PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN"

Transkript

1 ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe bedre betingelser for, at et trygt tilknytningsforhold imellem plejebørn og plejeforældre kan udvikles. MODELFOTO: BAM/SCANPIX Når vi anbringer børn i plejefamilie, håber vi som professionelle på, at et stabilt og trygt plejemiljø kan kompensere for disse børns belastede familiebaggrund ved at bidrage til, at de får bedre udviklingsbetingelser end dem, de kommer fra. Anbragte børn udgør en ekstraordinært socialt udsat del af den danske børnebefolkning, og ideelt set håber vi også på, en anbringelse uden for hjemmet i sidste ende kan være med til at bryde den negative sociale arv. På trods af gode intentioner er realiteterne dog, at vi gennem mange år har anbragt børn uden for hjemmet uden at vide meget om effekten og kvaliteten af sådan en intervention set i relation til det anbragte barns udvikling. Derfor vakte det stor forundring, da Socialforskningsinstituttet i 2003 på baggrund af en forskningsoversigt konkluderede, at selv langtidsanbringelser ikke formår at bringe gruppen af anbragte børn og unge op på niveau med deres jævnaldrende i almindelighed. Snarere ser det ud til, at langvarigt anbragte børn efter anbringelsen er bragt på linje med den del af den danske børnebefolkning, der er socialt dårligst stillet (Egelund & Hestbæk, 2003). Ud fra fejludviklingspsykologien kan man sige, at det at være anbragt uden for hjemmet konstituerer en afgørende risikofaktor for fejludvikling. I Danmark er 46 % af alle anbragte børn og unge anbragt i plejefamilier, som er den mest anvendte anbringelsestype i Danmark (Danmarks Statistik, 2004). Der er derfor i høj grad brug for at rejse spørgsmålet om, hvornår en anbringelse i en plejefamilie er af sådan en kvalitet, at den imødekommer de ekstraordinære behov, anbragte børn har, og bidrager til en mere positiv udvikling for plejebarnet. Forskning på området Hvad er det egentlig, man giver børn, når de anbringes i en plejefamilie? Børn, der anbringes i en plejefamilie, får først og fremmest en stabilitet og forudsigelighed, som de sjældent er vant til, men måske endnu vigtigere får de også nye omsorgspersoner plejeforældrene. Adskillige forskere, der undersøger 26 PSYKOLOG NYT Nr

2 plejebørns udvikling, argumenterer for, at kvaliteten af relationen imellem plejeforældrene og plejebørnene (plejerelationen) er en afgørende faktor, der kan påvirke og forandre disse børns udviklingsbane (Dozier 2002, Fisher et al. 1999). Men hvordan er det muligt at vurdere og evaluere kvaliteten af plejerelationen? Inden for udviklingspsykologien har John Bowlbys tilknytningsteori og Mary Ainsworths empiriske validering af denne de sidste årtier tydeliggjort, at tilknytningskvaliteten imellem børn og deres nærmeste omsorgspersoner er en relationel kvalitet, der har afgørende betydning for børns socioemotionelle udvikling. Adskillige empiriske studier har dokumenteret, at et trygt tilknyttet mor-barn-forhold er en forløber for en positiv udviklingsbane i forhold til barnets selvværd, empati, evne til at danne venskaber og lignende. (Thompson, R.A. 1999). Forskellige tilknytningsstudier har også demonstreret, at et trygt tilknytningsforhold til en stabil og emotionelt engageret voksen i barnets netværk uden for familien kan fungere som en buffer imod barnets højrisikobaggrund. Egeland, Jacobvitz, and Sroufe (1988) fandt eksempelvis, at de voksne, der som barn havde et trygt forhold til en anden voksen uden for familie, var dem, som bedst var i stand til at bryde en misbrugscirkel. Tilknytningskvaliteten i plejerelation kan derfor være afgørende, når vi ønsker, at en plejeanbringelse skal bidrage til en bedre udvikling for det anbragte barn. Til forskel fra når børn anbringes i institutioner, har plejebørn, der anbringes i familiepleje, netop mulighed for at danne selektive tilknytninger, da de kun får to nye omsorgspersoner. Det springende punkt er dog, om plejeforældre er i stand til at danne et trygt tilknytningsforhold til plejebørn, som ofte på grund af dårlige opvækstvilkår medbringer et utryg tilknytningsmønster (Fish, M., 2001). Mary Dozier, som forsker i plejerelationen, fandt i et sample med 50 plejebørn i alderen 6 til 24 måneder, at de efter tre måneder i plejefamilien (uanset hvor gammel barnet var, da det blev anbragt) havde udviklet et tilknytningsmønster, som korresponderede med deres plejemors tilknytningsmønster (Dozier et al., 2001). Dette empiriske fund understøttes af Steele et al. s (2003) undersøgelse af 63 adopterede plejebørn i alderen 4 til 8 år, som fandt en signifikant sammenhæng mellem plejebørns emotionelle temaer i en historiefuldendelsestest og plejeforælderens tilknytningskvalitet målt med AAI. I de narrativer, hvor plejebørnene havde trygt tilknyttede plejeforældre, blev omsorgspersonerne beskrevet som nogen, barnet kunne bruge, hvis man var ked af det, stresset eller bange. (Se Blom 2005 for en detaljeret redegørelse af de studier, som analyserer plejerelationen). Det særligt interessante er dog, at adskillige undersøgelser dokumenterer, at et trygt tilknyttet plejeforhold påvirker plejebørnene i en positiv udviklingsbane. Disse studier fandt fx, at et trygt tilknyttet plejeforhold spillede positivt ind i forhold til plejebarnets adfærdsmæssi- Nr PSYKOLOG NYT 27

3 MODELFOTO: BAM/SCANPIX ge og emotionelle tilpasning, skoleindlæring og evnen til at reflektere over andres handlinger på en sammenhængende måde (Schofield 2002, Marcus 1991, Rushton et al., 2003). For at sikre en god kvalitet af en plejefamilieintervention er det derfor vigtigt, at det er plejeforældre, der er trygt tilknyttet, som foretrækkes i rekrutteringsfasen. Igennem et fejludviklingsperspektiv kan et trygt tilknyttet plejeforhold fungere som en beskyttelsesfaktor imod plejebarnets højrisikobaggrund. Men det danske anbringelsessystemet opstiller dog nogle meget vanskelige betingelser og hindringer for, at et plejebarn kan få det optimale udbytte ud af en plejeanbringelse. Eksempelvis har plejeforældre kun meget begrænset juridisk indflydelse på plejebarnet, mens det er i pleje, og ved en hjemsendelse er der ingen juridiske forhold, som muliggør, at plejeforældre og plejebarnet rent faktisk kan bevare det tilknytningsforhold, der måtte være dannet. Intentionen med en anbringelse uden for hjemmet er ifølge loven om social service, at anbringelsen kun skal være midlertidig, og det overordnede mål er en genforening imellem plejebarnet og dets biologiske forældre. Det vil altså sige, at vi beder plejeforældre om at knytte sig til deres plejebarn, give det omsorg og støtte, uden at de ved, hvor længe barnet vil være i deres pleje. Plejerelationen har i Danmark derfor nogle meget vanskelige præmisser at fungere under, hvilket i høj grad skal forstås ud fra den tilgang, vi i Danmark har til begrebet psykologisk forældreskab. Danmark og USA Der er ingen tvivl om, hvem der er plejebarnets biologiske forældre, men hvorvidt plejeforældre kan blive plejebarnets psykologiske forældre, er heftigt blevet debatteret mellem to forskellige psykologiske traditioner den behovs- og den objektrelationsteoretiske. Ifølge den behovsteoretiske tilgang defineres det psykologiske forældreskab som de omsorgspersoner, der på en engageret, gensidig og kærlig måde tilfredsstiller barnets behov på en kontinuerlig dag-til-dag-basis. I en behovsteoretisk optik kan plejeforældre over tid blive barnets psykologiske forældre. De biologiske forældre er erstattelige, og der tales for, at der udvikles et stærkt emotionelt bånd imellem plejebørn og plejeforældre, og at der tilstræbes minimal kontakt til de biologiske forældre. Det er på baggrund af den behovsteoretiske forståelse af psykologisk forældreskab, at permanency planning i USA har taget form. Det centrale i permancy planning er, at der arbejdes med langvarige anbringelser, og at plejefamilierne opfordres til at adoptere deres plejebørn. I modsætning til dette kan man i en fortolkning af principperne i serviceloven spore, at det i Danmark hovedsagelig er den objektrelationsteoretiske forståelse af psykologisk forældreskab, som har været dominerende. Ud fra denne tankegang defineres barnets psykologiske forældre som dem, barnet interagerede med i de første leveår (Brønserud, 28 PSYKOLOG NYT Nr

4 S., & Dessau, M.L., 2001). Spædbarnet udvikler indre objekter af de gentagende interaktioner med dets forældre, og det er igennem dette tidlige samspil, at barnets identitet dannes. Ud fra denne forståelse kan de biologiske forældre aldrig erstattes af plejeforældrene, når først barnet har dannet indre objekter af sine forældre. I Danmark arbejdes der derfor på, at relationen mellem barnets biologiske forældre og barnet bevares og støttes under en anbringelse, hvilket eksempelvis afspejles ved servicelovens 57. I stedet for at diskutere, om plejeforældre kan blive plejebarnets psykologiske forældre, kan man fra et tilknytningsperspektiv og fra et barneperspektiv argumentere for, at der i den danske anbringelsespraksis er en for ensidig prioritering af det biologiske forældreskab, frem for at betone barnets selektive tilknytningsforhold. Tilknytningsforskningen peger på vigtigheden af, at der bliver skabt nogle bedre muligheder for, at plejebarnets selektive tilknytningsforhold til plejeforældrene støttes og bevares. Udfordringer for plejerelationen Da jeg i mit speciale (Blom 2005) ønskede at få et indblik i de forhindringer og udfordringer, som kendetegner anbringelser i plejefamilier, lavede jeg en mindre, kvalitativ undersøgelse. Igennem seks dybtgående kvalitative interview med familieplejekuratorer, som har daglig kontakt og fører tilsyn med plejefamilier, blev flere problemstillinger ved anbringelser i plejefamilier tydelige. Et forhold, som blev problematiseret, var, at der hos plejeforældre og plejebørn hersker stor usikkerhed om, hvilken form for relation de skal have, og hvilken funktion plejeforældre skal spille i plejebarnets liv. En familieplejekurator fortalte, at flere plejeforældre var blevet usikre, når deres plejebørn var begyndt at kalde dem mor og far. Var det nu hensigtsmæssigt? Der efterspørges en bedre terminologi in- Nr PSYKOLOG NYT 29

5 Baggrund Interesserede kan ved henvendelse på få fremsendt den specialeafhandling, der ligger som baggrund for artiklen. den for plejefamilieinterventionen, som i højere grad afspejler den funktion, plejefamilien skal have i plejebarnets liv. Her kunne Danmark fx lade sig inspirere af Sverige, der sondrer mellem den inklusive og den eksklusive plejefamilie, alt efter om plejefamilien skal fungere som supplement til plejebarnets biologiske familie, eller om den skal erstatte plejebarnet biologiske familie. Den kvalitative undersøgelse tydeliggjorde også plejeforældrenes usikkerhed i forhold til, hvordan de skal håndtere, hvis plejebarnet pludselig blev hjemsendt. En familieplejekurator berettede om en plejefar, der ville sidestille en hjemsendelse af sit plejebarn med en begravelse, da han ikke kunne være sikker på at få barnet at se igen. I tråd med dette er der undersøgelser, der peger på, at når først plejeforældre har prøvet at miste et plejebarn, som de har knyttet sig til, har de sværere ved at engagere sig følelsesmæssig og knytte sig til det næste plejebarn (Ackerman & Dozier, in prep., Ponciano, 2001). Dette indikerer, at det MODELFOTO: BAM/SCANPIX kan være følelsesmæssigt belastende at være plejeforældre i Danmark under sådanne usikre forhold. Tilbage i 1980 rne omgik man dette ved at råde plejeforældre til ikke at knytte sig til deres plejebørn, da både de og børnene ville lide stor skade, når de blev skilt fra hinanden igen ved en eventuel hjemsendelse. I dag peger udviklingspsykologien på, at det er vigtigt, at barnet tilbydes en god relation, mens det er i pleje, på trods af at relationen vil blive brudt igen. Dog er der i høj grad brug for mere støtte i form af supervision til plejeforældre og plejebørnene i forhold til at håndtere en eventuel adskillelse. Hvis en anbringelse i en familiepleje skal skabe bedre udviklingsbetingelser for plejebarnet, peger et tilknytningsteoretisk perspektiv på, at der bør skabes bedre betingelser i serviceloven for, at den relation, der udvikles mellem plejebørn og plejeforældre, kan bevares og udnyttes ved en hjemsendelse af barnet. Dertil burde plejefamilier støttes professionelt med supervision, når de modtager et plejebarn, så muligheden for, at en tryg tilknytning mellem plejebarnet og plejeforældrene kan realiseres. På den måde ville en plejeanbringelse blive af sådan en kvalitet, at den kan fungere som en beskyttelsesfaktor imod plejebarnets risiko for fejludvikling. Anne Blom Corlin, cand.psych. 30 PSYKOLOG NYT Nr

6 Referencer: Ackerman, J.P., & Dozier, M. (in prep.). The influence of foster parent investment on Children s representations of self and attachment figures. University of Delaware. Blom (2005). The Quality of Foster Relationships in a Danish Context. Speciale ved Københavns Universitet. Brønserud, S., & Dessau, M.L. (2001). Anbringelse af børn i familiepleje At navigere i en kompleks virkelighed. Dafolo Forlag. Dozier, M., Albus, K., Fisher, P.A., & Sepulveda, S. (2002) Interventions for foster parents: implications for developmental theory. Development and Psychopathology, 14, Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001) Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. Child Development, 72, Egelund, T., & Hestbæk, A. (2003). Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet, en forskningsoversigt. København: Socialforskningsinstituttet. Fisher, P.A., Ellis, H.B., & Chamberlain (1999). Early Intervention Foster Care: A Model for Preventing Risk in Young Children who have been maltreated. Children services: social policy, research, and practice, 2 (3), Marcus, R.F. (1991). The attachment of children in foster care. Genetic, Social, & General Psychology Monographs, 117, Ponciano, L., H. (2001). Attachment relationships in Foster care: Contributions of the child, the foster mother and the foster home. A dissertation submitted the degree Doctor of Philosophy in Education. Rushton, A., Mayers, D., Dance, D., Quinton, D. (2003). Parenting late-placed children: the development of new relationship and the challenge of behavioral problems. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 8, Schofield, G. (2002). The significance of a secure base: a psychosocial model of longterm foster care. Child and Family Social Work, 7, Steele, M., Hodges, Kaniuk, J., Hillman, S., & Henderson, K. (2003). Attachment representations and adoption: Associations between maternal states of mind and emotion narratives in previously maltreated children. Journal of Child Psychotherapy, 29, Thompson, R.A. (1999). Early attachment and later development. In J. Cassidy & P. Shaver (Eds.), Handbook of attachment (pp ). New York: Guilford. Nr PSYKOLOG NYT 31

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af

Læs mere

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Artiklen berører den helt særlige situation og de betingelser, hvorunder

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet

Velkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg)

Observation af spæd- og småbørn og den tidlige forældre/barn kontakt (2 dg) Anna Rosenbeck cand.psych.klinisk psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision Gl. Hareskovvej 329,3500 Værløse Tlf. (+45) 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk En tidlig

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.

Velkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie. Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.

Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette

Læs mere

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.

Alle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet. Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

ved tilknytningsforstyrrelse

ved tilknytningsforstyrrelse Relations arbejde ved tilknytningsforstyrrelse Det er en almindelig misforståelse, at miljøterapi over for børn med tilknytningsforstyrrelse ikke har relationen som omdrejningspunkt. Diagnosen betegner

Læs mere

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed

Kilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Plejefamiliens samarbejde med barnets forældre 45314 Udviklet

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Specialiserede plejefamilier. Viden- og inspirationskatalog

Specialiserede plejefamilier. Viden- og inspirationskatalog Specialiserede plejefamilier Viden- og inspirationskatalog 1 Specialiserede plejefamilier Viden- og inspirationskatalog Forfatter: Deloitte Udgivelsesår: 2014 Layout: Høgdall Design Tryk: Rosenberg Bogtryk

Læs mere

Familiepleje - Hvilke aktive ingredienser peger forskningen på?

Familiepleje - Hvilke aktive ingredienser peger forskningen på? Familiepleje - Hvilke aktive ingredienser peger forskningen på? Stine Tankred Luckow, ph.d. stud. Socialtilsynets årsmøde 2015 Ph.d. projekt Mellem forældreskab og professionalitet - Hvordan navigerer

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier

Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Signe Bressendorff, Center for familiepleje/videnscenter for Familiepleje 1 Formål...7 Typer af plejefamilier...7 Godkendelse versus vurdering af plejefamilier...7

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer

Forældrekurser. Viden, erfaringer, udfordringer Forældrekurser Viden, erfaringer, udfordringer Hvorfor forældrekurser Med problemer som udgangspunkt Udfylde huller erfaringsoverdragelse generationerne imellem er en mangel på godt og ondt Kompensere

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk

Psykisk arbejdsmiljø. SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Psykisk arbejdsmiljø SL- Lillebælt familieplejernes dag den 1. september 2015 Hans Hvenegaard www.teamarbejdsliv.dk Forløbet 12.30: Program og gruppesammensætning 12.45: Psykisk arbejdsmiljø Oplæg og diskussion

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

Socialforvaltningen Center for Familiepleje Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier

Socialforvaltningen Center for Familiepleje  Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Socialforvaltningen Center for Familiepleje www.centerforfamiliepleje.dk Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Indhold INDHOLD... 2 FORMÅL... 1 TYPER AF PLEJEFAMILIER... 2 GODKENDELSE VERSUS MATCH...

Læs mere

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING

EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET (DANSK FORSKNING, CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGTER OG LITTERATURSØGNING) METTE DEDING EVIDENSBASEREDE METODER PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET 2 SFI RCT S PÅ BØRN OG UNGEOMRÅDET:

Læs mere

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning

KABU. - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning KABU - samarbejde mellem PPR og F&B omkring anbragte børns undervisning Indhold - Kort intro til feltet - Samarbejde før anbringelse - Samarbejde omkring opfølgning på anbringelse - Samarbejde omkring

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier

Kvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats

Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Evidensbaserede erfaringer med tidlig indsats Konference: Tidiga insatser för familjer Forsker Helene Oldrup Afdelingen for børn og familie, SFI København 15.5.2013 Evidensbaseret praksis Evidensbaseret

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016

Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016 Det behandlingskrævende barn i plejefamilien 2016 PLAN FOR DAGEN - Det behandlingskrævende barn - Hvad kendetegner et barn med behandlingsbehov - Plejebarnet med de forskellige udviklingsaldre hvordan

Læs mere

Inspirationsmateriale. til arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale. til arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med til arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen

SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Familieplejere, pædagogik og samarbejde 42661 Juni 2005 EFTERUDDANNELSESUDVALGET

Læs mere

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse

Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse 30. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JM\Slægsanbringelse\rapport.doc/jp Slægtsanbringelse det bedste for barnet? En pilotundersøgelse af Jill Mehlbye akf forlaget september 2005 1 2 Forord Hovedformålet

Læs mere

Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4

Bortadoption uden samtykke. - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Bortadoption uden samtykke - Adoptionsloven 9, stk. 2-4 Dagens program Velkomst og præsentation v/charlotte Veistrup De lovgivningsmæssige rammer for adoption Hvorfor adoption fremfor anbringelse? PAUSE

Læs mere

Resiliensforskning i skolen

Resiliensforskning i skolen education forskning i skolen 16. april 2013 Individuel resiliens Fælles resiliens er en relation og en proces er en læringsproces Baggrunden: udfordringerne i uddannelsessystemet i dag. 2 Navigation (at

Læs mere

Anbringelse. Familiepleje Af Sissel Brønserud og Marie-Louise Dessau. Når et barn

Anbringelse. Familiepleje Af Sissel Brønserud og Marie-Louise Dessau. Når et barn Familiepleje Af Sissel Brønserud og Marie-Louise Dessau Anbringelse familiepleje i Der er tale om navigation i en kompleks virkelighed, når myndighederne beslutter sig for at anbringe et barn i familiepleje.

Læs mere

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1

Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Læringsledelse i dagtilbud Personalets udspil efter T1 Ole Henrik Hansen, lektor Nationalt Center for Skoleforskning (dagtilbud og skole) Aarhus Universitet Når vi sammen med kommunerne og dagtilbuddene,

Læs mere

Er mor virkelig den bedste i verden?

Er mor virkelig den bedste i verden? Er mor virkelig den bedste i verden? Et studie af betydningen af samvær mellem anbragte børn og biologiske forældre Forfattere: Katrine Bredal Nielsen: 20104176 R. Mathilde Ø. Hansen: 20104168 Vejleder:

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier

Arbejdshæfte. Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Arbejdshæfte Videreuddannelseskursus for kommunale plejefamilier Forord Dette materiale er udarbejdet som en del af aftalen om Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar 2011. Barnets Reform indeholdt

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?

Læs mere

Hjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling

Hjørring Kommune. Resumé. Sagsfremstilling Resumé Hjørring Kommune Som et led i et større udviklingsarbejde på familieplejeområdet er der konstateret et behov for mere hensigtsmæssige og tidsbesparende arbejdsgange særligt omkring honorering til

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune

Guide for generelt tilsyn med. plejefamilier i Sorø Kommune Sorø Kommune Guide for generelt tilsyn med plejefamilier i Sorø Kommune 1. Lovgrundlag: Der er et generelt lovgrundlag i servicelovens 146, der anfører, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold,

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende. Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente,

Læs mere

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015

PLEJEFAMILIER. Efteruddannelseskurser for. Forår 2015 Efteruddannelseskurser for PLEJEFAMILIER Forår 2015 DEN GODE BESKRIVELSE For plejefamilier og medarbejdere på opholdssteder Tirsdag d. 17. marts, Rødovregaard Om at udarbejde en skriftlig beskrivelse vedrørende

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Manual til telefoninterview

Manual til telefoninterview Manual til telefoninterview Udarbejdet af Ingrid Strøm og Hanne Åkjær for: Kommunernes Landsforening Socialpædagogernes Landsforbund Familieplejen Danmark Dansk Socialrådgiverforening HK/Kommunal Amtsrådsforeningen

Læs mere

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne

Arousal kontinium. Trussel. Stress. Ro- balance Moderat pres. Pres. Neocortex Cortex. Mellemhjerne Hjernestamm e. Hjernestamme. Limbisk Mellemhjerne Arousal kontinium (inspireret af Bruce Perry s Neurosequential Model of Therapeutics) Ro- balance Moderat pres På vagt Pres Frys Stress Flugt Trussel Kamp Neocortex Cortex Cortex Limbisk Limbisk Mellemhjerne

Læs mere

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012

TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppens investeringsstrategi * vedtaget af repræsentantskabet 1. november 2012 TryghedsGruppen har siden foråret 2012 arbejdet med at udvikle en ny investeringsstrategi. De vigtigste input i denne

Læs mere

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter

Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Supervision hvad snakker vi egentlig om? Pernille Brok Supervisor organisationskonsulent forfatter Formiddagen sådan ca. Supervision - Hvorfor skal I det? Supervision Udvalgte kommuner En undersøgelse

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

KURSUS-KATALOG. Plejebørn.dk

KURSUS-KATALOG. Plejebørn.dk KURSUS-KATALOG Plejebørn.dk 2016 KURSUS-KATALOG Plejebørn.dk 2016 Kære plejefamilier Velkommen til plejebørn.dk s kursuskatalog. Vi har sammensat et spændende og bredt kursusprogram, og vi håber disse

Læs mere

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation

Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Kan vi lære noget af Norge og Sverige på familieplejeområdet? Oplæg og dialog v/ Kirsten Holm-Petersen, Holmpkommunikation Hvem er jeg? Journalist: Ritzau, JP, Red Barnet, fagbladet Socialrådgiveren, DR

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker

Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker NOTAT Kontakt: Mette Grostøl/lh meg@sl.dk Dok.nr. 2844117 Sagsnr. 2009-SLCSFA-01168 11. marts 2016 Familieplejeområdet Socialpædagogernes politiske ønsker Baggrund Der synes at være to gennemgående og

Læs mere

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier

Juli 2013. Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Juli 2013 Generel godkendelse af kommunale plejefamilier Indledning Frederikssund Kommune skal som beliggenhedskommune godkende og føre tilsyn med de generelt egnede plejefamilier og generelt egnede kommunale

Læs mere

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm

Notat. Lukning af Farvergården. Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Notat Til: Vedrørende: Bilag: Kommunalbestyrelsen i Hørsholm Farvergården uddybende oplysninger til dagsordenspunkt udsat fra december 01. 1. Oversigt over anbragte børn og unge på Farvergården i perioden

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere