k S . o Tema: Børne- og ungeliv - Sundhed og trivsel i et tværfagligt forebyggende perspektiv

Transkript

1 k d. sundhed le o k S i e d Årsmø PROGRAM 16. marts 2017 Tema: Børne- og ungeliv - Sundhed og trivsel i et tværfagligt forebyggende perspektiv : Ankomst Kaffe/te og morgenbrød : Velkomst og introduktion til årets tema: Børne- og ungeliv Sundhed og trivsel i et tværfagligt forebyggende perspektiv v. Anders Linde Seekjær, Formand, Det kommunale repræsentantskab 9: : Hvad ved vi om effekterne af tidlige indsatser - og hvad vil vi gerne vide? v. Miriam Wüst, Seniorforsker på SFI, PhD i økonomi og projektleder i CRUNCH - se crunch.sfi.dk I den danske debat er der stort fokus på betydningen af tidlige indsatser for børns chancer i livet det gælder både den politiske, den administrative og ikke mindst den forskningsmæssige debat. Men hvad ved vi i virkeligheden om effekter og omkostningseffektiviteten af tidlige indsatser og hvad vil vi gerne vide for at udvikle den danske praksis? Meget af den velfunderede viden om kort- og langsigtede effekter af tidlige indsatser kommer fra studier, som ser på meget målrettede indsatser fortrinsvis i USA, imens de danske universelle ordninger i mindre grad er undersøgt. Men hvad viser de bedste studier på området, og afgørende for danske praktikere hvilke tiltag kan skabe mere viden om de danske, tidlige indsatser som fx sundhedsplejerskeordningen eller vores universelle daginstitutioner?

2 : Hvordan skabes det gode tværfaglige samarbejde i et forebyggende perspektiv? Tre 20-minutters cases om kommunalt tværfagligt samarbejde: 1. Gladsaxe Kommune v. Mette Elsig, Afdelingsleder, Børnesundhed og miljø, Gladsaxe Kommune I Gladsaxe Kommune er en model med systematisk brug af spørgeskemaerne rullet ud på fire klassetrin (0., 4., 7. og 9. kl.), hvor alle adspurgte elever tilbydes opfølgende individuel sundhedssamtale ved sundhedsplejen. Derudover arbejder forvaltningen med data fra Skolesundhed.dk til datadrevet ledelse, hvor data fra Skolesundhed.dk skal målrettes til skolernes egen brug, så de i højere grad kan synliggøre og integrere relevante sundhedsfremmende indsatser og læring om sundhed lokalt. En model med at udvikle og afprøve kobling af SDQ og UPV (uddannelsesparathedsvurdering) er også på vej, så en mere helhedsorienteret hjælp kan tilbydes de unge, som på forskellig vis viser tegn på, at de ikke er helt klar til ungdomsuddannelse. 2. Favrskov Kommune v. Helle Simonsen, Sundhedsplejerske samt Jane Rüdiger, Ledende sundhedsplejerske, Favrskov Kommune I Favrskov Kommune har sundhedsplejen mange års erfaring med at anvende spørgeskemaerne på Skolesundhed.dk til at målrette deres forebyggende arbejde. Under oplægget vil tre forskellige tilgange til anvendelsen af Skolesundhed.dk blive belyst: 1) Kommunens brug af SDQ til tværfaglig sparring mellem forældre, PPR, lærere etc. altså SkolesundhedPLUS; 2) Sundhedsplejen samarbejde med tandplejen og målretning af indsatsen; 3) Sundhedsplejen anvendelse af Skolesundhed.dk som baggrund for samarbejdet med lærerteamet på 0., 4. og 9. årgang samt i forhold til at planlægge undervisning i klasserne. 3. Odense Kommune v. Annette Jørgensen, Skoleleder på Tingløkkeskolen, Odense Kommune Sundhedsprofiler fra Skolesundhed.dk giver nyttig viden om børn og unges sundhed og trivsel på flere niveauer. Det skaber grundlag for dialog og mulighed for at bringe børn og unges sundhed og trivsel i spil ved hjælp af konkrete handlinger. På Tingløkkeskolen i Odense indgår sundhedsprofiler i det forebyggende arbejde, hvor ledelse, medarbejdere, forældre og elever drøfter viden fra skolens sundhedsprofiler. På baggrund af drøftelserne udarbejdes der konkrete handleplaner, der er med til at fremme elevernes sundhed og trivsel. Derved bidrager viden fra skolens sundhedsprofiler til forebyggelse frem for brandslukning i forhold til elevernes sundhed og trivsel. Erfaringen er, at behovet for de akutte tiltag med tiden er reduceret. Skoleleder Annette Jørgensen fra Tingløkkeskolen i Odense deler erfaringer og giver input til, hvordan skolen på flere niveauer arbejder med viden fra skolens sundhedsprofiler, så denne viden omsættes til handling : Walk And Talk

3 : : : : : Netværkssamling for kommuner opdelt i regioner I Region Hovedstaden og Region Syddanmark vil der i forbindelse med netværkssamlingen blive afholdt valg til repræsentant i Det kommunale repræsentantskab. Frokost Workshops (se næste sider) Pause med kaffe og kage De bløde færdigheders indflydelse på læring og trivsel (oplæg på engelsk) v. Miriam Gensowski, Adjunkt, Økonomisk Institut, Københavns Universitet Scientific research shows very clearly that academic progress is strongly influenced by socio-emotional skills. What does this imply for the effectiveness of a public school system, at fostering skills and at promoting intergenerational mobility? Is there a trade-off between investments that schools can prioritize? : Afslutning v. Anders Linde Seekjær, Formand, Det kommunale repræsentantskab PRAKTISK INFORMATION Dato og tid: 16. marts 2017, kl Sted: Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Konferencier: Anders Linde Seekjær, Odense Kommune, Formand for Det kommunale repræsentantskab Til nye kommuner og andre interesserede: Hele dagen kan du møde Skolesundhed.dks sekretariat og få en præsentation af Skolesundhed.dks platform, herunder SkolesundhedPLUS.

4 Workshop 1: Robuste fællesskaber i det forebyggende felt v. Jon Kristian Lange, Specialkonsulent, Robusthed, Komiteen for Sundhedsoplysning Begrebet robusthed har i den seneste tid været (mis)brugt i mange sammenhænge, hvor bemærkninger som Vi søger robuste medarbejdere eller Du skal være robust for at være ansat her giver den association, at robusthed handler om at være teflonbelagt for at kunne klare et stort arbejdspres. Men hvis alt handler om at klare et stort pres i hverdagen, er der så overhovedet plads til at tænke på andre? Hvor går grænsen mellem at tænke på sin egen udvikling og andres ve og vel, og hvad kan robuste fællesskaber give os i en presset hverdag? Jon Kristian Lange stiller skarpt på behovet for at tænkte i robuste fællesskaber for at forebygge stress og mobning samt at fremme trivsel generelt. Med andre ord bliver man nødt til at være robust som både person og sammen med andre for at trives. Workshop 2: SDQ og SkolesundhedPlus behovet for tværfaglig implementering v. Carsten Obel, Professor, Aarhus Universitet Der er over de seneste 20 år sket en væsentlig stigning i antallet af børn og unge, som får stillet psykiatriske diagnoser. Der er stor geografisk variation i denne stigning, og der mangler viden om, i hvilket omfang udviklingen afspejler øget opmærksomhed eller en reel forværring i børn og unges mentale sundhed. Denne udvikling bør tages alvorligt, og den mest oplagte prioritering er en mere systematisk tilgang til danske børn og unges mentale sundhed og håndtering af mistrivsel. Dermed opnås viden om, hvordan den opvoksende generations robusthed kan styrkes, og hvordan børn og unge, der mistrives, tidligst muligt får den nødvendige hjælp. Med SkolesundhedPLUS får kommunerne nu et redskab til at arbejde videre med de børn og unge, der har en eller flere forhøjede SDQ-scorer, eller hvor sundhedsplejersken blot vurderer, at det er relevant. SkolesundhedPLUS gør det muligt at indsamle SDQ-besvarelser fra de centrale personer, der omgiver barnet, herunder barnet selv. SkolesundhedPLUS faciliterer på den måde en systematiseret tværfaglig dialog omkring barnet. Dette er fordelagtigt, da erfaring fortæller os, at refleksion over de forskellige informanters synsvinkler på barnet giver et godt grundlag for en konstruktiv dialog.

5 Workshop 3: Behandling af persondata i kommunerne v. Jesper Nørøxe, Advokat, Kammeradvokate (Bemærk! Workshoppen er desværre aflyst. Der vil i stedet blive lagt en videopræsentation på Skolesundhed.dk.) I den seneste tid har der været stigende fokus på persondataretslige problemstillinger, når kommuner og regioner behandler personoplysninger. Det fokus er blevet yderligere styrket med den nye persondataforordnings komme. Men hvilke krav indeholder den nye forordning? Og er der noget man kan gøre allerede nu, for at sikre overholdelse af reglerne? Kammeradvokaten giver 5 skarpe bud på, hvor kommunerne med fordel kan fokusere indsatsen, når forberedelserne til persondataforordningen lige om lidt tager fart. Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis v. Janni Niclasen, Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet og Adjunkt, Institut for Psykologi, Københavns Universitet At understøtte danske børn og unges mentale sundhed og trivsel er en vigtig samfundsmæssig opgave. Mental sundhed har stor betydning for det enkelte barns læring og udvikling, og for at vores børn og unge får de bedste muligheder for at udvikle deres potentiale og bidrage til samfundet. Desværre tyder nye undersøgelser på, at en stigende andel danske børn og unge mistrives og har nedsat mental sundhed. Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet, har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen netop offentliggjort en rapport, der gennemgår forskningslitteratur, som har fokus på sundhedsfremmende indsatser på området. I rapporten præsenteres hovedresultaterne fra det systematiske litteraturstudie af internationale undersøgelser, som har undersøgt effekten af indsatser til at understøtte mental sundhed hos børn og unge i skolealderen. I oplægget præsenteres hovedfundene fra rapporten, hvor det konkluderes, at der ikke kan peges på enkelte indsatser frem for andre. I stedet præsenteres der, hvilke specifikke faktorer der på tværs af indsatser er centrale for, om en indsats har den ønskede effekt.

6 TrygFonden, Komiteen for Sundhedsoplysning, Forskningsprogram for Mental Børnesundhed/Aarhus Universitet og de nuværende deltagerkommuner i Skolesundhed.dk indgik i 2015 et 4-årigt strategisk samarbejde for at sikre udvikling og national udrulning af Skolesundhed.dk i bestræbelserne på at understøtte kommunernes arbejde med børn og unges trivsel.