BRAND & SIKRING. Dødsbrande sætter fokus på brandsyn

Transkript

1 Nr. 2 Juni 2005 DBI Katastrofer på programmet Rygepolitik med brandrisiko 86 omkommet i brande 2000 håndboldtilskuere evakueret Tågekanonerne er kørt i stilling Det Intelligente Hus Højhusbrande for milliarder Drama i Sikkerhedens Hus Dødsbrande sætter fokus på brandsyn

2 Nr årgang Juni 2005 Udkommer 4 gange årligt: Oplag: Ca eksemplarer Ansvarshavende: Peter Johansen, pj@dift.dk Redaktør: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk Freelancebidrag: Gunnar Lomborg (gun) Glimt fra årets fagtræf hos DBI I lighed med tidligere var DBI-dagen 2005 delt i to: Et fagtræf i Sikkerhedens Hus på Jernholmen i Hvidovre og det officielle årsmøde, som fandt sted på Radisson SAS Scandinavia Hotel i København. På fagtræffet var der 14 ind- læg og praktiske demonstrationer af brandforsøg og sikringsanlæg. Vi bringer nogle glimt fra arrangementet den 14. april, der havde samlet et par hundrede interesserede deltagere. Fotos: DBI m.fl. Annoncer: Dina Bodnia, dba@techmedia.dk Telefon Produktion og layout: TechMedia A/S Tryk: P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen Hvidovre Telefon Fax dift@dift.dk Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) er : videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN: X. DBI Lars-Ove Wennblom, Crisis Management Academy, fortalte om, hvordan en virksomhed kan forberede sig på at styre sikkert gennem en pludselig opstået krise. En beredskabsplan skal være enkel og let tilgængelig for alle medarbejdere. Læg den på intranettet og gør den levende og aktiv ved at forsyne den med links til relevante informationer. Sådan lød nogle af de gode råd fra Birger C. Kjærbye, DBI, som fortalte om beredskabsplaner og krisestyring. Vandtågeteknikken kan i dag i visse tilfælde afløse sprinklersystemer. På DBI s fagtræf blev udstyrets effektivitet demonstreret i en opstilling, der modsvarer kravene i den standard, vandtågeanlæg skal testes efter. Forsiden I starten af april 2005 omkom fire personer under en brand i et tidligere hotel i Tølløse på Sjælland. På baggrund af denne af lignende brande mener den lokale beredskabschef, at nogle regler bør strammes op. Læs side (Foto: Jens Nielsen) 2 Der er stor forskel på forskellige typer røgdetektorers evne til at detektere brand. I DBI s demonstrationsrum blev det vist, hvor hurtigt de forskellige detektorer reagerer på forskellige typer brand.

3

4 Katastrofer på programmet Indlæg om tsunami, terror og fyrværkerikatastrofe på DBI s årsmøde holde øje med udviklingen og komme med udmeldinger om situationen på brand- og sikringsområderne, fremhævede DBI s formand. DBI s formand John Bejerholm Viceborgmester Jørgen Jessen, Kolding Der har aldrig været så meget fokus på sikring og sikkerhed i samfundet som i disse år, og aldrig er der gjort så meget for at forebygge og afbøde ulykker som nu, sagde DBI s formand John Bejerholm som optakt til DBI s årsmøde Alligevel kan vi af og til opleve ulykker, som vi ikke havde forventet, sagde John Bejerholm, som blandt andet henviste til fyrværkeriulykken i Seest ved Kolding. De forebyggende tiltag, der gøres har forhindret mange ulykker, sagde han, og slog samtidig fast, hvor vigtigt det er, at både DBI og myndighederne hele tiden opsamler erfaringer, er opmærksom på risikoudviklingen og tilpasser indsatsen herefter. Med DBI s nye tænketank, Brand- og sikringsteknisk Forum er der skabt et organ, som kan Myndigheder mangler forståelse På mødet, der fandt sted den 14. april 2005 i København, gennemgik Bo Nygaard Sørensen, DBI, terrorsituationen i verden, som den har udviklet sig siden 1970 erne. Udviklingen har betydet, at der er indført internationale sikkerhedsregler og -standarder inden for blandt andet flytransport samt skibstrafik og havneforhold. Nu er turen kommet til den landbaserede transport, hvor nye regler træder i kraft den 1. juli Desværre halter vi bagefter i Danmark, sagde han og beklagede de danske myndigheders manglende forståelse for virksomhedernes behov for hurtige og klare udmeldinger om, hvordan de skal forholde sig. Men indsatsen mod terror er langt fra slut. I næste omgang skal vi have sikret broer, tunneller og offentlige bygninger mv., sagde Bo Nygaard Sørensen, som tegnede situationens alvor op ved at mindede om, at aviserne samme morgen havde bragt oplysninger om, at der fandtes terrorceller i Danmark. Bo Nygaard Sørensen, DBI Viceborgmester Jørgen Jessen, Kolding Kommune, berettede om sine oplevelser i forbindelse med fyrværkerikatastrofen i Seest, og han redegjorde for det efterfølgende arbejde med at komme videre efter den alvorlige hændelse. Behov for lov om psykisk hjælp Kolding Kommune har arbejdet med krisestyring siden 1989, og det var en stor fordel i forbindelse med håndteringen af krisen. I første række handlede det om at skabe trygge rammer for de berørte borgere. Her er problemet dog, at kommunen ikke må hjælpe med rådgivning af borgerne. Det bør der gøres noget ved, og derfor vil vi gå til regeringen og foreslå en ny lovgivning, som giver kommunerne bemyndigelse til at kunne give psykisk hjælp, sagde Jørgen Jessen. Med hensyn til pressens be- Fra årsmødet på Radisson SAS Scandinavia Hotel 4

5 handling af sagen havde det hjulpet, at kommune med det samme havde påtaget sig et ansvar, og at der iværksat en uvildig undersøgelse af ulykkesforløbet. Viceborgmesteren fortalte afslutningsvis, at kommunen også havde et problem med de omkring 14 virksomheder, og deres medarbejdere, som var blevet hjemløse. For at hjælpe dem hurtigt i gang igen havde kommunen straks tilbudt dem at købe deres grunde. Det betød at virksomhederne hurtigt kom i gang igen på nye adresser. På årsmødet var der desuden indlæg af Flemming Ohm fra Falck Healthcare, som fortalte om organiseringen af arbejdet med kriseterapi og Ivar Rönnbäck fra det svenske Räddningsverket, som berettede om svenskernes håndtering af indsatsen efter tsunamikatastrofen og planlægningen af et nyt svensk akutberedskab. Nye CFPA ere Et nyt hold elever har afsluttet den europæiske CFPA diplomuddannelse i brandteknik hos DBI. 14 elever bestod eksamen, som fandt sted den 10. og 11. maj 2005 hos DBI i Hvidovre. Uddannelsen blev afsluttet med en brand- og evakueringsøvelse i DBI s laboratorium. Beredskabet i Hvidovre deltog sammen med Vestegnens Brandvæsen i øvelsen. Kontaktperson: Helle L. Mikkelsen hlm@drift.dk 5

6 Dødsbrande sætter fokus på brandsyn Beredskabschef ønsker bedre muligheder for at kunne prioritere brandsyn Hotelbrande med mange omkomne hører heldigvis til sjældenhederne i vore dage. Derfor vakte det også en vis opsigt, da over 20 mennesker omkom ved en brand på et hotel i Paris i april måned. Fire brande i hotel- og klubværelser i Danmark inden for de sidste tre år har også påkaldt sig opmærksomhed i offentligheden. Tilsammen kostede de fire brande 16 mennesker livet. Værst gik det til på det tidligere hotel Viking i Randers, hvor syv personer mistede livet under en brand i I december 2004 indebrændte tre personer på hotel Continent på Nørrebrogade i København, og i starten af april 2005 omkom fire personer i Tølløse på Sjælland ved en brand i et ombygget hotel. rettet lejligheder og klubværelser. Beboerne begge steder var i vid udstrækning sociale klienter. Ud over disse brande har der i de senere året været flere alvorlige brande i huse med klublejligheder. En af de værste fandt sted i Århusforstaden Hasle, hvor to mennesker mistede livet under en usædvanlig voldsom brand lillejuleaften Både før og efter denne brand har der været rejst tvivl om lovligheden af villaens benyttelse og indretning til klublejligheder. Ifølge oplysninger i pressen var villaen indrettet til 8 lejemål, og 11 personer var tilmeldt folkeregisteret på adressen. Det kunne være gået lige så galt, da der opstod brand i en femetagers ejendom i København, indrettet med 17 klublejligheder på hver etage. Selv om brandvæsenet havde fået oplyst, at alle beboere var kommet ud, fandt røgdykkerne tre personer med røgforgiftninger bag nogle af de 19 døre, de måtte bryde op under branden i september gere opfølgning af udstedte påbud. Samtidig ønsker han at styrke oplysningen og dialogen i forbindelse med brandsynene. På det tidligere hotel i Tølløse var der konstateret en række mindre fejl, som ejeren havde fået tre måneder til at udbedre, og han havde fået besked på at Anders Asmind melde tilbage, når fejlene var rettet. Men brandmyndigheden fik aldrig besked, og da branden brød ud i april 2005, havde myndighederne endnu ikke kontrolleret, om påbuddet var blevet fulgt, selv om der var gået lidt over et år. Branden opstod i øvrigt i lejlighedsdelen, hvor der ikke er brandsynspligt, og det viste sig endvidere, at påtalerne var blevet rettet i klubværelsesdelen, som er underlagt hotelreglerne. Branden bredte sig til hele taget over det tidligere hotel i Tølløse. (Foto: Per Jensen) Atypiske forhold Fælles for hotellet i Paris og de tre danske hotelbygninger er, at der var tale om ældre bygninger, og at værelserne ikke var beboet af almindelige turister. På hotellet i Paris boede fortrinsvis asylansøgere og andre, der var anbragt af de sociale myndigheder, hvilket i en vis udstrækning også var tilfældet på det københavnske Nørrebrohotel. Værelserne på Hotel Viking i Randers var omdannet til klubværelser, mens der i det tidligere hotel i Tølløse både var ind- Ønsker hyppigere kontrol I kølvandet på flere af disse brande er der i medierne rejst spørgsmål om de aktuelle brandsikringsmæssige forhold og om de gældende regler. Herunder har der blandt andet været fokus på de pågældende bygningers lovmæssige status, hvilke tilladelser der var givet, om der var gennemført brandsyn inden for de gældende frister, om påtalte forhold var udbedret og kontrolleret, og om de gældende regler var tilstrækkelige? Efter den seneste brand i Tølløse har beredskabschefen for Holbæk, Tølløse og Jernløse, Anders Asmind, taget sagen op. Han foreslår nu sin beredskabskommission, at der indføres hyppigere kontrolbesøg for visse ejendomme, og at der sker en hurti- Slå automatpiloten fra - Jeg tror, at der er behov for, at vi slår automatpiloten fra og udfører vores brandsynsarbejde på et mere individuelt grundlag. Det kan ske, hvis vi får større mulighed for at prioritere opgaverne. For eksempel ville det være relevant at kunne nedprioritere tilsynet med kirker, hvor der sjældent er de store problemer. Så kunne vi til gengæld øge indsatsen over for boligformer, hvor sociale og/eller bygningsmæssige forhold betyder forhøjet brandrisiko, lyder det fra Anders Asmind. Derfor ser beredskabschefen gerne, at der også fra centralt hold foretages en kritisk gennemgang af reglerne, så der kan skabes det fornødne grundlag for en mere individuel vurdering og prioritering af brandsynsobjekterne. 6

7

8 Restriktiv rygepolitik kan øge brandulykker Tobaksrøg er skadelig. Men rygeforbud er heller ikke risikofrit! Rygepolitik er sat på dagsordenen i alle dele af samfundet. Flere og flere myndigheder, institutioner og arbejdspladser beslutter, at cigaretterne skal skoddes. Og det bliver de men desværre ikke altid de rigtige steder. - Efter at der er indført rygeforbud på kommunens skoler, er der dukket cigaretskod op på steder, hvor de ikke burde være, fortæller beredskabschef Ole Christiansen, Haderslev Kommune. - I forbindelse med de kommunale brandsyn har vi for eksempel fundet cigaretskod i affaldsbeholdere på skolerne. Når rygeforbud får den slags konsekvenser, bliver jeg betænkelig, siger beredskabschefen, der frygter for den øgede brandrisiko, som skolernes elever udsættes for. Brændemærker på sengelinned Men skolerne er tilsyneladende ikke alene om problemet. I forbindelse med et brandsikringskursus, som beredskabet holdt for sygehuspersonalet, fik Ole Christiansen sig en ny overraskelse. - Det skete, da jeg fortalte om det, vi tidligere havde opdaget på skolerne. Nogle af de sygehusansatte kunne berette om fund af friske mærker fra cigaretgløder på Ole Christiansen, Haderslev Brandvæsen En stram rygepolitik risikerer at flytte tobaksrygning til uhensigtsmæssige steder. For eksempel kan rygeforbud på fællesarealer øge antallet af brande på plejehjem, som i forvejen rammes af mange rygerbrande. Her i De Gamles By i København omkom fx. en 69-årig mandlig beboer i slutningen af april ved en brand, som skyldtes rygning i sengen. sengetøjet - noget som pegede på, at der fandt rygning sted i sygehusets linnedrum. Vi overvejer nu, hvad vi kan gøre ved problemerne, siger beredskabschefen. Han tvivler på, at man kan få ændret selve rygepolitikken, men håber at oplysning og holdningsbearbejdning i forbindelse med kurser og brandsyn mv. kan bidrage til at forbedre situationen. I Københavns Brandvæsens forebyggelsesafdeling ser overbrandinspektør Flemming Christensen også med bekymring på udviklingen: - Rygeforbud på arbejdspladsen betyder desværre ofte, at nogen begynder at ryge på skjulte steder som lofter, arkivrum og lignende. Rent tilfældigt er vi stødt på sådanne uautoriserede rygerum - blandt andet inden for kommunens egen administration. Den slags rygning er særlig brandfarlig, fordi den sker på steder, hvor der hverken er opsyn eller askebægre, og hvor der i mange tilfælde opbevares brandbart materiale. På en større københavnsk kulturinstitution med rygeforbud blev vi opmærksom på en særlig grotesk situation. For at undgå alarm havde man tildækket røgdetektoren i et depotrum, der blev benyttet til den forbudte rygning. Problemer med plejehjem I forbindelse med en beslutning om at indføre rygeforbud på de københavnske plejehjem fra 2007 har Flemming Christensen givet udtryk for betænkelighed. Ifølge planerne var det meningen, at plejehjemsbeboerne i fremtiden kun måtte ryge på deres egne værelser. - Det vil, alt andet lige, betyde, at den ikke overvågede rygning på værelserne stiger, og vi ved, at det betyder større brandfare for beboerne. Set fra et brandmæssigt synspunkt er det derfor bedre, at der ryges i fælleslokalerne, hvor der er opsyn, siger Flemming Christensen. I hele landet omkom sidste år 11 personer i forbindelse med brand på plejehjem og i beskyttede boliger mv. I ni af disse tilfælde anses tobaksrygning for at være årsag til branden. I alt er det registreret, at rygning var årsag til brande, som kostede 39 mennesker livet i I hovedsamarbejdsudvalget under Københavns social- og sundhedsforvaltning er man opmærksom på brandvæsenets kritik. Ifølge kilder i forvaltningen arbejdes der nu på at finde lokale løsninger, som bedre tilgodeser såvel arbejdsmiljø som brandsikkerhed. Den ansvarlige borgmester på området, Inge Marie Bruun-Vierø, er selv stærkt interesseret i mulighederne for få stoppet rygningen 8

9 Flemming Christensen, Københavns Brandvæsen på plejehjem. Inspireret af erfaringer fra blandt andet Canada, har hun en vision om med tiden at få etableret helt røgfri plejehjem i København. Beredskabschef Ole Christiansen og overbrandinspektør Flemming Christensen maner begge til eftertanke og opfordrer til, at man tager brandsikkerheden med i overvejelserne, når der indføres rygepolitik. Deres opfordring gælder især i forhold til hospitaler, plejehjem, skoler, kulturinstitutioner og Vejledning om brandtætninger DBI har udsendt en revideret udgave af Brandteknisk Vejledning 31, Brandtætninger. Vejledningen beskriver god praksis i forbindelse med valg, udførelse og vedligeholdelse af brandtætninger til kabler, rør, ventilationskanaler og lignende. I forhold til 1. udgave fra 1998 er der i den nye vejledning taget hensyn til indførelsen af det nye europæiske system for klassifikation af byggevarer og bygningsdele. Herunder er de nye brandklasse-betegnelser anvendt sammen med de hidtidige danske betegnelser. Brandteknisk Vejledning nr. 31 koster 225 kr. (ekskl. Illustration fra bogen. lignende sårbare steder. moms) og kan købes gennem DBI s forlag. Bestilling kan ske direkte via DBI s netbutik på DBI 9

10 86 ofre for brand i 2004 Tobaksgløder var årsag til et rekordstort antal brande, som kostede menneskeliv 86 mennesker omkom sidste år i Danmark i forbindelse med 79 brande. Det viser den årlige oversigt over dødsbrande fra Beredskabsstyrelsen og Dansk Brandog Sikringsteknisk Institut (DBI). Tallet for de omkomne i 2004 ligger over gennemsnittet for de seneste 10 år på 83 årlige branddødstilfælde. I forhold til 2003 er der dog tale om et fald på seks personer. Tobaksgløder fra uforsigtig rygning kostede ifølge oversigten 39 mennesker livet i Tallet er det højeste, som nogensinde er registreret i Danmark. Elektricitet, som tegner sig for omkring hver femte brand, er i lighed med 2003 den næsthyppigste årsag til dødsbrande. hans toårige datter livet på grund af en brand, som startede i et mini-musikanlæg. Ilden opstod på grund af en lysbuedannelse i cd-afspilleren. Sidst på året mistede tre udenlandske statsborgere livet under en brand på et hotel i København, der blandt andet benyttes til nødboliger og lignende former for midlertidigt ophold. To af de omkomne var mor og datter. Også midaldrende kvinder I lighed med tidligere omkom der flest mænd (58 %) ved årets dødsbrande. At den største gruppe mandlige brandofre er at finde i aldersgruppen år, er ikke usædvanligt. Derimod er det nyt, at antallet af kvindelige ofre nu også topper i denne aldersgruppe. 11 af årets dødsbrande opstod i plejeboliger (plejehjem, beskyttede boliger o. lign.), hvilket er mere end en fordobling i forhold til Den samlede oversigt over dødsbrande kan ses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside eller på DBI s hjemmeside Kontaktperson: Ole B. Kristensen, obk@dift.dk Børnefamilier ramt Fem brande kostede i 2004 mere end ét menneskeliv. Ved to brande omkom tre personer, mens der i tre tilfælde indebrændte to personer. Flere af disse brande ramte børnefamilier på særlig tragisk vis. På Lolland indebrændte en 36- årig mor sammen med to børn på henholdsvis 3 og 11 år. Branden, der fandt sted i familiens hus, menes at være opstået i forbindelse en samlevers tobaksrygning. I Vestjylland mistede en far og Der var 11 dødsbrande i plejehjem og beskyttede boliger mv. 10

11

12 2000 mennesker evakueret efter håndboldkamp Randershallen tømt på rekordtid: 500 mennesker ud i minuttet Der var dramatik i luften denne onsdag aften i Randershallen. Med opbakning fra et talstærkt hjemmepublikum kæmpede de lokale yndlinge for at slippe væk fra bunden af kvindernes Randershallen kan rumme op til tilskuere. håndboldliga i en spændende og medrivende kamp mod Horsens H. K. Men det var ikke den eneste form for dramatik, der var lagt op til den 9. marts 2005 i den kronjyske sportsarena. Umiddelbart da kampen var slut, tog et nyt drama sin begyndelse. Via meddelelser over højttaleranlægget blev der sat en storstilet evakuering i gang af de ca mennesker, som befandt sig på tilskuerpladserne og andre steder i hallen. Men det var bare en øvelse, og den kom ikke helt bag på tilskuerne, som var blevet varslet inden kampen gik i gang. Øvelsen var planlagt af to beredskabsinspektører: Carsten Strüwing Hansen, Fredericia og Flemming Jørgensen, Randers, som begge er i gang med sidste del af masteruddannelsen i brandsikkerhed på Danmarks Tekniske Universitet. De skulle bruge resultaterne af evakueringsøvelsen som led i deres afsluttende opgave på uddannelsen. Men der var også andre interessenter med i øvelsesarrangementet, der var tilrettelagt i samarbejde med Randers kommunale beredskab og Randershallen. Desuden hjalp frivillige fra Beredskabskorpset med mange af de praktiske opgaver, hvilket der også var god brug for. Øvelsen omfattede formentlig det hidtil største antal evakuerede personer ved en øvelse i Danmark. Slagets gang For Randers H.K. var det en vigtig kamp, som skulle vindes for at holdet kunne komme væk fra den kedelige bundplacering i håndboldligaen. Til stor jubel for hjemmepublikummet lagde randerspigerne sig i spidsen fra kampens start og de holdt føringen gennem det meste af kampen Hen imod slutningen snævredes forspringet imidlertid ind, og et par minutter før tid Evakueringen foregik stille og roligt. stod det pludselig lige. Men det lykkedes de kronjyske piger at komme igen og score tre hurtige mål i en hæsblæsende afslutning, så både de og tilskuerne kunne ånde lettede op. Tilskuerne dog så lettede, at mange glemte, at Flemming Jørgensen og Carsten Strüwing Hansen klar til kamp i Randershallen. de skulle blive siddende indtil evakueringsmeddelelsen kom over højttalerne. Det betød, at en del af tilskuerne allerede var på vej ud, da evakueringsmeddelelsen blev læst op godt et halv minut efter at kampen var fløjtet af. - Det er en af de ting, vi har lært her i dag. Vi skal give bedre og tydeligere besked om øvelsesforløbet til folk, sagde Carsten Hansen ved en evaluering efter øvelsen. Hovedparten af tilskuerne var dog blevet siddende, og som en kontrast til den dramatiske kamp foregik evakueringen stille og roligt, uden antydning af dramatik. Alligevel gik det hurtigt. En tidsmåling viste, at hallen var fuldstændig tømt i løbet af tre minutter og 50 sekunder. Det svarer til, at ca. 500 mennesker er blevet evakueret i minuttet via hallens fire døre eller i gennemsnit 125 mennesker pr. dør pr. minut. Det hele blev filmet af fem videokameraer, som var placeret strategiske steder inden for og uden for hallen. Opsamling af erfaringer - Evakueringen gik noget hurtigere end forventet, selv om det 12

13 langt fra var alle, der benyttede den nærmeste udgangsdør. De fleste benyttede hovedindgangen, hvilket betød, at den sidste person gik ud ad den mindst benyttede af de fire døre efter ét minut og 53 sekunder, fortæller Carsten Hansen.. Til brug for deres analyser af evakueringsforhold og øvelsesforløb ønskede de to arrangører at få undersøgt, hvordan tilskuerne havde oplevet evakueringsforløbet. Til det formål havde frivillige fra Beredskabskorpset, bevæbnede med blyanter og spørgeskemaer, taget opstilling uden for dørene, hvor de gennemførte 120 interviews med tilskuere efter kampen. - Vi arbejder nu videre med de mange data, der er opsamlet under forløbet. Ud over evakueringstider, drejer det sig om tømningstider for sæderækker og gangtider op ad tribunetrapper og hen ad gangarealer. Disse tilskuerbevægelser har vi registreret ved hjælp af videooptagelserne. Desuden skal vi have analyseret de udfyldte spørgeskemaer, som blandt andet vil give os svar på, hvordan forskellige grupper af tilskuere har oplevet sikkerhedsforholdene i hallen, og hvordan de reagerede under øvelsesforløbet, lyder det fra Carsten Hansen og Flemming Jørgensen. Resultaterne fra evakueringsøvelsen bliver suppleret med data fra andre arrangementer i Randershallen. Som led i deres afslutningsprojekt har de to beredskabsinspektører således også gennemført interviews og videofilmet gangmønstre i forbindelse med en forbrugermesse, en koncert og endnu en håndboldkamp. De mange data ventes blandt andet at kunne indgå i computerprogrammer til beregning af evakueringstider mv. Men resultaterne er også af interesse her og nu for Randers kommunale beredskab. - Vi vil se på resultaterne og erfaringerne fra øvelsen med henblik på at bruge dem til den fremtidige risikobaserede dimensionering af kommunens beredskab, siger Finn Lundorff, beredskabschef i Randers. Brand i idrætshal Dramatikken i Randershallen den 9. marts 2005 var heldigvis af harmløs karakter. Men at det kan blive alvor, fik man en påmindelse om så sent som dagen før, da slukningskøretøjer fra Falck i Randers måtte rykke ud til en brand i idrætshallen i nabokommunen Pårup. Branden raserede hallens cafeteria og bredte sig til omklædningsrummene og taget over idrætshallen, hvis gulv også blev beskadiget. De materielle ødelæggelser løb op i over 10 millioner kroner, men ingen personer blev berørt af branden, som opstod tidligt om morgenen. Uddeling af instrukser til nogle af hjælperne. Tilskuere interviewes efter evakueringsøvelsen. 13

14 Tågekanonerne er kørt i stilling Retningsliner for tågesikring skal sikre anlæggenes kvalitet og forebygge konflikt med brandsikkerheden Automatisk tågesikring vinder frem. Et stigende antal virksomheder og institutioner vælger at installere tågegeneratorer som led i bestræbelserne på at forebygge indbrud og forhindre tyveri. Tågekanonerne, som udstyret også kaldes, gør indbrudstyvenes arbejde besværligt ved at indhylle omgivelserne i en tyk, uigennemsigtig tåge. Etableringen af de mange anlæg har imidlertid givet anledning til panderynker hos forsikringsselskaber og brandmyndigheder: Er anlæggene pålidelige? Udgør tågen nogen risiko for personer og udstyr? Og vil tågeanlæggene medføre et uacceptabelt antal blinde alarmer? Ordnede forhold Med fastlæggelsen af et sæt retningslinier, som trådte i kraft den 1. marts 2005, ser det nu ud til, at der er skabt ordnede forhold og større klarhed på området. Det betyder, at tågekanonerne nu kan køres endeligt i stilling på det danske marked. Specifikationer for projektering, installation og anvendelse af tågesikringsanlæg er navnet på de nye retningslinier. De er udsendt af Forsikring og Pension og udarbejdet i samarbejde med en række myndigheder og organisationer, herunder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI). - Specifikationerne skal gøre tågekanoner til et mere sikkert supplement til indbrudssikringen og effektivisere arbejdet for installatører, kunder og forsikringsselskaber, fortæller ingeniør Tine Aabye fra Forsikring & Pension. - Blandt andet stilles der krav om, at væsken, der anvendes til tåge, ikke må være sundhedsfarlig, og at dosseringen skal være korrekt. Forkert dossering kan give risiko for kondens- eller dråbedannelse, som kan beskadige udstyr og varer, forklarer hun. FAKTA Tågen fra tågekanoner fremstilles på basis af vand og glycol, som omdannes til såkaldt tør damp ved hjælp af varme og tryk. Det er i princippet den samme teknik, som anvendes i røgmaskiner til diskoteker og teatre mv. Tågen er uskadelig for mennesker og dyr, ligesom udstyr og inventar i almindelighed heller ikke tager skade af dampene. Brandsikkerhed Ud fra et brandsikringsmæssigt synspunkt indebærer tågekanoner flere problemer. Først og fremmest kan det få fatale konsekvenser, hvis flugtveje fyldes med tåge i en evakueringssituation. Derfor er der krav om, at tågekanonerne ikke må kunne aktiveres i områder, der fungerer som flugtveje, når lovligt tilstedeværende personer befinder sig i området. Men tåge fra tågekanoner kan også genere et eventuelt ABA-anlæg (automatisk brandalarmanlæg), hvis det er forsynet med røgdetektorer. For at forhindre eller begrænse blinde alarmer i den forbindelse, skal der træffes særlige foranstaltninger i områder, hvor begge disse typer sikringsanlæg er installeret. Det oplyser Gitte Reng Andreassen, DBI, som har siddet med i arbejdsgruppen, der har udarbejdet de nye specifikationer. Tågen gør arbejdet vanskeligt for tyven (Foto: Protect A/S) ABA-bestemmelser ABA-problematikken er der dog taget hånd om allerede i forbindelse med DBI forskrift nr. 232 fra Derfor kan specifikationerne nøjes med at henvise til disse bestemmelser, når det gælder samspillet mellem ABA- og tågesikringsanlæg. 14

15 - Blandt andet gælder det, at systemet skal indrettes, så ABAanlægget får besked fra tågegeneratoren eller fra indbrudsalarmanlægget, når der udløses tåge. Det indebærer, at anlægget skal være forsynet med et ekstra sæt branddetektorer, som ikke påvirkes af røg - for eksempel termodetektorer. Når ABA-anlægget modtager signal om tågeudløsningen, frakobles røgdetektorerne, hvorefter de ikke-røgfølsomme detektorer aktiveres, forklarer Gitte Reng Andreassen. Mange steder kan man dog undgå at etablere de ekstra detektorer ved kun at installere tågekanoner i lokaler, hvor der ikke er røgdetektorer. Men det kræver, at tågen ikke kan sive ind i de ABA-overvågede rum via kabelgennemføringer, åbentstående døre, ventilationsanlæg og lignende. Blinde alarmer kan næppe undgås - Selv om teknikken kan gøre meget, vil det aldrig helt kunne undgås, at tågekanoner bliver årsag til blinde brandalarmer, siger Ib Bertelsen, afdelingsleder i DBI s rådgivningsafdeling. - Man kan jo ikke forhindre, at intetanende mennesker ringer 112, når de ser røgen fra et udløst tågeanlæg. Tiden må så vise, om det er et problem, beredskabet kan leve med. I modsat fald, bør man se på, hvad der kan gøres, lyder det fra Ib Bertelsen. Skilt som fortæller, at lokalet er forsynet med tågesikring. Kontaktperson: Gitte Reng Andreasen gra@dift.dk Eksplosive gasser Sundhedsskadelige dampe O 2 og CO 2 Kulilte Arbejdsmiljø omkring køleanlæg 15

16 Her breder tågen sig Tilfredshed blandt brugere af tågesikringsanlæg - men risiko for dalende effekt På Borupgaard Amtsgymnasium i Ballerup har der ikke været indbrud, siden gymnasiet fik installeret tågesikring for nogle år siden. Tågesikringsanlæg har især vundet indpas på steder med særligt tyvetækkelige varer. Blandt andet i en række detailbutikker, banker, undervisningslokaler, lagre og kontorer. I Jernalderlandsbyen ved Odense havde man været plaget af indbrud i undervisningslokalet, hvor der befinder sig computere til brug for undervisningen. - Vi ligger på et ret øde sted, hvor indbrudstyvene kan arbejde forholdsvis uforstyrret, fortæller daglig leder Alex Jørgensen. Derfor besluttede vi at prøve med tågekanoner, og det har tilsyneladende virket. Siden installationen for tre år siden har vi blot haft et enkelt indbrudsforsøg, og tyvene måtte nøjes med en motorsav, som stod i et lokale uden tågesikring. Computerne tog i øvrigt ikke skade af den udløste tåge. Anlægget er leveret af mbm Security A/S, der blandt sine øvrige kunder tæller Fona-kædens butikker. Som noget specielt har firmaet også leveret tågegeneratorer til private. Det er især velstående sommerhusejere, som på denne måde ønsker at sikre deres værdifulde inventar. At undervisningsstedernes udstyr er eftertragtet af indbrudstyve, bekræftes af Peter Møllerhøj fra Protect A/S. Firmaet har både leveret udstyr til gymnasier og almindelige skoler, blandt andet til Ellekærskolen i Århus. Her fortæller skolens tekniske leder Jørgen Mortensen, at tyvene især interesserer sig for it-lokalet og mediateket, hvor de typisk går efter fladskærme og projektorer. Interessen er dog kølnet noget af efter installation af tågesikringsanlægget. Ved de to indbrud, som har fundet sted siden anlægget blev sat op, er kun de yderste skærme blevet fjernet. Senest har Protect sikret Jyske Banks hovedsæde og filialer med tågekanoner. Som andre elektronik-butikker har Merlin-kæden været plaget af hyppige indbrud. Derfor begyndte man i 2001 at opsætte Smokecloak-anlæg i butikkerne rundt om i landet. Siden har der kun været få indbrudsforsøg i kædens butikker, og det har været med et meget begrænset udbytte, oplyser afdelingschef i Merlin Per Hübschmann. Blandt andet har Merlinbutikken i Sønderborg været udsat for et rambuk-indbrud, hvor tyvene måtte opgive deres forehavende og kun slap væk med ubetydelige ting. Spørgsmålet er, om den slags solstrålehistorier vil fortsætte også i fremtiden? - Som det gælder for andre sikringsforanstaltninger, vil indbrudstyvene efterhånden også miste respekten for dette udstyr, siger chefskadeanalytiker i Tryg, Jan Philipe, til bladet Forsikring. - Men alt andet lige vil tågekanonerne stadig have en minimerende effekt ved et indbrud, fastslår den erfarne forsikringsekspert. Danmark er med på tågevognen To af verdens førende tågesikringssystemer er danskejede. Pioneren på tågesikringsområdet, engelske Smokecloak, er opkøbt af Martin-gruppen, der især er kendt for sit lys-, lydog røg -udstyr til underholdningsbranchen. Tågesikringsaktiviteterne er placeret i datterselskabet Martin Security Smoke A/S med administration i Århus og produktion i Louth, England. Protect A/S i Hasselager har udviklet og markedsfører en serie tågegeneratorer, som produceres hos en underleverandør i Århus. Protect A/S, der har gennemgået en betydelig vækst siden etableringen i 2001, eksporterer i dag sine produkter til flere end 30 lande. En tredje aktør på det danske marked er mbm Security ApS, Allerød. Virksomheden importerer og markedsfører den belgiske Bandit-tågegenerator samt tågesikringsudstyr fra England. I henhold til de nye specifikationer for tågesikringsanlæg skal både tågegeneratorer og det tilhørende detekterings- og aktiveringsudstyr være F&P-registreret. En liste over de aktuelt registrerede produkter kan ses på F&P s hjemmeside 16

17 Londontåge og diskoteksrøg Sådan startede det Da engelske Paul Dards havde oplevet syv indbrud på otte måneder, havde han fået nok. Hverken gitre eller alarmer kunne holde tyvene væk fra hans butikker med avanceret hi-fi-udstyr til biler. Inspireret af den berygtede Londontåge, som tidligere kunne være så tyk, at man dårligt kunne se en hånd for sig i byens gader, fik han en idé. Hvis man ved hjælp af røgmaskiner, som dem på diskotekerne, automatisk kunne udløse en tæt Londontåge i virksomhedens lokaler, ville det gøre arbejdet næsten umuligt for indbrudstyvene. Som tænkt så gjort. Paul Dards fik konstrueret og installeret den første tågekanon i sin butik i Milton Keynes, nordvest for London. Systemet viste sig at fungere, og der blev etableret tilsvarende anlæg på firmaets øvrige adresser. Resultatet udeblev ikke: De hyppige indbrudsforsøg stilnede af - rygtet havde spredt sig i det kriminelle miljø. Opfindelsen måtte også kunne bruges af andre, mente Paul Dards. Han besluttede at sætte udstyret i produktion og lancerede produktet for alvor i 1993 under navnet Smokecloak. I Danmark har LAP Sikkerhed ApS forhandlet tågegeneratoren i en årrække, men det var ikke alle, som var lige begejstrede for systemet, fortæller administrerende direktør i LAP Sikkerhed Lasse Mydtskov. Først og fremmest var der problemer i forhold til brandvæsenerne, som - ikke uden grund - frygtede for, at udstyret ville udløse blinde alarmer. Også forsikringsmæssigt var der uafklarede forhold. - Jeg er derfor glad for, at det nu er lykkedes at få et sæt specifikationer på plads, som de forskellige parter nu mener at kunne leve med, siger Lasse Mydtskov. For et par år siden blev Smokecloak overtaget af danske Martin Security Smoke A/S, hvis administrerende direktør Henrik Sørensen oplyser, at LAP Sikkerhed nu primært varetager hotline-, serviceog uddannelsesopgaver, mens forhandling og installation i første række varetages af Louis Poulsen A/S og Solar A/S. 17

18 Sikkerhed til at tage og føle på DBI etablerer intelligent hus til praktisk demonstration af sikkerhedssystemer Bo Nygaard Sørensen indbyder leverandører til at deltage i opbygningen af Det Intelligente Hus. Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen bns@dift.dk - Rammerne er klar, nu mangler vi bare at få dem fyldt ud. Men det første udstyr er allerede på vej, og vi har fået tilsagn om mere, fortæller Bo Nygaard Sørensen, DBI. Han taler om Det Intelligente Hus - et nyt spændende tiltag - som DBI er ved at bygge op i Sikkerhedens Hus i Hvidovre. Det Intelligente Hus indrettes i en tidligere lagerhal og kommer til at indeholde alle tænkelige former for udstyr inden for brandsikring, sikkerhed og security mv. Idéen er, at bygnings- og sikringsfagfolk samt bygherrer og andre interesserede på ét samlet sted skal kunne se, få demonstreret og afprøve et varieret udbud af de forskellige former for sikringsudstyr og anlæg. For at vise, hvordan bygningsautomatikken kan integreres, vil der også blive installeret andre former for bygningsautomatik, som for eksempel komfortanlæg mv. Samarbejde med leverandører - Vi har ryddet 600 m 2, som vi har renoveret fra gulv til loft og forsynet med de basisinstallationer som el og vand m.v., der er brug for. En del af arealet bliver indrettet til undervisningsformål, derudover bliver der en stor demonstrations- og prøvningsdel og endelig bliver der mulighed for, at branchens leverandører kan blive repræsenteret på enkelte udstillingsstande. For at få et så varieret udbud som muligt er vi interesserede i at komme i kontakt med leverandører inden for alle former for sikringsudstyr samt bygningsautomatik og komfort. Det er vores mål at kunne vise repræsentative eksempler på de forskellige typer anlæg, systemer og produkter inden for brand og sikring, herunder også passive systemer. Det er vores ønske, at udstyret kommer til at afspejle såvel de kendte, gængse løsninger som fremtidens systemer, lyder det fra Bo Nygaard Sørensen, som tilføjer: - Formålet er i sidste ende at bidrage til at fremme sikkerheden og ikke mindst sikkerhedskvaliteten i samfundet. Håndbogen Brandsikring af Byggeri er udsendt i en revideret 2. udgave. I den nye udgave er der blandt andet foretaget nogle tolkningsmæssige præciseringer i forhold til førsteudgaven, som udsendtes FAKTA om Det Intelligente Hus Det Intelligente Hus skal vise repræsentative eksempler på alle typer brand- og sikringsanlæg, sikringssystemer og - produkter samt passive brandsikringssystemer og - produkter. Der opbygges sikringsmiljøer, som matcher Forsikring & Pensions sikringsniveauer for kontor/administration, detailhandel, produktion, lager m.v. Der etableres integrerede systemer og arbejdsstationer for ABA, AIA, ADK, ITV, ABDL og AVS. Huset benyttes af DBI til kurser og demonstrationer mv. og stilles til rådighed for alle andre på udlejningsbasis. Brugere/målgrupper: kursister, forsikringsbranchen, installatører, byggeriets teknikere, leverandører af byggevarer og deres kunder, leverandører af anlæg, systemer og produkter inden for brand og sikring, bygherrer og sikkerhedsansvarlige samt brugere af brand- og sikringsudstyr. Håndbog i ny udgave sidste år. DBI-medlemmer får automatisk tilsendt et sæt rettelsesblade med ændringerne, mens andre indehavere af førsteudgaven kan bestille rettelsesbladene gratis ved henvendelse til DBI s forlag. 18

19 Konference om fremtidens blå blink I starten af december afholder den nordiske sikkerhedsorganisation NSSA en konference om fremtidens First Responders i de nordiske lande. Ved First Responders menes redningsberedskabet, politiet og det medicinske akutberedskab det vil sige myndighederne med de blå blink. Konferencen finder sted den december 2005 i København. NSSA, som står for Nordic Safety and Security Academy, er en nordisk interesseorganisation for personer og organisationer, som arbejder med trygheds- og sikkerhedsspørgsmål. Organisationen arbejder tværvidenskabeligt med at højne medlemmernes viden og erfaringer vedrørende sikring og sikkerhed i samfundet. Konferencen sigter på et bredt nordisk perspektiv. Programmet er ikke endeligt fastlagt og NSSA ser gerne forslag til indlæg fra danske interessenter. Yderligere oplysninger om konferencen vil blive bragt i næste nummer af Brand & Sikring (udkommer medio september 2005). Interesserede kan dog allerede nu foretage tilmelding til NSSA på mailadressen ulf.scheithauer@nssaacademy.org eller telefonisk på +46(0) eller Nærmere oplysninger kan også fås ved henvendelse til kontaktpersonerne hos DBI: Karsten Radant kra@dift.dk eller Bo Nygaard Sørensen bns@dift.dk. Telefon Vi viser vejen... - Sikkerhedsbelysning - Nødstrømsanlæg - Ex materiel Rekvirer katalogmateriale på SafeExIT A/S Herstedøstervej Glostrup Tlf.: Fax.:

20 Fokus på beredskab efter arbejdsmiljøreform Siden den nye arbejdsmiljølov trådte i kraft, har rådgivere og auditorer mærket en stigende efterspørgsel fra virksomheder, der er interesserede i at blive arbejdsmiljøcertificeret. Og her spiller beredskabsplanen ofte ind som en væsentlig parameter i godkendelsesproceduren. Hvis man skal arbejdsmiljøcertificeres, er beredskabsplaner et led i godkendelsen i henhold til ATEXdirektivet. Virksomhederne skal desuden have en plan for øvelser, så de sikrer sig, at alle medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig. (Foto fra brand- og evakueringsøvelse hos DBI) Siden januar i år har den nye reform af arbejdsmiljøloven betydet, at virksomheder, der tidligere var BST-pligtige, ikke længere behøver at være tilknyttet en bedriftssundhedstjeneste. Pligten udfases over en kort årrække, i takt med at Arbejdstilsynet screener samtlige danske virksomheder og tildeler dem smileys. En sur smiley betyder, at virksomheden skal benytte rådgivning, mens en glad, grøn smiley i princippet betyder, at virksomheden fritages for BSTpligt og screeninger. Arbejdstilsynet kan dog stadig komme på uanmeldt besøg, ligesom AT som altid kan tilkaldes, hvis der er problemer eller sker ulykker. Virksomhederne kan skyde genvej til den grønne smiley ved at blive certificerede efter den internationalt anerkendte standard OHSAS (Occupation Health and Safety Assessment Series) eller den rent danske standard Ar- bejdsministeriets bekendtgørelse nr. 923, og det kræver som oftest at en autoriseret rådgiver har hjulpet med at gennemgå virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem, hvorefter en akkrediteret auditor udsteder certifikatet. Uomgængeligt led - Hvis man skal arbejdsmiljøcertificeres, er beredskabsplaner eksempelvis for brandbekæmpelse, flugtveje, forholdsregler ved kemikalieudslip eller eksplosionsrisikoområder på virksomheden et uomgængeligt led i godkendelsen i henhold til det nye ATEX-direktiv. Der skal ligge en gennemarbejdet plan for eksempelvis hvordan man får folk ud i en nødsituation, hvordan man begrænser brande eller kemikalieudslip, hvem der er ansvarlige for at alle kommer ud osv. Og virksomhederne skal også have en plan for øvelser, så de sikrer sig at alle medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig. Det er sådanne forhold, som Arbejdstilsynet vil kigge på ved deres screeninger især i brancher hvor der er særlige risici og når vi rådgiver en virksomhed før en arbejdsmiljøcertificering, er beredskabsplanen altid med i arbejdet, fortæller konsulent Troels Barfod fra arbejdsmiljørådgiveren Jobliv Danmarks afdeling på Frederiksberg i København. Virksomhederne har ofte i forvejen en plan for beredskab i ulykkestilfælde, men rådgiveren kan hjælpe med at sikre, at planen dels er praktisk gennemførlig, dels lever op til kravene i standarderne. - Beredskabsplaner er der ikke blot for et syns skyld, men for at redde menneskeliv i yderste konsekvens. Derfor er det også en meget vigtig del af arbejdsmiljøarbejdet. Og vi ser da også, at virksomheder, der i forvejen arbejder seriøst med arbejdsmiljøet, som regel også er opmærksomme på beredskabsplanerne, siger Troels Barfod. Bevidste om beredskabet Hans kollega Betina Lyngsø fra Jobliv Danmark i Kolding har 15 års erfaring i bla. kemikaliestyring og arbejdspladsvurderinger, ligesom hun rådgiver virksomheder om certificering. Hendes erfaring fra de kemikalietunge virksomheder er, at virksomheder der har styr på kemikalierne også er særdeles bevidste om beredskabet. - Virksomhederne kan godt se 20

21 Sikring af arkiver, biblioteker og museer værdien af beredskabsplanen, som de oplever som et led i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde og en del af det samlede, overordnede arbejdsmiljø. Den er med til at skabe tryghed, og ofte behøver det ikke at være så indviklet. Faktisk råder vi til, at det gøres så simpelt, som det er muligt, for at flest muligt kan forstå og bruge beredskabsplanen, den dag det går galt, siger Betina Lyngsø. Hun oplever dog også virksomheder, der i en god mening laver en beredskabsplan, men glemmer at få den helt ud til medarbejderne. Og en beredskabsplan der nok er fin på papiret, men samler støv i ringbind i en reol på direktionsgangen, er ikke noget værd når det gælder. - Når vi arbejder med virksomhederne hjælper vi dem med at lave plancher og tegninger, og vi indgår i en dialog med medarbejderne, så vi er sikre på at alle forstår vigtigheden af beredskabsplanen. Og vi prøver altid at passe det ind i de eksisterende systemer for ikke at lave mere om end højst nødvendigt, siger Betina Lyngsø. Hun peger på at netop de kemikalietunge virksomheder er meget interesserede i certificering, fordi netop kemikaliestyringen ofte er det, som udløser et påbud fra Arbejdstilsynet. Desuden opdager mange virksomheder, at der er en økonomisk gevinst ved god kemikaliestyring og substitution af kemikalier. Netop en god kemikaliestyring gav virksomheden Decra og Jobliv Danmark (dengang BST Job & Miljø) den europæiske arbejdsmiljøpris i gun Til efteråret afholder DBI en ny temadag om sikring af arkiver, biblioteker og museer. Arrangementet finder sted den 24. Oktober 2005 i Sikkerhedens Hus hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) i Hvidovre. - I forhold til arrangementet i 2004 vil vi på den kommende temadag tage nye, aktuelle emner og cases op. Blandt andet vil der være indslag om Trusselsbilledet i dagens kulturværdidanmark og i lighed med sidst vil der blive gennemgået nogle aktuelle hændelser fra det virkelige liv, fortæller Birger C. Kjærbye, DBI. Ud over de mundtlige indlæg vil der blive gennemført nogle praktiske demonstrationer. Herunder vil der blive demonstreret brandslukning med vandtågeanlæg, og det ventes desuden, at DBI s nye intelligente hus vil være klar til fremvisning. Der er tale om et nyindrettet bygningsområde, hvor det vil være muligt at se og få demonstreret forskelligt teknisk sikringsudstyr. Temadagen tilrettelægges blandt andet i samarbejde med Det Kongelige Biblioteks sikringschef Claus Friis. Når programmet er endeligt på plads, vil det blive lagt på DBI s hjemmeside Universitetsbiblioteket i København (Fotografisk Atelier, Det Kongelige Bibliotek) 21

22 Beredskabet skal med En god beredskabsplan er en del af et godt arbejdsmiljø. Det slår ledende auditor Ruth Kjeldsmark fra BVQI Denmark A/S fast. Tyggegummiproducenten Gumlink A/S er en af de store industrivirksomheder, der har kastet mange ressourcer i arbejdsmiljøet herunder beredskabet, som er en integreret del af virksomhedens arbejdsmiljøcertificering. (Foto: Gumlink) Bureau Veritas uafhængige certificeringsorgan BVQI er af DANAK akkrediteret til at foretage certificering efter en lang række standarder som f.eks. ISO 9001 og ISO Efter de nye arbejdsmiljøregler har BVQI Denmark gennemført mere end 50 arbejdsmiljøcertificeringer efter retningslinierne i OHSAS og bekendtgørelse 923. Og beredskabet er altid med i certificeringsfasen, understreger Ruth Kjeldsmark. BVQI er ejet af Bureau Veritas og er akkrediteret af DANAK til at foretage bla. arbejdsmiljøcertificering og en lang række andre certificeringer for alle branchen. Efter de nye arbejdsmiljøregler har BVQI udført mere end 50 arbejdsmiljøcertificeringer, og beredskabet er altid med i certificeringsfasen, understreger Ruth Kjeldsmark. - Alt efter branche er der forskellige krav, men for alle brancher gælder det i forhold til OHSAS at beredskabet skal være med i certificeringen. De virksomheder, som vi kommer hos, er som hovedregel meget opmærksomme på det og har ofte haft en ekstern arbejdsmiljørådgiver med. Hos dem er arbejdsmiljøet gerne en igangværende proces. Men det sker at vi ser at virksomhederne mangler at efterprøve beredskabet, hvilket de selvfølgelig skal gøre, siger Ruth Kjeldsmark, som har mærket en stigende interesse for arbejdsmiljøcertificering siden den nye lov trådte i kraft. Hun oplever ofte at det er truslen om besøg af Arbejdstilsynet, der sætter gang i ønsket om certificering, men når virksomheden så er kommet godt i gang med processen, bliver det i højere grad engagementet, der trækker læsset. Glædelig udvikling - Det er en glædelig udvikling, for arbejdsmiljøet skulle jo helst være noget, man beskæftigede sig med for virksomhedens og medarbejdernes skyld. Men jeg har da Ledende auditor Ruth Kjeldsmark fra BVQI Denmark glæder sig over at flere og flere virksomheder ønsker en arbejdsmiljøcertificering. (Foto: BVQI Denmark) ikke noget imod at Arbejdstilsynets screeninger kan være den udløsende faktor, der får virksomheden i gang med en positiv proces, siger Ruth Kjeldsmark. Mange virksomheder har i forvejen en beredskabsplan, som er godkendt af brandmyndighederne. Der kommer jævnlige brandtilsyn, og så må det vel være godt nok. Og det er det da også ofte. Hvis en beredskabsplan er god nok, kan den indgå som en del af arbejdsmiljøcertificeringen fra start, og så har virksomheden således allerede et kryds i karakterbogen så at sige. - Mange ved ikke at det at have en beredskabsplan hører med til arbejdsmiljøet, men det gør det i høj grad. Og de fleste virksomheder vil da også gerne have styr på både kemikalier, brand og arbejdsmiljø. Det får de ved en certificering og så får de oveni den grønne smiley, understreger Ruth Kjeldsmark, som kunne fremlægge sine erfaringer på den årligt arbejdsmiljøkonference for de professionelle arbejdsmiljørådgivere, AM2005, der blev afholdt i marts. gun 22

23 Slangevinder med certifikat Falck Teknik A/S kan nu CE-mærke sine 25 mm vandfyldte slangevinder med tilhørende skabe. Til grund for CE-mærket, der nu er et krav på det europæiske marked, ligger en certificering af udstyret i henhold til Byggevaredirektivet (89/106/EØF). Jørgen Damsgaard DBI, som også tidligere har certificeret Falck-produkter, har udført det såkaldte overensstemmelsescertifikat, der kræves. - I den forbindelse har vi vurderet og gennemgået de pågældende slangevinder og -skabe i henhold til standarden DS/EN 671-1, som beskriver krav og prøvningsmetoder vedrørende slangevindesystemer, forklarer kvalitetschef Steen Christensen, DBI. Som led i certificeringsarbejdet har DBI desuden udført fabriksbesøg og produktionskontrol, som også indgår i de gældende krav. - I forbindelse med certificeringsprocessen har vi fået indarbejdet et kvalitetsstyringssystem, som vi er godt tilfredse med. Samtidig har det været en god og lærerig proces, siger divisionsdirektør Jørgens Damsgaard, Falck Teknik A/S. Certificeret slangevinde Falck Teknik har en årlig produktion på tæt ved slangevinder og skabe og eksporterer blandt andet produkterne til Sverige, Norge og Tyskland. Fotos: (Falck Teknik A/S) 23