor skovrejsning er uønsket, er dog udpeget med baggrund i andre landskabelige og kulturelle hensyn. I Helhedsplan13 er der sket en udvidelse af områder, hvor skovrejsning uønsket. Udvidelsen er sket med baggrund i ønsker om at: bevare indsigt til kirker med fjernbeskyttelseszoner friholde regionale råstofområder for skovtilplantning afveje interesser mellem grundvandbeskyttelse og historiske landskaber bevare udsigten over Lien fredningen fra Hjortdal by og Hjortdalvej friholde undersøgelseszone for omfartsvej ved Brovst for skovtilplantning Områder hvor skovrejsning er uønsket er øget med ca ha, hvoraf ca. 800 ha var udpeget som Skovrejsningsområde i Helhedsplan09. Områder med skovrejsning uønsket udgjorde i Helhedsplan09 31% (ca ha) af Jammerbugt Kommunes areal. Med Helhedsplan13 er denne procentandel øget til 46% (ca ha). 5 / 28

6 Jordbrug (forslag) 6.1 Område 1, Torup Klim I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur, ferieog fritidsinteresser I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området er kystnært med store turist og naturinteresser. Den vestlige del af området fra Torup Strand til kommunegrænsen til Thisted er plantage. Den øvrige del af området er en mosaik af naturområder, dyrkede arealer samt kulturhistoriske og rekreative interesser. Området indeholder endvidere råstofindvinding og kystfiskeri. Udviklingsmulighederne for den enkelte ejendom vil dermed være individuelle. Landbruget kan spille sammen med turismen i form af mindre brug. Der kunne evt. være et samspil mellem landbrug og naturområderne i form af naturpleje med kreaturer/heste/får. Store bygninger Højtprioriteret I kystlandet er den visuelle kontakt til vandet den helt særlige værdi. Samspillet mellem land og vand og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg, herunder brug af ikke reflekterende overflader, for at sikre at bygninger tilpasses kystlandskabet bedst muligt. Angående byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, se kapitlet om kystnærhedszonen. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.2 Område 2, Gøttrup I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. Dog er der en række opmærksomhedspunkter, som for jordanvendelsen primært drejer sig om, at der er en begrænsning i fosforklassen i forhold til belastningen af Natura2000 områderne. Ligeledes er der i Vust og i V. Torup/Klim området naturinteresser, der skal beskyttes. Omkring frihedsgrader til bebyggelse er der generel høj frihedsgrad området kan bære store byggerier. Områdets begrænsninger er primært knyttet til de helt bynære arealer. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke 6 / 28

7 fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit, kan øget beplantning slører det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.3 Område 3, Bygholm Vejle I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur og friluftsinteresser Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området. Landbruget skal ikke prioriteres i området. Der er tale om et område, som har meget store naturværdier. Området kan kun i ganske særlige tilfælde bebygges eller anvendes til jordbrugserhvervet, eksempelvis naturpleje som driftsform. Enkelte mindre bygninger eller anlæg kan efter konkret vurdering godkendes. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.4 Område 4, Svinkløv I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur og friluftinteresser Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området. Jordbrugserhvervet er lavt prioriteret i området, og jordbrugserhvervet vil i de kommende år måske kunne fortsætte på det nuværende relativt lave niveau. Der er tale om et område, hvor turisme og naturen har stor betydning, og derfor er området ikke velegnet til landbrugsudvikling på lang sigt. Landbrugsdriften indenfor området ses primært som del af naturpleje i form af afgræsning. I området er der flere eksisterende sommerhusområder samt interesse for nye. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.5 Område 5, Brovst Fjerritslev I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften Omkring Fjerritslev og Brovst skal landbruget dog underordne sig de væsentlige byudviklingsinteresser I områdets væsentlige naturområder skal landbruget dog underordne sig naturinteresserne Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området. 7 / 28

8 6.5.5 I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for såvel jordanvendelse som for muligheden for at bygge. De gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet er under forudsætning af, at der tages højde for middel frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden, naturområderne ( 3 områder, Natura2000 områder og fredede områder) samt områder, der er udpeget til særligt værdifulde kulturmiljøer. Disse områder er spredt rundt om i området, og kan spille individuelt ind på udviklingen af de enkelte landbrug. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug. Store bygninger og anlæg skal dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve. Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.6 Område 6, Blokhus I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur, ferieog fritidsinteresser I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet prioriteres lavt i området, da området ligger i turismeområdet/kystbaglandet. Desuden er store dele af området omfattet af fredninger, klitplantager og restriktioner i forhold til beskyttet natur, hvilket gør området mindre egnet for jordbrugserhvervet. I området nord for Blokhus er der planlægningsinteresser med henblik på at inddrage areal til sommerhuse, campingpladser og forlystelsesparker. Landbruget kan i baglandet ved Grønhøj Strand, Saltum Strand og Tranum Strand spille sammen med turismen i form af mindre landbrug med gårdbutikker eller lignende turismetiltag. Landbrugene kan i store dele af de fredede områder bidrage til naturpleje i form af græsning. I kystlandet er den visuelle kontakt til vandet den helt særlige værdi. Samspillet mellem land og vand og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg, herunder brug af ikke reflekterende overflader, for at sikre at bygninger tilpasses kystlandskabet bedst muligt. Angående byggeri og anlæg indenfor kystnærhedszonen, se i øvrigt afsnittet om kystnærhedszonen. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 8 / 28

9 6.7 Område 7, Lundergård Mose I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige naturinteresser I den vestlige del af området skal landbruget underordne sig de væsentlige ferie- og fritidsinteresser. Jordbrugserhvervet er svært at sikre som værdifuldt i dette område. Området har i dag ikke uvæsentlige landbrugsinteresser, da der er to forholdsvis store landbrugsejendomme. Området er klimafølsomt, idet det er lavt beliggende, og det er et pumpet område, som holdes tørt. Jordbrugserhvervet kan udvikles, men der skal tages højde for mosen. Der er lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden samt i forhold til bebyggelse pga. bundforholdene. Landbrugsbyggeri er bedst i den nordøstlige del, da området her er højere beliggende. Fra området er der stor udvaskning af kvælstof, da jordtypen består af mose (Litorina aflejringer). Der er ligeledes områder med beskyttet natur. Den vestlige del af området grænser op til store sommerhusområder ved Rødhus. I zonen mellem de to områder er ferie og fritidsinteresserne væsentlige. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.8 Område 8, Sandmosen I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige naturinteresser. Jordbrugserhvervet kan udvikles, men der skal tages højde for mosen. Området er svært at sikre som værdifuldt landbrugsområde, da området er lavt beliggende, og der er dermed stor oversvømmelsesrisiko. I området er der i dag ganske få landbrugsejendomme med dyrehold. Der er lav frihedsgrad i forhold nitratklasser, da der primært er afstrømning til Limfjorden, og der er stor udvaskning af kvælstof fra området, da jordtypen er sand. Der er lav frihedsgrad til bebyggelse pga. bundforholdene. Der er ligeledes områder med beskyttet natur. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 6.9 Område 9, Nørre Økse I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet prioriteres højt i området og vil i de kommende år kunne fortsætte på det nuværende niveau. Der er flere steder i området, hvor der er plads til udvikling. Området er i dag et dyrket område uden væsentlige rekreative og naturmæssige interesser. Lokalt kan der være risiko for oversvømmelser. Centrale dele af området omkring den tidligere Nørre Økse Sø er tørlagt ved hjælp af pumper. Der er få planlægningsinteresser i området, dog er der planlagt for vindmøller omkring den tidligere Nørre Økse Sø. 9 / 28

10 Dog skal driften tage højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjord. Der er middel udvaskning af kvælstof, da jordtypen er marint sand og ler. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 10, Limfjorden I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land samt byudviklingsinteresserne Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet er væsentligt i området. Der er gode udviklingsmuligheder med en relativt høj frihedsgrad for jordanvendelse. Der er lav frihedsgrad for muligheden for at bygge, da hovedparten af området er lavt beliggende og er tørlagt ved hjælp af pumper og diger. Dog er der fine forhold for at bygge på moræneknoldene ved Øland og Gjøl. Der en række opmærksomhedspunkter, som for jordanvendelsen primært drejer sig om, at der er en begrænsning i fosforklassen i forhold til belastningen af Natura2000 områderne. Ligeledes er der naturinteresser, der skal beskyttes. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug. Det er vigtigt i de lave flade arealer, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. På moræneknoldene ved Gjøl og Øland skal store bygninger og anlæg dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve. 10 / 28

11 Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form. Landskabskarakterkortlægningen for område. Værdikortlægningen for området Område 11, Saltum I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området I området bør udvidelser, der kræver terrænreguleringer over 1 meter vurderes i forhold til, om det vil skabe ændringer i landskabet, der fremstå unaturlige og kunstige, eksempelvis skråninger og plateauer. Der kan stilles krav om dokumentation for, at bygninger og anlæg indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet er væsentligt i området, og der er gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet. Der skal dog i driften tages højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden og lav frihedsgrad i forhold til grundvandsinteresser, idet hele området er udpeget som OSD område (Område med særlige drikkevandsinteresser) og der er flere vandværker. Der er ligeledes lav frihedsgrad ved Saltum Bjerge/erosionsdalene pga. Natura2000 og beskyttet natur ( 3), da påvirkning fra ammoniak kan påvirke disse områder. Der er middel udvaskning af kvælstof fra området, da jordtypen primært består af morænesand og -grus. Området vest for hovedlandevejen er også vigtig for turismen, og landbruget skal fungere i samspil med turismeerhvervet. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug. Store bygninger og anlæg skal dog vurderes i forhold til landskabets kapacitet. Det vil sige evnen til at rumme de store byggerier uden, at de vigtigste landskabelige værdier tilsidesættes. Eksempelvis skal der ved byggeri på ejendomme, der ligger på en bakketop, være særlig opmærksomhed på, om der skabes en kunstig terrænform, der får bygningen til at svæve. Udvidelser og nyt byggeri, der kræver terrænreguleringer skal vurderes i forhold til om det vil skabe skråninger og lignende, der svækker landskabets eksisterende form. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 12, V. Hjermitslev I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften I den vestlige del af området skal landbruget dog underordne sig de væsentlige ferie og fritidsinteresser Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsområder 11 / 28

12 for jordbrugserhvervet under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko langs Ryå, og at driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden. Området har stor udvaskning af kvælstof, idet jordtypen består af marint sand og ler. Området har stor skala, og store bygninger og anlæg kan derfor indpasses i området. I området er der flere vindmølleinteresser, både i form af nuværende og planlagte parker. Dog er området vest for hovedlandevejen særligt i den nordlige del af området vigtigere til turisme end landbrug, og området er allerede i dag præget af turisme. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 13, Pandrup I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet vil i de kommende år kunne fortsætte på det nuværende niveau, og der er flere steder i området, hvor der er plads til udvikling. Jordbrugserhvervet skal prioriteres i samspil med planlægningsinteresserne i området, bl.a. byudvikling og nærrekreative områder ved Pandrup og Kaas samt råstofindvinding i den vestlige del af området. Øst for Omfartsvejen er jordbrugserhvervet højt prioriteret. Transport rundt i området kan være besværlig i sommerperioden. Endelig skal driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden. Der er stor udvaskning af kvælstof i størstedelen af området, da jordtypen overvejende er Yoldia-aflejringer. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye 12 / 28

13 anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 14, Ryå I dette område skal landbruget underordne sig de væsentlige natur og friluftsinteresser Kun i ganske særlige tilfælde vil der kunne opføres byggeri og anlæg i området. Området er afgrænset som ådalen ved Ryå. Området er et smalt bælte, som er følsomt overfor klimaforandringer, og jordbrugserhvervet i området er derfor udfordret af risiko for oversvømmelse. Allerede i dag er store dele af arealerne periodisk oversvømmet. Dele af området er udpeget til potentielt vådområde. Der kan desuden ikke bygges i området, da det er lavt beliggende og omfattet af flere restriktioner, bl.a. åbeskyttelseslinje og beskyttet natur ( 3). Området er i fremtiden svært at sikre som landbrugsområde. Enkelte mindre bygninger eller anlæg kan efter konkret vurdering godkendes. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 15, Birkelse Hgd I dette område må der ikke etableres anlæg eller ske arealinddragelser, der på væsentlig måde begrænser muligheden for landbrugsdriften Omkring Aabybro By skal landbruget dog underordne sig de væsentlige byudviklingsinteresser Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet skal prioriteres højt i området. Der er gode udviklingsmuligheder for jordbrugserhvervet under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko langs Ryå, og at driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden. Der er fra området stor udvaskning af kvælstof, da jordtypen er marint sand og ler. Området grænser op til områder ved Aabybro, Biersted og Nørhalne, hvor der i fremtiden kan være mulighed for byudviklingsinteresser. Området afgrænses mod syd og øst af kommunegrænsen, og området har dermed sammenhæng med vigtige landbrugsområder på den anden side af kommunegrænsen. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. 13 / 28

14 Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 16, Store Vildmose I dette område skal hensynet til jordbrugserhvervet varetages i balance med hensynet til de øvrige interesser i det åbne land Driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug kan indpasses i området Bygninger placeres i klynger eller alternativt bindes sammen med beplantning eller andet, der bidrager til, at bebyggelsen fremstår samlet. Jordbrugserhvervet skal prioriteres middel i området. Der er i den centrale del af området gode udviklingsområder for jordbrugserhvervet. Udviklingen skal være under forudsætning af, at der tages højde for oversvømmelsesrisiko, og at driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til Limfjorden samt Natura2000 området i områdets kant. I de kommende år vil der være et pres fra naturinteresser (fx naturgenopretning af højmosen), rekreative interesser samt råstofinteresser. Området udpeges til driftsbygninger og anlæg til store husdyrbrug, idet store gårdanlæg generelt størrelsesmæssigt spiller godt sammen med de store vidder i området. Det er vigtigt, at driftsbygninger og tilhørende anlæg på en landbrugsejendom opleves som et sammenhængende gårdanlæg, hvor de enkelte bygninger ikke fremstår løsrevet fra helheden. Bygninger og anlæg, der opføres med en afstand på under 20 meter mellem sig, vurderes som udgangspunkt for at være en samlet helhed. Beplantning anvendes ofte til at dække for bygninger, men i de meget åbne landskaber, hvor gårdene ligger mere frit kan øget beplantning sløre det karakteristiske åbne udtryk i landskabet. Derfor bør beplantning omkring nye anlæg bruges til at sammenbinde bebyggelsen, og ikke til at skjule den. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området Område 17, Aabybro I dette område skal landbruget underordne de væsentlige byudviklingsinteresser I forbindelse med opførelse af store bygninger og anlæg skal det dokumenteres, at de indpasses i det pågældende landskab, eksempelvis ved visualiseringer. Jordbrugserhvervet vil i de kommende år blive presset af den byudvikling, der er i områderne omkring Aabybro, Biersted og Nørhalne. I forhold til byudvikling vil landbrugserhvervet blive nedprioriteret. Ligeledes er der væsentlige grundvandsinteresser i området, og i de OSDområder (Områder med særlige drikkevandsinteresser), der er udpeget omkring Aabybro og Biersted, skal en langsigtet grundvandssikring prioriteres højt. Endelig skal driften tager højde for en lav frihedsgrad i forhold til afstrømning til 14 / 28

15 Limfjord. Dog har området ved Nørhalne højere frihedsgrad, da dette område ikke er omfattet af nitratklasser. Området er stærkt præget af by, med byerne Aabybro, Biersted og Nørhalne beliggende langs landevejen. Omkring byerne er den visuelle kontakt til det åbne land væsentlig. Samspillet mellem by og land og udsigterne skal derfor være i fokus, når der eksempelvis placeres byggeri og anlæg, der er nødvendige for den landbrugsmæssige drift. Det er vigtigt, at der ved etablering af nyt landbrugsbyggeri og anlæg arbejdes målrettet med form, farver og materialevalg. Det anbefales generelt, at etablere byggeri og anlæg lavt i terrænet. Landskabskarakterkortlægningen for området. Værdikortlægningen for området. 15 / 28

16 Byudvikling (forslag) 1.1 Byudvikling Arealer til egentlig byudvikling skal udlægges ved hovedbyer og landsbyer, og områderne skal inddrages i byzone. Udvikling af byerne skal ske på en måde, der styrker målsætningerne om stærke byer. Det fastholdes, at egentlig byudvikling hører til i byzone, og at dette kun kan udlægges ved byer med et vist indhold af service og/ eller funktioner, og i byer, hvor udviklingen har vist, at der er et ikke uvæsentligt behov for nye arealer til byfunktioner. 1.2 Tilgængelighed og transportformer Væsentlige byfunktioner skal placeres centralt for betjening med kollektiv trafik og for de transportformer, som i øvrigt er væsentlige for de pågældende funktioner. Det er væsentligt, at byerne indrettes, så tilgængelighed ikke alene måles på, om byfunktionerne kan nås i bil. Især centerformål som indkøb, uddannelsesinstitutioner, offentlige kontorer og fritidstilbud skal placeres med mulighed for adgang for alle befolkningsgrupper, så befolkningsgrupper med lavt bilejerskab (børn, unge og ældre) har let adgang til væsentlige funktioner. Fremtidig byzone Potentielt fremtidig byzone Fremtidig sommerhusområde Potentielt fremtidigt sommerhusområde Tilbageførsel af byzone til landzone Tilbageførsel af sommerhusområde til landzone _ Hovedby Landsby Beskyttelseszone ved overordnede veje 1.3 Egentlig byudvikling og byformål Egentlig byudvikling kan kun finde sted ved hovedbyer og landsbyer jf. byrollerne på kortet, og i ud"læg i direkte tilknytning til eksisterende by. Planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål skal begrænses mest muligt. Ved udlæg af areal til byformål skal der tages hensyn til de nationale og regionale arealinteresser (regionale naturområder, råstofområder samt større uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, blå og grønne korridorer, grundvandsressourcer osv.). Desuden skal der tages hensyn til den eksisterende og planlagte overordnede infrastruktur. Egentlig byudvikling omfatter arealforbrug til boligformål, erhvervsformål, centerformål, offentlige formål, tekniske anlæg, havneformål og lignende. For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og for at minimere arealforbruget skal den fremtidige byudvikling ske i tilknytning til og i forlængelse af de eksisterende byområder. Byudviklingen skal samtidig sikre sammenhængende byområder med klare grænser mod det omgivende åbne land. Formålet med at sikre klare grænser mellem by og land, og dermed hindre spredt byudvikling er, at værne om landskabelige værdier, bykvaliteter og hensyn til landbrugserhvervet. I planlægningen bør der udvises tilbageholdenhed med nyudlæg af arealer til byformål, hvor den eksisterende rummelighed forekommer tilstrækkelig. Ligeledes skal der ved landsbyer - under 1000 indbyggere - vurderes om Lov om Planlægning, 5u skal anvendes. Kommunalbestyrelsen skal i disse landsbyer meddele tilladelse til opførelse af nye helårsboliger i umiddelbar tilknytning til landsbyer, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur, miljø, planlægning eller naboer afgørende taler imod. Ved anvendelse af Lov om Planlægning, 5u ved byer, der ligger inden for kystnærhedszonen, gælder mere detaljerede retningslinjer. 16 / 28

17 Byudviklingsprincipper der skal tilgodeses ved udlæg af nye byvækstarealer: Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ikke i regionalt naturområde Ikke i råstofområde Ikke i konflikt med grundvandsressourcen Ikke i kystnærhedszonen A Ikke i beskyttet natur (Naturbeskyttelseslovens 3) Ikke på tværs af overordnede veje Ikke i fredninger Ikke i internationale beskyttelsesområder Ikke i blå og grønne korridorer Ikke i lavbundsområder 1.4 Byudvikling i regionale områder Inden for regionale naturområder og råstofområder må der som hovedregel ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke har direkte tilknytning til områdets regionale interesse, henholdsvis naturbeskyttelse og friluftsliv eller råstofindvinding. Denne retningslinje placerer byudviklingen uden for de regionale områder (regionale naturområder og råstofområder). Retningslinjen hindrer ikke opførelse af erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger til land og skovbrug. Bag udpegningen af regionale områder ligger et ønske om at sikre den fastlagte målsætning for området. Derfor indeholder retningslinjen for disse områder en hovedregel om ændret anvendelse og bebyggelse i relation til områdets målsætning. Retningslinjen er ikke et forbud mod ny bebyggelse i regionale områder, men angiver, at visse former for arealanvendelse og byggeri kan være uforeneligt med målsætningen for det pågældende område. Det kan være vejanlæg, byvækst og rekreative formål. 1.5 Byudvikling i højt prioriterede landbrugsområder Ved inddragelse af arealer til byudvikling skal der inden inddragelsen foretages en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder. De højt prioriterede landbrugsarealer er fastlagt i kapitel 6 og er følgende: Område 2, Gøttrup Område 5, Brovst Fjerritslev Område 9, Nørre Økse Område 12, V. Hjermitslev Område 15, Birkelse Hgd. Byudvikling i nærheden af landbrug kan begrænse landbrugenes udviklingsmuligheder. De typiske gener som støv, støj, lugt og fluer skal søges undgået ved at have afstand mellem landbrug og by. Inden der inddrages arealer inden for meter fra eksisterende store landbrug, skal der derfor laves en vurdering af, om det vil påvirke de pågældende landbrugs mulighed for at udvikle sig. Arealforbruget af landbrugsjord ved byudvikling skal søges begrænset, og der skal tages hensyn til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder og struktur. 1.6 Byudvikling i andre områder 17 / 28

18 Uden for de regionale områder skal arealinddragelse til byudvikling og rekreative anlæg gennemføres på en sådan måde, at der tages hensyn til naturinteresserne. Af hensyn til naturinteresserne bør byudvikling ikke ske på arealer, der indeholder et righoldigt og varieret plante og dyreliv eller rummer særlige kulturhistoriske træk, medmindre det kan godtgøres, at byudvikling ikke kan ske uden inddragelse af sådanne lokaliteter. Det er især beskyttede naturtyper som enge, overdrev, hedearealer samt kulturhistoriske lokaliteter, der skal tages hensyn til ved planlægning af byudvikling m.v. Et andet særligt forhold, der skal tages hensyn til, er den landskabelige indpasning. Bl.a. i de særligt værdifulde landskaber, skal særlige karaktertræk søges bevaret. Retningslinjen åbner dog mulighed for, at sådanne lokaliteter kan inddrages, hvor andre placeringsmuligheder ikke er brugbare. 1.7 Byudvikling og nærrekreative områder Byudvikling skal sikre og fremme de grønne områder, grønne kiler i og ved byerne samt bynære skove. Både i de større og mindre byer findes der en del eksempler på, at byggeri og anlægsvirksomhed har reduceret byernes nærrekreative områder til skade for befolkningens friluftsliv, sundhed og velfærd. Det vil ikke altid være muligt at undgå reduktion i byernes grønne områder, men det er vigtigt, at der ses på alternative løsninger og erstatningsarealer, og at der i forbindelse med byudviklingen laves en samlet planlægning for byernes grønne strukturer. Der bør også ses på mulighederne for etablering af bynære skove, samt mulighed for kombistier for gående, cyklende og ridende. Normalt vil de grønne områder blive søgt sikret gennem planlægning. Sammen med lodsejere og interesseorganisationer m.fl. skal der arbejdes for øget hverdagsbetinget adgang for alle til det åbne land og byernes nærrekreative områder. Dette samarbejde skal også medvirke til at forhindre, at der sker indhug i byernes grønne kiler, og at markveje og stier nedlægges i det åbne land. Hvis nærrekreative arealer fortsat skal bruges til jordbrugsmæssige formål som skovtilplantning og afgræsning, bør der ifølge Planloven normalt ikke lokalplanlægges. 1.8 Byudvikling og infrastruktur Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafikbetjening. Hovedsigtet med retningslinjerne er at sikre en ressourceøkonomisk arealanvendelse ved byudvikling. Omkostningerne og indtjeningen ved driften af den kollektive trafik er stærkt afhængig af, hvordan trafikmålene lokaliseres. Der må derfor allerede ved tilrettelæggelse af byudviklingen tages hensyn til mulighederne for kollektiv trafikbetjening. Planlægning af byudviklingen skal tilgodese mulighederne for bedst muligt at udnytte allerede foretagne investeringer i infrastrukturanlæg. 1.9 Byudvikling og det overordnede vejnet Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer. Omfartsveje skal således udgøre grænsen for byudvikling. Det overordnede vejnet tillægges stor betydning. Det skal knytte byer i byrollerne sammen og give adgang til de øvrige dele af landet. Retningslinjen påbyder en integreret arealanvendelses og vejplanlægning, så landsdelsforbindelser og veje for fjern og regionaltrafikken sikres. Byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen. Herved vil 18 / 28

19 fremkommeligheden for den overordnede trafik blive nedsat, og trafiksikkerheden forringet for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige miljøgener og barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Omfartsveje skal derfor respekteres som en grænse for byudviklingen. Ved ansøgninger om bygge og anlægsarbejder i landzone skal hensynet til en nærliggende overordnet vejs funktion ligeledes indgå med betydelig vægt Beskyttelseszoner langs overordnede veje Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone omkring eksisterende og planlagte overordnede veje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af 150 meter fra overordnede veje, jf. kortet. Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de øvrige arealinteresser i det åbne land, samt til trafiksikkerheden. Formålet med retningslinjen er at fastholde en klar afgrænsning mellem land og by samt at værne om landskabelige værdier og bykvaliteter. For at sikre byernes tætte og letopfattelige struktur i landskabet og samtidig bibeholde den overordnede infrastrukturs enkle udtryk i både landskab og forbindelsesfunktion, ønskes den fremtidige byudvikling holdt på afstand af de overordnede veje. Det er ikke ønsket at forhindre almindelig udvidelse af byer, der er udviklet omkring eller tæt på de overordnede veje, hvis dette i øvrigt opfylder kravene til en tæt og sammenhængende bystruktur. Som udgangspunkt gælder retningslinjen for alle arealer, der ikke er byzone, uanset om de er omfattet af kommuneplanrammer. Hvor der imidlertid er foretaget væsentlige økonomiske dispositioner med henblik på kommende udnyttelse af kommuneplanrammerne, kan der efter konkret vurdering fastlægges en mindre beskyttelseszone. Der skal ved konkret fastlæggelse af reducerede beskyttelseszoner etableres visuelt afdæmpende eller afskærmende beplantning til sikring af landskabelige og trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Retningslinjen tilsigter endvidere at bremse en tiltagende visuel forurening, som følger af, at forretninger og virksomheder anvender de overordnede veje som udstillingsvindue, ved at placere byggeri eller reklameskiltning orienteret mod vejen. Hermed forringes oplevelsen af de landskabelige værdier, som der ofte er taget betydelige hensyn til. Reklameskiltning er ikke omfattet af retningslinjen, men Naturbeskyttelseslovens generelle forbud mod reklamer i det åbne land vil blive administreret med respekt for de landskabelige værdier. Begrebet reklameskiltning kan også omfatte flag, produkter, vartegn og lyseffekter m.m. Beskyttelseszonens udstrækning måles som udgangspunkt fra vejmidten. Beskyttelseszonen kan ses på kortet. 19 / 28

20 Rekreative anlæg (forslag) 5.12 Mindre fritidsanlæg I det åbne land kan der efter konkret vurdering og normalt kun udenfor kystnærhedszonen etableres minizoo, mindre dyreparker, fiskeparker og lignende, der ikke forudsætter større anlægs eller byggearbejder. I Jammerbugt Kommune er der flere mindre fritidsanlæg, der er til brug for den lokale befolkning det vil sige idrætsbaner og haller, kolonihaver, fiskeparker m.v. Nogle af disse former for anlæg, bruges ligeledes turistmæssigt, og anlæggene er i nogle tilfælde med til at forlænge turistsæsonen Friluftsliv i det åbne land I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med øvrige interesser, og der skal lægges vægt på en flersidig anvendelse af arealerne. Friluftslivets interesser får stadig højere prioritet og breder sig derfor også til en stadig større del af det åbne land. Anlæg af cykelstier, vandreruter og ridestier med støttepunkter (i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende) er et eksempel på, at friluftslivet bliver mere udbredt i hele det åbne land. Med væksten i friluftslivet skal det være muligt at indpasse friluftsanlæg sammen med de øvrige interesser i det åbne land. Men friluftsanlæg indbyrdes skal også indgå i muligheder for flersidig arealanvendelse, hvor et areal, der benyttes til f.eks. en golfbane, også kan bruges til gå, løbe og rideture af andre. Ved at samordne interesserne, så konflikter imødegås, kan friluftslivet opnå større indhold og kvalitet. Ligeledes kan friluftsaktiviteter indgå i formidling af erhvervsinteresserne i det åbne land samt de natur og kulturhistoriske interesser. Særligt i kystnærhedszonen og i de regionale naturområder er det vigtigt at sikre og forbedre adgangs og oplevelsesmulighederne. Dette gælder også i forbindelse med udvidelser af husdyrbrug, hvor der er risiko for, at veje og stier nedlægges Rekreative anlæg i regionale områder Inden for de regionale naturområder og råstofområder må der med undtagelse af det regionale, rekreative stinet ikke udlægges arealer til ferie og fritidsanlæg af regional betydning, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til den regionale interesse ikke tilsidesættes. Retningslinjen skal beskytte de regionale interesser (regionale naturområder og råstofområder) i det åbne land mod ændret arealanvendelse til ferie og fritidsformål af regional betydning, der ikke kan forenes med hovedhensynet. Det betyder, at anlæg som f.eks. golfbaner m.v., ikke kan placeres i regionale områder, medmindre det sker på arealer, hvor hensynet til den regionale interesse ikke tilsidesættes. Undtaget fra retningslinjen er det regionale, rekreative stinet, som kan indpasses i områderne. Det omfatter både cykel, ride og vandrestier og ruter med tilhørende støttepunkter i form af primitive overnatningspladser, formidling, landskabsskiltning og lignende. Kommunale stier og ruter kan også etableres i områderne. For disse anlæg gælder, at der skal ske en konkret vurdering af de forskellige områders sårbarhed i forhold til flora, fauna, geologi, landskabsæstetik osv. Dette kan medføre, at stier, fugletårne m.v. skal placeres uden for de mest sårbare områder Rekreative anlæg i højt prioriterede landbrugsområder Ved inddragelse af arealer til rekreative anlæg skal der inden inddragelsen foretages en vurdering af landbrugets udviklingsmuligheder. 20 / 28