KONGELIG DANSK AMBASSADE Rom

Transkript

1 KONGELIG DANSK AMBASSADE Rom Fødevareministeriet Att.: 5., 8. og 9. kontor Holbergsgade København K. Via dei Monti Parioli, Roma Tlf Fax romamb@um.dk Bilag Journalnummer 1 75.It april 2003 Økologisk landbrugsdepeche 2002/2003. Vedlagt fremsendes Økologisk landbrugsdepeche 2002/2003 for Italien. Med venlig hilsen Erik Klindt Andersen Statskonsulent C.c.: Landbrugsraadet Dansk Landbrug DE Det Økologiske Landscenter Generalkonsulatet i Milano

2 2 Statskonsulenten i Rom. April 2003 Økologisk landbrugsdepeche 2002/2003 Italien. I Italien er den økologiske sektor i fortsat vækst. Økologiske produkter er et integreret element i de forskellige afsætningskanaler, såsom supermarkeder, specialbutikker, restauranter, skolekantiner og indenfor agroturismen, og i hele Italien findes der herudover mindre åbne markeder, som udelukkende udbyder økologiske fødevarer m.v. Den italienske økologiske verden i øvrigt har et omfattende vareudbud af økologiske produkter med alt fra levnedsmidler til byggematerialer, tøj, kosmetik, legetøj, energianlæg etc. Økologi er således i Italien ikke længere en nicheproduktion, og på det italienske marked har sektoren i 2002 haft en værdi på lidt over 1.6 mrd Euro (heraf er 65% til nationalt forbrug rundt regnet mill Euro), altså ingen mærkbar ændring i forhold til året før og det samme gælder for im- og eksporten af økologiske fødevarer, som hver andrager en værdi af ca. 300 mill Euro. På den økologiske Sana-messe i Rom i april 2003, blev det nyeste opslagsværk vedrørende økologi i Italien præsenteret og heri gives en lang række interessante informationer om det italienske økologiske marked, antal bedrifter engageret i økologisk produktioner, det anvendte areal og kontrolorganisationerne m.v. Producenter og virksomheder. Italien ligger uantastet på førstepladsen i Europa (med alene 30% af hele det økologiske areal i EU), og landet er hermed den tredje største økologiske producent i verden. Der skønnes at være over økologiske producenter her i 2003, hvoraf ca var landmænd (heraf er dog både producenter og forarbejdningsvirksomheder) medens resten ca er rene forarbejdningsvirksomheder, og 122 er importører. Fordelingen på landsplan viser at 65% af de økologiske producenter befinder sig i Syditalien, 13% i Mellemitalien og 22% i Norditalien, medens forarbejdningsvirksomhederne fordeler sig med 47% i Norditalien, 34% i Syditalien og 19% i Mellemitalien. Importørerne er for langt hovedpartens vedkommende placeret i Norditalien. Produktionen på det anvendte landbrugsareal. Arealet, anvendt til den økologiske produktion steg i 2002 til i alt ha,der svarer til ca. 12% af agerbrugsarealet i Italien. (Tabel 1) Dette var en pæn stigning i

3 3 forhold til året før, men denne udvikling forventes dog ikke at fortsætte i samme hast Størsteparten af det økologiske areal bliver anvendt til dyrkning af foderafgrøder ( ha.), efterfulgt af korn ( ha.) og græs ( ha.). 20% af det økologiske areal anvendes til frugttræer m.v. (oliven, vin, æbler, pærer og citrusfrugter, og endelig anvendes 4% til grøntsager og industriafgrøder. Husdyrbrug. På husdyrbrugsfronten var den økologiske produktion i 2002 baseret på i alt stk. kvæg (mælk og kød), får og geder, svin, fjerkræ, kaniner, og bistader. Forbrugernes holdninger til økologiske produkter og til GMO. På landbrugsministeriets hjemmeside er offentliggjort resultaterne af en undersøgelse, der for nylig er blevet foretaget i forskellige italienske regioner omkring forbrugernes holdninger til fødevarer, kvalitet og fødevaresikkerhed. Et af spørgsmålene var Hvor meget er De rede til at betale mere for at få sikre fødevarer? Svarene fra de forskellige regioner gav klar udtrykt for, at den italienske forbruger er rede til at betale en overpris for kvalitetsvarer. Nedenfor gengives svarene, afvejet for hele landet: Hvor meget er De rede til at betale mere for at få sikre fødevarer? Intet + 5% Mellem +6-20% Over + 20% Kvalitets fødevarer Økologiske produkter Typiske produkter Undersøgelsen stiller også landmændene nogle spørgsmål, og bl.a. spørges der Finder De anvendelsen af GMO nyttig for italiensk landbrug?. 14% af de italienske landmænd svarede ja, 56% svarede nej overhovedet ikke og endelig svarede 21% ja, men kun i visse afgrøder/dyrkninger. Øvrige spørgsmål stillet overfor forbrugerne gav et lidt anderledes billede: Til spørgsmålet Mener De, at GMO er 1. Nødvendige for at forbedre livskvaliteten, svarede 2% ja 2. Altid skadelige, fordi de er unaturlige, svarede 18% ja 3. Nyttige, men kun for den medicinske og videnskabelige sektor, svarede 15% ja 4. Anvendelige, men kun efter at der er forsket tilstrækkeligt i anvendelsens konsekvenser, svarede 59% ja Endelig svarede forbrugerne til spørgsmålet Mener De at levnedsmidler indeholdende GMO er:

4 4 1. Farlige for helbredet og for verdens fremtid, - resultat 28% ja 2. Værd at forske i, fordi de kunne løse verdens sult problemer, - 57% ja 3. Anvendelige, fordi fordelene er flere end ulemperne, - 3% ja. Forbruget af økologiske fødevarer. Ifølge en undersøgelse foretaget af ISMEA (Landbrugsministeriets markedsanalysebureau) køber 77,4% af de bevidste forbrugere økologisk for at undgå pesticider og rester af handelsgødning. Også det at undgå GMO-inficerede produkter står højt på listen, efterfulgt af ønsket om at beskytte naturen. Italien er dog alligevel i realiteten et af de lande i Europa, hvor der bruges færrest penge pr. indbygger på økologiske varer, kun 19 dollars ifølge Itc (International Trade Center) medens Danmark bruger mest, 114 dollars pr. indbygger. Dette skal ifølge bladet Mark Up læses ud fra den generelle opfattelse, at italienerne mener, de italienske produkter i almindelighed er rene både i produktionen og i forarbejdningen. Således er den aktuelle andel af det totale fødevareforbrug for de økologiske varers vedkommende stadig kun på 0,8%. Forskningscentrenes forudsigelser på området er dog, at man inden 2005 vil se et forbrug pr. indbygger på mellem dollars om året. Det er mest frugt og grønt der købes, såsom æbler, citrusfrugter, bananer, salat, tomater og gulerødder. Dernæst er det olivenolie og kornprodukter (kiks, pasta etc.). Væksten i forbruget er på 25% om året et tal, som ingen anden fødevaresektor kan matche. Salgskanaler. For år tilbage var det kun små specialbutikker, der udbød økologiske varer i Italien, men stordistributionen har i de seneste år udvidet salget af disse varer mærkbart. Nogle større supermarkedskæder, f.eks. Esselunga og Coop, begge beliggende i Norditalien, har investeret egne penge i reklamekampagner for salget af økologiske fødevarer i deres supermarkeder. Stordistributionen forøger hele tiden antallet af de økologiske varer de udbyder, og ved ikke at sætte prisen alt for meget op i forhold til de traditionelle varer, prøver de at udvide markedet. Tidligere var det stordistributionens politik, at udstille de økologiske varer i særlige hyldearrangementer isoleret fra de konventionelle varer. Nu viser tendenserne at salget er bedre tjent med at placere den økologiske vare ved siden af den konventionelle vare af samme art. Fra et lille rundspørge hos de vigtigste kæder, forlyder det, at de med hensyn til leverandørpolitikken ikke gør forskel mellem de konventionelle produkter og de økologiske. Tilbuddene som supermarkederne giver til leverandørerne, f.eks. med hensyn til hyldeplacering af varerne, er de samme, og forbrugerne vil så umiddelbart kunne sammenligne priserne mellem de konventionelle og de økologiske produkter uden at skulle løbe fra den ene ende af supermarkedet til den anden.

5 5 Stadig ifølge ISMEA s undersøgelsee med hensyn til de foretrukne afsætningskanaler foretrækker 50% af de adspurgte, at foretage deres indkøb hos supermarkederne, 20% vil hellere henvende sig til de mindre specialbutikker, medens 14% helst vil købe ind direkte hos landmanden. Der er stadig flere butikker, der begynder at handle med økologiske varer. Skønnene viser, at 35% af de økologiske varer rent faktisk sælges gennem supermarkederne, 50% gennem specialbutikker og 15% sælges direkte fra producenten eller via catering. I Italien findes der i alt 9 store supermarkedskæder, der handler med økologiske fødevarer bl.a. Esselunga, Despar og Coop og i 2000 var der i alt supermarkedsafdelinger af varierende størrelse, der havde et fast udvalg af økologivarer. Disse supermarkeder er dog ikke fordelt ligeligt nationalt, eftersom 60% findes i Norditalien, 22% i Midtitalien og kun 8 % i Syditalien. I Italien findes der i øvrigt stadig omkring specialbutikker, der handler med økologiske produkter 734 i Nord, 253 i Midt, 93 i Syd og 37 på Sicilien og på Sardinien. Endvidere findes der 164 mindre åbne markeder, der dog kun åbner 1 eller 2 dage om måneden, med disse specialiserer sig i salg af netop økologiske produkter. Økologiske produkter i supermarkederne. For mælkeprodukter, først og fremmest mælk og yoghurt, blev der - viser de seneste opgørelser på årsbasis - solgt for skønsmæssigt 84,9 mrd ITL i supermarkederne (42 mill Euro). Frugt, grøntsager og bælgplanter afsattes for 72,5 mrd ITL (36 mill Euro) Omsætningen af drikkevarer lå på omkring 47,7 mrd ITL (heraf vin 6% og øl 11%), svarende til 24 mill Euro (12 mill Euro) Brødvarer havde en salgsværdi på 37,8 mrd ITL (19 mill Euro) Børnemadsprodukter blev solgt for ca. 37,2 mrd ITL (18 mill Euro) Kød, salami og æg omsattes for 35,7 mrd ITL (17 mill Euro) Dressing m.v.: Inden for denne produktgruppe, er det jomfruolivenolie, der omsættes mest af (30%). Omsætningen var her på 35,5 mrd. ITL i 2000 (17 mill Euro) Kager og is havde en værdi af 22,6 mrd ITL (11 mill Euro) Diætprodukter 18,9 mrd ITL (9 mill Euro) og pasta og ris 17,6 mrd ITL (9 mill Euro).

6 6 Priserne på økologiske grøntsager m.v. u supermarkederne. Med henvisning til ovennævnte forbrugerundersøgelse, med hensyn til, hvor store merpriser italienerne er rede til at betale for de økologiske fødevarer, i forhold til de konventionelle, er nedenstående vist hvilke konkrete prisforskelle, der den 23. april 2003, var tale om i 2 supermarkeder i Rom. Som det fremgår er der gennemgående tale om en dramatisk prisforskel, men denne er formentlig afledt af den specielle interesse der jo netop er ved forårstid for frisk frugt og grøntsager (Euro/kg). Supermarked I Supermarked I Produkt Konventionelle Økologisk Konventionelle Økologisk Kartofler 1,30 2,10 0,80 1,79 Tomater 1,50 4,50 2,45 3,86 Bananer 1,40 3,80 1,75 3,43 Kiwi 2,20 3,20 2,55 2,43 Gulerødder 1,50 2,20 1,10 2,15 Æbler 1,89 2,80 2,20 2,78 Pærer 1,89 3,20 1,99 2,43 Appelsiner 2,09-2,40 - Citroner 1,90-1,20 2,00 Mælk 3,6% 1 liter 1,25 1,59 1,30 1,49 Yoghurt 2 x 125 g 1,03 1, Yoghurt nat. 550 g ,55 2,35 Æg pr. stk. 0,22 0,30 0,26 0,30 Økologiske fødevarer i skolekantiner. Økologien har også fundet vej til de italienske kantiner således var der i skolekantiner, der brugte økologiske fødevarer, en markant stigning i forhold til 2001, hvor der var der i alt 342 økologiske skolekantiner. Langt størsteparten ligger i Norditalien. Økologiske fødevarer i restauranter. Der findes ca. 180 økologiske restauranter i Italien. Mange slags køkkener er her repræsenteret såsom vegetarmad, veganmad samt det typiske og traditionelle køkken, og endelig mange etniske retter. Da der endnu ikke findes en obligatorisk certificering, eller fastsatte parametre at henvise til, er disse 180 restauranter registreret på baggrund af et spørgeskema, der også viser hvor stor en procentdel af økologiske råvarer, der bliver brugt i madlavningen, og hvilke der var restauranternes leverandører af råvarer. I de 180 er ikke medtaget de restauranter, der har oplyst at bruge mindre end 40% økologisk i deres retter, eller som ved direkte inspektion ikke viste sig at være tilfredsstillende.

7 7 Agriturisme. Bondegårdsferie er som bekendt et omfattende turisttilbud i Italien, og der udvikles stadig nye koncepter for denne ferieform. Det nyeste, der slås på tromme for, er ferier på økologigårde, hvor der ikke alene kun dyrkes økologisk, men hvor der også i hele ferierammen er satset på økologien. På ca. 30 italienske gårde er der således anvendt økologiske bygningsmaterialer, og endvidere kan nævnes anvendelsen her af skånsomme varmeanlæg, solpaneler i en integration med varmeanlægget, regnvandsindsamling til brug for toiletter, vanding, rengøring, bilvask m.v. Øko-rensningsanlæg til genindvinding af skyllevandet er et yderligere element på bedrifterne. De fleste af de italienske økologiske gårde ligger i Toscana, Umbria, Sardinien og i Emilia Romagna. Antallet af agriturisme, der ikke er gennemførte økologiske, men tilbyder et mindre sortiment af økologiske selvproducerede varer til deres gæster er i alt i hele Italien 685. Egnstypiske produkter. Af de italienske produkter med betegnelsen DOP eller IGP blev der i 2001 i EU godkendt 117 forskellige. Produkterne med beskyttet oprindelsesbenævnelse (DOP) eller geografisk beskyttet benævnelse (IGP) tilhører 6 landbrugs- og agroindustrielle kategorier, og de findes i næsten alle de italienske regioner. Det drejer sig specielt om ost (30 slags med beskyttede benævnelser), frugt, grøntsags- og korn-gruppen (32), frisk og forarbejdet kød (27), jomfruolivenolie (25), traditionel balsamiko eddike (2) og essentielle olier (2). I Norditalien findes 70% af de beskyttede produkter, specielt i Emilia-Romagna, i Lombardiet og i Veneto-området, mens de resterende 30% kan findes i Midt- og Syditalien. På europæisk plan ligger Italien således på 2. pladsen efter Frankrig, der har fået registreret 130 beskyttede benævnelser. Italien stræber i øvrigt efter at få registreret mindst 1000 typiske produkter overfor EU indenfor de næste 2-3 år (udtalelse fra landbrugsminister Giovanni Alemanno). Kontrolorganer. I Italien udøves kontrollen med den økologiske produktion af 11 private italienske kontrolorganer, der arbejder på baggrund af det italienske landbrugsministeriums godkendelse. Herudover er der anerkendt 4 tyske kontrolorganer, som dog kun kan operere ud fra arealerne i den autonome provins Bozen. De private kontrolorganer udførte i inspektioner, udtog prøver, hvoraf ikke opfyldte kravene, og der blev udstedt bøder.

8 8 Udover inspektion og kontrol udsteder disse kontrolorganer certifikater, der attesterer at produkterne er økologiske, og at de overholder de øvrige krav, som loven stiller til den økologiske produktion. I 2002 var der tale om en klar større interesse hos de italienske økologiske producenter, der i lyset at den stigende opmærksomhed fra forbrugernes side overfor fødevaresikkerhedsproblematikken, så fordelene i at få deres produkter kontrolleret og certificeret af kontrolorganerne. Alene i 2002 udstedte kontrolorganerne produktcertifikater - en stigning på 74% i forhold til Mange producenter har tillige ønsket at markedsføre produkterne med økologiske etiket, og kontrolorganerne gav i løbet af 2002 tilladelse til trykning af øko-etiketter, en stigning på 11,5% i forhold til I et pressekommuniké, som blev udleveret under Sana udstillingen i Rom i april 2003, beklager de italienske kontrolorganer, at de kompetente italienske myndigheder er for langsomme med at iværksætte de gældende bestemmelser, og at der ikke gøres ret meget for at give forbrugerne punktlig og korrekt information. Kontrolorganerne føler, at der mangler en ordentlig koordination fra central side, af dels kontrolopgaverne og funktionerne, og dels af sanktionssystemet på nationalt plan. Rom, April 2003 Erik Klindt Andersen Statskonsulent

9 9 Tabel 1 Italiens areal med økologisk produktion samt, det areal der er ved at blive omdannet til økologisk produktion - i ha. i 2002 Afgrøde/dyrkning Areal øk. Øk. Areal I alt Prod. Korn Bælgplanter Kartofler Sukkerroer Industriafgrøder Urter og medicinal planter Grøntsager heraf i drivhus Blomster og prydplanter Foderafgrøder Frø og stiklinger Frugttræer Tørrede frugter Citrusfrugter m.v Oliven Vin Græsmarker Andet I alt Kilde: CCPB Italiens økologiske husdyrbrugsproduktion i 2002 Dyreart Antal Dyr øk. Prod. Antal Dyr I alt Heste Kvæg Får Geder Svin Fjerkræ Kaniner Bistader Andet I alt Kilde: CCPB